1. Metode og proces Sammenfattende helhedsvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Metode og proces 11... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering 5... 5"

Transkript

1 Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej Ejby Telefon Direkte Fax Dato: 6. december 2011 Sagsnr.: Samlet kvalitetsrapport 2009/2010 og 2010/2011 samt udviklingsplan for 2011/2012 og 2012/2013 for Skolevæsenet i Middelfart Kommune 1. Metode og proces Sammenfattende helhedsvurdering Styringsredskaber og kvalitet... 6 Middelfart Kommunes værdier... 6 Børn- og Unge Politik... 6 Børn og unges signaler som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn... 7 Den røde tråd retningslinjer for arbejdet med overgange... 7 Overordnet bevægelsespolitik... 7 Overordnet kostpolitik... 8 Sundhedspolitik... 8 Trafikpolitik... 9 Skolepolitik... 9 Pædagogisk it-strategi Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Middelfart Kommune Kvalitet i skolevæsenet, skoleåret 2010/ Skolestruktur Tildeling af budget til differentieret undervisning Inklusion Videncenter Vejlby MUFU Uddannelsesparathed og 95 % målsætningen Skolernes 3 største udfordringer Vurdering af skolevæsenets faglige niveau Opfølgning på kvalitetsrapport 2007/ Konklusion og indstillinger til igangsættelse af særlige indsatser Pædagogiske processer Skolevæsenets udfordringer de næste 2 skoleår udviklingsplan Rammebetingelser Elevfordeling Spor pr. klassetrin Andel af elever, der går i SFO Elevfravær Skolernes udgiftsniveau Planlagte timer Gennemført, planlagt undervisning Lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Lærernes linjefagskompetencer Vejledere:

2 6. Resultater Karakterer ved 9. årgangs afgangsprøver skoleåret 2009/ Uddannelsesvalg efter 9. Klasse Uddannelsesvalg efter 10. klasse Uddannelsesparathed Afgangselever i specialklasser og specialskoler Afgangselever med dansk som andetsprog Klager over Middelfart Kommune

3 Forord 6 Som beskrevet i Samlet kvalitetsrapport for Middelfart Kommune, skoleåret 2007/2008, er der arbejdet målrettet på at få genereret sammenlignelige data og udvikle et anvendeligt materiale, som giver mening på alle niveauer og mulighed for konstruktiv dialog om udvikling af skolevæsenet i Middelfart Kommune. Middelfart Kommune har i maj 2009 ansøgt velfærdsministeriet om at igangsætte et forsøg, som netop fokuserede på at udvikle en brugbar model for kvalitetsrapport, hvor status i kvalitetsrapporten kobles med visioner og planer for det fremtidige arbejde i udviklingsplanen. Der er ikke udarbejdet kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009, og nærværende kvalitetsrapport indeholder datamateriale (skolevæsenets rammebetingelser samt resultater) for skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. Jf. tidsplanen for udarbejdelse af kvalitetsrapporten, skulle data for skoleåret 2009/2010 samt 2010/2011 have været indsamlet i marts og april 2011 og datamaterialet skulle have været samlet og godkendt af skolerne i juni Dataindsamlingen er først foregået i september 2011 og sendes til godkendelse hos skolerne sammen med den samlede kvalitetsrapport forud for den politiske behandling i november og december Begrundelsen for den ændrede tidsplan er forsinkelse af processen med udarbejdelse af skabelon for rapporten, samt uhensigtsmæssig placering af indhentning af data for skoleåret 2010/2011, da man ikke kan få adgang til alle data før skoleåret er afsluttet (prøvekarakterer). Desuden har Skoleafdelingen været udfordret af en periode, hvor der ikke har været en skolekonsulent tilknyttet arbejdet med skolernes datamateriale, derefter oplæring af ny konsulent. Skolechefens fratræden og deraf følgende periode med konstitueret skolechef har ligeledes forårsaget omprioriteringer af opgaverne i afdelingen. Processen bringes tilbage i den oprindelige tidsplan ved at skolebestyrelserne modtager rapporten til udtalelse 4 hverdage senere end forventet. Dermed har skolebestyrelserne fra 6. oktober 2011 til 24. oktober 2011 klokken 10, til at udtale sig vedrørende rapporten. Rapporten fremstilles for Skoleudvalget den 14. november 2011 og for Byrådet 5. december, som forventet i tidsplanen. Skolebestyrelserne modtager, sammen med rapporten, en vejledning med punkter som forslag til indhold i udtalelserne. Denne vejledning er begrundet af, at forsøget er godkendt på betingelse af, at der evalueres på målene med forsøget. Nærværende rapport omhandler hovedsageligt skoleåret 2010/2011, men der evalueres også på pædagogiske processer fra skoleåret 2009/2010, samt opstilles rammebetingelser og resultater fra begge skoleår. Data fra Aulby Skole og Tanderup Skole er medtaget, hvor de er trukket centralt. I forhold til data, der skulle indsamles decentralt, er de to nedlagte skoler udeladt. Da processen omkring indsamling af data til kvalitetsrapporten blev skubbet i forhold til oprindelig tidsplan, og altså foregik i skoleåret 2011/2012, endte Middelfart Kommune i en situation, hvor ledelsen og det administrative personale fra de to skoler var forflyttet til andre stillinger. Dermed kunne de ikke forventes at løse opgaver med tilknytning til forhenværende jobs. Desuden blev det ikke vurderes som relevant at sammenligne med tal fra de to skoler, da udvikling skal ske på de skoler, der har overtaget personale og elever. Ungdomsskolens Dagtilbud, Skrillingeskolen og Heldagsskolen er inddraget i den samlede kvalitetsrapport, hvor det er lovkrav eller af andre årsager fundet relevant. Der hvor de nævnte skoler adskiller sig i en grad, så det ikke giver mening at sammenligne med de almene folkeskoler, er data udeladt. For hver af de 3 tilbud er der udarbejdet decentrale kvalitetsrapporter, hvor der kan findes flere data og beskrivelser af særlige forudsætninger for de specifikke skoleformer. 3

4 1. Metode og proces 11 Middelfart Kommune brugte i maj 2009 udfordringsretten og ansøgte velfærdsministeriet om dispensation fra Lov om folkeskolen nr. 572 af 9.juni 2006, 40a, samt bekendtgørelse nr. 162 af 22.februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. Fra ansøgningen er hentet flg. tekst: Kommunen er ved at implementere 2årige udviklingsplaner som erstatning for de 1årige virksomhedsplaner der arbejdes ligeledes med at lave en skolepolitik. Vi ønsker med ansøgningen at få en bedre sammenhæng mellem udviklingsplanerne og kvalitetsrapportens indhold og at regelforenkle og afbureaukratisere skolernes og fagforvaltningens arbejde med kvalitetsrapporten samt at styrke den politiske og administrative indsigt i skolens arbejde med lokalt at definere kvalitet. Der ønskes således også at skabe et større engagement og ejerskab blandt medarbejdere og skolebestyrelser i forhold til at kunne se en bedre sammenhæng mellem udviklingsplaner og kvalitetsrapport og bruge sidstnævnte som et godt styringsværktøj. Med udfordringsretten ønsker vi at dele indholdet i kvalitetsrapporten i to dele over to år. En del, der beskriver rammebetingelserne, som udarbejdes i lige år og en del som betegnes udviklingsplanen, hvori pædagogiske processer og beskrivelser af indsatsområder indgår. Denne del udarbejdes i ulige år. Formålet er, at der kan skabes en bedre sammenhæng mellem udviklingsplaner, rammebetingelser og resultater. Ansøgningen gælder for folkeskoler, fagforvaltning og kommunalbestyrelse (Forsøget er pr. 3. februar 2011 ønsket forlænget til Forlængelsen er godkendt, og der skal dermed udarbejdes kvalitetsrapport i 2013 med inddragelse af data fra årene 2011/2012 og 2012/2013). Ligeledes hentet fra ansøgningen er de opstillede mål for forsøget: at skabe sammenhæng mellem kommunalbestyrelsens beslutning om 2årige udviklingsplaner og kvalitetsrapportens rammebetingelser og pædagogiske processer. at der sker en afbureaukratisering af arbejdet med kvalitetsrapporterne, og at der i større grad sker en kobling mellem indhold, afrapporteringsintervaller, lokale politiske mål på skoleområdet og anvendelse af kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab sammen med udviklingsplanerne. at der sker en afbureaukratisering af skolernes arbejde med udfærdigelsen af kvalitetsrapporten. at skolens ledelse og medarbejdere opfatter kvalitetsrapporten som et brugbart redskab til at dokumentere skolens arbejde og udvikling set over en 2årig periode og i sammenhæng med skolens 2årige udviklingsplan. Kvalitetsrapporten er en dokumentation om det samlede kommunale skolevæsen og har til hensigt at styrke: Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. Beslutningsgrundlaget for det faglige niveau og opfølgningen herpå. Dialogen og systematiseringen af det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. I henhold til kvalitetsrapportens lovkrav indeholder kvalitetsrapporten dels oplysninger, som man kan trække fra centralt hold (forvaltning) og dels fra decentralt hold (skolerne). Derfor arbejder vi med to processer i udformningen af kvalitetsrapporten, nemlig: Udfyldning af skabelonen decentralt: Skolerne har fået en skabelon, som dækker kvalitetsrapportens pædagogiske processer, samt udviklingsplanens punkter. Derudover viser skabelonen også dispositionen for den færdige kvalitetsrapport idet overskrifter og underpunkter for den samlede kvalitetsrapport er fremgået af skabelonen. Således er styringsredskaberne kvalitetsrapport og udviklingsplan synkroniseret. 4

5 Udfyldning af skabelonen centralt: Denne proces har 3 elementer: 1) De oplysninger, som forvaltningen har mulighed for at trække selv uden at forstyrre skolerne (oplysninger fra databaserne TRIO og TEA). 2) Sammenskrivning af de enkelte skolers data og resultater således at det samlede skolevæsen bliver beskrevet. 3) Kommentering og opfølgning, som varetages af forvaltning og besluttes af kommunalbestyrelsen. Når de to ovenstående dele (decentrale del + centrale del) er bearbejdet og samlet som én fælles beskrivelse af skolevæsenet i Middelfart Kommune, er kvalitetsrapporten færdigarbejdet. Det er Skoleafdelingens konsulenter, der har arbejdet med data og sammenskrivning af kvalitetsrapporten. Den anvendte skabelon er udarbejdet i samarbejde med ledernetværk bestående af skoleledere, viceskoleledere/afdelingsledere og SFO-ledere. 2. Sammenfattende helhedsvurdering 5 Skolevæsenet i Middelfart Kommune er forankret i Skoleafdelingen, som er en selvstændig afdeling i Børn- Unge og Fritidsforvaltningen. Skoleafdelingen ledes af Børn- og unge direktøren, som har skolechefen under sig. I skoleåret 2010/2011 bestod Skoleafdelingen af 3 pædagogiske konsulenter, 1 AKT-konsulent (Adfærd, kontakt og trivsel), 1 sprogpædagog, 1 it-konsulent og 1 administrativ konsulent samt 2 administrative medarbejdere. Derudover er PPR placeret i Skoleafdelingen, men med egen temaleder. Til Skoleafdelingen er knyttet et skolebibliotekskontor, hvor 1 administrativ medarbejder servicerer skolernes pædagogiske service-centre. Skolevæsenet bestod 13 folkeskoler, en heldagsskole og en specialskole. Specialundervisningen var organiseret i specialklasser på flere af skolerne. Skoleafdelingen har siden 2009 fået et stadig udbygget ungeområde ind på forvaltningsniveau, som ikke tidligere er varetaget i afdelingen. I forbindelse med Lov nr. 564: Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, 6. juni 2007 ønskede Middelfart Kommune at etablere sin egen STU, således at unge kunne blive i deres nærmiljø. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft 1. august 2007 og medfører, at unge med særlige behov har et lovfæstet krav på en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de har bopæl. Middelfart har i dag et veletableret STU tilbud i kommunen og et dertil knyttet bredt tværfagligt sammensat visitationsudvalg. Med Ungepakke 2 blev der sat ekstra fokus på 95 % målsætningen og i henhold til bekendtgørelse nr. 872 af 07/07/2010 om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, skal 15 til 17-årige unge i henhold til 1 være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod at de unge gennemfører en uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan. I henhold til 8 stk. 3 skal Kommunalbestyrelsen give tilbud til unge, hvis den unge ikke overholder pligten efter 1: Kommunen skal give årige, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, tilbud, som sigter mod, at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunen skal give ikke-uddannelsesparate årige tilbud, som afdækker og udvikler den unges interesser og kompetencer, så den unge bliver uddannelsesparat Middelfart Skolevæsen har i dag etableret det kommunale tilbud i regi af Middelfart Ungdomsskole. 5

6 Styringsredskaber og kvalitet Middelfart Kommunes værdier Middelfart Kommune er en værdibaseret organisation, der tager udgangspunkt i Byrådets overordnede vision: Sammen bygger vi broer til fremtiden Værdierne fungerer som de bropiller, der skal understøtte og muliggøre vores udvikling og fremdrift. Både bropiller og værdier er både noget skjult der stikker dybt ned under overfladen og noget, der rager op og er til at få øje på. Udgangspunktet for arbejdet med værdier er Byrådets vision om at skabe en kommune, der bl.a. fokuserer på imødekommenhed, dialog og decentrale løsninger. Fra Middelfart Kommunes fælles værdier At lære, og lykkes er hentet: Ud over værdierne og vores decentrale personalepolitikker Her hos os er der kun nogle få centrale politikker, samt naturligvis almindelig gældende lovgivning og overenskomst, der skal tages hensyn til Vi har også valgt forskellighed frem for ensretning personlig stillingtagen frem for overordnede regler og direktiver. En værdibaseret organisation er afgørende for at frigive vores menneskelige ressourcer, og vores værdier er med til at understøtte vores virke. De overordnede værdier er: Professionalisme og Udvikling Samarbejde og Tværfaglighed Arbejdsglæde og Sundhed Selvorganisering og Ejerskab Som rettesnor for den frihed til forskellighed som værdierne lægger op til, er udfærdiget en række decentraliseringsprincipper, der beskriver opgave- og beslutningsfordeling mellem skoler og Skoleafdeling. Skoleafdelingen og de decentrale enheder, skolerne, styrer i fællesskab efter en række redskaber, som er politisk besluttet. Den overordnede politik for Middelfart Kommune hedder Middelfartplanen og består af en række politikker, der forholder sig til og opstiller mål for forskellige områder i kommunen. Skolevæsenet er omfattet af en række af disse delpolitikker. Børn- og Unge Politik (vedtaget december 2008) Middelfart Kommune ønsker at skabe et godt børneliv for alle børn i kommunen. Visionerne i politikken kan skitseres i flg. punkter: Middelfart Kommune skal være Danmarks grønneste vækstkommune, hvor også børnene og de unge har stor lyst til at bevæge sig ud i naturen og dagligt bruge, beskytte og bevare den. Alle børn og unge har en tryg opvækst, hvor de føler sig værdsat. Og alle børn og unge har en høj livskvalitet. Børn og unge har kompetencer til at indgå som demokratiske borgere. Nærhed, inklusion og fokus på det enkelte barns trivsel og læring. Samtidig er der en sund og naturlig balance mellem det, der er fælles og det, der er individet. Et godt børneliv med sammenhæng i tilbuddene til børn og unge - fra institutioner til skole, og fra skole til ungdomsuddannelse. Læringsmiljøer der giver det enkelte barn mulighed for at lære, lege og udvikle sig med udgangspunkt i barnets og de unges kompetencer og ressourcer. Børnene lærer at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. Folkeskolerne i Middelfart Kommune giver alle børn et godt skoleliv med faglige udfordringer og succesoplevelser. Skolerne i Middelfart Kommune er med til at sætte dagsordenen for fremtidens skole. Skolernes undervisningsmaterialer samt inden-og udendørs fysiske rammer er indbydende og udfordrende. 6

7 Den rettidige indsats for de udsatte børn og unge er baseret på et helhedssyn, hvor de tværfaglige indsatser tager udgangspunkt i ressourcer hos familier og netværk, og hvor vi skaber løsninger så tæt på nærmiljøet som muligt. Helhed og balance i alle børns opvækst. Flere unge gennemfører en uddannelse og rustes til fremtiden. Via samarbejdet i Trekantområdet skaber vi nye uddannelsesmuligheder og virksomheder. Fysisk, psykisk og social sundhed er hinandens gensidige forudsætninger. Sundhed er noget, vi investerer i også for de af vores børn og unge, der allerede er sunde. Alle børn og unge oplever, at der er et varieret og rigt kultur- og fritidsliv, som har mindst ét tilbud til ethvert barn og ung og kultur er en del af børnenes hverdag. Visionerne i politikken skal opfyldes ved at arbejde med 3 indsatsområder: Inkluderende pædagogik udvikling og læring for alle, Kost og bevægelsespolitikker samt It i skolerne. Som det helt tydeligt ses af ovenstående punkter, er det i høj grad kvalitet i Middelfart Kommune, at der tænkes og arbejdes i forhold til et helhedssyn, hvor det hele barn er i centrum og hvor der iværksættes indsatser for at skabe balance i børnenes liv. For at præcisere procedurer for arbejdet med det hele barn, har afdelingerne i Børn- Unge og Fritidsforvaltningen i fællesskab i 2009, udviklet to sæt af retningslinjer. De to materialer Den røde tråd og Børn og unges signaler er gældende tværgående i arbejdet med kommunens børn og altså fælles arbejdsredskab for Dagtilbudsafdeling, Skoleafdeling, Familieafdeling og Fritidsafdeling. Børn og unges signaler som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn - er en håndbog der skal sikre en sammenhængende indsats på tværs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer med det formålet at understøtte målsætningen om at Middelfart Kommune ønsker, at børn og unge samt deres familier oplever helhed og sammenhæng. Målet skal nås ved at vi som professionelle med kontakt til børn/unge er ansvarlige for at reagere, hvis børn/unge sender signaler på, at noget er galt, og har brug for rettidig faglig hjælp og støtte. Vigtigheden af tværfaglighed understreges, da det ofte vil være sådan at børnenes signaler går tabt i det monofaglige samarbejde med forældrene. Det tværfaglige samarbejde skal være kendetegnende for Middelfart Kommunes måde at handle på i forhold til normalområdet og i forhold til familier, børn og unge med behov for særlig støtte. Den røde tråd retningslinjer for arbejdet med overgange Den røde tråd har til formål at skabe kontinuitet mellem tilbuddene fra dagpleje til ungdomsuddannelse samt at styrke samarbejdet mellem fagpersoner og forældre, så barnet og forældrene oplever tryghed, overskuelighed og helhed. Retningslinjerne anviser arbejdsgange for de fagpersoner, der er omkring barnet og skitserer overgange, der sætter barnet i centrum. Overordnet bevægelsespolitik Som skitseret i Børn- og Unge Politikken, har sundhed høj prioritet i Middelfart Kommune, og der er udarbejdet en delpolitik under Børn- og Unge Politikken, der benævnes Overordnet bevægelsespolitik. De centrale punkter i delpolitikken er: Børn og unge skal lære om sunde vaner og opnå viden om sund livsstil. Fysisk aktivitet skal gøres til en integreret del af hverdagen og den daglige læring i kommunens institutioner. Det er et mål at alle børn og unge skal bevæge sig mindst 60 min. om dagen også handicappede børn og unge. 7

8 Dagtilbud, klubber og skoler skal i samarbejde med forældrebestyrelsen udarbejde en lokal bevægelsespolitik med udgangspunkt i Børn- og ungepolitikken og denne delpolitik. De lokale bevægelsespolitikker skal skabe bevægelseskulturer for alle børn og unge i kommunen. Der skal sikres lokalt ejerskab ved at inddrage forældre og børn i processen omkring den lokale bevægelses-politik. Den lokale bevægelsespolitik beskrives i udviklingsplanen og skal være udarbejdet inden udgangen af Der evalueres lokalt med selvvalgt metode til vurdering af den lokale indsats. Evalueringen beskrives i udviklingsplanen. Kommunen bidrager til den fortsatte udvikling på bevægelsesområdet ved én gang årligt at invitere medarbejdere fra dagtilbud, klubber og skoler til et fyraftensmøde, hvor Sundhedsafdelingen vil orientere om den nyeste viden på bevægelsesområdet. Lokalt er man også selv ansvarlig for at holde sig ajourført med ny viden. Middelfart Kommunes institutioner refererer altid til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Overordnet kostpolitik Foruden den overordnede bevægelsespolitik er der vedtaget Overordnet kostpolitik, som opstiller flg. regler: Institutionernes/skolernes madtilbud skal til enhver tid følge de nationale kostanbefalinger for børn og unge. Dagtilbud, klubber og skoler skal - i samarbejde med forældrebestyrelsen udarbejde deres egen kostpolitik med udgangspunkt i den overordnede kostpolitik og den lokale kostpolitik beskrives i virksomhedsplanen. Institutionen fastlægger egne effektmål, som vurderes i Èn gang hvert år vil dagtilbud, klubber og skoler få tilbud om at melde medarbejdere til et fyraftensmøde, hvor Sundhedsafdelingen vil give en ajourføring af ny viden på kostområdet. Sundhedspolitik Udover de to overordnede politikker, kostpolitik og bevægelsespolitik, vedtog Byrådet i maj 2009 en egentlig Sundhedspolitik, som har følgende hensigt: Byrådet lægger vægt på at børn og unge i Middelfart Kommune, til trods for forskellige forudsætninger, får gode muligheder for et sundt og godt liv. Indsatsen fra Middelfart Kommunen er et supplement til forældrenes rolle og ikke en erstatning. Kommunens rolle vil være at underbygge, støtte og videreudvikle de eksisterende ressourcer i familien via skoler og i dagtilbud mv. Denne tilgang er i overensstemmelse med Byrådets grundlæggende syn; at der gennem rettidig indsats skabes løsninger tæt på barnets og den unges hverdag. Målet for etablering af sunde livsvaner hos børn og unge er: 1. At sund kost kommer til at indgå som en naturlig del af børn og unges hverdag, i skoler/institutioner og i hjemmet. 2. At motion og kropslig udfoldelse integreres som en vigtig del af børn og unges liv og læringsmiljø. 3. At børn og unge styrkes i bevidstgørelsen af de risikoforhold, der er i relation til rygning og alkohol. Det tilstræbes, at der sker en generel holdningsændring både på skoler og institutioner, blandt forældre og børn og unge. En evaluering af effektmålene sker ved: At hvert dagtilbud, skole, ungdomsskole, offentlig styret klub, hal mv. senest i 2010 har udarbejder deres egen KRAM-politik (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) og handlingsplan. Der foretages en statistisk analyse samt evaluering gennem spørgeskemaer første gang midt i 2009 og igen i

9 Trafikpolitik Trafikpolitikken, som blev vedtaget af Byrådet i oktober 2009, opstiller ligeledes retningslinjer for skolernes arbejde, idet der er et særligt fokus på Trafiksikkerhed. Den overordnede vision er at: Ingen må dræbes eller kvæstes alvorligt i trafikken Trafiksikkerheden skal højnes ved at give børnene mulighed for sund adfærd og bevægelse i trafikken, ved at fremme det lokale trafiksikkerhedsarbejde, ved at adfærdspåvirke risikogrupper og Shared Space princippet. Konkret betyder det, at: alle kommunens skoler udarbejder en lokal trafiksikkerhedspolitik skolevejsproblematikker prioriteres højt i trafiksikkerhedsarbejdet skolerne deltager i den landdækkende skolestartskampagne Skolepolitik Som en selvstændig politik, sideordnet med Børn- og ungepolitikken, vedtages der i starten af 2012 en Skolepolitik. Processen er startet i 2009 og er styret af flg. formulering: Skolevæsenet i Middelfart Kommune har brug for en skolepolitik, der kan knytte bånd mellem national lovgivning, kommunens værdier, Børn og Ungepolitikken. Målet for forligspartierne er at få en skolepolitik, der blandt andet understøtter en udvikling: Hvor stadig flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvor kvaliteten i undervisningstilbuddene kan forbedres gennem en proces, hvor midler flytter fra specialundervisning til normalundervisning Hvor stadig færre børn bliver omfattet af specialtilbud permanent væk fra deres oprindelige klasse. Hvor fremtidige besparelser på skoleområdet i størst muligt omfang løses gennem nytænkning i stedet for generelle besparelser på kvaliteten. Processen har været kendetegnet af en høj grad af inddragelse. Skolebestyrelser, elever, medarbejdere, ledere, erhvervslivet, Skoleafdelingen og det politiske niveau har deltaget i arbejdsprocesser med henblik på at få skabt en skolepolitik, der bredt kan definere et fremtidssikret skolevæsen i Middelfart Kommune. Visionen for skolepolitikken er ifølge kommissoriet: I Middelfart Kommune starter læring og udvikling fra helt lille. Respekt og medindflydelse er forudsætningen for, at læring kan finde sted. Der er sammenhæng, en rød tråd, i tilbud til børn og unge fra institutioner til skole, og fra skole til ungdomsuddannelse. Folkeskolerne i Middelfart giver alle børn et godt skoleliv med faglige udfordringer og succesoplevelser. Skolerne i Middelfart er med til at sætte dagsordenen for fremtidens skole. Det er skoler, der udvikler dygtige, kreative og samarbejdende børn, der har selvværd og lyst til at videreuddanne sig. Skolernes læringsmiljø er inkluderende, og giver det enkelte barn mulighed for at lære og udvikle sig. Børnene lærer at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. Skolernes fysiske rammer - såvel ude som inde samt undervisningsmaterialer - er indbydende og udfordrende. Indsatsen for de udsatte børn og unge er baseret på et helhedssyn, hvor vi tager udgangspunkt i ressourcer hos familier og netværk, og hvor vi skaber løsninger så tæt på nærmiljøet som muligt. Vi ønsker at flere unge gennemfører en uddannelse og rustes til fremtiden. Inklusion: Skolepolitikken bør formulere kommunens holdning til inklusion. Altså at det er vigtigt at holde så mange elever i normalområdet, og altså ikke udskille dem i specialklasser og til andre specialtilbud. Politikken bør formulere hvorfor det er vigtigt, og hvilken skoletænkning der gør at det er muligt i fremtiden. 9

10 Trivsel: Eleverne skal møde tryghed og passende udfordringer. Skolepolitikken betoner det ved at have en formuleret holdning til klasserumsledelse og til skolernes arbejde med adfærd-, kontakt- og trivsel (AKT) Faglighed: Eleverne skal mødes af en undervisning der er varieret, spændende og tilpasset den enkelte elev. Skolepolitikken betoner det ved at vægte begynderdansk og begyndermatematik højt fordi de to fag er grundlaget for elevernes indgang til alle folkeskolens øvrige fag. Specialistfunktioner: Rundt om den almindelige undervisning, der udøves af basispersonale har MFK en stribe specialister. Det drejer sig fx om læsevejledere, it-vejledere, specialundervisningslærere, tosprogslærere, skolebibliotekarer m.v. Skolepolitikken beskriver hvordan specialisterne arbejder sammen med generalisterne, og hvordan vi sikrer det nødvendige samarbejde, og uddannelse af specialisterne. Det tværfaglige samarbejde: Sammen med basispersonalet og specialisterne foregår et løbende og tværfagligt samarbejde. Fx med inddragelse af PPR, sundhedsplejen og familieafdelingen. Dette håndteres via det tværfaglige koncept Børns signaler. Skolepolitikken bør beskrive hvordan og hvorfor Børns signaler er det vigtigste redskab i den sammenhæng. Skole-/hjemsamarbejdet: Skolepolitikken bør formulere visioner og holdninger til hvordan skole/-hjemsamarbejdet skal være i MFK, og hvad der skal til for at det kan blive som vi ønsker det. Overgange: Skolepolitikken bør forholde sig til hvordan skoleområdet arbejder med overgange, fx fra børnehave til skole, men også fra skole til ungdomsuddannelse. Uddannelse af personalet: For at sikre at skolevæsenet har medarbejdere der kan honorere de krav der udløses af ovenstående, så etableres målrettet efteruddannelse på alle skoler og for alle lærere i indskolingerne. Senere for personalet i folkeskolens andre faser. Pædagogisk it-strategi Middelfart Kommune har en strategi for det pædagogiske arbejde med it. It strategien er 5årig og der er igangsat en proces omkring formulering af it-strategi Denne strategi er styrende for det decentrale arbejde på skolerne og samtidige bindeleddet til nationale beslutninger, idet Kommunernes Landsforening og Regeringen har udsendt en digitaliseringsstrategi som stiller krav til arbejdet med it i folkeskolerne. Middelfart Kommunes pædagogiske it-strategi skal dermed leve op til nationale krav om stærke trådløse netværk og flere digitale læremidler som erstatning for den hurtigt forældede grundbog. Samtidig skal itstrategien understøtte de lokale tiltag omkring inkluderende undervisning og fokus på lærings- og undervisningsformer. It-strategien behandles politisk i foråret Ungepakke 2 I forbindelse med Ungepakke 2 etablerede Middelfart Kommune i 2010 en organisationsforankring med afsæt i Skoleafdelingen. Der er således i dag etableret en tværfaglig organisation med Udviklingsgruppe På Tværs år og Styregruppe På Tværs år med referenceramme til direktion og politisk niveau. Den tværfagligt bredt sammensatte organisation har afsæt i en erkendelse af at uddannelse alene ikke er nok i forhold til at nå 95 % målsætningen. Organisationen har til hensigt at synliggøre, videndele, koordinere og udvikle det samlede ungeområde i Middelfart Kommune. Det er bl.a. et mål at styrke ungeområdet med den fornødne fleksibilitet således at de professionelle aktører koordinerer og skaber sammenhæng for den unge og ikke omvendt. Dele af dette arbejde er et udviklingsprojekt i perioden august 2011 august 2013 og er støttet af midler fra Region Syddanmark. Mål-og indholdsbeskrivelser i SFO Som en del af kvalitetsarbejdet, udarbejdes hvert år Mål-og indholdsbeskrivelser for SFO jf. folkeskoleloven. Mål-og indholdsbeskrivelsen udarbejdes ligesom kvalitetsrapporten for hver skole og tager sit afsæt i den enkelte skoles værdier og SFOs pædagogiske praksis. Det er SFOens konkrete handlinger, pædagogiske refleksioner og prioriteringer som bearbejdes og dokumenteres skriftligt. Mål og indholdsbeskrivelserne behandles politisk og det er intentionen, at arbejdet med Mål og indholdsbeskrivelser kan medvirke til at styrke sammenhængen mellem det decentrale arbejde og kommunens overordnede politik indenfor området. 10

1. Metode og proces 11... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering 5... 4

1. Metode og proces 11... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering 5... 4 Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5337 Fax +45 8888 5501 Dato: 3. december 2013 Sagsnr.: 2013-009827-20 Birgit.Munk@middelfart.dk

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune. Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side

Læs mere

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for

Læs mere

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne

Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne 0 Indholdsfortegnelse: Generelt Formål med udviklingsplanen 2 Tilbagemelding udviklingsplanerne 2 Hvem har afleveret og hvem har været inddraget 2 Indsatsområder

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Landsbyordning ved Horne Skole

Landsbyordning ved Horne Skole Landsbyordning ved Horne Skole Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017 Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. INDLEDNING... 3 DEN RØDE TRÅD... 3 RELATIONER... 5 FOKUSOMRÅDE... 5 LÆRING OG UDVIKLING... 6 FOKUSOMRÅDE... 2

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere