1. Metode og proces Sammenfattende helhedsvurdering
|
|
- Lene Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej Ejby Telefon Direkte Fax Dato: 6. december 2011 Sagsnr.: Birgit.Munk@middelfart.dk Samlet kvalitetsrapport 2009/2010 og 2010/2011 samt udviklingsplan for 2011/2012 og 2012/2013 for Skolevæsenet i Middelfart Kommune 1. Metode og proces Sammenfattende helhedsvurdering Styringsredskaber og kvalitet... 6 Middelfart Kommunes værdier... 6 Børn- og Unge Politik... 6 Børn og unges signaler som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn... 7 Den røde tråd retningslinjer for arbejdet med overgange... 7 Overordnet bevægelsespolitik... 7 Overordnet kostpolitik... 8 Sundhedspolitik... 8 Trafikpolitik... 9 Skolepolitik... 9 Pædagogisk it-strategi Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Middelfart Kommune Kvalitet i skolevæsenet, skoleåret 2010/ Skolestruktur Tildeling af budget til differentieret undervisning Inklusion Videncenter Vejlby MUFU Uddannelsesparathed og 95 % målsætningen Skolernes 3 største udfordringer Vurdering af skolevæsenets faglige niveau Opfølgning på kvalitetsrapport 2007/ Konklusion og indstillinger til igangsættelse af særlige indsatser Pædagogiske processer Skolevæsenets udfordringer de næste 2 skoleår udviklingsplan Rammebetingelser Elevfordeling Spor pr. klassetrin Andel af elever, der går i SFO Elevfravær Skolernes udgiftsniveau Planlagte timer Gennemført, planlagt undervisning Lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Lærernes linjefagskompetencer Vejledere:
2 6. Resultater Karakterer ved 9. årgangs afgangsprøver skoleåret 2009/ Uddannelsesvalg efter 9. Klasse Uddannelsesvalg efter 10. klasse Uddannelsesparathed Afgangselever i specialklasser og specialskoler Afgangselever med dansk som andetsprog Klager over Middelfart Kommune
3 Forord 6 Som beskrevet i Samlet kvalitetsrapport for Middelfart Kommune, skoleåret 2007/2008, er der arbejdet målrettet på at få genereret sammenlignelige data og udvikle et anvendeligt materiale, som giver mening på alle niveauer og mulighed for konstruktiv dialog om udvikling af skolevæsenet i Middelfart Kommune. Middelfart Kommune har i maj 2009 ansøgt velfærdsministeriet om at igangsætte et forsøg, som netop fokuserede på at udvikle en brugbar model for kvalitetsrapport, hvor status i kvalitetsrapporten kobles med visioner og planer for det fremtidige arbejde i udviklingsplanen. Der er ikke udarbejdet kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009, og nærværende kvalitetsrapport indeholder datamateriale (skolevæsenets rammebetingelser samt resultater) for skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. Jf. tidsplanen for udarbejdelse af kvalitetsrapporten, skulle data for skoleåret 2009/2010 samt 2010/2011 have været indsamlet i marts og april 2011 og datamaterialet skulle have været samlet og godkendt af skolerne i juni Dataindsamlingen er først foregået i september 2011 og sendes til godkendelse hos skolerne sammen med den samlede kvalitetsrapport forud for den politiske behandling i november og december Begrundelsen for den ændrede tidsplan er forsinkelse af processen med udarbejdelse af skabelon for rapporten, samt uhensigtsmæssig placering af indhentning af data for skoleåret 2010/2011, da man ikke kan få adgang til alle data før skoleåret er afsluttet (prøvekarakterer). Desuden har Skoleafdelingen været udfordret af en periode, hvor der ikke har været en skolekonsulent tilknyttet arbejdet med skolernes datamateriale, derefter oplæring af ny konsulent. Skolechefens fratræden og deraf følgende periode med konstitueret skolechef har ligeledes forårsaget omprioriteringer af opgaverne i afdelingen. Processen bringes tilbage i den oprindelige tidsplan ved at skolebestyrelserne modtager rapporten til udtalelse 4 hverdage senere end forventet. Dermed har skolebestyrelserne fra 6. oktober 2011 til 24. oktober 2011 klokken 10, til at udtale sig vedrørende rapporten. Rapporten fremstilles for Skoleudvalget den 14. november 2011 og for Byrådet 5. december, som forventet i tidsplanen. Skolebestyrelserne modtager, sammen med rapporten, en vejledning med punkter som forslag til indhold i udtalelserne. Denne vejledning er begrundet af, at forsøget er godkendt på betingelse af, at der evalueres på målene med forsøget. Nærværende rapport omhandler hovedsageligt skoleåret 2010/2011, men der evalueres også på pædagogiske processer fra skoleåret 2009/2010, samt opstilles rammebetingelser og resultater fra begge skoleår. Data fra Aulby Skole og Tanderup Skole er medtaget, hvor de er trukket centralt. I forhold til data, der skulle indsamles decentralt, er de to nedlagte skoler udeladt. Da processen omkring indsamling af data til kvalitetsrapporten blev skubbet i forhold til oprindelig tidsplan, og altså foregik i skoleåret 2011/2012, endte Middelfart Kommune i en situation, hvor ledelsen og det administrative personale fra de to skoler var forflyttet til andre stillinger. Dermed kunne de ikke forventes at løse opgaver med tilknytning til forhenværende jobs. Desuden blev det ikke vurderes som relevant at sammenligne med tal fra de to skoler, da udvikling skal ske på de skoler, der har overtaget personale og elever. Ungdomsskolens Dagtilbud, Skrillingeskolen og Heldagsskolen er inddraget i den samlede kvalitetsrapport, hvor det er lovkrav eller af andre årsager fundet relevant. Der hvor de nævnte skoler adskiller sig i en grad, så det ikke giver mening at sammenligne med de almene folkeskoler, er data udeladt. For hver af de 3 tilbud er der udarbejdet decentrale kvalitetsrapporter, hvor der kan findes flere data og beskrivelser af særlige forudsætninger for de specifikke skoleformer. 3
4 1. Metode og proces 11 Middelfart Kommune brugte i maj 2009 udfordringsretten og ansøgte velfærdsministeriet om dispensation fra Lov om folkeskolen nr. 572 af 9.juni 2006, 40a, samt bekendtgørelse nr. 162 af 22.februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. Fra ansøgningen er hentet flg. tekst: Kommunen er ved at implementere 2årige udviklingsplaner som erstatning for de 1årige virksomhedsplaner der arbejdes ligeledes med at lave en skolepolitik. Vi ønsker med ansøgningen at få en bedre sammenhæng mellem udviklingsplanerne og kvalitetsrapportens indhold og at regelforenkle og afbureaukratisere skolernes og fagforvaltningens arbejde med kvalitetsrapporten samt at styrke den politiske og administrative indsigt i skolens arbejde med lokalt at definere kvalitet. Der ønskes således også at skabe et større engagement og ejerskab blandt medarbejdere og skolebestyrelser i forhold til at kunne se en bedre sammenhæng mellem udviklingsplaner og kvalitetsrapport og bruge sidstnævnte som et godt styringsværktøj. Med udfordringsretten ønsker vi at dele indholdet i kvalitetsrapporten i to dele over to år. En del, der beskriver rammebetingelserne, som udarbejdes i lige år og en del som betegnes udviklingsplanen, hvori pædagogiske processer og beskrivelser af indsatsområder indgår. Denne del udarbejdes i ulige år. Formålet er, at der kan skabes en bedre sammenhæng mellem udviklingsplaner, rammebetingelser og resultater. Ansøgningen gælder for folkeskoler, fagforvaltning og kommunalbestyrelse (Forsøget er pr. 3. februar 2011 ønsket forlænget til Forlængelsen er godkendt, og der skal dermed udarbejdes kvalitetsrapport i 2013 med inddragelse af data fra årene 2011/2012 og 2012/2013). Ligeledes hentet fra ansøgningen er de opstillede mål for forsøget: at skabe sammenhæng mellem kommunalbestyrelsens beslutning om 2årige udviklingsplaner og kvalitetsrapportens rammebetingelser og pædagogiske processer. at der sker en afbureaukratisering af arbejdet med kvalitetsrapporterne, og at der i større grad sker en kobling mellem indhold, afrapporteringsintervaller, lokale politiske mål på skoleområdet og anvendelse af kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab sammen med udviklingsplanerne. at der sker en afbureaukratisering af skolernes arbejde med udfærdigelsen af kvalitetsrapporten. at skolens ledelse og medarbejdere opfatter kvalitetsrapporten som et brugbart redskab til at dokumentere skolens arbejde og udvikling set over en 2årig periode og i sammenhæng med skolens 2årige udviklingsplan. Kvalitetsrapporten er en dokumentation om det samlede kommunale skolevæsen og har til hensigt at styrke: Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. Beslutningsgrundlaget for det faglige niveau og opfølgningen herpå. Dialogen og systematiseringen af det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. I henhold til kvalitetsrapportens lovkrav indeholder kvalitetsrapporten dels oplysninger, som man kan trække fra centralt hold (forvaltning) og dels fra decentralt hold (skolerne). Derfor arbejder vi med to processer i udformningen af kvalitetsrapporten, nemlig: Udfyldning af skabelonen decentralt: Skolerne har fået en skabelon, som dækker kvalitetsrapportens pædagogiske processer, samt udviklingsplanens punkter. Derudover viser skabelonen også dispositionen for den færdige kvalitetsrapport idet overskrifter og underpunkter for den samlede kvalitetsrapport er fremgået af skabelonen. Således er styringsredskaberne kvalitetsrapport og udviklingsplan synkroniseret. 4
5 Udfyldning af skabelonen centralt: Denne proces har 3 elementer: 1) De oplysninger, som forvaltningen har mulighed for at trække selv uden at forstyrre skolerne (oplysninger fra databaserne TRIO og TEA). 2) Sammenskrivning af de enkelte skolers data og resultater således at det samlede skolevæsen bliver beskrevet. 3) Kommentering og opfølgning, som varetages af forvaltning og besluttes af kommunalbestyrelsen. Når de to ovenstående dele (decentrale del + centrale del) er bearbejdet og samlet som én fælles beskrivelse af skolevæsenet i Middelfart Kommune, er kvalitetsrapporten færdigarbejdet. Det er Skoleafdelingens konsulenter, der har arbejdet med data og sammenskrivning af kvalitetsrapporten. Den anvendte skabelon er udarbejdet i samarbejde med ledernetværk bestående af skoleledere, viceskoleledere/afdelingsledere og SFO-ledere. 2. Sammenfattende helhedsvurdering 5 Skolevæsenet i Middelfart Kommune er forankret i Skoleafdelingen, som er en selvstændig afdeling i Børn- Unge og Fritidsforvaltningen. Skoleafdelingen ledes af Børn- og unge direktøren, som har skolechefen under sig. I skoleåret 2010/2011 bestod Skoleafdelingen af 3 pædagogiske konsulenter, 1 AKT-konsulent (Adfærd, kontakt og trivsel), 1 sprogpædagog, 1 it-konsulent og 1 administrativ konsulent samt 2 administrative medarbejdere. Derudover er PPR placeret i Skoleafdelingen, men med egen temaleder. Til Skoleafdelingen er knyttet et skolebibliotekskontor, hvor 1 administrativ medarbejder servicerer skolernes pædagogiske service-centre. Skolevæsenet bestod 13 folkeskoler, en heldagsskole og en specialskole. Specialundervisningen var organiseret i specialklasser på flere af skolerne. Skoleafdelingen har siden 2009 fået et stadig udbygget ungeområde ind på forvaltningsniveau, som ikke tidligere er varetaget i afdelingen. I forbindelse med Lov nr. 564: Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, 6. juni 2007 ønskede Middelfart Kommune at etablere sin egen STU, således at unge kunne blive i deres nærmiljø. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft 1. august 2007 og medfører, at unge med særlige behov har et lovfæstet krav på en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de har bopæl. Middelfart har i dag et veletableret STU tilbud i kommunen og et dertil knyttet bredt tværfagligt sammensat visitationsudvalg. Med Ungepakke 2 blev der sat ekstra fokus på 95 % målsætningen og i henhold til bekendtgørelse nr. 872 af 07/07/2010 om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, skal 15 til 17-årige unge i henhold til 1 være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod at de unge gennemfører en uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan. I henhold til 8 stk. 3 skal Kommunalbestyrelsen give tilbud til unge, hvis den unge ikke overholder pligten efter 1: Kommunen skal give årige, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, tilbud, som sigter mod, at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunen skal give ikke-uddannelsesparate årige tilbud, som afdækker og udvikler den unges interesser og kompetencer, så den unge bliver uddannelsesparat Middelfart Skolevæsen har i dag etableret det kommunale tilbud i regi af Middelfart Ungdomsskole. 5
6 Styringsredskaber og kvalitet Middelfart Kommunes værdier Middelfart Kommune er en værdibaseret organisation, der tager udgangspunkt i Byrådets overordnede vision: Sammen bygger vi broer til fremtiden Værdierne fungerer som de bropiller, der skal understøtte og muliggøre vores udvikling og fremdrift. Både bropiller og værdier er både noget skjult der stikker dybt ned under overfladen og noget, der rager op og er til at få øje på. Udgangspunktet for arbejdet med værdier er Byrådets vision om at skabe en kommune, der bl.a. fokuserer på imødekommenhed, dialog og decentrale løsninger. Fra Middelfart Kommunes fælles værdier At lære, og lykkes er hentet: Ud over værdierne og vores decentrale personalepolitikker Her hos os er der kun nogle få centrale politikker, samt naturligvis almindelig gældende lovgivning og overenskomst, der skal tages hensyn til Vi har også valgt forskellighed frem for ensretning personlig stillingtagen frem for overordnede regler og direktiver. En værdibaseret organisation er afgørende for at frigive vores menneskelige ressourcer, og vores værdier er med til at understøtte vores virke. De overordnede værdier er: Professionalisme og Udvikling Samarbejde og Tværfaglighed Arbejdsglæde og Sundhed Selvorganisering og Ejerskab Som rettesnor for den frihed til forskellighed som værdierne lægger op til, er udfærdiget en række decentraliseringsprincipper, der beskriver opgave- og beslutningsfordeling mellem skoler og Skoleafdeling. Skoleafdelingen og de decentrale enheder, skolerne, styrer i fællesskab efter en række redskaber, som er politisk besluttet. Den overordnede politik for Middelfart Kommune hedder Middelfartplanen og består af en række politikker, der forholder sig til og opstiller mål for forskellige områder i kommunen. Skolevæsenet er omfattet af en række af disse delpolitikker. Børn- og Unge Politik (vedtaget december 2008) Middelfart Kommune ønsker at skabe et godt børneliv for alle børn i kommunen. Visionerne i politikken kan skitseres i flg. punkter: Middelfart Kommune skal være Danmarks grønneste vækstkommune, hvor også børnene og de unge har stor lyst til at bevæge sig ud i naturen og dagligt bruge, beskytte og bevare den. Alle børn og unge har en tryg opvækst, hvor de føler sig værdsat. Og alle børn og unge har en høj livskvalitet. Børn og unge har kompetencer til at indgå som demokratiske borgere. Nærhed, inklusion og fokus på det enkelte barns trivsel og læring. Samtidig er der en sund og naturlig balance mellem det, der er fælles og det, der er individet. Et godt børneliv med sammenhæng i tilbuddene til børn og unge - fra institutioner til skole, og fra skole til ungdomsuddannelse. Læringsmiljøer der giver det enkelte barn mulighed for at lære, lege og udvikle sig med udgangspunkt i barnets og de unges kompetencer og ressourcer. Børnene lærer at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. Folkeskolerne i Middelfart Kommune giver alle børn et godt skoleliv med faglige udfordringer og succesoplevelser. Skolerne i Middelfart Kommune er med til at sætte dagsordenen for fremtidens skole. Skolernes undervisningsmaterialer samt inden-og udendørs fysiske rammer er indbydende og udfordrende. 6
7 Den rettidige indsats for de udsatte børn og unge er baseret på et helhedssyn, hvor de tværfaglige indsatser tager udgangspunkt i ressourcer hos familier og netværk, og hvor vi skaber løsninger så tæt på nærmiljøet som muligt. Helhed og balance i alle børns opvækst. Flere unge gennemfører en uddannelse og rustes til fremtiden. Via samarbejdet i Trekantområdet skaber vi nye uddannelsesmuligheder og virksomheder. Fysisk, psykisk og social sundhed er hinandens gensidige forudsætninger. Sundhed er noget, vi investerer i også for de af vores børn og unge, der allerede er sunde. Alle børn og unge oplever, at der er et varieret og rigt kultur- og fritidsliv, som har mindst ét tilbud til ethvert barn og ung og kultur er en del af børnenes hverdag. Visionerne i politikken skal opfyldes ved at arbejde med 3 indsatsområder: Inkluderende pædagogik udvikling og læring for alle, Kost og bevægelsespolitikker samt It i skolerne. Som det helt tydeligt ses af ovenstående punkter, er det i høj grad kvalitet i Middelfart Kommune, at der tænkes og arbejdes i forhold til et helhedssyn, hvor det hele barn er i centrum og hvor der iværksættes indsatser for at skabe balance i børnenes liv. For at præcisere procedurer for arbejdet med det hele barn, har afdelingerne i Børn- Unge og Fritidsforvaltningen i fællesskab i 2009, udviklet to sæt af retningslinjer. De to materialer Den røde tråd og Børn og unges signaler er gældende tværgående i arbejdet med kommunens børn og altså fælles arbejdsredskab for Dagtilbudsafdeling, Skoleafdeling, Familieafdeling og Fritidsafdeling. Børn og unges signaler som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn - er en håndbog der skal sikre en sammenhængende indsats på tværs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer med det formålet at understøtte målsætningen om at Middelfart Kommune ønsker, at børn og unge samt deres familier oplever helhed og sammenhæng. Målet skal nås ved at vi som professionelle med kontakt til børn/unge er ansvarlige for at reagere, hvis børn/unge sender signaler på, at noget er galt, og har brug for rettidig faglig hjælp og støtte. Vigtigheden af tværfaglighed understreges, da det ofte vil være sådan at børnenes signaler går tabt i det monofaglige samarbejde med forældrene. Det tværfaglige samarbejde skal være kendetegnende for Middelfart Kommunes måde at handle på i forhold til normalområdet og i forhold til familier, børn og unge med behov for særlig støtte. Den røde tråd retningslinjer for arbejdet med overgange Den røde tråd har til formål at skabe kontinuitet mellem tilbuddene fra dagpleje til ungdomsuddannelse samt at styrke samarbejdet mellem fagpersoner og forældre, så barnet og forældrene oplever tryghed, overskuelighed og helhed. Retningslinjerne anviser arbejdsgange for de fagpersoner, der er omkring barnet og skitserer overgange, der sætter barnet i centrum. Overordnet bevægelsespolitik Som skitseret i Børn- og Unge Politikken, har sundhed høj prioritet i Middelfart Kommune, og der er udarbejdet en delpolitik under Børn- og Unge Politikken, der benævnes Overordnet bevægelsespolitik. De centrale punkter i delpolitikken er: Børn og unge skal lære om sunde vaner og opnå viden om sund livsstil. Fysisk aktivitet skal gøres til en integreret del af hverdagen og den daglige læring i kommunens institutioner. Det er et mål at alle børn og unge skal bevæge sig mindst 60 min. om dagen også handicappede børn og unge. 7
8 Dagtilbud, klubber og skoler skal i samarbejde med forældrebestyrelsen udarbejde en lokal bevægelsespolitik med udgangspunkt i Børn- og ungepolitikken og denne delpolitik. De lokale bevægelsespolitikker skal skabe bevægelseskulturer for alle børn og unge i kommunen. Der skal sikres lokalt ejerskab ved at inddrage forældre og børn i processen omkring den lokale bevægelses-politik. Den lokale bevægelsespolitik beskrives i udviklingsplanen og skal være udarbejdet inden udgangen af Der evalueres lokalt med selvvalgt metode til vurdering af den lokale indsats. Evalueringen beskrives i udviklingsplanen. Kommunen bidrager til den fortsatte udvikling på bevægelsesområdet ved én gang årligt at invitere medarbejdere fra dagtilbud, klubber og skoler til et fyraftensmøde, hvor Sundhedsafdelingen vil orientere om den nyeste viden på bevægelsesområdet. Lokalt er man også selv ansvarlig for at holde sig ajourført med ny viden. Middelfart Kommunes institutioner refererer altid til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Overordnet kostpolitik Foruden den overordnede bevægelsespolitik er der vedtaget Overordnet kostpolitik, som opstiller flg. regler: Institutionernes/skolernes madtilbud skal til enhver tid følge de nationale kostanbefalinger for børn og unge. Dagtilbud, klubber og skoler skal - i samarbejde med forældrebestyrelsen udarbejde deres egen kostpolitik med udgangspunkt i den overordnede kostpolitik og den lokale kostpolitik beskrives i virksomhedsplanen. Institutionen fastlægger egne effektmål, som vurderes i Èn gang hvert år vil dagtilbud, klubber og skoler få tilbud om at melde medarbejdere til et fyraftensmøde, hvor Sundhedsafdelingen vil give en ajourføring af ny viden på kostområdet. Sundhedspolitik Udover de to overordnede politikker, kostpolitik og bevægelsespolitik, vedtog Byrådet i maj 2009 en egentlig Sundhedspolitik, som har følgende hensigt: Byrådet lægger vægt på at børn og unge i Middelfart Kommune, til trods for forskellige forudsætninger, får gode muligheder for et sundt og godt liv. Indsatsen fra Middelfart Kommunen er et supplement til forældrenes rolle og ikke en erstatning. Kommunens rolle vil være at underbygge, støtte og videreudvikle de eksisterende ressourcer i familien via skoler og i dagtilbud mv. Denne tilgang er i overensstemmelse med Byrådets grundlæggende syn; at der gennem rettidig indsats skabes løsninger tæt på barnets og den unges hverdag. Målet for etablering af sunde livsvaner hos børn og unge er: 1. At sund kost kommer til at indgå som en naturlig del af børn og unges hverdag, i skoler/institutioner og i hjemmet. 2. At motion og kropslig udfoldelse integreres som en vigtig del af børn og unges liv og læringsmiljø. 3. At børn og unge styrkes i bevidstgørelsen af de risikoforhold, der er i relation til rygning og alkohol. Det tilstræbes, at der sker en generel holdningsændring både på skoler og institutioner, blandt forældre og børn og unge. En evaluering af effektmålene sker ved: At hvert dagtilbud, skole, ungdomsskole, offentlig styret klub, hal mv. senest i 2010 har udarbejder deres egen KRAM-politik (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) og handlingsplan. Der foretages en statistisk analyse samt evaluering gennem spørgeskemaer første gang midt i 2009 og igen i
9 Trafikpolitik Trafikpolitikken, som blev vedtaget af Byrådet i oktober 2009, opstiller ligeledes retningslinjer for skolernes arbejde, idet der er et særligt fokus på Trafiksikkerhed. Den overordnede vision er at: Ingen må dræbes eller kvæstes alvorligt i trafikken Trafiksikkerheden skal højnes ved at give børnene mulighed for sund adfærd og bevægelse i trafikken, ved at fremme det lokale trafiksikkerhedsarbejde, ved at adfærdspåvirke risikogrupper og Shared Space princippet. Konkret betyder det, at: alle kommunens skoler udarbejder en lokal trafiksikkerhedspolitik skolevejsproblematikker prioriteres højt i trafiksikkerhedsarbejdet skolerne deltager i den landdækkende skolestartskampagne Skolepolitik Som en selvstændig politik, sideordnet med Børn- og ungepolitikken, vedtages der i starten af 2012 en Skolepolitik. Processen er startet i 2009 og er styret af flg. formulering: Skolevæsenet i Middelfart Kommune har brug for en skolepolitik, der kan knytte bånd mellem national lovgivning, kommunens værdier, Børn og Ungepolitikken. Målet for forligspartierne er at få en skolepolitik, der blandt andet understøtter en udvikling: Hvor stadig flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvor kvaliteten i undervisningstilbuddene kan forbedres gennem en proces, hvor midler flytter fra specialundervisning til normalundervisning Hvor stadig færre børn bliver omfattet af specialtilbud permanent væk fra deres oprindelige klasse. Hvor fremtidige besparelser på skoleområdet i størst muligt omfang løses gennem nytænkning i stedet for generelle besparelser på kvaliteten. Processen har været kendetegnet af en høj grad af inddragelse. Skolebestyrelser, elever, medarbejdere, ledere, erhvervslivet, Skoleafdelingen og det politiske niveau har deltaget i arbejdsprocesser med henblik på at få skabt en skolepolitik, der bredt kan definere et fremtidssikret skolevæsen i Middelfart Kommune. Visionen for skolepolitikken er ifølge kommissoriet: I Middelfart Kommune starter læring og udvikling fra helt lille. Respekt og medindflydelse er forudsætningen for, at læring kan finde sted. Der er sammenhæng, en rød tråd, i tilbud til børn og unge fra institutioner til skole, og fra skole til ungdomsuddannelse. Folkeskolerne i Middelfart giver alle børn et godt skoleliv med faglige udfordringer og succesoplevelser. Skolerne i Middelfart er med til at sætte dagsordenen for fremtidens skole. Det er skoler, der udvikler dygtige, kreative og samarbejdende børn, der har selvværd og lyst til at videreuddanne sig. Skolernes læringsmiljø er inkluderende, og giver det enkelte barn mulighed for at lære og udvikle sig. Børnene lærer at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. Skolernes fysiske rammer - såvel ude som inde samt undervisningsmaterialer - er indbydende og udfordrende. Indsatsen for de udsatte børn og unge er baseret på et helhedssyn, hvor vi tager udgangspunkt i ressourcer hos familier og netværk, og hvor vi skaber løsninger så tæt på nærmiljøet som muligt. Vi ønsker at flere unge gennemfører en uddannelse og rustes til fremtiden. Inklusion: Skolepolitikken bør formulere kommunens holdning til inklusion. Altså at det er vigtigt at holde så mange elever i normalområdet, og altså ikke udskille dem i specialklasser og til andre specialtilbud. Politikken bør formulere hvorfor det er vigtigt, og hvilken skoletænkning der gør at det er muligt i fremtiden. 9
10 Trivsel: Eleverne skal møde tryghed og passende udfordringer. Skolepolitikken betoner det ved at have en formuleret holdning til klasserumsledelse og til skolernes arbejde med adfærd-, kontakt- og trivsel (AKT) Faglighed: Eleverne skal mødes af en undervisning der er varieret, spændende og tilpasset den enkelte elev. Skolepolitikken betoner det ved at vægte begynderdansk og begyndermatematik højt fordi de to fag er grundlaget for elevernes indgang til alle folkeskolens øvrige fag. Specialistfunktioner: Rundt om den almindelige undervisning, der udøves af basispersonale har MFK en stribe specialister. Det drejer sig fx om læsevejledere, it-vejledere, specialundervisningslærere, tosprogslærere, skolebibliotekarer m.v. Skolepolitikken beskriver hvordan specialisterne arbejder sammen med generalisterne, og hvordan vi sikrer det nødvendige samarbejde, og uddannelse af specialisterne. Det tværfaglige samarbejde: Sammen med basispersonalet og specialisterne foregår et løbende og tværfagligt samarbejde. Fx med inddragelse af PPR, sundhedsplejen og familieafdelingen. Dette håndteres via det tværfaglige koncept Børns signaler. Skolepolitikken bør beskrive hvordan og hvorfor Børns signaler er det vigtigste redskab i den sammenhæng. Skole-/hjemsamarbejdet: Skolepolitikken bør formulere visioner og holdninger til hvordan skole/-hjemsamarbejdet skal være i MFK, og hvad der skal til for at det kan blive som vi ønsker det. Overgange: Skolepolitikken bør forholde sig til hvordan skoleområdet arbejder med overgange, fx fra børnehave til skole, men også fra skole til ungdomsuddannelse. Uddannelse af personalet: For at sikre at skolevæsenet har medarbejdere der kan honorere de krav der udløses af ovenstående, så etableres målrettet efteruddannelse på alle skoler og for alle lærere i indskolingerne. Senere for personalet i folkeskolens andre faser. Pædagogisk it-strategi Middelfart Kommune har en strategi for det pædagogiske arbejde med it. It strategien er 5årig og der er igangsat en proces omkring formulering af it-strategi Denne strategi er styrende for det decentrale arbejde på skolerne og samtidige bindeleddet til nationale beslutninger, idet Kommunernes Landsforening og Regeringen har udsendt en digitaliseringsstrategi som stiller krav til arbejdet med it i folkeskolerne. Middelfart Kommunes pædagogiske it-strategi skal dermed leve op til nationale krav om stærke trådløse netværk og flere digitale læremidler som erstatning for den hurtigt forældede grundbog. Samtidig skal itstrategien understøtte de lokale tiltag omkring inkluderende undervisning og fokus på lærings- og undervisningsformer. It-strategien behandles politisk i foråret Ungepakke 2 I forbindelse med Ungepakke 2 etablerede Middelfart Kommune i 2010 en organisationsforankring med afsæt i Skoleafdelingen. Der er således i dag etableret en tværfaglig organisation med Udviklingsgruppe På Tværs år og Styregruppe På Tværs år med referenceramme til direktion og politisk niveau. Den tværfagligt bredt sammensatte organisation har afsæt i en erkendelse af at uddannelse alene ikke er nok i forhold til at nå 95 % målsætningen. Organisationen har til hensigt at synliggøre, videndele, koordinere og udvikle det samlede ungeområde i Middelfart Kommune. Det er bl.a. et mål at styrke ungeområdet med den fornødne fleksibilitet således at de professionelle aktører koordinerer og skaber sammenhæng for den unge og ikke omvendt. Dele af dette arbejde er et udviklingsprojekt i perioden august 2011 august 2013 og er støttet af midler fra Region Syddanmark. Mål-og indholdsbeskrivelser i SFO Som en del af kvalitetsarbejdet, udarbejdes hvert år Mål-og indholdsbeskrivelser for SFO jf. folkeskoleloven. Mål-og indholdsbeskrivelsen udarbejdes ligesom kvalitetsrapporten for hver skole og tager sit afsæt i den enkelte skoles værdier og SFOs pædagogiske praksis. Det er SFOens konkrete handlinger, pædagogiske refleksioner og prioriteringer som bearbejdes og dokumenteres skriftligt. Mål og indholdsbeskrivelserne behandles politisk og det er intentionen, at arbejdet med Mål og indholdsbeskrivelser kan medvirke til at styrke sammenhængen mellem det decentrale arbejde og kommunens overordnede politik indenfor området. 10
1. Metode og proces Sammenfattende helhedsvurdering
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5337 Fax +45 8888 5501 Dato: 28. september 2011 Sagsnr.: 201106587-1 Birgit.Munk@middelfart.dk
Læs mere1. Metode og proces 11... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering 5... 4
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5337 Fax +45 8888 5501 Dato: 3. december 2013 Sagsnr.: 2013-009827-20 Birgit.Munk@middelfart.dk
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereTildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereBørn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger
Børn og unge i Frederikssund Kommune Målsætninger 2014-2017 BAGGRUND I august 2013 vedtog Frederikssund Kommune en ny Børne- og ungepolitik: http://www.frederikssund.dk/generelle-kommuneoplysninger/om-kommunen/politikker/boerne-
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereEmne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet
Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereBilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune
Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereSkolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.
Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereBLU. Præsentation af ansvarsområder
BLU Præsentation af ansvarsområder Organisationen Økonomi Økonomi Økonomi Centrale konti ca. 94,4 8,7 5,8 12,4 37,7 33,6 23,9 73,4 88,9 56 16,2 Økonomi 76 & 78 Ungdomsskoleviksomhed og kommunale tilskud
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereUdviklingsaftale for Dagtilbudsområdet
Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereLandsbyordning ved Horne Skole
Landsbyordning ved Horne Skole Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale
Læs mereUDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE
UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne
Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne 0 Indholdsfortegnelse: Generelt Formål med udviklingsplanen 2 Tilbagemelding udviklingsplanerne 2 Hvem har afleveret og hvem har været inddraget 2 Indsatsområder
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af Byrådet den 4. februar 2013
Skolepolitik Vedtaget af Byrådet den 4. februar 2013 Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen
Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 1: Analyse af politikker på Børneog Kulturområdet. Baggrund. Dagtilbud og Sundhed
GLADSAXE KOMMUNE Dagtilbud og Sundhed Bilag 1: Analyse af politikker på Børneog Kulturområdet NOTAT Dato: 14. oktober 2016 Af: Projektgruppen Baggrund Gladsaxe Kommune har en stærk børne- og ungeprofil
Læs mereUdkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING
Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereUdkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014
Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereEn fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.
En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereSkolestrategi juni 2014
Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem
Læs mereSkolepolitik
Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mere