1. Metode og proces Sammenfattende helhedsvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Metode og proces 11... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering 5... 5"

Transkript

1 Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej Ejby Telefon Direkte Fax Dato: 6. december 2011 Sagsnr.: Samlet kvalitetsrapport 2009/2010 og 2010/2011 samt udviklingsplan for 2011/2012 og 2012/2013 for Skolevæsenet i Middelfart Kommune 1. Metode og proces Sammenfattende helhedsvurdering Styringsredskaber og kvalitet... 6 Middelfart Kommunes værdier... 6 Børn- og Unge Politik... 6 Børn og unges signaler som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn... 7 Den røde tråd retningslinjer for arbejdet med overgange... 7 Overordnet bevægelsespolitik... 7 Overordnet kostpolitik... 8 Sundhedspolitik... 8 Trafikpolitik... 9 Skolepolitik... 9 Pædagogisk it-strategi Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Middelfart Kommune Kvalitet i skolevæsenet, skoleåret 2010/ Skolestruktur Tildeling af budget til differentieret undervisning Inklusion Videncenter Vejlby MUFU Uddannelsesparathed og 95 % målsætningen Skolernes 3 største udfordringer Vurdering af skolevæsenets faglige niveau Opfølgning på kvalitetsrapport 2007/ Konklusion og indstillinger til igangsættelse af særlige indsatser Pædagogiske processer Skolevæsenets udfordringer de næste 2 skoleår udviklingsplan Rammebetingelser Elevfordeling Spor pr. klassetrin Andel af elever, der går i SFO Elevfravær Skolernes udgiftsniveau Planlagte timer Gennemført, planlagt undervisning Lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Lærernes linjefagskompetencer Vejledere:

2 6. Resultater Karakterer ved 9. årgangs afgangsprøver skoleåret 2009/ Uddannelsesvalg efter 9. Klasse Uddannelsesvalg efter 10. klasse Uddannelsesparathed Afgangselever i specialklasser og specialskoler Afgangselever med dansk som andetsprog Klager over Middelfart Kommune

3 Forord 6 Som beskrevet i Samlet kvalitetsrapport for Middelfart Kommune, skoleåret 2007/2008, er der arbejdet målrettet på at få genereret sammenlignelige data og udvikle et anvendeligt materiale, som giver mening på alle niveauer og mulighed for konstruktiv dialog om udvikling af skolevæsenet i Middelfart Kommune. Middelfart Kommune har i maj 2009 ansøgt velfærdsministeriet om at igangsætte et forsøg, som netop fokuserede på at udvikle en brugbar model for kvalitetsrapport, hvor status i kvalitetsrapporten kobles med visioner og planer for det fremtidige arbejde i udviklingsplanen. Der er ikke udarbejdet kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009, og nærværende kvalitetsrapport indeholder datamateriale (skolevæsenets rammebetingelser samt resultater) for skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. Jf. tidsplanen for udarbejdelse af kvalitetsrapporten, skulle data for skoleåret 2009/2010 samt 2010/2011 have været indsamlet i marts og april 2011 og datamaterialet skulle have været samlet og godkendt af skolerne i juni Dataindsamlingen er først foregået i september 2011 og sendes til godkendelse hos skolerne sammen med den samlede kvalitetsrapport forud for den politiske behandling i november og december Begrundelsen for den ændrede tidsplan er forsinkelse af processen med udarbejdelse af skabelon for rapporten, samt uhensigtsmæssig placering af indhentning af data for skoleåret 2010/2011, da man ikke kan få adgang til alle data før skoleåret er afsluttet (prøvekarakterer). Desuden har Skoleafdelingen været udfordret af en periode, hvor der ikke har været en skolekonsulent tilknyttet arbejdet med skolernes datamateriale, derefter oplæring af ny konsulent. Skolechefens fratræden og deraf følgende periode med konstitueret skolechef har ligeledes forårsaget omprioriteringer af opgaverne i afdelingen. Processen bringes tilbage i den oprindelige tidsplan ved at skolebestyrelserne modtager rapporten til udtalelse 4 hverdage senere end forventet. Dermed har skolebestyrelserne fra 6. oktober 2011 til 24. oktober 2011 klokken 10, til at udtale sig vedrørende rapporten. Rapporten fremstilles for Skoleudvalget den 14. november 2011 og for Byrådet 5. december, som forventet i tidsplanen. Skolebestyrelserne modtager, sammen med rapporten, en vejledning med punkter som forslag til indhold i udtalelserne. Denne vejledning er begrundet af, at forsøget er godkendt på betingelse af, at der evalueres på målene med forsøget. Nærværende rapport omhandler hovedsageligt skoleåret 2010/2011, men der evalueres også på pædagogiske processer fra skoleåret 2009/2010, samt opstilles rammebetingelser og resultater fra begge skoleår. Data fra Aulby Skole og Tanderup Skole er medtaget, hvor de er trukket centralt. I forhold til data, der skulle indsamles decentralt, er de to nedlagte skoler udeladt. Da processen omkring indsamling af data til kvalitetsrapporten blev skubbet i forhold til oprindelig tidsplan, og altså foregik i skoleåret 2011/2012, endte Middelfart Kommune i en situation, hvor ledelsen og det administrative personale fra de to skoler var forflyttet til andre stillinger. Dermed kunne de ikke forventes at løse opgaver med tilknytning til forhenværende jobs. Desuden blev det ikke vurderes som relevant at sammenligne med tal fra de to skoler, da udvikling skal ske på de skoler, der har overtaget personale og elever. Ungdomsskolens Dagtilbud, Skrillingeskolen og Heldagsskolen er inddraget i den samlede kvalitetsrapport, hvor det er lovkrav eller af andre årsager fundet relevant. Der hvor de nævnte skoler adskiller sig i en grad, så det ikke giver mening at sammenligne med de almene folkeskoler, er data udeladt. For hver af de 3 tilbud er der udarbejdet decentrale kvalitetsrapporter, hvor der kan findes flere data og beskrivelser af særlige forudsætninger for de specifikke skoleformer. 3

4 1. Metode og proces 11 Middelfart Kommune brugte i maj 2009 udfordringsretten og ansøgte velfærdsministeriet om dispensation fra Lov om folkeskolen nr. 572 af 9.juni 2006, 40a, samt bekendtgørelse nr. 162 af 22.februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. Fra ansøgningen er hentet flg. tekst: Kommunen er ved at implementere 2årige udviklingsplaner som erstatning for de 1årige virksomhedsplaner der arbejdes ligeledes med at lave en skolepolitik. Vi ønsker med ansøgningen at få en bedre sammenhæng mellem udviklingsplanerne og kvalitetsrapportens indhold og at regelforenkle og afbureaukratisere skolernes og fagforvaltningens arbejde med kvalitetsrapporten samt at styrke den politiske og administrative indsigt i skolens arbejde med lokalt at definere kvalitet. Der ønskes således også at skabe et større engagement og ejerskab blandt medarbejdere og skolebestyrelser i forhold til at kunne se en bedre sammenhæng mellem udviklingsplaner og kvalitetsrapport og bruge sidstnævnte som et godt styringsværktøj. Med udfordringsretten ønsker vi at dele indholdet i kvalitetsrapporten i to dele over to år. En del, der beskriver rammebetingelserne, som udarbejdes i lige år og en del som betegnes udviklingsplanen, hvori pædagogiske processer og beskrivelser af indsatsområder indgår. Denne del udarbejdes i ulige år. Formålet er, at der kan skabes en bedre sammenhæng mellem udviklingsplaner, rammebetingelser og resultater. Ansøgningen gælder for folkeskoler, fagforvaltning og kommunalbestyrelse (Forsøget er pr. 3. februar 2011 ønsket forlænget til Forlængelsen er godkendt, og der skal dermed udarbejdes kvalitetsrapport i 2013 med inddragelse af data fra årene 2011/2012 og 2012/2013). Ligeledes hentet fra ansøgningen er de opstillede mål for forsøget: at skabe sammenhæng mellem kommunalbestyrelsens beslutning om 2årige udviklingsplaner og kvalitetsrapportens rammebetingelser og pædagogiske processer. at der sker en afbureaukratisering af arbejdet med kvalitetsrapporterne, og at der i større grad sker en kobling mellem indhold, afrapporteringsintervaller, lokale politiske mål på skoleområdet og anvendelse af kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab sammen med udviklingsplanerne. at der sker en afbureaukratisering af skolernes arbejde med udfærdigelsen af kvalitetsrapporten. at skolens ledelse og medarbejdere opfatter kvalitetsrapporten som et brugbart redskab til at dokumentere skolens arbejde og udvikling set over en 2årig periode og i sammenhæng med skolens 2årige udviklingsplan. Kvalitetsrapporten er en dokumentation om det samlede kommunale skolevæsen og har til hensigt at styrke: Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. Beslutningsgrundlaget for det faglige niveau og opfølgningen herpå. Dialogen og systematiseringen af det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. I henhold til kvalitetsrapportens lovkrav indeholder kvalitetsrapporten dels oplysninger, som man kan trække fra centralt hold (forvaltning) og dels fra decentralt hold (skolerne). Derfor arbejder vi med to processer i udformningen af kvalitetsrapporten, nemlig: Udfyldning af skabelonen decentralt: Skolerne har fået en skabelon, som dækker kvalitetsrapportens pædagogiske processer, samt udviklingsplanens punkter. Derudover viser skabelonen også dispositionen for den færdige kvalitetsrapport idet overskrifter og underpunkter for den samlede kvalitetsrapport er fremgået af skabelonen. Således er styringsredskaberne kvalitetsrapport og udviklingsplan synkroniseret. 4

5 Udfyldning af skabelonen centralt: Denne proces har 3 elementer: 1) De oplysninger, som forvaltningen har mulighed for at trække selv uden at forstyrre skolerne (oplysninger fra databaserne TRIO og TEA). 2) Sammenskrivning af de enkelte skolers data og resultater således at det samlede skolevæsen bliver beskrevet. 3) Kommentering og opfølgning, som varetages af forvaltning og besluttes af kommunalbestyrelsen. Når de to ovenstående dele (decentrale del + centrale del) er bearbejdet og samlet som én fælles beskrivelse af skolevæsenet i Middelfart Kommune, er kvalitetsrapporten færdigarbejdet. Det er Skoleafdelingens konsulenter, der har arbejdet med data og sammenskrivning af kvalitetsrapporten. Den anvendte skabelon er udarbejdet i samarbejde med ledernetværk bestående af skoleledere, viceskoleledere/afdelingsledere og SFO-ledere. 2. Sammenfattende helhedsvurdering 5 Skolevæsenet i Middelfart Kommune er forankret i Skoleafdelingen, som er en selvstændig afdeling i Børn- Unge og Fritidsforvaltningen. Skoleafdelingen ledes af Børn- og unge direktøren, som har skolechefen under sig. I skoleåret 2010/2011 bestod Skoleafdelingen af 3 pædagogiske konsulenter, 1 AKT-konsulent (Adfærd, kontakt og trivsel), 1 sprogpædagog, 1 it-konsulent og 1 administrativ konsulent samt 2 administrative medarbejdere. Derudover er PPR placeret i Skoleafdelingen, men med egen temaleder. Til Skoleafdelingen er knyttet et skolebibliotekskontor, hvor 1 administrativ medarbejder servicerer skolernes pædagogiske service-centre. Skolevæsenet bestod 13 folkeskoler, en heldagsskole og en specialskole. Specialundervisningen var organiseret i specialklasser på flere af skolerne. Skoleafdelingen har siden 2009 fået et stadig udbygget ungeområde ind på forvaltningsniveau, som ikke tidligere er varetaget i afdelingen. I forbindelse med Lov nr. 564: Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, 6. juni 2007 ønskede Middelfart Kommune at etablere sin egen STU, således at unge kunne blive i deres nærmiljø. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft 1. august 2007 og medfører, at unge med særlige behov har et lovfæstet krav på en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de har bopæl. Middelfart har i dag et veletableret STU tilbud i kommunen og et dertil knyttet bredt tværfagligt sammensat visitationsudvalg. Med Ungepakke 2 blev der sat ekstra fokus på 95 % målsætningen og i henhold til bekendtgørelse nr. 872 af 07/07/2010 om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, skal 15 til 17-årige unge i henhold til 1 være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod at de unge gennemfører en uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan. I henhold til 8 stk. 3 skal Kommunalbestyrelsen give tilbud til unge, hvis den unge ikke overholder pligten efter 1: Kommunen skal give årige, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, tilbud, som sigter mod, at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunen skal give ikke-uddannelsesparate årige tilbud, som afdækker og udvikler den unges interesser og kompetencer, så den unge bliver uddannelsesparat Middelfart Skolevæsen har i dag etableret det kommunale tilbud i regi af Middelfart Ungdomsskole. 5

6 Styringsredskaber og kvalitet Middelfart Kommunes værdier Middelfart Kommune er en værdibaseret organisation, der tager udgangspunkt i Byrådets overordnede vision: Sammen bygger vi broer til fremtiden Værdierne fungerer som de bropiller, der skal understøtte og muliggøre vores udvikling og fremdrift. Både bropiller og værdier er både noget skjult der stikker dybt ned under overfladen og noget, der rager op og er til at få øje på. Udgangspunktet for arbejdet med værdier er Byrådets vision om at skabe en kommune, der bl.a. fokuserer på imødekommenhed, dialog og decentrale løsninger. Fra Middelfart Kommunes fælles værdier At lære, og lykkes er hentet: Ud over værdierne og vores decentrale personalepolitikker Her hos os er der kun nogle få centrale politikker, samt naturligvis almindelig gældende lovgivning og overenskomst, der skal tages hensyn til Vi har også valgt forskellighed frem for ensretning personlig stillingtagen frem for overordnede regler og direktiver. En værdibaseret organisation er afgørende for at frigive vores menneskelige ressourcer, og vores værdier er med til at understøtte vores virke. De overordnede værdier er: Professionalisme og Udvikling Samarbejde og Tværfaglighed Arbejdsglæde og Sundhed Selvorganisering og Ejerskab Som rettesnor for den frihed til forskellighed som værdierne lægger op til, er udfærdiget en række decentraliseringsprincipper, der beskriver opgave- og beslutningsfordeling mellem skoler og Skoleafdeling. Skoleafdelingen og de decentrale enheder, skolerne, styrer i fællesskab efter en række redskaber, som er politisk besluttet. Den overordnede politik for Middelfart Kommune hedder Middelfartplanen og består af en række politikker, der forholder sig til og opstiller mål for forskellige områder i kommunen. Skolevæsenet er omfattet af en række af disse delpolitikker. Børn- og Unge Politik (vedtaget december 2008) Middelfart Kommune ønsker at skabe et godt børneliv for alle børn i kommunen. Visionerne i politikken kan skitseres i flg. punkter: Middelfart Kommune skal være Danmarks grønneste vækstkommune, hvor også børnene og de unge har stor lyst til at bevæge sig ud i naturen og dagligt bruge, beskytte og bevare den. Alle børn og unge har en tryg opvækst, hvor de føler sig værdsat. Og alle børn og unge har en høj livskvalitet. Børn og unge har kompetencer til at indgå som demokratiske borgere. Nærhed, inklusion og fokus på det enkelte barns trivsel og læring. Samtidig er der en sund og naturlig balance mellem det, der er fælles og det, der er individet. Et godt børneliv med sammenhæng i tilbuddene til børn og unge - fra institutioner til skole, og fra skole til ungdomsuddannelse. Læringsmiljøer der giver det enkelte barn mulighed for at lære, lege og udvikle sig med udgangspunkt i barnets og de unges kompetencer og ressourcer. Børnene lærer at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. Folkeskolerne i Middelfart Kommune giver alle børn et godt skoleliv med faglige udfordringer og succesoplevelser. Skolerne i Middelfart Kommune er med til at sætte dagsordenen for fremtidens skole. Skolernes undervisningsmaterialer samt inden-og udendørs fysiske rammer er indbydende og udfordrende. 6

7 Den rettidige indsats for de udsatte børn og unge er baseret på et helhedssyn, hvor de tværfaglige indsatser tager udgangspunkt i ressourcer hos familier og netværk, og hvor vi skaber løsninger så tæt på nærmiljøet som muligt. Helhed og balance i alle børns opvækst. Flere unge gennemfører en uddannelse og rustes til fremtiden. Via samarbejdet i Trekantområdet skaber vi nye uddannelsesmuligheder og virksomheder. Fysisk, psykisk og social sundhed er hinandens gensidige forudsætninger. Sundhed er noget, vi investerer i også for de af vores børn og unge, der allerede er sunde. Alle børn og unge oplever, at der er et varieret og rigt kultur- og fritidsliv, som har mindst ét tilbud til ethvert barn og ung og kultur er en del af børnenes hverdag. Visionerne i politikken skal opfyldes ved at arbejde med 3 indsatsområder: Inkluderende pædagogik udvikling og læring for alle, Kost og bevægelsespolitikker samt It i skolerne. Som det helt tydeligt ses af ovenstående punkter, er det i høj grad kvalitet i Middelfart Kommune, at der tænkes og arbejdes i forhold til et helhedssyn, hvor det hele barn er i centrum og hvor der iværksættes indsatser for at skabe balance i børnenes liv. For at præcisere procedurer for arbejdet med det hele barn, har afdelingerne i Børn- Unge og Fritidsforvaltningen i fællesskab i 2009, udviklet to sæt af retningslinjer. De to materialer Den røde tråd og Børn og unges signaler er gældende tværgående i arbejdet med kommunens børn og altså fælles arbejdsredskab for Dagtilbudsafdeling, Skoleafdeling, Familieafdeling og Fritidsafdeling. Børn og unges signaler som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn - er en håndbog der skal sikre en sammenhængende indsats på tværs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer med det formålet at understøtte målsætningen om at Middelfart Kommune ønsker, at børn og unge samt deres familier oplever helhed og sammenhæng. Målet skal nås ved at vi som professionelle med kontakt til børn/unge er ansvarlige for at reagere, hvis børn/unge sender signaler på, at noget er galt, og har brug for rettidig faglig hjælp og støtte. Vigtigheden af tværfaglighed understreges, da det ofte vil være sådan at børnenes signaler går tabt i det monofaglige samarbejde med forældrene. Det tværfaglige samarbejde skal være kendetegnende for Middelfart Kommunes måde at handle på i forhold til normalområdet og i forhold til familier, børn og unge med behov for særlig støtte. Den røde tråd retningslinjer for arbejdet med overgange Den røde tråd har til formål at skabe kontinuitet mellem tilbuddene fra dagpleje til ungdomsuddannelse samt at styrke samarbejdet mellem fagpersoner og forældre, så barnet og forældrene oplever tryghed, overskuelighed og helhed. Retningslinjerne anviser arbejdsgange for de fagpersoner, der er omkring barnet og skitserer overgange, der sætter barnet i centrum. Overordnet bevægelsespolitik Som skitseret i Børn- og Unge Politikken, har sundhed høj prioritet i Middelfart Kommune, og der er udarbejdet en delpolitik under Børn- og Unge Politikken, der benævnes Overordnet bevægelsespolitik. De centrale punkter i delpolitikken er: Børn og unge skal lære om sunde vaner og opnå viden om sund livsstil. Fysisk aktivitet skal gøres til en integreret del af hverdagen og den daglige læring i kommunens institutioner. Det er et mål at alle børn og unge skal bevæge sig mindst 60 min. om dagen også handicappede børn og unge. 7

8 Dagtilbud, klubber og skoler skal i samarbejde med forældrebestyrelsen udarbejde en lokal bevægelsespolitik med udgangspunkt i Børn- og ungepolitikken og denne delpolitik. De lokale bevægelsespolitikker skal skabe bevægelseskulturer for alle børn og unge i kommunen. Der skal sikres lokalt ejerskab ved at inddrage forældre og børn i processen omkring den lokale bevægelses-politik. Den lokale bevægelsespolitik beskrives i udviklingsplanen og skal være udarbejdet inden udgangen af Der evalueres lokalt med selvvalgt metode til vurdering af den lokale indsats. Evalueringen beskrives i udviklingsplanen. Kommunen bidrager til den fortsatte udvikling på bevægelsesområdet ved én gang årligt at invitere medarbejdere fra dagtilbud, klubber og skoler til et fyraftensmøde, hvor Sundhedsafdelingen vil orientere om den nyeste viden på bevægelsesområdet. Lokalt er man også selv ansvarlig for at holde sig ajourført med ny viden. Middelfart Kommunes institutioner refererer altid til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Overordnet kostpolitik Foruden den overordnede bevægelsespolitik er der vedtaget Overordnet kostpolitik, som opstiller flg. regler: Institutionernes/skolernes madtilbud skal til enhver tid følge de nationale kostanbefalinger for børn og unge. Dagtilbud, klubber og skoler skal - i samarbejde med forældrebestyrelsen udarbejde deres egen kostpolitik med udgangspunkt i den overordnede kostpolitik og den lokale kostpolitik beskrives i virksomhedsplanen. Institutionen fastlægger egne effektmål, som vurderes i Èn gang hvert år vil dagtilbud, klubber og skoler få tilbud om at melde medarbejdere til et fyraftensmøde, hvor Sundhedsafdelingen vil give en ajourføring af ny viden på kostområdet. Sundhedspolitik Udover de to overordnede politikker, kostpolitik og bevægelsespolitik, vedtog Byrådet i maj 2009 en egentlig Sundhedspolitik, som har følgende hensigt: Byrådet lægger vægt på at børn og unge i Middelfart Kommune, til trods for forskellige forudsætninger, får gode muligheder for et sundt og godt liv. Indsatsen fra Middelfart Kommunen er et supplement til forældrenes rolle og ikke en erstatning. Kommunens rolle vil være at underbygge, støtte og videreudvikle de eksisterende ressourcer i familien via skoler og i dagtilbud mv. Denne tilgang er i overensstemmelse med Byrådets grundlæggende syn; at der gennem rettidig indsats skabes løsninger tæt på barnets og den unges hverdag. Målet for etablering af sunde livsvaner hos børn og unge er: 1. At sund kost kommer til at indgå som en naturlig del af børn og unges hverdag, i skoler/institutioner og i hjemmet. 2. At motion og kropslig udfoldelse integreres som en vigtig del af børn og unges liv og læringsmiljø. 3. At børn og unge styrkes i bevidstgørelsen af de risikoforhold, der er i relation til rygning og alkohol. Det tilstræbes, at der sker en generel holdningsændring både på skoler og institutioner, blandt forældre og børn og unge. En evaluering af effektmålene sker ved: At hvert dagtilbud, skole, ungdomsskole, offentlig styret klub, hal mv. senest i 2010 har udarbejder deres egen KRAM-politik (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) og handlingsplan. Der foretages en statistisk analyse samt evaluering gennem spørgeskemaer første gang midt i 2009 og igen i

9 Trafikpolitik Trafikpolitikken, som blev vedtaget af Byrådet i oktober 2009, opstiller ligeledes retningslinjer for skolernes arbejde, idet der er et særligt fokus på Trafiksikkerhed. Den overordnede vision er at: Ingen må dræbes eller kvæstes alvorligt i trafikken Trafiksikkerheden skal højnes ved at give børnene mulighed for sund adfærd og bevægelse i trafikken, ved at fremme det lokale trafiksikkerhedsarbejde, ved at adfærdspåvirke risikogrupper og Shared Space princippet. Konkret betyder det, at: alle kommunens skoler udarbejder en lokal trafiksikkerhedspolitik skolevejsproblematikker prioriteres højt i trafiksikkerhedsarbejdet skolerne deltager i den landdækkende skolestartskampagne Skolepolitik Som en selvstændig politik, sideordnet med Børn- og ungepolitikken, vedtages der i starten af 2012 en Skolepolitik. Processen er startet i 2009 og er styret af flg. formulering: Skolevæsenet i Middelfart Kommune har brug for en skolepolitik, der kan knytte bånd mellem national lovgivning, kommunens værdier, Børn og Ungepolitikken. Målet for forligspartierne er at få en skolepolitik, der blandt andet understøtter en udvikling: Hvor stadig flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvor kvaliteten i undervisningstilbuddene kan forbedres gennem en proces, hvor midler flytter fra specialundervisning til normalundervisning Hvor stadig færre børn bliver omfattet af specialtilbud permanent væk fra deres oprindelige klasse. Hvor fremtidige besparelser på skoleområdet i størst muligt omfang løses gennem nytænkning i stedet for generelle besparelser på kvaliteten. Processen har været kendetegnet af en høj grad af inddragelse. Skolebestyrelser, elever, medarbejdere, ledere, erhvervslivet, Skoleafdelingen og det politiske niveau har deltaget i arbejdsprocesser med henblik på at få skabt en skolepolitik, der bredt kan definere et fremtidssikret skolevæsen i Middelfart Kommune. Visionen for skolepolitikken er ifølge kommissoriet: I Middelfart Kommune starter læring og udvikling fra helt lille. Respekt og medindflydelse er forudsætningen for, at læring kan finde sted. Der er sammenhæng, en rød tråd, i tilbud til børn og unge fra institutioner til skole, og fra skole til ungdomsuddannelse. Folkeskolerne i Middelfart giver alle børn et godt skoleliv med faglige udfordringer og succesoplevelser. Skolerne i Middelfart er med til at sætte dagsordenen for fremtidens skole. Det er skoler, der udvikler dygtige, kreative og samarbejdende børn, der har selvværd og lyst til at videreuddanne sig. Skolernes læringsmiljø er inkluderende, og giver det enkelte barn mulighed for at lære og udvikle sig. Børnene lærer at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. Skolernes fysiske rammer - såvel ude som inde samt undervisningsmaterialer - er indbydende og udfordrende. Indsatsen for de udsatte børn og unge er baseret på et helhedssyn, hvor vi tager udgangspunkt i ressourcer hos familier og netværk, og hvor vi skaber løsninger så tæt på nærmiljøet som muligt. Vi ønsker at flere unge gennemfører en uddannelse og rustes til fremtiden. Inklusion: Skolepolitikken bør formulere kommunens holdning til inklusion. Altså at det er vigtigt at holde så mange elever i normalområdet, og altså ikke udskille dem i specialklasser og til andre specialtilbud. Politikken bør formulere hvorfor det er vigtigt, og hvilken skoletænkning der gør at det er muligt i fremtiden. 9

10 Trivsel: Eleverne skal møde tryghed og passende udfordringer. Skolepolitikken betoner det ved at have en formuleret holdning til klasserumsledelse og til skolernes arbejde med adfærd-, kontakt- og trivsel (AKT) Faglighed: Eleverne skal mødes af en undervisning der er varieret, spændende og tilpasset den enkelte elev. Skolepolitikken betoner det ved at vægte begynderdansk og begyndermatematik højt fordi de to fag er grundlaget for elevernes indgang til alle folkeskolens øvrige fag. Specialistfunktioner: Rundt om den almindelige undervisning, der udøves af basispersonale har MFK en stribe specialister. Det drejer sig fx om læsevejledere, it-vejledere, specialundervisningslærere, tosprogslærere, skolebibliotekarer m.v. Skolepolitikken beskriver hvordan specialisterne arbejder sammen med generalisterne, og hvordan vi sikrer det nødvendige samarbejde, og uddannelse af specialisterne. Det tværfaglige samarbejde: Sammen med basispersonalet og specialisterne foregår et løbende og tværfagligt samarbejde. Fx med inddragelse af PPR, sundhedsplejen og familieafdelingen. Dette håndteres via det tværfaglige koncept Børns signaler. Skolepolitikken bør beskrive hvordan og hvorfor Børns signaler er det vigtigste redskab i den sammenhæng. Skole-/hjemsamarbejdet: Skolepolitikken bør formulere visioner og holdninger til hvordan skole/-hjemsamarbejdet skal være i MFK, og hvad der skal til for at det kan blive som vi ønsker det. Overgange: Skolepolitikken bør forholde sig til hvordan skoleområdet arbejder med overgange, fx fra børnehave til skole, men også fra skole til ungdomsuddannelse. Uddannelse af personalet: For at sikre at skolevæsenet har medarbejdere der kan honorere de krav der udløses af ovenstående, så etableres målrettet efteruddannelse på alle skoler og for alle lærere i indskolingerne. Senere for personalet i folkeskolens andre faser. Pædagogisk it-strategi Middelfart Kommune har en strategi for det pædagogiske arbejde med it. It strategien er 5årig og der er igangsat en proces omkring formulering af it-strategi Denne strategi er styrende for det decentrale arbejde på skolerne og samtidige bindeleddet til nationale beslutninger, idet Kommunernes Landsforening og Regeringen har udsendt en digitaliseringsstrategi som stiller krav til arbejdet med it i folkeskolerne. Middelfart Kommunes pædagogiske it-strategi skal dermed leve op til nationale krav om stærke trådløse netværk og flere digitale læremidler som erstatning for den hurtigt forældede grundbog. Samtidig skal itstrategien understøtte de lokale tiltag omkring inkluderende undervisning og fokus på lærings- og undervisningsformer. It-strategien behandles politisk i foråret Ungepakke 2 I forbindelse med Ungepakke 2 etablerede Middelfart Kommune i 2010 en organisationsforankring med afsæt i Skoleafdelingen. Der er således i dag etableret en tværfaglig organisation med Udviklingsgruppe På Tværs år og Styregruppe På Tværs år med referenceramme til direktion og politisk niveau. Den tværfagligt bredt sammensatte organisation har afsæt i en erkendelse af at uddannelse alene ikke er nok i forhold til at nå 95 % målsætningen. Organisationen har til hensigt at synliggøre, videndele, koordinere og udvikle det samlede ungeområde i Middelfart Kommune. Det er bl.a. et mål at styrke ungeområdet med den fornødne fleksibilitet således at de professionelle aktører koordinerer og skaber sammenhæng for den unge og ikke omvendt. Dele af dette arbejde er et udviklingsprojekt i perioden august 2011 august 2013 og er støttet af midler fra Region Syddanmark. Mål-og indholdsbeskrivelser i SFO Som en del af kvalitetsarbejdet, udarbejdes hvert år Mål-og indholdsbeskrivelser for SFO jf. folkeskoleloven. Mål-og indholdsbeskrivelsen udarbejdes ligesom kvalitetsrapporten for hver skole og tager sit afsæt i den enkelte skoles værdier og SFOs pædagogiske praksis. Det er SFOens konkrete handlinger, pædagogiske refleksioner og prioriteringer som bearbejdes og dokumenteres skriftligt. Mål og indholdsbeskrivelserne behandles politisk og det er intentionen, at arbejdet med Mål og indholdsbeskrivelser kan medvirke til at styrke sammenhængen mellem det decentrale arbejde og kommunens overordnede politik indenfor området. 10

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers.

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers. Børn, Unge og Fritidsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5335 Fax +45 8888 5501 Dato: 16. april 2014 Sagsnr.: 2014-004265-1

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Notat. 2. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 30. april. Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1

Notat. 2. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 30. april. Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5046 cvr.: 29189684 Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1 Morten.AastrupLaustsen@middelfart.dk

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.: Notat Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: 11. marts 2014 Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik 2012-2017 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Læring Digital skole Innovation og kreativitet Inklusion (Udkast 19. april 2012) Juni 2012 Forord Børn og unge i Greve Kommune

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Fællesadministrationen 1,5% Skoler 42,4%

Fællesadministrationen 1,5% Skoler 42,4% & 623+92+)*36:%82-2+)2*Œ)7 &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Børn- og Ungeudvalget varetager forvaltningen af Odense Kommunes opgaver på børn- og ungeområdet, d.v.s. Y Børnepasning for - 6 årige børn,

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere