Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 5 September 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 5 September 2014"

Transkript

1 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 90. årgang Nr. 5 September 2014 Fokus og forenkling i Region H Region Midt styrer efter mere kvalitet Hoftepatienter hurtigere og bedre på benene RH sætter lyd på patientoplevelser

2 Danish Health Care Journal 90. årgang 5/2014 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen udgives af Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet. ISSN: Henvendelse om medlemsoptagelse i DSS og om ændringer i medlemsregistrering rettes til: Sekretariatsleder Tove Krarup Tlf: Artikler til TFDS: Se forfattervejledning på Kommende deadlines: Oktoberudgaven: Novemberudgaven: Decemberudgaven: Redaktionsudvalg Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen, formand Kvalitet og Data, Region Midtjylland Tlf.: Cheflæge Paul D. Bartels, Faglig leder af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Tlf.: Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Akutafdelingen Viborg, Hospitalsenheden Midt Tlf.: Vicedirektør Peter Mandrup Jensen Nordsjællands Hospital regionh.dk Adm. direktør Jens-Otto Skovgard Jeppesen Specialhospitalet FILADELFIA Tlf.: Direktør Vagn Nielsen, Sundhedsstyrelsen Tlf.: Jan Nielsen Klinikchef, Aalborg Sygehus Konsulent John Arne Sørensen Tlf.: Redaktion Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen Kvalitet og Data, Region Midtjylland Tlf.: Journalist/redaktionssekretær Beth Werner Abonnement: Abonnement på TFDS oprettes på Pris: kr. 500,00 incl. moms for 8 årlige onlineudgaver. Annoncer: Dansk Mediaforsyning ApS Elkjærvej 19, stuen, 8230 Åbyhøj Tlf Layout og produktion: ProGrafisk ApS Tlf Forsidefoto: Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Århus Universitetshospital er en af i alt ni afdelinger, der er udvalgt til at deltage i Region Midjyllands projekt»ny styring i et patientperspektiv«indholdsfortegnelse Synspunkt Mere af det rigtige frem for bare mere Af Jens-Otto Skovgaard Jeppesen Sundhedsvæsenet lige nu Fokus og forenkling fremfor kompleksitet og forvirring Af Peter Mandrup Jensen Ny styring i et patientperspektiv Af Henriette Sørensen Hyppig og tæt kontakt til hoftepatienter sikrer hurtigere og bedre rehabilitering Af Britta Hørdam, Niels Pedersen, Lene Nielsen, Ermela Dhimitri og Lars Hemmingsen»Teknikken virker Hvordan virker jeg?« Af Morten Arnfred, Søren Boesgaard og Mette Rosendal Darmer De kommunale udfordringer i et sammenhængende sundhedsvæsen Af Mia Fruergaard, Christian Voigt Lund, Lars Tranholm og Lars Muusmann Et styrket sammenhængende sundhedsvæsen lyder flot, men Af Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, Jeanette Skjeldborg og Philip Rendtorff

3 Mere af det rigtige frem for bare mere Af Jens-Otto Skovgaard Jeppesen Adm. direktør Epilepsihospitalet Filadelfia Medlem af redaktionsudvalget DSS Regeringen lancerede et nyt udspil»jo før jo bedre«på sundhedsområdet til 5 mia. kr. kun to måneder efter indgåelse af stramme nye økonomiaftaler med regioner og kommuner for Positivt udspil har mange sagt underlig zig-zag kurs har andre udtalt. Hvordan kan man indenfor så kort tid stramme kursen og sidenhen sætte nye penge af til sundhedsvæsenet? Måske er det ikke så underligt endda. For andet år i træk har regeringen sat fokus på»sammenhæng i sundhedsvæsenet«tre år frem. Bedre kvalitet frem for flere behandlinger er det nye mantra. Sundhedsvæsenets tre parter praksis, sygehuse og kommuner skal i fællesskab blive bedre til at sikre sammenhæng for den enkelte patient frem for at fungere som tre enkeltstående søjler. Det er kernen i økonomiaftalerne, og i det nye udspil styrkes ikke mindst almen praksis og mennesker med kroniske lidelser. Så hvis regeringens reelle fortsæt er en fornyet kurs, hvor der er fokus på mere af det rigtige frem for bare mere, så skal det hilses velkomment. Fornyelse af kursen og større sammenhæng er da også det, som er den fælles overskrift i denne udgave. Regionsdirektør Hjalte Aaberg fortæller i et interview at Region Hovedstaden i gang med den helt store oprydning 57 politikker skal gentænkes, forenkles og skabe grundlag for fornyelse. Regionsrådet i Midtjylland har indført en anderledes styring af en række hospitalsafdelinger med kvalitet som styringsmål frem for øget aktivitet. I Region Sjælland viser et forskningsprojekt, at hyppig og systematisk kontakt til patienter fra den udskrivende afdeling er med til at styrke rehabiliteringen efter hofteudskiftning. Rigshospitalet har fundet frem til at lydmontager hjælper de sundhedsprofessionelle indenfor hjerteområdet til at se de ydelser, som leveres, med patienternes øjne det synliggør vanens magt. Fire artikler med fokus på patienterne på overordnet niveau og mere konkret i den daglige indsats for patienterne. De sidste to artikler sætter fokus på sammenhæng på en anden måde. I den ene er budskabet behovet for at gå nye veje i stedet for den traditionelle tænkning i»dem og os«. Og sammenslutningen af specialsygehuse hæfter sig som en vigtig brik i sundhedsvæsenet på, at kronikere omfatter andre end dem, vi i almindelighed nævner nemlig nogle af landets mest sårbare grupper, som er blandt de dyreste både for sundhedsvæsenet og for samfundet som helhed. Et spændende nummer, som er værd at bruge tid på god læselyst. Gå til ledelsesbloggen på DSSnet SYNSPUNKT TFDS

4 Fokus og forenkling fremfor kompleksitet og forvirring Region Hovedstaden i gang med den helt store oprydning, der lægger op til store forandringer i regionens ledelsesarbejde Af Peter Mandrup Jensen Vicedirektør, Nordsjællands Hospital og medlem af redaktionsudvalget, DSS Regionsrådet vedtog i foråret 2014 ny vision, mission, politiske målsætninger og strategiske indsatsområder for Region Hovedstaden. Regionsdirektør Hjalte Aaberg har under overskriften»fokus og Forenkling«arbejdet med forberedelserne gennem det sidste år og lægger op til store forandringer i regionens ledelsesarbejde. Hvad er egentlig kernen i den politiske vedtagelse i Regionsrådet den 8. april omkring vision, mission og strategi? HAA: Der er flere kerner. Men en helt central kerne er at reflektere den fælles forståelse, både administrativt og politisk, at hvis man gerne vil sætte retning på så stort et skib som Region Hovedstaden, så nytter det ikke noget at tro, at man kan kæmpe sig igennem med et virvar af politikker, strategier og mål. Man skal være meget klar og meget enkel i sit budskab om, hvad det er for forventninger, vi har, og hvad vi vil. Man kunne også sige at kernen er en grundlæggende tillidsdagsorden om åbenhed, tillid og helhedssyn. Vi sætter en meget klar retning, men giver også et stort ledelsesrum. Så der er også lidt»ret og pligt«. Vi vedkender, både politisk og administrativt, at vi har nok snøret hinanden ind i alt for mange regler og rammer, der hver især tjener fine formål, men det er bare blevet alt for meget af det gode, og vi kan snart ikke se skoven for bare træer. Så vi skal have ryddet op. Top-down under stor åbenhed Processen frem mod den politiske vedtagelse har kørt et lille år og meget top-down? HAA: Jo, det er fair at sige det. Det er i hvert fald top-down i den forstand, at det er ledelsesmæssigt initieret, og det er ledelsesmæssigt, vi har gjort os de første tanker. Der har dog i processen været involveret en række nøglechefer og nøglemedarbejdere, og der er sket en løbende orientering af vores 4 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

5 Vi skal have ryddet op i de enorme mængder af plan- og administrationsgrundlag, vi har i dag. Der er jo ikke nogen, der kan finde rundt i 57 politikker og strategier, understreger Hjalte Aaberg. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

6 MED-system. Men igangsætningen har været top-down med tydelig styring af, hvilken overordnet retning vi går i. Hospitalsdirektørerne har været meget inde i varmen, men diskussionen er ikke kommet ret meget længere ned i hierarkiet i første del af processen? HAA: Det er rigtigt, og afdelingsledelserne føler formentlig ikke endnu et bredt medansvar. Vi har dog haft meget stor åbenhed om, at arbejdet foregik: man har kunnet læse om det på nettet, og der er direktører, der har delt materialet med deres ledere og nøglepersoner. Du har ikke fået kritik fra fx MEDsystemet i forhold til at være for lidt med indtil nu? HAA: Overhovedet ikke. Vi har orienteret om arbejdet flere gange, og jeg oplever, at der har været en grundlæggende anerkendelse af, at det er et meget behjertet forsøg på at gøre vores mål og opgaver lidt skarpere, klarere og enklere. Fokuseret og forenklet. Det har man grundlæggende kvitteret for, og den strategiske indsats der handler om Sikring af medarbejderressourcer har vi haft et helt MED-træf om. Så der har faktisk været mange involveret i delprocesser undervejs. Ikke gangbart med 57 politikker om alt muligt Timing i forhold til det nye Regionsråd har været vigtig i forhold til processen? HAA: Meget vigtig. For det første skulle vi forberede arbejdet og processen ordentligt. For det andet passede det fint med at vise respekt for det daværende Regionsråds sidste år og afslutningen af deres arbejde. Og for det tredje var det vigtigt at være klar fra dag ét, når det nye Regionsråd tiltrådte. Det nye råd kunne bide til bolle allerede efter tre måneder. Vi fik godkendt rammerne omkring visionen og de politiske mål i april, og driftsmålstyringskonceptet vedtog de i juni måned. Så vi har taget den over et par gange, men nu har vi næsten det hele på plads. En ambition var at få»politikkerne tilbage på broen«, men det betyder vel, at de ikke har været på broen et stykke tid? HAA: Jeg tror, de både har været på broen og i maskinrummet, og at vores politikere har fokuseret på mange forskellige emner alt efter hvad der har været oppe af sager, hvad der har været af nationale, politiske strømninger, og hvad der har været pressehistorier. Man har på en måde ladet sig køre lidt rundt, og det har medvirket til, at man politisk har vedtaget mål, politikker og strategier i et omfang, så systemet grundlæggende blev resistent. Der var så meget at forholde sig til, at ingen kunne forholde sig til det hele. Det er det samme, vi siger til det nye regionsråd: Når I skal gøre en forskel, og det vil vi faktisk rigtig gerne have, at I gør, for vi ved godt, at vi er en del af en demokratisk styret, politisk organisation, så nytter det ikke noget, at vi har 57 politikker på alle mulige områder, for det er vi simpelthen ikke i stand til at implementere i organisationen på en tilfredsstillende måde. 6 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

7 Fokus & Forenkling - strategikort Vision Mission Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor vi har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, uddannelse og det sociale område Politiske målsætninger Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol Strategikort Driftsmålstyring Perspektiver Strategiske indsatsområder Målepunkter Sundhed Regional Udvikling Det Sociale Område Brugere, borgere og samarbejds partnere Kvalitet Økonomi og aktivitet Medarbejder e og ledere Sammenhængende patientforløb Effektivisering Sikring af med- Arbejderressourcer Ventet og velkommen Lighed i sundhed Sundhedsplatform Hospitalsbyggerier Forskning og samarbejde Miljørigtig drift og udvikling Regional vækst og udviklings strategi Tilfredshed Levering Kvalitet Medarbejdere og ledere Produktivitet Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Plan og administra4onsgrundlag SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

8 Hver enkelt kerneydelse en del af den store historie Tænker du ikke, at den samlede tegning af mission, vision, mål og strategier kompliceres af, at den skal dække alle regionens tre hovedopgaver: sundhed, regional udvikling og socialområdet? HAA: Jo, lidt mere komplekst, men vi tænker, at de forskellige områder kan være med til at befrugte hinanden. Sundhedsområdet skal være med til at angive retning og udvikling på det regionale udviklingsområde fx ved at sige, at når vi har al farma-industri koncentreret i hovedstadsområdet, så skal vi være gode til at sikre vækst og udvikling også på det område. Omvendt skal det regionale udviklingsområde være med til at understøtte sundhedsområdet, for hvis vi har life science-klynge nummer ét i regionen, hvordan kan det så være med til at understøtte nogle af de ting, vi udvikler i forhold til vores kerneydelser? På den måde bliver det lidt mere komplekst, men min fornemmelse er, at det også er med til at gøre det lidt mere spændende. Da vi første gang indkaldte de 360 topledere i Region Hovedstaden og fortalte dem om arbejdet, var det mit indtryk, at folk faktisk blev lidt høje af at se, at deres kerneydelse var en del af en historie af noget, der var lidt større, end de troede. Der er noget energi i at se sig selv som en del af en hovedstadsmetropol. Jeg tror, det rammer noget fundamentalt i os allesammen, som handler om, at vi gerne vil arbejde med noget meningsfuldt og bidrage til nogle processer, der rent faktisk skaber en lidt bedre verden. Lokal indflydelse og lokal forpligtelse I en virksomhed af Region Hovedstadens størrelse er der vel et skisma mellem hvad, der skal være fælles og hvad, der skal være lokalt? Der er defineret ti strategiske indsatsområder, som skal medvirke til at leve op til de politiske målsætninger og realisere visioner, mission og ambitioner. Hvad er graden af lokal indflydelse på de strategiske indsatsområder? Hvor meget må et hospital selv bestemme? HAA: Under hver indsatsbeskrivelse ligger en veldefineret lokal, forpligtelse. Fx sundhedsplatformen, som er en af vores helt store satsninger: Man kan ikke vælge til eller fra, men man kan time sin indsats alt efter projektets plan for implementering. Lad os tage sammenhængende patientforløb, hvor vi har udpeget to konkrete patientforløb, som er de første der skal optimeres. Det vil jo ramme nogle hospitaler og afdelinger, men langt fra alle i første omgang. Så kan man vælge som hospital at sige, at vi vil faktisk godt stå lidt mere på tæer i fx sammenhængende patientforløb, så det gør vi noget mere af hos os. Det vil jeg synes er pragtfuldt. På den måde er prioriteringen mellem de strategiske indsatsområder et aktivt ledelsesredskab, hvor vi på koncernniveau med involvering af alle direktørerne beslutter, at de ting, vi har aftalt med hinanden, dem står vi alle sammen på mål for. Derfor er det også helt afgørende for mig, at Fokus og forenkling er blevet til i en ekstremt tæt 8 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

9 dialog med hospitalsdirektørerne, der hver især har været projektejere på de forskellige dele. Direktørkredsen er delagtiggjort på en helt anden måde, end vi gjorde, da jeg kom for 1½ år siden. Så kredsen er blevet det ledelsesmæssige omdrejningspunkt for koncernen mere end en snæver koncerndirektion. Der skal ryddes op i alt Du har valgt overskriften Fokus og forenkling som en samlet overskrift for arbejdet med strategi, mål etc. Hvorfor det? HAA: Lige som andre store koncerner og jeg gætter på de andre regioner kunne have de samme udfordringer har vi en udfordring med at definere retning og ambitioner på en enkel måde, men også med at skabe overblik gennem at rydde op. Kunne man ikke forestille sig, at vi brugte de fire tværgående perspektiver, der ligger i strategien, til at sige at vi har én bruger/borgerpolitik, én kvalitetspolitik, én ressourcepolitik og én personalepolitik? Vi samler billedligt talt alt vores gøgemøg sammen, brænder 85 pct. VI VIL HAVE EN MERE FOKUSERET OG FORENKLET RETNING FOR REGION HOVEDSTADEN Hovedstadsregionen skal stå stærkt i borgernes bevidsthed. Patienterne skal opleve regionen som én enhed ét hospital. Vores indsats for borgere, brugere og samarbejdspartnere skal være fokuseret. De skal opleve, at vi er til for dem. Vi vil gøre en forskel for borgerne. Vi vil gøre det så enkelt som muligt for vores medarbejdere at løse deres opgaver. Fokus og forenkling skal være det mantra vi arbejder efter til gavn og glæde for både borgerne og os selv. Vi er gået i gang med at rydde op i regionale politikker, strategier og handleplaner, og vi bygger en enkel, klar og tydelig retning op i en simpel styringsmodel. Jeg er sammen med vores politikere og direktører klar til at gå foran for, at vi sammen kan skabe markante resultater. Men vi kan ikke gøre det alene. Det kræver en ændret adfærd af os alle ledere og medarbejdere. Fokus og forenkling skal gennemsyre vores arbejde, og vi skal hele tiden vurdere, hvordan vi bruger vores ressourcer bedst i alt vores arbejde. Se mere på Venlig hilsen Hjalte Aaberg, regionsdirektør Essensen i Fokus & Forenkling kan koges ret meget ind her i postkort-tekst. af det af og skriver med enkle, klare principper, hvad det er vi vil inden for de fire perspektiver. Altså får ryddet op i de enorme mængder af plan- og administrationsgrundlag vi har i dag. For der er ikke nogen, der kan finde rundt i 57 politikker og strategier! Det bliver nok den største øvelse, vi har sat os selv på i denne her omgang. Jeg gætter på, at det tager et år eller halvandet. Men i forenklingsprocessen er der et ekstremt vigtigt ledelsesperspektiv, for det er både med til at manifestere den mere tillidsbårne SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

10 tilgang få politikker frem for et hav af retningslinjer og samtidig vil vi på en mere forpligtende måde være ét sammenhængende hospitalstilbud. Jeg gider ikke høre flere dårlige bemærkninger om hinanden på tværs af de forskellige hospitaler som»når du har fået lavet en blodprøve dér, så må du hellere få lavet den om, for de er ikke for kvikke.«vi skal derfor også bruge Fokus og forenkling til at få skabt en mere samlet organisation. I øvrigt er min egen erkendelse i processen banalt, men vigtigt at det i grunden er ret simpelt. Sværere er det jo heller ikke, vel? Eller sagt på en anden måde: Det er ikke svært, når man har fundet ud af, hvordan man gør det, men det kan godt være svært at finde derhen. Hvorfor gør vi, som vi gør? Har der været ting, der har været uventet svære i denne proces? Politisk eller administrativt? HAA: Jeg er oprigtigt duperet og synes, at vores politiske system har været fuldstændig fortryllende i denne proces. De har set meningen superhurtigt, og de har kastet sig positivt ind i det. Det er guld værd for en koncern som vores, at vi har et Regionsråd, der rent faktisk kan se perspektivet og hjælpe os med at udvikle det og tilpasse det på en måde, som også er alignet med deres egne forestillinger. Der, hvor det måske har været overraskende svært, er, hvor lang tid vi har skulle bruge på at identificere effektindikatorer. Specielt på kvalitetsområdet har vi krabbet meget omkring. Jeg tænker, at det er udtryk for to ting: Den ene er, at det generelt kan være vanskeligt at tænke i effekter altså at overveje, hvad er egentlig formålet med det, vi gør, og hvad skal vi have ud af det i den sidste ende. Hvad enten vi er bureaukrater eller klinikere vi glemmer sgu tit at tænke sådan. Den anden er, at lige akkurat på kvalitetsområdet er vi måske også for alvor på vej ind i et paradigmeskifte i forhold til, hvordan man sikrer kvalitet i sundhedssektoren. Så det er måske den anden grund til, at det har været lidt svært og bøvlet. Næste generation af kvalitetsarbejdet venter Nu har vi brugt 5-10 år på akkreditering og nået gode resultater? HAA: Ja, bestemt. Og det skal nu justeres eller vendes på hovedet? HAA: Vi skal over i næste generation af kvalitetsarbejdet, kan man måske sige. Man står altid på skuldrene af det, der var før, og jeg er ikke i tvivl om, at akkrediteringsarbejdet på mange ledder og kanter været har med til at løfte kvaliteten i sundhedssektoren. Men det er slående, hvor stor en befrielse det bliver betragtet som i organisationen, når vi siger, at nu starter vi i hvert fald med at droppe JCI (Joint Commission International)-akkrediteringen, så vi ikke har to modeller. Det kan folk ude på lægterne forstå og kvitterer for, og jeg tror, at de fleste er meget tilfredse med, at vi vil arbejde med nogle færre, klart definerede effektmål. Øget standardisering og bedre kobling til datadrevet ledelse er de to ting, jeg tænker skal være ho- 10 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

11 vedmotoren i udviklingen af kvalitetsarbejdet fremadrettet. Fælles tankesæt i regionerne Har du på fornemmelsen, at de øvrige regioner har fat i nogen af de samme ting, som du har? HAA: Ja, det har jeg. Mit indtryk er dog, at de ikke er så»rabiate«som os, men det kan også være, at vi har mere at rydde op i, end de har. Fx er Region Sjælland foran os i forbindelse med kvalitetsindikatorerne og har været i gang 1½ års tid, tror jeg, med at arbejde med tidstro data vedrørende uventede dødsfald og akutte genindlæggelser, som er deres effektindikatorer. På et regionsdirektørmøde for nylig fortalte de jyske regioner om diskussioner, der fandt sted for 6-8 år siden om nogle enkle effektmål, hvor Østdanmark på det tidspunkt var mere båret af akkrediteringstanken og JCI. Så på nogle måder tænker jyderne i dag måske bare:»nå, endelig forstod de det i Region Hovedstaden«. Jeg synes, at der hvor vi gør en ekstra indsats, er, at vi virkelig får trukket det hele sammen, får det ned på én side og får ryddet op i alt. Det er det store greb. Hertil har vi så politisk opbakning og vilje til at støtte processen, og her tror jeg, vi har et forspring med vores Regionsråd. En mærkbar forskel kræver at alle spytter i kassen Hvordan kan du nu drive processen videre? HAA: Vi skal alle sammen bidrage til Fokus og forenkling. Vores politikere gør det, og vi prøver at gøre det i koncernledelsen, men ledelsen af vores afdelinger og klinikker og den enkelte medarbejder og de faglige organisationer skal også tænke: Hvordan kan vi bidrage mere til fokus og forenkling frem for kompleksitet og forvirring? Jeg vil fx også udfordre de faglige organisationer: Hvad er det egentlig for nogle overenskomster og aftaler, vi laver med hinanden? Gør det det nemmere eller sværere at udleve tillidsdagsordenen? Skal vi have en Facebook-politik, bare fordi der er to, der har haft en dårlig oplevelse på Facebook? Skal vi ikke i den enkelte klinik overveje, om vi bør producere en lokal vejledning, når der ligger en national vejledning. Hvorfor skal vi have forskellige operationsbakker? Det er næppe særligt forenklende. Så det er alle, der skal tænke sig ind i projektet og ville det. Hvis vi om to år skal kunne se, at det gjorde en forskel, så kræver det, at alle spytter i kassen. For hvis det kun er politikerne, eller kun er den øverste ledelse, så vil man simpelthen ikke kunne mærke en forskel, der er værd at snakke om. Vi rykker os kun tilstrækkeligt, hvis vi er mange, der både tør og vil. Annonce i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen? Er du/i interesserede i at blive set, så kontakt Dansk Mediaforsyning ApS på telefon SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

12 Ny styring i et patientperspektiv Region Midtjylland går nye veje, når det gælder styringen af det danske sundhedsvæsen Af Henriette Sørensen Regionsrådet i Region Midtjylland besluttede den 29. januar 2014 at indføre en anden styring af en række hospitalsafdelinger. I stedet for at styre efter aktivitet målt ved DRG-værdi, skal man fremover styre efter mere kvalitet. Projektet Ny styring i et patientperspektiv skal bidrage til at udbygge styringen hen imod et sundhedsvæsen, hvor mere sundhed for pengene og på patientens præmisser gør sig gældende. Region Midtjylland arbejder i øjeblikket med et projekt, hvor man undersøger, hvilke mål der kan være med til at understøtte, at sundhedsvæsenet leverer mest mulig sundhed for pengene, forstået som forbedringer i befolkningens sundhedstilstand, høj patientoplevet kvalitet og lave udgifter per borger. I projektet tilsidesættes styringen efter DRG-værdien. Den traditionelle aktivitetsstyring har nogle uheldige incitamenter i sig. Blandt andet kan dårlig kvalitet nogle gange betale sig, idet komplikationer, unødige reoperationer, forebyggelige genindlæggelser, lange ambulante patientforløb indregnes i DRG-værdien. Hvis målet er at få en incitamentsstruktur, som sikrer en adfærd hvor man opnår mere sundhed for pengene, bør fokus være på styringsmodeller, der understøtter den udvikling. I projekt Ny styring i et patientperspektiv skal en række afdelinger i Region Midtjylland derfor ikke længere styre efter DRG-værdien, men i stedet rette fokus på at udvikle en række patientnære mål, der giver mere sundhed for pengene for patienterne. Det er rigtig spændende for os ikke at skulle tænke i DRG, men i hvad der er bedst for patienten. Vi glæder os til at skulle se bort fra de incitamenter, der ligger i DRG-systemet. Jeg synes, at der forud har været en god proces, hvor ikke mindst de udvalgte afdelinger med deres viden har været med til at sætte målene. Eva Sejersdal Knudsen, centerchef ved AarhusUniversitetshospitals Hoved-Neuro Center 12 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

13 SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

14 De udvalgte afdelinger Rammerne for Ny styring I Ny styring i et patientperspektiv i et patientperspektiv indgår ni af Region Midtjyllands afdelinger. De skal arbejde med at udtet vil i løbet af de næste to år ar- De ni afdelinger der indgår i projekvikle mål, der giver mest mulig bejde med at udvikle mål der kan sundhed for pengene. Afdelingerne være med til at give mere sundhed skal i løbet af den toårige projektperiode 2014 og 2015 ikke længere misser. for pengene på patientens præ- fokusere på DRG-værdi, men i stedet Samtidig med dette skal afdelingerne dog fortsat arbejde indenfor på, hvad der er bedst for patienten. Alle fem hospitaler i Region Midtjylland er repræsenteret i projektet Region Midtjylland bortset fra de aftaler der er truffet i budgettet i og der er i valget af afdelinger taget DRG-værdien. Dermed sagt at afdelingerne fremadrettet også skal hensyn til, at der er så bredt et spænd i de sundhedsfaglige specialer som muligt. leve op til de kvalitets- og overholde deres budgetter, de skal service-! Afdelinger der indgår i projektet Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Horsens Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt Hoved-Neuro Centret: Neurologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Øre-, næse- og halsafdelingen, Aarhus Universitetshospital Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital mål som regionen har indført i budgettet fra og med Budget Dertil er en betingelse for projektet, at afdelingerne fastholder antallet af unikke CPR-numre som en styringsparameter. Udover de aftaler der er indgået i budgettet, har de ni afdelinger selv deltaget i arbejdet med at formulere en række patientnære mål, der skal give mere sundhed for pengene for deres patienter. Selvvalgte mål I løbet af vinteren 2013 afholdt administrationen i Region Midtjylland en række møder med de ni afdelinger. På møderne blev afdelingerne spurgt om, hvad de som fagpersoner mente, ville give mere sundhed for pengene for deres patienter. En opgave der ikke er simpel, men som afdelingerne ikke desto mindre gik entusiastisk til. Arbejdet resulterede i en lang bruttoliste af mål, der blev præsenteret for Regionsrådet den 29. januar, hvor Ny styring i et patientperspektiv blev godkendt. Målene er operationelle for afdelingerne selv, så der kan styres efter målene. 14 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

15 Dermed bidrager de enkelte mål samlet set til regionens overordnede mål om mere sundhed for pengene. Det bliver rigtig spændende at fokusere på kvalitet for patienten. Det kommer til at påvirke nogle af vores arbejdsgange, hvor vi skal tænke anderledes. Måske skal vi ikke så automatisk kalde ind til kontrol, men lade patientens behov styre, bruge ambulatorier, tilrettelægge anderledes og med mere hensyntagen til patienten, klare mere i dagkirurgi. Der er flere ting, vi skal prøve af og så skal vi sammenligne med de data, vi allerede har for patientkvalitet og -tilfredshed. Om forfatteren Henriette Sørensen Cand. scient.pol. AC-fuldmægtig, Aktivitet og Økonomi. Koncernøkonomi, Region Midtjylland. præsenteres for Regionsrådet i løbet Derudover skal afdelingerne forholde sig til, hvordan ændringerne af efteråret De kommende år bliver spændende at følge og det er ikke en lille om de valgte mål skal videreudvik- påvirker patienternes oplevelse og opgave afdelingerne har påtaget les, ændres eller eventuelt udgå og sig. Der skal løbende arbejdes med erstattes af andre mål, der er bedre at ændre adfærd og kultur på afdelingernenår mere sundhed for egnede til at styre efter, så man op- pengene. Karin Lambertsen, ledende overlæge på Øre-, Næse- og Halsafdelingen ved Aarhus Universitetshospital Fremadrettet Der arbejdes i øjeblikket videre med målene rundt omkring på afdelingerne og første delevaluering af Ny styring i et patientperspektiv skal Links Referat af regionsrådsmødet d. 29. januar 2014: visdagsorden?file= /aaben_dagsorden/dagsorden. xml&dag=1#punkt35517 Nyt styringssystem Vi glæder os, Midt info, 29. januar SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

16 16 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

17 Hyppig og tæt kontakt til hoftepatienter sikrer hurtigere og bedre rehabilitering viser forskningsprojekt fra Ortopædkirurgisk afdeling, Næstved Sygehus Af Britta Hørdam, Niels Pedersen, Lene Nielsen, Ermela Dhmitri og Lars Hemmingsen Flere og flere ældre får i dag indopereret en ny hofte som følge af slidgigt. Det er en operation, der kræver forberedelse, vejledning og ikke mindst rehabilitering. Og lige netop med hensyn til rehabilitering viser en ny undersøgelse, at patienter, der kontaktes af sygeplejersker fra den udskrivende afdeling hhv. en, tre og syv uger efter operation for opfølgning og vejledning, oplever forbedret rehabilitering. De markante resultater dokumenteres i et forskningsprojekt, gennemført ved Ortopædkirurgisk afdeling, Næstved Sygehus i perioden januar 2010 til september Formålet med projektet har været at undersøge, hvor hurtigt og hvordan intervention kan understøtte patienters rehabilitering efter en hofteoperation. Forskningsprojektet blev gennemført som et klinisk kontrolleret forsøg med deltagelse af 260 patienter, som tilfældigt blev fordelt i en interventions- og kontrolgruppe med lige mange i hver. Interventionen bestod i at kontakte patienterne en, tre og syv uger efter operation og understøtte rehabiliteringsforløbet telefonisk i eget hjem i første uge, face-to-face i uge tre og igen telefonisk i uge syv. Til interventionen blev anvendt en semistruktureret interviewguide med både kvantitative og kvalitative spørgsmål (Boolsen, 2006, 2008) relateret til patienternes selvvurderede helbredsstatus og -oplevelser i rehabiliteringsforløbet (Hørdam og Pedersen, 2009). Alle patienter udfyldte et spørgeskema inden operation og igen tre, seks, ni og 12 måneder efter operation. Det er velundersøgt, at patienter over tid opnår forbedret fysisk funk- SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

18 tion og gangfunktion samt smertereduktion efter en hofteoperation. (Hørdam og Pedersen, m.fl. 2008, 2009). Men dette forskningsprojekt viser, at fremgangen kan opnås relativt hurtigt, dvs. efter ca. syv uger, med hyppig og opfølgende patientkontakt fra sygeplejersker fra den udskrivende afdeling. Modsvarende var patienterne i kontrolgruppen ni måneder om at nå samme scores, når det gjaldt den selvvurderede helbredsstatus, reduktion i symptomer som smerter, ødemer og søvnbesvær. Aldersfordelingen (figur 1) er koncentreret markant for patienter mellem år, hvilket er en faldende tendens, idet tidligere undersøgelser har vist en gennemsnitsalder >75 år (Hørdam, 2008). Gennemsnitsalder i dette studie er for interventionsgruppen 67 år og for kontrolgruppen 68 år (figur 2). De ældste patienter kan få ny hofte på lige fod med de øvrige patienter, når de er visiteret som egnet til hofteoperation af en læge. Alderen er ikke en kontraindikation for ny hofte. En engelsk undersøgelse viser, at 26 patienter over mænd i dette studie i interventionsgruppen end i kontrolgruppen, men 90 år (gennemsnitsalder 93 år), som fik ny hofte og blev fulgt i 33 måneder efter operationen, rapporterede fældigt ved lodtrækning. det sker, når patienterne fordeles til- om fysiske forbedringer, reduceret Der er flere kvinder end mænd forbrug af smertestillende medicin, generelt i denne aldersgruppe, hvilket også ses i antal i kontrolgrup- forbedret livskvalitet og høj tilfredshed med forløbet (Velpula, 2013). pen (www.statistikbanken.dk) Lidt overraskende er der flere Alder Figur 1: Aldersfordeling Alders- og kønsfordeling Intervention (n=130) Kontrol (n=122) Mænd 51% (66) 38% (47) Kvinder 49% (64) 62% (75) Alder (median og interval) år 67 (37-86) 68 (25-96) Figur 2: Alder og køn fordelt på interventions- og kontrolgruppe 18 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

19 Antal patienter der indgår i undersøgelsen Procent (antal) Ved forundersøgelse på sygehus 100 % (260) 3 måneders opfølgning 94 % (244) 6 måneders opfølgning 92 % (239) 9 måneders opfølgning 91 % (236) 12 måneders opfølgning 89 % (230) Figur 3 Deltagelse i hele projektforløbet telefonisk eller postomdelt. Der kan med spørgeskemaundersøgelsen SF- suppleres med spørgsmål som køn, 36 (figur 3) alder, bolig, netværk og erhverv. Undersøgelsens gennemførselsprocent er tilfredsstillende, fordi pa- spørgeskema i denne undersøgelse. Patienterne udfylder selv SF-36 tienter ofte, når de er færdige med Parametrene består af følgende 8 behandling, ikke altid tillægger det områder: Dysfunktion: fysisk funktion, fysisk betingede begrænsnin- betydning fortsat at deltage i opfølgende spørgeskemaundersøgelser i ger, smerter, energi/træthed, social et år efter en operation. De patienter, der ikke svarede efter 12 måne- betingede begrænsninger, psykisk funktion. Alment helbred: psykisk der, de adskiller sig fra hele gruppen ved at være yngre og i arbejde. (Bjørner et al., 1997). velbefindende, generelt helbred SF-36 er et meget anvendt spørgeskema til måling af selvvurderet Selvvurderet helbredsstatus Selvvurderet helbredsstatus blev helbredsstatus i de vestlige lande, målt ved hjælp af spørgeskema SF- der findes en manual på dansk 36. (Bjørner et al.,1997). Hvert spørgsmål, der besvares i SF-36 ved af- SF-36 er et generisk spørgeskema, der kan bruges face to face, krydsning overføres efterfølgende til en skala, der har en værdi fra 0 (laveste score) til 100 (bedste score). Styrken ved SF-36 er, at det kan anvendes til flere aldersgrupper, det kan give en oversigt over deltagernes egenomsorgskapacitet og handlinger knyttet til daglige aktiviteter, der har betydning for helbredet hos personer på tværs af alder, diagnoser og behandling. SF-36 er velegnet til at kunne vise generelle helbredsafvigelser i forhold til almenbefolkningen samt vurdere behandlingseffekt og sammenligne befolkningsgrupper indbyrdes. SF-36 viser, hvordan patienter selv vurderer deres helbred positivt og negativt. Aspekter der er væsentlige som afsæt for effekten af nye interventionsformer. Intervention Interventionsgruppen i projektet kontaktes telefonisk af en sygeplejerske fra sygehuset en, tre (face-toface) og syv uger efter operation, hvor der hver gang anvendes en semistruktureret interviewguide udviklet med afsæt i erfaringer fra tidligere undersøgelse (Hørdam, 2008). SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

20 Interviewguiden har fokus på følgende områder: 1. Velbefindende, 2. Forventninger til operationen, 3. Forventninger afstemt til faktiske forhold, 4. Symptomer: smerter hævede ben svimmelhed søvnbesvær kvalme appetitproblemer andet. 5. Ernæring og væske, 6. Træningsaktiviteter, 7. Hjælp i nærheden generelt/pga. operation. Desuden registreres sygeplejerskens vejledning og anbefalinger i forhold til patienternes egne rapporterede symptomer, status på forløb samt eget tidsforbrug i forbindelse med interventionerne en, tre (face-to-face) og syv uger postoperativt (figur 4). Tidsforbrug ved intervention Tidsforbruget til vejledning i interventionen viser ved første kontakt, at der bruges mellem 5-27 minutter og i gennemsnit 11 minutter til både interview, vejledning og registrering af data. Det vil sige, at patienternes behov for vejledning er individuelle. Ved anden kontakt, som er faceto-face, er der i gennemsnit brugt 12 minutter til hver patient med en variation fra 5-33 minutter. Ved tredje kontakt er gennemsnittet på 10 minutter med en variation fra 2-25 minutter. Generelt er denne gruppe patienter med planlagt hofteoperation tilfredse med den telefoniske opfølgning. De udtrykker tilfredshed med, at de sidder hjemme, der er ro omkring dem, de er i centrum og har Antal minutter Mean (interval) Kontakt Interview (1 uge efter operation) 11 (5-27) Telefon Interview (3 uger efter operation) 12 (5-33) Face to face Interview (7 uger efter operation) 10 (2-25) Telefon Figur 4: Tidsforbrug 20 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

Hyppig og tæt kontakt til patienter med ny hofte fremmer rehabilitering Hørdam, Britta

Hyppig og tæt kontakt til patienter med ny hofte fremmer rehabilitering Hørdam, Britta university of copenhagen University of Copenhagen Hyppig og tæt kontakt til patienter med ny hofte fremmer rehabilitering Hørdam, Britta Published in: Tidsskrift for Dansk Sundhedsvaesen (Online) Publication

Læs mere

En overordnet regional tilgang til fokus og forenkling. Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

En overordnet regional tilgang til fokus og forenkling. Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler En overordnet regional tilgang til fokus og forenkling Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen, DSS seminar 4. februar 2015

Læs mere

Anden delevaluering - Ny styring i et patientperspektiv

Anden delevaluering - Ny styring i et patientperspektiv Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Anden delevaluering - Ny styring i et patientperspektiv Ny styring i et patientperspektiv

Læs mere

2 www.regionmidtjylland.dk

2 www.regionmidtjylland.dk DRG konference 2013 Udfordringer i den nuværende styring Mette Jensen, souschef Koncernøkonomi, Region Midt www.regionmidtjylland.dk Vores intention er at have økonomistyringsmodeller, der understøtter

Læs mere

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet Regionsdirektør Hjalte Aaberg Mål Strategiske indsatser Drift Mission Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen

Læs mere

Genoptræning. Genoptræning. Forebyggelse. Ældre. Ældre. Alle emner. Din kommune. Almen praksis. Velfærdsteknologi & it. Retningslinjer & vejledninger

Genoptræning. Genoptræning. Forebyggelse. Ældre. Ældre. Alle emner. Din kommune. Almen praksis. Velfærdsteknologi & it. Retningslinjer & vejledninger Side 1 af 5 Min konto Kontakt Om os Genoptræning Forebyggelse Ældre Alle emner Din kommune Almen praksis Velfærdsteknologi & it Retningslinjer & vejledninger Karriere Navne Genoptræning Ældre Side 2 af

Læs mere

Styring skal fokusere på mål og resultater (1)

Styring skal fokusere på mål og resultater (1) Ny styring i et patientperspektiv Per Grønbech, Økonomidirektør, Koncernøkonomi og Henriette Sørensen, projektleder, Koncernøkonomi www.regionmidtjylland.dk Styring skal fokusere på mål og resultater (1)

Læs mere

16-09-2015. Sygeplejeintervention der virker! Klinisk Forskning I Sygepleje! BRITTA HØRDAM Seniorforsker, Ph.D, Cand Cur., SD.

16-09-2015. Sygeplejeintervention der virker! Klinisk Forskning I Sygepleje! BRITTA HØRDAM Seniorforsker, Ph.D, Cand Cur., SD. Klinisk Forskning I Sygepleje! BRITTA HØRDAM Seniorforsker, Ph.D, Cand Cur., SD., Sygeplejerske Center for Sundhed,Økonomi og Policy www.chep.ku.dk Enhedens navn Plan for præsentation 1. Baggrund 2. Formål

Læs mere

Ny styring i et patientperspektiv

Ny styring i et patientperspektiv Ny styring i et patientperspektiv Lars Dahl Pedersen, Hospitalsdirektør, Hospitalsenhed Midt www.regionmidtjylland.dk Incitamentsstrukturer Belønning Straf Faglige Prof. Normer og standarder Godt omdømme

Læs mere

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 Princippet vi styrer efter i regionen Politik og ledelse Erhvervsudviklingsstrategi RUP 2.0 Den grønne Metropol Misbrugspolitik Hopp 2020 Pressepolitik Kommunikations politik

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv

Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv Gøre status Sætte projektet i bredere perspektiv Lægge op til senere strategisk dialog. Smagsprøve i dag. Fra effektivitet til kvalitet og effekt 1 Intention Skabe

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

PATIENTERNES HOSPITAL

PATIENTERNES HOSPITAL Nordsjællands Hospital FOKUS & FORENKLING PATIENTERNES HOSPITAL FØRST OG FREMMEST Alle skal have den bedste og mest effektive behandling. Vi ser det som vores kerneopgave at imødekomme patienters og pårørendes

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Indhold Hospitalets budget for 2015 2

Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Strategimøde i kantinen 3 TrivselOP indsatsområder 3 Oplev Sundhedsplatformen 5 Kompetenceudviklingspuljen 6 DHL Stafet den 25. august 6 Side 1 / 6 Hospitalets budget

Læs mere

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering Ortopædkirurgisk afdeling /ambulatorium Oplæg på modul 13 i Næstved om rehabiliteringsprojektet. Tirsdag den 4. september (9.25 11.05) Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering V/projektsygeplejersker

Læs mere

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben Lean på OUH Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet Lean-staben OUH ganske kort fortalt Odense Universitetshospital er et af landets tre største hospitalscentre med opgaver inden for behandling,

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Resultater for LUP 2013

Resultater for LUP 2013 Aarhus Universitetshospital Administrationen Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tel. +45 7845 0000 auh@rm.dk www.auh.dk Resultater for LUP 2013 18. marts 2014 modtog AUH resultaterne for den Landsdækkende

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 I 2006 er der for første gang gennemført en detaljeret tilfredshedsundersøgelse på Hospitalsenheden Vest ud fra et

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Udvikling få viden til at virke!!!

Udvikling få viden til at virke!!! Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Analyse af det akutte og ambulante område

Analyse af det akutte og ambulante område Analyse af det akutte og ambulante område 19. Januar 2017 Jeanette Jensen, jej@medcom.dk Kirsten Ravn Christiansen, krc@medcom.dk Indhold Kort om baggrund for analysen Præsentation af analysens indhold

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Strategi Regionshospitalet Randers

Strategi Regionshospitalet Randers Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Kompetenceudviklingskursus i

Kompetenceudviklingskursus i Kompetenceudviklingskursus i udvikling af kliniske retningslinjer 17-18 marts 2011 Hotel Niels Juel Toldbodvej 20, 4600 Køge Køge Projekt: INTERREG - PROHIP - sekretariatsleder Martin Skude Rasmussen:

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde

Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde V/ Jens Bejer Damgaard, kontorchef Nære Sundhedstilbud Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk TRIPLE AIM EN TILGANG Kilde: IHI. Technical Brief

Læs mere

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt. Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012. NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om TripleAim TripleAim er et universelt metoderedskab, skal overordnet set

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Initiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien

Initiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien Psykiatri og Social Administrationen Til Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge 67 2300 København S Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Indledning

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data 25. oktober 2016 kl. 13.00-14.30 Workshop: Patientrapporterede data hvordan og til hvad

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere