Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 5 September 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 5 September 2014"

Transkript

1 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 90. årgang Nr. 5 September 2014 Fokus og forenkling i Region H Region Midt styrer efter mere kvalitet Hoftepatienter hurtigere og bedre på benene RH sætter lyd på patientoplevelser

2 Danish Health Care Journal 90. årgang 5/2014 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen udgives af Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet. ISSN: Henvendelse om medlemsoptagelse i DSS og om ændringer i medlemsregistrering rettes til: Sekretariatsleder Tove Krarup Tlf: Artikler til TFDS: Se forfattervejledning på Kommende deadlines: Oktoberudgaven: Novemberudgaven: Decemberudgaven: Redaktionsudvalg Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen, formand Kvalitet og Data, Region Midtjylland Tlf.: Cheflæge Paul D. Bartels, Faglig leder af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Tlf.: Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Akutafdelingen Viborg, Hospitalsenheden Midt Tlf.: Vicedirektør Peter Mandrup Jensen Nordsjællands Hospital regionh.dk Adm. direktør Jens-Otto Skovgard Jeppesen Specialhospitalet FILADELFIA Tlf.: Direktør Vagn Nielsen, Sundhedsstyrelsen Tlf.: Jan Nielsen Klinikchef, Aalborg Sygehus Konsulent John Arne Sørensen Tlf.: Redaktion Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen Kvalitet og Data, Region Midtjylland Tlf.: Journalist/redaktionssekretær Beth Werner Abonnement: Abonnement på TFDS oprettes på Pris: kr. 500,00 incl. moms for 8 årlige onlineudgaver. Annoncer: Dansk Mediaforsyning ApS Elkjærvej 19, stuen, 8230 Åbyhøj Tlf Layout og produktion: ProGrafisk ApS Tlf Forsidefoto: Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Århus Universitetshospital er en af i alt ni afdelinger, der er udvalgt til at deltage i Region Midjyllands projekt»ny styring i et patientperspektiv«indholdsfortegnelse Synspunkt Mere af det rigtige frem for bare mere Af Jens-Otto Skovgaard Jeppesen Sundhedsvæsenet lige nu Fokus og forenkling fremfor kompleksitet og forvirring Af Peter Mandrup Jensen Ny styring i et patientperspektiv Af Henriette Sørensen Hyppig og tæt kontakt til hoftepatienter sikrer hurtigere og bedre rehabilitering Af Britta Hørdam, Niels Pedersen, Lene Nielsen, Ermela Dhimitri og Lars Hemmingsen»Teknikken virker Hvordan virker jeg?« Af Morten Arnfred, Søren Boesgaard og Mette Rosendal Darmer De kommunale udfordringer i et sammenhængende sundhedsvæsen Af Mia Fruergaard, Christian Voigt Lund, Lars Tranholm og Lars Muusmann Et styrket sammenhængende sundhedsvæsen lyder flot, men Af Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, Jeanette Skjeldborg og Philip Rendtorff

3 Mere af det rigtige frem for bare mere Af Jens-Otto Skovgaard Jeppesen Adm. direktør Epilepsihospitalet Filadelfia Medlem af redaktionsudvalget DSS Regeringen lancerede et nyt udspil»jo før jo bedre«på sundhedsområdet til 5 mia. kr. kun to måneder efter indgåelse af stramme nye økonomiaftaler med regioner og kommuner for Positivt udspil har mange sagt underlig zig-zag kurs har andre udtalt. Hvordan kan man indenfor så kort tid stramme kursen og sidenhen sætte nye penge af til sundhedsvæsenet? Måske er det ikke så underligt endda. For andet år i træk har regeringen sat fokus på»sammenhæng i sundhedsvæsenet«tre år frem. Bedre kvalitet frem for flere behandlinger er det nye mantra. Sundhedsvæsenets tre parter praksis, sygehuse og kommuner skal i fællesskab blive bedre til at sikre sammenhæng for den enkelte patient frem for at fungere som tre enkeltstående søjler. Det er kernen i økonomiaftalerne, og i det nye udspil styrkes ikke mindst almen praksis og mennesker med kroniske lidelser. Så hvis regeringens reelle fortsæt er en fornyet kurs, hvor der er fokus på mere af det rigtige frem for bare mere, så skal det hilses velkomment. Fornyelse af kursen og større sammenhæng er da også det, som er den fælles overskrift i denne udgave. Regionsdirektør Hjalte Aaberg fortæller i et interview at Region Hovedstaden i gang med den helt store oprydning 57 politikker skal gentænkes, forenkles og skabe grundlag for fornyelse. Regionsrådet i Midtjylland har indført en anderledes styring af en række hospitalsafdelinger med kvalitet som styringsmål frem for øget aktivitet. I Region Sjælland viser et forskningsprojekt, at hyppig og systematisk kontakt til patienter fra den udskrivende afdeling er med til at styrke rehabiliteringen efter hofteudskiftning. Rigshospitalet har fundet frem til at lydmontager hjælper de sundhedsprofessionelle indenfor hjerteområdet til at se de ydelser, som leveres, med patienternes øjne det synliggør vanens magt. Fire artikler med fokus på patienterne på overordnet niveau og mere konkret i den daglige indsats for patienterne. De sidste to artikler sætter fokus på sammenhæng på en anden måde. I den ene er budskabet behovet for at gå nye veje i stedet for den traditionelle tænkning i»dem og os«. Og sammenslutningen af specialsygehuse hæfter sig som en vigtig brik i sundhedsvæsenet på, at kronikere omfatter andre end dem, vi i almindelighed nævner nemlig nogle af landets mest sårbare grupper, som er blandt de dyreste både for sundhedsvæsenet og for samfundet som helhed. Et spændende nummer, som er værd at bruge tid på god læselyst. Gå til ledelsesbloggen på DSSnet SYNSPUNKT TFDS

4 Fokus og forenkling fremfor kompleksitet og forvirring Region Hovedstaden i gang med den helt store oprydning, der lægger op til store forandringer i regionens ledelsesarbejde Af Peter Mandrup Jensen Vicedirektør, Nordsjællands Hospital og medlem af redaktionsudvalget, DSS Regionsrådet vedtog i foråret 2014 ny vision, mission, politiske målsætninger og strategiske indsatsområder for Region Hovedstaden. Regionsdirektør Hjalte Aaberg har under overskriften»fokus og Forenkling«arbejdet med forberedelserne gennem det sidste år og lægger op til store forandringer i regionens ledelsesarbejde. Hvad er egentlig kernen i den politiske vedtagelse i Regionsrådet den 8. april omkring vision, mission og strategi? HAA: Der er flere kerner. Men en helt central kerne er at reflektere den fælles forståelse, både administrativt og politisk, at hvis man gerne vil sætte retning på så stort et skib som Region Hovedstaden, så nytter det ikke noget at tro, at man kan kæmpe sig igennem med et virvar af politikker, strategier og mål. Man skal være meget klar og meget enkel i sit budskab om, hvad det er for forventninger, vi har, og hvad vi vil. Man kunne også sige at kernen er en grundlæggende tillidsdagsorden om åbenhed, tillid og helhedssyn. Vi sætter en meget klar retning, men giver også et stort ledelsesrum. Så der er også lidt»ret og pligt«. Vi vedkender, både politisk og administrativt, at vi har nok snøret hinanden ind i alt for mange regler og rammer, der hver især tjener fine formål, men det er bare blevet alt for meget af det gode, og vi kan snart ikke se skoven for bare træer. Så vi skal have ryddet op. Top-down under stor åbenhed Processen frem mod den politiske vedtagelse har kørt et lille år og meget top-down? HAA: Jo, det er fair at sige det. Det er i hvert fald top-down i den forstand, at det er ledelsesmæssigt initieret, og det er ledelsesmæssigt, vi har gjort os de første tanker. Der har dog i processen været involveret en række nøglechefer og nøglemedarbejdere, og der er sket en løbende orientering af vores 4 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

5 Vi skal have ryddet op i de enorme mængder af plan- og administrationsgrundlag, vi har i dag. Der er jo ikke nogen, der kan finde rundt i 57 politikker og strategier, understreger Hjalte Aaberg. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

6 MED-system. Men igangsætningen har været top-down med tydelig styring af, hvilken overordnet retning vi går i. Hospitalsdirektørerne har været meget inde i varmen, men diskussionen er ikke kommet ret meget længere ned i hierarkiet i første del af processen? HAA: Det er rigtigt, og afdelingsledelserne føler formentlig ikke endnu et bredt medansvar. Vi har dog haft meget stor åbenhed om, at arbejdet foregik: man har kunnet læse om det på nettet, og der er direktører, der har delt materialet med deres ledere og nøglepersoner. Du har ikke fået kritik fra fx MEDsystemet i forhold til at være for lidt med indtil nu? HAA: Overhovedet ikke. Vi har orienteret om arbejdet flere gange, og jeg oplever, at der har været en grundlæggende anerkendelse af, at det er et meget behjertet forsøg på at gøre vores mål og opgaver lidt skarpere, klarere og enklere. Fokuseret og forenklet. Det har man grundlæggende kvitteret for, og den strategiske indsats der handler om Sikring af medarbejderressourcer har vi haft et helt MED-træf om. Så der har faktisk været mange involveret i delprocesser undervejs. Ikke gangbart med 57 politikker om alt muligt Timing i forhold til det nye Regionsråd har været vigtig i forhold til processen? HAA: Meget vigtig. For det første skulle vi forberede arbejdet og processen ordentligt. For det andet passede det fint med at vise respekt for det daværende Regionsråds sidste år og afslutningen af deres arbejde. Og for det tredje var det vigtigt at være klar fra dag ét, når det nye Regionsråd tiltrådte. Det nye råd kunne bide til bolle allerede efter tre måneder. Vi fik godkendt rammerne omkring visionen og de politiske mål i april, og driftsmålstyringskonceptet vedtog de i juni måned. Så vi har taget den over et par gange, men nu har vi næsten det hele på plads. En ambition var at få»politikkerne tilbage på broen«, men det betyder vel, at de ikke har været på broen et stykke tid? HAA: Jeg tror, de både har været på broen og i maskinrummet, og at vores politikere har fokuseret på mange forskellige emner alt efter hvad der har været oppe af sager, hvad der har været af nationale, politiske strømninger, og hvad der har været pressehistorier. Man har på en måde ladet sig køre lidt rundt, og det har medvirket til, at man politisk har vedtaget mål, politikker og strategier i et omfang, så systemet grundlæggende blev resistent. Der var så meget at forholde sig til, at ingen kunne forholde sig til det hele. Det er det samme, vi siger til det nye regionsråd: Når I skal gøre en forskel, og det vil vi faktisk rigtig gerne have, at I gør, for vi ved godt, at vi er en del af en demokratisk styret, politisk organisation, så nytter det ikke noget, at vi har 57 politikker på alle mulige områder, for det er vi simpelthen ikke i stand til at implementere i organisationen på en tilfredsstillende måde. 6 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

7 Fokus & Forenkling - strategikort Vision Mission Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor vi har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, uddannelse og det sociale område Politiske målsætninger Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol Strategikort Driftsmålstyring Perspektiver Strategiske indsatsområder Målepunkter Sundhed Regional Udvikling Det Sociale Område Brugere, borgere og samarbejds partnere Kvalitet Økonomi og aktivitet Medarbejder e og ledere Sammenhængende patientforløb Effektivisering Sikring af med- Arbejderressourcer Ventet og velkommen Lighed i sundhed Sundhedsplatform Hospitalsbyggerier Forskning og samarbejde Miljørigtig drift og udvikling Regional vækst og udviklings strategi Tilfredshed Levering Kvalitet Medarbejdere og ledere Produktivitet Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Målepunkt Plan og administra4onsgrundlag SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

8 Hver enkelt kerneydelse en del af den store historie Tænker du ikke, at den samlede tegning af mission, vision, mål og strategier kompliceres af, at den skal dække alle regionens tre hovedopgaver: sundhed, regional udvikling og socialområdet? HAA: Jo, lidt mere komplekst, men vi tænker, at de forskellige områder kan være med til at befrugte hinanden. Sundhedsområdet skal være med til at angive retning og udvikling på det regionale udviklingsområde fx ved at sige, at når vi har al farma-industri koncentreret i hovedstadsområdet, så skal vi være gode til at sikre vækst og udvikling også på det område. Omvendt skal det regionale udviklingsområde være med til at understøtte sundhedsområdet, for hvis vi har life science-klynge nummer ét i regionen, hvordan kan det så være med til at understøtte nogle af de ting, vi udvikler i forhold til vores kerneydelser? På den måde bliver det lidt mere komplekst, men min fornemmelse er, at det også er med til at gøre det lidt mere spændende. Da vi første gang indkaldte de 360 topledere i Region Hovedstaden og fortalte dem om arbejdet, var det mit indtryk, at folk faktisk blev lidt høje af at se, at deres kerneydelse var en del af en historie af noget, der var lidt større, end de troede. Der er noget energi i at se sig selv som en del af en hovedstadsmetropol. Jeg tror, det rammer noget fundamentalt i os allesammen, som handler om, at vi gerne vil arbejde med noget meningsfuldt og bidrage til nogle processer, der rent faktisk skaber en lidt bedre verden. Lokal indflydelse og lokal forpligtelse I en virksomhed af Region Hovedstadens størrelse er der vel et skisma mellem hvad, der skal være fælles og hvad, der skal være lokalt? Der er defineret ti strategiske indsatsområder, som skal medvirke til at leve op til de politiske målsætninger og realisere visioner, mission og ambitioner. Hvad er graden af lokal indflydelse på de strategiske indsatsområder? Hvor meget må et hospital selv bestemme? HAA: Under hver indsatsbeskrivelse ligger en veldefineret lokal, forpligtelse. Fx sundhedsplatformen, som er en af vores helt store satsninger: Man kan ikke vælge til eller fra, men man kan time sin indsats alt efter projektets plan for implementering. Lad os tage sammenhængende patientforløb, hvor vi har udpeget to konkrete patientforløb, som er de første der skal optimeres. Det vil jo ramme nogle hospitaler og afdelinger, men langt fra alle i første omgang. Så kan man vælge som hospital at sige, at vi vil faktisk godt stå lidt mere på tæer i fx sammenhængende patientforløb, så det gør vi noget mere af hos os. Det vil jeg synes er pragtfuldt. På den måde er prioriteringen mellem de strategiske indsatsområder et aktivt ledelsesredskab, hvor vi på koncernniveau med involvering af alle direktørerne beslutter, at de ting, vi har aftalt med hinanden, dem står vi alle sammen på mål for. Derfor er det også helt afgørende for mig, at Fokus og forenkling er blevet til i en ekstremt tæt 8 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

9 dialog med hospitalsdirektørerne, der hver især har været projektejere på de forskellige dele. Direktørkredsen er delagtiggjort på en helt anden måde, end vi gjorde, da jeg kom for 1½ år siden. Så kredsen er blevet det ledelsesmæssige omdrejningspunkt for koncernen mere end en snæver koncerndirektion. Der skal ryddes op i alt Du har valgt overskriften Fokus og forenkling som en samlet overskrift for arbejdet med strategi, mål etc. Hvorfor det? HAA: Lige som andre store koncerner og jeg gætter på de andre regioner kunne have de samme udfordringer har vi en udfordring med at definere retning og ambitioner på en enkel måde, men også med at skabe overblik gennem at rydde op. Kunne man ikke forestille sig, at vi brugte de fire tværgående perspektiver, der ligger i strategien, til at sige at vi har én bruger/borgerpolitik, én kvalitetspolitik, én ressourcepolitik og én personalepolitik? Vi samler billedligt talt alt vores gøgemøg sammen, brænder 85 pct. VI VIL HAVE EN MERE FOKUSERET OG FORENKLET RETNING FOR REGION HOVEDSTADEN Hovedstadsregionen skal stå stærkt i borgernes bevidsthed. Patienterne skal opleve regionen som én enhed ét hospital. Vores indsats for borgere, brugere og samarbejdspartnere skal være fokuseret. De skal opleve, at vi er til for dem. Vi vil gøre en forskel for borgerne. Vi vil gøre det så enkelt som muligt for vores medarbejdere at løse deres opgaver. Fokus og forenkling skal være det mantra vi arbejder efter til gavn og glæde for både borgerne og os selv. Vi er gået i gang med at rydde op i regionale politikker, strategier og handleplaner, og vi bygger en enkel, klar og tydelig retning op i en simpel styringsmodel. Jeg er sammen med vores politikere og direktører klar til at gå foran for, at vi sammen kan skabe markante resultater. Men vi kan ikke gøre det alene. Det kræver en ændret adfærd af os alle ledere og medarbejdere. Fokus og forenkling skal gennemsyre vores arbejde, og vi skal hele tiden vurdere, hvordan vi bruger vores ressourcer bedst i alt vores arbejde. Se mere på Venlig hilsen Hjalte Aaberg, regionsdirektør Essensen i Fokus & Forenkling kan koges ret meget ind her i postkort-tekst. af det af og skriver med enkle, klare principper, hvad det er vi vil inden for de fire perspektiver. Altså får ryddet op i de enorme mængder af plan- og administrationsgrundlag vi har i dag. For der er ikke nogen, der kan finde rundt i 57 politikker og strategier! Det bliver nok den største øvelse, vi har sat os selv på i denne her omgang. Jeg gætter på, at det tager et år eller halvandet. Men i forenklingsprocessen er der et ekstremt vigtigt ledelsesperspektiv, for det er både med til at manifestere den mere tillidsbårne SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

10 tilgang få politikker frem for et hav af retningslinjer og samtidig vil vi på en mere forpligtende måde være ét sammenhængende hospitalstilbud. Jeg gider ikke høre flere dårlige bemærkninger om hinanden på tværs af de forskellige hospitaler som»når du har fået lavet en blodprøve dér, så må du hellere få lavet den om, for de er ikke for kvikke.«vi skal derfor også bruge Fokus og forenkling til at få skabt en mere samlet organisation. I øvrigt er min egen erkendelse i processen banalt, men vigtigt at det i grunden er ret simpelt. Sværere er det jo heller ikke, vel? Eller sagt på en anden måde: Det er ikke svært, når man har fundet ud af, hvordan man gør det, men det kan godt være svært at finde derhen. Hvorfor gør vi, som vi gør? Har der været ting, der har været uventet svære i denne proces? Politisk eller administrativt? HAA: Jeg er oprigtigt duperet og synes, at vores politiske system har været fuldstændig fortryllende i denne proces. De har set meningen superhurtigt, og de har kastet sig positivt ind i det. Det er guld værd for en koncern som vores, at vi har et Regionsråd, der rent faktisk kan se perspektivet og hjælpe os med at udvikle det og tilpasse det på en måde, som også er alignet med deres egne forestillinger. Der, hvor det måske har været overraskende svært, er, hvor lang tid vi har skulle bruge på at identificere effektindikatorer. Specielt på kvalitetsområdet har vi krabbet meget omkring. Jeg tænker, at det er udtryk for to ting: Den ene er, at det generelt kan være vanskeligt at tænke i effekter altså at overveje, hvad er egentlig formålet med det, vi gør, og hvad skal vi have ud af det i den sidste ende. Hvad enten vi er bureaukrater eller klinikere vi glemmer sgu tit at tænke sådan. Den anden er, at lige akkurat på kvalitetsområdet er vi måske også for alvor på vej ind i et paradigmeskifte i forhold til, hvordan man sikrer kvalitet i sundhedssektoren. Så det er måske den anden grund til, at det har været lidt svært og bøvlet. Næste generation af kvalitetsarbejdet venter Nu har vi brugt 5-10 år på akkreditering og nået gode resultater? HAA: Ja, bestemt. Og det skal nu justeres eller vendes på hovedet? HAA: Vi skal over i næste generation af kvalitetsarbejdet, kan man måske sige. Man står altid på skuldrene af det, der var før, og jeg er ikke i tvivl om, at akkrediteringsarbejdet på mange ledder og kanter været har med til at løfte kvaliteten i sundhedssektoren. Men det er slående, hvor stor en befrielse det bliver betragtet som i organisationen, når vi siger, at nu starter vi i hvert fald med at droppe JCI (Joint Commission International)-akkrediteringen, så vi ikke har to modeller. Det kan folk ude på lægterne forstå og kvitterer for, og jeg tror, at de fleste er meget tilfredse med, at vi vil arbejde med nogle færre, klart definerede effektmål. Øget standardisering og bedre kobling til datadrevet ledelse er de to ting, jeg tænker skal være ho- 10 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

11 vedmotoren i udviklingen af kvalitetsarbejdet fremadrettet. Fælles tankesæt i regionerne Har du på fornemmelsen, at de øvrige regioner har fat i nogen af de samme ting, som du har? HAA: Ja, det har jeg. Mit indtryk er dog, at de ikke er så»rabiate«som os, men det kan også være, at vi har mere at rydde op i, end de har. Fx er Region Sjælland foran os i forbindelse med kvalitetsindikatorerne og har været i gang 1½ års tid, tror jeg, med at arbejde med tidstro data vedrørende uventede dødsfald og akutte genindlæggelser, som er deres effektindikatorer. På et regionsdirektørmøde for nylig fortalte de jyske regioner om diskussioner, der fandt sted for 6-8 år siden om nogle enkle effektmål, hvor Østdanmark på det tidspunkt var mere båret af akkrediteringstanken og JCI. Så på nogle måder tænker jyderne i dag måske bare:»nå, endelig forstod de det i Region Hovedstaden«. Jeg synes, at der hvor vi gør en ekstra indsats, er, at vi virkelig får trukket det hele sammen, får det ned på én side og får ryddet op i alt. Det er det store greb. Hertil har vi så politisk opbakning og vilje til at støtte processen, og her tror jeg, vi har et forspring med vores Regionsråd. En mærkbar forskel kræver at alle spytter i kassen Hvordan kan du nu drive processen videre? HAA: Vi skal alle sammen bidrage til Fokus og forenkling. Vores politikere gør det, og vi prøver at gøre det i koncernledelsen, men ledelsen af vores afdelinger og klinikker og den enkelte medarbejder og de faglige organisationer skal også tænke: Hvordan kan vi bidrage mere til fokus og forenkling frem for kompleksitet og forvirring? Jeg vil fx også udfordre de faglige organisationer: Hvad er det egentlig for nogle overenskomster og aftaler, vi laver med hinanden? Gør det det nemmere eller sværere at udleve tillidsdagsordenen? Skal vi have en Facebook-politik, bare fordi der er to, der har haft en dårlig oplevelse på Facebook? Skal vi ikke i den enkelte klinik overveje, om vi bør producere en lokal vejledning, når der ligger en national vejledning. Hvorfor skal vi have forskellige operationsbakker? Det er næppe særligt forenklende. Så det er alle, der skal tænke sig ind i projektet og ville det. Hvis vi om to år skal kunne se, at det gjorde en forskel, så kræver det, at alle spytter i kassen. For hvis det kun er politikerne, eller kun er den øverste ledelse, så vil man simpelthen ikke kunne mærke en forskel, der er værd at snakke om. Vi rykker os kun tilstrækkeligt, hvis vi er mange, der både tør og vil. Annonce i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen? Er du/i interesserede i at blive set, så kontakt Dansk Mediaforsyning ApS på telefon SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

12 Ny styring i et patientperspektiv Region Midtjylland går nye veje, når det gælder styringen af det danske sundhedsvæsen Af Henriette Sørensen Regionsrådet i Region Midtjylland besluttede den 29. januar 2014 at indføre en anden styring af en række hospitalsafdelinger. I stedet for at styre efter aktivitet målt ved DRG-værdi, skal man fremover styre efter mere kvalitet. Projektet Ny styring i et patientperspektiv skal bidrage til at udbygge styringen hen imod et sundhedsvæsen, hvor mere sundhed for pengene og på patientens præmisser gør sig gældende. Region Midtjylland arbejder i øjeblikket med et projekt, hvor man undersøger, hvilke mål der kan være med til at understøtte, at sundhedsvæsenet leverer mest mulig sundhed for pengene, forstået som forbedringer i befolkningens sundhedstilstand, høj patientoplevet kvalitet og lave udgifter per borger. I projektet tilsidesættes styringen efter DRG-værdien. Den traditionelle aktivitetsstyring har nogle uheldige incitamenter i sig. Blandt andet kan dårlig kvalitet nogle gange betale sig, idet komplikationer, unødige reoperationer, forebyggelige genindlæggelser, lange ambulante patientforløb indregnes i DRG-værdien. Hvis målet er at få en incitamentsstruktur, som sikrer en adfærd hvor man opnår mere sundhed for pengene, bør fokus være på styringsmodeller, der understøtter den udvikling. I projekt Ny styring i et patientperspektiv skal en række afdelinger i Region Midtjylland derfor ikke længere styre efter DRG-værdien, men i stedet rette fokus på at udvikle en række patientnære mål, der giver mere sundhed for pengene for patienterne. Det er rigtig spændende for os ikke at skulle tænke i DRG, men i hvad der er bedst for patienten. Vi glæder os til at skulle se bort fra de incitamenter, der ligger i DRG-systemet. Jeg synes, at der forud har været en god proces, hvor ikke mindst de udvalgte afdelinger med deres viden har været med til at sætte målene. Eva Sejersdal Knudsen, centerchef ved AarhusUniversitetshospitals Hoved-Neuro Center 12 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

13 SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

14 De udvalgte afdelinger Rammerne for Ny styring I Ny styring i et patientperspektiv i et patientperspektiv indgår ni af Region Midtjyllands afdelinger. De skal arbejde med at udtet vil i løbet af de næste to år ar- De ni afdelinger der indgår i projekvikle mål, der giver mest mulig bejde med at udvikle mål der kan sundhed for pengene. Afdelingerne være med til at give mere sundhed skal i løbet af den toårige projektperiode 2014 og 2015 ikke længere misser. for pengene på patientens præ- fokusere på DRG-værdi, men i stedet Samtidig med dette skal afdelingerne dog fortsat arbejde indenfor på, hvad der er bedst for patienten. Alle fem hospitaler i Region Midtjylland er repræsenteret i projektet Region Midtjylland bortset fra de aftaler der er truffet i budgettet i og der er i valget af afdelinger taget DRG-værdien. Dermed sagt at afdelingerne fremadrettet også skal hensyn til, at der er så bredt et spænd i de sundhedsfaglige specialer som muligt. leve op til de kvalitets- og overholde deres budgetter, de skal service-! Afdelinger der indgår i projektet Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Horsens Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt Hoved-Neuro Centret: Neurologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Øre-, næse- og halsafdelingen, Aarhus Universitetshospital Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital mål som regionen har indført i budgettet fra og med Budget Dertil er en betingelse for projektet, at afdelingerne fastholder antallet af unikke CPR-numre som en styringsparameter. Udover de aftaler der er indgået i budgettet, har de ni afdelinger selv deltaget i arbejdet med at formulere en række patientnære mål, der skal give mere sundhed for pengene for deres patienter. Selvvalgte mål I løbet af vinteren 2013 afholdt administrationen i Region Midtjylland en række møder med de ni afdelinger. På møderne blev afdelingerne spurgt om, hvad de som fagpersoner mente, ville give mere sundhed for pengene for deres patienter. En opgave der ikke er simpel, men som afdelingerne ikke desto mindre gik entusiastisk til. Arbejdet resulterede i en lang bruttoliste af mål, der blev præsenteret for Regionsrådet den 29. januar, hvor Ny styring i et patientperspektiv blev godkendt. Målene er operationelle for afdelingerne selv, så der kan styres efter målene. 14 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

15 Dermed bidrager de enkelte mål samlet set til regionens overordnede mål om mere sundhed for pengene. Det bliver rigtig spændende at fokusere på kvalitet for patienten. Det kommer til at påvirke nogle af vores arbejdsgange, hvor vi skal tænke anderledes. Måske skal vi ikke så automatisk kalde ind til kontrol, men lade patientens behov styre, bruge ambulatorier, tilrettelægge anderledes og med mere hensyntagen til patienten, klare mere i dagkirurgi. Der er flere ting, vi skal prøve af og så skal vi sammenligne med de data, vi allerede har for patientkvalitet og -tilfredshed. Om forfatteren Henriette Sørensen Cand. scient.pol. AC-fuldmægtig, Aktivitet og Økonomi. Koncernøkonomi, Region Midtjylland. præsenteres for Regionsrådet i løbet Derudover skal afdelingerne forholde sig til, hvordan ændringerne af efteråret De kommende år bliver spændende at følge og det er ikke en lille om de valgte mål skal videreudvik- påvirker patienternes oplevelse og opgave afdelingerne har påtaget les, ændres eller eventuelt udgå og sig. Der skal løbende arbejdes med erstattes af andre mål, der er bedre at ændre adfærd og kultur på afdelingernenår mere sundhed for egnede til at styre efter, så man op- pengene. Karin Lambertsen, ledende overlæge på Øre-, Næse- og Halsafdelingen ved Aarhus Universitetshospital Fremadrettet Der arbejdes i øjeblikket videre med målene rundt omkring på afdelingerne og første delevaluering af Ny styring i et patientperspektiv skal Links Referat af regionsrådsmødet d. 29. januar 2014: visdagsorden?file= /aaben_dagsorden/dagsorden. xml&dag=1#punkt35517 Nyt styringssystem Vi glæder os, Midt info, 29. januar SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

16 16 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

17 Hyppig og tæt kontakt til hoftepatienter sikrer hurtigere og bedre rehabilitering viser forskningsprojekt fra Ortopædkirurgisk afdeling, Næstved Sygehus Af Britta Hørdam, Niels Pedersen, Lene Nielsen, Ermela Dhmitri og Lars Hemmingsen Flere og flere ældre får i dag indopereret en ny hofte som følge af slidgigt. Det er en operation, der kræver forberedelse, vejledning og ikke mindst rehabilitering. Og lige netop med hensyn til rehabilitering viser en ny undersøgelse, at patienter, der kontaktes af sygeplejersker fra den udskrivende afdeling hhv. en, tre og syv uger efter operation for opfølgning og vejledning, oplever forbedret rehabilitering. De markante resultater dokumenteres i et forskningsprojekt, gennemført ved Ortopædkirurgisk afdeling, Næstved Sygehus i perioden januar 2010 til september Formålet med projektet har været at undersøge, hvor hurtigt og hvordan intervention kan understøtte patienters rehabilitering efter en hofteoperation. Forskningsprojektet blev gennemført som et klinisk kontrolleret forsøg med deltagelse af 260 patienter, som tilfældigt blev fordelt i en interventions- og kontrolgruppe med lige mange i hver. Interventionen bestod i at kontakte patienterne en, tre og syv uger efter operation og understøtte rehabiliteringsforløbet telefonisk i eget hjem i første uge, face-to-face i uge tre og igen telefonisk i uge syv. Til interventionen blev anvendt en semistruktureret interviewguide med både kvantitative og kvalitative spørgsmål (Boolsen, 2006, 2008) relateret til patienternes selvvurderede helbredsstatus og -oplevelser i rehabiliteringsforløbet (Hørdam og Pedersen, 2009). Alle patienter udfyldte et spørgeskema inden operation og igen tre, seks, ni og 12 måneder efter operation. Det er velundersøgt, at patienter over tid opnår forbedret fysisk funk- SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

18 tion og gangfunktion samt smertereduktion efter en hofteoperation. (Hørdam og Pedersen, m.fl. 2008, 2009). Men dette forskningsprojekt viser, at fremgangen kan opnås relativt hurtigt, dvs. efter ca. syv uger, med hyppig og opfølgende patientkontakt fra sygeplejersker fra den udskrivende afdeling. Modsvarende var patienterne i kontrolgruppen ni måneder om at nå samme scores, når det gjaldt den selvvurderede helbredsstatus, reduktion i symptomer som smerter, ødemer og søvnbesvær. Aldersfordelingen (figur 1) er koncentreret markant for patienter mellem år, hvilket er en faldende tendens, idet tidligere undersøgelser har vist en gennemsnitsalder >75 år (Hørdam, 2008). Gennemsnitsalder i dette studie er for interventionsgruppen 67 år og for kontrolgruppen 68 år (figur 2). De ældste patienter kan få ny hofte på lige fod med de øvrige patienter, når de er visiteret som egnet til hofteoperation af en læge. Alderen er ikke en kontraindikation for ny hofte. En engelsk undersøgelse viser, at 26 patienter over mænd i dette studie i interventionsgruppen end i kontrolgruppen, men 90 år (gennemsnitsalder 93 år), som fik ny hofte og blev fulgt i 33 måneder efter operationen, rapporterede fældigt ved lodtrækning. det sker, når patienterne fordeles til- om fysiske forbedringer, reduceret Der er flere kvinder end mænd forbrug af smertestillende medicin, generelt i denne aldersgruppe, hvilket også ses i antal i kontrolgrup- forbedret livskvalitet og høj tilfredshed med forløbet (Velpula, 2013). pen (www.statistikbanken.dk) Lidt overraskende er der flere Alder Figur 1: Aldersfordeling Alders- og kønsfordeling Intervention (n=130) Kontrol (n=122) Mænd 51% (66) 38% (47) Kvinder 49% (64) 62% (75) Alder (median og interval) år 67 (37-86) 68 (25-96) Figur 2: Alder og køn fordelt på interventions- og kontrolgruppe 18 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

19 Antal patienter der indgår i undersøgelsen Procent (antal) Ved forundersøgelse på sygehus 100 % (260) 3 måneders opfølgning 94 % (244) 6 måneders opfølgning 92 % (239) 9 måneders opfølgning 91 % (236) 12 måneders opfølgning 89 % (230) Figur 3 Deltagelse i hele projektforløbet telefonisk eller postomdelt. Der kan med spørgeskemaundersøgelsen SF- suppleres med spørgsmål som køn, 36 (figur 3) alder, bolig, netværk og erhverv. Undersøgelsens gennemførselsprocent er tilfredsstillende, fordi pa- spørgeskema i denne undersøgelse. Patienterne udfylder selv SF-36 tienter ofte, når de er færdige med Parametrene består af følgende 8 behandling, ikke altid tillægger det områder: Dysfunktion: fysisk funktion, fysisk betingede begrænsnin- betydning fortsat at deltage i opfølgende spørgeskemaundersøgelser i ger, smerter, energi/træthed, social et år efter en operation. De patienter, der ikke svarede efter 12 måne- betingede begrænsninger, psykisk funktion. Alment helbred: psykisk der, de adskiller sig fra hele gruppen ved at være yngre og i arbejde. (Bjørner et al., 1997). velbefindende, generelt helbred SF-36 er et meget anvendt spørgeskema til måling af selvvurderet Selvvurderet helbredsstatus Selvvurderet helbredsstatus blev helbredsstatus i de vestlige lande, målt ved hjælp af spørgeskema SF- der findes en manual på dansk 36. (Bjørner et al.,1997). Hvert spørgsmål, der besvares i SF-36 ved af- SF-36 er et generisk spørgeskema, der kan bruges face to face, krydsning overføres efterfølgende til en skala, der har en værdi fra 0 (laveste score) til 100 (bedste score). Styrken ved SF-36 er, at det kan anvendes til flere aldersgrupper, det kan give en oversigt over deltagernes egenomsorgskapacitet og handlinger knyttet til daglige aktiviteter, der har betydning for helbredet hos personer på tværs af alder, diagnoser og behandling. SF-36 er velegnet til at kunne vise generelle helbredsafvigelser i forhold til almenbefolkningen samt vurdere behandlingseffekt og sammenligne befolkningsgrupper indbyrdes. SF-36 viser, hvordan patienter selv vurderer deres helbred positivt og negativt. Aspekter der er væsentlige som afsæt for effekten af nye interventionsformer. Intervention Interventionsgruppen i projektet kontaktes telefonisk af en sygeplejerske fra sygehuset en, tre (face-toface) og syv uger efter operation, hvor der hver gang anvendes en semistruktureret interviewguide udviklet med afsæt i erfaringer fra tidligere undersøgelse (Hørdam, 2008). SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

20 Interviewguiden har fokus på følgende områder: 1. Velbefindende, 2. Forventninger til operationen, 3. Forventninger afstemt til faktiske forhold, 4. Symptomer: smerter hævede ben svimmelhed søvnbesvær kvalme appetitproblemer andet. 5. Ernæring og væske, 6. Træningsaktiviteter, 7. Hjælp i nærheden generelt/pga. operation. Desuden registreres sygeplejerskens vejledning og anbefalinger i forhold til patienternes egne rapporterede symptomer, status på forløb samt eget tidsforbrug i forbindelse med interventionerne en, tre (face-to-face) og syv uger postoperativt (figur 4). Tidsforbrug ved intervention Tidsforbruget til vejledning i interventionen viser ved første kontakt, at der bruges mellem 5-27 minutter og i gennemsnit 11 minutter til både interview, vejledning og registrering af data. Det vil sige, at patienternes behov for vejledning er individuelle. Ved anden kontakt, som er faceto-face, er der i gennemsnit brugt 12 minutter til hver patient med en variation fra 5-33 minutter. Ved tredje kontakt er gennemsnittet på 10 minutter med en variation fra 2-25 minutter. Generelt er denne gruppe patienter med planlagt hofteoperation tilfredse med den telefoniske opfølgning. De udtrykker tilfredshed med, at de sidder hjemme, der er ro omkring dem, de er i centrum og har Antal minutter Mean (interval) Kontakt Interview (1 uge efter operation) 11 (5-27) Telefon Interview (3 uger efter operation) 12 (5-33) Face to face Interview (7 uger efter operation) 10 (2-25) Telefon Figur 4: Tidsforbrug 20 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

En overordnet regional tilgang til fokus og forenkling. Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

En overordnet regional tilgang til fokus og forenkling. Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler En overordnet regional tilgang til fokus og forenkling Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen, DSS seminar 4. februar 2015

Læs mere

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet Regionsdirektør Hjalte Aaberg Mål Strategiske indsatser Drift Mission Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen

Læs mere

Ny styring i et patientperspektiv

Ny styring i et patientperspektiv Ny styring i et patientperspektiv Lars Dahl Pedersen, Hospitalsdirektør, Hospitalsenhed Midt www.regionmidtjylland.dk Incitamentsstrukturer Belønning Straf Faglige Prof. Normer og standarder Godt omdømme

Læs mere

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 Princippet vi styrer efter i regionen Politik og ledelse Erhvervsudviklingsstrategi RUP 2.0 Den grønne Metropol Misbrugspolitik Hopp 2020 Pressepolitik Kommunikations politik

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Indhold Hospitalets budget for 2015 2

Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Strategimøde i kantinen 3 TrivselOP indsatsområder 3 Oplev Sundhedsplatformen 5 Kompetenceudviklingspuljen 6 DHL Stafet den 25. august 6 Side 1 / 6 Hospitalets budget

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni Pilottest af spørgeskema til patienter med narkolepsi og hypersomni Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren

Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren Beretning til Statsrevisorerne om styring af aktivitet på sygehusene Rigsrevisionen,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Don t get it perfect get it going

Don t get it perfect get it going Don t get it perfect get it going Effektiv cocktail af kvalitetsudvikling og innovation har skabt forandringer i en medicinsk afdeling Af Marianne Toppenberg, Ulla Grøn, Henriette Honoré og Bente Dam På

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012

Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012 Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012 PROHIP Udvikling af et E-Health koncept på baggrund af kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personales kvalifikationer i Øresundsregionen indenfor rehabilitering

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Strategien Fokus og Forenkling for Nordsjællands Hospital tager form

Strategien Fokus og Forenkling for Nordsjællands Hospital tager form Nr. 38 3. november 2014 INDHOLD: Strategien Fokus og Forenkling tager form Fokus og Forenkling på programmet hos VMU Lederkonference og lederpris Plan for området ved Nyt Hospital Nordsjælland Lisbeth

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni

Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Foto: Thomas Hommelgaard 2 FORORD Region Hovedstaden er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet samt et sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere