Vindmøller ved Saltø Gods. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014)

Transkript

1 Vindmøller ved Saltø Gods Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014)

2 Vindmøller ved Saltø Gods Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014) Vesthimmerlands Kommune Udgiver: Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth samt Civilingeniør Ditte S. Haagensen Bidrag fra: WindPro-beregninger: EMD International A/S Siemens Wind Power A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: Christian Achermann, Landskab og planlægning Marine Observers ved Biolog Jan Durinck og Thomas W. Johansen Kort: Geodatastyrelsen VINDMØLLER VED SALTØ GODS 2

3 FORORD Lars Kronshage har på vegne af ejeren af Saltø Gods ansøgt om opstilling af op til fire vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter i kommuneplanens vindmølleområde ved Saltø Gods vest for landsbyen Bistrup. For at projektet kan gennemføres, skal Næstved Kommune udarbejde et kommuneplantillæg med tilhørende vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder forslag til kommuneplantillæg såvel som VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Saltø Gods. Næstved Kommune vil sideløbende udsende et forslag til lokalplan for vindmølleområdet. 3 VINDMØLLER VED SALTØ GODS

4 INDHOLDS FORTEGNELSE FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG REDEGØRELSE... 6 RETNINGSLINJER RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING... 7 VEDTAGELSESPÅTEGNING... 9 IKKE-TEKNISK RESUMÉ MILJØRAPPORT MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING 1. INDLEDNING Hovedforslag og alternativer Rapportens temaer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Hovedkonklusioner Planproceduren PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Samlet vurdering af landskabelig påvirkning VINDMØLLER VED SALTØ GODS 4. FORHOLD VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støj Skyggekast Reflekser Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger SUNDHED OG OVERVÅGNING Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning og sundhed Skyggekastgener og sundhed Overvågningsprogram REFRENCELISTE BILAG Bilag 1 - Notat om støjberegninger Bilag 2 - Støjberegning for hovedforslag (udendørs opholdsareal) Bilag 3 - Støjberegning for alternativ 1 (udendørs opholdsareal) Bilag 4 - Støjberegning for alternativ 2 (udendørs opholdsareal) Bilag 5 - Støjberegning for alternativ 3 (udendørs opholdsareal) Bilag 6 - Støjberegning for hovedforslag (lavfrekvent indendørs) Bilag 7 - Støjberegning for alternativ 1 (lavfrekvent indendørs) Bilag 8 - Støjberegning for alternativ 2 (lavfrekvent indendørs) Bilag 9 - Støjberegning for alternativ 3 (lavfrekvent indendørs) Bilag 10 - Skyggekastberegning for hovedforslag (udendørs opholdsareal) Bilag 11 - Skyggekastberegning for alternativ 1 (udendørs opholdsareal) Bilag 12 - Skyggekastberegning for alternativ 2 (udendørs opholdsareal) Bilag 13 - Skyggekastberegning for alternativ 3 (udendørs opholdsareal) Bilag 14 - Skyggekastberegning for hovedforslag (vindue) Bilag 15 - Skyggekastberegning for alternativ 1 (vindue) Bilag 15 - Skyggekastberegning for alternativ 2 (vindue) Bilag 17 - Skyggekastberegning for alternativ 3 (vindue) Bilag 18 - Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder Bilag 19 - Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder Bilag 20 - Fugleregistreringer i DOF-basen

5 Vindmøller ved Saltø Gods Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan VINDMØLLER VED SALTØ GODS

6 Redegørelse Kommuneplantillægget fastlægger afgrænsningen af vindmølleområdet ved Saltø Gods svarende til arealbehovet i det konkrete projekt og har samme afgrænsning som lokalplanområdet. Kommuneplantillægget indeholder en redegørelse, der beskriver planens baggrund og formål. Dertil kommer bestemmelser med tilhørende kort, der omfatter de bindende retningslinjer for etablering af vindmølleanlægget og rammer for lokalplanlægningen i vindmølleområdet ved Saltø Gods. Baggrund og formål Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med Lokalplan nr. 057 for vindmøller ved Saltø Gods. Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for opstilling af tre eller fire nye, store vindmøller ved Saltø Gods cirka 5 km vest for Næstved. Tre ældre møller, der er placeret ved Menstrup sydvest for mølleområdet, forudsættes nedtaget ved en realisering af projektet. Rammeområde 6 T3.1 blev udlagt som vindmølleområde i Tillæg nr. 9 til Kommuneplan , Vindmølleplan, som efterfølgende er indarbejdet i Kommuneplan Området er udlagt til fire vindmøller med en totalhøjde på mellem 125 og 140 meter. Ændringer med tillæg nr. 1 I henhold til planloven foretages følgende ændring af Kommuneplan for Næstved Kommune: VINDMØLLER VED SALTØ GODS Afgrænsningen af rammeområde 6 T3.1 justeres svarende til arealbehovet i det konkrete projekt inklusiv adgangsveje. Rammerne for lokalplanlægningen ændres, så der gives mulighed for af øge møllernes maksimale totalhøjde fra 140 meter til 150 meter og / eller at reducere antallet af møller fra fire til tre. Der fastlægges støjkonsekvenszoner for at sikre grundlaget for opstilling af vindmøllerne. Miljørapport Det ansøgte projektforslag omfatter fire nye vindmøller, som hver især har en effekt på 3,2 eller 3,3 MW og en totalhøjde på op til 150 meter. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en miljørapport med VVM-redegørelse for projektet og miljøvurdering af planforslagene. I miljørapporten er der redegjort for alternativer med mindre møller med en totalhøjde på 140 meter og / eller en opstilling af kun tre møller. Bemærkninger fra foroffentlighedsfasen, som løb fra den 25. september til den 23. oktober 2012, har indgået i planlægningen for området. Offentliggørelse Forslaget til kommuneplantillæg er i offentlig høring i perioden fra den 5. november 2014 til og med den 2. januar Efterfølgende vil der blive udarbejdet en sammenfattende redegørelse med opsamling og vurdering af indkomne høringssvar og ske eventuelle justeringer i planforslagene som følge heraf. Derefter vil der være en afsluttende politisk behandling, og beslutning om eventuel vedtagelse vil blive offentliggjort. 6 Retningslinjer Der fastlægges følgende retningslinjer for anvendelsen af vindmølleområde 6 T13.1 ved Saltø Gods: Afgrænsningen af rammeområdet justeres som vist på kort A. Der kan opstilles 3 eller 4 vindmøller i området. Den indbyrdes afstand mellem møllerne må maksimalt være 5 gange rotordiameteren. Vindmøllernes totalhøjde kan være mellem 140 og 150 meter. I forbindelse med opstillingen af nye møller i området skal tre eksisterende møller nedtages i overensstemmelse med VVM-tilladelsen for projektet. Der fastlægges støjkonsekvensområder omkring vindmøllerne som vist på kort B. Konsekvensområdernes udstrækning bestemmes af de nye vindmøllers støjbidrag sammen med de to eksisterende møller ved Saltø By. Arealer indenfor konsekvensområderne tilføjes kommuneplanens opmærksomhedszoner for støj, og som hovedregel vil der ikke kunne etableres ny støjfølsom arealanvendelse inden for disse zoner i vindmøllernes levetid.

7 Rammer for lokalplanlægningen For rammeområde 6 T3.1 fastsættes følgende bestemmelser, som erstatter de rammer, der er angivet i Kommuneplan for Næstved Kommune: Områdets anvendelse Området er udlagt til tekniske anlæg i form af vindmøller med tilhørende elforsyningsanlæg og lignende. Zoneforhold Området er beliggende i landzone, og området skal forblive i landzone. Lokalplaner indenfor rammen Lokalplan nr. 057 for vindmøller ved Saltø Gods. Bebyggelsesforhold Inden for området, som er vist på kort A, kan der opstilles 3 eller 4 vindmøller med en totalhøjde på mellem 140 og 150 meter. Forskel mellem navhøjde og rotordiameter (forskellen delt med navhøjden) kan være mere end 17 %. Møllerne skal opstilles med samme indbyrdes afstand, som maksimalt må være 5 gange rotordiameteren. Kort A. Ny afgrænsning af rammeområde 6 T VINDMØLLER VED SALTØ GODS

8 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Konsekvenszone A (37 db(a) ved 6 m/s) Konsekvenszone B (42 db(a) ved 6 m/s) 500 m Kort B. Støjkonsekvenszoner. VINDMØLLER VED SALTØ GODS 8

9 Vedtagelsespåtegning Forslag til kommuneplantillæg Foreløbigt vedtaget af Næstved Byråd i henhold til 24 i lov om planlægning den 28. oktober 2014 Carsten Rasmussen / Tomas Therkildsen Borgmester Kommunaldirektør 9 VINDMØLLER VED SALTØ GODS

10 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Saltø Gods vest for landsbyen Bistrup. Projektet Hovedforslag og alternativer Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et hovedforslag bestående af fire 3,3 MW Vestas vindmøller med en totalhøjde på 150 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er 91,5 meter over terræn og rotorens diameter er på 117 meter. Indenfor disse rammer vil der ligeledes kunne opstilles tilsvarende mølletyper med samme totalhøjde, men med en rotordiameter på 112, 113 eller evt. 120 meter. Der redegøres endvidere for tre alternativer, hvoraf alternativ 1 er identisk med hovedforslaget, men dog kun omfatter tre vindmøller, idet den østligste mølle udelades. Tilsvarende omfatter alternativ 2 og 3 henholdsvis fire og tre møller, men i disse alternativer anvendes en mindre mølletype med en totalhøjde på 140 meter, hvor navhøjden er på 89,5 meter og rotordiameteren er på 101 meter. Opstillingen af 150 meter høje møller såvel som alternativerne med kun tre møller forudsætter, at kommuneplanens rammebestemmelser for mølleområdet ændres. Ved opstillingen af de nye vindmøller vil tre eksisterende møller ved Menstrup sydvest for mølleområdet blive nedtaget. VINDMØLLER VED SALTØ GODS 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på 514 meter på en række, som er orienteret fra nordvest mod sydøst. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til m 2. Herudover skal der opføres to eller tre teknik-/el-kioske på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. Møllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de fire nye møller i hovedforslaget vil årligt kunne forsyne, hvad der svarer til ca enfamilieshuse med elektricitet i mere end 20 år. I alternativerne med færre og/eller mindre møller vil produktionen være mellem ca. 12 og 34 % lavere og svare til det årlige elforbrug i mellem og enfamilieshuse. 10 I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 600 meter til beboelser, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Der er desuden mere end 1 km til Skælskørvej (Rute 265), som udgør den nærmeste overordnede vej, og der vil ikke være vingeoverslag i forhold til den mindre befærdede Saltøvej, som passerer gennem mølleområdet. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet og materialerne i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet ligger i et mindre bakket morænelandskab, mens det omkringliggende landskab mod sydvest og sydøst er mere komplekst, og her udgør Menstrup Bjerg lokalt en markant bakketop. På større afstand ved kysterne mod Karrebæk Fjord og især Karrebæksminde Bugt er der randmoræner og markante kyst skrænter. På større afstand mod nord er der ligeledes et komplekst landskab med større højdeforskelle omkring Tystrup Sø. Landskabelige interesser Mølleområdet ligger i kystnærhedszonen, hvor der skal være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for etablering af anlæg. Vindmølleområdets placering er funktionelt begrundet med de gode vindforhold, og på grund af den relativt store afstand til kysten på mere end 2,5 km, er det i forbindelse med udpegningen af mølleområdet overordnet vurderet, at påvirkningen af kystlandskabet vil være acceptabel. Mølleområdet er desuden beliggende i et større beskyttelsesområde, der blandt andet er udpeget på baggrund af herregårdslandskabet omkring Saltø Gods, og i forbindelse med udpegningen af mølleområdet er det overordnet vurderet, at netop denne type landskab kan bære et større vindmøl-

11 leanlæg. Der er stor afstand til de nærmeste større uforstyrrede landskaber og geologiske interesseområder, og møllerne vurderes derfor ikke at have større betydning for oplevelsen af disse områder. Landskabelig påvirkning Landskabet opdeles i tre afstandszoner i henhold til anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen, der er området indtil 4,5 km fra møllerne, omfatter blandt andet landsbyerne Bistrup, Menstrup og Fodby, samt Hyllinge og det meste af Karrebæk og Karrebæksminde. I de tilfælde, hvor der er udsyn til møllerne, vil de være markante og ofte dominerende, idet de er væsentlig større end andre landskabselementer i området såsom bebyggelse og beplantning mv. I mellemzonen (4,5 10 km), der bl.a. omfatter Næstved, Gavnø og Enø vil møllerne generelt være mindre dominerende, men de vil være markante fra de områder, hvor de er synlige. Synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og terrænforhold, og der vil være mere skalamæssig balance med øvrige landskabselementer. I fjernzonen (mere end 10 km fra mølleområdet) vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og hvis møllerne betragtes i medlys, kan de ses fra store afstande. Møllerne vil primært være synlige fra de åbne kystområder, hvor der er udsigt henover vandet. Eksisterende vindmøller og tekniske anlæg Der er flere eksisterende møllegrupper og enkeltstående møller i det omkringliggende landskab, og de nye møller vil øge indtrykket af vindmøller i landskabet. Lokalt vil der dog ske en landskabelig forbedring ved Menstrup, hvor de tre eksisterende møller nedtages som en del af projektet. De øvrige møller er generelt mindre møller, som kan forventes nedtaget indenfor 5-15 år. Generelt fremstår de nye møller som et selvstændigt anlæg, men fra enkelte retninger kan samspillet mellem de nye og de eksisterende vindmøller give et lidt forstyrret landskabsbillede. På samme måde kan det ikke undgås, at vindmøllerne i nogle tilfælde opleves i samspil med højspændingsledninger, hvilket ligeledes kan give et uroligt landskabsbillede. Harmoniforhold Generelt vurderes møllerækken at fremstå som et harmonisk, samlet anlæg i kraft af det enkle og let opfattelige opstillingsprincip samt møllernes ensartede indbyrdes afstand. Den indbyrdes afstand mellem møllerne svarer til mellem ca. 4,3 og 4,6 gange rotordiameteren for de aktuelle mølletyper i hovedforslaget og alternativ 1. I alternativ 2 og 3 svarer afstanden til ca. 5,1 gange rotordiameteren, hvilket vurderes at være en mindre, uvæsentlig afvigelse fra kommuneplanens generelle retningslinjer, der fastsætter en afstand på maksimalt 5 gange rotordiameteren. Kommuneplanens generelle retningslinjer angiver desuden, at møllernes nav skal flugte på en ret linje i alle tre dimensioner, men at en mindre afvigelse kan accepteres på baggrund af en konkret vurdering. På grund af terrænforholdene vil navet på den ene mølle være placeret ca. 4 meter under den rette linje, som navene på de øvrige møller danner, men på baggrund af visualiseringerne vurderes denne afvigelse af være uden betydning for oplevelsen af møllerækken. Kommuneplanens generelle retningslinjer angiver herudover, at møllernes navhøjde og rotordiameter skal være ens, men at der kan accepteres en afvigelse på 17 %, svarende til et harmoniforhold på 1:1,17. Det vil sige af rotordiameteren kan være op til 17 % større end vindmøllens navhøjde. I rammebestemmelserne for mølleområdet ved Saltø Gods angives dog, at afvigelsen kan være større. De aktuelle mølletyper i hovedforslaget og alternativ 1 vil have et harmoniforhold på mellem 1:1,19 og 1:1,33 (en afvigelse på 19 til 33 %), mens mølletypen i alternativ 2 og 3 har et harmoniforhold på 1:1,13 (en afvigelse på 13 %). I det givne landskab vurderes der ikke i praksis at være større forskel på oplevelsen af de to møllestørrelsers harmoniforhold. Møllernes rotor har en omdrejningshastighed på ca omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Der er ikke registreret beskyttede fortidsminder i selve mølleområdet, men det anbefales, at Museum Sydøstsjælland kontaktes med henblik på en arkæologisk forundersøgelse af de berørte arealer, idet der er flere beskyttede fortidsminder i det omkringliggende landskab, herunder Dronning Margretes Høj mod vest og den markante gruppe af gravhøje ved Syvhøje mod sydøst. Fra visse vejstrækninger vil møllerne kunne ses i landskabet bag gravhøjene, hvilket vil kunne virke forstyrrende og tage opmærksomheden fra fortidsminderne. Det nærmeste beskyttede dige ligger omkring Rappenborg Skov, og adgangsvejen til den vestligste mølle placeres nær diget på en kortere 11 VINDMØLLER VED SALTØ GODS

12 strækning. Der skal dog holdes en afstand på mindst 5 meter, og diget forventes ikke at blive berørt, men ved eventuelt behov for indgreb skal Næstved Kommune søges om dispensation. Kirker Der er fire kirker i nærheden af mølleområdet indenfor en afstand af ca. 4,5 km. Vindmøllerne vil være synlige fra dele af kirkegården ved Fodby Kirke, og i området nord for kirken vil møllerne fylde en del i oplevelsen af landskabet, men kirken vil dog fortsat fremstå som et markant vartegn i landskabet. Der vil stort set ikke være udsyn til møllerne fra Karrebæk Kirke, men fra den nordlige del af Enø, hvorfra der er udsyn henover fjorden til kirken, som udgør et markant vartegn, kan det ikke undgås, at der vil kunne opstå uheldige visuelle samspil med vindmøllerne. Der vurderes ikke at være væsentlige udsyn eller indblik til Marvede Kirke eller Hyllinge Kirke, hvor synligheden af de nye vindmøller vil have betydning. Kulturmiljøer Vindmøllerne vil kunne være synlige fra dele af de nærmeste kulturmiljøer, herunder de tidligere landarbejderboliger ved Saltø Huse og husmandsudstykningen Møllevænget i udkanten af Saltø Skov, men møllerne vil ikke have direkte betydning for bevaringsværdierne. På grund af afstandsforhold og begrænset synlighed vurderes møllerne visuelle påvirkning ikke at have betydning for oplevelsen af øvrige kulturmiljøer. Fredninger De nærmeste fredede områder omfatter mindre arealer umiddelbart omkring kirkerne. Herudover er de nærmeste større områder beliggende ved Karrebæk Fjord, og formålet med disse fredninger er primært at sikre udsigter til fjorden i modsat retning af mølleområdet. VINDMØLLER VED SALTØ GODS Nabobeboelser Afstandskrav Vindmøllerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til 600 meter i hovedforslaget og alternativ 1 samt 560 meter i alternativ 2 og 3. Der er ca. 603 meter til nærmeste beboelse. Visuel påvirkning De visuelle påvirkninger fra møllerne vurderes at være mest markante ved ejendommene nord for mølleområdet, hvor beboelser og opholdsarealer er orienteret i retning mod møllerækken, som breder sig over en stor del af synsfeltet. Møllerne vil dog også kunne være dominerende i forhold til øvrige nabobeboelser og deres udendørs opholdsarealer, hvor der er mere eller mindre frit udsyn til møllerne. Støj I hovedforslaget er der beregnet et samlet støjbidrag på 41,7 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 43,5 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. I de tre alternativer er støjbidraget generelt lidt lavere. Landsbyen Bistrup er det nærmeste område, der er omfattet af de skærpede støjkrav, som gælder for områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Her er grænseværdierne henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a). I hovedforslaget er der beregnet et støjbidrag på 36,8 db(a) og 38,1 db(a) ved den del af området, som påvirkes mest. I alternativ 2 er der beregnet 12 et støjbidrag på 36,5 db(a) og 38,6 db(a), men i de to øvrige alternativer er støjbidraget generelt lidt lavere. I hovedforslaget er den lavfrekvente støj indendørs beregnet til 13,7 db og 14,8 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse omkring de nye møller, som påvirkes mest. Ved den nærmeste nabobeboelse til de to eksisterende møller ved Saltø By, som indgår i beregningerne, er den lavfrekvente støj indendørs dog beregnet til 13,8 db og 15,0 db. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. I alternativ 2 er støjbidraget generelt lidt højere og særligt ved de nærmeste naboer til de nye vindmøller ved vindhastigheder på 8 meter i sekundet, idet den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 13,8 db og 16,3 db ved den nabobeboelse omkring de nye møller, som påvirkes mest, og 13,9 db og 15,4 db ved den nærmeste nabobeboelse til de to eksisterende møller ved Saltø By. I de to øvrige alternativer er støjbidraget generelt lidt lavere. Skyggekast I hovedforslaget er der beregnet et skyggekast på 16 timer og 36 minutter pr. år indendørs og 18 timer og 57 minutter pr. år på udendørs opholdsareal ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Der er yderligere ni nabobeboelser, hvor der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer om året udendørs og eventuelt indendørs, herunder den nærmeste nabobeboelse til de to eksisterende møller ved Saltø By, hvor skyggekastet næsten udelukkende stammer fra disse møller. I alternativ 1 er der generelt være lidt mindre skyggekast, men der er beregnet mere end 10 timers skyggekast om året ved de samme nabobeboelser som i hovedforslaget. I alternativ

13 2 og 3 vil der generelt være væsentligt mindre skyggekast, og der er således kun beregnet mere end 10 timers skyggekast vedd Saltø By. Den anbefalede grænseværdi er på 10 timers skyggekast pr. år, og i henhold til kommuneplanen skal dette overholdes i forhold til både beboelser og udendørs opholdsarealer. Møllerne skal derfor have installeret teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så ingen naboer påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede så de fremstår med lavt glanstal, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil hovedforslagets møller kunne reducere udledningen af CO 2 med ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). I alternativerne vil reduktionen være mindre svarende til møllernes mindre produktion i forhold til hovedforslaget. Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Grundvand og drikkevandsinteresser Den vestligste af møllerne placeres indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og de øvrige møller opstilles i et område med drikkevandsinteresser (OD). Der er godt 1 km til det nærmeste vandværk til almen vandforsyning, som ligger i landsbyen Bistrup, og herudover er der 600 til 800 meter til de nærmeste enkeltvandværker og markvandingsanlæg. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Det nærmeste EF-habitatområde ligger ved Karrebæk Fjord ca. 1,9 km fra mølleområdet. Størstedelen af de habitater samt plante- og dyrearter, der indgår i udpegningsgrundlaget for dette og de øvrige EF-habitatområder i nærheden, forekommer ikke i mølleområdet. Kun stor vandsalamander forekommer i forbindelse med vandhullerne i området, men da møllerne opstilles på dyrkede marker, vil de ikke have nogen væsentlig negativ indflydelse på arten. Det nærmeste EF-fuglebeskyttelses- og Ramsarområde ligger ligeledes ved Karrebæk Fjord ca. 1,9 km fra mølleområdet. Blandt de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for dette og de øvrige EF-fuglebeskyttelses- og Ramsar-områder i nærheden, kan sangsvane, grågås, sædgås og havørn forekomme i mølleområdet, som dog ikke vurderes at have væsentlig betydning for disse arter. Møllerne vurderes heller ikke at have væsentlig betydning for trafik af sædgås og havørn mellem Karrebæk Fjord og Tystrup-Bavelse Sø, da den korteste vej ligger øst for mølleområdet. Fugle I og umiddelbart omkring selve mølleområdet er der overvejende observeret almindeligt forekommende fuglearter. Der er dog blandt andet observeret hvepsevåge og hjejle, der er på EFfuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Hvepsevågen er en skovfugl, og møllerne vurderes derfor ikke at have væsentlig negativ effekt på denne art. Hjejlen kan fouragere på markerne omkring møllerne, men da der er meget store landbrugsarealer til rådighed for arten, vurderes møllerne ikke at få nogen væsentlig negativ effekt. Mølleområdet vurderes at have meget lille betydning for beskyttede fuglearter som helhed såvel som arter, der er på det nærmeste fuglebeskyttelsesområdes udpegningsgrundlag. Møllerne vil have en vis forstyrrelseseffekt på fugle, og flere danske og internationale studier tyder på, at vindmøller ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. Pattedyr Pattedyr vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen, men flere undersøgelser tyder på, at dyrene ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. Habitatdirektivets bilag IV Der er registreret brunflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus, langøret flagermus, pipistrelflagermus, sydflagermus, troldflagermus og vandflagermus i området. Alle otte arter er forventelige at finde i området, og størstedelen er registreret ved skovkanter eller ved høj beplantning langs Saltø Å. Der er relativt få registreringer 13 VINDMØLLER VED SALTØ GODS

14 af brunflagermus og især skimmelflagermus, der ofte jager over åbent land, men de øvrige arter kan også finde på at jage i større højde. Vindmøller kan derfor potentielt udgøre en risiko for flagermus, og det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af enkelte individer. De registrerede arter er dog forholdsvis almindelige, og ingen af dem er kategoriseret som truede. Bestandene vurderes derfor at være robuste nok til at kunne tåle et vist tab af individer. På baggrund af et overvågningsprogram med registrering af eventuelle døde flagermus, vil det blive vurderet, om der skal stilles krav om driftsstop i de mest kritiske perioder. Risikoen for drab er minimeret ved tilnærmelsesvis at overholde en afstand på ca. 200 meter til de nærmeste skove og øvrige større beplantninger. Herudover kan de mindre bevoksninger omkring vandhullerne i området fjernes, så det undgås, at flagermus opholder sig i eller ved træerne og kommer i kontakt med vindmøllerne. Enkelte træer med hulheder, som kan udgøre potentiel yngle- eller rasteplads for flagermus, kan herved gå tabt, men der er rige muligheder for flagermus i de nærliggende skove og skovbryn med gamle træer, og områdets økologiske funktionalitet for flagermus vurderes ikke at blive påvirket. Eventuel fældning skal dog ske på den tid af året, hvor flagermus ikke benytter træerne. Odder er ikke registreret i området, men den kan eventuelt med tiden etablere sig i Susåen og dermed på sigt også i Saltø Å nord for mølleområdet. Møllerne vurderes dog ikke at påvirke arten. Hasselmus forekommer på Midt- og Sydsjælland, men arten er ikke registreret i skovene omkring projektområdet. Markfirben kan forventes at forekomme i området, men møllerne og de tilhørende vejanlæg vurderes VINDMØLLER VED SALTØ GODS ikke at have andet end en positiv effekt, da arten foretrækker udyrkede arealer. Stor vandsalamander og springfrø er registreret i området, og løgfrø og spidssnudet frø kan potentielt forekomme, men vindmøllerne med tilhørende vejanlæg påvirker ikke vandhuller eller øvrige habitater for padder. Fjernelse af beplantning omkring områdets vandhuller kan have en positiv effekt. Insektarterne eremit og grøn mosaikguldsmed kan potentielt forekomme i området, men deres levesteder, der omfatter henholdsvis gamle træer og søer eller vandhuller, påvirkes ikke negativt. Beskyttede naturtyper I og omkring mølleområdet er der flere mindre vandhuller, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Ingen af vandhullerne vil blive berørt af vindmøllerne eller de tilhørende vejanlæg. Der vil være en afstand på mindst 20 meter fra de nærmeste dele af møllefundamenter og arbejdsarealer ved møllerne, men ved de to vestligste møller vil der kunne forekomme vingeoverslag. Det anbefales, at de nærmest beliggende søer indhegnes i anlægsfasen og i forbindelse med større vedligeholdelsesarbejder i driftsfasen, så det er synligt, hvilke arealer, der ikke må berøres. Saltø Å, der ligeledes er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, ligger mere end 230 meter fra nærmeste mølle. Øvrige naturinteresser Saltø Å er omfattet af en beskyttelseslinje på 150 meter, og en mindre del af en eksisterende markvej, der indgår i afgangsvejen til den vestligste mølle, ligger indenfor åbeskyttelseslinjen. Ved behov for at foretage terrænændringer i forbindelse med eventuel udvidelse og forstærkning af denne 14 del af vejen kræves dispensation fra Næstved Kommune. Mølleprojektet vil ikke berøre Rappenborg Skov eller Ølskov, der har status som fredskov, men Rappenborg Skov er omfattet af en skovbyggelinje på 300 meter, og de to vestligste møller placeres indenfor byggelinjen, hvilket kræver dispensation fra Næstved Kommune. Skovbrynets værdi som levested og spredningskorridor for plante- og dyrelivet vurderes ikke at blive påvirket væsentligt på grund af afstanden på ca. 185 meter til nærmeste mølle. Mølleområdet er beliggende i et beskyttelsesområde, hvor der generelt skal tages særlige hensyn til spredningsmulighederne for plante- og dyrelivet, mølleprojektet vurderes ikke at forringe disse forhold, der særligt knytter sig til skovbrynene og Saltø Å. Det nærmeste naturbeskyttelsesområde, der rummer særlige værdier, ligger omkring Dronning Margretes Høj og Saltø Å ca. 300 meter vest for mølleområdet, og de naturmæssige beskyttelsesinteresser vil ikke blive påvirket. De tre eksisterende møller på Menstrup Bjerg, der nedtages i forbindelse med projektet, er opstillet midt i et andet naturbeskyttelsesområde godt 1,5 km mod sydvest, og herved vurderes der samlet set at ske en forbedring i forhold til de nærmeste naturbeskyttelsesområder. Friluftsliv Der vurderes ikke at være væsentlige konflikter i forhold til de rekreative interesser i det omkringliggende landskab, der særligt knytter sig til kysten langs Karrebækminde Bugt og omkring Karrebæk Fjord, hvor en række fritidsanlæg er placeret, herunder sommerhusområderne ved Karrebæk og på Enø/Lungshave, herunder Karrebæks-

15 minde Feriecenter. Der vil kunne være en visuel påvirkning i forhold til dele af disse anlæg, men på grund af afstandsforholdene vil påvirkningen være begrænset. Den østligste af de fire vindmøller placeres i kanten af det særlige friluftsområde, der udover kystområderne omfatter området omkring Saltø Skov øst for mølleområdet. Møllerne vil være dominerende i det åbne landskab mellem mølleområdet og Saltø Skov, hvor der udover den visuelle påvirkning vil være støj og skyggekast. Vindmøllerne vil imidlertid ikke på nogen måde begrænse befolkningens adgang til det særlige friluftsområde. Andre forhold Landbrugsinteresser Mølleområdet ligger indenfor et område, der har status som særlig værdifuldt landbrugsområde, men mølleanlægget med tilhørende vejanlæg placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift. De omkringliggende arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til råstofindvinding, skovrejsning, etablering af vådområder, byudvikling eller planer for udvidelse eller omlægning af offentlige vej. Afmærkning af hensyn til lufttrafik Trafikstyrelsen har oplyst, at vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og de vil være afskærmet, så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres. Afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Andre tekniske anlæg Der er ikke fremkommet oplysninger om radiokæder i området, og der er heller ingen naturgasledninger i nærheden. I området nord for vindmøllerne er der en højspændingsledning på 132 kv. Møllerne placeres i en afstand af mere end 5 gange totalhøjden af møllerne, og der vil ikke være nogen sikkerhedsmæssig risiko ved opstilling af møllerne. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timers om året. Alt efter om hovedforslaget eller ét af alternativerne realiseres vil der kun være mellem én og fem nabobeboelser indenfor en afstand svarende til 6 gange møllernes totalhøjde, som ikke ejes af Saltø Gods. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles vindmøller i området vil der ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige og kulturhistoriske forhold i og omkring mølleområdet. Der vil heller ikke ske en påvirkning med støj og skyggekast fra vindmøller i forhold til beboelser eller i forhold til områdets dyreliv og rekreative interesser. Til gengæld opnås ingen reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x, og der vil ikke lokalt kunne opnås landskabelige og miljømæssige forbedringer i området omkring de tre eksisterende vindmøller ved Menstrup, som må forventes at blive stående i yderligere 5-15 år. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til 15 VINDMØLLER VED SALTØ GODS

16 håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop. Der vil desuden blive iværksat et overvågningsprogram med henblik på registrering af eventuelle drab på flagermus. Ved overskridelse af nærmere fastsatte tålegrænser vil der blive stillet krav om driftsstop i de mest kritiske perioder. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. VINDMØLLER VED SALTØ GODS 16

17 Vindmøller ved Saltø Gods Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014) 17 VINDMØLLER VED SALTØ GODS

18 1. INDLEDNING 1.1. Hovedforslag og alternativer Baggrund Lars Kronshage har på vegne af ejeren af Saltø Gods ansøgt om opstilling af fire vindmøller på 3,2 eller 3,3 MW med en totalhøjde på op til 150 meter ved Saltø Gods i den vestlige del af Næstved Kommune. Alternativt ønskes der opstillet tre vindmøller på 3,2 eller 3,3 MW med en totalhøjde på op til 150 meter, fire vindmøller på 3,2 MW med en totalhøjde på 140 meter eller tre vindmøller på 3,2 MW med en totalhøjde på 140 meter. Møllerne i de tre alternativer opstilles med samme placeringer som for hovedforslaget, og for alternativerne med tre møller gælder, at den østligst beliggende mølle udelades. 5 km Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed. VINDMØLLER VED SALTØ GODS I Næstved Kommuneplan er der udlagt et vindmølleområde ved Saltø Gods (rammeområde 6 T3.1 Vindmøller ved Saltø Gods), hvor der kan opstilles fire vindmøller med en totalhøjde på ca. 125 ca. 140 meter. I henhold til kommuneplanens generelle retningslinjer skal navhøjde og rotordiameter være ens, men der kan tillades en afvigelse på op til +/- 17 %. I rammerne for området ved Saltø Gods er det dog vurderet, at der kan tillades en afvigelse på mere end 17 %. For at muliggøre det ansøgte hovedforslag eller et af alternativerne, skal der vedtages et kommuneplantillæg, der fastlægger retningslinjer for området. Afgrænsningen af rammeområdet skal endvidere ændres i forhold til det konkrete projekt, idet kun de to vestligste af de ansøgte møller placeres inden for det rammeområde, der er afgrænset i kommuneplanen. Det ansøgte hovedforslag og alternativet med tre tilsvarende møller er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, hvorfor disse skal ændres, så møllerne kan blive op til 150 meter høje. For de to alternativer med tre vindmøller gælder desuden, at rammerne for lokalplanlægningen skal ændres, så antallet af møller kan reduceres fra fire til tre. Alternativet med fire vindmøller på 140 meter er i overensstemmelse med kommuneplanens nuværende rammer for lokalplanlægningen. På Næstved Kommunes tekniske udvalgs møde den 10. september 2012 blev der åbnet op for muligheden for, at møllerne ved Saltø Gods kan have en totalhøjde på ca. 150 meter, da det på baggrund af visualiseringer blev vurderet, at der ikke er stor forskel på den landskabelige påvirkning om møllerne er ca. 140 eller ca. 150 meter høje. Desuden blev det vurderet, at forskellen på den landskabelige påvirkning heller ikke er stor 18 afhængigt af om der opstilles fire eller fem møller. En forøgelse af højden og/eller antallet af møller vil betyde en forøgelse af elproduktionen, og at det aktuelle områdes vindenergi udnyttes bedre, hvilket er i overensstemmelse med vindmølleplanens overordne målsætning om at udvælge de bedst egnede placeringer for til gengæld at udnytte disse bedst muligt. På denne baggrund blev det besluttet at offentliggøre et debatoplæg, der lægger op til at se på projekter med fire eller fem vindmøller med en totalhøjde på 140 eller 150 meter med henblik på, at de forskellige muligheder beskrives nærmere i VVM-redegørelsen for projektet. I løbet af foroffentlighedsfasen, som løb fra den 25. september til den 23. oktober 2012, blev der blandt andet udtrykt ønske om at inddrage andre alternativer, herunder placering af vindmøllerne på havet eller opstilling af mindre vindmøller, der lever op til rammerne for området i Næstved Kommunes vindmølleplan dvs. mellem 125 og 140 meter høje møller. Planlægning for opstilling af vindmøller på havet er et statsligt anliggende, og Folketinget har pålagt kommunerne at udpege vindmølleområder i kommuneplanerne for at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands. Dette er for Næstved Kommunes vedkommende sket med vedtagelsen af Tillæg 9 til Kommuneplan (Vindmølleplan), der efterfølgende er indarbejdet i den gældende Kommuneplan Heri er bl.a. området ved Saltø Gods udpeget til opstilling af store vindmøller på baggrund af en gennemgang af potentielle mølleområder i hele kommunen. Som det er redegjort for i det ovenstående, er det Næstved Kommunes vurdering, at højden

19 på møllerne ikke medfører større forskel på den landskabelige påvirkning. Desuden har den generelle udvikling indenfor vindudnyttelse ført til højere og mere effektive møller, som udnytter vindressourcerne mere optimalt end mindre møller. En opstilling af fire vindmøller med en højde på 140 meter vil være i overensstemmelse med kommuneplanens nuværende specifikke rammer for området ved Saltø Gods, og herudover er det Næstved Kommunes vurdering, at højere møller på op til ca. 150 meter vil sikre en mere optimal udnyttelse af vindressourcerne i området uden væsentlige miljøkonsekvenser for omgivelserne. En udvidelse af antallet af vindmøller fra fire til fem, som beskrevet i debatoplægget, har vist sig ikke at være mulig i praksis på grund af diverse afstandskrav og naturhensyn. En ændring af rammerne for mølleområdet, som giver mulighed for at opstille kun tre vindmøller, vil give mulighed for at tage større hensyn til landsbyen Bistrup mod nordøst og en gruppe af markante gravhøje i det det åbne landskab mod sydøst. En reduktion i antallet af vindmøller vil dog give en mindre optimal udnyttelse af vindressourcerne i området. På denne baggrund er det besluttet at vurdere nedenstående hovedforslag og alternativer, idet det vurderes, at der ikke i foroffentlighedsfasen er fremkommet forslag til øvrige alternativer, som bør indgå i vurderingen. Inden for de beskrevne rammer for hovedforslaget og de tre alternativer vil der kunne opstilles tilsvarende mølletyper, og uanset hvilket forslag, der gennemføres, forudsættes det, at de tre eksisterende møller ved Menstrup nedtages. Disse møller er placeret sydvest for mølleområdet som vist på figur 1.2. Herudover skal der redegøres for det lovbefalede 0-alternativ, hvor der ikke opstilles nye vindmøller. Nye møller Eksisterende møller Nedtages Figur 1.2. Møllernes placering i hovedforslaget og i alternativ 2. I alternativ 1 og alternativ 3 med tre vindmøller udelades den østligste af de nye møller. 500 m 19 VINDMØLLER VED SALTØ GODS

20 Hovedforslag Hovedforslaget omfatter fire Vestas-møller på 3,3 MW med en navhøjde på 91,5 meter over terræn, en rotordiameter på 117 meter og en totalhøjde på 150 meter til vingespids i topstilling. De fire møller opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på 514 meter. Alternativ 1 Alternativ 1 omfatter tre Vestas-møller på 3,3 MW med en navhøjde på 91,5 meter over terræn, en rotordiameter på 117 meter og en totalhøjde på 150 meter til vingespids i topstilling. De tre møller opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på 514 meter. Alternativ 2 Alternativ 2 omfatter fire Siemens-møller på 3,2 MW med en navhøjde på 89,5 meter over terræn, en rotordiameter på 101 meter og dermed en totalhøjde på 140 meter til vingespids i topstilling. De fire møller opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på 514 meter. Alternativ 3 Alternativ 3 omfatter tre Siemens-møller på 3,2 MW med en navhøjde på 89,5 meter over terræn, en rotordiameter på 101 meter og en totalhøjde på 140 meter til vingespids i topstilling. De tre møller opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på 514 meter. VINDMØLLER VED SALTØ GODS 0-alternativ Konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Det vil sige, at de nye møller ikke rejses. De tre eksisterende møller ved Menstrup, der er vist på figur 1.2, bliver stående i området mod sydvest i en årrække, men herudover sker der ingen yderligere påvirkning af området ved Saltø Gods. Der sker desuden ingen yderligere reduktion i udledningen af bl.a. CO Rapportens temaer Denne miljørapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet ved et projekt med opstilling af vindmøller samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, kan møllerne påvirke naboerne i et vist omfang. Det gælder især støj- og skyggekastgener. For det andet beskrives og vurderes påvirkningen af områdets natur, herunder de særligt beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 samt de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder og særligt beskyttede arter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. For det tredje redegøres for mølleprojektets visuelle og landskabelige konsekvenser - både i nærområdet og længere væk. Samspillet med de nærmeste eksisterende og planlagte vindmøller samt påvirkningen af områdets mest markante kirker beskrives og vurderes. For det fjerde beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm reducerer behovet for strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljøfordele såvel lokalt som globalt Rapportens opbygning 20 Rapporten indledes med et forslag til kommuneplantillæg og et ikke-teknisk resumé af miljørapporten. Selve miljørapporten indeholder 7 kapitler - en VVM-redegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. Det andet kapitel giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje kapitel omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde kapitel beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Det sjette kapitel omhandler projektets forhold til andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik og en række andre hovedsageligt tekniske aspekter samt socioøkonomiske forhold. Det syvende kapitel indeholder beskrivelse af