Istidslandskabet ved Flyndersø

Transkript

1 Istidslandskabet ved Flyndersø GEO3, Semesterprojekt: Landskabet dynamik og processer Aalborg Universitet, Geografi Januar 2014 Line Kirstine Tanderup Studienummer: ECTS Vejleder: Morten Lauge Pedersen Side 1 af 37

2 Side 2 af 37

3 Titel: Istidslandskabet ved Flyndersø Tema: Geografi 3. semester: Landskabet dynamik og processer Projektperiode: Efterårssemester 2013 Projektgruppe: Gruppe 8 Synopsis: Deltagere: Line Kirstine Tanderup Vejleder: Morten Lauge Pedersen Dette projekt undersøger istidslandskabet ved Flyndersø sydvest for Skive i Midtjylland. Projektet tager udgangspunkt i skrevet materiale om Weichsel istiden og om forskellige elementer af istiden der har virket landskabsdannende på området; Herunder tunneldal, dødishuller og smeltevandsslette. Projektet har et praktisk islæt da der er foretaget en felttur og indsamlet 20 jordprøver fra forskellige landskabselementer og arealanvendelser. Disse jordprøver har været igennem en glødetabs- og en sigteprøve. Resultaterne sammenholdes med landskabselementer og arealanvendelser. Oplagstal: 3 Sideantal: 37 Bilagsantal og -art: 5stk, lab. resultater, udregninger, kort. Afsluttet: januar 2014 Side 3 af 37

4 Indholdsfortegnelse Om Flyndersø... 5 Arbejdsspørgsmål og indledning... 6 Istiden ved Flyndersø... 7 Weichsel istid... 7 Tunneldal... 7 Dødishul... 8 Smeltevandsslette... 9 Landskabet ved Flyndersø Laboratoriet Organisk indhold Arealanvendelse som udgangspunkt Landskabselementer som udgangspunkt Sigteprøverne Præsentation af sigteprøveresultaterne Landbrugsjord Nåleskov Løvskov Hede Landskabselementer Tunneldal Smeltevandsslette Dødishuller Resultaterne ift. landskabselementerne Kulturhistorisk tilbageblik Konklusion Litteraturliste Bilag 1 Resultater fra glødetab... 1 Bilag 2 resultater fra sigtning... 2 Bilag 3 - Gennemfaldskurver Bilag 4 - Procentvis fordeling af kornstørrelser Bilag 5 kort over Flyndersø igennem tiden Side 4 af 37

5 Om Flyndersø Flyndersø er en næsten 8km lang hedesø beliggende sydvest for Skive i Midtjylland. Søen består af en række bassiner, hvorfor bredden svinger imellem meter. Øst for Flyndersø ligger Hjelm Hede, et fredet hedeområde og nåletræsplantager. Heden har mange dødishuller og er pga. sit dødislandskab af stor geologisk interesse ifølge bl.a. Naturstyrelsen. 1 Hjelm Hede blev fredet i 1934 og mere af området i Lyngen på heden plejes så den ikke springer i skov. Vest for søen er Estvadgård Figur 1 Flyndersøs placering Plantage som også hovedsageligt er nåletræer. I området omkring Flyndersø er der andre men mindre søer og moser, inkl. højmoser. På Flyndersøs østlige bred er et egekrat op mod heden. Dette egekrat siges at kunne være en rest af det oprindelige egekrat siden stenalderen. Figur 2 Flyndersø. Kilde: kortforsyningen.dk Nord for søen findes landbrugsarealer, både græsning af kreaturer, men også dyrkede marker med bl.a. majs. 2 1 [Naturstyrelsen om Hjelm Hede] 2 [DSD om Hjelm Hede] + [DSD om Flyndersø] + [Naturfolder Flyndersø] + [DOF Flyndersø] + [Skive.dk Flyndersø og Hjelm Hede] Side 5 af 37

6 Arbejdsspørgsmål og indledning Dette projekt undersøger istidslandskabet ved Flyndersø. Projektet har ikke en problemorienteret indgangsvinkel, men derimod et undersøgende og deskriptivt fokus. Følgende arbejdsspørgsmål har fungeret som udgangspunkt: Området omkring Flyndersø siges at være et af Danmarks bedste eksempler på et dødislandskab fra sidste istid. Hvilke landskabselementer findes i området og hvordan er de formet og skabt af istiden? Hvilket materiale har isen efterladt i områdets forskellige landskabselementer? Hvordan bruges området og ses en sammenhæng i arealanvendelsen af området ift. landskabselementerne? Formålet er altså at undersøge dannelsen af landskabet ved Flyndersø ift. gletsjere og smeltevand, både ud fra allerede skrevet naturgeografisk materiale om emnet, men også ved selv at tage i felten og bruge nogle udvalgte naturgeografiske metoder i praksis. Projektet tager udgangspunkt i en baggrundsviden om landskabselementerne isen har formet i dette område. Denne baggrundsviden ligger til grund for mit praktiske arbejde hvor jeg i området har taget jordprøver for efterfølgende at udføre hhv. en glødetabs- og en sigteprøve. I rapporten præsenteres såvel den teoretiske baggrundsviden som mit praktiske arbejde på feltturen og efterfølgende laboratoriearbejde. Afslutningsvist fremlægges og diskuteres resultaterne af mine undersøgelser, hvorved de rejste arbejdsspørgsmål vil blive besvaret. Som bilag ligger bl.a. de fulde resultater fra laboratoriet og udregninger af disse. Kun de resultater og visualiseringer jeg har fundet mest relevante præsenteres i rapporten. Bilagene skal fungere som en måde at kunne gå mit arbejde efter i sømmene og dermed øge gennemsigtigheden af hvordan jeg har arbejdet med jordprøverne. Projektet er altså kort sagt af beskrivende og undersøgende karakter, hvor jeg også selv har prøvet nogle geografiske metoder af i praksis. Side 6 af 37

7 Istiden ved Flyndersø Følgende afsnit vil først præsentere den sidste istid, da dens is og smeltevand har formet landskabet ved Flyndersø. Dernæst vil de forskellige landskabsdannende elementer blive præsenteret. Til sidst vil Flyndersøs landskabs dannelse blive gennemgået. Weichsel istid Weichsel istid var den sidste istid over Danmark. Den begyndte for ca år siden og sluttede for ca år siden. Weichsel deles op i tre mellem perioder; Tidlig, Mellem og Sen Weichsel. I denne opgave om landskabet ved Flyndersø er det perioden kaldet Sen Weichsel der er relevant. Perioden Sen Weichsel startede for ca år siden og sluttede istiden af for år siden. I denne periode var der tre fremstød der berørte Danmark, hvoraf det andet fremstød er relevant for landskabsdannelsen ved Flyndersø. Det andet fremstød kaldes Hovedfremstødet og kom fra Sydsverige, dette gletsjerfremstød har i den grad formet det danske landskab og ikke mindst området ved Flyndersø. Gletsjerfremstødet dækkede Danmark hen til Hovedstilstandslinjen i Jylland, vist på figuren til Figur 3 Figuren viser isens største udbredelse over Danmark under Hovedfremstødet for ca til år siden. Kilde: DSD: Sen Weichsel venstre. Isen fra Hovedfremstødet begyndte efterhånden at smelte tilbage for omkring år siden, efter den i lang tid havde ligget omkring Hovedstilstandslinjen. Smeltevandet fra denne is og de mindre genfremstød der opstod undervejs, blev efterhånden ledt mod Limfjorden og har formet landskabet ved Flyndersø. 3 Tunneldal Under Hovedfremstødets is blev der skabt en tunneldal i Flyndersø-området. Der findes en igangværende diskussion om tunneldalenes dannelse. Denne diskussion vil ikke blive behandlet i dette projekt. Udgangspunktet er her den alment accepterede tolkning, som bl.a. er repræsenteret i udgivelser af geolog Johannes Krüger. En tunneldal dannes ved smeltevands erosion under gletsjeren. Det af den smeltede is som ikke løber af på gletsjerens overflade eller lægger sig som issøer på gletsjeren, vil efterhånden løbe ad sprækker ned til 3 [Naturen i Danmark Geologien, s ] + [Gletscheren og landskabet s 20-22] Side 7 af 37

8 bunden af gletsjeren. Denne vandstrøm vil alt efter afsmeltningen af gletsjeren stige og falde i styrke. Ved stærk vandstrøm vil vandet grave sig ned i underlaget under gletsjeren ved at fjerne materiale og efterhånden lave en tunnel ned i underlaget under isen. I denne tunnel kan vandet løbe under isen og ud til isranden, her vil materialet blive aflejret på smeltevandssletten. Om vinteren vil afsmeltningen typisk aftage og vandstrømmen ligeledes, tunnelen under isen vil blive presset sammen af isens bevægelse og dermed blokeret. Når vandstrømmen igen øges vil der graves en ny tunnel ved siden af den gamle. Dette kan efterhånden blive til en hel stribe tunneler ved siden af hinanden, som til sammen skaber en bred sænkning i underlaget under gletsjeren en tunneldal. Da tunneldalen netop er dannet under gletsjeren af isens smeltevand, er den en naturlig del af bundmorænelandskabet. Tunneldalen er i den sammenhæng et markant landskabselement som har stejle skrænter og en ujævn bund evt. med lavninger. Tunneldalene er i dag typisk opfyldt med søer eller moser i bunden. 4 Dødishul Et dødishul dannes af dødis som opstår når dele af gletsjeren ikke længere er i bevægelse og efterlades af hovedgletsjeren. Dette sker når gletsjerens massebalance er negativ, og gletsjeren altså ikke vokser, men tværtimod bliver mindre. Hvis isen forskydes så materiale inde i isen trækkes op mod overfladen, kan dette dække dødisen og efterhånden isolere den. Denne tildækkede dødis smelter kun langsomt. Dødishullet opstår når der rundt om den begravede isklump aflejres materiale enten fra gletsjeren eller som i Flyndersøs tilfælde ved en smeltevandsslette. Dødisen er nu begravet og er i niveau med resten af landskabet omkring den. Isen kan ligge i op til år, og efterhånden som isen smelter vil jordlagene over den sænkes, og siderne til dels skride ned i bunden af dødishullet. Isen lå oprindeligt ovenpå bundmorænen, og alt efter hvor meget materiale den har haft over sig, hvor meget der skrider ned ad siderne og hvor meget der løber til med regnvand, vil der være et tykkere eller tyndere lag af andre aflejringer ovenpå bundmorænen. Materialet i bunden af et dødishul kan altså være sandet og gruset, men også have fået tilført finere materiale af mindre kornstørrelser med regnvandet. Dødishullet er altså et karakteristisk hul med stejle sider og ingen afløb i bunden. Dødishullet påvirkes som alt i vores landskab af vind og vejr igennem tiden, dog har dødishullerne stadig deres karakteristiske form. 5 4 [Glacialmorfologi s 53-56] + [Gletscheren og landskabet s 36-38] + [Naturen i Danmark geologien s ] 5 [Glacialmorfologi s 86-94] + [Gletscheren og landskabet s 39-47] + [Dødishullernes geologi] + [Naturen i Danmark Geologien s ] Side 8 af 37

9 Smeltevandsslette Smeltevandssletten dannes i det proglaciale miljø foran gletsjeren. Smeltevandet fra gletsjeren, både vand fra tunneldale under gletsjeren og smeltevand der strømmer af på gletsjerens overflade, samles i floder der aflejrer sand og grus. Smeltevandsaflejringerne danner en flad kegle med top ved gletsjeren hvor vandet fosser ud fra en tunnel under isen og ud af en gletsjerport. Denne aflejringskegle flader ud jo længere væk fra gletsjeren man kommer. Smeltevandet kommer med stor styrke fra gletsjeren hvor smeltevandsfloden vil være kraftig, voldsom og dyb her vil kun aflejres tungt og stort materiale. Efterhånden som smeltevandet kommer længere væk fra gletsjeren forgrener det sig i flere små vandløb der fletter sammen på kryds og tværs over det der kaldes smeltevandssletten. Jo langsommere vandet strømmer jo finere partikelstørrelser vil kunne aflejres. Aflejringen afhænger altså af strømningshastigheden. Strømningshastigheden bliver selvsagt svagere længere væk fra gletsjeren, men den svinger også på dags- og årsbasis i takt med isens afsmeltning, ligesom der også er variationer på flere tusinder år hvor meget af gletsjeren der smelter. I smeltevandet transporteres både grus, sand og ler. Materialerne aflejres efterhånden som vandstrømmens styrke falder og transportevnen bliver mindre. Først aflejres de større kornstørrelser, mens det mindre materiale føres længere væk. Dette giver alt i alt sorterede aflejringer på smeltevandssletten efterhånden som det medslæbte materiale aflejres. Aflejringerne bygger smeltevandssletten op idet de flettede vandløb hele tiden aflejrer materiale, forgrener sig på en ny måde og skifter kurs. 6 6 [Glacialmorfologi s ] + [Gletscheren og landskabet s ] + [Naturen i Danmark Geologien s ] Side 9 af 37

10 Landskabet ved Flyndersø Landskabet ved Flyndersø består af de tidligere beskrevne elementer fra istiden. Fra bogen Naturen i Danmark Geologien har jeg lånt nedenstående figur som illustration over landskabselementerne omkring Flyndersø. 7 Figur 4. Landskabselementerne ved Flyndersø. Kilde: Naturen i Danmark Geologien, s 389 På figuren ses et udsnit af Flyndersø (3), med den omkringliggende smeltevandsslette (1) og spredte dødishuller (2). Flyndersø er dannet i en tunneldal som efterfølgende blev fyldt op af dødis under Hovedfremstødet, ligesom dødis også blev efterladt i området omkring søen. Da dødisen til sidst smeltede opstod de mange og forskelligartede dødishuller i området samt selve Flyndersø. I den gamle tunneldal omformede dødisklumperne skrænterne som har fået bassinformer og hvor det er tydeligt at se hvordan dødis har ligget som perler på en snor. Der er altså flere landskabslag hvor både gletsjeren, afsmeltning af isen, en smeltevandsslette, dødishuller og en ældre, overpræget tunneldal spiller sammen. 8 Smeltevandssletten ved Flyndersø og Hjelm Hede, er dannet da isen trak sig tilbage fra Hovedstilstandslinjen og de store mængder smeltevand aflejrede materiale på deres vej. Isen trak sig tilbage mod nordøst, derved blev der dannet afløbsveje for smeltevandet ud på Alheden. Smeltevandets 7 [Naturen i Danmark Geologien, s 389] 8 [Naturen i Danmark Geologien, s ] + [Danmarks Natur d ] Side 10 af 37

11 forløb er godt illustreret i en figur fra en turistfolder lavet af Viborg Amt 9, hvorfor jeg har lånt den til projektet: Figur 5. Smeltevandsslette over Hjelm Hede og Flyndersø. Kilde: Naturfolder Flyndersø. På figuren ses hvordan smeltevandet først løb over Karup Hedeslette, over Holstebro og videre ud til Vesterhavet (I). Da gletsjeren smeltede længere tilbage mod nord blev andre veje åbnet for smeltevandet, som så løb ud i Venø Bugt og på vejen hen over området der senere blev til Flyndersø (II). Her blev landskabet ved Flyndersø dannet. Da isen smeltede endnu længere tilbage, blev Skive Fjord åbnet og smeltevandet løb den vej over og dannede Karup Ådal (III). Det er særligt det andet smeltevandsløb (II) der er interessant i denne sammenhæng. Dødisen lå i den gamle tunneldal og sørgede for at den ikke blev fyldt op af smeltevandets aflejringer imens dødishullerne blev dækket til og smeltevandssletten skabt. Landskabet ved Flyndersø er dannet af flere lag, hvor en overprægning af nyere landskabsdannende processer har påvirket de ældre [Naturfolder Flyndersø] 10 [Naturen i Danmark Geologien, s ] + [Geoviden s ] + [Naturfolder Flyndersø] + [Gletscheren og landskabet s 60-67] + [Danmarks Natur s 307] Side 11 af 37

12 Feltturen I samråd med min vejleder, Morten Lauge Pedersen, blev det besluttet at tage 20 jordprøver fordelt i området. Udgangspunktet for udvælgelsen var de tre landskabselementer i området: Tunneldal, dødishul og smeltevandsslette. Dette blev koblet og krydset med fire forskellige arealanvendelser tæt på søen: Nåleskov, løvskov, hede og landbrugsjord. Krydsningen med forskellige arealanvendelser vil kunne vise om der er sammenhæng imellem det materiale isen har efterladt og hvad arealet bruges til. Om der er sådan en sammenhæng var jeg langt fra sikker på, men denne krydsning var endvidere en måde at få udvalgt prøverne på uden det blev helt tilfældigt. Jordprøverne blev altså foretaget som en stratified random sampling, hvor det ikke er afstanden imellem prøverne der afgør hvor den næste skal være, men derimod baseret på landskabet og arealanvendelsen. Udvælgelsen af de 20 jordprøver blev fordelt således: Tunneldal (TU) Smeltevandsslette (SM) Landbrugsjord (LA) Nåleskov (NÅ) Løvskov (LØ) Hede (HE) Mellem Rønbjerg og Flyndersø Mellem Rønbjerg og Flyndersø Dødishul (DØ) - 2* Nord for Snævringen, Estvadgård Plantage 2* Estvadgård Plantage 2* Estvadgård Plantage 2* Syd for Snævringen, Øst for Flyndersø 2* Nord og syd for grusvejen til Snævringen 2* dødishul; Tønden og Skæppen 2* Nord/nordøst enden af Flyndersø 2* Øst for Flyndersø 2* Stort dobbelt dødishul, nordøst for Flyndersø Jeg undersøgte kort ift. arealanvendelsen og landskabets højder for hjemmefra at kunne planlægge hvor prøverne skulle tages, den endelige placering af prøvetagning blev dog foretaget i felten hvor sammenhængen mellem arealanvendelsen og landskabselementerne var langt mere tydelig og præcis end på de digitale kort. Indsamling af jordprøverne fandt sted over to dage, lørdag d. 26/10 og søndag d. 27/10. Jeg har selvfølgelig selv stået bag det hele, men fik dog assistance af hjælpsomme familiemedlemmer til det fysiske arbejde ved at få jordbor og -spyd ned og op af jorden. Side 12 af 37

13 Fra laboratoriet tilknyttet Aalborg Universitet havde jeg lånt et jordspyd på 1 meter, samt et håndbor med to borehoveder. Derudover havde jeg GPS, kamera, feltbog og plastikposer med i felten. Den præcise placering for prøvetagningerne blev taget i felten med hensyn til hvordan landskabet og arealanvendelsen var i praksis. I forhold til arealanvendelsen blev feltobservationer i høj grad bestemmende for den præcise placering af prøvetagningen. I forhold til landskabselementerne var og er disse jo tydelige i landskabet når man står i det. Nedenfor ses fire kort der viser forskellige elementer i landskabet ved Flyndersø og prøvernes placering. Figur 7. Flyndersø inkl positioner for jordprøverne. Kilde: kortforsyningen.dk Figur 6. Højdekort over Flyndersø inkl positioner for jordprøverne. Kilde: kortforsyningen.dk Figur 9. Arealanvendelse ved Flyndersø inkl positioner for jordprøverne. Kilde: CORINE Figur 8. Landskabselementer ved Flyndersø inkl positioner for jordprøverne. Kilde: GEUS Side 13 af 37

14 Ovenfor er vist disse jordprøvers placering: For hver jordprøver blev samme procedure gennemført. Først blev jordspyddet på 1 meter banket ned i jorden og hevet op igen. Spyddet tog et lille udsnit af horisonterne med op, det blev fotograferet og horisonternes farver og dybder noteret. Dette udsnit af jordbunden var med til at give mig et overblik over hvilke lag jordprøven kom igennem og ned til i 1 meters dybde. Hvis spyddet var svært at få i jorden blev dette og andre bemærkninger noteret i feltbogen. Dernæst blev jordboret boret ned i 1 meters dybde. Borehovedet tog en prøve med op som blev lagt i en pose med titel efter prøvestedet. Dette blev også dokumenteret med billeder og notater i feltbogen. Ud af jordprøven til laboratoriet, lavede jeg også en feltbedømmelse af jorden, hvor jeg prøvede at rulle og klemme den for at vurdere mængden af ler. Dette for at give mig en idé om hvilke sigter jordprøven skulle igennem i laboratoriet. Figur 10. Udstyr til feltturen. Generelt blev hele proceduren og dens resultater noteret i feltbogen ligesom GPS lokalisering blev taget for alle 20 prøver. Jeg har forsøgt at gøre mit feltarbejde grundigt og veldokumentet i form af notater i feltbogen om både jorden, selve prøvetagningen og eventuelle fejlkilder. Dette for at sikre gennemsigtigheden af mine arbejdsmetoder. Figur 11. Billede fra feltturen. Side 14 af 37

15 Laboratoriet Efter feltturen blev prøverne delt i to skåle: En lille prøve til glødetabsprøver og en større del af prøven til sigteprøverne. Igennem hele forløbet blev prøverne og deres skåles numre grundigt noteret for at undgå fejl. Jorden til sigteprøverne blev stillet i et tørreskab ved 105 grader og jorden til glødetabsprøver blev stillet i et tørreskab ved 50 grader. Desværre var laboratoriet booket, hvorfor jeg først kunne få en plads en uges tid efter feltturen. Jeg var i laboratoriet mandag d. 4. november og tirsdag d. 5. november. Indtil disse dage stod prøverne i deres tørreskabe. Begge dage forløb ens med hver sin halvdel af prøverne. Som det første satte jeg halvdelen af jordprøverne til glødetabsprøver i ekssikkatoren hvor de skulle ned på stuetemperatur. Da jordprøverne var på stuetemperatur tog jeg en prøve på 20-30gram op i hver sin digel og noterede den samlede vægt af digel med låg inklusiv jordprøve i. 11 De 10 prøver blev placeret på glødebakken og sat i glødeovnen. Jeg noterede tidspunktet for hvornår den nåede op på de 550 grader. Da prøverne havde stået i de 550 grader i ca. 4 timer, undersøgte jeg om de var glødet igennem, da dette var tilfældet kom prøverne nu i ekssikkatoren i 1 time og 10-15min indtil stuetemperatur. Da prøverne var den rette Figur 12 Jordprøver i laboratoriet, eget billede. temperatur blev hver digel med låg inklusiv den forglødede prøve igen nøje afvejet. Hver vejning blev noteret ift. det nummer digelen havde under bunden, sammenholdt med nummeret på foliebakken og hvilken jordprøve det var. De resterende 10 prøver stod endnu en nat i tørreskabet og gennemgik samme procedure dagen efter. Begge dage forløb som planlagt og tidspunkter, numre og vægt blev grundigt noteret undervejs Vægten havde en nøjagtighed på 0,1mg 12 For de præcise tidspunkter, vejninger og resultater, se bilag 1. Side 15 af 37

16 Mens jordprøverne til glødetabsprøven enten stod i ekssikkatoren eller i glødeovnen var der god tid til sigteprøverne. Hver af de 20 jordprøver findelte jeg enten med hænderne eller i en morter så der ingen sammenklumpninger var. På baggrund af mine føleprøver i felten, hvor 19 af de 20 prøver bestod af sand med mindre end 5% ler (den sidste føleprøve, HE TU 1, fik jeg til at være mellem 5 og 10% ler), satte jeg et grundtårn af sigter sammen som var udgangspunktet for alle sigteprøverne. Nogle prøver havde småsten i sig, hvorfor de fik en grovsigtning oveni grundtårnet. Som udgangspunkt valgte jeg at sammensætte et tårn med følgende sigter 13 : Bund 0,063mm 0,075mm/0,09mm 0,125mm 0,15mm 0,25mm 0,425mm 0,5mm 1mm 2mm 4mm Hvis jeg vurderede der var større korn med valgte jeg tilsvarende større sigter, f.eks. 8mm, 12,5mm, 16mm, 19mm eller 26,5mm. I andre tilfælde valgte jeg nogle af de små sigter fra, f.eks. 0,425mm-sigten. Hver prøve blev nøje vejet af, for prøver med småsten ca. 200gram, mens prøver kun bestående af sand ca. 100gram. Jeg kiggede nøje på mine prøver og forsøgte efter bedste evne at få en repræsentativ fordeling med i sigteprøven. Efter prøven blev vejet af, kom den i toppen af sigtetårnet som derefter blev spændt fast i en af rystemaskinerne og kørte i 20 min. Efter de 20 min blev sigtetårnet taget op på et bord hvor hver sigte forsigtigt blev børstet af så så meget som muligt af prøven kom med ud. Sigteresten der på i hver sigte blev nøje vejet og vægten skrevet ned. Ved sigteprøver kan noget af materiale forsvinde. Det kan sidde fast i sigten, falde på gulvet, eller de små partikler kan hvirvle op i luften. For at mindske denne usikkerhed blev sigtearbejdet udført langsomt og forsigtigt, hver sigte blev børstet og tjekket inden sigteresten blev vejet. Endvidere satte jeg en grænse op for hvor meget materiale der måtte forsvinde undervejs, nemlig 0,3 gram. Dette kan lyde af meget, men grænsen blev sat for at komme videre med sigtearbejdet og derved acceptere en usikkerhed på en størrelse af i alt 0,3 gram. De 0,3gram betyder ikke meget i de store kategorier hvor det meste af materialet samlede sig, men hvis det er op til 0,3 gram af de mindste partikler betyder det i en del af prøverne næsten en fordobling af sigteresten. Som sagt blev grænsen sat med begrundelsen at komme videre med arbejdet og ikke gøre sigtningen om og om igen af hver jordprøve Dette blev gjort i samråd med Anette Næslund Pedersen der er knyttet til laboratoriet. 14 For de enkelte resultater af sigteprøverne, se bilag 2. Side 16 af 37

17 Organisk indhold Dette afsnit præsenterer resultaterne fra glødetabsprøverne og diskuterer indholdet af organisk materiale i jorden ved Flyndersø. Resultatet af glødetabsprøverne: Smeltevandsslette Dødishul Tunneldal Nåleskov 1 0,6965% 0,7244% 0,4553% Nåleskov 2 0,9475% 0,6747% 0,6441% Løvskov 1 0,7813% 1,3797% 9,4495% Løvskov 2 0,6309% 0,8927% 0,2351% Hede 1 0,5242% 0,5546% 17,4612% Hede 2 0,5893% 0,8556% 0,2467% Landbrug 1 0,6191% - 0,4514% For de enkelte målinger og beregninger af disse, se bilag 1. Arealanvendelse som udgangspunkt Dette afsnit præsenterer resultaterne inddelt efter arealanvendelserne: Nåleskov, løvskov, hede og landbrugsjord. Organisk materiale i % Nåleskov 1 Nåleskov 2 Løvskov 1 Løvskov 2 Hede 1 Hede 2 Landbrug 1 Smeltevandsslette Dødishul Tunneldal Side 17 af 37

18 Som det tydeligt ses har to af prøverne et væsentligt højere indhold af organisk materiale end resten. Disse to har et organisk indhold på hhv. 9,45% for LØ TU 1, og på 17,46% for HE TU 1. For at få en bedre visualisering af de resterende 18 prøver og dermed også bedre kunne vurdere forskellen på de enkelte jordprøvers indhold af organisk materiale, har jeg fremstillet et søjlediagram uden de to højeste værdier: Organisk materiale i % Uden de to høje værdier fra tunneldal-prøverne 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Nåleskov 1 Nåleskov 2 Løvskov 1 Løvskov 2 Hede 1 Hede 2 Landbrug 1 Smeltevandsslette Dødishul Tunneldal Det er nu tydeligere at se at de resterende 18 prøver har forskelle i deres indhold af organisk materiale. Forskellen svinger, for disse 18 prøvers vedkommende, imellem det laveste indhold på 0,24% (LØ TU 2) til det højeste på 1,38% (LØ DØ 1). Alle 18 prøver er dog alligevel, set i sammenhængen, ret tætte på hinanden og tæt på ca. 1 %. De to prøver med væsentligt højere værdier er taget på hede og løvskov, og selvom den tredje højeste værdi på de 1,38% organisk indhold også var fra løvskov, er 18 af prøverne så tæt samlet omkring de 1% at jeg vurderer man ikke kan konkludere noget om sammenhænge og ligheder ift. arealanvendelsen af området omkring Flyndersø. Landskabselementer som udgangspunkt Dette afsnit vil visualisere resultaterne af glødetabsprøverne med udgangspunkt i de forskellige landskabselementer fra isen og smeltevandet. Side 18 af 37

19 Organisk materiale i % Smeltevandsslette Dødishul Tunneldal Nåleskov 1 Nåleskov 2 Løvskov 1 Løvskov 2 Hede 1 Hede 2 Landbrug 1 Ovenstående søjlediagram viser de 20 jordprøver fordelt efter landskabselementerne. Igen springer de to prøver med højt indhold af organisk materiale i øjnene og det kan være svært at se om der er nogen sammenhæng blandt de resterende 18 prøver. Jeg har derfor også fremstillet et diagram hvor de to prøver med væsentligt højere værdier er taget ud, og kun de resterende 18 prøver vises: Organisk materiale i % Uden de to høje værdier fra tunneldal-prøverne 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Smeltevandsslette Dødishul Tunneldal Nåleskov 1 Nåleskov 2 Løvskov 1 Løvskov 2 Hede 1 Hede 2 Landbrug 1 På baggrund af de to ovenstående søjlediagrammer ser man tydeligt, og først og fremmest, at de to prøver med væsentligt højere værdier er fra landskabselementet Tunneldal. På det nederste af de to søjlediagrammer kan man dog også se at de resterende fem prøver fra den gamle tunneldal gennemsnitligt er lavere end prøverne fra de to andre landskabselementer. Tunneldalen har altså både de to prøver med Side 19 af 37

20 det største indhold af organisk materiale, men også de fire prøver med mindst organisk materiale. Man kan derfor ikke konkludere at tunneldalen som landskabselement har et generelt højere indhold af organisk materiale end de to andre landskabselementer. En inddeling af mængden af organisk materiale fra et jordbundskompendium udleveret i kurset Geografiske Metoder 1, ser således ud: Lille organisk indhold: < 1,0 % Middel organisk indhold: 7 1,0 % Stort organisk indhold: 20 7 % Meget stort organisk indhold: > 20 % Ifølge denne inddeling er de to førstnævnte prøver med et organisk indhold på hhv. 9,45% og på 17,46% begge i den kategori der hedder Stort organisk indhold. En enkelt af prøverne, nemlig LØ DØ 1, har et indhold på 1,38% og er dermed i kategorien Middel organisk indhold dog i den meget lave ende af denne kategori. De resterende 17 prøver har alle under 1,0 % indhold af organisk materiale og er derfor i kategorien Lille organisk indhold. Da prøven med de 1,38% er så tæt på grænsen opfatter jeg ikke dette som et afgørende skel imellem denne prøve og de 17 prøver der har under 1% organisk indhold. Derimod sætter jeg, selvsagt, et skel imellem de 18 prøver med det lave indhold af organisk materiale og de to med et væsentligt højere. Det ses altså at resultaterne fra smeltevandssletten og dødishullerne ligger så tæt op ad hinanden at der heller ikke der kan ses nogen klar forskel de to landskabselementer imellem. Jeg vil i stedet prøve at forklare de to prøver fra tunneldalen med væsentligt højere indhold af organisk materiale end de resterende 18 prøver. Allerede i felten var jeg klar over at disse to prøver var anderledes end de andre. Prøven med de 17,46% organisk materiale (HE TU 1) blev taget på heden og jordspyddet viste at jeg lige præcis nåede ned i et ganske anderledes og mørkere lag, føleprøven var også anderledes end de andre. Den anden prøve med højt organisk indhold på 9,45% (LØ TU 1), var jeg også klar over i felten nok ville være anderledes. Denne prøve blev taget under løvskov, og da jeg havde boret mig ned til næsten 1 meters dybde havde jorden en rådden lugt af svovlbrinte som jeg noterede mig. Denne lugt Side 20 af 37

21 skyldes at jorden var vandmættet i denne dybde og organisk materiale blev nedbrudt under anerobe forhold. Men hvad kan forklaringen være til disse to prøvers høje indhold af organisk materiale? Alt i alt ses ingen sammenhænge ift. arealanvendelse eller landskabselementer. Dog ses store udslag i prøverne fra tunneldalen. De to prøver med stort indhold af organisk materiale kan skyldes at jeg enten er ramt ned i en gammel mose hvor det organiske materiale er velbevaret og af høj koncentration eller ganske simpelt kommet ned til en tidligere O-horisont fra den sidste mellemistid eller en varmeperiode i Weichseltiden. At det netop er i landskabselementet tunneldal jeg er kommet ned til disse lag kan skyldes at dødisen har lagt sig ovenpå det lag jeg er kommet ned til, og har sikret at det ikke er blevet begravet og tunneldalen fyldt med aflejringer fra smeltevandssletten. Dødisen er senere blevet begravet af smeltevandssand da gletsjeren fra Hovedfremstødet smeltede, og da dødisen også til sidst smeltede er jordlagene faldet sammen og ned i bunden af dødishullet. Den gamle tunneldal har fået lag fra dødisen over sig, men disse lag kan være gledet længere ned mod hvad der i dag er bunden af Flyndersø. Hvor jeg har taget mine prøver er nedenfor skrænten til den gamle tunneldal der senere blev opfyldt af dødis, og muligvis er der skredet så meget jord eller aflejret så lidt at jeg er kommet ned til ældre lag hvor jeg har fundet de store mængder af organisk materiale. Om det er organisk materiale fra et lag tidligere end Sen Weichsels Hovedfremstød, eller om det er fra et lag efter Weichsel-istiden som er gledet ned af skrænten og overlejret af andre og sandede lag er uvist. 17 af de 20 prøver viser et indhold med lille organisk materiale. Overordnet må siges for området ved Flyndersø, at det har et lavt indhold af organisk materiale. Side 21 af 37

22 Sigteprøverne Resultatet af sigteprøverne vil blive præsenteret i dette afsnit. Udover hvad dette afsnit præsenterer og visualiserer findes resultaterne for hver enkelt sigteprøve i bilag 2, en anden visualisering af dem findes som gennemfaldskurver i bilag 3, mens bilag 4 viser udregningerne de der er brugt i nedenstående afsnit. Mit udgangspunkt for inddeling af kornstørrelserne har været Den Danske Jordklassificering sammenholdt med hvilke sigter var til rådighed i laboratoriet. Jeg har brugt følgende inddeling af kornstørrelserne: Ler og silt: Under 0,063mm Fint sand: 0,063mm til og med 0,15mm Groft sand: 0,25mm til og med 2mm Grus: Over 2mm Jeg har slået ler og silt sammen til én kategori da jeg ikke forventede at have disse kornstørrelse i nævneværdig grad i mine jordprøver. Denne vurdering understøttes både af GEUS jordkort der definerer hele området til at være grovsandet, samt mine føleprøver i felten der overordnet gav samme indtryk. Præsentation af sigteprøveresultaterne I de følgende afsnit præsenteres resultaterne af sigteprøverne ud fra først arealanvendelsen, og senere landskabselementerne. Alle resultaterne fra sigteprøverne er at finde i bilag 2 som tabeller, i det følgende er disse resultater visualiseret i grafer og væsentlige resultater vil blive diskuteret. Landbrugsjord Der er ikke meget landbrugsjord ved og omkring Flyndersø, og af denne årsag har jeg kun taget to jordprøver fra landbrugsjord; én i tunneldalen og én på smeltevandssletten. Der er ikke landbrugsjord i eller grænsende helt op til dødishuller i området. Sigteprøverne fra de to jordprøver fra landbrugsjord ser således ud: Side 22 af 37

23 Procentvis fordeling Procentvis fordeling Landbrugsjord: LA TU Ler/silt Fint sand Groft sand Grus LA SM Som det tydeligt fremgår af denne graf har jordprøverne under landbrugsjorden så godt som intet ler/silt i sig, kun ganske lidt fint sand, og langt en overvægt af groft sand, nemlig hhv. 90,1% og 78,91%. Begge prøver har også kornstørrelser over 2mm i sig, her kaldet grus. Da der kun er taget to jordprøver fra landbrugsjord kan der ikke tydeligt ses karakteristiske træk, men landbrugsjorden vil igen blive analyseret på baggrund af de forskellige landskabselementer hvor den vil sættes i forhold til de andre jordprøver. Nåleskov Jeg har valgt at tage seks prøver under nåleskov, to prøver fra hver af de tre landskabselementer Nåleskov NÅ DØ 1 NÅ DØ 2 NÅ TU 1 NÅ TU 2 NÅ SM 1 NÅ SM 2 Ler/silt Fint sand Groft sand Grus Side 23 af 37

24 Procentvis fordeling Som det ses af ovenstående diagram har jordprøverne taget under nåleskov så godt som ingen ler/silt i sig, kun mellem 0,16% og 0,55%. Det ses også at alle seks prøver har fint sand i sig, her ligger gennemsnittet for de seks prøver på 19,28% hvilket er det højeste for de fire arealanvendelser. Kun to af prøverne har grus i sig, det er de to prøver der er taget i tunneldalen. Som det også fremgår af søjlediagrammet har alle seks prøver en stor overvægt af groft sand, her ligger den procentvise andel mellem 69,55% og 88,39%, med et gennemsnit på 81,11%. Karakteristisk for kornstørrelserne i jordprøverne under nåleskov er dermed at de alle har fint sand i sig, mens der gennemsnitligt er over 80 % groft sand i prøverne. Løvskov Der er taget seks jordprøver under løvskov, to fra hvert landskabselement. Løvskov LØ DØ 1 LØ DØ 2 LØ TU 1 LØ TU 2 LØ SM 1 LØ SM 2 Ler/silt Fint sand Groft sand Grus Som det ses af ovenstående søjlediagram har prøverne taget under løvskov et meget lavt indhold af ler/silt, det mindste indhold er fra LØ TU 2 på blot 0,07% og det højeste på 1,58% fra LØ DØ 2. Derudover ses et lavt indhold af fint sand, her er gennemsnittet fra sigteprøverne på 6,08%. Ved to af jordprøverne ses et højt indhold af grus, nemlig LØ DØ 1 på 35,88% og LØ SM 1 på 37,26%. Dette er de to højeste mængder af grus i alle 20 prøver. Ved de resterende fire prøver ses et lille indhold af grus. Som ved de foregående analyser af kornstørrelserne i jorden ses også her en stor overvægt af groft sand, her fra 56,03% til 91,82%. Mængden af groft sand er altså meget varierende fra jordprøverne taget under løvskov, selvom det grove sand stadig er den klart dominerende kornstørrelse. Side 24 af 37

25 Procentvis fordeling Hede Der er taget seks jordprøver på heden, to fra hvert landskabselement. Hede: HE DØ 1 HE DØ 2 HE TU 1 HE TU 2 HE SM 1 HE SM 2 Ler/silt Fint sand Groft sand Grus De seks jordprøver taget på heden indeholder den jordprøve med det største ler/silt indhold, nemlig HE TU 1, med et indhold på 3,38%. De resterende fem prøver har også alle et lavt indhold af ler/silt, tilsvarende de resterende prøver fra feltturen. Derudover ses at en enkelt prøve fra heden, nemlig HE DØ 2 har et indhold af grus på 20,39% hvilket er det tredje højeste af alle prøverne. Alle seks prøver har endvidere fint sand, indholdet er dog stærkt varierende fra 6,58% til 28,88%, med et samlet gennemsnit på 17,37%. Som for de ovenstående tre andre arealanvendelsestyper ses også i disse seks jordprøver taget fra heden, et dominerende indhold af groft sand, her svingende fra 67,74% til 88,59%. Dominansen af det grove sand er dermed det eneste karakteristiske for jordprøverne fra heden. Landskabselementer I dette afsnit præsenteres de samme resultater for de 20 jordprøver, nu inddelt efter landskabselementerne. Dette for at tydeliggøre om der er sammenhænge eller forskelle der falder i øjnene. Tunneldal Jeg har taget i alt syv prøver fra tunneldalen, disse er bestemt ud fra arealanvendelsen og er derfor også spredt omkring Flyndersø. Side 25 af 37

26 Procentvis fordeling Procentvis fordeling Tunneldal NÅ TU 1 NÅ TU 2 LØ TU 1 LØ TU 2 LA TU 1 HE TU 1 HE TU 2 Ler/silt Fint sand Groft sand Grus Som det ses af søjlediagrammet har alle disse prøver en klar overvægt af groft sand. Tunneldalen har ift. de to andre landskabselementer de tre prøver med højest indhold af groft sand og det højeste gennemsnit af både groft sand, fint sand og ler/silt. Mængden af ler/silt er dog i alle prøverne meget lav, bortset fra en enkelt prøve med et indhold på 3, 38%, denne er at finde blandt tunneldalsprøverne (HE TU 1). Karakteristisk for disse syv prøver fra tunneldalen er at de har det laveste gennemsnitlige indhold af grus. Derudover er prøverne ret spredte. Selvom disse syv prøver tilsammen har det højeste gennemsnit af fint sand, indeholder tunneldal-prøverne både det højeste indhold af fint sand (NÅ TU 1), men også det laveste (LA TU 1). Udover dominansen af groft sand og generelt lavt indhold af grus, er der ikke nogle fællestræk for disse syv prøver. Smeltevandsslette Der er i alt taget 7 prøver på smeltevandssletten fordelt i området om Flyndersø. 100 Smeltevandsslette NÅ SM 1 NÅ SM 2 LØ SM 1 LØ SM 2 LA SM 1 HE SM 1 HE SM 2 Ler/silt Fint sand Groft sand Grus Side 26 af 37

27 Procentvis fordeling Sigteresultaterne fra de syv jordprøver taget på smeltevandssletten om Flyndersø giver meget spredte resultater. Alle prøverne viser et lavt indhold af ler/silt. Derudover ses at alle prøverne indeholder fint sand, men det er spredt fra et indhold på 2,13% til 19,75%. Som ved de andre landskabselementer dominerer indholdet af groft sand samtlige prøver fra smeltevandssletten. Ift. indholdet af grus har en af disse syv prøver det højeste indhold på hele 37,26%, men også to prøver helt uden kornstørrelser på over 2mm, og dermed uden grus overhovedet. Generelt kan altså siges om prøverne fra smeltevandssletten at de er domineret af groft sand og at de har yderpunkter indenfor grus og ligger spredt ud over høje som lave værdier af fint sand. Dødishuller Der er i alt taget seks jordprøver fra dødishuller, ingen som bliver brugt til landbrugsjord af den simple årsag at det ikke findes i området om Flyndersø. Dødishuller NÅ DØ 1 NÅ DØ 2 LØ DØ 1 LØ DØ 2 HE DØ 1 HE DØ 2 Ler/silt Fint sand Groft sand Grus Som det ses af søjlediagrammet her ovenover har alle de seks jordprøver fra dødishuller ved Flyndersø et lavt indhold af ler/silt. En enkelt af disse prøver har et indhold på 1,58% (LØ DØ 2), hvilket er det 2. højeste indhold af ler/silt fra de i alt 20 prøver. Dette er dog stadig et meget lavt indhold af ler/silt. Det ses også at alle seks prøver har et indhold af fint sand, det svinger dog fra et indhold på 6,58% (HE DØ 2) til 20,6% (HE DØ 1). Som ved de andre prøver ses en stor dominans af groft sand, blandt disse seks prøver fra dødishuller er dog det mindste indhold af groft sand, nemlig 56,03% (LØ DØ 1), og også det laveste samlede gennemsnit af groft sand ift. de to andre landskabselementer; dødishullerne har et gennemsnitligt indhold af groft sand på 75,95% mod det højeste fra prøverne taget i tunneldalen på gennemsnitligt 82,51% groft sand. Derimod har disse seks prøver fra dødishuller det højeste gennemsnitlige indhold af grus, nemlig på Side 27 af 37

28 10,67%. Dette gennemsnit er dog båret oppe af to prøver med højt indhold, LØ DØ 1 på 35,88% og HE DØ 2 på 20,39%, men der også er to prøver med meget lavt indhold af grus nemlig NÅ DØ 1 på 0,3% og NÅ DØ 2 på 0,26%. Generelt kan altså kun siges at jorden i dødishullerne har en overvægt af groft sand, om end indholdet af det grove sand gennemsnitligt er lavere end for de andre landskabselementer. Resultaterne ift. landskabselementerne Ud fra mine 20 jordprøver ses ingen klar sammenhæng imellem kornstørrelsen og landskabselementer. Samlet for alle 20 prøver er en stor overvægt af sand, herunder særligt groft sand, og et meget lille indhold af ler/silt. Begge dele stemmer godt overens med de tre landskabselementer, tunneldal, smeltevandsslette og dødishul, da helt fine partikler som ler og silt er ført videre med smeltevandet og ikke i høj grad aflejret på smeltevandssletten. Man kunne måske have forventet at en tunneldal ville skille sig tydeligere ud og have grovere materiale med større kornstørrelser. En tunneldal har under isen fået aflejret groft materiale mens vandet har fosset igennem og kun fint materiale når der har været mindre tryk på vandstrømmen. Dette er dog ikke tilfældet ud fra mine resultater, i hvert fald ikke klart og tydeligt, selvom jordprøverne fra tunneldalen har det højeste gennemsnit af groft sand. Jordprøverne er taget 1meter nede, og højst sandsynlig er jeg ikke kommet igennem de senere smeltevandsaflejringer fra dødisens tid. På smeltevandssletter aflejres groft og fint materiale alt efter hvor kraftigt vandet løber og dermed også hvor langt væk fra gletsjerkanten man kommer. Det undrer mig derfor ikke at jeg både finder fint sand, groft sand og grus på smeltevandssletten. Alt efter det enkelte vandløbs udformning er der aflejret fint som groft materiale i vandløbenes sving og bugtninger, og som allerede nævnt, forskelligt på årsbasis. Alt efter hvilket lag og hvor på smeltevandssletten jeg er kommet ned vil jeg altså kunne finde sand i forskellige kornstørrelser op til grus og større sten. I dødishullerne var jeg spændt på hvad jeg ville finde. Dødisen blev, som tidligere beskrevet, efterladt oven på gletsjerens bundmoræne, så begravet af smeltevandsaflejringer, for til sidst, da isen smeltede væk, at synke sammen. Hvad der så er at finde i bunden af et dødishul kan være svært at give et entydigt svar på da siderne i større eller mindre grad må forventes at være skredet ned og dække den bundmoræne der lå under Side 28 af 37

29 dødisklumpen inden den smeltede helt bort. Siderne på dødishullet er dannet af smeltevandsaflejringer, altså både fint og groft materiale. Dette kan forklare hvorfor jeg bl.a. både finder et højt indhold af grus i nogle prøver, mens intet grus i andre. Hvis man kan udlede noget af prøverne fra dødishullerne, så er det at disse seks prøver generelt har et højere indhold af fint sand end de andre landskabselementer. Dette ses ikke ud fra gennemsnittet hvor enkelte prøver i de andre landskabselementer trækker op, men ved at undersøge de laveste værdier. Her har dødishullernes laveste værdi et indhold af fint sand på ca. 4 % højere end de andre landskabselementers laveste værdi. Forklaringen kunne være at dødishuller som lavning med årene har modtaget det fine sand når regnvandet skyller hen over jorden og fragter det med sig ned i dødishullerne. Ifølge Den Danske Jordklassificering er alle jordprøverne i dette projekt i kategorien grovsandet jord. Kriterierne er bl.a. at % skal være sand, herunder mere end 50% grovere end finsand. Overordnet ses altså en grovsandet jord for hele området, præcis som GEUS har kortlagt området til. Side 29 af 37

30 Jordbundstype ved Flyndersø Jeg vurderer at jorden omkring Flyndersø er en podsol jordbundstype. Typisk er en podsoljord dannet på et sandet udgangsmateriale, f.eks. smeltevandsaflejringer, og den forbindes med heden. Dette underbygges af nogle af de jordspyd jeg har taget samt at både spyd og bor til tider var meget svære at få ned i jorden. Nogle steder er jeg stødt på hvad jeg vurderer at være al-laget, hvilket igen underbygger at jorden er en udvasket podsol og typisk hedejord. Jeg har ikke lavet analyser på jordens horisonter, men blot brugt jordspyddene til at danne mig et overblik over hvad jeg er kommet ned til med jordboret og et overblik over hvilke og hvor mange jordlag jeg er kommet igennem, hvorfor jeg ikke kan konkludere noget med sikkerhed på dette emne, men blot konstatere at det kunne se sådan ud. På de følgende billeder ses to jordspyd fra feltturen. I begge tilfælde var jorden meget hård omkring hhv. 30 og 50 cm nede. Min vurdering er at det er al-lag. Billedet til højre har et tydeligt blegt lag efterfulgt af al-laget og derefter rødbrune Figur 13. Jordspyd fra prøve HE DØ 2, allag 30-40cm. Eget foto. jordlag der bliver lysere. Billedet til venstre har ikke det lyse udvaskede lag af blegsand, dog har det jordspyd et mørkt al-lag efterfulgt af rødbrune jordlag der bliver lysere. 15 Figur 14. Jordspyd fra prøve HE SM 1, allag 48-58cm.Eget foto. 15 [DSD om Lynghederne] + [Jordbundstyper i norden s 16-18] Side 30 af 37

31 Kulturhistorisk tilbageblik Dette afsnit kigger tilbage i tiden og laver en kulturhistorisk perspektivering ift. udnyttelsen af området ved Flyndersø. Efter sidste istid sprang det mest af Danmark i skov. Efterhånden som mennesket begyndte at fælde skoven sprang den overudnyttede jord, ved bl.a. Flyndersø, i hede. Heden blev brugt til foder til får og kvæg og lyngen til tag og brændsel. Heden var altså en resurse for mennesket før år ca Det meste af området omkring Flyndersø var hede, indtil man begyndte at anlægge plantager fra 1860erne og frem. Dette ses også afspejlet i nedenstående historisk kort fra Figur 15. Flyndersø Kilde: kortforsyningen.dk Ånden efter Tysker-krigerne i 1860erne, hvor Danmark tabte store området i Sønderjylland, indgød til at få mere ud af jorden. Bl.a. begyndte man at tilplante hederne. Dette var også tilfældet ved Flyndersø hvor Estvadgård Plantage blev påbegyndt i 1860erne vest for søen. På det historiske kort ved siden af denne tekst ses den begyndende Estvadgård Plantage. Senere, mellem , blev anlagt flere arealer med nåletræsplantager øst for Flyndersø. Derudover begyndte man også at tørlægge vådområder og indvinde nyt landbrugsjord. I 1872 begyndte et selskab at tørlægge Flyndersø. Projektet blev dog opgivet allerede året efter da et stormvejr fik en dæmning til at bryde sammen sammenholdt med at søen var for langsom at tømme pga. sine underjordiske kilder og sin store dybde. I 1934 blev dele af Hjelm Hede fredet så der ikke yderligere kunne tilplantes, resten af Flyndersøområdet blev fredet i Baggrunden for fredningen var at bevare heden og de flotte udsigter. 16 Udviklingen i arealanvendelsen og udnyttelsen af landskabet kan følges på gamle historiske kort, flyfoto og ortofotos tilbage i tiden. Her ses hvordan hedearealet bliver mindre, plantagerne kommer til og vokser i størrelse, men også hvordan hedearealet fastholder sin størrelse fra Figur 16. Flyndersø Kilde: kortforsyningen.dk 16 [Skive.dk Flyndersø og Hjelm Hede] + [Naturfolder Flyndersø] + [Skiveet.dk Flyndersø] + [DSD om Flyndersø] + [DSD om Hjelm Hede] Side 31 af 37

32 midten af 1900tallet efter den blev fredet. Disse kort og ortofotografier er at finde i bilag 5. Her har jeg valgt blot at opsummere hvad de viser. I dag ses spor efter dræningskanaler langs søens bred, nåletræsplantagerne er der stadig, ligesom den fredede Hjelm Hede stadig findes ved Flyndersø. For ikke at springe i skov, plejes heden med bl.a. græssende får. Side 32 af 37

33 Konklusion Ovenstående analyser af hhv. mængden af organisk materiale i jordbunden og kornstørrelserne og deres fordeling kan tilsammen give noget viden om hvad jorden i Flyndersø-området består af og dermed svare på mine indledende arbejdsspørgsmål. Projektet har undersøgt istidslandskabet ved Flyndersø. Området består af en ældre tunneldal hvor dødis fra Hovedfremstødet i Sen Weichsel senere lagde sig og formede det der i dag er Flyndersø. Dødisen har også skabt dødishuller rundt om søen hvor isens smeltevand har aflejret en smeltevandsslette. Resultaterne fra mine 20 jordprøver, giver ikke noget entydigt klart billede på hvad de forskellige landskabselementer har aflejret, og viser heller ikke en tydelig forskel disse imellem. Dog ses ved samtlige prøver en stor overvægt af groft sand hvilket stemmer godt overens med smeltevandsaflejringerne. At jordbunden ved Flyndersø er sandet har betydning for jordens egenskaber og dens fertilitet. Jordens tekstur har betydning for bl.a. vandindholdet i jorden. Hvor en leret jord vil være god til at holde vandet i sig, gør de større kornstørrelser i sandjorden at der er større porestørrelser, hvor vandet kan sive igennem og væk. Dette har selvsagt indflydelse på hvordan planter og afgrøder trives i jorden. Typen af korn i jorden har indflydelse på hvor godt jorden holder på nærringsstoffer. Nærringsstofferne udvaskes ligesom vandet siver igennem jorden. En sandet jord kan kaldes for fattig, mens en leret jord er rigere. Jo mere sand, jo mere strukturløs vil jordbunden være. Jorden ved Flyndersø er altså en sandet jord og dermed en fattig jordbund, udvasket og med mangel på nærringsstoffer. 17 At jordbunden generelt har et meget lavt indhold af organisk materiale er en væsentlig faktor på mange områder. Det organiske materiale binder jordens andre partikler sammen og giver en luftig jord med god struktur der kan indeholde mere vand end en jord med lille organisk indhold. Det organiske stof kan endvidere optage og fastholde næringsstoffer vigtige stoffer for planter og dermed for jordens frugtbarhed. Indholdet af det organiske materiale vil typisk være størst ved overfladen hvor der tilføres nyt i form af plantevæv, det aftager ned til ca. 1 meters dybde hvor jeg har taget jordprøverne. Jordbunden ved Flyndersø har som sagt et generelt lavt indhold af organisk materiale i 1 meters dybde og mangler derfor mange af ovennævnte egenskaber [Particles, Structures and Water, kapitel 2] 18 [Organic Matter s ] + [Grundtræk i Jordbundslæren] Side 33 af 37