Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006

2 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Dokument nr. Revision nr. Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt hle/brl hle

3 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål og mål Indhold 2 2 Kendetegn, styrker og svagheder Særlige kendetegn ved jobcenterområde Svendborg Styrker og svagheder i jobcenterområde Svendborg 5 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag Udviklingen i efterspørgslen de sidste 10 år Den forventede udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft 12 4 Udbudet af arbejdskraft Udviklingen i udbudet af arbejdskraft Udviklingen i udbudet af arbejdskraft Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft 16 5 Balancen på arbejdsmarkedet Omfanget af ind- og udpendling Omfanget af ledige 18 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Udvalgte tabeller

4 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 2 1 Indledning Denne rapport indeholder en kort beskrivelse af arbejdsmarkedet i jobcenterområde Svendborg, der omfatter kommunerne Egebjerg, Gudme, Svendborg, Rudkøbing, Sydlangeland, Tranekær og Ærø. Formål Fokus Mål Datagrundlag 1.1 Formål og mål Formålet med rapporten at give et billede af hvilke særtræk og styrker og svagheder, der kendetegner arbejdsmarkedet i jobcenterområde Svendborg sammenlignet med de øvrige syv jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt, dvs. jobcenterområderne Middelfart, Assens, Bogense, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Odense og Kerteminde. I rapporten er der fokus på at beskrive udviklingen i efterspørgslen og udbudet af arbejdskraft samt omfanget af ledige. Målet med beskrivelsen er at give medarbejderne i jobcentret i Svendborg og det lokale Beskæftigelsesråd et billede af jobcenterområdet. Rapporten er primært baseret på data fra Danmarks Statistiks Statistikbank og Købmandstandens OplysningsBureau (KOB). Derforuden indgår et fokusgruppeinterview og et telefoninterview med centrale nøglepersoner. I rapporten sammenlignes det enkelte jobcenterområde med de øvrige jobcenterområder samlet betragtet. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at når der eksempelvis står, at uddannelsesniveauet i jobcenterområdet er lavere end i de syv øvrige områder, så betyder det ikke nødvendigvis, at området har det laveste uddannelsesniveau blandt de otte jobcentre, men at området har et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet blandt de syv øvrige områder. 1.2 Indhold Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fire yderligere kapitler. Kapitel 2 indeholder en konkluderende vurdering af styrker og svagheder ved jobcenterområdet.

5 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 3 Kapitel 3 indeholder en kort analyse af efterspørgslen efter arbejdskraft i jobcenterområdet. Kapitel 4 indeholder en kort analyse af udbuddet af arbejdskraft i jobcenterområdet. Endelig indeholder kapitel 5 en samlende analyse af balanceproblemerne i jobcenterområdet.

6 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 4 2 Kendetegn, styrker og svagheder 2.1 Særlige kendetegn ved jobcenterområde Svendborg På baggrund af analysen i de følgende kapitler kan vi udlede følgende særlige kendetegn ved jobcenterområde Svendborg, sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt. Jobcenterområde Svendborg er med sine godt 16 procent af den samlede befolkning i det nuværende Fyns Amt det næststørste af de i alt otte jobcenterområder. Målt på antallet af arbejdspladser, så svarer områdets ca arbejdspladser til, at ca. 15 procent af det nuværende amts arbejdspladser er placeret i jobcenterområde Svendborg. De tre brancher der beskæftiger flest er: sociale institutioner mv., detailhandel, biler og reparationsvirksomhed og undervisning, der tilsammen tæller ca arbejdspladser. Der er forholdsmæssig flere arbejdspladser inden for brancherne jern- & metalindustri, engros- og agenturhandel ekskl. biler og forretningsservice og udlejning/ejendomsformidling i jobcenterområde Svendborg end i de syv øvrige jobcenterområder. Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder har jobcenterområde Svendborg oplevet en noget større vækst inden for brancherne mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv., forretningsservice, udlejning/ejendomsformidling og branchen sociale institutioner mv. antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse er steget med cirka 14 procent i perioden 1995 til 2005, mens antallet af beskæftigede uden en kompetencegivende uddannelse og dermed antallet af ufaglærte er faldet med 22 procent i jobcenterområde Svendborg. Efterspørgsel efter bachelorer Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder, så har jobcenterområdet oplevet en forholdsvis mindre stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, men en større stigning i antallet af be-

7 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 5 skæftigede med en bacheloruddannelse end i de syv øvrige jobcenterområder Virksomhederne i jobcenterområde Svendborg efterspørger en tilsvarende andel med en videregående uddannelse, som virksomhederne i de syv øvrige områder. I løbet af de seneste ti år er der endvidere sket en markant forskydning i de beskæftigedes alderssammensætning. Således er antallet af beskæftigede over 50 år steget med 44 procent, mens antallet af beskæftigede under 30 år er faldet med 23 procent. Faldet i antallet af unge under 30 år og stigningen i antallet af ældre over 50 år er større end i de øvrige syv områder samlet betragtet. De beskæftigede i jobcenter Svendborg er gennemsnitlig betragtet ældre end i de syv øvrige jobcenterområder. Knap 16 procent af arbejdsstyrken i det nuværende Fyns Amt bor i jobcenter Svendborg, svarende til personer i aldersgruppen år. Arbejdsstyrken er faldet med knap personer de sidste ti år, hvilket svarer til et fald på 5 procent, hvilket adskiller jobcenterområdet fra de syv øvrige jobcenterområder, som samlet set har oplevet et fald i arbejdsstyrken på to procent. Der har været en lidt mindre stigning i uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken i jobcenterområde Svendborg end i de syv øvrige områder. Der har dog været en tilsvarende udvikling i antallet af personer i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse. Erhvervsfrekvensen i jobcenterområde Svendborg er lavere (72 %) end i de syv øvrige områder (74 %). Samtidigt er andelen af befolkningen, som er arbejdsløse, højere i jobcenterområde Svendborg end i de syv øvrige områder. I dag pendler ud af jobcenterområdet, mens knap pendler ind. Pendlingen foregår primært inden for jobcenterområderne Odense, Faaborg-Midtfyn og Nyborg, samt til Sjælland og Øerne. Der er i dag knap ledige i jobcenterområde Svendborg, svarende til ca. 7 procent af arbejdsstyrken. Heraf tegner a-kasserne 3F (550 ledige), De ikke forsikrede (450 ledige) og HK (280), sig for det største antal ledige. Styrker 2.2 Styrker og svagheder i jobcenterområde Svendborg En styrke ved jobcenterområde Svendborg er, ifølge de interviewede, at det er et meget naturskønt område, som tiltrækker mange - især kreative.

8 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 6 En anden styrke ved området er, at der er relativt mange iværksættere i området, hvilket til dels skyldes muligheden for at opnå Mål 2 midler, samt tilstedeværelsen af et produktudviklingscenter. En tredje styrke ved området er, at der er relativ mange uddannelsesinstitutioner i områder, herunder især inden for søfart (Svendborg Søfartsskole og SIMAC (Svendborg International Maritime Academy)). Tabel 2-1 Styrker og svagheder ved jobcenterområde Svendborg Udfordringer Styrker Svagheder Kilde: Interviews 1. Globaliseringen - udflytningen af arbejdspladser 2. Mange mindre virksomheder, som ikke har tradition for at ansætte personer med en videregående uddannelse 3. Den demografiske udvikling - færre unge og flere ældre 4. Tiltrække højtuddannet arbejdskraft 5. Skabe rammer for nytænkende og innovative miljøer 6. Skabe rammer for øget turisme 7. At tiltrække nytilflyttere til området 8. Udvikling af havnen i Svendborg og de tilgrænsende banearealer 1. Naturskønt område 2. Der er bosat relativ mange kreative i området 3. Flere af de nyeste danske film er blevet filmet i området, hvilket har skabt en særlig interesse for område 4. Mange små iværksættere bl.a. i kraft af adgangen til Mål 2 midler og tilstedeværelsen af et produktudviklingscenter 5. Mange uddannelsesinstitutioner bl.a. inden for søfart 1. Udkantsområde 2. Svært at tiltrække højtuddannede til området 3. Infrastrukturen - svært at bo i Svendborg og arbejde i København og omvendt 4. De synlige konsekvenser af globaliseringen i form af virksomhedslukninger og/eller flytninger har givet området et imageproblem Svagheder og udfordringer Selvom området er naturskønt og et attraktivt bosætningsområde for især kreative, så har området svært ved at tiltrække et tilstrækkeligt antal højtuddannede, hvilket interviewpersonerne mener primært skyldes områdets image, som tilbagegangsområde, samt infrastrukturen. Flere frygter, at manglen på højtuddannede i området vil betyde, at nogle virksomheder vælger at placere deres virksomhed i andre områder end jobcenterområde Svendborg. Infrastrukturen betyder endvidere, ifølge en af de interviewede, at pendlere flytter fra området, da det er besværligt at bo i et udkantsområde. Udfordringen for jobcenterområde Svendborg bliver således at tiltrække flere højtuddannede til området, samt at ændre områdets image.

9 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 7 Indhold 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af efterspørgslen efter arbejdskraft i jobcenterområde Svendborg sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt arbejdspladser i dag 3.1 Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag I dag (2005) er der i alt knap arbejdspladser i jobcenterområde Svendborg, svarende til knap 15 procent af samtlige arbejdspladser i de otte jobcenterområder, der i dag udgør det nuværende Fyns Amt. De fem største brancher i Jobcenterområdet er, jf. figuren nedenfor: Sociale institutioner, der omfatter i alt arbejdspladser Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed, der omfatter arbejdspladser Undervisning, der omfatter godt arbejdspladser Forretningsservice og udlejning/ejendomsformidling, der omfatter arbejdspladser Jern og metalindustri, der omfatter arbejdspladser De tre mindste brancher er tekstil- og beklædningsindustri, mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv., samt råstofudvinding og energi- og vandforsyning, der beskæftiger i alt henholdsvis 40, 130 og 200. Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder, så skiller jobcenterområde Svendborg sig ud ved, at beskæftige forholdsmæssigt flere inden for følgende tre brancher: Sociale institutioner, undervisning og detailhandel, biler og reparationsvirksomhed. Men forholdsmæssigt færre inden for brancherne jern- og metalindustri, Engros- og agenturhandel ekskl. biler og forretningsservice og udlej/ejendomsformidling.

10 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 8 16% 14% Jobcenterområde Svendborg De 7 øvrige jobcenterområder 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Renovation, foreninger og forlystelser Sociale institutioner mv. Sundhedsvæsen Undervisning Offentlig administration Forretningsservice og udledn./ejendomsformidling Finansiering og forsikringsvirksomhed Post og telekommunikation Transportvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Bygge og anlægsvirksomhed Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og anden industri Jern- og metalindustri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. Træ-, papir- og grafisk industri Tekstil- og beklædningsindustrien Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 3-1 Antal beskæftigede efter arbejdsområde fordelt på brancher. Særskilt for jobcenterområde Svendborg og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt (2005) Kilde: Danmarks Statistikbank (Pend11). Ser man på enkeltvirksomheder, så fremgår de tre største virksomheder i jobcenterområdet af nedenstående tabel. Tabel 3-1 De tre største virksomheder i jobcenterområde Svendborg Jobcenterområde Virksomhed Antal ansatte Svendborg Sygehus Fyn Svendborg Scandinavian Brake Systems A/S 505 Bryghuset Vest Kilde: Købenmandstandens OplysningsBureau (KOB) Anm.: Der ses her bort fra offentligt administrative enheder, såsom kommuner og amter, da størrelsen på disse er ukendt efter strukturreformen,.dog kan der forekomme offentlige institutioner og offentlige virksomheder, da disse i nogen grad forventes videreført. Færre arbejdspladser 3.2 Udviklingen i efterspørgslen de sidste 10 år I perioden 1995 til 2005 er der blevet godt 900 færre arbejdspladser i jobcenterområde Svendborg, hvilket svarer til et fald på knap 3 procent. De største fald i antallet af arbejdspladser målt i absolutte tal er sket inden for følgende brancher, jf. bilag 1: Særligt stort fald Landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor der i dag er knap 900 færre arbejdspladser Nærings- og nydelsesmiddelindustri, hvor der i dag er godt 700 færre arbejdspladser Træ-, papir- og grafisk industri, hvor der i dag er knap 650 arbejdspladser

11 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 9 Offentlig administration, hvor der i dag er godt 400 færre arbejdspladser Tekstil- og beklædningsindustri, hvor der i dag er godt 250 færre arbejdspladser De procentvis største fald er sket inden for brancherne tekstil- og beklædningsindustri og nærings- og nydelsesmiddelindustri, hvor der er blevet henholdsvis 54 og 53 procent færre arbejdspladser i perioden fra 1995 til Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og anden industri Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn./ejendomsformidling Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv. Renovation, foreninger og forlystelser Jobcenterområde Svendborg De 7 øvrige jobcenterområder -100% -80% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% Figur 3-2 Procentvis ændring i antal arbejdspladser i jobcenterområde Svendborg og de syv øvrige jobcentre i det nuværende Fyns Amt fra 1995 til 2005 Kilde: Danmarks Statistik (pend11) Omvendt har følgende brancher oplevet en den største fremgang i antallet af arbejdspladser målt i absolutte tal: Sociale institutioner mv. (+ 850 arbejdspladser) Forretningsservice og udlej/ejendomsformidling (+ 550 arbejdspladser) Undervisning (+ 450 arbejdspladser) Bygge- og anlæg (+ 250 arbejdspladser) Sundhedsvæsen (+ 250 arbejdspladser) Primær vækst Sammenlignet med de syv øvrige jobcenter områder har jobcenterområde Svendborg oplevet en noget større vækst inden for brancherne, jf. figuren ovenfor: Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. Sociale institutioner mv. Sundhedsvæsen

12 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 10 Omvendt har jobcenterområdet oplevet en større tilbagegang end de syv øvrige jobcenterområder inden for følgende brancher: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, tekstil- og beklædningsindustri og træ-, papir- og grafisk industri. Efterspørgsel efter kompetencegivende Samtidigt med faldet i antallet af arbejdspladser er der sket en stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, dvs. i antallet af beskæftigede med enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse, jf. figuren nedenfor. 200% 150% Jobcenterområde Svendborg De 7 øvrige jobcenterområder 100% 50% 0% -50% Lange videregående Bachelor Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Gymnasiale Grundskole Figur 3-3 Udvikling i uddannelsesniveauet for beskæftigede med bopæl i jobcenterområde Svendborg og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS4) Anm: Antallet af beskæftigede fordelt på findes kun opgjort på antal beskæftiget efter bopælsområde i Statistikbanken, dvs. på de beskæftigede, som bor i et bestemt område. Konkret er antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse steget med cirka 14 procent i perioden 1995 til 2005, mens antallet af beskæftigede uden en kompetencegivende uddannelse og dermed antallet af ufaglærte er faldet med 22 procent i jobcenterområde Svendborg. Efterspørgsel efter bachelorer Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder, så har jobcenterområdet oplevet en forholdsvis mindre stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, men har dog oplevet en større stigning i antallet af beskæftigede med en bacheloruddannelse end i de syv øvrige jobcenterområder. Væksten blandt de beskæftigede med en videregående uddannelse i jobcenterområdet har således også været mindre end i de øvrige syv øvrige jobcenterom-

13 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 11 råder, som helhed. I dag svarer andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse i jobcenter Svendborg imidlertid til andelen i de syv øvrige områder, svarende til 26 procent af samtlige beskæftigede. Færre unge og flere ældre blandt de beskæftigede I løbet af de seneste ti år er der endvidere sket en markant forskydning i de beskæftigedes alderssammensætning. Således er antallet af beskæftigede over 50 år steget med 44 procent, mens antallet af beskæftigede under 30 år er faldet med 23 procent, jf. figuren nedenfor. 60% Jobcenterområde Svendborg De 7 øvrige jobcenterområder 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% år år år år år år Figur 3-4 Udviklingen i alderssammensætningen blandt de beskæftigede i Jobcenterområde Svendborg og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (Pend11) Sammenlignet med de øvrige syv områder er antallet af unge under 30 år faldet mere, samtidigt med at antallet af personer over 50 år er steget mere. Sagt med andre ord har aldersforskydningen blandt de beskæftigede været stærkere i jobcenterområde Svendborg sammenlignet med de øvrige områder. I dag er aldersfordelingen i jobcenterområde Svendborg da også overordnet set præget af flere beskæftigede blandt de ældre aldersgrupper og færre blandt de yngre aldersgrupper end i de øvrige syv jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt.

14 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 12 Mellem 150 og 275 flere arbejdspladser 3.3 Den forventede udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft I perioden 2005 til 2015 forventes der at blive mellem 150 og 275 flere arbejdspladser i Jobcenterområde Svendborg 1. De brancher, hvor der er en entydig forventning om stigende efterspørgsel er, jf. bilag 1: Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, Bygge- og anlægsvirksomheder, Engros- og agenturhandel ekskl. biler, Hoteller og restaurationsvirksomhed, Offentlig administration, Undervisning, og Sundhedsvæsen. Omvendt er der en entydig forventning om en faldende efterspørgsel inden for følgende brancher: Tekstil- og beklædningsindustrien, Træ-, papir- og grafisk industri, Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv., og Jern- og metalindustri Der forekommer således en klar forventning om faldende efterspørgsel primært inden for industri-erhvervene, med undtagelse af møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, hvor der som nævnt forventes stigende efterspørgsel. Inden for Nærings- og nydelsesmiddelindustrien er forventningerne mere usikre, med der er forventning om faldende efterspørgsel. 1 Beregningen er baseret på COWIs fremskrivningsmodel. Der skal tages højde for den usikkerhed, der er forbundet med at lave prognoser på et så detaljeret plan, som der her er tale om.

15 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 13 4 Udbudet af arbejdskraft Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af udbudet af arbejdskraft i jobcenterområdet. Knap i arbejdsstyrken 4.1 Udviklingen i udbudet af arbejdskraft I dag er der ca personer i aldersgruppen år i arbejdsstyrken i Jobcenterområde Svendborg, svarende til ca. 16 procent af samtlige i arbejdsstyrken i det nuværende Fyns Amt. Hovedparten af personerne i arbejdsstyrken i jobcenterområdet har enten en erhvervsfaglig uddannelse (41 %) eller er ufaglærte (32 %), jf. figuren neden for. 45% 40% 35% Jobcenterområde Svendborg De 7 øvrige jobcenterområder 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige pratik- og hovedforløb Korte videregående Mellemlange vidergående Bachelor Lange videregående Figur 4-1 Arbejdsstyrken i jobcenterområde Svendborg og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt i alderen år i 2005 fordelt på uddannelsesgrupper Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS551)

16 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 14 Arbejdsstyrken uddannelsesmæssige baggrund Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder er der en tilsvarende andel af udbuddet med en videregående uddannelse i jobcenterområde Svendborg. Således er der konkret ca. 25 procent af personerne i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse i jobcenterområde Svendborg ligesom ca. 25 procent i de syv øvrige jobcenterområder samlet set. Fald i arbejdsstyrken 4.2 Udviklingen i udbudet af arbejdskraft I perioden 1997 til er der blevet knap færre i arbejdsstyrken i jobcenterområdet, hvilket svarer til et fald på 5 procent. Faldet skyldes primært et fald i antallet af ufaglærte i arbejdsstyrken (ca svarende til -22 %), mere konkret har der været et særlig stort fald i antallet af personer med en uddannelse svarende til grundskolen (ca , svarende til - 26 %), samt et minimalt fald i den del af arbejdsstyrken som alene har en gymnasial uddannelse (-30 svarende til -1 %). Samtidigt er antallet af personer med en videregående uddannelse steget med knap (svarende til +17 %). 120% 100% Jobcenterområde Svendborg De 7 øvrige jobcenterområder 80% 60% 40% 20% 0% -20% -40% Lange videregående Bachelor Mellemlange vidergående Korte videregående Erhvervsfaglige pratik- og hovedforløb Gymnasiale Grundskole Figur 4-2 Udviklingen i arbejdsstyrkens fordeling på i jobcenterområde Svendborg og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS551) Anm.: Bemærk at der er tale om udviklingen fra 1997 til og ikke som tidligere fra Dette skyldes manglende data, da dataserien starter i Der findes alene tal for arbejdsstyrken opgjort på fra 1997 i statistikbanken.dk. I perioden 1995 til 2005 er den samlede arbejdsstyrke i jobcenterområde Svendborg faldet med personer, svarende til et fald på 7 procent.

17 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 15 Den største procentvise stigning er sket i antallet af personer med en bacheloruddannelse, som i perioden er steget med knap 80 procent. Stigningen dækker dog alene over knap 70 personer. Udbudet af kompetencer Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder, så har jobcenterområde Svendborg generelt oplevet en mindre stigning i udbuddet af personer med en videregående uddannelse og en tilsvarende udvikling i udbuddet af personer i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse. Til gengæld har jobcenteret oplevet et større fald i antallet af personer uden en kompetencegivende uddannelse end de syv øvrige jobcenterområder samlet set. Overordnet set har udbuddet af arbejdskraft og kvalifikationer dog fulgt samme tendens som de øvrige syv jobcenterområder. Uden for arbejdsstyrken I takt med at arbejdsstyrken er faldet, er antallet af personer uden for arbejdsstyrken steget i jobcenterområde Svendborg. Samtidigt kan det konstateres, at andelen af befolkningen, som er arbejdsløse, er faldet lidt i perioden fra 1997 til 2005, mens andelen, der er beskæftigede, stort set er uændret, jf. figuren nedenfor. 80% Beskæftiget 70% 67,8% 67,4% Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken 69,9% 70,4% 60% 50% 40% 30% 25,8% 27,9% 25,0% 25,7% 20% 10% 6,4% 4,7% 5,1% 3,9% 0% Jobcenterområde Svendborg De 7 øvrige jobcenterområder Figur 4-3 Kilde: Befolkningen fordelt på socioøkonomisk status i jobcenterområde Svendborg og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt og 2005 Danmarks Statistik, (RAS111) Samme udvikling gør sig overordnet set også gældende i de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt, dog kan der konstateres en svag stigning i andelen af beskæftigede i de øvrige syv jobcenterområde, samlet set. Men det skal bemærkes, at

18 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 16 andelen af befolkningen, som er i arbejdsstyrken, dvs. erhvervsfrekvensen er lavere i jobcenterområde Svendborg (godt 72 %) end i de syv øvrige områder (godt 74 %). andelen af befolkningen, som er arbejdsløse, er tillige højere i jobcenterområdet end i de syv øvrige jobcenterområder. Faldende udbud, men stigende kompetenceniveau 4.3 Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft i jobcenterområde Svendborg forventes at falde med godt personer, eller hvad der svarer til et fald på 3 procent i de kommende ti år. Samtidigt med faldet i arbejdsstyrken, så forventes der et stigende kompetenceniveau, da det forventes at flere personer i arbejdsstyrken vil have en kompetencegivende uddannelse, herunder flere med en videregående uddannelse. Den største procentvise stigning forventes i antallet af personer i arbejdsstyrken med en bacheloruddannelse (55 %), mens den antalsmæssigt største stigning forventes blandt den del af arbejdsstyrken, som har en mellemlang videregående uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Uoplyst Figur 4-4 Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft i jobcenterområde Svendborg i perioden fra 2005 til Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk (HFU2, PEND11), Nationalregnskabstal (ADAM prognose) samt egen fremskrivningsmodel. Fald i ufaglærte Der forventes omvendt et fald i den del af arbejdsstyrken, som har et uddannelsesniveau svarende til grundskole (-24 %). Der er dog forventninger om en stigning blandt personer med en gymnasial uddannelse (29 %).

19 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 17 Indhold 5 Balancen på arbejdsmarkedet Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af balancen på arbejdsmarkedet i jobcenterområdet belyst ved dels ind- og udpendlingen til området, dels ved omfanget og fordelingen af antallet af ledige. 5.1 Omfanget af ind- og udpendling I dag pendler godt ud af jobcenterområde Svendborg, mens godt pendler ind, hvilket giver en netto-indpendling på godt Tabellen nedenfor viser, hvor de godt 3.740, der hver dag pendler ind til jobcenterområdet kommer fra, og hvor de godt 7.600, der hver dag pendeler ud af jobcenterområdet pendler hen. Tabel 5-1 Antallet af arbejdspladser i jobcenterområde Svendborg fordelt på de beskæftigedes bopælsområde Jobcenter Svendborg Hvor kommer de fra? Hvor tager de hen? Andel af arbejdspladser Andel af beskæftige- Antal (dagbefolkning) Antal de (natbef.) Jobcenter Kerteminde 77 0,2% 175 0,5% Jobcenter Middelfart 37 0,1% 49 0,1% Jobcenter Odense 920 2,8% ,1% Jobcenter Bogense 59 0,2% 46 0,1% Jobcenter Svendborg ,5% ,0% Jobcenter Nyborg 418 1,3% 624 1,7% Jobcenter Faaborg-Midtfyn ,4% ,5% Jobcenter Assens 109 0,3% 146 0,4% Sønderjyllands Amt 24 0,1% 70 0,2% Ribe Amt 18 0,1% 189 0,5% Vejle Amt 55 0,2% 165 0,5% Ringkøbing Amt 26 0,1% 86 0,2% Århus Amt 95 0,3% 158 0,4% Viborg amt 9 0,0% 36 0,1% Nordjyllands Amt 51 0,2% 74 0,2% Sjælland og Øerne 415 1,3% 776 2,1% Uden for Danmark 0 0,0% 812 2,2% I alt % % Kilde: Danmarks Statistik, (PEND3R)

20 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 18 Størstedelen bor og arbejder i området Som det fremgår af tabellen bor og arbejder størstedelen af de beskæftigede i jobcenterområde Svendborg inden for samme område. Det drejer sig mere konkret om godt af de godt beskæftigede i området, svarende til 79 procent. De personer, der arbejder uden for jobcenterområdet, arbejder primært i jobcenterområde Odense (2.220) og - Faaborg-Midtfyn (2.000) og uden for Danmark (angiveligt primært Tyskland) (810) og Sjælland og Øerne (Falster, Møn, Lolland og Bornholm) (780). Bemærkelsesværdigt få arbejder i jobcenterområderne Nyborg (620), og bemærkelsesværdigt mange tager til de nuværende Amter Ribe, Vejle og Århus (alle ) - taget i betragtning at der er under 50, der pendler til jobcenterområderne Middelfart og Bogense. Størstedelen af de knap personer, som hver dag pendler til jobcenterområde Svendborg for at arbejde, bor i jobcenterområde Faaborg-Midtfyn (1.430) og - Odense (920), samt jobcenterområde Nyborg og Sjælland og Øerne (begge ca. 420). Jobcenterområde Svendborg trækker således på arbejdskraft fra et relativt begrænset opland, hvor størstedelen kommer fra nabo-jobcenterområderne ledige i første kvartal Omfanget af ledige I første kvartal 2006 var der i alt knap ledige i jobcenterområdet, svarende til en ledighedsprocent på knap 7 procent målt i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken (37.750). De fem a-kasser, som står for en særlig stor andel af de ledige i jobcenterområde Svendborg, er: 3F, der omfatter godt 550 ledige og dermed hver tredje af de ledige i jobcenterområdet (21 %), heraf er knap 44 procent over 40 år. De ikke forsikrede, der i dag tæller knap 450 ledige, svarende til knap 17 procent af samtlige ledige i jobcenterområde Svendborg. HK, der tæller i alt godt 300 ledige, svarende til godt 10 procent af samtlige ledig i området. Kristelig a-kasse, der tæller i alt godt 200 ledige, svarende til knap 8 procent af samtlige ledige i jobcenterområdet. FOA, der tæller i alt godt 200 ledige, svarende til knap 8 procent af samtlige ledige De ledige medlemmer i disse fem a-kasser, svarer til ca. 63 procent af samtlige ledige i jobcenterområde Svendborg. De a-kasser der har færrest ledige er: Blik og rør, der i 1. kvartal 2006 havde 2 ledige Økonomer (CA), der havde 6 ledige El-faget, der havde 8 ledige

21 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 19 Funktionærer og Servicefag, der havde 9 ledige Stats og Teleansatte (STA), der havde 11 ledige Der er tale om det gennemsnitlige antal ledige i 1. kvartal Fordelingen af ledige på a-kasser er stort set samstemmende med den, der gælder i de syv øvrige jobcenterområder færre ledige end for ti år siden Antallet af ledige er faldet betydeligt de sidste ti år. Således er der i dag knap færre ledige i jobcenterområde Odense end for ti år siden, hvilket svarer til et fald på 49 procent. I de syv øvrige jobcenterområder er ledigheden i samme periode faldet knap 38 procent. De aldersgrupper, der har oplevet det største fald, er de unge i aldersgrupperne år og år, der har oplevet et fald på hhv. godt 67 og knap 68 procent, svarende til hhv. knap 450 og knap 500 færre ledige. Omvendt har aldersgruppen oplevet det mindste fald, svarende til knap 11 procent i jobcenterområde Odense. Antallet af ledige i denne aldersgruppe er faldet med knap 100 personer. Ændringerne fordelt på a-kasser, viser et mere broget billede. Det skyldes ikke mindst, at der i den pågældende ti-årige periode er etableret en del nye a-kasser, hvoraf en del er opstået som led i fusioner mellem tidligere a-kasser. A-kassen DLF-A har oplevet den største stigning i antallet af ledige medlemmer, da de har haft en stigning på knap 70 personer, hvilket svarer til en stigning på 230 procent flere ledige medlemmer. Det største fald kan konstateres inden for a-kasserne i HK og Metalarbejdere, der har oplevet fald på hhv. knap 270 og 240 personer, svarende til et fald på 49 og 66 procent.

22 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 20 Bilag 1 Udvalgte tabeller Tabel B.1 Antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a. industri Råstofudvinding samt energi- og vandf Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn./ejendomsform Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser Uoplyst aktivitet I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11) Tabel B.2 Udviklingen i antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a. industri Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn./ejendomsform Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11)

23 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 21 Tabel B.3 Den procentvise udvikling i antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri -35% -27% -18% -21% -33% -25% -26% -32% Nærings- og nydelsesmiddelindustrien -54% -22% -21% 30% -57% -34% -7% -8% Tekstil- og beklædningsindustrien 250% -92% -47% 40% -87% -42% -85% -42% Træ-, papir- og grafisk industri -24% -31% -47% -61% -52% -69% -53% -47% Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. -39% 8% -42% 39% 31% -21% -15% -54% Jern- og metalindustri -18% -40% -18% -14% -4% -24% -18% 10% Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a. industri -42% -9% 9% -54% -12% -38% -36% 112% Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning -9% -41% -42% 0% -1% 67% 3% -53% Bygge og anlægsvirksomhed 137% 29% 6% 36% 14% 22% 2% 22% Engros- og agenturhandel ekskl. Biler 130% 104% 10% -10% 9% 4% 3% 19% Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed -3% 2% 10% -11% -1% 19% -6% -15% Hoteller og restaurantionsvirksomhed 28% 29% 35% 6% 20% 20% 20% 21% Transportvirksomhed 0% -3% 15% -19% -10% -68% -13% 1% Post og telekommunikation -19% -24% -4% -33% -31% -28% -35% -19% Finansiering og forsikringsvirksomhed -30% -20% -12% -32% -30% -20% -15% -23% Forretningsservice og udledn./ejendomsform. 52% 84% 54% 57% 28% 28% 52% 79% Offentlig administration -21% -17% -16% -26% -25% -5% -25% -19% Undervisning 7% 26% 15% 6% 15% 10% 6% 8% Sundhedsvæsen 13% -16% 16% -26% 11% -11% -4% -32% Sociale institutioner mv. 24% 26% 9% 20% 22% 5% 27% 25% Renovation, foreninger og forlystelser 25% 6% 19% -1% -3% -3% 21% -1% I alt 0% 1% 6% -5% -3% -7% -6% 3% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11) Tabel 5-2 Forventet udvikling i efterspørgslen i jobcenterområde Svendborg fordelt på brancher ( ). Brancher Forventet udvikling Landbrug, skovbrug og fiskeri -/+ Nærings- og nydelsesmiddelindustrien (-) Tekstil- og beklædningsindustrien - Træ-, papir- og grafisk industri - Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. - Jern- og metalindustri - Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri + Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning (+) Bygge og anlægsvirksomhed + Engros- og agenturhandel ekskl. Biler + Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed (+) Hoteller og restaurationsvirksomhed + Transportvirksomhed (+) Post og telekommunikation -/+ Finansiering og forsikringsvirksomhed -/+ Forretningsservice og udledn./ejendomsformidling -/+ Offentlig administration + Undervisning + Sundhedsvæsen + Sociale institutioner mv. (+) Renovation, foreninger og forlystelser -/+ I alt +

24 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg 22 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk (HFU2, PEND11), Nationalregnskabstal (ADAM prognose) samt egen fremskrivningsmodel. Anm.: Prognosen bygger på fire scenarier. To scenarier involverer tidshorisonten på den historiske udvikling, som inddrages i modellen. I det ene scenarie kigges der kun 5 år tilbage i tiden, og i det andet scenarie kigges der 10 år tilbage. To scenarier handler om, hvor kraftig effekten af den historiske udvikling skal være i fremtiden. Jo længere ud i fremtiden prognosen rækker, des mindre må relevansen af den nuværende historik antages at være. Det ene scenarie benytter en dæmpningsfaktor på 0,5 og det andet scenarie på 0,6. Fortegnene i tabellen illustrerer styrken af udsagnene samt retning for udviklingen. Et fortegn uden parenteser, som indikerer, at alle fire scenarier peger i samme retning. Et fortegn med parentes, som angiver at 3 af scenarierne peger i samme retning. +/- indikerer at to scenarier peger i hver retning.

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense Juni 2006 Dokument

Læs mere

Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt. Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde

Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt. Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Juni 2006

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt August 2006 Dokument nr 1 Revision nr c Udgivelsesdato

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Dokument

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt August 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 01082006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt hle/brl/pos

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 4. kvartal 2003 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ribe Amt Udfordringer det næste årti. Baggrundsrapport

Arbejdsmarkedet i Ribe Amt Udfordringer det næste årti. Baggrundsrapport Arbejdsmarkedet i Ribe Amt Udfordringer det næste årti Baggrundsrapport April 2004 Arbejdsmarkedsrådet for Ribe Amt Arbejdsmarkedet i Ribe Amt Udfordringer det næste årti Baggrundsrapport Indhold Side

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2001 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Antal arbejdspladser for hele landet ændret den 20. april 2001 p.g.a. rettelser fra Danmarks

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2000 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Stor stigning i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Den 1. januar 1999 var der 167.103

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere