Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder"

Transkript

1 Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: :56 Sidst udskrevet: :57 L:\1 VELFÆRD & KOMPETENCE\2821- LO Labelling\Telefonsurvey\Rapport\Mærkningsrapport - endelig.doc sion: 2 Antal sider: 25

2 Udarbejdet af Oxford Research for LO Islands Brygge 32 D 2300 Købehavn S. Tlf.: LO-varenr Marts 2007

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Resumé Læsevejledning...5 Kapitel 2. Indhold af mærkningsordninger Virksomhedernes generelle holdning Virksomhedernes holdning i relation til egen virksomhed...7 Kapitel 3. Mærkningsordninger i en international sammenhæng Virksomhedernes generelle holdning Virksomhedernes holdning i relation til egen virksomhed...10 Kapitel 4. Mærkningsordninger og det offentliges rolle Virksomhedernes generelle holdning Virksomhedernes holdning i relation til egen virksomhed...12 Kapitel 5. Mærkningsordningers relevans i dag og i fremtiden Kapitel 6. Datagrundlag Gennemførelse af undersøgelsen Geografisk fordeling af virksomheder Virksomhedstype, antal ansatte og nettoomsætning...16 Kapitel 7. Baggrundsmateriale Frekvensfordelinger Generelle udsagn Specifikke udsagn Krydstabeller Kapitel Kapitel Kapitel

4 Kapitel 1. Resumé Mærkningsordninger som EU s Blomsten eller den nordiske Svanen er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Det mener 75 % af toplederne i dansk erhvervsliv, viser en analyse foretaget for LO af Oxford Research. De interviewede topledere repræsenterer en årlig omsætning på 136 mia. og en beskæftigelse i Danmark på medarbejdere. Kunderne, både andre virksomheder og forbrugerne, ønsker mere viden end tidligere om, hvordan varer er produceret med hensyn til miljøforhold, børnearbejde mv. Mærkningsordninger anses for at være én blandt flere måder en virksomhed kan dokumentere, at dens produkter er produceret under ordentlige miljøforhold, uden brug af børnearbejde osv. Samtidig er mærkningsordninger ikke den eneste måde, virksomhederne kan dokumentere deres ansvarlighed på i forhold til disse emner. 68% af de adspurgte mener, at mærkningsordninger kan være svære at kontrollere og ikke nødvendigvis giver det fulde billede af virkeligheden. Det er samtidig helt afgørende for erhvervslivets opbakning til mærkningsordninger, at der er én eller få ordninger frem for mange forskellige ordninger. Til gengæld kan den enkelte ordning omfatte en række kriterier, dvs. udover miljø og børnearbejde også forhold som fair handel, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. Undersøgelsen belyser specifikt topledernes holdning til arbejdstager- og menneskerettigheder, og her mener 61 %, at mærkningsordninger også skal omfatte arbejdstagerog menneskerettigheder. Ligesom det er vigtigt, at der ikke er for mange forskellige mærkningsordninger, lægger erhvervslivets top også vægt på, at mærkningsordninger i størst muligt omfang er internationale og ikke kun gælder i ét eller få lande. Det er 95 % af de adspurgte topledere blandt industriens 300 største virksomheder e om. Blandt de adspurgte virksomhedsledere er der overraskende stor opbakning til, at det offentlige som kunde går forrest med at styrke efterspørgslen efter produkter, som er blevet produceret under gode miljøforhold, uden brug af børnearbejde osv. 77 % af de adspurgte topledere mener, at det offentlige skal foretrække produkter fra virksomheder, som har opnået ret til at anvende et mærke. Samtidig mener dog kun 54 %, at det faktisk vil være en fordel for deres egen virksomhed, hvis det offentlige foretrækker mærkningsgodkendte produkter. 75 % af toplederne mener, at mærkningsordninger generelt er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Dog mener kun 49 % af toplederne, at mærkningsordninger vil give deres egen virksomhed en konkurrencefordel. Det er også bemærkelsesværdigt, at kun 31 % af toplederne mener, at danske virksomheder generelt har lettere ved at opnå godkendelse under mærkningsordninger end andre landes virksomheder. 48 % af toplederne svarer ved ikke på dette spørgsmål, mens 21 % af virksomhederne ikke mener, at danske virksomheder har det lettere på dette punkt end andre landes virksomheder. Blandt de største danske industrivirksomheder mener 64 %, at mærkningsordninger er relevante for deres virksomhed i dag, mens 73 % mener, at de vil være relevante i fremtiden. Det indikerer, at virksomhedslederne ser nogle generelle trends, der taler for mere fokus på mærkningsordninger i fremtiden. 4

5 1.1 Læsevejledning Undersøgelsen består af en række udsagn, som er læst op for de 75 virksomhedsledere. I forbindelse med hvert udsagn er virksomhedslederne blevet bedt om at erklære sig enten Helt,, u, Helt u eller angive, hvis de ikke mener, at de kan forholde sig til udsagnet ( Ved ikke ). Undersøgelsen indeholder en række generelle udsagn, som retter sig bredt mod virksomhedernes holdning til og vurdering af mærkningsordninger. Derudover indeholder undersøgelsen en række specifikke udsagn, som er rettet konkret mod virksomhedernes egen situation i forhold til mærkningsordninger. Tabellerne i kapitel 2-5 angiver andelen af det samlede antal virksomhedsledere, der har erklæret sig Helt og i udsagnene. I umiddelbar forlængelse af beskrivelsen af de enkelte spørgsmål omtales krydstabuleringer med andre holdningsvariable, som kan bidrage med yderligere viden om holdningsmønstrene blandt virksomhederne. I kapitel 6 beskrives den konkret gennemførelse af interviewene samt de deltagende virksomheders karakteristika. Endelig indeholder kapitel 7 baggrundsmateriale i form af frekvenstabeller og krydstabeller, som ligger til grund for afrapporteringen. 5

6 Kapitel 2. Indhold af mærkningsordninger I dette kapitel beskrives virksomhedernes holdning til indholdet af mærkningsordninger i forhold til konkrete emner som arbejdstager- og menneskerettigheder samt omfang og indhold forstået som hvorvidt mærkningsordninger bør indeholde få eller mange kriterier. 2.1 Virksomhedernes generelle holdning I det følgende undersøges virksomhedernes generelle holdning til information om varernes produktionsforhold, både i forhold til at mærkningsordninger kan anvendes som dokumentation for produktionsforhold, og i forhold til kundernes ønske om viden. Desuden belyses virksomhedernes syn på mærkernes indhold nærmere bestemt hvorvidt mærkningsordninger bør inkludere arbejdstager- og menneskerettigheder, og om få mærkningsordninger er at foretrække frem for mange forskellige. Resultaterne er sammenfattet i nedenstående tabel. Tabel 2.1: Indhold af mærkningsordninger Generelle udsagn Helt og overvejende Mærkningsordninger er én blandt flere måder en virksomhed kan dokumentere, at dens produkter er produceret under ordentlige miljøforhold, uden brug af børnearbejde mv. Generelt ønsker kunder mere viden end tidligere om hvordan varer er produceret med hensyn til miljøforhold, børnearbejde mv. Mærkningsordninger bør også omfatte arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. Én eller få mærkningsordninger, der omfatter en række kriterier, er at foretrække frem for mange forskellige og specifikke mærkningsordninger. Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. Antal Procent 68 90,7 % 61 81,3 % 43 57,3 % 67 89,3 % Som det fremgår af tabellen, mener næsten samtlige virksomheder (91 %), at mærkningsordninger er én blandt flere måder en virksomhed kan dokumentere, at dens produkter er produceret under ordentlige miljøforhold, uden brug af børnearbejde mv. Langt størstedelen (81 %) mener endvidere, at kunderne efterspørger mere information om, hvordan varer er produceret med hensyn til miljøforhold, børnearbejde mv. Virksomhederne er delte i deres holdning til, om mærkningsordninger også bør omfatte arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. Det tilslutter 57 % af de adspurgte sig. Det skal dog bemærkes, at 17 % har svaret ved ikke, hvorfor kun 35 % er ue. Dette dækker ikke over en generel modstand mod brede mærkningsordninger, dvs. mærker som omfatter flere kriterier. Hele 89 % af virksomhederne mener således, at ét eller få mærkningsordninger, der omfatter en række kriterier, er at foretrække frem for mange forskellige og specifikke mærkningsordninger. 6

7 2.2 Virksomhedernes holdning i relation til egen virksomhed Virksomhedernes holdning til såvel antallet af mærkningsordninger som inkludering af f.eks. arbejdstager- og menneskerettigheder er endvidere undersøgt i relation til topledernes egen virksomhed. Resultaterne er sammenfattet i nedenstående tabel. Tabel. 2.2: Indhold af mærkningsordninger Specifikke udsagn helt og overvejende Antal Procent Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger ,3 % Vores virksomhed ser gerne at kriterierne for en mærkningsordning også dækker f.eks. arbejdstager- og menneskerettigheder ,3 % Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. Som det fremgår af tabellen, vil det for langt størstedelen af virksomhederne (81 %) være fordelagtigt med én eller få mærkningsordninger. 61 % angiver, at deres virksomhed gerne ser, at kriterierne for en mærkningsordning også dækker f.eks. arbejdstager- og menneskerettigheder. 16 % af virksomhederne har ikke taget stilling til udsagnet, hvorfor kun 23 % er imod. Resultaterne viser, at virksomhedernes generelle holdninger til disse udsagn, jf. tabel 2.1, i høj grad afspejler virksomhedernes egen virkelighed. Sammenholdes besvarelserne på de to udsagn, fremkommer der ikke nogen yderligere tendenser i holdningsmønstrene blandt virksomhedslederne. For at finde generelle mønstre i virksomhedernes svarafgivelser er sammenhængen mellem udsagnene i tabel 2.2. sammenholdt med virksomhedernes holdning til internationale mærkningsordninger. I relation hertil kan det konstateres, at de virksomheder, der er e i, at det vil være en fordel med kun én eller få mærkningsordninger, i udpræget grad er kendetegnet ved, at de foretrækker mærkningsordninger, der er accepterede i hele EU eller Norden frem for kun i Danmark. Samme tendens kan genfindes blandt virksomheder, der ikke er e i, at det vil være en fordel med én eller få mærkningsordninger blot ikke i lige så udpræget grad. Der viser sig en næsten identisk fordeling, når sammenhængen mellem virksomhedens holdning til arbejdstager- og menneskerettigheder og internationale mærkningsordninger undersøges. Sammenfattende er tendensen således, at virksomheder, som foretrækker få mærkningsordninger eller en inkludering af f.eks. arbejdstagerrettigheder, overvejende vil have internationale mærkningsordninger. Det peger således i retning af, at en stor andel af virksomhederne ønsker en forenkling af mærkningsordninger, om end med forskelligt indhold. Undersøges sammenhængen mellem virksomhedernes vurdering af mærkningsordningernes nuværende relevans med virksomhedens holdning til antallet af mærkningsordninger, fremkommer der en tydelig positiv sammenhæng. 71 % af de topledere, som foretrækker få mærkningsordninger, erklærer, at mærkningsordninger i dag har relevans for deres virksomhed. Tilsvarende svarer 64 % af de topledere, som ikke ønsker få mærkningsordninger, at mærkningsordninger ikke har relevans for dem. Resultatet viser, at det overvejende er virksomheder, der beskæftiger sig med mærkningsordninger, der har fordel af at reducere antallet af mærkningsordninger. Det 7

8 giver samtidig god mening, at virksomheder, som ikke benytter mærker, ikke tilgodeses af forenklede ordninger. Sammenhængen er endvidere undersøgt i forhold til mærkningsordningernes fremtidige relevans. Det skal bemærkes, at 9 % har svaret ved ikke til spørgsmålet. Der er også her tendens til, at virksomheder, som foretrækker få mærkningsordninger, mener, at mærkningsordninger vil blive mere relevante for dem i fremtiden. For de virksomheder, der ikke har fordel af få mærkningsordninger, er der et svagt flertal, der mener, at mærkningsordninger vil få større relevans for dem fremover. 8

9 Kapitel 3. Mærkningsordninger i en international sammenhæng I dette kapitel beskrives virksomhedernes holdning til mærkningsordninger i en international kontekst. Virksomhederne er blevet spurgt til, hvorvidt mærkningsordninger bør være internationale, hvorvidt de styrker danske virksomheders konkurrenceevne, og om det generelt er lettere for danske virksomheder at opnå godkendelse under mærkningsordninger. 3.1 Virksomhedernes generelle holdning Af tabellen nedenfor fremgår virksomhedernes generelle holdning til tre udsagn om mærkningsordninger i en international sammenhæng. Tabel 3.1: Mærkningsordninger i en international sammenhæng Generelle udsagn Helt og overvejende Mærkningsordninger skal i størst muligt omfang være internationale og ikke kun gælde i et eller få lande Danske virksomheder har generelt lettere ved at kunne opnå godkendelse under mærkningsordninger end mange andre landes virksomheder Mærkningsordninger er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. Antal Procent 71 94,7 % 23 30,7 % 56 74,7 % Der er en markant overvægt af topledere, som mener, at mærkningsordninger i størst muligt omfang skal være internationale og ikke kun gælde i et eller få lande. 95 % af toplederne har erklæret sig helt eller overvejende heri. Til gengæld er der ikke overvægt af virksomheder, som mener, at danske virksomheder generelt har lettere ved at opnå godkendelse under mærkningsordninger. Kun 31 % af virksomhederne har således erklæret sig helt eller overvejende i, at danske virksomheder har lettere ved at opnå godkendelse under mærkningsordninger end andre landes virksomheder. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at 48 % af virksomhederne har svaret ved ikke. 75 % af toplederne mener, at mærkningsordninger er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Der er endvidere en tendens til, at virksomheder, der er positivt stillet over for mærkningsordningernes evne til at styrke konkurrenceevnen, samtidig er de mest positive i forhold til danske virksomheders mulighed for at opnå godkendelse under mærkningsordninger. Den samme tendens gør sig gældende i forhold til virksomhedernes vurdering af kundernes dokumentationskrav i forhold til miljøforhold, børnearbejde mv. De virksomheder, som mener, at kunderne ønsker mere viden end tidligere om disse for- 9

10 hold, er samtidig mere positive i forhold til danske virksomheders evne til at opnå godkendelse under mærkningsordninger. Også i forhold til mærkningsordningernes evne til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne, ses der en tendens til, at virksomheder, der mener, at kunderne ønsker mere viden end tidligere om, hvordan en vare er produceret, samtidig i højere grad mener, at mærkningsordninger er med til at styrke konkurrenceevnen sammenlignet med virksomheder, der ikke mener, at kunder går mere op i dokumentation af produktionsformen end tidligere. 3.2 Virksomhedernes holdning i relation til egen virksomhed Virksomhedslederne er efterfølgende blevet bedt om at relatere spørgsmålene direkte til egen virksomhed. Af tabellen nedenfor fremgår virksomhedsledernes besvarelser i relation til mulige konkurrencefordele forbundet med mærkningsordninger og ønsker til internationalisering. Tabel 3.2: Mærkningsordninger i en international sammenhæng Specifikke udsagn helt og overvejende 13. Mærkningsordninger giver vores virksomhed en konkurrencefordel på markedet. 15. Vores virksomhed foretrækker mærkningsordninger, som er accepterede i hele EU eller hele Norden frem for kun i Danmark. Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. Antal Procent 37 49,3 % 69 92,0 % Ca. halvdelen af virksomhederne (49 %) mener, at mærkningsordninger er med til at give egen virksomhed en konkurrencefordel på markedet. Virksomhedernes svarafgivelse på dette spørgsmål er i høj grad betinget af, hvorvidt mærkningsordninger har relevans for virksomhederne i dag og i fremtiden. Således erklærer 84 % af virksomhederne, der har vurderet, at mærkningsordninger i dag har relevans for virksomheden, sig helt eller i, at mærkningsordninger er med til at give egen virksomhed en konkurrencefordel på markedet. Den tilsvarende andel for virksomheder, der mener, at mærkningsordninger bliver mere relevante i fremtiden, er 95 %. Med andre ord så er der altså en klar tendens til, at virksomheder, som mener, at mærkningsordninger er relevant for deres virksomhed, samtidig mener, at mærkningsordninger giver deres virksomhed en konkurrencefordel på markedet. Konkurrencefordelen er også positivt forbundet med antallet af mærkningsordninger. 89 % af virksomhederne, som mener, at mærkningsordninger giver deres virksomhed en konkurrencefordel, giver samtidig udtryk for, at det vil være en fordel, hvis der kun er én eller få mærkningsordninger. Det fremgår endvidere af tabel 3.2, at en stor overvægt af virksomhederne (92 %) giver til kende, at de foretrækker mærkningsordninger, som er accepterede i hele EU eller hele Norden frem for kun i Danmark. Dermed er der overensstemmelse med virksomhedernes generelle holdning til, at mærkningsordninger i størst muligt omfang bør være internationale og ikke kun gælde i et eller få lande (jf. tabel 3.1). 10

11 Kapitel 4. Mærkningsordninger og det offentliges rolle I dette kapitel belyses mærkningsordninger i relation til det offentlige. Der fokuseres på muligheden for, at det offentlige bruger mærkningsordninger som et kriterium for valg af leverandør, og på om virksomhederne finder kontrollen med mærkningsordninger tilfredsstillende. 4.1 Virksomhedernes generelle holdning Virksomhedernes generelle holdning til det offentliges rolle belyses i det nedenstående. Først i relation til om virksomhedslederne mener, at det offentlige skal foretrække leverandører, som anvender mærkningsordninger. Dernæst vurderes hvorvidt kontrollen af mærkningsordninger fungerer. Resultaterne er oplistet i tabellen nedenfor. Tabel 4.1: Mærkningsordninger og det offentliges rolle Generelle udsagn Helt og overvejende Det er en god ide, at det offentlige foretrækker at købe produkter fra virksomheder, som har opnået ret til at anvende mærket Mærkningsordninger er svære at kontrollere, og giver derfor ikke det fulde billede af virkeligheden Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. Antal Procent 58 77,3 % 51 68,0 % Tabellen viser, at 77 % af toplederne er e i, at det er en god ide, at det offentlige foretrækker at købe produkter fra virksomheder, som har opnået ret til at anvende et givet mærke. 8 % har svaret ved ikke, hvilket forstærker indtrykket af, at flertallet er positive. 68% af toplederne mener, at mærkningsordninger er svære at kontrollere, og at de derfor ikke giver det fulde billede af virkeligheden. Der er 11%, som ikke har taget stilling til udsagnet, hvorfor kun 21 % har tiltro til kontrollen. Der opleves dermed et udbredt behov blandt virksomhederne for, at det offentlige i højere grad udøver kontrol med mærkningsordninger eller synliggør sin indsats. Det kan desuden være problematisk for mærkningsordningernes gennemslagskraft, at virksomhederne ikke har fuld tiltro til deres legitimitet. For at få et bedre indblik i, hvilke virksomheder der støtter ideen om en aktiv politik fra det offentlige, er svarene sammenholdt med hvorvidt virksomhederne har konkurrencefordel af mærkningsordninger. Bland de respondenter, som mener, at det offentlige bør foretrække produkter fra virksomheder, som anvender et mærke, er 53 % e i, at mærkningsordninger giver deres virksomhed en konkurrencefordel på markedet. Der er således ikke klar sammenhæng mellem de to faktorer, dvs. at det er ikke kun virksomheder, der selv har gavn af mærkningsordninger, der støtter ideen 11

12 om det offentliges hensyntagen til mærker. Blandt de respondenter, som ikke anser offentlige støtte for en god ide, angiver 65 %, at deres virksomhed ikke har konkurrencefordel af mærkningsordninger. Sammenfattende kommer opbakningen til ideen om at det offentlige foretrækker køb af produkter fra virksomheder, som har opnået ret til at anvende et mærke, fra en bred skare af virksomheder, mens modstanden primært findes blandt virksomheder, der ikke selv vil have en konkurrencefordel af mærkningsordninger. Det er endvidere undersøgt, hvorvidt der er sammenhæng mellem virksomhedernes tiltro til kontrollen og deres holdning til, om mærkningsordninger bør omfatte arbejdstager- og menneskerettigheder. Blandt de respondenter, der har tiltro til kontrollen, er den største gruppe positive overfor at indarbejde flere rettigheder i mærkningsordninger. Samlet er der en svag overvægt i opbakningen til at optage arbejdstager- og menneskerettigheder under mærkningsordninger (jf. kapitel 2). Denne opbakning er dog større, hvis der alene kigges på virksomheder, der ikke har tilkendegivet, at mærkningsordninger er svære at kontrollere. 4.2 Virksomhedernes holdning i relation til egen virksomhed I nedenstående tabel fremgår virksomhedernes holdning til det offentliges rolle, set i relation til deres egen virksomhed. Tabel 4.2: Mærkningsordninger og det offentliges rolle Specifikke udsagn n=74 helt og overvejende Antal Procent Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør ,1 % Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. 1 n=74, da én respondent ikke har svaret på udsagnet. Som det fremgår af tabellen, vil 54 % af virksomhederne have fordel af, at det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør. Det skal bemærkes, at 19 % har angivet ved ikke, hvorfor kun 27 % klart afviser, at virksomheden vil have fordel heraf. Undersøgelse af baggrundsdata viser, at det i størst omfang er virksomheder, der mener, at mærkningsordninger har relevans for deres virksomhed i dag og i fremtiden, som ser det som en fordel, hvis det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør. 12

13 Kapitel 5. Mærkningsordningers relevans i dag og i fremtiden Dette kapitel beskriver virksomhedernes vurdering af mærkningsordningers relevans i dag og i fremtiden. Spørgsmålene danner grundlag for at vurdere, hvor stor betydning mærkningsordninger har i de største danske fremstillingsvirksomheder. Besvarelserne er inddraget som baggrundsbeskrivelse i rapportens øvrige kapitler. Virksomhedsledere er blevet bedt om at vurdere mærkningsordningernes relevans i dag og i fremtiden. Deres besvarelser fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 5.1: Mærkningsordningers relevans i dag og i fremtiden Specifikke udsagn helt og overvejende Antal Procent 11. Mærkningsordninger har i dag relevans for vores virksomhed ,0 % 12. Mærkningsordninger vil blive mere relevante for vores virksomhed i fremtiden ,3 % Note: Ved ikke indgår i udregningerne i tabellen. Som det fremgår af tabellen, vurderer 64 % af virksomhedslederne, at mærkningsordninger har relevans for deres virksomhed i dag. Det fremgår ligeledes af tabellen, at virksomhedslederne mener, at mærkningsordninger vil blive mere relevante for deres virksomhed i fremtiden. Svarafgivelserne indikerer altså, at virksomhedslederne i Danmark ser nogle generelle trends, der taler for mere fokus på mærkningsordninger i fremtiden. Nærmere undersøgelse af svarfordelingen på spørgsmålene viser ydermere, at der eksisterer en stor bevidsthed om mærkningsordningers relevans. Således er der kun én virksomhedsleder, der har svaret ved ikke til spørgsmålet om mærkningsordningers relevans i dagens Danmark. Ikke overraskende er andelen af ved ikke besvarelser højere i relation til virksomhedernes vurdering af mærkningsordningers relevans i fremtiden (9 %). I rapportens øvrige kapitler er virksomhedsledernes vurdering af mærkningsordningernes relevans i dag og i fremtiden inddraget som baggrundsbeskrivelser. I kapitel 2 fremgår det således, at virksomheder, som mener, at det er en fordel for deres virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger, i høj grad mener, at mærkningsordninger har relevans for deres virksomhed i dag. Modsat mener de virksomheder, der ikke vurderer, at mærkningsordninger er en fordel for deres virksomhed, heller ikke i udpræget grad, at disse har relevans for deres virksomhed i dag. I forhold til mærkningsordningers relevans i fremtiden, mener hovedvægten af de virksomheder, der ser et eller få mærkningsordninger som en fordel, at mærkningsordninger bliver mere relevante fremover for deres virksomhed. 13

14 Af kapitel 3 fremgår det, at der er en klar tendens til, at virksomheder, som mener, at mærkningsordninger er relevante for deres virksomhed i dag og i fremtiden, samtidig mener, at mærkningsordninger giver deres virksomhed en konkurrencefordel på markedet. Også i relation til spørgsmålet om hvorvidt det vil være en fordel for egen virksomhed, hvis det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør (kapitel 4), er de virksomheder, som mener, at mærkningsordninger er relevante i dag og i fremtiden, mest tilbøjelig til at erklære sig e heri. Samlet er der altså en tendens til, at overvægten af virksomhedslederne vurderer, at mærkningsordninger har relevans for deres virksomhed i dag og i fremtiden. Disse virksomhedsledere er samtidig også dem, der er mest positive i deres vurdering af konkurrencefordele forbundet med mærkningsordninger, det offentliges valg af leverandør på baggrund af mærkningsordninger samt de største tilhængere af ét eller få mærkningsordninger frem for flere forskellige mærkningsordninger. 14

15 Kapitel 6. Datagrundlag Dette kapitel beskriver gennemførelsen af undersøgelsen, hvilke virksomheder, som har deltaget, og hvordan disse virksomheder overordnet er kendetegnet i form af nettoomsætning og antal ansatte. 6.1 Gennemførelse af undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i uge 9-11, 2007 og indeholder besvarelser fra 75 danske virksomhedsledere, eller personer med bemyndigelse til at udtale sig om virksomhedens holdning til mærkningsordninger. Respondentgruppen består hovedsageligt af administrerende direktører, kommunikationschefer, marketingschefer eller personer med lignende stillingsbetegnelser. Undersøgelsen er gennemført som en telefonsurvey af Oxford Research. Kontakten til virksomhederne er sket gennem virksomhedernes hovednumre, hvor receptionisten eller lignende er blevet informeret om årsagen til opkaldet. Herefter er der enten blevet lavet en aftale om interview med den relevante person i virksomheden eller blevet etableret direkte kontakt til vedkommende. Forud for gennemførelse af interview er respondenten blevet informeret om baggrunden og formålet med undersøgelsen samt interviewets varighed. Alle respondenter er sikret anonymitet i forhold til virksomheds- og personnavne. 6.2 Geografisk fordeling af virksomheder Af tabellen nedenfor sammenlignes de 75 deltagende virksomheder med den samlede stikprøve på 300 virksomheder. Tabel 6.1: Geografi Deltagere () Stikprøve (n=300) Jylland og Fyn 42,7 % 48,2 % Sjælland og øerne 57,3 % 51,8 % Kilde: Oxford Research A/S, 2007 Det fremgår af tabellen, at der er en mindre forskel i stikprøvefordelingen sammenlignet med fordelingen blandt deltagende virksomheder. Der er dog tale om en forholdsvis lille afvigelse mellem deltagende virksomheder og den samlede stikprøve, hvorfor det er Oxfords vurdering, at undersøgelsens resultater er geografisk dækkende for de 300 største danske fremstillingsvirksomheder. 15

16 6.3 Virksomhedstype, antal ansatte og nettoomsætning Stikprøven for undersøgelsen består af de 300 største fremstillingsvirksomheder i Danmark målt på virksomhedernes nettoomsætning. Udtrækket er foretaget via Købmandstandens Oplysningsbureau (KOB) under branchekoden fremstillingsvirksomheder. De 75 deltagende virksomheder dækker samlet over ansatte. Den totale nettoomsætning for de deltagende virksomheder er kr

17 Kapitel 7. Baggrundsmateriale Dette afsnit indeholder datagrundlaget for undersøgelsen i tabelformat bestående af henholdsvis frekvensfordelinger og relevante krydstabeller. 7.1 Frekvensfordelinger Generelle udsagn Sp. 2. Mærkningsordninger er én blandt flere måder en virksomhed kan dokumentere, at dens produkter er produceret under ordentlige miljøforhold, uden brug af børnearbejde mv. Helt u Helt u Ved ikke Procent 61,3 % 29,3 % 2,7 % 1,3 % 5,3 % Sp. 3. Generelt ønsker kunder mere viden end tidligere om hvordan varer er produceret med hensyn til miljøforhold, børnearbejde mv. Helt u Helt u Ved ikke Procent 53,3 % 28,0 % 9,3 % 5,3 % 4,0 % Sp. 4. Mærkningsordninger bør også omfatte arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder Helt u Helt u Ved ikke Procent 24,0 % 33,3 % 14,7 % 10,7 % 17,3 % Sp. 5. Én eller få mærkningsordninger, der omfatter en række kriterier, er at foretrække frem for mange forskellige og specifikke mærkningsordninger Helt u Helt u Ved ikke Procent 68,0 % 21,3 % 4,0 % 4,0 % 2,7 % 17

18 Sp. 6. Mærkningsordninger skal i størst muligt omfang være internationale og ikke kun gælde i et eller få lande Helt u Helt u Ved ikke Procent 78,7 % 16,0 % 2,7 % 1,3 % 1,3 % Sp. 7. Danske virksomheder har generelt lettere ved at kunne opnå godkendelse under mærkningsordninger end mange andre landes virksomheder Helt u Helt u Ved ikke Procent 10,7 % 20,0 % 10,7 % 10,7 % 48,0 % Sp. 8. Mærkningsordninger er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne Helt u Helt u Ved ikke Procent 26,7 % 48,0 % 10,7 % 4,0 % 10,7 % Sp. 9. Det er en god ide, at det offentlige foretrækker at købe produkter fra virksomheder, som har opnået ret til at anvende mærket Helt u Helt u Ved ikke Procent 44,0 % 33,3 % 12,0 % 2,7 % 8,0 % Sp. 10. Mærkningsordninger er svære at kontrollere, og giver derfor ikke det fulde billede af virkeligheden Helt u Helt u Ved ikke Procent 33,3 % 34,7 % 13,3 % 8,0 % 10,7 % 18

19 7.1.2 Specifikke udsagn Sp. 11. Mærkningsordninger har i dag relevans for vores virksomhed Helt u Helt u Ved ikke Procent 41,3 % 22,7 % 14,7 % 20,0 % 1,3 % Sp. 12. Mærkningsordninger vil blive mere relevante for vores virksomhed i fremtiden Helt u Helt u Ved ikke Procent 33,3 % 40,0 % 8,0 % 9,3 % 9,3 % Sp. 13. Mærkningsordninger giver vores virksomhed en konkurrencefordel på markedet Helt u Helt u Ved ikke Procent 18,7 % 30,7 % 22,7 % 17,3 % 10,7 % Sp. 14. Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger Helt u Helt u Ved ikke Procent 61,3 % 20,0 % 6,7 % 5,3 % 6,7 % Sp. 15. Vores virksomhed foretrækker mærkningsordninger, som er accepterede i hele EU eller hele Norden frem for kun i Danmark Helt u Helt u Ved ikke Procent 78,7 % 13,3 % 2,7 % 1,3 % 4,0 % Sp. 16. Vores virksomhed ser gerne at kriterierne for en mærkningsordning også dækker f.eks. arbejdstager- og menneskerettigheder Helt u Helt u Ved ikke Procent 36,0 % 25,3 % 14,7 % 8,0 % 16,0 % Sp. 17. Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør 1 Helt u Helt u Ved ikke Procent 23,0 % 31,1 % 9,5 % 17,6 % 18,9 % 1 n=74, da én respondent ikke har svaret på udsagnet. 19

20 7.2 Krydstabeller Kapitel 2 Tabel 7.1: Sp. 5 sp. 4 Én eller få mærkningsordninger, der omfatter en række kriterier, er at foretrække frem for mange forskellige og specifikke mærkningsordninger u/ Mærkningsordninger også bør omfatte arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder Note: Kryds ikke anvendt i afrapporteringen pga. lille n i nederste række. 56,7 % (38) 62,5 % (5) u/ 43,3 % (29) 37,5 % (3) (67) (8) Tabel 7.2: Sp. 14 sp. 16 Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger u/ Vores virksomhed ser gerne at kriterierne for en mærkningsordning også dækker f.eks. arbejdstager- og menneskerettigheder 62,3 % (38) 57,1 % (8) u/ 37,7 % (23) 42,9 % (6) (61) (14) Tabel 7.3: Sp. 14 sp. 15 Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger u/ helt u/ved ikke Vores virksomhed foretrækker mærkningsordninger, som er accepterede i hele EU eller Norden frem for kun i Danmark 95,1 % (58) 78,6 % (11) u/ 4,9 % (3) 21,4 % (3) (61) (14) 20

21 Tabel 7.4: Sp. 16 sp. 15 Vores virksomhed ser gerne at kriterierne for en mærkningsordning også dækker f.eks. arbejdstager- og menneskerettigheder u/ helt u/ved ikke Vores virksomhed foretrækker mærkningsordninger, som er accepterede i hele EU eller Norden frem for kun i Danmark 100,0 % (46) 79,3 % (23) u/ helt u/ved ikke 0,0 % (0) 20,7 % (6) (46) (29) Tabel 7.5: Sp. 14 sp. 11 Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger u/ Mærkningsordninger har i dag relevans for vores virksomhed 70,5 % (43) 35,7 % (5) u/ 29,5 % (18) 64,3 % (9) (61) (14) Tabel 7.6: Sp. 14 sp. 12 Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger u/ Mærkningsordninger vil blive mere relevante for vores virksomhed i fremtiden 77,0 % (47) 57,1 % (8) u/ 23,0 % (14) 42,9 % (6) (61) (14) 21

22 7.2.2 Kapitel 3 Tabel 7.7: Sp. 8 sp. 7 Mærkningsordninger er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne u/ Danske virksomheder har generelt lettere ved at kunne opnå godkendelse under mærkningsordninger end mange andre landes virksomheder 35,7 % (20) 15,8 % (3) u/ 64,3 % (36) 84,2 % (16) (56) (19) Tabel 7.8: Sp. 3 sp. 7 Generelt ønsker kunder mere viden end tidligere om hvordan varer er produceret med hensyn til miljøforhold, børnearbejde mv. u/ Danske virksomheder har generelt lettere ved at kunne opnå godkendelse under mærkningsordninger end mange andre landes virksomheder 34,4 % (21) 14,3 % (2) u/ 65,6 % (40) 85,7 % (12) (61) (14) Tabel 7.9: Sp. 3 sp. 8 Generelt ønsker kunder mere viden end tidligere om hvordan varer er produceret med hensyn til miljøforhold, børnearbejde mv. u/ Mærkningsordninger er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne 78,7 % (48) 57,1 % (8) u/ 21,3 % (13) 42,9 % (6) (61) (14) 22

23 Tabel 7.10: Sp. 13 sp. 14 Mærkningsordninger giver vores virksomhed en konkurrencefordel på markedet u/ Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis der kun er ét eller få mærkningsordninger 89,2 % (33) 73,7 % (28) u/ 10,8 % (4) 26,3 % (10) (37) (38) Tabel 7.11: Sp. 13 sp. 11 Mærkningsordninger giver vores virksomhed en konkurrencefordel på markedet u/ Mærkningsordninger har i dag relevans for vores virksomhed 83,8 % (31) 44,7 % (17) u/ 16,2 % (6) 55,3 % (21) (37) (38) Tabel 7.12: Sp. 13 sp. 12 Mærkningsordninger giver vores virksomhed en konkurrencefordel på markedet u/ Mærkningsordninger vil blive mere relevante for vores virksomhed i fremtiden 94,6 % (35) 52,6 % (20) u/ 5,4 % (2) 47,4 % (18) (37) (38) 23

24 7.2.3 Kapitel 4 Tabel 7.13: Sp. 9 sp. 13 Det er en god ide, at det offentlige foretrækker at købe produkter fra virksomheder, som har opnået ret til at anvende mærket u/ Mærkningsordninger giver vores virksomhed en konkurrencefordel på markedet 53,4 % (31) 35,3 % (6) u/ 46,6 % (27) 64,7 % (11) (58) (17) Tabel 7.14: Sp. 10 sp. 4 Mærkningsordninger er svære at kontrollere, og giver derfor ikke det fulde billede af virkeligheden u/ Mærkningsordninger bør også omfatte arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder 49,0 % (25) 75,0 % (18) u/ 51,0 % (26) 25,0 % (6) (51) (24) Tabel 7.15: Sp. 17 sp. 11 n=74 1 Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør u/ 1 n=74 da én respondent ikke har svaret på udsagnet. Mærkningsordninger har I dag relevans for vores virksomhed 75,0 % (30) 50,0 % (17) u/ 25,0 % (10) 50,0 % (17) (40) (34) 24

25 Tabel 7.16: Sp. 17 sp. 12 n=74 1 Det vil være en fordel for vores virksomhed, hvis det offentlige brugte mærkningsordninger som et af kriterierne for valg af leverandør u/ Mærkningsordninger vil blive mere relevante for vores virksomhed i fremtiden 85,0 % (34) 58,8 % (20) u/ 15,0 % (6) 41,2 % (14) (40) (34) 25

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ERHVERVSLEDERE OG FRIVILLIG FORENINGSAKTIVITET

UNDERSØGELSE AF ERHVERVSLEDERE OG FRIVILLIG FORENINGSAKTIVITET UNDERSØGELSE AF ERHVERVSLEDERE OG FRIVILLIG FORENINGSAKTIVITET til Dansk Ungdoms Fællesråd Dato: 25/5-2009 Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson 1 1.1 Dataindsamlingsmetode og spørgeskema Dansk Ungdoms

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Brugerundersøgelse af Info-TV

Brugerundersøgelse af Info-TV Brugerundersøgelse af Info-TV 2014 Center for Kommunikation Region Hovedstaden Brugerundersøgelse af Info-TV Patienter og pårørendes oplevelser og vurderinger Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

SMV-Konjunkturvurdering Februar 2008

SMV-Konjunkturvurdering Februar 2008 SMV-Konjunkturvurdering Februar 2008 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

2016 INDSATS- EVALUERING

2016 INDSATS- EVALUERING 2016 INDSATS- EVALUERING INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KENDSKAB & KONTAKT... 4 OVERORDNET TILFREDSHED MED SORØ ERHVERV... 5 TILFREDSHED MED YDELSER... 7 TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION...

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Konjunkturanalyse. Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande

Konjunkturanalyse. Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Konjunkturanalyse Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Marts 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden: 17. 26. marts 2010 Målgruppe: Virksomheder i Herning & Ikast-Brande

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Fortsat tro på vækst i december 2011

VÆKST BAROMETER. Fortsat tro på vækst i december 2011 VÆKST BAROMETER december 2011 Fortsat tro på vækst i 2012 Virksomhederne ser vækst i krystalkuglen for 2012 i Region Syddanmark. Men de er ikke helt så optimistiske som for et år siden. Det er konklusionen,

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Konjunkturanalyse. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

Konjunkturanalyse. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Konjunkturanalyse Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Februar 2011 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden: 9. 24. februar 2011 Målgruppe: 761 virksomheder i Randers kommune

Læs mere

Malerfagets konjunkturundersøgelse 2. halvår 2015

Malerfagets konjunkturundersøgelse 2. halvår 2015 Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Positiv udvikling i malerfaget (side 2) Der har generelt været en positiv udvikling i malerfaget i første halvdel af. Således havde 39 % af virksomhederne stigende

Læs mere

Advokaters syn på. Offentlig retshjælp ved advokat. Fri proces. Retshjælpsforsikring

Advokaters syn på. Offentlig retshjælp ved advokat. Fri proces. Retshjælpsforsikring Danske Advokater og Advokatsamfundets undersøgelse af Advokaters syn på Offentlig retshjælp ved advokat Fri proces Retshjælpsforsikring Gennemført af SFI Survey December 2010 januar 2011 1 Indhold Figuroversigt...

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

ERHVERVSLIVETS FORVENTNINGER PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

ERHVERVSLIVETS FORVENTNINGER PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 ERHVERVSLIVETS FORVENTNINGER PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 KONJUNKTURINDEKS 4 LÆSEVEJLEDNING 4 RESULTAT AF KONJUNKTURINDEKS ANALYSE 5 KONJUNKTURKORT 6 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 I undersøgelsen har borgerne fået en række udvalgte

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere.

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Resumé YouGov har på vegne af A kassernes brancheorganisation AK samvirke spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

2016 KONJUNKTUR ANALYSE

2016 KONJUNKTUR ANALYSE 2016 KONJUNKTUR ANALYSE INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURINDEKS... 4 LÆSEVEJLEDNING... 4 RESULTATET AF KONJUNKTURINDEKS ANALYSEN... 5 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Erhvervs- & Selskabsstyrelsen Direktoratet for FødevareErhverv Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte landmænd og konsulenter September 2004 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2009

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2009 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2009 Resumé Markant stemningsskifte i malerfaget Malerfagets forventninger til 2009 markerer et markant stemningsskifte, idet 2/3 af virksomhederne

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Indhold Metode Hovedkonklusioner Salgsafdelingens opbygning Profiltyper i internt og eksternt salg Hvordan skaber man gode sælgere Aflønning

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2014

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2014 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Første halvår skuffede i malerfaget (side 2) Den første halvdel af bød på en gedigen overraskelse,

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Selvstændige udenfor overenskomst

Selvstændige udenfor overenskomst Selvstændige udenfor overenskomst Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 200 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet 32 besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den

Læs mere

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte

Læs mere

AffaldVarme Århus. Undersøgelse af ny renovationsløsning Del III

AffaldVarme Århus. Undersøgelse af ny renovationsløsning Del III Capacent 9. november 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 2.1 Dataindsamling 2 2.2 Analysemetoder 3 3. Sammenfatning 4 4. Den generelle tilfredshed 6 4.1 Anvendelse af de nye nedgravede containere

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGINSTITUTIONER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGINSTITUTIONER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGINSTITUTIONER Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner Projektperiode: April 2007 - juli 2007 Projektnr.:

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Brugerundersøgelse blandt DGI s medlemmer - Senioridræt

Brugerundersøgelse blandt DGI s medlemmer - Senioridræt Brugerundersøgelse blandt DGI s medlemmer - Senioridræt Rapport for DGI af Epinion Oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål...3 1.2 Struktur for rapporten...3 2 Analyse

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2015

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2015 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2015 Malerfagets konjunkturundersøgelse 2015 Resume Positiv udvikling i (side 2) Der var en positiv udvikling i malerfaget i den sidste

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Virksomhedernes syn på en lempelse af revisionspligten

Medlemsundersøgelse. Virksomhedernes syn på en lempelse af revisionspligten Medlemsundersøgelse Virksomhedernes syn på en lempelse af revisionspligten Regeringen planlægger som en del af afbureaukratiseringsplanen at lave yderligere lempelser i revisionspligten for knap 70.000

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2012

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2012 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2012 Malerfagets konjunkturundersøgelse 2012 Resume Pæn vækst i malervirksomhederne i (side 2) Malervirksomhederne oplevede en pæn vækst

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere