Beton. Særudgave om betonens priser Læs mere om: Bæredygtig Beton Prisen. Betonelement-Prisen. Betonprisen. Særudgave Januar 2009.

Transkript

1 Beton Særudgave Januar 2009 Særudgave om betonens priser Læs mere om: Bæredygtig Beton Prisen Betonelement-Prisen Betonens Priser Betonprisen In-Situ Prisen

2

3 Beton Særudgave om betonens priser Januar årgang Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Distribueret oplag Udgivere DANSK BETONFORENING Betonens Priser Særnummer om bæredygtig beton og fire priser Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf Velkommen til bladet Betons første særnummer, som udkommer i anledning af den store Bæredygtig Beton konference med fire prisuddelinger den 5. marts ISSN Abonnement, produktion og administration Annoncer Abonnementspris Prinfoparitas Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk, Tlf Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf , fax Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms Særnummer om bæredygtig beton og fire priser Endnu et plus til betons image Bæredygtigt byggeri kræver helhedsløsninger Bamboo Towers: 90 procent mindre CO Principper for bæredygtigt byggeri Bæredygtig Beton Prisen for miljø, æstetik og socialt ansvar Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009 Byrum med hvide klipper Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009 Termoaktivt skuespilhus på pæle Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009 Passivhus med godt indeklima Betonprisen for et væsentligt bidrag til betonverdenen Betonprisen 2009 God arkitektur tilfører Zoo kvalitet Man skal opsøge eventyret Betonelementprisen for talentfuld indsats Betonelementprisen 2009 Begavet byggeri på elementets præmisser In-Situ Prisen for smukt arbejde eller spændende forskalling Nomineret til In-Situ Prisen 2009 Meteor af beton Nomineret til In-Situ Prisen 2009 Luksus til elefanter og publikum Nomineret til In-Situ Prisen 2009 Ambitiøst designer-domicil Program for Bæredygtig Beton konference Særnummeret er en styrkelse af bladet Beton. Fremover vil de fire årlige udgivelser blive suppleret med særnumre, når der er en pas sende anledning. Dermed bliver bladet endnu bedre til at informere betonverdenen om alt det spændende, der sker. Konferencen til marts bliver en storslået begivenhed, der i sandhed er et særnummer værdigt. Læs selv mere på de følgende sider, hvor vi blandt andet præsenterer de nominerede til Bæredygtig Beton Prisen og In-Situ Prisen samt vinderne af henholdsvis Betonprisen og Betonelement-Prisen. Det er lovende, at betonbranchen kan gå sammen om et så storstilet arrangement og en omfattende imagekampagne, blot to år efter etableringen af Dansk Beton. Det gamle ord om, at enighed gør stærk, er ikke så tosset endda, og man kan med rette have store forventninger til fremtiden. Det er endnu muligt at tilmelde sig arrangementet den 5. marts Det håber vi, mange vil gøre for at bakke op om den positive indsats og gøre dagen til en succes, som vil give betons image endnu et puf i den rigtige retning. Forside Foto: Ulrik Samsøe Figen jbn

4 Endnu et plus til betons image Stort og flot arrangement i DR Byen er det hidtidige højdepunkt for Dansk Betons imagekampagne Betons image er i de seneste år blevet bedre og bedre, og den 5. marts 2009 profilerer et stort arrangement i Koncerthuset i DR Byen betonen endnu mere i retning af at være et miljøvenligt og bæredygtigt byggemateriale. Faglige indlæg skal sammen med overrækkelse af ikke mindre end fire priser fortælle omverdenen, at beton er et naturligt og miljørigtigt materiale med unikke egenskaber, som producenter og entreprenører kan omsætte et til ægte bæredygtigt byggeri med passende assistance fra arkitekter og ingeniører. Konferencen og prisuddelingen er det foreløbige højdepunkt i Dansk Betons imagekampagne for Bæredygtig Beton, som har en klar definition på bæredygtighed: Det handler om at gøre det bedst mulige for mennesker og miljø, uden at det skader fremtidige generationers muligheder. Derfor har imagekampagnen de tre hovedtemaer miljø, æstetik og social ansvarlighed. jbn Konferencens profiler n Maria-Therese Hoppe er kultur- og fremtidsforsker. I 2008 bidrog hun til bogen: Udvikling af æstetiske betonoverflader, og hendes bog om boliger, Living in daylight, er netop udkommet på engelsk, tysk og fransk. n Jürgen Mayer H. er arkitekt og stifter af J. Mayer H. Architekten. Jürgen Mayer H. har stået for udformningen af Danfoss Universe i Nordborg samt en række kendte og opsigtsvækkende byggerier i Tyskland og Spanien. n Per Feldthaus, CEO for Arkitema China, der arbejder med økologisk byggeri i storbyer byggeri der kan bidrage til at minimere energiforbrug samt belastning af naturen. n Thomas Scheel er partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der i DR Byen har leveret et projekt, der lever op til samtlige krav og ønsker om bl.a. bæredygtighed, tidsplan og funktion. n Torben Schønherr grundlagde Schønherr Landskab i Tegnestuen har nu kontorer i Århus, København samt Stavanger i Norge. n Anne-Mette Manelius er erhvervsphd- studerende i entreprenørvirksomheden E. Pihl & Søn i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Architects. Den akademiske del af forskningsprojektet forgår hos CINARK Center for Industriel Arkitektur. Se programmet for konferencen på bagsiden eller på 4

5 Bæredygtigt byggeri kræver helhedsløsninger Arkitekt Per Feldthaus accepterer ikke, at bæredygtigt byggeri er dyrt, elitært og eksklusivt. Arkitekterne skal designe bæredygtige løsninger, der ikke koster mere", siger han. Arkitekten er en central figur, når det gælder bæredygtigt byggeri selv om netop bæredygtighed er en så omfattende og kompleks størrelse, at det rækker langt ud over de samlede kompetencer hos de to traditionelle rådgivere i forbindelse med byggeri, arkitekter og ingeniører. Bæredygtighed handler om vand, luft, fødevarer, klima, sundhed, sociale strukturer og meget mere. Bæredygtigt byggeri er den enkelte bygning spejlet i de globale udfordringer. Derfor er arkitekten så vigtig, siger arkitekt MAA Per Feldthaus fra Arkitema, som har tegnestuer i Århus, København, Stockholm og Beijing, hvor Per Feldthaus med titel af CEO står i spidsen for de kinesiske aktiviteter Arkitekter tænker i helheder og har eller burde i det mindste have socialt ansvar og fællesskab med rødder tilbage til Grundtvig og højskolerne højt på dagsordenen, understreger han. Rentabel bæredygtighed Naturligvis handler bæredygtigt byggeri også om ingeniørviden. Naturlig ventilation, varmepumper, solceller, termoaktiv beton, isolering, varmeakkumulerende beton og andre gode opfindelser. Men, siger Per Feldthaus, det er først og fremmest arkitekten, der skal skabe bæredygtige helhedsløsninger. På baggrund af teknologien og menneskers behov. Arkitektens opgave er at gøre det bæredygtige realistisk og muligt. Jeg tror på bæredygtighed, og måske endnu vigtigere på økonomisk rentabel bæredygtighed. Udfordringen for arkitekterne er simpelthen at designe bæredygtige løsninger, der ikke koster mere, siger Per Feldthaus. Derfor er det vigtigt, at bæredygtighed ikke drukner i elitære, grønne floskler såkaldt greenwashing der kan bruges til at sælge snart sagt alt fra kaffe Udfordringen for arkitekterne er at designe bæredygtige løsninger, der ikke koster mere end sædvanlige løsninger, siger Per Feldthaus. til fyringsolie. Bæredygtighed skal have substans, ikke mindst i byggeriet. Trods alt er bygningsdrift den største kilde til CO 2 -udslip i samfundet. Per Feldthaus siger det kort og kontant: Bæredygtigt byggeri skal ikke være et akademisk samtaleemne; det skal kunne svare sig økonomisk, og det er arkitektens opgave at sørge for, at det er tilfældet. Spændende udvikling i Kina Mange vil nok spørge, hvorfor en dansk arkitektvirksomhed har besluttet at etablere sig i lige netop Kina. Men ifølge Per Feldthaus er Kina for en arkitekt det logiske sted at være lige nu, hvis man ambitioner om at bidrage med noget, når det gælder bæredygtigt byggeri. Danmark er i forhold til Kina generelt langt fremme med bæredygtigt byggeri. Det har bygningsreglementet sørget for gennem årene. Men i Kina er der nu en klar opfattelse af de store udfordringer, der venter for- Beton Særudgave om betonens priser Januar

6 ude. Derfor arbejder man adskillige steder med eksperimentelle byer og bydele, hvor der er fokus på bæredygtighed, og hvor der virkelig sker noget spændende for tiden, siger han og fortsætter: Et eksempel er den helt nye by Dongtan, hvor boliger, virksomheder og sociale strukturer ses som en helhed. Danske muligheder Samtidig har Danmark meget at byde på. McKinsey Global Institute har påvist, at fremtidig brug af dagligdags dansk eller måske rettere vesteuropæisk energiteknologi i bygninger kan bremse væksten i Kinas energiforbrug så meget, at det reducerer den fremskrevne CO 2 -udledning i 2020 med 20 procent hvilket er et overordentligt stort tal i betragtning af, at Kina er den næstestørste energiforbruger i verden efter USA. Danmark har et godt navn i Kina, når det gælder energiteknologi. Vestas er det helt store brand, men i det hele taget forbindes Danmark med gode energiløsninger. Det giver store muligheder for dansk erhvervsliv, især hvis vi bliver bedre til at markedsføre og sælge løsninger, der tilgodeser de tre P er: People, Planet & Profit, siger Per Feldthaus. Han ser også store udfordringer i energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Også her er arkitekten central, for opgaven er ikke blot at skære en bygnings energiforbrug ned med diverse tekniske løsninger. Det skal gøres på en måde, så bygningen bevarer sit arkitektoniske udtryk ellers er det ikke gennemført bæredygtigt. jbn 6

7 Bamboo Towers: 90 procent mindre CO 2 På den dansk-kinesiske klimakonference i Beijing i oktober med blandt andre Anders Fogh Rasmussen og den kinesiske viceminister Xie Zhenhua som hovedtalere fremlagde Arkitema et virtuelt boligprojekt tænkt placeret i Beijing. Vi kan som arkitekter skabe helhedsløsninger lige fra den konkrete bygning til en hel by, siger Per Feldthaus, der står i spidsen for Arkitema China. Projektet, Bamboo Towers, blev skabt i et samarbejde mellem Arkitema og COWI og beregnet fuldstændig som et virkeligt byggeri. Derpå blev projektet underkastet en analyse af eksperter fra McKinsey, som viste, at man alene med passive teknologier opnåede en CO 2 -besparelse på 69 procent i forhold til eksisterende kinesisk højhusbyggeri. Hvis der også blev anvendt aktive teknologier som solfangere, solceller og jordvarme, blev der opnået en besparelse på hele 90 procent. Det er en besparelse af kolossal betydning på baggrund af, at op mod 300 millioner kinesere vil flytte fra land til by i de kommende 20 år. Den mængde boliger, der skal bygges i Kina i det næste kvarte århundrede, svarer stort set til alle boliger i Vesteuropa. Vi kan som arkitekter påvirke klimadebatten, fordi vi véd, hvor vi kan sætte ind og opnå besparelser. Vi kan kombinere de forskellige energiteknologier med vores viden om den gode bolig, og vi kan inddrage alle beslutningstagere og interessegrupper i netværk, så vi kan skabe helhedsløsninger lige fra den konkrete bygning til en hel by, siger Per Feldthaus, der står i spidsen for Arkitema China. Klimakonferencen var arrangeret af den danske ambassade i Beijing i samarbejde med Arkitema, Danfoss, Grundfos, Novozymes og Vestas. Beton Særudgave om betonens priser Januar

8 Principper for bæredygtigt byggeri Det Økologiske Råd kom i 2005 med anbefalinger for bæredygtigt byggeri. Her er Rådets ti grundlæggende principper på området: Energiforbruget skal holdes lavt. Vandforbruget skal være lavt. Bygninger skal planlægges og placeres, så transportbehov minimeres. Bygninger skal placeres, så bæredygtige transportmidler favoriseres gang, cykel og energieffektiv kollektiv trafik. Der må ikke anvendes skadelige kemikalier. Bygningers indbyrdes forhold skal sikre gode sociale muligheder. Materialevalget skal afspejle lavt energiforbrug ved produktion og brug - og afpasses, så genbrug og bortskaffelse af brugte byggematerialer lettes. Bygninger skal konstrueres korrekt, være fleksible og være lette at vedligeholde og renovere på en bæredygtig måde. Byplanlægningen skal sikre opretholdelse af naturoplevelser og biodiversitet. Lysforholdene i bygninger skal være gode, både for at spare elektricitet og give gode indeklimaforhold. 8

9 Betonens Priser Bæredygtig Beton Prisen for miljø, æstetik og socialt ansvar Bæredygtig Beton Prisen er den nyeste pris i den danske betonverden. Prisen er indstiftet af Dansk Beton, som er en sektion i Dansk Byggeri, og den uddeles for første gang i marts Prisen uddeles som en anerkendelse til arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer, som har stået for et bæredygtigt bygge- eller anlægsprojekt med beton. Prisen kan fremover overrækkes hvert andet år ved en faglig konference. Bæredygtighed handler om at gøre det bedste for fremtidens mennesker og natur. Prisen er således indstiftet for at fremme betonbyggeri og -anlæg, der fantasifuldt forener miljø, æstetik og social ansvarlighed. Alle kan indstille projekter til Bæredygtig Beton Prisen. Dansk Beton udpeger fem medlemmer til bedømmelseskomiteen. Fire medlemmer udpeges blandt arkitekter, ingeniører, bygherrer eller fagfolk, der fx har ytret sig i den offentlige debat vedrørende arkitektur, bygningskunst eller bæredygtighed. Desuden udpeges ét medlem fra Dansk Beton. Repræsentanter fra Dansk Beton nominerer i samråd med bedømmelseskomiteen projekter, der findes værdige til at modtage prisen. Herefter er det bedømmelseskomiteen, der alene afgør, hvem prisen skal tildeles. Læs mere på Beton Særudgave om betonens priser Januar

10 Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009 Byrum med hvide klipper Foran Indre Bys Medborgerhus på Ahlefeldtsgade i København ligger en kombineret idræts- og opholdsplads, som på kort tid er blevet et meget brugt byrum med facetterede klipper af hvid beton, som man kan sidde, skate eller cykle på. Projektet er blevet til på baggrund af initiativer i lokalmiljøet, og det er udviklet med inddragelse af borgere og borgergrupper i området for at understøtte kvarterets sociale liv og medborgerhusets aktiviteter. De hvide klipper er støbt af tørbeton, blandet på pladsen, og armeret med fibre af polypropylen for at skåne miljøet og undgå betonbiler i de snævre gader. Projektets deltagere har modtaget en initiativpris fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. 10

11 Plads-fakta Bygherre Københavns kommunes ejendomme Arkitekt Morgen arkitektkontor, 1:1 landskab Rådgivende ingeniør Eduard Troelsgård A/S Entreprenør NCC Construction Danmark A/S Beton Særudgave om betonens priser Januar

12 Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009 Termoaktivt skuespilhus på pæle Skuespilhuset på Kvæsthusbroen i København viser mange aspekter af betons bæredygtighed. Således har bygningen dæk af termoaktive betonelementer, der lagrer overskudsvarme fra lys og tilskuere, og som både bruges til opvarmning og køling med havvand. Det sparer 30 procent på varmeregningen og hele 75 procent på energiforbruget til køling. Desuden er der brugt grøn beton med et lavere indhold af cement til de indvendige konstruktioner, hvilket reducerer betonens CO 2 -bidrag. En meget håndfast form for bæredygtighed opnås i øvrigt med skråtstillede betonpæle, der sørger for fast grund under den del af bygningen, der er bygget på vandsiden af den gamle kaj. Foto: Adam Mørk Foto: Signe Baadsgaard 12

13 Foto: Jens Markus Lindhe Skuespil-fakta Bygherre Det Kongelige Teater/ Kulturministeriet Arkitekt Lundgaard & Tranberg Arkitekter Ingeniør COWI Entreprenør E. Pihl & Søn Beton Særudgave om betonens priser Januar

14 Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009 Passivhus med godt indeklima kwh-huset ved Vejle er Danmarks første passivhus af beton. Bygningen er opført med indeklimamærkede sandwichelementer, der sikrer et lavt energiforbrug i kraft af de tunge materialers varmeakkumulerende evne. Energibesparelsen er på 75 procent i forhold til nugældende krav, så CO 2 -udledningen over husets levetid er betragteligt nedsat. Bygningen har et varmt tag af betondæk med isolering og krydsfiner med metalbelægning. Der er store vinduespartier orienteret mod syd for at lede dagslys og solvarme helt ind i husets dybde. De høje rum med skrånede lofter giver en spændende rumfornemmelse og en luftighed, der forhindrer overopvarmning. 14

15 kwh-fakta Bygherre Komfort Husene Arkitekt Westergaard Arkitekter maa Rådgivende ingeniør Hundsbæk & Henriksen Entreprenør Kurt Kirkegaard Beton Særudgave om betonens priser Januar

16 » Det er lykkedes os at gentage en 80 år gammel fejl Vi ved hvordan man får det rigtige udtryk frem Det er nok de færreste, der er stolte af at have begået en fejl. Men netop den her er vi ikke kede af at frem - hæve. Tværtimod. Den er nemlig skabt direkte på opfordring af arkitektfirmaet Ateliers Jean Nouvel. Da vi skulle bygge DR Byens koncertsal, bad Jean Nouvel os nemlig om at beklæde store dele af byggeriet med en særlig betonstruktur inspireret af Schindler s House fra 1920 ernes Los Angeles. En struktur, der oprindeligt opstod som lidt af en fejl. Da R.M. Schindler byggede Schindler s House i starten af sidste århundrede, var det ret dyrt at bygge i beton. Men Schindler havde en forkærlighed for det formbare materiale og eksperimenterede for at gøre det billigere i brug. Blandt andet valgte han at støbe hver betonvæg in situ direkte på jorden for derefter blot at rejse den op. Og for at få betonen til at slippe fra jorden, fandt han på at lægge en kombination af gamle aviser, sækkelærred og brun sæbe nederst. Prisen kom ganske vist ned, men hver eneste betonvæg fik til gengæld en riflet overflade lidt lige som et fingeraftryk. Eller elefanthud som strukturen kaldes i dag. Schindlers støbemetode var muligvis egnet til et byggeri i 1920 erne. Men den ville være alt for dyr og besværlig i dag. Derfor var vi nødt til at opfinde en helt ny måde at nå til et lignende resultat på. Og efter at have eksperimenteret med mere end 30 forskellige metoder, lykkedes det os at skabe et rigtigt godt resultat. Vi spændte ganske enkelt bassin folie ud i en kæmpe ramme, og fyldte det herefter med en særlig beton blanding. Bassinfoliens folder skabte et unikt udtryk for hvert eneste beton element. Både bygherren og arkitekten er i dag rigtigt godt tilfredse med resultatet. Og vi kan med stolthed sige, at vi har gentaget en fejl til UG. Interesseret i byggeri? Find flere gode historier på mth.dk/vivedhvordan mth.dk/vivedhvordan

17 Betonprisen for et væsentligt bidrag til betonverdenen Dansk Betonforening uddeler hvert andet år Betonprisen til en eller flere personer, der har ydet et væsentligt bidrag på et eller flere af områderne: Forståelse af betons materialetekniske egenskaber Udvikling af betons konstruktionstekniske egenskaber Betonens Udvikling af betons æstetiske muligheder Priser Udvidelse af betons anvendelsesområder Projektering og opførelse af markante bygninger eller anlæg, hvori beton har en fremtrædende rolle Offentlighedens opfattelse af beton som et godt byggemateriale med værdifulde egenskaber Markedsføring af den danske betonverdens fremtrædende viden og knowhow. Betonprisen blev første gang uddelt i Betonprisen er på kroner. Betonprisen Otto Christensen & Kaj Sørensen A/S 2004 Ingeniørdocent Ervin Poulsen 2002 Professor Mogens Peter Nielsen og kompetencechef Bent Feddersen 2000 Journalist Carsten Fischer 1998 Civilingeniør Hans Henrik Bache 1996 Civilingeniør Christian Munch-Petersen Teknisk direktør Hans Henrik Gotfredsen 1992 Direktør Jørgen Vorsholt og direktør Stig Møller 1990 Civilingeniør Anders Henrichsen og akademiingeniør Bent Jensen 1988 Forskningchef Carolyn M. Hansson 1986 Direktør, civilingeniør Poul Nerenst 1984 Akademiingeniør Per Freiesleben Hansen og lic.techn. Kjeld Roger Henriksen 1982 Dr.techn. Bent Højlund Rasmussen 1980 Dr.techn. Herbert Krenchel. Beton Særudgave om betonens priser Januar

18 Betonprisen 2009 Dansk Betonforening giver Betonprisen 2009 til adm. direktør Lars Lunding Andersen fra Zoo København og adm. direktør Søren Langvad fra E. Pihl & Søn A.S. Det sker med følgende begrundelse: Københavns Zoo har gennem mange år benyttet beton som et grundlæggende materiale i havens udformning og udvikling. Elefanthuset kan ses som et foreløbigt højdepunkt i en stadigt stigende kvalitetsbevidsthed i anvendelse af beton som fleksibelt og naturligt materiale, som når det anvendes rigtigt, står godt til den natur som haven formidler. E. Pihl & Søn har som entreprenør gennemført en række vanskelige og smukt udførte bygværker i beton. Elefanthuset viser i særlig grad, hvordan E. Pihl & Søn gennem firmaets omhyggelighed og kvalitetsbevidsthed medvirker til at tilføre byggeri i beton særlige værdier. I Elefanthuset forenes bygherrens og entreprenørens stræben. Resultatet er beton anvendt på ypperste måde. Man skal opsøge eventyret Adm. direktør Søren Langvad fra Pihl fortæller om virksomhedens lyst til spektakulære opgaver Elefanthuset i Zoo København er bare en af en række markante bygningsværker, der har både beton og entreprenøren E. Pihl & Søn som fællesnævnere. Andre eksempler er Operaen, Skuespilhuset og udbygningen af kunstmuseet Ordrupgaard. Spørger man adm. direktør Søren Langvad fra Pihl om, hvordan det kan være, er svaret beskedent og så alligevel ikke helt. Når man deltager i mange licitationer, skal man jo være billigst en gang i mellem, lyder den beskedne del af svaret fra Søren Langvad, der vist helst så, at Betonprisen gik til virksomheden og ikke til direktøren. Vi stikker gerne næsen frem og har viljen til at prøve. Ellers sker der jo aldrig noget. Man skal opsøge eventyret, hvis man vil opleve det, siger Søren Langvad. Men fortsættelsen afslører også vilje og faglige ambitioner. Vi stikker gerne næsen frem og har viljen til at prøve. Ellers sker der jo aldrig noget. Man skal opsøge eventyret, hvis man vil opleve det, siger Søren Langvad, der allerede nåede til den erkendelse som ung ingeniør for over et halvt århundrede siden. Jeg ville da hellere bygge et vandkraftanlæg end et hus. Jo større udfordring, desto bedre. Nogle af de markante byggerier har da også været store udfordringer. Udbygningen af Ordrupgaard endte med at koste firmaet penge. Sådan går det en gang i mellem, og det accepterer entreprenørerhvervets nes tor uden at blinke. Alle sager kan ikke give overskud, hvis man vil være med, hvor der sker noget. Til gengæld står virksomheden fagligt styrket i en tid, hvor spændende, markant og krævende byggeri bliver mere og mere almindeligt. Elefanthuset var især en faglig udfordring, der krævede de bedste håndværkere. Arkitektens krav til betonoverfladerne var meget ambitiøse, og resultatet skulle være perfekt først gang. Finish-reparationer var bandlyst. Samtidig var der mange krævende geometrier, som fx krumme vægge støbt i bræddeforskalling. jbn 18

19 God arkitektur tilfører Zoo kvalitet Søjlerne og farven i det ny elefantanlæg er de mest prisværdige detaljer, lyder det fra adm. direktør Lars Lunding Andersen, Zoo København I 1968 måtte den nybagte student vælge mellem sine to drømmeuddannelser. Arkitektskolen blev valgt fra til fordel for zoologien, og i dag er Lars Lunding Andersen adm. direktør for Zoologisk Have i København. Men arkitekturen blev ikke glemt, og det ses tydeligt i en af verdens ældste zoologiske haver, der i 2009 fylder 150 år. For Zoologisk Have i København bygger i den grad for både dyr og publikum. Det største projekt i en omfattende modernisering af Zoo er det ny elefanthus med tilhørende udearealer. Det er samtidig baggrunden for, at Lars Lunding Beton er med sin formbarhed, styrke og holdbarhed et materiale, man ikke kommer uden om i Zoo, siger Lars Lunding Andersen. Andersen er den ene modtager af årets Betonpris. Men også det ny flodhestehus og anlægget til den røde panda er beton med høj arkitektonisk kvalitet, og det bliver de kommende anlæg til flamingoer og isbjørne også. I nogle zoologiske haver siger man, at arkitekten er det farligste dyr inden for hegnet, fordi der i tidens løb er lavet mange smukke løsninger, som desværre bare er helt uegnede til dyr. Min holdning er, at god arkitektur tilfører haven kvalitet, og at det så er vores opgave at lave et så godt forarbejde, at både dyr, dyrepassere og publikum får optimale forhold. Derfor arbejder vi længe med byggeprojekterne internt, før vi tager kontakt til andre, siger Lars Lunding Andersen. Kunstige klipper, afrikanske hytter af plast og anden tivolisering af Zoo er Lars Lunding Andersen i den grad modstander af. Og det smitter af på arkitekturen. Vi er en seriøs formidlingsinstitution for naturbevarelse og undervisning. Derfor skal vores byggerier også være seriøse, siger han. De let koniske søjler i elefantanlægget er et eksempel. Andre steder ville man måske falde for fristelsen til at lave dem som afstøbninger af træstammer og måske endda sætte falske trækroner på. Men ikke i Zoo. Jeg kan fantastisk godt lide søjlerne, fordi de løser deres opgave og er smukke uden at give sig ud for andet, end de er. For mig er de sammen med betonens farve de mest vellykkede detaljer ved elefantanlægget, siger Lars Lunding Andersen, der også fremhæver den let frilagte overflade på vægelementerne indvendigt i elefanthuset. jbn Beton Særudgave om betonens priser Januar

20 Det bæredygtige fundament Isolerende, fleksibelt, stærkt og uforgængeligt - det er blot nogle af de gode grunde, der er til, at du skal anvende letklinkerblokke og isoleringsblokke til dine fundamentsløsninger. Du kan være sikker på, at blokkene også i fremtiden vil være det bedste fundament i det danske byggeri, for vi arbejder til stadighed på, at blokkene skal blive endnu mere bæredygtige - til gavn for byggeriet, miljøet og de fremtidige generationer. Læs meget mere på blokgruppens hjemmeside:

21 Betonelement-prisen for talentfuld indsats Betonelement-Prisen gives som anerkendelse af en talentfuld og god arkitektonisk anvendelse af betonelementer i et byggeri, hvor betonelementer udgør et dominerende element i byggeriet. Prisen blev første gang uddelt i Med Betonelement-Prisen følger kroner, sponsoreret af Aalborg Portland, en plakette til bygherren til indmuring samt en indrammet kopi af plaketten til arkitekten. Fremover omfatter prisen også Jørn Utzon-statuetten, som blev indstiftet i Betonens Priser Betonelement-Prisen Tietgenkollegiet. Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Rosendahl, HTS og Dünkers Kulturhus, Helsingborg. Arkitekt: Kim Utzon Arkitekter CCI Europe A/S. Arkitekt: Arkitektgruppen Aarhus Odense Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Arkitekt: CUBO Auditorie- og udstillingsbygning til arkitektskolen i Aarhus. Arkitekt: Kjær & Richter Orangeri i Fredensborg Slotspark. Arkitekt: Søren D. Schmidt Arken, Museum for moderne kunst. Arkitekt: Søren Robert Lund Horsens Kraft-Varmeværk. Arkitekt: Boje Lundgaard og Lene Tranberg Sophienberg slot i Rungsted. Arkitekt: Ib og Jørgen Rasmussen Retsbygning i Holstebro. Arkitekt: 3 x Nielsen Boligbebyggelsen Engen i Rødovre. Arkitekt: Arkitektgruppen Aarhus Finger B, Københavns Lufthavn og Unicon Betonelementfabrik, Roskilde. Arkitekt: KHR Paustian. Arkitekt: Kim, Jan og Jørn Utzon Melsen Tryk, Ålborg. Arkitekt: Han Dall og Torben Lindhardtsen Amtsgymnasium i Sønderborg. Arkitekt: A5 Tegnestuen Dako A/S, Glostrup. Arkitekt: Jørn Langvad og Søren D. Schmidt Københavns Amtssygehus, Herlev. Arkitekt: Bornebusch, Brüel og Selchau Forenede Bryggerier, Fredericia. Arkitekt: Steen Højby Rasmussen Roskilde Amtsgård. Arkitekt: Knud Munk Eremitageparken, Lyngby. Arkitekt: Erik Korshagen og Jørgen Juul Møller Bebyggelsen Gadekæret, Ishøj. Arkitekt: Knud Ejvind Rasmussen. Beton Særudgave om betonens priser Januar

22 Betonelement-prisen 2009 Begavet byggeri på elementets præmisser Skarpe bygningslinjer, markante elementer og en facade med marmortilslag i slebne betonelementer er med til at gøre Emaljehaven i Københavns nordvestkvarter til en boligbebyggelse ud over det sædvanlige. Emaljehaven er opført i et område med meget industri og omfatter 185 boliger fordelt på ejer, andels- og lejeboliger, som passer godt ind i kvarteret. Byggeriet er præmieret af København Kommune med begrundelsen: En talentfuld boligbebyggelse i et industriområde. 22

23 Fakta om Emaljehaven Bygherre Ejendomsselskabet MH A/S Arkitekter Entasis, Creo Arkitekter A/S Rådgivende ingeniør NIRAS A/S Entreprenør KPC Byg A/S Beton Særudgave om betonens priser Januar

24 SLIP FANTASIEN FRI Deltag i uddelingen af Bæredygtig Beton Prisen i Koncerthuset i DR Byen, torsdag den 5. marts 2009, kl Du kan stadig nå at tilmelde dig årets begivenhed en heldagskonference med faglighed og festlighed i forbindelse med prisuddelingerne og rundvisning i Koncerthuset i DR Byen. Udover Bæredygtig Beton Prisen uddeles også In-situ prisen, Betonelement-prisen og Betonprisen. Sidste frist for tilmelding er 20. februar UDDRAG FRA PROGRAMMET: Jürgen Mayer H., J. Mayer H. Architekten: A New Understanding of Architectural Production Per Feldthaus, Arkitema China: Bæredygtig byudvikling i Kina Thomas Scheel, Vilhelm Lauritzen Arkitekter: Bæredygtig arkitektur og DR Byen Rundvisning i Koncerthuset i DR Byen Du kan tilmelde dig direkte på her kan du også læse hele programmet. Vi glæder os til at se dig. Oplev jazzlegenden Chris Minh Doky akkompagneret af DR PigeKoret. Dagen afrundes med delikatesser og aperitifs til hygge og networking. Du kan tilmelde dig konferencen direkte på

25 Betonens Priser In-Situ Prisen for smukt arbejde eller spændende forskalling In-Situ Prisen fremhæver det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton. Prisen uddeles af Forskallingsgruppen og Fabriksbetongruppen i Dansk Byggeri til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, eller som har medvirket til at gøre brugen af forskalling lettere eller mere spændende. In-Situ Prisen blev første gang uddelt i Forskallingsgruppen er en del af Materielsektionen i Dansk Byggeri. Fabriksbetongruppen er en del af Dansk Beton, der er medudgiver af bladet Beton. In-Situ Prisen Sophus Søbye Arkitekter M.A.A. og entreprenørfirmaet Frede Hansen & Co. Ringe A/S for Hindemosehus et moderne spejderhus ved Odense Zaha Hadid Architects og E. Pihl & Søn for arbejdet med Ordrupgaards tilbygning Arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen samt murer- og entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S for kunstmuseet ARoS i Århus. Beton Særudgave om betonens priser Januar

26 Nomineret til In-Situ Prisen 2009 Meteor af beton Et meteor af beton med fiberbetonskaller, omgivet af en koboltblå skærm, der kan bruges til at vise billeder på. Det er bare én af de mange mulige beskrivelser af DR s ny koncerthus i DR Byen. Koncerthuset er et af de mest komplekse betonbyggerier nogen sinde med både betonelementer, sprøjtestøbt beton og beton støbt på stedet. Hertil kommer betonoverfladen elefanthud, som er anvendt på både pladsstøbte og præfabrikerede betonkonstruktioner. Koncerthuset er på i alt kvadratmeter, fordelt på syv planer. Studie 1 den symfoniske koncertsal - har tilskuerpladser og er med dimensionerne 60 gange 47 meter og 24 meter til loftet den største af Koncerthusets fire sale. 26

27 Foto: Niels Erik Lund Koncerthus-fakta Bygherre DR Arkitekt Ateliers Jean Nouvel Rådgivende ingeniør NIRAS A/S Entreprenør MT Højgaard a/s Foto: Niels Erik Lund Beton Særudgave om betonens priser Januar

28 Nomineret til In-Situ Prisen 2009 Luksus til elefanter og publikum Elefanterne i Københavns Zoo har et anlæg noget ud over det sædvanlige med både ovenlys og masser af plads udendørs. Funktionaliteten er gennemtænkt, så både elefanter og publikum får den bedst mulige oplevelse. Selve elefanthuset er på cirka kvadratmeter og det tilhørende udeanlæg på cirka kvadratmeter. Huset er delvist nedgravet, så elefanthuset set udefra primært fremstår som to selvbærende glaskupler. Anlægget omfatter både beton støbt på stedet og elementer begge dele med en særlig rødbrun farve. In-situ-betonen er støbt med bræddebeklædt specialforskalling for at opnå en synlig bræddestruktur. Betonens varmeakkumulerende effekt bruges til at stabilisere temperaturen i huset. 28

29 Elefanthus-fakta Bygherre Zoo København Arkitekt Foster + Partners Landskabsarkitekt Stig L. Andersson Rådgivende ingeniør Rambøll Danmark A/S Hovedentreprenør E. Pihl & Søn A/S Beton Særudgave om betonens priser Januar

30 Nomineret til In-Situ Prisen 2009 Ambitiøst designer-domicil Bellinger A/S designer briller, der som virksomheden siger det er tiltænkt dem, der tør skille sig ud. Det tør virksomheden også selv. Det ny hovedsæde i Risskov er en anderledes og kreativ bygning, hvor langt fra alt er rette linjer og med detaljer, der absolut er en designvirksomhed værdige. For at føre ambitionerne ud i livet blev bygningen støbt på stedet af cirka 500 kubikmeter beton. 30

31 Bellinger-fakta Bygherre Bellinger Ejendomme ApS Arkitekt Smærup & Wessmann A/S Rådgivende ingeniør Stokvad & Kerstens A/S Entreprenør Hedebo A/S Beton Særudgave om betonens priser Januar

32 Magasinpost PMP ID-nr Bæredygtig Beton konference Program Velkomst v. Peter Assam, formand for Dansk Beton Fremtidsforsker Maria-Therese Hoppe Fremtidsperspektiver på beton i boliger: Smukt versus grimt? Uddeling af Betonprisen Kaffepause Jürgen Mayer H., J.Mayer H. Architekten A New Understanding of Architectual Production Uddeling af In-situ Prisen Frokost og rundvisning i Koncerthuset Thomas Scheel, Vilhelm Lauritzen Bæredygtig arkitektur og DR-byen Uddeling af Betonelement-Prisen Kaffepause Torben Shönherr, Shönherr Landskab Skabelsen af den landskabsarkitektoniske idé Anne-Mette Manelius, CINARK Flydende sten og tekstilforskalling Per Feldthaus, Arkitema China Bæredygtig byudvikling i Kina Uddeling af Bæredygtig Beton Prisen Chris Minh Doky akkompagneret af DR PigeKoret Konferencen er arrangeret af Dansk Beton med Aalborg Portland som hovedsamarbejdspartner og i samarbejde med: Dansk Betonforening, IDA, Forskallingsgruppen, SIKA, BASF, Fosroc og Fagerhult. DANSK BETONFORENING VIDEN DER STYRKER Delikatesser og aperitifs Foto: Niels Erik Lund Tilmelding og yderligere oplysninger på