Integreret speciale på Roskilde Universitetscenter, Forår 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integreret speciale på Roskilde Universitetscenter, Forår 2006"

Transkript

1 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 1 P E R N I L L E F E L D T - S Ø R E N S E N O G T E A W I E S E Integreret speciale på Roskilde Universitetscenter, Forår 2006 Kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier Vejleder Kommunikation: Ursula Plesner Vejleder Kultur og Sprogmødestudier: Monique Hocke

2 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 2 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e K a p i t e l 1 Forord 1 Integrering af de to fag 1 Indledning og problemformulering 2 Specialets struktur 4 K a p i t e l 2 Postmodernitet 7 Modernitet 7 Postmodernitet 8 Farvel til individualismen 9 Identitet 11 Identitet og social interaktion 12 Identitet og forbrug 13 Kultur og forbrug 14 Kultur 14 Forbrug 15 Kulturelle kategorier og principper 15 Produkters kulturelle betydning 16 Overførsel af kulturel betydning 17 Fællesskab 18 Fællesskab et menneskeligt behov 18 Neo-stammer 19 Neo-stammers karakteristika 21 Ritualer og rituelle handlinger 22 Neo-stammer og sociokulturelle parametre 23 Kulturelle fællesskaber 24

3 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 3 K a p i t e l 3 Valg af virksomhedscase 26 Gad 26 Den danske bogbranche 26 K a p i t e l 4 Valg af kulturelt fællesskab 28 New Age 29 En ny folketro 29 Karakteristika 30 K a p i t e l 5 Pilotundersøgelse 32 Empiriovervejelser 34 Kontaktfase 34 Empiriindsamling 35 Observation 35 Kvalitative interview 36 Analysemetode 38 En socialkonstruktionistisk tilgang til diskursanalyse 38 Synet på verden 39 Identitet og sprog 39 Vores undersøgelse 41 Analytisk fremgangsmåde 42 Diskursorden 42 Analysemetode 42 Præsentation af respondenter 45 Analyse 46 Alternative magasiner 46 Deltagere i New Age-fællesskabet 49 Positiv livsholdning 49 Selverfaring 51

4 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 4 Holisme 53 Viden 54 Forbrug 56 Symbolsk fællesskab 58 Det kulturelle fællesskab New Age 61 Oplevelse 61 Identifikation 62 Lokalitet 63 Solidaritet 64 Kommunikation 64 Viden 65 Fællesskabets emotionalitet 66 K a p i t e l 6 Konstitueringen af kulturelle fællesskaber 67 Følelse 67 Nye mødepunkter 68 Ritualer og rituelle handlinger 69 Forbrugets betydning 71 K a p i t e l 7 Kulturelle fællesskaber som målgrupper 72 Hvorfor kulturelle fællesskaber? 73 Segmentering som utidigt markedsføringsredskab 75 Brand communities og subkulturer 76 Kulturelle fællesskaber som målgrupper 77 Et eksempel: Salomon 77 Oplevelse og sociale relationer 79 Oplevelse i forbrugssituationer 80 Eksempler på oplevelse i forbrugssituationer 81 Build-A-Bear Workshop 82 A. C. Perch s Thehandel 83 Bayswater Books n Coffee 84

5 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 5 K a p i t e l 8 Boghandlen Gad 86 Butikstyper og sortiment 86 Oplevelse i købssituationen 87 Indretning af butikker 89 K a p i t e l 9 Stikprøveundersøgelse 92 Respondenter 92 Respondenternes relation til Gad og boghandlere 92 K a p i t e l 1 0 Overvejelser vedrørende kommunikationsplan 95 Kulturelle fællesskaber som målgrupper 95 Gads målgrupper 95 Fællesskabet New Age som målgruppe 96 Bogkategori: Krop og sjæl 97 Butikkens indretning 98 Udvælgelse af kulturelle fællesskaber 99 Hjemmeside 101 Kataloger og brochurer 103 Arrangementer 104 Oplevelse 105 Budget 107 Kommunikationsplaner 107 Kommunikationsplan 110 Afsender 110 Målgruppe 110 Oplevelse 110 Identifikation 110 Lokalitet 110 Solidaritet 110

6 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 6 Kommunikation 110 Viden 110 Målsætning 111 Budskab 111 Medie 111 Budget 111 Effektmåling 111 Handlingsplan 112 K a p i t e l 1 1 Virksomheder og kulturelle fællesskaber 113 Illoyale forbrugere? 113 Traditionelle segmenteringskategorier 114 Udfordringer ved kulturelle fællesskaber 115 Kampen om forbrugeres opmærksomhed 116 Fastholdelse af postmoderne forbrugere 118 Virksomheders ansvar 120 K a p i t e l 1 2 Verificering 122 Generaliserbarhed, reliabilitet og validitet 122 Undersøgelsens betingelser 123 Kulturanalytisk perspektiv 124 K a p i t e l 1 3 Konklusion 126 K a p i t e l 1 4 Litteraturliste 127 Abstract 132

7 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 1 Kapitel 1 Forord K a p i t e l 1 Forord Vores speciale er et integreret speciale i fagene Kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier, og vi har derfor været underlagt vidensprincippet om tværfaglighed i belysningen af vores problemstilling. Vi anvender af den grund teorier, som ikke er kendt på Kultur- og Sprogmødestudier, men som er gængse på Kommunikation, og omvendt. Ud fra en ramme sammensat af teoretiske perspektiver på kultur, forbrug, postmodernitet, identitet samt fællesskab giver vi vores bud på, hvordan fællesskaber konstitueres i dag. Specialet er empirisk funderet og metoderne er etnografiske, kvantitative og kvalitative. Vi har udvalgt New Age som kulturelt fællesskab, og med viden om dette vil vi udarbejde en kommunikationsplan til boghandlerkæden Gad, der viser, hvordan virksomheder generelt kan arbejde med kulturelle fællesskaber som led i deres kommunikationsstrategier. Med udgangspunkt i ovenstående vil vi nu redegøre for at vi opfylder kravene til henholdsvis Kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier i vores speciale. Integrering af de to fag Vi anvender et interpretivt kulturbegreb til at afdække de kulturelle udtryksformer i New Age-fællesskabet og anskuer forbrug som et kulturelt fænomen. Sprog indtager derfor en central, performativ rolle i vores speciale. Vi lægger vægt på betydningstilskrivelsens sociale aspekter, idet vi beskæftiger os med kollektive identitetskonstruktioner. Med udgangspunkt i teori og empiri introducerer vi begrebet kulturelle fællesskaber som en ny fællesskabsform i postmoderniteten. Vi anser det for naturligt at kombinere Kommunikation samt Kultur- og 1

8 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 2 Kapitel 1 Indledning og problemformulering Sprogmødestudier, fordi fagene beskæftiger sig med mange af de samme spørgsmål angående menneske og samfund, og vores teori- og metodevalg finder derfor sin anvendelse i begge fag. Vi har ikke oplevet vanskeligheder ved at kombinere de to fag, men det har været en udfordring at skulle balancere mellem fagene i forhold til deres vægtning i specialet. Dog mener vi, at specialet i sin form fremstår som en helhed og ikke som to adskilte dele. Vores motivation for at integrere de to fag er at vise fagenes anvendelighed i forhold til hinanden. Dette er noget, vi har savnet i løbet af vores studier, da Kommunikation kun har spillet en minimal rolle på faget Kultur- og Sprogmødestudier, og det samme har været gældende omvendt. Indledning og problemformulering Speciales tese er, at produkter anvendes til at skabe eller bekræfte sociale relationer med andre i kulturelle fællesskaber. Derfor vil viden og indsigt i sammenhængen mellem identitet, følelser og forbrug være værdifuldt for virksomheder til at forstå, hvilke(t) fællesskab(er) forskellige produkter indgår i. Vi befinder os i postmoderniteten, en tid der ofte karakteriseres ved social opløsning, hvorfor gruppetilhørsforhold har mindre betydning. Denne antagelse deler vi dog ikke, idet vi mener, at gruppetilhørsforhold er vigtige at anerkende, fordi mennesker er sociale væsener, der ikke kun forholder sig til dem selv. For at begribe menneskers sociale praksis og konstruering af identiteter i dag, mener vi, at det er nødvendigt at medtænke følelser. Følelser er, som vi ser det, betydningsbærende for fællesskaber i postmoderniteten og for deltageres tilhørsforhold. Fællesskaberne kan kendetegnes ved at være et kulturelt system af be- 2

9 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 3 Kapitel 1 Indledning og problemformulering tydninger, som deltagere formidler til hinanden, hvorfor vi kalder dem kulturelle fællesskaber. Det dominerende perspektiv på postmoderne forbrugere, især inden for markedsføring, er, at de er inkonsistente i deres forbrug, fordi der øjensynligt ikke eksisterer en rød tråd i deres adfærd. Vi mener, at årsagen til denne antagelse er, at mange virksomheder ikke kan identificere, hvad det er, der betyder noget for forbrugeres forbrug. I virksomhedernes søgen efter indsigt i og forståelse for dette anvender flere af dem traditionelle segmenteringsmetoder i forsøget på at klassificere forbrugerne. Det er efter vores mening oplagt for virksomheder at arbejde med kulturelle fællesskaber som målgrupper i stedet for traditionel segmentering, fordi de herigennem kan få indblik i forbrugeres incitament for at købe produkter. Ovenstående leder os frem til at spørge: Hvordan konstitueres kulturelle fællesskaber i postmoderniteten, og hvordan kan virksomheder arbejde med kulturelle fællesskaber som målgrupper som led i deres kommunikationsstrategi? Vi har valgt at dele problemformuleringen op i to, så det fremgår, hvilket fagligt perspektiv vi besvarer spørgsmålene ud fra. Første del af problemformuleringen besvarer vi ud fra et kulturelt perspektiv, mens vi i anden del primært beskæftiger os med kommunikation. De to spørgsmål skal dog ikke opfattes som isolerede fra hinanden, idet anden del af problemformuleringen trækker på de teoretiske og empiriske indsigter, vi igennem besvarelsen af første spørgsmål har opnået. Specialet har således et fælles fokus, og integrationen af fagene sker ved at undersøge individers sociale organisering i fællesskaber, og se på hvordan virksomheder kan drage nytte af denne viden og indsigt som led i en mere målrettet kommunikation. Specialets teori, empiri og praksis komplementerer således hinanden i vores besvarelse af problemformuleringen. 3

10 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 4 Kapitel 1 Specialets struktur Specialets struktur Kapitel 2 udgør specialets teoretiske fundament. Vi præsenterer i dette kapitel teoretiske perspektiver på postmodernitet, identitet, kultur, forbrug og fællesskab. Med fokus på samfundet som postmoderne vil vi beskrive postmodernitetens vigtigste karakteristika, nemlig individualisme og forbrug. I forbindelse hermed vil vi inddrage to perspektiver på markedsføring, den latinske og nordlige, i beskrivelsen af forbrugerkarakteristika i postmoderniteten. Dernæst vil vi med udgangspunkt i Stuart Hall og Kevin Hetherington give en forståelse af, hvordan individer konstruerer identitet i dag. Derudover vælger vi at inddrage socialkonstruktionisme for at understrege sprogets centrale betydning i individers identitetskonstruktioner. Med udgangspunkt i antropologerne Clifford Geertz og Grant McCracken vil vi beskæftige os med kulturelle aspekter af forbrug og den rolle, forbrug spiller for kultur. Vi vil her præsentere vores syn på kultur, ligesom vi vil tydeliggøre, hvordan forbrug er en kilde til kulturel betydning. Med afsæt i Zygmunt Bauman, Michel Maffesoli, Kevin Hetherington samt Bernard og Véronique Cova vil vi gøre rede for, hvorfor mennesker indgår i fællesskaber i postmoderniteten, samt illustrere hvordan disse fællesskaber opstår og opretholdes. I Kapitel 3 vil vi præsentere vores virksomhedscase Gad og begrunde, hvorfor netop denne virksomhed kan arbejde med kulturelle fællesskaber som målgrupper som led i deres kommunikationsstrategi. Kapitel 4 sætter rammen for valget af vores kulturelle fællesskab New Age. Vi beskriver her, hvorfor vi vælger dette kulturelle fællesskab som eksempel til at vise, hvordan Gad kan arbejde med kulturelle fællesskaber. Dernæst vil vi beskrive generelle træk ved fællesskabet New Age og placere fællesskabet i tidens kulturstrømning. Særligt vil vi her belyse den valgfrie og affektuelle karakter, der betegner New Age som kulturelt fællesskab. 4

11 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 5 Kapitel 1 Specialets struktur Kapitel 5 udgør specialets empiriske og analytiske grundsten. Vi præsenterer først en pilotundersøgelse, som danner grundlag for vores empiriindsamling. Dernæst beskriver vi, hvordan og under hvilke omstændigheder vi har udvalgt vores empiri. Med vores analysemetode, diskurspsykologi, beskriver vi, hvordan denne metode giver os adgang til de betydninger, som deltagerne i New Age-fællesskabet konstruerer. Herefter vil vi, med inspiration fra Jonathan Potter og Margaret Wetherell, vise, hvordan vi analyserer vores empiriske materiale. I analysen vil vi først vise, hvordan bestemte diskurser kommer til udtryk i alternative magasiner. Herefter vil vi gå i dybden med respondenternes italesættelser og beskrive hvordan de trækker på diskurserne. I Kapitel 6 vil vi sammenholde de vigtigste pointer fra vores teori og empiri og dernæst diskutere, hvilken samfundsmæssig udvikling der muliggør konstitueringen af kulturelle fællesskaber og herigennem besvare første del af specialets problemformulering. Kapitel 7 tager fat på anden del af specialets problemformulering. Med udgangspunkt i de foregående kapitler ser vi nærmere på, hvorfor kulturelle fællesskaber er et brugbart alternativ til traditionel segmentering af forbrugere. Med afsæt i Bernard og Véronique Cova og den latinske skole indenfor markedsføring viser vi forskellen mellem individualistisk markedsføring og markedsføring rettet mod kulturelle fællesskaber. Vi inddrager begrebet oplevelse, fordi vi mener, at oplevelser kan være med til at styrke sociale relationer imellem deltagere i et kulturelt fællesskab. Derudover kan virksomheder fastholde forbrugere ved ikke kun at sælge dem produkter, men samtidig give dem oplevelser og herved styrke produkters kulturelle værdi. For at illustrere dette giver vi eksempler, der viser, hvordan rammer for oplevelser kan skabes i forskellige brancher. Kapitel 8 vil give indblik i, hvem Gads målgrupper er, hvordan Gad markedsfører sig, hvordan butikkerne er indrettet, samt hvordan Gad ønsker at blive 5

12 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 6 Kapitel 1 Specialets struktur opfattet af forbrugerne. Afsnittet danner grundlag for en kommunikationsplan til Gad, og afsnittets formål er at opnå en forståelse af Gad som afsender. I Kapitel 9 vil vi præsentere en stikprøveundersøgelse af udvalgte forbrugeres holdning til Gad og boghandlere generelt. Kapitel 10 redegør for de overvejelser, som ligger til grund for udformningen af kommunikationsplanen til Gad. Dernæst vil vi præsentere kommunikationsplanen og de tiltag, som vi mener, at Gad bør igangsætte i arbejdet med kulturelle fællesskaber. I Kapitel 12 vil vi beskæftige os med de valideringsformer, der er relevante for specialets undersøgelse samt de betingelser, undersøgelsen har været underlagt. Kapitel 13 vil, ud fra den viden som specialets teori og empiri har givet, svare på, hvordan kulturelle fællesskaber konstitueres i postmoderniteten, og hvordan virksomheder kan arbejde med kulturelle fællesskaber som led i deres kommunikationsstrategi. Kapitel 11 vil samle de vigtigste pointer fra vores teori, empiri og kommunikationsplan og herudfra diskutere, hvordan virksomheder kan arbejde med kulturelle fællesskaber som målgrupper som led i deres kommunikationsstrategi. 6

13 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 7 Kapitel 2 Postmodernitet K a p i t e l 2 Postmodernitet I dette afsnit vil vi tegne konturerne af samfundet i dag. Vi vil have fokus på det postmoderne og inddrage de latinske og nordlige perspektiver på markedsføring i beskrivelsen af forbrugerkarakteristika i postmoderniteten. Herunder vil vi beskæftige os med spørgsmålet om individualisme og forbrug, idet disse anses for at være nogle af postmodernitetens vigtigste karakteristika. Postmoderne forandringer er tæt forbundne med det moderne samfund og dets dynamiske karakter, og vi finder det derfor nødvendigt kort at klarlægge, hvad begrebet modernitet står for. Modernitet Begrebet modernitet henviser til de sidste års udvikling i den vestlige verden. 1 Begrebets betydning varierer, men forbindes ofte med en bestemt form for tænkning og bevægelse kaldet Oplysningen, der stammer fra Oplysningstiden i slutningen af det 16. århundrede. Begrebet modernitet betegner det samfund, som dyrker det nye, og det adskiller derfor det moderne samfund fra traditionelle samfund. 2 Den industrielle produktion var noget, der virkelig løftede samfundet ind i den moderne periode, der opstod i det 19. århundrede, da arbejdet blev mere og mere koncentreret på fabrikker. 3 Eksemplificeret ved Fordismen var masseproduktion metoden, 4 og begrebet masseforbrug bruges da også til at betegne den moderne periode. Generelt kan modernitetens karakteristika opdeles i tre niveauer: 1) det filosofiske niveau, herunder etableringen af rationel orden og fornuftens regeren, 2) det epistemologiske niveau, herunder fremkomsten af videnskaberne og videnskabelig virksomhed, og 1 Belk, Dholakia, & Venkatesh 1996:236 2 Pedersen 2001:459 3 Raaij 1993:544 4 Langer 2003:239 7

14 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 8 Kapitel 2 Postmodernitet 3) det socioøkonomiske niveau, herunder fremvæksten af industriel kapitalisme og bourgeois kultur. 5 Kendetegnende for moderniteten var blandt andet, at mennesket og dets viden var i centrum, troen på objektive og universelle sandheder, videnskabernes overdømme og en forkastelse af de traditionelle metafysiske og religiøse verdensbilleder. Videnskabelig og teknologisk udvikling ansås endvidere som motor i et voksende samfundsmæssigt fremskridt og som løftestang for menneskehedens universelle frigørelse. 6 Postmodernitet Begrebet postmodernitet henfører til den begyndende eller aktuelle opløsning af det samfund, der kendetegnede den moderne periode. 7 Postmodernitet opstod som et vesteuropæisk og nordamerikansk kulturhistorisk begreb i tiden efter anden verdenskrig og beskriver den ny type samfund. Begrebet postmodernitet anvendes inden for forskellige videnskabelige discipliner. Forestillingerne om det postmoderne er flertydige; faktisk synes den eneste konsensus blandt postmodernister at være manglen på samme: 8 ( ) there appear to be (...) no postmodernist manifesto, which one could consult so as to assure oneself that one has identified its ideas properly. 9 Nogle af de karakteristika, der anses som kendetegnende for den postmoderne periode, er tabet af de moderne legitimeringsformer, opløsningen af traditioner og institutioner samt nutidens uafbrudte ekspansion og udveksling af informationer om alverdens former for virkelighed. Postmoderniteten er også indrømmelsen af, at kaos, tilfældighed og tvetydighed ikke er til at slippe af med, da idealer om orden, gennemskuelighed og entydighed har mistet deres overbevisningskraft og fremstår som illusioner. 10 Den traditionelle modernistiske betoning af fornuft, objektivitet, kontrol, subjektivitet og frigørelse forkastes til fordel for ufornuft, paradokser, usikkerhed og ustabilitet. Postmoderniteten støtter ligeledes individualitet, pluralitet, og heterogenitet Belk, Dholakia, & Venkatesh 1996:236 6 Pedersen 2001:460 7 Sarup 1988:130 8 Brown 1995:11 9 Gellner 1992:22-23 i Brown 1993:11 10 Brown 1993:26 11 Brown 1993:166

15 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 9 Kapitel 2 Farvel til individualismen Postmodernitetens ambiguitet er synlig i tilgangens relativistiske position. Relativisme indebærer, at der ikke findes et grundlag, hvorudfra man kan afgøre, om noget har større gyldighed end noget andet. Således eksisterer der ingen universel gyldig viden inden for postmoderniteten, men kun forskellige systemer af kollektiv tro betinget af specifikke gruppers interesser eller livsforhold. Der findes derfor ingen universelle standarder for validitet, sandhed og rationalitet, hvilket betyder, at al viden er produktiv og ikke en passiv afspejling af verden, og det objektivistiske perspektiv forkastes til fordel for en påstand om, at accepterede sandheder kun er én mulig version af verden. 12 Farvel til individualismen Udviklingen fra det moderne til det postmoderne og pluralistiske samfund har haft en påvirkning på markedsføring som disciplin, 13 og derfor er forståelsen af postmoderne makrosocialedynamikker og effekten af disse på individers adfærd til debat. Debattens fremtrædende parter er den latinske og den nordlige skole, der tegner forskellige konturer af postmoderne forbrugere. Den latinske skole, 14 også kaldet den sydlige skole, præsenterer et mere etnologisk og holistisk alternativ til den nordlige skoles psykologiske og individualistiske anskuelse, som ellers er dominerende indenfor markedsføring. 15 Den latinske skole afviser begreber såsom forbrugersegmenter, markedsnicher og livsstil, som alle er konstrukter, der understøttes af det nordlige markedsføringsperspektiv. Derudover afviser den latinske skole tanken om, at der eksisterer kohærente grupper af forbrugere, idet det hævdes, at sådanne er baseret på imaginære, usandsynlige forbrugerprofiler. 16 Som en logisk slutning på det modernes søgen efter frisættelse fra sociale bånd, fremhæver den nordlige skole individualisme som forklaringsfaktor på, hvorfor forbrugere har mangfoldige forbrugsmønstre. 17 Tilgangen benævnes den nordlige skole, fordi ovenstående konklusion fremsæt- 12 Brown 1994:44 13 Firat & Schultz 1997; Firat & Venkatesh 1993; Brown 1993, Cova & Cova 2002, Raaij Se Cova 1997; Cova & Cova Cova & Cova 2002:3 16 Cova 1999:4 17 Cova 1997:300 9

16 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 10 Kapitel 2 Farvel til individualismen tes oftest i de nordlige, vestlige lande. 18 Skolen anskuer den postmoderne tid som præget af social opløsning og det postmoderne individ som en nomade, der ingen, eller meget få, sociale relationer har. Begreberne hyperrealitet, fragmentering, selvets decentrering, kontraster og manglende engagement bliver fremhævet som præmisser i nutidens postmoderne samfund. 19 Begreberne anses for at være postmoderne tendenser, der sætter forbrugeren fri fra et krav om konsistens eller helhed i forbrugsadfærden eller mellem de forskellige roller, forbrugeren indtager. 20 Den latinske skole drager på den anden side den konklusion, at vores postmoderne tid ikke er individualismens triumf, men snarere er begyndelsen på dets slutning. 21 Endvidere er den førende tanke, at mennesker samler sig i fællesskaber, og at sådanne sociale, nære fællesskaber har mere indflydelse og påvirkning på individets forbrug end eksempelvis markedsførings- og reklame-indsatser. 22 Denne tilbøjelighed til at organisere sig i grupper opstår, fordi mennesket ikke ønsker at leve isoleret uden at dele eksempelvis følelser og oplevelser med andre. 23 Den latinske skole fremhæver, hvad den opfatter som postmodernitetens kendetegn, nemlig at mennesker vil vedligeholde, reetablere eller skabe sociale forbindelser. 24 Med fokus på fællesskab og følelse accepterer den latinske skole ikke den nordlige skoles forståelse af forbindelsen mellem individualisme, rationalisme, utilitarisme og universalisme. 25 Forbrug skal, ifølge den latinske skole, derfor ikke analyseres som en uafhængig aktivitet, men i stedet anskues som værende indlejret i en social kontekst. Produkter anses for at indeholde en social værdi, der er langt vigtigere end den brugsværdi, produkterne repræsenterer. 26 I denne proces opererer produkters kulturelle betydning, men produkter får en social værdi, når den kulturelle betydning anvendes til at etablere eller vedligeholde sociale relationer med andre i et kulturelt fællesskab. Vi betragter den latinske skole som værende et socialt, relevant perspektiv Firat & Schultz 1997; Firat & Venkatesh 1993; Brown Firat & Shultz 1997: Firat, Dholakia, & Venkatesh 1995:43 21 Cova 1999:4 22 Cova 1999:2 23 Cova & Cova 2002:27 24 Cova 1999:4 25 Cova & Cova 2002:27 26 Se Kultur og forbrug

17 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 11 Kapitel 2 Identitet på markedsføring, der deler vores betragtninger omkring individets incitament for at indgå i kulturelle fællesskaber, og vi vil derfor tage udgangspunkt i denne forståelse af individers forbrugsadfærd. I det følgende vil vi anskueliggøre vores syn på identitet og derved begrebsliggøre de postmoderne vilkår, som vi mener, identitet opererer under i dag. Identitet Formålet med dette afsnit er at give en forståelse af, hvordan individer konstruerer identitet i dag. Da vi forstår identitetskonstruktion som tæt forbundet med socialitet og forbrug vil vi inddrage sociologerne Stuart Hall og Kevin Hetherington til at belyse dette. Vi vælger at inddrage vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, socialkonstruktionisme, for at understrege sprogets centrale betydning i individers identitetskonstruktioner. Den omgivende verden har, ifølge Hall, stor indflydelse på konstrueringen af identitet. Han er af den opfattelse, at sociokulturelle parametre som klasse, køn, seksualitet, etnicitet, race og nationalitet i den postmoderne verden fragmenteres, og at dette har stor betydning for den enkeltes konstruering af identitet. Identitet kan således ikke på samme måde som tidligere bygges op omkring eller sammenholdes med de nævnte parametre eller med tidligere fastsatte traditioner og strukturer, hvilket, for den enkelte, ellers har dannet grundlag for et stabilt 11

18 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 12 Kapitel 2 Identitet og social interaktion selv. 27 Følelsen af ikke at have et stabilt selv refereres ofte til som decentrering af selvet, 28 og den enkelte decentreres således både fra sin plads i den sociale og kulturelle verden samt fra sig selv. Identitet og social interaktion Individet konstruerer versioner af verden i sociale, hverdagslige interaktioner, og sproget er derfor af central betydning, når det gælder identitet. Individet opnår viden og forståelse gennem kategorier, som det sprogligt (de)konstruerer, når det indgår i sociale kontekster. Det betyder, at verden kun er tilgængelig gennem disse kategorier. Når individet indgår i sociale interaktioner, anskuer det verden ud fra forskellige perspektiver og interesser, og konstruktionen af kategorier influeres derfor af de andre parter i interaktionen. Dette betyder, at det enkelte individ anskuer verden forskelligt alt afhængigt af, hvilke sociale interaktioner det indgår i. 29 Ifølge Hall besidder det postmoderne menneske ikke én identitet, men derimod en sammenblanding af flere ofte modsætningsfyldte identiteter, og identitet skal derfor anskues som fragmenteret. 30 Identitet er flydende og formes samt transformeres kontinuerligt gennem de måder, det enkelte individ indgår i den sociale verden på. Identitet er derfor socialt forankret. 31 Dette bevirker, at det enkelte menneske påtager sig forskellige identiteter på forskellige tidspunkter, og at disse identiteter ikke er samlet omkring et sammenhængende selv. 32 Til trods for dette mener det postmoderne individ ofte selv at besidde én identitet. Mennesker søger således at konstruere et biografisk narrativ, som kæder de forskellige dele af det fragmenterede selv sammen, og som kan siges at udgøre den enkeltes identitet. 33 Ifølge sociologen Anthony Giddens opretholder det enkelte menneske sit biografiske narrativ ved selektivt at inddrage begivenheder, som påvirker personen, og selvet bliver af den grund et refleksivt projekt. 34 Gennem konstrueringen af et biografisk narrativ søger den enkelte at fastholde fantasien om en indre hel Hall 1992:275; Hetherington 1998:25 28 Se Postmodernitet 29 Burr 2003:3 & 6 30 Hall 1992: Hall 1992: Hall 1992:274 & Hall 277; se også Giddens Giddens 2003: 46 & 70

19 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 13 Kapitel 2 Identitet og forbrug hed. 35 Identitet og forbrug At individet som forbruger ønsker at kunne fortælle sig selv på en sammenhængende måde kan i høj grad være vanskeligt i den postmoderne verden. Hetherington er af den opfattelse, at faktorer såsom klasse, køn og etnicitet stadig spiller en væsentlig rolle i den enkeltes liv, men at disse ikke er determinerende. 36 For det postmoderne menneske er forbrug således et redskab til at realisere personlighed, identitet og socialt liv, og forbrugeren har herigennem mulighed for at skabe og opretholde sin egen eksistens og forskellighed. 37 Forbrugeren mener derfor at kunne forene sin identitet ved at tilvælge produkter på grund af deres symbolske betydning. 38 For Hetherington må identitet dog ikke defineres udelukkende på baggrund af forbrugsvaner og livsstil. Han mener derimod, at det er nødvendigt at fokusere på selve identifikationsprocessen, hvilket vil sige at undersøge de former identifikation tager. 39 Hetheringtons opfattelse er, at det er igennem identifikation med andre, at identitet konstrueres. 40 I tråd med Hetherington lægger Hall ligeledes vægt på identifikation, idet han mener, at det i højere grad vil være givende at anvende begrebet identifikation i stedet for identitet, idet begrebet illustrerer den fortløbende proces, som identitet er. 41 Vi mener, på baggrund af ovenstående, at den konkrete, sociale interaktion spiller en vigtig rolle for, hvordan mennesker beskriver og forklarer deres syn på verden. Ligesom mennesker har multiple identiteter, som træder frem i forskellige sociale interaktioner, skifter de også holdning, alt efter hvilken relation de indtræder i. Hall og Hetherington er enige om, at det ikke er muligt at kategorisere postmoderne mennesker udelukkende ud fra sociokulturelle parametre, og vi tilslutter os dette vidensbud. Vi har i ovenstående beskrevet, at forbrug anvendes til at konstruere identitet. Vi anskuer forbrug som en kulturel handling og vil i det følgende redegøre for, hvordan produkter opnår kulturel betydning, samt hvordan forbrugere anvender denne betydning til at skabe identitet. 35 Hall 1992: Dette vil blive behandlet nærmere i Fællesskab 37 Cova 1997: Cova 1997: Hetherington 1998:28 40 Hetherington 1998:24 41 Hall 1992:287 13

20 Standard 2/10/06 10:43 AM Page 14 Kapitel 2 Kultur og forbrug Kultur og forbrug Vi vil i det følgende, med udgangspunkt i antropologerne Clifford Geertz og Grant McCracken, beskæftige os med kulturelle aspekter af forbrug samt den rolle, forbrug spiller for kultur. Hvor Geertz kulturforståelse skal anskues som det grundlæggende syn, vi har på kultur, vil vi anvende Mc- Cracken til at tydeliggøre, hvordan forbrug er en kilde til kulturel betydning. Kultur Geertz skelner i sit kulturperspektiv mellem kulturelle og sociale strukturer, hvilket er en begrebsmæssig differentiering mellem de kulturelle og sociale aspekter ved menneskets liv. Geertz ønsker med sine begreber at inspirere til dybdegående undersøgelser af specifikke situationer for at afdække kulturelle udtryksformers kompleksitet og tvetydighed. Han siger: Det kulturbegreb, jeg går ind for er i alle henseender semiotisk. Jeg tror med Max Weber, at mennesket er et dyr udspændt i et væv af betydninger, som det selv har spundet, og at analysen af kultur derfor ikke skal være en eksperimentel videnskab, der søger efter lovmæssigheder, men en fortolkende videnskab, der søger efter mening. 42 Det er dog ikke muligt for mennesket at spinde et hvilket som helst net, idet sociale strukturer spiller ind herpå. Sociale strukturer er de socialt etablerede strukturer, hvilket vil sige de eksisterende netværk af sociale relationer, som findes blandt mennesker. 43 Sociale strukturer er således selve mønsteret af social interaktion, 44 og årsagen til at flere mennesker, der indgår i den samme kultur, som udgangspunkt har et lignende verdenssyn. Kultur er for Geertz derfor et betydningsdannende net, som mennesket spinder omkring sig. 45 Ifølge Geertz skal kulturelle strukturer anskues som et system af betydninger og symboler, som medlemmer af et socialt fællesskab formidler til hinanden, og hvor social interaktion finder sted. Det er således i de kulturelle strukturer, at de holdninger, vær- 42 Geertz 1973:5 43 Geertz 1973: Geertz 1973: Geertz 1973:5 14

Integreret speciale på Roskilde Universitetscenter, Forår 2006

Integreret speciale på Roskilde Universitetscenter, Forår 2006 Målgrupper 2/14/06 11:22 AM Page 1 P E R N I L L E F E L D T - S Ø R E N S E N O G T E A W I E S E Integreret speciale på Roskilde Universitetscenter, Forår 2006 Kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV

Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV 1 2 Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV 3 Traditionel - accept Avanceret - accept Over kill - ikke accept Overraskelse 4 5 Individet i de mange kontekster = komplekse

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere