Valravn. valravn:valravn:valravn:valravn:valravn. Egtvedpigen Danser. Interview med Alsherjarsgo i Jörmundur Ingi. Runekastning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valravn. valravn:valravn:valravn:valravn:valravn. Egtvedpigen Danser. Interview med Alsherjarsgo i Jörmundur Ingi. Runekastning."

Transkript

1 1 Valravn Prøvenummer 2005 IISSN Hedensk tidsskrift om samfund og kultur Egtvedpigen Danser Interview med Alsherjarsgo i Jörmundur Ingi Runekastning

2 Tidsskriftet Valravn indhold : "Valravn - Hedensk tidsskrift om samfund og kultur" tager ikke bare pulsen på Asetromiljøet. Vi vil også være en spydspids for udbredelsen af hedensk kultur og accepten af hedenske værdier i samfundet i øvrigt. Tidskriftet er uafhængigt af organisationsinteresser, og tilstræber at dække synspunkter fra det meste af det Skandinaviske Asetromiljø. Det kultur- og samfundskritiske tidsskrift Valravn, udgives af foreningen Hedensk Daggry. Adresse: Tidsskriftet Valravn Ryttergårdsvej 16, 3. dør Farum tlf valravn@hedensk-daggry.dk Ansvarshavende redaktør: Morten Grølsted Redaktion: Morten Grølsted Lars Rønje Jack Jensen Jean Smith Christensen Mikkel Andersen Helle Holm Clausen Bo Bolander Forsidefoto: Externsteine Annoncer: Postgiro: Danmark : Sverige : Tidsskriftet Valravn udkommer 4 gange om året. Abonnement koster 200,- om året - i løssalg koster bladet 55,- kr. Dette er et prøvenummer IISSN Artiklerne i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for tidsskriftet Valravns eller foreningen Hedensk Daggrys synspunkter. side 2 side 8 side 3 side 4 side 4 side 6 side 12 side 10 side 14 Redaktørens klumme Interviews og reportager Andre artikler Teologisk debat Runesiden Anmeldelser Debat Prøvenummer Nyheder Kronik Tegneserie Aktuelt Jørmundur Ingi Ales Stene? Aktivitetsoversigt af Morten Grølsted af Valdemar Ravn Studiet af europæisk shamanisme af Anne Ferlat d Apremont Egtvedpigen danser af Valdemar Ravn At oversætte vølvens spådom 2 af Henning Kure Menneskeofring af Denis Dornoi 100 året for fundet af solvognen af Toke Ulsgode af Grølheim Runerne som orakel af Luna Heeschen Prøvenummer Dette nummer skulle gerne give en lille forsmag på, hvad du kan forvente dig af et abonnement på asatromiljøets mest seriøse tidsskrift. I spalten til venstre kan du se en oversigt over de artikler, vi har valgt at bringe i dette prøvenummer. Alle artiklerne har været Redaktørens K l u m m e bragt i ordinære numre i de 3 år, tidsskriftet har eksisteret. Ca. halvdelen af artiklerne bringer vi i sin helhed. Resten har vi af pladshensyn valgt at beskære, men de kan læses i sin helhed i de oprindelig udgaver, så længe vi har dem på lager. I spalten til venstre kan du også se nogle kategorier, som ikke er med i dette prøvenummer. I hvert nummer bringer vi nyheder fra asatromiljøet eller fra resten af verden, hvis det er noget, der har interesse for emnet. Vi har også i hvert nummer en kronik, hvor skribenter har lejlighed til at causere over et for asetromiljøet relevant emne, der ligger skribenten på sinde. Der er en fast rubrik med teologisk debat, hvor miljøet som sådan kan vende emner, der vedrører gudedyrkelsen. Endelig er der anmeldelser, hvor vi tilstræber at dække de mange kulturelle udtryk i form af musik, teater eller bogudgivelser, som udspringer fra asetromiljøet. Læserbreve bliver bragt i forkortet form i en særlig læserbrevssektion, i det omfang der er plads. Der er også en kontaktside for folk, som ønsker at opstarte blótgrupper og lign. Ligeledes er der en aktivitetsoversigt, som er gratis for blótgrupper. I nogle numre har vi også bragt en side med tegneserie. Tidsskriftet Valravn har en ambition om at dække hele det skandinaviske Asetro miljø. Da asetroen udspringer af nordisk kultur, føler vi det naturligt at styrke det skandinaviske kulturfællesskab. Derfor vil man kunne finde artikler på de tre skandinaviske sprog; norsk, svensk og dansk. Gratis annoncer: Hvis du søger kontakt til andre Asetroende fks. med henblik på dannelse af blótgrupper o.lign., kan du få en annonce gratis under personlige. Det er også gratis at annoncere for arrangementer af relevans for Asetromiljøet, fks. blót. Til det formål bringer vi i hvert nummer en aktivitetsoversigt. Tidskriftet er uafhængigt af organisationsinteresser, og tilstræber at dække synspunkter fra det meste af miljøet. Valravn blev startet i 2002, netop for at sikre en censurfri nyhedsformidling og et sted, hvor meninger, der er kontroversielle i bestemte foreninger, kan komme til udtryk. For mange læsere er netop dette, Tidsskriftet Valravns største berettigelse. 2

3 Ales stenar - et Skånsk Stonehenge På en ås med udsigt over Østersøen, nær den lille fiskerby Kåseberga ved Ystad i Skåne, står en af Nordens største endnu eksisterende skibssætninger - Ales Stene. I dag er dette Skånes uden sammenligning største turistmål. Hver sommer drager hundred-tusindvis af turister op ad en slyngende sti fra Kåseberga for at kikke på stenene. Denne trafik har efterhånden bevirket, at næsten hvert eneste hus i Kåseberga om sommeren er lavet om til enten cafe, souvenirbod eller begge dele. Mange af souvenir- og cafenavne tager naturligvis udgangspunkt i stenene som helligsted og i de forskellige kontroversielle teorier, der er om dets anvendelse. Når man er kommet op til skibssætningen, har man de sidste par år kunnet møde to forskellige hold guider. Den ene er fra Sveriges Rigsantikvar og det andet fra en uafhængig arkeo-astronom, Bob G. Lind. Disse to hold guider fortæller hver deres version af Ales Stenes alder og anvendelse. En strid, der også har gået i svenske medier og på internettet. Navnet Ales Stene er traditionelt blevet forklaret som, et stenmonument til ære for vikingehøvdingen, Ale, der havde planer om at bygge en havn i Kåseberg. Der findes imidlertid ikke nogen optegnelser, hverken på runestene i området eller i andre kilder, der omhandler en vikingehøvding ved det navn. Navnet Ale er dog at finde på Glavendrupstenen på Fyn og nævnt i Snorres Edda som en variant af gudenavnet Vale. Det er også blevet hævdet, at Ale kan komme af det gotiske ord Als, der betyder tempel eller af Valdemar Ravn helligdom. På den måde kan Ales Stene betyde tempelstene eller helligdomsstene. Nogle forskere mener, at det kommer af ordet ås, der betyder højderyg og derved skulle hentyde til, at stensætningen ligger på Kåsebergsåsen. Den lokale folketradition har også en historie om, at skibssætningen skulle være bygget af jætten Vold, ved brug af trolddomskunster. Kirkens folk har ikke brudt sig om historier om jætter eller hedenske stormænd og har derfor brygget en historie om, at der var tale om et gravmonument til en forhistorisk biskop Urban. Andre har slet og ret kaldet stedet for hedestenene. Skibssætningen Ales Stene består af 59 nøje udvalgte stenblokke på mellem 500 og 1800 kilo. Det er dog ikke helt klart, hvor mange af stenene der oprindeligt var en del af skibssætningen, eller om der mangler nogle. De fleste af stenene er vandreblokke fra istiden, der formodentlig er fundet i området omkring Kåseberga. Nogle af stenene, bla de to stævnsten, er af en sandstensart, Hardeberga-sandsten, der kun forekommer langs kysten syd for Simrishamn, ca. 20 kilometer væk. Hvor gammel skibssætningen er, og nøjagtigt hvordan stenene oprindelig har været anbragt, vides ikke. Dens alder har været omdiskuteret og den har inden for de sidste 100 år været restaureret flere gange, hvilket besværliggør dateringen. Af de 58 sten som i dag er tilbage, er det kun 16, der står på sin oprindelige plads. Der er foretaget 7 C14 dateringer af materiale fundet i og omkring stensætningen. De 6 af dem er dateret til yngre jernalder, én så tidlig som overgangen mellem yngre stenalder og bronzealder. De fleste af dateringerne er gjort i forbindelse med de sparsomme rester af brændgrave. Det beviser i hvert fald, at stedet har være brugt til begravelser i yngre jernalder. En datering fundet under en af de sten, som ikke har været flyttet, daterer rejsningen af denne sten til ca. år 600. Et sodlag på fem sten fra et ildsted tæt på skibssætningen viste sig dog at kunne dateres så langt tilbage som til år 3300 fvt. Selv om denne datering ikke i sig selv siger noget om skibssætningen, men udelukkende, at der har været tændt bål på stedet en gang i yngre stenalder, er denne forskel blevet del i striden om, hvornår Ales Stene blev opført. Skibssætninger findes, i følge rigsantikvarieembedet i Stockholm, nemlig fra to perioder i Nordens historie. Den første periode var i yngre bronzealder/ældre jernalder (fra ca fvt. til 500 fvt.) Den anden i yngre jernalder (fra ca. 500 evt. til 1000 evt.) En anden ejendommelighed ved Ales Stene kunne nemlig godt tyde på, at den tilhører den første periode. I modsætning til de fleste andre skibssætninger i Norden, har Ales Stene i hver ende en stor stævnsten og en såkaldet ror-sten. Denne form minder mere om de skibe, man finder på helleristninger fra bronzealderen og som man kan se på den på Nationalmuseet udstillede Hjortespringbåd. Denne bådtype var i brug gennem hele bronzealderen og første del af jernalderen frem til omkring år 0 (+/- 200 år). Der er altså endnu ingen datering, der kan indikere, at Ales Stene skulle være opført i bronzealderens skibssætningsperiode. Derfor antager de fleste forskere opførsels-tidspunktet til det, der i Sverige kaldes tidlig Vendeltid, ca. år fvt. Man kan naturligvis ikke udelukke, at monumentet kan være ældre, og at dateringen til Vendeltid i såfald indikerer, at det er blevet restaureret eller ombygget på den tid. C14 dateringer viser i hvert fald, at stedet er blevet benyttet til gravlæggelser i Kopi af Hjortespringbåden 3

4 100-året for fundet af Solvognen Lørdag den 7. september 2002 fejredes Solvognen med et stort anlagt festprogram ved Højby i Odsherred. Trundholm kommune havde i samarbejde med arkæolog Eric Zehmke, museumsinspektør Arne Hedegård, og Flemming Hansen fra Odsherred teatercenter, forberedt festlighederne, der startede om eftermiddagen med lurblæsere, folkedans, ridderopvisning af Ulfborgens venner, og meget mere. Kort før solnedgang startede fejringens højdepunkt. Et optog med lurblæsere, godtfolk, og krigere. Alle iklædt rekonstruktioner af bronzealderens dragter. På en stridsvogn stod en ung slank pige, og virkede usikker på, hvad der skulle ske med hende. Hun blev nu ført ind i den store kreds af mennesker, og sat på et tæppe. En shaman og flere sejdkvinder begyndte at danse omkring hende til deres trommer. Ales stene fortsat... folkevandringstiden, nogle hundrede år før Vendeltid. Der er mange ting der tyder på, at stenene oprindelig har været en del af ét eller flere andre storstensmonumenter. På nogle af stenene findes nemlig de såkaldte skålgruber. Disse skålgruber kan ikke umiddelbart danne baggrund for nogen tidsfæstelse, da de har været lavet siden yngre stenalder og været i brug til ofring af bla. smør helt op til vor tid. En del af skålgruberne befinder sig imidlertid under jordoverfladen på den nedgravede del af stenen og kan derfor ikke havde være benyttet i forbindelse med Ales Stenes nuværende udformning. Nogle forskere har foreslået, at stenene, som skibssætningen er bygget af, er blevet plyndret fra dysser og jættestuer i området. Det er næppe sandsynligt for skålgrubestenenes vedkommende. De må nødvendigvis komme fra en placering, hvor de har været frit tilgængelige for de mennesker, som har ofret smør eller andet i dem. Historien I gennem tiderne har skibssætningen ført en omtumlet tilværelse. Det vides ikke med sikkerhed, om der har være andre skibssætninger i tilknytning til den. Ales Stene nævnes første gang... Resten af artiklen kan læses i november nummeret 2004 af tidsskriftet Valravn Himlen begyndte at mørkne. Ude i vest, over havet, hang en enkelt runeformet sky, og spejlede solens sidste stråler. Ritualet var ved at være til ende. Pigen var nu indviet, og dansede med de øvrige sejdfolk. Så blev der røre i mængden, da lurblæsere og mænd banede sig vej. Den smukke gyldne kopi af Solvognen blev roligt båret ind i kredsen. Sejdfolkene lukkede den hellige cirkel med et vers, der påkaldte cirklens kraft til liv, lyst, og god høst. Langsomt begyndte processionen med solvognen forrest at bevæge sig ned mod mosen. Solvognen var omgivet af lurblæsere og hjelmklædte høvdinge. Al bronzen var nypudset og skinnede smukt i faklernes skær. Soldanseren Anni Brøgger gik med elegante vuggende trin bag vognen. Ved bakkekammen ned til mosen standsede de fleste. Kun de indviede måtte fortsætte på Solvognens rejse tilbage til Guderne. Faklerne kunne ses som glødende lyspunkter mod mosens mørke, mens optoget langsomt bevægede sig gennem natten. Et kort øjeblik var der kun mørke. Så blussede et kæmpe solhjul op nede i mosen. Den ene fjerdedel af det 20-30m store hjul, var adskilt fra resten, præcis som et af de oprindelige hjul på Solvognen. Ilden lyste klart op, og røgen bølgede hvidt lysende mod himlen. Da svævede en stor rovfugl, lysende hvid, ind over solhjulet og forsvandt ud i mørket på den anden side. Tavse stod folk, og følte den kraftfulde skønhed i øjeblikket, mens optoget kom tilsyne Nu om dage er folk interesseret i shamanisme som de kender fra bøger af Carlos Castaneda og Michael Harner. De praktiserer endda deres trommekurser uden den fjerneste ide om, eller forståelse for den lokale kulturelle sammenhæng, Shamanismen traditionelt praktiseres i. Det er som regel en blanding af traditionelle elementer på den ene side og New Age-teknikker som Holotropisk vejrtrækning på den anden. I forbindelse med oprindelige religioner er det naturligvis mere interessant at beskæftige sig med en form for shamanisme, der er mere i overensstemmelse med en ægte tradition. Ikke kunstigt skabte traditioner. Det første skridt på vejen er at betragte Europæiske myter sagn og at finde de mulige rester af shamanisme, de indeholder. Vi kender allerede myten om Odin der hang i Yggdrasil, men studiet af den indoeuropæisk verden er rigt på ting omkring dette emne. Når det gælder det europæiske Rusland er igen på vej tilbage fra mosen. Desværre begyndte nu et elendigt musikalsk indslag. Den der stod for det, havde valgt melodi og instrumenter, der normalt kun høres til dukketeater i børnehaver. Heldigvis fik rædslen en ende, og afløstes af en sangerinde, der med sine smukke nordiske toner, bandt fortid og nutid sammen. Stemningen kom tilbage, og højt over det brændende Solhjul, krydsede et stjerneskud himlen. Folk begyndte at bevæge sig op på bakkekammen, for at se en stor skibsfigur blive antændt. Blændede af flammerne fra skibet på stilladset, så de ikke, hvad vi, der blev tilbage så. På himlen tonede en lysende tåge frem i nord. Tågen blev til fine bånd af lys, der bølgede frem og tilbage på himlen. Det var nordlyset, Ulls lys, der hilste Solvognens genofring. Det varede nogle betagende minutter, så forsvandt det så pludseligt, som det var kommet. Resten af aftenen foregik i det store telt med dans af Anni Brøgger, og koncert med bl.a. Gny, der spillede fængende middelaldermusik. Festlighederne var velbesøgte. Alene til Solvognens ofring var der over hundrede mennesker. Men hvor mange der opfattede vigtigheden af det hedenske ritual, og hvor mange der blot ville underholdes, får vi nok aldrig at vide. Toke Ullsgode Til studiet af europaeisk shamanisme Rusland som eksempel. af Anne Ferlat d Apremont det nemt at se, hvordan der må have kunnet eksistere en form for shamanisme der på grund af beliggenheden. Placeret, som Rusland er, mellem Finland og Sibirien; to områder, hvor shamanisme er kendt, undersøgt og endda endnu eksisterende. Det kan måske være nyttigt at genkalde sig de funktioner, shamanen har i traditionelle samfund: 1. Shamanerne er helbredere; folk antages at blive syge, fordi deres sjæl har forladt dem eller fordi de er besat af en ånd, som det er nødvendigt at jage bort. 2. Shamanerne sikrer en god høst og god jagt gennem forbindelser med ånderne. 3. De har kontakt til de døde som er guider for sjælen i Den Anden Verden. 4. Shamanerne kender fortiden og fremtiden og kan forudse fremtidige hændelser. 5. De har overnaturlige evner i form af at kunne udholde ekstrem kulde og varme. 4

5 6. De er ceremonimestre: De udfører forskellige riter i forhold til, hvad der er nødvendigt på et givent tidspunkt. 7. De kender til planternes egenskaber og tolker tegn givet gennem dyr. De er selv i stand til at antage dyreform. Hjælpeånder støtter dem i dette. 8. Deres handlinger beskrives som at deres sjæl stiger opad, i takt med, at de klatrer højere op i et træ, som repræsenterer den kosmiske akse. 9. De bruger symbolske instrumenter, som trommer, og bærer særlige dragter med stærk symbolsk betydning. genkalder os, at nogle folk i Sibirien talte tyrkisk, står sammenhængen straks klar. Baba Yaga har også et kosteskaft. På russisk kan sådan et kaldes to ting: metlo, det simple kosteskaft og venik, kosteskaftet af birketræ, det træ som traditionelt henføres til shamanerne. Det repræsenterer den kosmiske akse, så vi kan altså der af udlede, at Baba Yaga bevæger sig mellem verdenerne gennem denne akse. De bliver indviet, men indvielsen giver dem ikke alle de ovennævnte evner. De må, afhængig af deres evner til at kommunikere med ånderne og helbrede folk, vinde en særlig kraft. Det første element, der kan give os et billede af en slavisk shamanisme er Baba Yaga. Hun er arketypen på en heks i den slaviske sagnverden. "Baba" bruges som betegnelse for en gammel kvinde i Rusland og lærde mennesker opgiver forskellige etymologiske betydninger af ordet "Yaga : Frygt, rædsel, slange og vrede. Hun er også blevet sat i forbindelse med Dødsgudinden. Et andet etymologisk forslag har at gøre med det at skrige, hvilket er interessant set i relation til de shamanistiske ritualer, hvor shamanen bliver besat af en ånd som skriger igennem ham. I nogle eventyr har hun kun ét øje, hvilket er et interessant karakteristika, da det er et tegn på visdom. Hendes hus står på et hønseben. Det kan vi drage en parallel til visse sibiriske kulturers tro på, at benet er det væsentligste opholdssted for sjælen.at det drejer sig om benet, er ikke bare en tilfældig detalje, da knæet havde en religiøs betydning. Folk troede at kroppens styrke var koncentreret i det. På russisk, som på fransk, har ordene "generation", pokolenie, og knæ, koleno samme rod. Shamanen er stifinder for de døde, og hvis han ikke kan klare dét, kan sjælene ikke genføde sig selv, og fremtidige generationer kan ikke fødes. Baba Yagas ben afspejler denne forbindelse mellem knoglerne og sjælen, som må vende tilbage. I sagnene må helten klare indledende prøver, hvor Baba Yaga dirigerer ham. Hun fremstår i form af den ældre shaman, som indvier yngre shamaner. Helten møder, før han ankommer, heste, som hjælper ham. Det psyko-symbolske aspekt af hesten er velkendt. Den leder helten imod en anden verden, hvilket symboliseres med den skov og den hytte, omgivet af kranier, hvor Baba Yaga bor. I sibirisk shamanisme vises den tromme, som hjælper shamanen til at falde i trance, som en hest. Baba Yagas transportmiddel er en kedel, som i sig selv symboliserer viden. I det sibiriske epos skal helten erobre en magisk kedel i de underjordiske riger. Det er interessant, at det tyrkiske folk gav helte og byer navnet "kazan" som betyder "kedel". Hvis vi Heksekunst i Rusland er også en god ledetråd, når det gælder shamanisme i Rusland. De ord, som bruges for en heks, er meget interessante, eftersom de relaterer sig til visdom og evnen til at se, som for eksempel i ordene vedun og vedunja. De har samme rod som druide, det engelske witch og vedas, som repræsenterer al visdom for hinduerne. Kudesnik en er magikeren; rødderne for hans verdensforståelse er ideen om renhed og ideen om straf. De kan ses som former for indvielse. Selve heksenes funktioner og deres evner i Rusland, som i det øvrige Europa, er forskelligartede: De kan antage dyreskikkelse, påkalde regn og kende fremtiden og fortiden. De kan også have et særligt forhold til de døde. Vejen til at blive heks er lig den for at blive shaman: De har sære drømme og går igennem en smertefuld krise. De bliver syge. Sygdommen bliver forklaret i vendinger som viser, at den er forbundet til, at de er åndeligt aktive. Andre shamanistiske kendetegn er tilstede i nogle epos og sagn for eksempel Historien om Igors Felttog*. Indledningen til dette epos fremfører en sang af Bojane, guden Volos sønnesøn. Det fremgår, at Bojane besidder profetiske evner og er i stand til at omskabe sig til et dyr. Han spiller gousli, et magisk instrument for russere og ukrainere, på linje med harpen hos kelterne. Traditionelt synger shamanen for at påvirke jagtlykken og fordrive sygdommen. Bojane har adskillige inkarnationer: en ørn på himlen, et egern i et træ og en ulv på jorden. Vejen gennem disse planer ligner den shamanistiske opstigning. Mange afsnit afslører shamanistiske kendetegn. De landlige festivaler er fulde af shamanistiske detaljer: Først og fremmest holdningen til forfædrene og de riter som viser en stærk tilknytning til dem. Igen tilbage i slutningen af 1800-tallet Russal naja-ugen lige før trinitatis, lader til at være den som mest repræsenterer shamanistiske særpræg, i og med at der var tradition for at bringe et birketræ til landsbyen og forme det yderste af dets grene som kroner. Russal naj-ugen var hellig uge for russal ka, en kvindelig vanånd, en inkarnation af det døde barn i den førkristne folketro. Folk dansede og sang omkring birken og ved slutningen af festlighederne blevet det skåret og smidt på en mark for at give det styrke. Kronen blev brugt til at praktisere guddommeliggørelse. Det sidste aspekt, vi vil nævne, er at der før revolutionen stadig er meget stærke forhold til ånder, særligt med troen på de rene og urene ånder og den opfattelse, at høsten afhang af deres gode vilje. En Russisk man satte således sit forhold til ånderne over alt andet, endda over selveste Gud. Et udtømmende studie af europæisk folketro og traditioner vil være nyttigt til at vise shamanismeinteresserede at interessante kilder til viden også findes i Europa. Vanskeligheden er naturligvis den praktiske anvendelse, men det er en helt anden historie. * Fortællingen om Kiev fyrsten Igor Svyatoslavich og hans mislykkede felttog i 1067 mod den Turkomenske Polovtsi stamme, er en af de tidligste literære slaviske dokumenter. Beretningen har senere dannet baggrunden for en Opera af Alexander Borodin. RED. Artiklen har tidligere været bragt i WCERs nyhedsbrev The Oaks (Egene) 5

6 Egtvedpigen danser jeg havde en drøm - Jeg havde en drøm om dig, Egtvedpige. Du vågnede af din 3000 års skønhedssøvn, Og du dansede for mig en smuk og ceremoniel sol- og frugtbarhedsdans. Dit snoreskørt, på een gang både dækkende og æggende, bevægede sig så fint og let over dine dansende hofter. Dit bæltespænde strålede som et solsymbol på din mave. Det var som om dine cirklende bevægelser var forbundet til selve universets livscirkler. I din hånd bar du en lille røllike. Sådan beskriver Anni Brøgger Kjeldsen det drømmesyn som satte det hele i gang. Egtvedpigen er kendt af de fleste Danskere som et af de bedst bevarede gravfund fra bronzealderen. Hendes grav hører til den gruppe af bronzealder begravelser, som kaldes egekiste-grave. Når denne gruppe fund er så godt bevarede, skyldes det den måde gravhøjen var konstrueret på. Rundt om kisten var der stablet græstørv og over det hele var lagt et lag af al-holdigt engjord (Al er en jernforbindelse). Denne al havde dannet en kappe, som isolerede den underliggende gravhøj og skabte et surt og iltfattigt miljø, omtrent samme måde som moselig er bevaret på. Den sure jord har gjort, at alle knogler er opløst, men hud, hår, negle og andre bløde organiske genstande, her iblandt hendes dragt, er bevaret. Med sig i graven havde hun en lille barkæske, som indeholdt en syl og en ulden snor med knuder af kohale hår. I fodenden stod en barkspand med en udtørret drik, formodentlig mjød, som indeholdt pollen fra 55 forskellige urter. I en tøjbylt ved venstre ben lå de brændte knogler fra et 6-7 års barn. Barkæsken med sylen og uldsnoren indeholdt også nogle af barnets kranieknogler. Den unge kvinde, som havde været ca. 18 år da hun døde, lå svøbt i et uldent tæppe og derpå pakket ind i et koskind med hårsiden ind ad. Oven på ultæpppet, ved pigens venstre knæ fandt man en blomstrende røllike. Når Egtvedpigen har facineret både forskere af Valdemar Ravn og lægfolk, er det ikke fordi hendes grav var særligt rig på ædelmetaller eller andre genstande, som kunne tyde på højstatus. En af de mest bemærkelsesværdige ting ved Egtvedpigen er hendes dragt. Den består af en stumpet trøje, der fremhæver maven, et bælte med et stort rundt bronzespænde og ikke mindst et snoreskørt. Skørtet er 38 cm langt og 1,54 m bredt. Det er fremstillet af parvis snoede uldsnore, som forneden samles med en tværgående snoning, oven for de nedhængende løkker, der afslutter skørtet. Foroven er de fæstnet i et toskaftvævet bånd. Båndet fortsætter 46 cm til den ene side og 10 cm til den anden, hvilket tyder på, at det har fungeret som bindebånd. Skørtet var viklet to gange om livet, så livmålet viser 73 cm. Da det er 13 cm mere end bæltets livvidde, må det havde hængt løst på hofterne under taljehøjde. Bronzespændet er af den velkendte art fra den ældre bronzealders kvindegrave. Bæltet er 2 cm bredt og 175 cm langt. Den en ende afsluttes i en kvast, den anden ende er bukket om til en løkke. Det var bundet med en halvsløjfe og viser et livmål på 60 cm. Som hun lå med dragten i kisten ser det ud til at være båret med en løst hængende bluse, bælte om midjen og snoreskørtet svøbt om hofterne. Egtved skørtet er vores eneste fuldstændigt bevarede snoreskørt. Flere ting tyder dog på, at det ikke har været unikt. I en anden egekiste grav fra Borum Eshøj fandtes rester af et netværk, som nogle Arkæologer tolker som rester af et snoreskørt. Også fra Holsten findes resterne af et skørt, fremstillet på samme måde som Egtvedpigens. Fra Hagendrup i Holbæk Amt findes resterne af en snoreskørtslinning, hvorpå der var fastgjort en række små rør af bronzeblik. I et antal af ca. 30 kvindegrave fra ældre bronzealder, har man fundet rækker af sådanne små bronzerør liggende hen over kvindens underliv. Arkæologerne antager, at man har pyntet snoreskørtet med disse rør. Midt i bronzealderen indførte man lig-brænding, som i sagens natur ikke efterlader beklædningsgenstande af tekstil. Noget tyder dog på, at snoreskørt også har været i brug i yngre bronzealder. Dels har man fundet nogle depotfund med bronzerør til snoreskørter, også fra yngre bronzealder. Dels har man fundet et antal små statuetter forestillende kvinder i snoreskørt. Disse små figurer har alle nøgen overkrop og ring om halsen. Hidtil har arkæologerne været af den opfattelse, at disse snoreskørter har været hverdagstøj for unge piger i bronzealderen. En rituel danser Anni Brøgger Kjeldsen har den teori, at Egtved pigen i virkeligheden har været en rituel danser - en slags præstinde og viis kvinde. Det er en teori, som oven i købet har vundet anseelse hos Nationalmuseets bronzealdereksperter. Anni Brøgger Kjeldsen fra Træden nær Brædstrup ved Horsens er til daglig sygeplejerske på Silkeborg Sygehus. Hun er også professionel mavedanser og underviser i orientalsk mavedans. I sin fritid har hun også beskæftiget sig med urter og holistisk tankegang. Drømmesynet I virkeligheden er Anni Brøgger Kjeldsens teori om Egtvedpigen mere end blot en teori. Det er en historie, der handler mere om at lytte til sine drømme, sanser og intuition frem for sin fornuft, og om mod til at begive sig ud på dybt og ukendt vand. I fåråret 1999 havde Anni en mærkelig og forunderlig drøm, der virkede meget stærkt på hende. I drømmesynet så hun Egtvedpigen danse en ceremoniel sol- og frugtbarhedsdans for sig i sit snoreskørt. Bæltespændet strålede som et solsymbol. Ved det æggende snoreskørt og pigens mange cirkelbevæ-gelser følte Anni sig forbundet til frugtbarhed og verdensaltet. Under dansen havde bronzealder pigen en lille røllike i sin hånd. Hun blev meget optaget af denne drøm, og lod sig efterhånden føre ad Egtvedpigens sti. En sti, der førte til en række pudsige hændelser. I dag opfatter Anni Brøgger Kjeldsen Egtvedpigen som en budbringer fra forfædrenes oldtidskultur, om at ære og værdsætte Jorden og dens liv. Før denne drøm havde Anni ikke noge sær- 6

7 7 ligt forhold til bronzealderen. Hendes viden om Egtvedpigen, som hun iøvrigt ikke har beskæftiget sig med siden skoletiden, forekom hende noget fjern. Den eneste plausible forklaring, hun kan finde er, at hun i egenskab af orientalsk mavedanser ofte har spekuleret på, om vi i den danske oldtidskultur også har haft en dansetradition, der kan måle sig med den 5000-årige Ægyptiske dans. Nationalmuseet Da hun ca. en måned senere under et orientalsk dansekursus i København har en frieftermiddag, beslutter hun sig for at gå på Nationalmuseet og se lidt nærmere på Egtved-pigen, som nu ligger der. Anni bemærker sig, at der er stor forskel på de bronzealderfund, der ligger ved siden af Egtvedpigen. Skrydstruppigen, der var omtrænt jævnaldrende og fra samme tid som Egvedpigen, har et langt og tætvævet skørt, der dækker fra taljen til fødderne. Der var ikke noget stykke med bart der. Det var alså ikke alle bronzealderens kvinder, der gik lige udfordrende klædt. Skrydstruppigens frisure og hendes smykker vidner også om, at hun, i modsætning til Egtvedpigen, har været en velhavende kvinde. Alligevel har Egtvedpigen fået en lige så fornem gravhøjsbegravelse. Æren måtte alså skyldes noget andet. Tilfældigvis var der lige netop den dag en særudstilling om bronzealderen, og hun beslutter sig for at følge med en omvisning, som netop er igang. Hun bemærker sig med forbløffelse, at den kvindelige omviser har en kopi af Egtvedpigens skørt i hånden. Da omviseren fortæller om Egtvedpigen og skal til at demonstrere, hvordan skørtet har siddet, vælger hun tilfældigvis Anni ud af mængden og binder skørtet om hendes hofter. Mit hjerte springer et slag over. Her var jeg kommet for at besøge Egtvedpigen og så vælger hun lige mig. siger Anni. Alle lyde smeltede sammen og hun blev et med Egtvedpigens snoreskørt. Anni kan slet ikke dy sig for at tage et par dansetrin, og hun oplever drømmesynet igen. Efter omvisningen spørger hun omviseren om Egtvedpigen har været danser, men får et negativt svar. Samtalen udvikler sig dog og Anni får lejlighed til at fortælle om sin drøm. Da hun iført snoreskørtet viser dem, hvordan pigen i drømmen dansede, bliver flere af Nationalmuseets medarbejdere interesseret i historien. Det hele ender med, at de spørger, om hun ikke vil låne en kopi af Egtvedpigens bluse, bælte og snoreskørt med hjem for at afprøve teorien. Overrasket og dybt beæret svarer hun ja tak. Det er ikke hver dag, at man kommer lige ind fra gaden og får lov at låne Nationalmuseets ting. Afprøvning Da hun kom hjem, prøvede hun tøjet af i forkellige hverdagssituationer. Det blev hurtigt klart, at skørtet ikke egner sig til husligt arbejde. Alt hænger i, køkkenredskaber, grene osv. Hun gik også rundt med sit spædbarn ved hoften, hvor han fik tæerne viklet ind i skørtesnorene. Desuden kan man ikke sidde på hug i det, eller bukke sig. Det er det alt for kort og stramt til. Det store spænde gør det også besværligt at bukke sig ned. At samle brænde eller plukke urter har med andre ord været vanskeligt at foretage sig iført et sådant snoreskørt. Derimod har det været fortrinligt at danse i. Allerede da jeg tog de første dansetrin iført skørtet, kunne jeg mærke, at snorene faldt utroligt flot, når man bevæger sig fortæller Anni Brøgger. Det store runde bæltespænde falder også fint på en dansende mave og understreger symbolikken i cirkelbevægelserne. Dansen Hun gik så i gang med at koreografere den dans, som hun havde set Egtvedpigen udføre i drømmen. Det endte med at blive en dans på 9 1/2 minut. Det sværeste var dog at finde noget musik til dansen. Musik fra bronzealderen er ikke noget man køber i den nærmeste pladeforretning. På biblioteket fik hun bibliotekaren til at finde noget musik spillet på bronzealderlure, men det kunne hun ikke bruge. Hornmusik er sædvanligvis ikke noget, der indbyder til dans. Til sidst fandt hun dog noget med den Svensk/ Finske folkemusik gruppe Hedningerna, som hun tilfældigt havde hørt i radioen. Egtvedpigens dans var født på ny, og blev godt modtaget, da den, på foranledning af Nationalmuseet, blev forevist for arkæologer og historikere. Bronzealdereksperten Flemming Kaul, som er kendt for teorien om solens vandring fra skib til hest, slange og fisk, udtaler: På grund af denne drøm, må vi tænke nyt om Egtvedpigen. Det er dog ikke overalt, at hun er blevet modtaget lige positivt; i dele af pressen er det blevet fremstillet som om Anni Brøgger Kjeldsen mener, at Egtvedpigen var mavedanser, hvilket for nogle kunne give et plat og simpelt indtryk - måske endda kaste et useriøst skær over hendes teori. Anni Brøgger Kjeldsen mener ikke, at Egtvedpigen bare lavede bevidstløs underholdning. Jeg opfatter rituelle danse som noget helt andet. At hun var en slags shaman - stammens vis-kvinde! siger hun. Det faktum, at hun fik en begravelse, der var en høvding værdig, antyder, at hun var noget særligt. Også rølliken, som Egtvedpigen fik med i graven og som Anni så i sin drøm, passer ind i den sammenhæng. Rølliken er en skattet lægeplante, og kan også anvendes ved fremsigelse af spådomme. Anni Brøgger Kjeldsen har siden optrådt mange steder med Egtvedpigens dans. Med på listen er Lejre Forsøgscenter og Hvolris Oldtidspark. Hun har endda også danset ved gravhøjen i Egtved, hvor Egtvedpigen oprindeligt lå. Hvis nogen har lyst til at flette en Egtvedpigedans ind i sine Asetroritualer, - mange af os regner jo stenalderens og bronzealderens religion med til vores oprindelige tro - så holder Anni Brøgger Kjeldsen foredrag rundt om i hele Danmark. Dog mest i det Jydske. Hun har lavet en video af 1 1/2 times varighed, der samler relevante klip om teorien, bl.a. hvor hun danser for Prins Henrik og Dronning Margrethe i Hvolris Oldtidspark. Videoen er mest beregnet til undervisnings brug. Anni Brøgger Kjeldsen har også skrevet en bog om sin teori omkring Egtvedpigens dans. Både foredrag, bog og video kan rekvireres ved at kontakte hende selv på

8 Interview med Alsherjarsgo i : Jörmundur Ingi, [DD]: Hvem er du? [Ingi]: Jeg blev født i Island i 1940 og var så heldig at blive del af en stor familie, idet både mine bedsteforældre og min oldemor også boede under samme tag. Jeg tror faktisk, at dette fik en ret stor indflydelse på mig. Min oldemor satte sig med mig på skødet og snakkede med mig fra jeg var ca. 3 måneder gammel, med det resultat, at jeg kunne tale, langt før jeg var et år gammel. Og jeg havde lært hele den officielle salmebog, da jeg var bare to år gammel - sammen med en masse andet, hun lærte mig. Hun gjorde bare, som mange gamle kvinder gør, snakkede, snakkede, snakkede. Jeg kan ikke bevidst huske meget af det, hun fortalte mig, men jeg er sikker på, at det ér der, et eller andet sted, og jeg bruger det i mit arbejde. Jeg snakkede simpelt hen bare som en gammel kvinde, og før eller senere kommer ideerne frem - de ér der, et eller andet sted. af Denis Dornoy Med hensyn til skolegang: jeg gennemgik grundskolen og kom derefter på Teknisk Skole. Jeg tog siden til Danmark i et par år på en Teknisk Skole. Jeg ville være arkitekt, men skolen i Danmark gik ikke så godt i spænd med mine ideer, og jeg klarede mig heller ikke så godt her. Derefter tog jeg hjem og begyndte at arbejde for Stadsarkitekten. Efter nogle få år indså jeg, at det nok ikke var, hvad jeg ønskede at beskæftige mig med. Jeg begyndte at studere sprog og kunst, og det fik jeg heller aldrig gjort helt færdig, fordi jeg ikke var interesseret i at få eksamen. Jeg var interesseret i at lære noget. Så derfor arbejdede jeg med skulpturer, malede en smule og studerede filologi på Islands Universitet, lærte alle mulige sprog, som jeg naturligvis for længst har glemt - men en lille smule er dog stadig intakt, det dukker op fra tid til anden. Da jeg var omkring 17 år gammel, spekulerede jeg på at blive Asatro, eller rettere sagt, jeg besluttede, at jeg var Asatro, da jeg var 17 år gammel. Det havde plaget mig hele livet. Jeg ville bare være Asatro. Jeg har ikke den ringeste anelse om hvorfor - både mine forældre, bedsteforældre og min oldemor betragtede sig som kristne. Men de gamle traditioner om hekse, de usynlige folk og væsenerne, der bor i hver eneste klippe og overalt i naturen var i høj grad blevet en del af min opvækst - som for de fleste islændinge. Jeg kom derfor til den konklusion, at dette var, hvad jeg troede på, og ikke hvad jeg havde hørt i kirken, selv om jeg havde været meget interesseret i religion, dengang jeg blev konfirmeret, som vi bliver i Island, når vi er fjorten år gamle. [DD]: Så du altså konfirmeret? [Ingi]:Jeg blev konfirmeret, ja. Jeg havde læst Biblen mere end en gang. Og folk blev faktisk en smule bekymrede. Islændinge bliver bekymrede, hvis man interesserer sig for meget i Kristendommen. De betragter ganske vist sig selv som kristne, men hvis nogen bliver for interesserede i kristendommen, bliver de bekymrede. De mener, at det er usundt (latter). Jeg tror, at jeg var den eneste person i gruppen, der havde læst Biblen, da vi startede. Præsten, som var en kær, gammel gut og en god ven af familien, begyndte at stille mig spørgsmål. Jeg svarede ham hver gang, at jeg desværre ikke kunne studere derhjemme, at jeg desværre ikke kunne huske det og så videre. Han svarede altid: Jovist, kan du huske det, du ved det godt. På denne måde slap jeg nemt igennem - jeg skulle aldrig besvare nogle spørgsmål. Og i forbindelse med selve højtideligheden fortalte jeg ham, at jeg ikke engang kendte Fadervor i Island er der tradition for, at hvis du er for dum til at kunne noget om helst, kan du blive konfirmeret, hvis bare du kan Fadervor. Den gamle præst sagde, at så måtte vi jo klare det på anden vis. Jeg havde prøvet alt for at undgå det, men konfirmationen løb af stabelen som vanligt. Bagefter, ved den traditionelle fotografering, så jeg så sur ud, at min mor gemte billederne, og ingen har nogen sinde set dem! Jo, jeg gennemførte konfirmationen, men jeg tror, at jeg allerede på dette tidspunkt var overbevist om, at jeg var Asatro. Jeg besluttede simpelt hen, da jeg var sytten, at jeg var Asatro. Der skete ikke noget særligt, jeg havde det bare bedre med den beslutning. Jeg begyndte med det samme at få kontakt med andre for at danne en Asatroforening, men uden held. I Island kunne man ikke dengang sådan gå rundt og fortælle folk om sin religion, og om hvad man troede på. Sådan noget var så personligt, at de, der talte om religion, blev anset for at være en smule skøre. Jeg har lige nu en meget misundelsesværdig position, idet jeg kan tale om religion hele dagen, hvis jeg har lyst, simpelt hen fordi 8

9 9 jeg er Alsherjarsgo i og det er helt normalt, men enhver anden ville blive betragtet som værende lidt tosset! (latter) [DD]: Du begyndte så at søge efter folk? [Ingi]: Jeg ledte overalt efter folk, der ville følge mig, fordi jeg troede, at Asatroen ville blive genindført i Island. Mange mente, at det var en god idé, men som jeg nævnte tidligere, mener islændinge, at religion er et yderst privat anliggende, og de ønsker ikke at diskutere det. Femten år senere snakkede med én, og over en kop kaffe sagde han til mig: Åh, hvis du er interesseret, skulle du prøve at snakke med Sveinbjørn Beinteinsson. Han har været i gang i årevis og har den samme opfattelse. Den næste dag mødte jeg Sveinbjørn for første gang. Allerede inden for en uge havde vi fået dannet Ásatrúarfélagi. Hvis jeg husker rigtigt, skete det på den første sommerdag i 1972, ifølge den oldislandske kalender. Så gik vi videre derfra. Vi mødtes, tror jeg, en måned senere for at få klaret den officielle siden af sagen. Vi var 12 til dette første møde og femogtredive eller seksogtredive (rart tal!) til det andet møde. Alt blev helt spontant besluttet på disse to møder. Set i bakspejlet er jeg ikke så sikker på, hvor meget vi egentlig vidste. Jeg er sikker på, at Sveinbjørn og nogle af de andre vidste langt mere end jeg gjorde. Men jeg er ikke sikker på, hvor meget af det, vi gjorde, var funderet i reel viden og hvor meget, der var baseret på instinkt og kulturel baggrund. Når jeg ser på papirerne fra dengang, virker det hele meget rigtigt og i overensstemmelse med, hvad jeg ved i dag, men jeg er ikke så sikker på, at vi vidste så meget. Vi gjorde bare, hvad vi følte var rigtigt. Faktisk tror jeg, at det er vigtigere, når man gør sådan noget som det her, at man gør det, fordi det føles rigtigt snarere end at gøre det, fordi det er historisk korrekt. Historisk korrekthed er da udmærket. Det er vigtigt at have en solid viden om de gamle traditioner og så videre, men traditioner er jo trods alt, hvad du gør dem til. Man skal ikke være nødt til at slå traditioner op i en bog. De skal bare være der. [DD]: Men traditionerne lå jo ikke i en ubrudt række. Nogle af dem måtte du slå op i bøgerne, fordi du ikke havde lært om dem fra din bedstemor. [Ingi]: Ja selvfølgelig - for at udfylde hullerne i sin viden, kan dette være i orden. Vi betragter Sagaerne og de Gamle Lov-skrifter som en del af den eksisterende islandske tradition. Jeg har altid troet, at den mundtlige Sagatradition var meget stærk i Island, mens traditionen i ceremonierne og sædvanen var langt stærkere i Skandinavien og i andre dele af Nordeuropa. Men vi opdagede, lidt efter lidt, at sædvanen i Island faktisk var blevet udført stort set på samme måde som alle andre steder. Den havde bare været skjult så omhyggeligt for kirken, at den lignede noget andet, og i denne skikkelse var blevet en integreret del af folks liv. Sådan er det vel alle vegne, at meget af det, folk gør, rent faktisk hidrører den gamle religion. Vi opdager det bare ikke. Man skal se tingene lidt anderledes an, for at opdage det. Derfor kan man ofte se den slags bedre inden for andre kulturer end lige ens egen. Når man så først har fået fat på denne traditions røde tråd og begynder at trække i den, slipper man den ikke igen. Jeg kan huske for to-tre år siden i forbindelse med Påske. I Island er alt lukket i denne periode, for det er en protestantisk religionsopfattelse, at den tid skal være trist og kedelig. Hvis noget er sjovt, er det en synd. Så alt er lukket påskelørdag, men der var en kaffestue åben nede på havnen, så jeg gik derned. Vi sad der ca. ti personer omkring et bord og en eller anden nævnede noget om elverfolk, og det satte gang i diskussionen. Der er i nogle af de gamle bøger henvisninger til, hvad man kaldte dumme, gamle kvinder, der ofrede noget af deres mad til elverfolket, før de selv spiste - i håb om en god høst. Vi vidste, at dette havde fundet sted, og en eller anden sagde Åh! Men min bedstemor foretog altid denne ofring på visse tidspunkter af året. Og ud af de ti mennesker omkring bordet de var vel på min alder og yngre og andre igen var nok hen ved ti år ældre. Seks af dem havde kendt ældre damer - enten deres bedstemor eller oldemor eller bare en gammel dame på gården, der havde gjort det samme helt op til i hvert fald Og ofringerne havde haft forbindelse med solen. Ved jævndøgn, midt på sommeren og så videre. Disse gamle damer var gået ud og havde ofret til elverfolket. Jeg tænkte, at det var meget ærgerligt, for den sidste af disse ofringer havde fundet sted i 1960 eller Jeg henvendte mig til en yngre kvinde, der lige havde sluttet sig til os, og hun sagde, at hun gerne ville gøre noget - en tjeneste eller lignende - bare for at gøre noget. Jeg sagde til hende, at eftersom hun jo boede på landet, ville jeg blive meget glad, hvis hun kunne finde historier om kvinder, der før i tiden ofrede til elverfolket. Det behøver jeg ikke, svarede hun, - min bedstemor gør det stadig! [DD]:Så fandt du tråden igen [Ingi]: Ja, det viste sig jo, at for eksempel denne tradition aldrig er stoppet. Den har altid været der. Somme tider er det svært at finde denne første lille stump af tråden, men derefter er det ligesom med en strikket sok. Man kan blive ved med at trække i tråden. [DD]: Hvordan er situationen for Asatroende i Island i vore dage? [Ingi]: Jeg tror, at de har fået vældig godt fodfæste, måske lidt for godt. Der kommer stadig flere medlemmer til - hvis det da er en fordel. Det er det vel nok. Inden for de seneste tre-fire år har tilgangen svinget mellem 40 % og helt ned til %. Aldrig mindre end det. Hvis man sammenligner dette tal med kirkens tal - folkekirken oplevet hele tiden en stadig faldende tilslutning. Asatroen er den hurtigst voksende religion i Island og i øvrigt i mange andre lande. Katolicismen vokser ligeledes hurtigt, men ikke fordi mange konverterer. Inden for de seneste få år er der kommet nogle få immigranter fra Philipinerne og Polen, og de er alle katolikker. Den katolske kirke er jo en ret så solid institution, og så vidt jeg ved tager det ca. 6 måneder at blive katolik; du skal gennemgå et seminar og noget i den retning. For islændinge tager det 2 til 2,5 år. Deres hedninge-sjæle gør det nødvendigt at bruge så lang tid (latter). [DD]:Hvordan vil du gerne se Ásatrúafélagi om ti år? [Ingi]:Jeg ville jo gerne se det større. Alt bliver både mere kompliceret, men også lettere, når man er større i antal. Jeg vil gerne se det større - og med større funktion i samfundet! Jeg vil meget se Asatroende blive mere synlige. Asatroen bliver først rigtig synlig, når man har tv-interviews og avis-interviews nogle gange om året, og der rent faktisk bliver talt om troen. Jeg synes, at den er blevet mere synlig, forstået på den måde, at den er der uden egentlig at have nogen funktion. Folk (og islændinge jeg kender) synes, at det er godt, at Asatroen er der. De ønsker blot ikke at blive medlemmer, men de synes, at det er rigtig godt, at vi findes. Jeg kan huske, da jeg blev valgt til Alsherjarsgo i, at der var nogle, der ønskede en anden som Alsherjarsgo i, og vi skulle igennem et valg som jeg så vandt. Jeg tror, jeg fik mellem 63 og 65 %. Jeg bemærkede, at alene det, at de Asatro deltog i et valg, viser, at de accepterede det. For dem var det trods alt bare et valg. Efterfølgende opdagede jeg, at folk, jeg aldrig havde mødt før, stoppede mig på gaden og ønskede tillykke. Mange af dem gav udtryk for, at de var glade for, at det var mig, der var blevet valgt - og de var alle kristne, som de fleste islændinge. Det gik op for mig, at folk faktisk går op i, hvem der er Gode og hvad de Asatroende foretager sig. Det var en rar fornemmelse, og jeg ville gerne se den fornemmelse blive. Selv om de ikke er medlemmer, er det ikke uvæsentligt for dem, hvad vi laver. Jeg ville meget gerne alle de Asatroende tage del i egentlig samfundsrelevante ting. Lige nu ved jeg ikke præcis, hvad det skulle være. Jeg vil arbejde hen imod dét at blive en mere synlig del af samfundet, skal man have et mere synligt image. [DD]: Er du som Gode medlem af nogen kirkekommission i Island? [Ingi]: Nej. Den slags findes ikke i Island. Vi nåede en enighed i 999, og vi har ikke generet hinanden siden dengang... Resten af interviewet kan læses i juli- nummeret 2002

10 Teologisk Debat Teologisk Debat Menneskeoffer af Grølheim Blandt moderne hedninge, hvad end de er asatroende, wiccahekse eller neo-druider, hører man ofte, at eftersom samfundet har ændret sig, må vi følge moderne normer. Det uanset, at vores forfædre ville have anset det moderne samfund for værende i en tilstand af ragnarok. Ikke i den moderne betydning af kaos, men som en tid, hvor "broder kæmper imod broder" - hvor fællesskabet er i opløsning. Mange moderne hedninge ville føle sig bundet af vores forfædres loyalitetsforpligtelse over for æt og frænder, og mange tager også afstand fra blodhævn. En af de ting, der kan få det til at gyse ned af ryggen på moderne asatroende, er udtrykket menneskeoffer. For vi ved godt, at det er en almindelig opfattelse, at vores forfædre gjorde sådan noget, der idag betragtes som en forbrydelse. Den typiske reaktion fra de fleste ville være at sige "uha nej, sådan noget gør vi sandelig ikke mere". Det helt uden at overveje, at ved at reagere sådan, siger de samtidigt at "vores forfædre, der udførte menneskeoffer, var nogle primitive barbarer, som det var godt at kristendommen og romerretten fik sat lidt skik på. Det medfører uvilkårligt spørgsmålet; hvorfor ønsker man så at følge vore forfædres åndelige vej, hvis man ikke kan lide det, de troede på? Et ubehageligt spørgsmål, der ved første øjekast kan få os til at tvivle på, om vi har valgt den rigtige religion. Men hvad nu, hvis vi vendte spørgsmålet om. Hvis vore forfædre ikke var disse primitive barbarer, men lige så intelligente og medfølende som os, har de så opfattet begrebet menneskeoffer på samme måde, som vi gør det idag? Næppe! Derfor er det interessant at dykke ned i dette emne og prøve at finde ud af, hvad vore forfædre egentlig har tænkt. Det er imidlertid ikke så lige til. Vore forfædre er jo døde, så derfor kan vi ikke rigtigt spørge dem. Vi er henvist til andenhåndsudsagn og gætværk på baggrund af lignende fænomener på andre geografiske steder i andre tider. De skriftlige kilder, vi har fra samtiden, er få, og for de flestes vedkommende skrevet af nogle, der har haft deres egen dagsorden med det, de har skrevet. Mange af dem var netop de, som har været med til at forme den moderne holdning af, at vore forfædre var primitive barbarer. De arkæologiske fund har den fordel, at de er konkrete efterladenskaber efter vore forfædres aktiviteter og udgør i sig selv et langt større materiale end de skriftlige kilder. Der er dog det problem, at de i stor udstrækning er svært tolkelige, fks de såkaldte mose-lig, og kan intet fortælle om, hvilke tanker der lå bag vore forfædres handlinger. Et menneskeoffer er banalt set en ofring af et menneske. Ofte finder man i litteraturen ordet menneskeoffer brugt i flæng om alle former for religiøse drab. Det kan derfor være nyttigt, først at definere et offer. Det germanske ord 'offer' er i familie med det latinske ord 'offere' der betyder 'at give' eller 'tilbyde'. Her er alså tale om, at nogen giver noget til en anden. Religionshistorikerne taler derfor om, at der findes en offermodtager af guddommelig natur, en ofrer der udfører offerhandlingen, den der giver ofret, kaldet offer-herren, og offeret selv. Tingene bliver yderligere kompliceret af, at to eller flere af disse 4 "agenter" kan være samme person. I særlige tilfældet, som Odin der ofrer sig til sig selv, hængende i Yggdrasil, kan alle 4 agenter endda udgøres af samme person. Et offer skal ikke bare ses ud fra bestikkelsesprincippet (man giver for at få noget igen), sådan som det var det fremherskende synspunkt, da forskningen opfattede offer som udtryk for primitiv religion. Andre typer offer, så som sonoffer og takoffer, hører også med til billedet. Moderne religionshistorisk offerteori fremhæver den store kompleksitet i offerriter fra forskellige kulturelle områder. Fællesnævneren for et offer bliver da en formidling af kommunikation mellem ofreren (kultforretteren) og den åndelige verden. Offeret er ikke helligt i sig selv, men bliver helliget (sacrificare) gennem at det sendes til den anden verden. Samtidigt gives denne hellighed tilbage til de, som deltager i ceremonien, gennem at få del i offerdyrets kød og blod. Enten ved at bade sig i blodet eller ved et offermåltid, - en såkaldt kommunion. En ting der er værd at holde sig for øje i forbindelse med et offer, er det asketiske aspekt. Den, der giver offeret, "offerherren", giver afkald på noget af sit. Her er altså tale om en slags altruisme til fordel for offermodtageren, Guden, og de ceremonideltagere, der får del i offerdyrets hellighed. På den måde kan man begynde at ane, hvorfor det at ofre, i skrifter fra oldtiden, bliver beskrevet som et udtryk for fromhed. En banal ting, som man gerne overser i den forbindelse, er, at for at man kan give et offer, er det nødvendigt, at man ejer det. Det 10

11 11 indskrænker i vore dage ret kraftigt antallet af mennesker, vi kan ofre. Rituelle drab Der findes flere former for rituelle drab, hvoraf kun nogle kan betegnes som menneskeofre: Bygningsofre. Ofte findes offermaterie, dyr, mennesker og matrielle genstande, indmuret i bygninger. Det kan være alt muligt, - lige fra flinteøkser eller hugorme, lagt under dørtrinet til et hus. Det kan være fks en kat eller en rotte, muret inde i muren på en bygning. De er fundet selv i danske middelalderkirker. Det kan være mennesker, der er muret inde i fundamentet på en forsvarsmur. Fks er ligene af tusindvis af døde arbejdere, der døde under arbejdet med opførelsen af den kinesiske mur, blevet muret inde i den. Her er dog ikke tale om ofre i almindelig forstand, selv om nogle forskere gerne har ville se disse i forbindelse med en teori om et uroffer ved verdens begyndelse. Her er ikke nogen guddommelig offermodtager og formålet er et helt andet, nemlig en magisk beskyttelse af bygningen. Det kunne være ved en værneamulet som fks stenøksen, der beskytter mod lynnedslag. Det kunne også være, som tilfældet med den kinesiske mur, at de døde arbejderes genfærd skulle hjemsøge den angribende hær eller i det mindste gøre de angribende krigere bange for noget sådant. Begravelsesofre. Vi kender en beretning fra Volga af en vikingebegravelse. Her får en afdød høvding en trælkvinde (måske en af hans friller) med i graven. Fra arkæologiske fund både i Skandinavien og over det meste af verden kan vi se, at visse mennesker, i højere socialklasser, har fået trælle eller tjenere med i graven. Mongoler, scytere, mellemamerikanske høvdinge og selv visse ægyptiske faraoner. Her er heller ikke tale om noget offer. Her er igen ikke nogen guddommelig offermodtager og formålet er, når det drejer sig om trælle, at opvarte den døde i det hinsides. Når den afdøde i det hele taget har kunnet tage disse trælle med sig, er det fordi den afdøde har betragtet dem som sin ejendom, på linje med sin hest eller hund. Det, at nogle mennesker mener, at de kan eje andre, er ikke noget man kan klandre asatroen for. Slaveriet blev som bekendt afskaffet for lidt over 150 år siden, eller 883 år efter kristendommens indførelse. Lidt anderledes er det med beretningen fra Volga. Her er der måske tale om det, som i Indien kaldes for Sarhti eller enkebrænding. Ihvertfald har vi en mytologisk beretning i den nordiske gudeverden, hvor Balders hustru, Nanna, bliver brændt på sin mands ligbål. - GYS - uhaddada, ikke igen! Enkebrænding er et helt kapitel for sig og er lige som begrebet menneskeoffer blevet misforstået. Der er ingen tvivl om, at der bag begrebet enkebrænding, ligger en romantisk forestilling om, at den efterladte ikke kunne leve uden sin kære, og derfor af egen fri vilje har villet følge ham på bålet. Det må man have i baghovedet, også selv om der i visse tilfælde kan ligge et socialt pres fra familiemedlemmer, der vil have fingre i en evt. arv, bag. Disse tilfælde af socialt pres udgør en undtagelse og et misbrug. De er ikke reglen. Selv om der i praksis nok er tale om en kønspolitisk slagside, er det ikke udelukkende tale om kvinder, der følger deres mænd. Der findes også historier om mænd, der følger andre mænd i graven af venskab, vel at mærke uden at der er tale om et homosexuelt forhold. Der er fks en historie om en svensk konge Hunding, der hængte sig, da han hørte det falske rygte om sin ven, danskekongen Hadings, død. Da den danske konge så hørte det, hængte han sig også for at gøre sin ven selskab. Enkebrænding er imidlertid, selv om der optimalt set er tale om frivillighed, ikke noget offer. Der er heller ikke her tale om nogen guddommelig offermodtager. Divinatoriske ofre. Et dyr eller menneske der bliver slået ihjel for at anvendes som medie for en spådom på linje med kaffegrums. En praksis, der har været anvendt af de fleste kulturer over hele verden. Den græske geograf Strabon, (63 fvt - 19 evt), fortalte om kelterne, at de dræbte et menneske med et sværd og forudsagde skæbnen ud fra dødskramperne. Han fortalte om den germanske stamme Kimbrerne, at "de på deres togter medførte en bronzekedel, der anvendtes til grusomme menneskeofre. Gråhårede præstinder smykkede de romerske krigsfanger med kranse og skar struben over på dem, så blodet strømmede ned i kedlen. Af dette blod tog præstinderne varsler om deres folks sejr." Det har været diskuteret, hvorvidt man skal tage Strabons udsagn for gode varer. Han skrev for et middelhavspublikum, der ikke havde så meget til over for hverken Kimbrere eller Keltere. Det, at tage varsler af dyrs indvolde, var almindeligt praktiseret af romerne. Man kan derfor let forestille sig, hvilken afsky Strabons fortælling ville vække i sine romerske tilhørere. Lidt som at reducere et nutidsmenneske til kaffegrums. Det kan være, at Strabon, der jo levede over 40 år efter Kimbrene, blev slået af consul Marius, har hørt fortællinger om de bronzekedler, der var vidt udbredt over hele den keltiske verden og som også Kimbrene var i besiddelse af. Den mest berømte af dem, Gunnestrupkedlen, er faktisk fundet i Kimbrenes kærneområde. Problemet er bare, at de keltiske historier om magiske kedler ikke handler om menneskeofre. Tværtimod, skulle man næsten sige, bruges disse kedler bla. til at genoplive krigere, der er faldet på slagmarken. Under alle omstændigheder er divinatorisk anvendelse af lig, hvad enten de stammer fra mennesker eller dyr, ikke et offer, men derimod spådomskunst. Strafofre. Teorien om, at man kunne blive ofret som straf for en forbrydelse, man har gjort, blev lanceret allerede i oldtiden. Julius Cæsar fortalte bla i sit værk om gallerkrigene, "De Bello Gallico", at "de" (gallerne) "mener, at deres ofre er mere velbehagelige for de udødelige guder, hvis det er mennesker, der er grebet i tyveri, røveri eller anden forbrydelse. Men hvis der ikke er nok af den slags, nedlader de sig end ikke til at ofre uskyldige". Der er ingen tvivl om, at Cæsar havde sin egen dagsorden, med at skrive som han gjorde. Særligt er den sidste sætning beregnet på at skræmme et romersk publikum, der som bekendt havde et forbud mod menneskeofring. Cæsars oplysninger har iøvrigt gang på gang vist sig at være upålidelige, fks skrev han om germanerne, at de ikke kendte til landbrug, selv om de havde haft det i 4000 år på det tidspunkt. Det strafoffer, Cæsar henviser til, har han formodentlig fra den stoiske filosof Poseidonius, der, 10 år før Cæsars invasion af Gallien, skrev antikkens hovedværk om kelterne. Et værk, der ikke længere eksisterer. Cæsars viden om menneskeofre har i sig selv ikke være stor. Romerne havde nemlig indført forbud mod menneskeofre i forbindense med krigen mod Karthago, hvor en af romernes beskyldninger mod Karthagerne netop var, at de ofrede deres spædbørn. Selv om denne beskyldning mod semitisk religion også forekommer i biblen, og arkæologerne har fundet børnegrave, som de tolker som ofre, er disse beskyldninger mod karthagerne omdiskuterede. Beskyldningen om, at nogen slår uskyldige ihjel, er netop noget der er velegnet i propagandaøjemed. Det skal lige nævnes, at der også er gjort fund fra kejsertidens Italien, som kan tolkes som børneofre eller drab af børn til magiske formål Den romerske modvilje mod at ofre mennesker til guderne kan da heller ikke have noget at gøre med modvilje mod drab. Især når man tænker på, at den romerske underholdningsindustri levede af at slå mennesker ihjel. Man ville ikke slå mennesker ihjel som led i en helliggørelse, men man havde ingen problemer med at dræbe mennesker som underholdning. I 1920erne fremsatte en tysk retshistoriker, Carl v. Amira, den teori om de såkaldte moselig, at de skulle være ofret til guderne, fordi de havde forbrudt sig mod en guddommelig lov. C. v. Amiras teori blev dog hurtigt skudt i sænk af den øvrige forskning på området, fordi han drog sine slutninger ud fra skrifter, der var adskilt i tid. Tacitus taler ganske vist om nedsænkning i moser som straf men ikke som offer. Offer som straf hentede v. Amira fra Lex Frisiorum fra 800-tallet. Heri står der, at de, der skænder et tempel, skal ofres til de Guder, templet er til ære for. Det er imidlertid en lov, der er nedskrevet efter Friesland blev kristent. Det er blevet fremført imod strafofferteorien, at forbrydere... Resten af artiklen kan læses i majnummeret 2004 af Tidsskriftet Valravn

12 12 Vers 3 (nr. 3 i R og H, med i Gylfaginning kap. 4) 2 At oversætte Vølvens Spådom af Henning Kure "Tidligt var det i tiderne. Der hvor Ymir boede, var ej sand eller sø eller svale bølger. Jord fandtes slet ikke, eller himmel ovenover - et gab var det af ginnunger - og græs intet steds." Sådan står der i de to hele udgaver af mytekvadet. Verset er også citeret i Snorris Edda med en meget væsentlig variant, der helt ændrer betydningen af verset. Den anden sætning er ændret, så verset i stedet begynder således: "Tidligt var det i tiderne, at der intet var. Var ej sand eller sø-" (resten af verset er uændret.) Tidligere opfattede mange forskere Snorris version som den mest oprindelige. Det skyldtes blandt andet at linjerne i mytekvadene som regel hører sammen to og to. Da den indledende linje "Tidligt var det i tiderne" er en tidsangivelse, syntes man den passede bedre sammen med Snorris fortsættelse end med mytekvadets skift til stedsangivelsen 'der hvor'. Den slags skift i et linjepar findes dog også i andre vers og andre digte. I dag er man mere tilbøjelig til at forklare forskellen med at Snorri på dette tidspunkt endnu ikke havde beskrevet hvordan Ymir opstod i Ginnungagap, og derfor selv ændrede versets anden linje af hensyn til beretningens logik. Snorri citerer verset midt i sin egen tekst, og altså ikke i digtets sammenhæng. Ændringen indgår faktisk også i hans helhedstolkning af skabelsesberetningen, men det ligger uden for denne artikels rammer at komme nærmere ind på her. Ordet 'boede' er oversat fra oldnordisk bygg i, der betyder 'bosatte sig, befolkede, boede, holdt til'. Ordet er i familie med 'indbygger'. Det er først senere at det har fået den moderne betydning 'byggede'. Det hedenske mytekvad Vølvens Spådom bliver her i Valravn oversat 'for åben skærm' i en prosa-oversættelse, der udelukkende koncentrerer sig om hvad der står i digtet, og ikke hvordan det er poetisk komponeret. Originalen findes i tre varianter: R-udgaven findes i håndskriftet Kongebogen (på latin: Co- dex Regius, kaldes ofte 'Den ældre Edda'). H-udgaven findes i håndskriftet Hauksbogen. Disse to udgaver har mytekvadet med i hver sin helhed (der er forskelle på hvilke vers der er med og på rækkefølgen af de midterste vers). Den tredje variant findes i Gylfaginning, det første afsnit af Snorris Edda (også kaldet 'Den Yngre Edda'), en lærebog i mytologi og poesi fra kristen middelalder, der findes i fire forskellige håndskrifter: S, U, W og T. Snorris Edda citerer kun halvdelen af versene direkte. Originalen har ingen vers-numre - de stammer fra Sofus Bugges udgave af teksten fra Titlen kendes kun fra Snorris Edda, hvor Snorri før hvert vers skriver: "Som der står i Vølvens Spådom..." Linjen "et gab var det af ginnunger" spiller på navnet Ginnungagap, som dog ikke nævnes direkte i mytekvadet. Dette navn på stedet eller tilstanden før skabelsen kendes kun fra teksten i Snorris Edda. Det vides ikke sikkert hvad en 'ginnung' er, men de forskellige tolkningsmuligheder er gennemgået i min artikel i tidsskriftet Vølse nr. 29, Min fortolkende version af verset: "Det var tidligt i tiderne. Der hvor Ymir holdt til, var der hverken sand eller sø eller kølige bølger. Jord fandtes slet ikke, eller himmel ovenover - det var et gab af ufatteligheder - og græs ingen steder. Vers 4 (nr. 4 i R og H, ikke med i Snorris Edda) "Indtil Burs sønner landjord yppede, dem som det berømte Midgård skabte. Sol skinnede fra syd på sals sten, da var grund tilgroet med grønne løg." Verset er en direkte fortsættelse af forrige vers. Urtidstilstanden i Ginnungagap bestod indtil Burs sønner (det vil sige guderne, dem som skabte Midgård) gik i aktion. Ordet 'yppe' har adskillige betydninger: 'løfte op, åbne, ophøje, kundgøre, fremsige, fremkalde, åbenbare'. I moderne oversættelser vælges altid betydningen 'løfte op'. Den kendteste moderne tolkning er at guderne løftede jorden op af havet, men det står der altså ikke noget om i digtet - og heller ikke i nogen anden kilde til den nordiske skabelsesberetning. Havet kommer ind i billedet fra en formulering i slutningen af Vølvens Spådom. Vølvens vældige vision om

13 13 Ragnarok kulminerer i vers 57 med at solen går i sort, stjernerne styrter fra himlen - og jorden synker i havet. Men allerede to vers senere får vølven en vision om jordens genkomst, for da "ser hun komme op for anden gang, jord af hav-" Formuleringen 'for anden gang' er den direkte oversættelse af det oldnordiske udtryk õ ro sinni. Men dette udtryk blev i andre sammenhænge også brugt i betydningen 'en gang til, på ny, atter, igen'. Så når vølven lige har set for sig at jorden synker i havet, vil det naturligste være at oversætte fortsættelsen i vers 59 med: "ser hun komme op igen, jord af hav-" Og det har ikke noget med gudernes oprindelige skabelse af jorden at gøre. Ordet 'sal' betegner ikke kun et stort rum, men også et bebygget sted, som det fremgår af mange stednavne. Ordet 'løg' bruges også om urter og dyrkede planter i al almindelighed. Her skal det måske læses i kontrast til græsset i forrige vers. Min fortolkende version: "Fra syd rakte solen, månens ledsager, den højre hånd (= sin magt) ud til himlens rand. Solen vidste ikke hvor den havde hjemme. Stjernerne vidste ikke hvor de havde deres pladser. Månen vidste ikke hvad kraft (virkning) den havde." Vers 6 (nr. 6 i R og H, ikke med i Snorris Edda) "Da gik magter alle til rokstole, højhellige guder, og om dette drøftedes. Nat og faser navne de gav - morgen de kaldte (dem) og middag, mellemtid og aften - i år at tælle." Min fortolkende version: "Indtil Burs sønner fremkaldte jorden - dem som skabte det berømte Midgård. Solen skinnede på skaberværkets byggesten, og så var jorden tilgroet med grønne urter." Vers 5 (nr. 5 i R og H, sidste del af verset er med i Gylfaginning kap. 8) "Fra syd kastede sol, månes ledsager, den højre hånd over himmel-rand. Sol det ikke vidste: hvor hun sale havde. Stjerner det ikke vidste: Hvor de stande havde. Måne det ikke vidste: Hvad han af kraft havde." At solen er hunkøn og månen hankøn, betyder ikke nødvendigvis at de skal opfattes som personer. Man kan altså lige så godt oversætte 'han' og 'hun' med 'den'. Ordet 'himmel-rand' er den sædvanlige oversættelse, men det er lidt af en tilsnigelse. Håndskrifterne er ikke helt klare på ordet. Måske står der i stedet 'himmel-hestedyr' i R. Både 'rand' og 'hestedyr' er også muligheder i H, hvor ordet 'himmel' dog ikke nævnes. Oversættelsen må afhænge af hvordan man opfatter vendingen 'at kaste sin højre hånd over (eller om) noget'. Nogle mener at hånden her er et billede på solstrålerne, og 'kaste' kommer så til at svare til 'sprede' - solen spreder sine stråler helt til himlens rand, horisonten. Andre mener at det har noget at gøre med at solen og månen drejer himlen rundt ved at gribe fat i himlens kant. Vendingen 'at kaste sin hånd om noget' betyder så 'at gribe fat i noget'. Hvis der er tale om en hest i dette vers - altså at solen griber fat i en himmelhest - kunne den svare til de heste der trækker solen og månen over himlen i andre mytekvad. Men at kaste sin højre hånd over noget, kunne måske også betyde 'at gribe magten over noget' eller 'at sprede sin magt over noget' - i dette tilfælde over alt hvad der afgrænses af himlens rand, det vil sige hele verden. Første del af dette vers er et slags omkvæd, der også dukker op som indledning til vers 9, 23 og 25. De højere magter (som kaldes regin på oldnordisk) samledes for at drøfte en krise - i dette tilfælde at de dominerende himmellegemers gang ikke var i orden (se forrige vers). Problemet blev løst ved at ordne tiden, både døgnets forskellige perioder og årenes gang. Ordet 'rokstole' oversættes ofte 'rådsæder, domstole' og lignende, men hvis dette havde været betydningen, kunne digtet lige så godt have brugt ordet 'rådstole'. Der er nok en særlig mening med valget af det helt unikke ord. Rokstole har ikke noget med en spinderok at gøre. Forstavelsen er den samme som endelsen i Ragnarok, oldnordisk rõk, der nærmest kan oversættes med 'proces'. Ragnarok betyder 'gudernes eller magternes proces' (se min artikel i tidsskriftet Vølse nr. 30, 2004), og 'rokstole' må nok forstås i dette perspektiv - som d-r hvor guderne drøfter deres proces. Ordet 'faser' (afledt af 'månefaser') kan her også oversættes 'slægtninge', og må vel så forstås som nattens slægtninge. I begge tilfælde betegner det døgnets perioder. 'Mellemtid' er en oversættelse af oldnordisk undorn, der betegner den pause (i dag ville man sige kaffepause) man holdt om formiddagen og om eftermiddagen på arbejdsdage. Min version: "Da gik alle magter, de højhellige guder, til rokstolene og drøftede dette. De gav nat og (de andre) perioder navne - kaldte dem morgen, middag, eftermiddag og aften - (og begyndte) at regne i år." Spørgsmål til oversættelsen kan sendes til Valravn. Fortsættes i næste nummer 2004 Henning Kure

14 fuþårk:hnias:tbmly RUNESIDEN FuÞarkgw hnijépzs tbemlñdo Runerne som orakel. Som hos mange andre har runerne spøgt i min periferi, længe før jeg begyndte at interessere mig for dem. For et par år siden downloadede jeg en runefont og havde sjov med at lære runerne bedre at kende som skriftsprog. Men det skulle tage mig et par år, før jeg lavede mit runeorakel. Det var i november måned, jeg stod i min mors have og savede små terninger af et stykke asketræ, rekvireret fra Staden. Dernæst sleb jeg hvert et lille mærkværdigt formet stykke og ristede runerne derind. Det er ganske kort tid siden og jeg føler mig stadig som lidt af en novice ud i runernes kunst. Jeg har arbejdet med både tarot og kraftdyr og et stort fællestræk med dette er, at bruge sin intuition. Min viden om oplæg og selve runernes betydninger er fra forskellige skriftlige kilder, men efterarbejdet kan ingen gøre for den enkelte runekaster. Her skal man bruge sin intuition og sin egen forståelse af runerne, når de åbenbarer sin hemmelighed. I det arbejde har jeg først lige kradset i overfladen og runernes mange facetter kan helt sikkert overraske mangt en erfaren runekaster, så arbejdet med et runeorakel slutter nok aldrig helt. I det følgende skal vi se nærmere på såkaldte "omvendte" og "dominerende" runer, hvordan man tyder runerne i forbindelse med hinanden, elementruner og nogle forskellige oplæg. Der er ofte generel forvirring mellem forudsigelse og spådomskunst. Mens forudsigelse er fokuseret på, at vor skæbne og dermed fremtid er fastlagt indeholder runerne også et forudsigelseselement, men det er så meget mere end blot det. Runernes orakel tilvejebringer kommentarer på tidligere hændelser, nutiden og den mulige fremtid. Orakler rådgiver, advarer og guider. Fremtiden er ikke fastlagt men påvirket af omstændighedernes udfald efter tydningen. Omvendte runer I et runekast kan mange af runerne forekomme "omvendt". Runer som f.eks. Ing og Isa ville ikke give noget synligt udfald, mens runer som f.eks. Fe og Man ville være klart tydeligt. Tydningen af omvendte runer er meget debatteret. Kan det være arvet fra tarotten og dermed være af rimeligvis moderne dato? Mens der intet historisk/litterært materiale er der tyder på, om oldnordiske runekastere gav nogen opmærksomhed til, om runerne forekom omvendt, er der heller ingen hentydninger til, at de ikke gjorde. Mens runerne af mange primært tildeles den skriftlige betydning er det jo deres magiske betydning vi beskæftiger os med som orakel. Og eftersom runerne anses som værende primært af magisk af Luna Heeschen betydning, før de blev brugt til skriftbrug, er det sært, hvis ikke disse magiske symboler ikke skulle have nogen som helst betydning, når de forekommer modsat deres oprindelige form. Det er i sidste ende op til den enkelte runekaster og der kan argumenteres for begge dele. Selvom emnet kan skabe stor debat med polariserende meninger, bør der ikke være nogen grund til dette. Misopfattelsen er ikke brugen af retvendte eller omvendte runer, men at gøre ret og vendt til diametrale modsætninger. Runerne er altid mange-facetterede og selvom vi ikke altid er i stand til at se de mange meninger, betyder det ikke, at de ikke er der. Tydning af runerne i forbindelse med hin- anden. Som novice kan man ofte komme til at gøre den fejl, at tyde hver rune for sig og helt miste overblikket og den dybe betydning i de runer som er kastet. Trækker man en enkelt rune, kan den indeholde mange betydninger, mens andre runer kan belyse den nærmere betydning. Fe kan f.eks. betyde velstand og tilfredsstillelse, men det kan også indikere fraværet af velstand og tilfredsstillelse, eller endog tab og skuffelse. Selve ordet Velstand er også et flertydigt begreb, for i hvilken form viser velstanden sig? Finansielt, socialt, sundhedsmæssigt eller kreativt? Det kan tydeliggøres med de omkringliggende runer og derfor tydes runer bedst i forbindelse med hinanden. Herunder et enkelt eksempel: Fe kunne indikere finansiel velstand. Fe/Odal at finanserne fremkommer i form af arv. Fe/Raid at finanserne fremkommer i form af en forretningsrejse eller et nyt job, som involverer ny beliggenhed. Det er derfor værd at lægge mærke til, om de kastede runer ligger i grupper og tolke ud fra dem. Ligger nogle runer lidt for sig selv, 14

15 Oversigt over runernes elementer F ð k n Ild: Fe, Thurs, Kauna, Naud a z m r s g t Luft: Ansur Ælgir Man Raid Sol Gebo Tyr Blanding af ild og luft: Blanding af luft og vand: Blanding af vand og jord: Blanding af luft og jord: Indeholder alle elementer: P l i d h Ñ w e Vand: Peord, Lagur, Isa Dag Hagal Ing Wyn Eiwar u j b í o betragtes de som enkeltstående forhold vedrørende spørgsmålet, der er blevet kastet om. Dominerende runer. Visse runekastere anser nogle runer for at være dominerende eller modificerende (påvirke i en speciel retning). På engelsk såkaldt "power runes", som kan påvirke, omforme eller ændre betydningen af runerne omkring den. Det er runer som er tilknyttet centrale guder eller dem som starter æterne; Fe (Frey, 1.æt}, Ansur (Odin), Thurs (Thor), Hagal (Urd), 2.æt}, Tyr (Tyr, 3.æt) og Man (Heimdal). Derudover menes det også, at der er modificerende runer, såsom Wyn, der påvirker tonen af de omkringliggende negative runer i en positiv retning. Det betyder ikke, at den såkaldt negative rune helt ændrer mening, men at noget af dens styrke ville aftage. Element runer. Hver rune anses for at have et herskende element af vand, jord, luft eller ild, som hver har forskellige kræfter i sig. Jord skulle stå for stabilitet, vand for omskiftning og flydende tilstand og forbundet med følelserne, luft for bevægelse og formløshed og forbundet med tankerne og endelig ild for vækst og kreativitet. Udbredelsen af runekastere som tager hensyn til de herskende elementer i runerne, er varieret, men det bringer en interessant fortolkning af påvirkninger som måtte være i konflikt eller balance med hinanden. Det forgår kort fortalt på den måde, at hvis der kastes to runer af tre forskellige elementer udgør de hinanden. Kastes der derimod 2 ildruner og 1 vandrune ville vandrunen blive tildelt mindre betydning. Og skulle der fremkomme 3 ildruner og 1 vandrune ville vandrunen slet ingen betydning tildeles. Oplæg Jeg selv har syet en pose af syntetisk chinchilla-skind, og det er jo ikke specielt autentisk, men jeg synes det er flot. Åbningen lukkes med en lædersnor, hvori der sidder to indianske perler. En anden, jeg kender, har lavet en lille pose i brunt skind og hans runer er af hjemmestøbt bronze. Respekt! Så hvordan og i hvad, du opbevarer Jord: Ur, Jara, Birkan, Ior, Odal Fig. 2 ex. 1 ex. 2 Fig. 3 dine runer, er helt op til dig selv. Når man kaster runer og ønsker at bruge oplæg hertil, tager man sin pose eller hvad man nu opbevarer sine runer i og trækker én rune af gangen (næsten helt "tilfældigt", ligesom en gang bingobrikker) og lægger dem på oplæggets bestemte pladser. Hvis man kaster runerne uden at bruge oplæg, kan man vælge at kaste dem ud direkte fra posen, æsken eller måske endda et lille horn, eller man kan vælge at tage alle runerne op i hånden og så kaste dem på bordet. Fig. 1 a b c a = Nuværende situation b = Anbefalet handling c = Sandsynligt udfald {Fortid} {Nutid} {Fremtid} I 1-rune-oplæg "Odins Rune" (se fig. 1) trækkes én rune og er dermed det mest simple oplæg. Dybden af analysen heraf kan derfor være noget begrænset. Det er derfor ikke et oplæg, man bør bruge for at få en detaljeret situation belyst. Det er derimod ideelt for spørgsmål, som kræver en overordnet respons. Spørgsmål som "skal jeg eller skal jeg ikke?" Med mindre du trækker Peord i sit mest hemmelighedsfulde aspekt er Odins Rune utvetydig og efterlader dig ikke i tvivl om, hvad runerne fortæller dig. Omfanget af råd er tydeligvis begrænset, hvorfor man ofte vil bruge 3-rune-oplægget i store beslutningsspørgsmål for at få større indsigt i den samme situation. 3-rune-oplægget (se fig. 2) er nok det mest populære oplæg blandt runekastere, dels pga. letheden i oplægget og dels fordi vi ved, takket være den romerske historiker Tacitus, at 3- rune-oplægget blev brugt i oldtiden. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at vi ikke har detaljer af dette oplæg, ud over hvad Tacitus fortæller os, hvilket betyder, at vi ikke ved mere, end antallet af runer i oplægget, nemlig 3. De forskellige 3-rune-oplæg man støder på er derfor moderne udspecificeret, hvor ingen af dem kan siges at være mere } Fortid } Nutid } Fremtid Fig autentisk end de andre. Det er imidlertid heller ikke så vigtigt, eftersom det er af større betydning, hvad der virker for den enkelte runekaster, end hvad der virkede for vores forfædre. Ex1. Standard oplæg 1. Nuværende situation 2. Anbefalet handling 3.Sandsynlig udfald. Det er et enkelt oplæg, hvor plads nr. 1 overordnet beskriver situationens tilstand. Man kan blive gjort opmærksom på eventuelle problemer, fordele eller andre tilstande som kunne påvirke situationen, afhængig af, hvilken rune måtte fremkomme her. Plads nr. 2 kan også kaldes rådsrunen, som anbefaler, hvordan situationen bør gribes an. Plads nr. 3 er det sandsynlige udfald. Ofte er opfattelsen, at det er det der sker, hvis man følger rådsrunen. Ex2. Norner-oplægget 1. Fortid 2. Nutid 3. Fremtid. Ingen af runerne i dette oplæg fungerer som råd og det kan være noget mere besværligt for en novice at liste rådet ud af læsningen. Dertil kommer, at "Fremtid" implicerer, at fremtiden kan være fastsat, hvilket vi jo ved, ikke er tilfældet. Men det kan være et nyttigt oplæg, som kan kaste lys over nogle faktorer i fortiden, som ledte til fremtidens situation. Og som altid må man huske på, at hvor end man møder Fremtidens udfald i spådomskunst, hvad enten det måtte være i runerne, tarotkortene eller deslige, er Fremtiden altid kun en Mulig Fremtid, idet fremtiden kan ændres i det øjeblik ideen om den er blevet åbenbaret for os. 3-rune-oplæggene vælges sommer tider også at uddybes med 3 runer på henholdsvis fortidens, nutidens og fremtidens plads, således at det i alt bliver 9 runer og dermed kan situationen detaljeres markant. (se fig. 3) 5-rune-oplæg. Et godt analytisk oplæg som giver et hjælpsomt overblik over en situation er Thors Kors, et 5-rune-oplæg. (se fig. 4) Det er et usædvanligt oplæg i form af, at der er to runer som indikerer fremtiden, men det er ideelt for den, som måtte bekymre sig i stor grad over udfaldet og derfor har behov for at få det detaljeret. 1. Situationen 2. Forhindringer/udfordringer. 3. Understøttende kræfter. 4. Den umiddelbare nære fremtid. 5. Den umiddelbare fjerne fremtid Oplægget De 5 Elementer (se fig. 5) er et fascinerende oplæg fundet i Donald Tysons bog "Rune Magic". Det er et meget anderledes oplæg, idet det anvendes til at opnå indsigt i sin egen personlighed, i stedet for... 1 = Situationen 2 = Forhindringer/ udfordringer 3 = Understøttende kræfter 4 = Den umiddelbare nære fremtid 5 = Den umiddelbare fjerne fremtid Resten af artiklen kan læses i majnummeret 2004 af tidsskriftet Valravn 15

16 16 Tidsskriftet Valravn kan kontaktes på e-post og med det almindelige postvæsen på adressen: Tidsskriftet Valravn c/o Morten Grølsted Ryttergårdsvej 16, Farum Tegn abonnement på tidsskriftet Valravn 100,- 150,- 160,- 180,- Årsabonnement / årsprenumeration på Tidsskriftet Valravn for 2005 indbefatter 4 numre Kan indbetales på girokonto: Danmark : Sverige : DKR 200,- NKR 210,- SEK 220,- Øvrige priser : Valravn trøje pr. stk. DKR Gamle numre 1. årgang DKR Gamle numre 2. årgang DKR Gamle numre 3. årgang DKR + porto

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

SKITSETEGNING OVER FUNDET

SKITSETEGNING OVER FUNDET SKITSETEGNING OVER FUNDET Herunder kan du se, hvilket syn der mødte arkæologerne, da de startede udgravningen. Glasperler Hornkam Bælteplade Guldarmring Snoreskørt Bronzedolk Arkæologerne kunne se, at:

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig. Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere