THOMAS RING Seminar 1974 i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "THOMAS RING Seminar 1974 i København"

Transkript

1 THOMAS RING Seminar 1974 i København Revideret Astrologi Grundkursus Komponister Tydning Foredrag Oversættelse: Lisa Jensen

2 Arrangører: Per Nørgård Otto Moltke-Leth Levi Bæk Inge Kranold Dato: Afholdt torsdag den 15. august til søndag den 18. august 1974 hver af de fire dage fra kl. 9:30 til kl. ca. 16:30. Sted: TV-Byen, Søborg i et lokale, der var stillet til rådighed for medarbejdere N, Ø Foredrag: Offentligt foredrag afholdt mandag den 19. august 1974 aften i et lokale i det indre København. Lyd- og Videobåndoptagelse: Organiseret af arrangørerne. Supplerende dele (overgange) fra en privat båndoptagelse af Bjarne Hultmann Petersen og Jan-Petter Jönland VCR Videoafspiller stillet til rådighed af Lilly Sichlau. Teknisk bearbejdelse af arkivbåndene: Peter Larsen Afskrift fra lydbånd, oversættelse, grafik: Lisa Jensen

3 Grundkursus... 1 Komponisthoroskoper Tydning Foredrag

4 Astrologiens grundelementer Grundkursus

5 Thomas Ring Seminar i København 1974 Grundkursus Indledning... 1 Væsenskræfterne... 4 Solen i de fire hjørnefelter...4 Kræfternes modsætningspar... 4 Solen og Saturn - Eksistens... 5 Solen - Entitet... 5 Saturn - Integration... 6 Angst...6 Symbol og modsvar...7 Beskyttelse...7 Grundsætningerne - Samvittigheden...7 Erfaringen...9 Månen - Funktionalitet Den negative Saturn...10 Månen - Funktion (fortsat)...11 Mars og Venus - Konception Rekapitulation Sol-Måne-Saturn...13 Mars og Venus - selektion og harmoni Jupiter og Merkur - regulation Religion...16 Mening...17 Merkur - begrebsdannelsen...17 Fornuftslogik (Jupiter)...18 Forstandslogik (Merkur)...18 Byggesten...19 "Statsgoplen" - Siphonophora...19 Om regulation (Merkur og Jupiter) Udlignende regulation: Venus...22 Den Solare og den Saturnale række Solsystemet Bode/Titius-rækken...26 Geocentrisk betragtning...27 Venus - Mars: indre og ydre planet...28 Sol - Jorden/Måne: ombyttet modsætning...28 Det ideale system...28 Det realistiske system: Saturn modspiller til Solen...28 Tidsmæssigt synspunkt - Måne:Saturn...29 Mellemregion: Merkur - Jupiter...30 De transsaturniske planeter Forholdet: de højere oktaver...30 Merkur til Uranus...31 Intuition...31 Neptun til Venus...33 I

6 Forskelle i modsvar...33 Neptun - det grænseoverskridende...34 Pluto - fortættet energi...34 Evolution og mutation...35 En tankemodel af Dyrekredsen Merkur i tegn Merkur i Vædderen...46 Merkur i Tyren...46 Merkur i Tvillingerne...47 Merkur i Krebsen...48 Merkur i Løven...48 Merkur i Jomfruen...49 Merkur i Vægten...49 Merkur i Skorpionen...50 Merkur i Skytten...50 Merkur i Stenbukken...51 Merkur i Vandmanden...52 Merkur i Fiskene...52 Felternes kreds / Husene felt felt felt felt felt felt felt felt felt felt felt felt felt (som fællesskab)...62 Frihed / Tvang Et nyt menneskesyn De fire værensplaner Treheden og de fire planer Jord-trigonen (materiel)...69 Vand-trigonen (sjælelig)...70 Ild-trigonen (organisk)...71 Luft-trigonen (åndelig)...72 Aktiv og passiv form Om udsagnsgrænser Planet og felt Tilhørsforholdet planet og tegn Relationen: Nationer og tegn...79 Planet og tegn (fortsat)...80 Aspekterne Syntetisk og analytisk...81 Konjunktion og opposition Konjunktion: Saturn og Månen...82 II

7 Konjunktion: Solen og Mars...83 Konjunktion: Saturn og Månen...84 Opposition: Mars og Solen...84 Opposition: Saturn og Månen...84 Opposition: Venus og Jupiter...85 Konjunktion: Merkur og Mars...85 Opposition: Merkur og Mars...86 Kvadrataspektet Nuancer i tydningen Storkvadrat Trigon - den ligesidede trekant Kvadratur: Saturn og Mars...94 Trigon (eksempler)...95 Sextil - sekskant...95 Sesquikvadrat Quincunx Halvsextil Quincunx - Længselsaspekt...98 Halvkvadrat Quintil og Biquintil - 42, Aspekternes styrkeforhold Septil (1/7 cirkel) Finaspekter - 15, Finaspekt Måneknuden III

8 Thomas Ring Seminar - Indledning Indledning Jeg taler jo et sprog, som ikke er det helt gængse, men desværre kan jeg ikke dansk, og på engelsk kan jeg ikke udtrykke mig differentieret nok. Men det er også sådan, at det engelske sprog er velegnet til.. ja udtryk som "take it easy" f.eks. og.. De ved, hos Shakespeare - altså til at fremstille noget plastisk, eller i lyrikken - men de filosofisk eksakte begreber kan det engelske sprog ofte ikke helt gengive. - Desuden er jo det vi ønsker at sige, egentlig noget vi tænker, som vi oversætter til et tankesprog, hvor sproget så egentlig kun er en anden udtryksform... Men vi vil gøre os umage. - Hvis De har spørgsmål, kan De roligt stille dem på engelsk; jeg vil så svare på tysk. Og hvad er det så egentlig, vi skal tale om? Jeg har jo påtaget mig at give Dem et begreb om den reviderede astrologi på nogle få dage. Når der er tale om astrologi, tænker folk jo som regel på stjerner og deres indflydelse på mennesker - en opfattelse der er vanskelig at ændre. Og selvom jeg hører, at de fleste her har læst mine bøger, må vi alligevel starte ved disse gamle tankevaner. - Vi taler egentlig ikke om stjerner her, men om mennesker... Og for med det samme at komme ind på elementerne (det der jo i musik er noderne, ikke?.. ) - så har vi kræfter i os, altså væsenskræfter - og det er kræfter, som alle har. Alle har overbevisningen om eget værd (forhåbentlig..) og endnu mere: noget vi er til for, noget der gør det værd for os at leve, som er os værdigt. Vi har en grænse, beskyttelsen af det, der er helligt for os. Vi har aktivitet. Vi har evnen til passivt at optage i os, for at komme i harmoni, for at udligne, osv. - Det er altså kræfter, som alle har. Kun det, konstellationen viser: måden - altså hvordan det kommer til udtryk, og hvordan det er bygget ind.. det som udgør en individualitet - det er forskelligt ved os. Og det er nemlig meget vigtigt for i det hele taget at forstå, hvad det drejer sig om her. Det er en ny opfattelse af mennesket, som vi hermed skaber. Individualitet opfatter vi som så at sige et udsnit af det, alle mennesker har - indlejret forskelligt. F.eks. har alle mennesker aktivitet, det har vi alle - men hos den enkelte er det anderledes indbygget. Hos en ligger det måske helt i det skjulte, ved rodbunden (jeg går jo ud fra, at De allerede kender lidt til elementerne, det ville så svare til en placering ved den nedre meridian). - Eller en anden retter det udad. Det får så det mere kampglade præg.. (hvad der f.eks. er tilfældet hos mig). Og deraf kan De med det samme se, at vi egentlig ikke taler om virkninger fra planeterne. Denne Mars derude, planeten, har naturligvis ikke lavet min næse og mine ører og min skikkelse osv... eller for den sags skyld min noget turbulente skæbne med læsioner osv. - men derimod er det noget i mig. Og De kan fra starten have den grundindstilling til det, vi taler om, at det er noget, som livet former ud af sig. Livet begiver sig ved frembringelsen af individet ind i den omgivende orden. Hvis vi nu f.eks. bliver ved Mars. - Hos min far har vi Mars ved Ascendanten, altså opstigende. Hos mig kulminerer den oppe ved middagslinien. Hos en af mine sønner: ved Descendanten, og hos et barnebarn: nede, ved den nedre meridian. Hvis De foretager en sandsynlighedsberegning.. jeg mener, der er matematikere til stede - så vil det vise sig at være meget ikke-tilfældigt, at placeringen i fire generationer efter hinanden forskydes med en fjerdedel kreds. Det betyder altså, at vi her har at gøre med en familie, som.. lad os sige, er noget "marsisk" stemt - og det gælder for øvrigt også forfædrene.. i middelalderen var det en smedekaste, der fremstillede disse ringbrynjer.. - Og denne marsisk stemte familie bygger sig 1

9 Thomas Ring Seminar - Indledning nu ind på denne særlige måde. Forstår De? Det er altså noget, vi har som levende væsener, i vores substans - det indordner sig i overensstemmelse med denne substans. Og Mars derude, planeten, den er jo kun et symbol, et kendetegn - og som et sådant indsætter vi den i horoskopet. Forstår De?, det er uhyre vigtigt at skelne her, fordi vi nemlig med denne tænkemåde gør os fri af fatalisme. Hvis der havde været tale om planetvirkninger, måtte jeg altså være særlig aggressiv osv. - Nå ja! der var naturligvis en tid i ungdommen med hidsighed.. hvor jeg smækkede med dørene, og der er også enkelte gange røget et glas mod væggen - men siden har man så lært, at det jo egentlig er Mars, dvs. selve motivet: kamp. - Man har brug for en sag at kæmpe for - så at sige en vej, ingen anden er gået.. for kun det tiltrækker naturligvis. - Eller man.. ja, giver det ud i sportslige aktiviteter.. det var så bestigning af bjerge osv. Man må altså lære at anvende denne kraft, som man er født med, som man har kulminerende eller på anden vis betonet. Og hvad der er meget vigtigt: - Idet man anvender denne kraft, kan man bringe den op på et andet niveau, en anden udviklingshøjde. - Det gælder for alle væsenskræfterne. Ja, hvis vi igen skal tage usandsynlighederne forfængeligt.. det drejer sig altså om forholdet mellem Mars og Uranus. - Hos min far står de i en vinkel på 120 grader - det gør de også hos mig. - Hos min søn står Mars og Uranus i konjunktion - og hos et barnebarn i opposition. - Og hvad det erhvervsmæssige angår, var min far ingeniør og opfinder.. nå ja! jeg mener jo også, jeg er en smule opfindsom, ikke? Min søn, som så også.. ja fra fødslen af er aggressivt udadvendt - her rettet mod Du'et, Mars ved Descendanten. - Han har en byggelegeplads i Stuttgart (jeg ved ikke, om det er et kendt begreb for Dem - en "eventyrlegeplads"), dvs. han har at gøre med aggressive børn - børn fra de laveste samfundslag, som går løs på ham. Og derved lærer han så ikke at gengælde aggressioner, men at forholde sig rolig. Han lærer at undlade at handle, ikke sandt? - det er også en af formerne for omsætning af denne Mars-energi. Og mit barnebarn er mediciner og har især evner for kirurgi.. Altså forstår De? - alt sammen er "modsvar" for Mars, men disse modsvar er meget forskellige. Og for med det samme at komme ind på et hovedtema: frihed og tvang. - Vi betragter dem som korrelatbegreber, dvs. begreber, hvor det ene ikke lader sig tænke uden det andet. Friheden består i, at jeg.. altså først og fremmest accepterer min skæbne, dvs. det tvangsmønster jeg er født ind i - og så ud fra det.. fra dette grundrids, denne struktur, som jeg befinder mig i - kan jeg hæve niveauet, vælge et andet modsvar. - Jeg mener, det gør en forskel, om jeg straks farer op i raseri over alting.. (.. det er for øvrigt godt, hvis De har sådanne anlæg..) Hvis man slår op i ephemeriden, og man kan se, at i dag skulle der egentlig ske noget! Man er allerede ophidset, når man står op - det andet kommer helt sikkert udefra.. - Hvis De så opdager: aha! det er jo dig selv! Og man stiller sig selv spørgsmålet: hvem har ret? - Jeg eller Jeg?! - Det egentlige Jeg, som styrer kræfterne, som har dem i tømme -- eller det Jeg der tvangsmæssigt ytrer sig aggressivt på den og den måde.. Ja altså dette til indledning.. Men jeg vil bede Dem om.. Det er jo blevet sådan skik og brug, at der skal stå en her.. og det er så mig, klokkefåret - og De sidder der og lytter. Det 2

10 Thomas Ring Seminar - Indledning ønsker jeg netop ikke! - men derimod et tænkende kollektiv. Forstår De? - Så hvis der falder Dem spørgsmål ind - og det gør der sikkert - må De endelig straks komme frem med dem, og uden at være genert.. altså uden at være genert overfor hinanden - er det klart, hvad jeg mener? - altså uden hæmning. - For jeg kan jo ikke gøre andet end så at sige forløse de tanker, De selv har.. noget lignende som Sokrates, der jo opfattede sig selv som fødselshjælper så at sige. - Altså forløse noget, De selv tænker, og måske kritisere det eller korrigere det en smule. - Men det er altså bedre, at De siger noget, end at De beholder det for Dem selv, så det ligger ufordøjet og måske giver anledning til misforståelser. 3

11 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Væsenskræfterne Jeg har ganske vist fået oplyst, at de fleste her har læst mine bøger, men jeg tror alligevel, vi vil starte med at gennemgå elementerne for at få en mere rigtig forståelse af dem, dvs. kræfterne. Elementerne vil sige væsenskræfterne, altså planetsymbolerne. Og kræfterne er de samme hos alle mennesker, men ytringsmåden kan være en anden, hvis de står i et andet dyrekredstegn, ikke sandt? dyrekredstegnet viser måden de udtrykker sig på. - Endvidere kan der være tale om en anden interesseretning, og dermed kommer vi til det andet system af kredsløb, de såkaldte huse. - Og det tredje er så aspekterne, som er det gensidige forhold. - Har De nemlig forstået elementerne rigtigt, så kan De også tyde rigtigt. Solen i de fire hjørnefelter Hvis De f.eks. forstår, at Solen er den centrale kerne, væsenskernen - Solen står ved ascendanten. - De ved, hvad ascendanten er: personlighedens indsatspunkt, den umiddelbare måde at ytre sig på. - Og nu har De denne væsenskerne tæt ved ascendanten.. Ja så betyder det, at dette menneske kun kan ytre sig ud fra det væsentlige i sig. Hvis vi har Solen ved den nedre meridian, foregår det mere skjult. Det menneske vil måske ytre sig ganske anderledes på overfladen, og det egentlige, væsentlige skal først trænge igennem. Hvis vi har Solen ved den øvre meridian, er det hvad vi kalder ekstrovert. Det går altså straks udad. Det kræver en passende repræsentativ stilling.. (jeg taler jo i den forbindelse om "repræsentativpersonen" og ved den nedre meridian om "dybdepersonen". Forstår De? - det er to psykologisk meget forskellige dimensioner). Eller hvis Solen står ved descendanten, så sker det centralt vigtige for det menneske egentlig i mødet med Den Anden, med et Du. Ofte er det mennesker, som er godt gift, eller lad os sige: de har brug for at være det. - Jeg nævner det jo ikke for.. Ja, her har vi igen forskellen.. De fleste astrologer vil så finde ud af, hvordan partneren er. Og de mere ukyndige undrer sig altid over, at det kan lade sig gøre. - Men det kommer det ikke an på. Det væsentlige er relationspersonen. At det menneske ifølge sin natur er indstillet på at finde støtte hos en anden. Det er egentlig medmennesket, der skal åbne op for det centrale hos denne person. - I modsætning til Solen ved ascendanten, hvor det umiddelbart kommer til udtryk. Kræfternes modsætningspar Og nu til gensidigheden, dvs. aspekterne - kræfternes forhold til hinanden. Det grækerne kaldte "Gudernes samtale".. 4

12 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Solen og Saturn - Eksistens Vi vil altså først gøre os klart, hvad det er for elementer, vi har at gøre med. De af Dem der kender min bog "Menschenkunde" og har læst bind I, er stødt på skemaet: "Solen og Saturn" - en akse, hvor det drejer sig om eksistens. Vi tegner det op sådan: Eksistens Entitet Integration Solen - Entitet Nu må De forestille Dem, at Solen jo er symbol for.. og vi kan i den forbindelse kun tale om et symbol - det, vi altså udtrykker med begrebet entitet. Ordet kommer af det græske ens, af væren. - Det er altså vores væren - vores ja til tilværelsen. - Det er det, vi finder værd og værdigt at gøre. - Det vi fremfor alt mærker, når det er truet. Hvis man er i livsfare, mærker man dette.. noget der kommer uden bevidsthed. F.eks. styrtede jeg engang ned fra en klippevæg og rutschede ca. 10 m ned.. forbi en bjergfyr.. altså et fyrretræ - og automatisk griber jeg ud efter det - og bliver hængende! Forstår De? - det er noget, der ikke kommer som et resultat af overvejelse.. for så havde jeg måske endda fortrudt; det er nemlig en skøn følelse sådan at være sluppet fri af alt. Altså: vores ja til det at eksistere, som er helt automatisk, og som fremfor alt viser sig i livstruende situationer. Der er også en anden side af det - og det er en problematik, som mange mennesker kender til: at det går dem egentlig ganske godt. Man har ikke noget at klage over.. men hvis man stiller sig selv spørgsmålet: "Hvorfor lever jeg egentlig? Hvad er formålet? Hvad er min opgave i livet? - Jeg har ingen..!" - altså dette at føle sig uvirkelig. Eller De ved, hvad jalousi er. Hvad kommer det egentlig af? Selvfølgelig kan man kalde det er en urgammel drift.. - Men egentlig er det... Ja De ved jo, at det allerede forekommer hos små børn.. (det er slet ikke fordi jeg vil fornærme tilstedeværende kvinder.. som finder det særligt.. smigrende..) men allerede hos små børn, hos søskende - hvis den ene bliver foretrukket, så er der noget i den anden, der protesterer: "Jeg er da også.. noget værd!" Ikke? - Eller De vil måske opdage, at et barn opfører sig særlig uopdragent, hvis to voksne taler sammen. Det vælter kaffen, eller dugen bliver revet ned, eller lignende, eller barnet er støjende - opfører sig altså dårligt. - Hvorfor? - Ja fordi de voksne taler så klogt der, og barnet er slet ingenting. Nu må det gøre sig bemærket. - Selv hos dyr finder man det. - Det er altså en urdrift. Det drejer sig om ens eget værd. - Mit værd som menneske er truet og gør sig nu gældende på en eller anden måde. - Det kan man iagttage alle steder.. ikke mindst hos politikere, som jo så gerne vil holde taler, og som elsker at skabe publicity osv. ikke sandt? - Altså dette: "at gøre sig gældende.", - det er det, der ligger forankret her. - Det drejer sig om entiteten og om "grunden til væren", som vi kalder det filosofisk - om grunden til at være til. 5

13 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Saturn - Integration Og nu modstykket. - Ja der har vi "Integration". - En af de første, der anvendte det begreb, var Francé 1 omkring århundredskiftet. På den tid var det slet ikke et kendt begreb. Folk måtte slå op i ordbøger for at finde ud af, hvad det overhovedet var for noget. - I dag anvendes det af det ærede medlem af Forbundsforsamlingen, men forkert! Han mener nemlig, det er integration, når en stor virksomhed opsluger en lille virksomhed. - Ja, eller.. jeg ved ikke, om det er det her, men i Tyskland er det allerede blevet sådan en stående vending: "det har jeg ikke fået integreret endnu!" - Ja hvad skal det betyde? - Integration betyder egentlig: det der er nødvendigt at medtage for at opbygge en helhed. Altså ikke assimilation, ikke at sluge alt op, og ikke at skrabe mest muligt til sig. Men det, som er nødvendigt til opbygningen af en helhed. - Og det er altså samtidig beskyttelsen af denne helhed, som det nemlig drejer sig om her. Angst Ja der har vi straks et problem. - Som De ved, kan der i dag filosoferes over angsten. Der findes hele filosofiske værker udledt af den. Og jeg tror også, vi alle sammen kender til det, ikke? Hvad er det? Hvad er angst for noget? - jeg stiller spørgsmålet til Dem. Prøv at give mig en definition på det. Hvad kommer angst af?... Ja, stor tavshed. Men alle har haft det engang på en eller anden måde. - For det første, hvad er forskellen på angst og frygt? - Frygt, ja - hvis der f.eks. kom en tiger ind af døren! - så ville vi gi' den..!! én oven i hovedet med f.eks. det store askebæger - vi ville i hvert fald gøre et eller andet for at forsvare os. Vi har et mål. Forstår De? - Vi kan også have frygt for den overmægtige, men vi har et mål, det er noget bestemt. Derimod er angst det ubestemte - noget ubestemt, der truende nærmer sig - det som vi slet ikke kan definere. Og hvad er den egentlige årsag til angsten? - nu kommer vi til begrebet "integration": Hvis vi ikke har integreret os selv. Hvis vi ikke helt er til stede i vores fysiske natur.. eller sjæleligt ikke helt har hold på os selv - altså i vores inkarnation, ikke? - Hvis vi selv er uvirkelige og slet ikke har hold på os selv, så rykker dette ubestemte ind på os, noget truende, og vi har slet ikke noget middel imod det - og dog! der findes et middel! ikke? - midlet sidder her! (Solen). - Altså resolut at få hold på sig selv, acceptere sig selv, i det hele taget opleve sig selv som væsentlig - og angsten er forsvundet. - Kender De denne oplevelse? Men hvis det nu optræder i en form, hvor det ikke kan håndteres, så vil De måske opdage - De kender udtrykket: "at få hjertebanken af angst" Så hamrer det løs! (ja det er vist den rigtige side..) Altså så gør hjertet sådan. Og hvad er det udtryk for? - Så reagerer det fysiske modsvar for Solen, nemlig hjertet. Dvs. "motoren" arbejder des hurtigere og maner mig egentlig til, at jeg - som et jeg - som væsen - skal acceptere mig selv og være nærværende og opleve mig selv som væsentlig. - Og hvis jeg ikke gør det, så gør kroppen det for sig.. så gør den sådan.. Kender De denne tilstand? 1 R.H. Francé ( ), østrisk biolog. Hovedværk: "Bios, die Gesetze der Welt". 6

14 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Symbol og modsvar Det ville så høre til under korrespondenser, modsvar for Saturn - vi taler jo om "symbol" og "modsvar". - Grundindholdet er det, vi her kalder "integration", og som modsvar er det den laveste form - det saturniske, som jeg slet ikke har fået styr på endnu. - Altså hvis vi.. nu kommer vi tilbage til tydningen.. hvis vi har en særlig fremhævet Saturn i en fødselskonstellation, og vi forefinder angst, hvad kan vi så sige? - Det er noget saturnisk, ikke sandt? Men det bliver ikke bragt i stand af planeten derude. Det er mennesket, der endnu slet ikke har fået bragt dette saturniske i sig på den egentlige eksistensform. Beskyttelse Hvis vi går et skridt videre - Saturn er nemlig et meget interessant symbol - så er dette saturniske: beskyttelsen. - Det er jo sådan, at hos alle livsformer er det nødvendigt med en eller anden form for beskyttelse. Vi taler da om basale nødvendigheder for liv overhovedet. Et skjold, en indhylning. - Det der svarer til barken på træerne, eller den omgivende skal hos visse laverestående dyrearter. - Hvis De tænker på krebsen f.eks. med denne skal. Det er også noget psykisk, som De ved. Vi har jo et princip i dyrekredsen, som vi også kalder Krebsen, som er særlig blødt, som altså så at sige er meget modtageligt for indtryk, så det må omgive sig med en beskyttende skal, et panser. Nå ja, så kommer naturens store opfindelse. Ja eller De kan også sige, den kære Gud har skabt det. I hvert fald den store omstilling, nemlig hvirveldyrenes opståen. - Dette beskyttende bliver altså lagt indad i form af et skelet. Dette - det samme - altså den ydre beskyttelse, den omgivende skal, eller skelettet - har vi også psykisk. Psykisk er det - denne omgivende skal - nemlig det vi kalder komplekser, psykiske komplekser. - På et eller andet tidspunkt har man oplevet en krænkelse. Et eller andet har ramt mig. Jeg kan ikke leve med det. Det bliver trængt væk, fortrængt. Jeg har det ikke mere i min bevidsthed. - På en eller anden måde i løbet af mit liv, som barn måske, er der en, der har gjort mig fortræd - det er en af mine søskende. Jeg er opdraget til at opføre mig pænt og kan ikke leve i vedvarende had f.eks. Men det er min storebror. Jeg kan ikke klare mig mod ham, fysisk. Ellers er han nemlig meget flink. - Man er i konflikt. Man skyder det fra sig. - Af en eller anden grund må det blive i mig, men jeg kan ikke leve med det. Altså fortrænger jeg det fra bevidstheden. Og så har jeg en dårlig samvittighed, et kompleks. - Og disse psykiske komplekser har den ejendommelighed, at de altid er til stede, latent, at de ikke uden videre forsvinder, og på en eller anden måde gør de sig bemærket. Der findes f.eks. sådan noget som pladsangst. Kender De det? Når man ikke kan gå over en åben plads. Man går langs med husene. Man presser sig ind mod dem.. Ja og hvis De undersøger det nærmere, hvad kommer det så af? På et eller andet tidspunkt er det opstået. - Det er et udtryk for denne kompleksindstilling. Grundsætningerne - Samvittigheden Det var så den ene form for beskyttelse, og jeg må sige, den mere primitive form. - Og den egentlige, værdige form er grundsætningerne, samvittigheden. 7

15 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Samvittighed er jo et ord, som har haft mange betydninger. De kender måske den psykoanalytiske opfattelse af samvittighed. Ifølge den skulle det så at sige komme af angstfølelser hos barnet på grund af truslen om straf. - Forældrene eller opdrageren har indprentet barnet visse ting: det og det må du ikke gøre! Som regel bliver det så yderligere understreget gennem en eller anden afstraffelse, osv. Det er man bange for, og man lærer så at opføre sig pænt. - Jeg tror nok, man kan sige, at alle vi der sidder her, opfører os temmelig pænt. Men en del af det er pseudosamvittighed - forstår De? - noget der er terpet ind i os. Men nu findes der også en samvittighed, som er ægte. Jeg kalder den "den autonome". - De kender måske afledningen fra Over-Jeget i psykoanalysen. Man sætter et Jeg over sig selv. Det vi gerne vil være. Hvad gør et ædelt menneske? - Han går ikke over gaden for rødt, men kun for grønt!.. Tyskerne er særlig pedantiske i den retning. Selvom der intet er, overhovedet ingen trafik på gaden, så skal De bare se ansigterne, indignationen, hvis man går over for rødt. De står med glæde og venter. Det er meget fornøjeligt. Det var så pseudosamvittigheden. Men som sagt findes der også en samvittighed, som er ægte. - Jeg må sige, min generation har levet i en noget urolig tid. Jeg havde anledning til, der i Frankrig, i en fangelejr, hvor man skulle sultes ihjel - min første hustru var blandt dem der døde af sult der - hvordan mennesker handler, når de står over for sultedøden (det er nemlig et studium i psykologi, som man normalt ikke har mulighed for.) Kapoen kommer ind - altså "kapo" er lederen af en arbejdsgruppe - han kommer ind og siger, at den der kan angive sin kammerat for noget, kan hente sig to tallerkener suppe med flæsk osv. Han skildrer maden så levende, at spytkirtlerne straks går i gang. - Da har man erfaret så og så ofte, at der er en, der angiver sin sidemand, som han ved er det mest uskyldige menneske. Han angiver ham - og han ved, at den anden kommer i torturkammeret - og han henter sig sine to tallerkener suppe. Man kan sige, det er flertallet af mennesker. Og ud af en lejr på ca. tusinde mand kan jeg kun nævne tyve, som forblev urokkelig under alle forhør og lignende sager - blandt dem var der kommunister, nationalsocialister, der var to jesuitter, livsreformatorer osv. - Man kan altså sige, at den ægte samvittighed er indifferent over for ideologi, ikke sandt? det er kun vigtigt, at man har den. De synes måske, det er et nedslående resumé. Men sådan er det! De har ikke erfaret det her, men jeg tror, at sådan er det overalt, i alle lande er det sådan. At flertallet netop støtter sig på denne introjicerede samvittighed - på denne pseudosamvittighed, ikke? - og den ægte samvittighed - den som f.eks. hindrer mig i at forgribe mig mod en andens liv - den ægte samvittighed er relativ sjælden. Dette, som modsvarer skelettet: samvittigheden - det er egentlig den højeste fremtrædelsesform af det saturniske. Samvittigheden, og samtidig.. altså Saturn er særlig interessant - samtidig er det det grænsesættende element - "Jeg sætter mig selv grænser". Forstår De? - Hvis jeg f.eks. bliver stillet over for det spørgsmål, at gøre noget mod en anden, så er der en grænse i mig, som er uovervindelig. - Hvad det kan betyde, det har jeg også erfaret... 8

16 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Vi havde et mytteri i Calais, i fangelejren. Og kaptajnen sagde til sergenten for vagtmandskabet - (jeg var lejrfører) - at han skulle skyde mig i folkenes påsyn: det ville få dem til at marchere ind i fabrikken. - Og denne siger noget, som få andre ville have sagt. Han siger: "No Sir, I refuse to do it." Der var altså en skranke, som denne mand har sat sig. Han vidste ganske nøje, at nu kom han igen til fronten. Han gik forbi mig med rystende knæ.. "I lost my head" - og alligevel kunne han ikke gøre det. Når man har det i sig, så sætter man sig en grænse, og det er nemlig overhovedet det vigtige, eller et kendetegn for samvittigheden. Samvittigheden er noget, som forbyder os at gøre, hvad vi ellers driftsmæssigt ville gøre, eller på anden måde, eller fordi vi er i en nødsituation. - Samvittigheden er samtidig noget, der er opstået historisk - det var egentlig Hegel, der fremførte den tanke. Hegel udleder det fra Sokrates - Sokrates, som jo ikke fulgte sædvanen - (det var jo den synd, han begik, og grunden til at man dømte ham til døden) - men derimod lagde afgørelsen ind i mennesket, afgørelsen mellem godt og ondt. Og samvittigheden er samtidig også noget, som kan nedbrydes. Det er vist et meget aktuelt fænomen. Også hvis vi tænker tilbage på disse urolige tider. Jeg kan f.eks. igen nævne et eksempel fra nogle krigsoplevelser.. to billeder, 1914 i Belgien. Et sønderskudt hus, og bønderne er flygtet. Midt i kampen trænger soldater ind. Der står stadig mælk og alt mulig andet på bordet - man er løbet bort i hast. - Så drikker en af soldaterne en slurk mælk.. og - han lægger en mønt som betaling! Forstår De? Det er Hvis man.. Jamen De må forstå, det var en facon. Man kunne ikke bare tage noget. Sådan noget som at plyndre fandtes slet ikke. - Hvis man havde sagt det til en under 2. Verdenskrig, havde man vel bare fået det svar: "I idioter!" ikke? - Man er slet ikke mere modtagelig for, at der ikke skal plyndres. Samvittigheden er altså en skrøbelig ting. Det er en relativ ny erhvervelse i menneskets historie, i menneskehedens historie - og noget meget skrøbeligt, og noget man må værne meget om hos sig selv. Erfaringen En af de vigtigste modsvar for Saturn er erfaringen, ikke sandt?, erfaringen og den ophobede viden, hukommelsen. Det er altsammen saturniske fænomener, men det er stadig ikke integration. Jeg vil påstå, at alle her ved en masse og har lært en masse - det har jeg også. Men kun en brøkdel af det har vi integreret - og det er det, det komme an på. Forstår De? Det som vi har gjort til en bestanddel af os selv, det er det væsentlige. Ikke hvad vi har hørt, og hvad vi ved. Erfaringen er egentlig.. det hører med til den saturniske beskyttelse. De kender måske ordsproget: "Brændt barn skyr ilden". Vi har alle sammen oplevet det engang. - Eller jeg 9

17 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne kunne også.. noget vi kalder "Se Lige-ud-i-luften-Knud 2 - så kommer Den Store Bastian!"... Man går altså sådan åndsfraværende.. og dér var så sat afstivere op ved døren.. på den ene kom jeg til at hænge fast.. og på den anden var jeg nær ved at få øjet stukket ud. Eller lignende sager. - Det sker for én hele tiden, og efterhånden lærer man så at omgås med det. Dvs. erfaringerne hober sig op, og erfaringen siger én, at det og det kan man ikke gøre, det er forbundet med fare af den og den art. Det hører altså med til beskyttelsen. - Men det, vi har integreret - jeg gav dem netop et eksempel på samvittigheden - det som virkelig er blevet til en bestanddel af os, det er noget andet, ikke? Det er det egentlig saturniske. Jeg kunne nævne mange andre.. en hel masse modsvar, som alle er saturniske - men som vi ikke uden videre kan tyde, hvis vi f.eks. har en kulminerende Saturn. men hvad må vi? - Vi skal først vide, hvad udviklingstrin det bliver levet på. Det kan vi ikke sige blot ud fra horoskopet, vel? Vi kan ikke sige, at det menneske lider af angst, eller det menneske har en god samvittighed, eller lignende. Det er noget vi først må skaffe os viden om. - Vi kan kun sige, at dette saturniske, dette grænsetrækkende..... ja og sådanne grænser kan også være der, uden man selv vil det. Da er det hæmninger, ikke? Altså en vis hæmmethed. - Det kan vi så sætte i forbindelse med aspekter senere. - Det kan være der ufrivilligt. Vi vil så måske ud fra praktiske eksempler se på, hvordan man kan overvinde det. Månen - Funktionalitet Men nu kommer vi til det element, som jeg placerer som noget, der overdækker de andre, Månen - Månen er funktion. - Det er altså ikke nok, at vi siger "ja" og "nej" til tilværelsen. Funktion Eksistens Entitet Integration Den negative Saturn Ja, kender De det? - det saturniske i denne negative form, som også kan dominere psykisk: tendensen til at udslette sig selv, at fornægte sig selv. - Kender De det? - jeg tror, alle har oplevet det på et eller andet tidspunkt - øjeblikke, hvor man tænker "Det var bedre, hvis jeg slet ikke var født!" osv. Men siden man nu altså er her, så.. "Lad mig gøre en ende på det!" - Det er naturligvis forskelligt alt efter temperament. Hos Skytten f.eks., hvor det går sådan op og ned.. når pilen suser mod jorden, er øjeblikket inde. Og har man så netop en revolver eller gift el.lign., så kan det måske lykkes med denne affekthandling. Men skal man først til våbenhandleren eller på apoteket.. ja på vejen derhen vender så troen på livet tilbage - så udfører man det ikke. 2 "Lige-ud-i-Luften-Knud" (eller "Hans, der stak næsen i sky") har den fejl, at han aldrig ser sig for. - Historien er ikke med i den kendte danske udgave af Den Store Bastian. 10

18 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Det er temperamentsmæssigt forskelligt, som sagt. - Ja, f.eks. hos Vægten finder man hele tiden en gyldig grund til, at man alligevel vil blive her, ikke? - Hos Vædderen kan man dunke hovedet i væggen over det! - men så skal det være med det samme, for fem minutter senere er det ikke mere aktuelt! - Osv. Altså at udslette sig selv, hører også til her - at sige nej til livet. Og hvis man f.eks. har de to i opposition, Solen og Saturn - ja, så har vi den evige strid: "to be or not to be", ikke sandt? Forstår De? Så er det et stadigt problem i tilværelsen: er det overhovedet værd at leve? - Eller dette nej! - Der findes mennesker i evig konflikt. Månen - Funktion (fortsat) Men nu kommer dette.. elementet funktion. Vi finder det hos alle modsætningspar. Det er så at sige det fluidum, der forbinder dem. Og nærmere beset skal det... Ja! det er også hverdagens element f.eks. Hvert minut er det der. Hvert eneste minut befinder vi os egentlig i afgørelsen mellem ja og nej til det at eksistere - eller rettere, det skulle vi gøre. Naturligvis glemmer vi det for det meste - især hvis man... nå ja! - har drukket en halv liter rom.. for så er det der ikke mere, spørgsmålet. Men er vi ved bevidsthed, ved vores fulde bevidsthed befinder vi os hele tiden mellem ja og nej. Eller vi.. nu kommer vi til en Måne-funktion: vi sjusker med det. Vi ta'r det ikke så alvorligt og lister os udenom. Det hører til her som Måne-funktion, men altså i negativ betydning. Men nu i positiv betydning - for det kan også have en positiv form, idet det nemlig overhovedet indleder en begivenhed. - Når man siger til sig selv: "Pyt, det har jo ikke så meget på sig.." Man våger sig ud i det, ikke? - Hvis man hele tiden befinder sig her mellem Solen og Saturn, altid kun beskæftiger sig med livets fundamentale spørgsmål, så kan man egentlig ikke foretage sig noget. - Skal man skrive et brev, så.. ja "skal jeg, eller skal jeg ikke?" - "to be or not to be". - Den store græske filosof sagde det og det.. - Pyt! - ud fra Månen skriver man bare. Det fungerer. Man skriver et eller andet. - Ja, eller som jeg oplevede.. det er dog noget lidt andet.. det har også med Venus at gøre.. Det var i Karpaterne under krigen. Vi var allerede omringet. Det var under Bruxellesoffensiven, og vi stod med ryggen mod muren. - Og nu fandt der en samtale sted mellem den tyske og den østrigske ledelse. - De fra den centrale ledelse går så tilbage til deres officerer, og den tyske kommandant siger: "Ja, mine Herrer, situationen er meget alvorlig, men ikke håbløs." Og østrigeren kommer hen.. han siger (i let og muntert tonefald): "Altså mine Herrer, situationen er håbløs, men ikke alvorlig!" Forstår De denne forskel i atmosfære? - Man tager det lettere, og så bliver det også lettere at foretage sig noget. Mars og Venus - Konception Nu kommer vi til det næste her - Mars og Venus. 11

19 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Funktion Eksistens Entitet Integration Konception Selektion Harmoni Her drejer det sig om konceptionen. - Det skal selvfølgelig ikke kun forstås seksuelt, selvom Aries og Afrodite jo som De ved er det klassiske par - og det har det også at gøre med - men det drejer sig om "det levende øjeblik", det grækerne kaldte "Kairos" - nemlig det øjeblik, hvor aktivitet og modtagelsesberedskab fænger, forener sig. - Ja for musikere er det jo meget anvendeligt, ikke? - nemlig det øjeblik hvor det fænger, hvor noget opstår, hvor.. ja! "gøre og lade", kunne man sige - at begge nu forbinder sig med hinanden. - Og hvis vi taler om grundbegreber, så har vi her (Mars): selektion - og her (Venus): harmoni. NN: Kan vi holde en lille pause, mens vi...? TR: Hvad sagde De?.. en pause?.. NN: Ja.. båndet er løbet ud. TR: Javel ja - ja lad os gøre det. Rekapitulation Nu efter pausen er det måske passende at spørge Dem efter fordøjelsesrester - altså åndeligt talt, ikke? Hvis der er noget, De ikke har fået besvaret, eller noget der er uklart af det, vi indtil nu har gennemgået, beder jeg Dem sige til. Lad os sammenfatte: Når det drejer sig om selve eksistensen, er der dette "ja" og "nej". Denne impulsmæssige sigen ja til vores eget væsen - væsenskernen her: Solen - og afskærmningen af det, beskyttelsen, det saturniske i dets forskellige fremtrædelsesformer. Eller som laveste modsvar, hvis det ytrer sig som angst - så lykkes denne beskyttelse netop ikke. Så er jeg værgeløst prisgivet det, der trænger sig ind på mig. De kender følelsen, ikke?.. det går ind under huden. Det kan naturligvis være vidt forskelligt. F.eks... ja, jeg nævner det som eksempel.. fra de to verdenskrige, som jeg jo trods alt har tilbragt 7 år sammen med.. Når man kom fra vestfronten, fra disse vedvarende eksplosioner, og man befandt sig i en skov, hvor der var stille - da følte man angst. - Men ikke derude ved fronten. - Det vil altså sige.. Det har også noget med vanen at gøre. Forstår De? Det er ikke den vante sikkerhed, som man efterhånden tilegnede sig derude, vel? "Pyt!" Det kan jo være lige meget! Du kan jo blive ramt hvad øjeblik det skal være. Det er da ingenting!" - så var det klaret. - Men i skoven - alene - i 12

20 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne stilheden - der kunne der ske noget, eller.. Man er slet ikke bevidst om det.. men ensomheden, stilheden der trænger sig på - også det kan udløse angst. For eksempel vil nogen af Dem kende til.. meditation. Ikke? Det betyder jo at opleve stilheden inde i sig selv - og måske i form af angsten. Ikke? det er.. Normalt er vi.. i vores almindelige dagligliv føler vi os sikre nok - der hvor vi er vant til at færdes bevidsthedsmæssigt. - Og nu skal De pludselig skille Dem af med denne bevidsthed - ja og så melder angsten sig. - Eller endnu mere: hvis man lader.. det vi kalder "astrallegemet".. lader det træde ud, så er det jo.. ja som døden, ligesom at dø. - Nå ja! Sol-Måne-Saturn Denne modsætning her (Solen/Saturn) har altså at gøre med eksistensen som helhed. - Og dette her, funktionen, altså elementet Månen: med hvert øjeblik. - Og vi har da et ejendommeligt forhold, nemlig her (Solen/Månen): fra kerne til periferi, og her (Månen/Saturn) fra begyndelsen til afslutningen. - Det kan derfor også have praktisk værdi for tydningen. - Når det drejer sig om ungdommen, barndommen, så ser vi på Månens stilling. Og alderdommen, tilstanden i alderdommen: på Saturns stilling, ikke sandt? Det er begyndelsen og afslutningen - men ikke kun når der er tale om hele livsforløbet, også hvert øjeblik eller i ethvert foretagende. Ja f.eks. noget der igen kan anbefales komponister, forfattere osv. - den berømte angst for det hvide papir. Hvis man indstiller sig på det saturnale eller på denne akse (Solen/Saturn) i det hele taget, så skal man med det samme have nedfældet det helt centrale på papiret, og så går det ikke! vel? - Prøv at komme udenom det. - Begynd bare et eller andet sted. - Hvad der skal stå ved begyndelsen.. som jo er vigtigt for enhver forfatter - hvad der skal stå på de første sider, vil måske først vise sig senere. - Eller find en anden løsning. - Colette 3 blev engang spurgt, hvordan hun havde det med det hvide papir, hvortil hun svarede: "Ja så ta'r jeg da bare blåt!" - Forstår De? - også det er en mulighed. - Man kan finde på et eller andet. - Eller hvis det er for hvidt for Dem, ja så vent til det begynder at blive mørkt, eller træk gardinerne for, så er det ikke så hvidt mere, og De kan skrive videre. Og sådan er det også psykisk med dette måneagtige, jeg vil sige, med denne noget drømmende, denne halvbevidste tilstand. - Hvis De ikke opfatter tingene helt skarpt bevidsthedsmæssigt måske, så er det lettere for Dem at komme til en begyndelse ud fra følelsen for det, De har for. - Dette (Månen) er altid begyndelsen - og dette her (Saturn) afslutningen. Eller.. ja så kommer vi ind på de tilsvarende dyrekreds-principper - her Krebse-princippet - og her Stenbuk-princippet - måneagtigt og saturnisk. Der har vi modsætningen ikke kun mellem romantik og klassik, men mellem den evige kimsituation, altså den stadige tilbliven, det at noget opstår - og det perfekte, det man jo sætter så stor pris på i dag: den færdige form. - Den kan man jo selvfølgelig ikke starte med, og i grunden virker det også dræbende, ikke? - Med den evige kimsituation er man selvfølgelig også længere om det. Man er så i en alder af 90 måske nået så langt, at man ved, hvor man kan begynde. Og.. ja ja, De ler! - Jeg vil også 3 Fransk forfatterinde ( ) 13

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Mere om opholdsteder

Mere om opholdsteder Mere om opholdsteder En af mine kolleger - øjebliksastrolog blandt andet - spurgte forleden dag, hvilket sted han skulle bruge til beregning af spørgsmålshoroskoper: Stedet, hvor spørgeren befinder sig,

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Cosmic Mirror. Interaktivt Årshoroskop

Cosmic Mirror. Interaktivt Årshoroskop Cosmic Mirror Interaktivt Årshoroskop Denne horoskoptydning er et tilbehør til ARGUS astrologiprogrammet, der kan udskrive en forudsigelse for det kommende år og /eller for et antal måneder efter eget

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

De ydre planeters tegnskift

De ydre planeters tegnskift De ydre planeters tegnskift Saturn, Uranus, Neptun og Pluto er de ydre planeter i vores solsystem. De er transpersonelige planeter (dog omtales Saturn normalt ikke som transpersonelig men som værende på

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere