THOMAS RING Seminar 1974 i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "THOMAS RING Seminar 1974 i København"

Transkript

1 THOMAS RING Seminar 1974 i København Revideret Astrologi Grundkursus Komponister Tydning Foredrag Oversættelse: Lisa Jensen

2 Arrangører: Per Nørgård Otto Moltke-Leth Levi Bæk Inge Kranold Dato: Afholdt torsdag den 15. august til søndag den 18. august 1974 hver af de fire dage fra kl. 9:30 til kl. ca. 16:30. Sted: TV-Byen, Søborg i et lokale, der var stillet til rådighed for medarbejdere N, Ø Foredrag: Offentligt foredrag afholdt mandag den 19. august 1974 aften i et lokale i det indre København. Lyd- og Videobåndoptagelse: Organiseret af arrangørerne. Supplerende dele (overgange) fra en privat båndoptagelse af Bjarne Hultmann Petersen og Jan-Petter Jönland VCR Videoafspiller stillet til rådighed af Lilly Sichlau. Teknisk bearbejdelse af arkivbåndene: Peter Larsen Afskrift fra lydbånd, oversættelse, grafik: Lisa Jensen

3 Grundkursus... 1 Komponisthoroskoper Tydning Foredrag

4 Astrologiens grundelementer Grundkursus

5 Thomas Ring Seminar i København 1974 Grundkursus Indledning... 1 Væsenskræfterne... 4 Solen i de fire hjørnefelter...4 Kræfternes modsætningspar... 4 Solen og Saturn - Eksistens... 5 Solen - Entitet... 5 Saturn - Integration... 6 Angst...6 Symbol og modsvar...7 Beskyttelse...7 Grundsætningerne - Samvittigheden...7 Erfaringen...9 Månen - Funktionalitet Den negative Saturn...10 Månen - Funktion (fortsat)...11 Mars og Venus - Konception Rekapitulation Sol-Måne-Saturn...13 Mars og Venus - selektion og harmoni Jupiter og Merkur - regulation Religion...16 Mening...17 Merkur - begrebsdannelsen...17 Fornuftslogik (Jupiter)...18 Forstandslogik (Merkur)...18 Byggesten...19 "Statsgoplen" - Siphonophora...19 Om regulation (Merkur og Jupiter) Udlignende regulation: Venus...22 Den Solare og den Saturnale række Solsystemet Bode/Titius-rækken...26 Geocentrisk betragtning...27 Venus - Mars: indre og ydre planet...28 Sol - Jorden/Måne: ombyttet modsætning...28 Det ideale system...28 Det realistiske system: Saturn modspiller til Solen...28 Tidsmæssigt synspunkt - Måne:Saturn...29 Mellemregion: Merkur - Jupiter...30 De transsaturniske planeter Forholdet: de højere oktaver...30 Merkur til Uranus...31 Intuition...31 Neptun til Venus...33 I

6 Forskelle i modsvar...33 Neptun - det grænseoverskridende...34 Pluto - fortættet energi...34 Evolution og mutation...35 En tankemodel af Dyrekredsen Merkur i tegn Merkur i Vædderen...46 Merkur i Tyren...46 Merkur i Tvillingerne...47 Merkur i Krebsen...48 Merkur i Løven...48 Merkur i Jomfruen...49 Merkur i Vægten...49 Merkur i Skorpionen...50 Merkur i Skytten...50 Merkur i Stenbukken...51 Merkur i Vandmanden...52 Merkur i Fiskene...52 Felternes kreds / Husene felt felt felt felt felt felt felt felt felt felt felt felt felt (som fællesskab)...62 Frihed / Tvang Et nyt menneskesyn De fire værensplaner Treheden og de fire planer Jord-trigonen (materiel)...69 Vand-trigonen (sjælelig)...70 Ild-trigonen (organisk)...71 Luft-trigonen (åndelig)...72 Aktiv og passiv form Om udsagnsgrænser Planet og felt Tilhørsforholdet planet og tegn Relationen: Nationer og tegn...79 Planet og tegn (fortsat)...80 Aspekterne Syntetisk og analytisk...81 Konjunktion og opposition Konjunktion: Saturn og Månen...82 II

7 Konjunktion: Solen og Mars...83 Konjunktion: Saturn og Månen...84 Opposition: Mars og Solen...84 Opposition: Saturn og Månen...84 Opposition: Venus og Jupiter...85 Konjunktion: Merkur og Mars...85 Opposition: Merkur og Mars...86 Kvadrataspektet Nuancer i tydningen Storkvadrat Trigon - den ligesidede trekant Kvadratur: Saturn og Mars...94 Trigon (eksempler)...95 Sextil - sekskant...95 Sesquikvadrat Quincunx Halvsextil Quincunx - Længselsaspekt...98 Halvkvadrat Quintil og Biquintil - 42, Aspekternes styrkeforhold Septil (1/7 cirkel) Finaspekter - 15, Finaspekt Måneknuden III

8 Thomas Ring Seminar - Indledning Indledning Jeg taler jo et sprog, som ikke er det helt gængse, men desværre kan jeg ikke dansk, og på engelsk kan jeg ikke udtrykke mig differentieret nok. Men det er også sådan, at det engelske sprog er velegnet til.. ja udtryk som "take it easy" f.eks. og.. De ved, hos Shakespeare - altså til at fremstille noget plastisk, eller i lyrikken - men de filosofisk eksakte begreber kan det engelske sprog ofte ikke helt gengive. - Desuden er jo det vi ønsker at sige, egentlig noget vi tænker, som vi oversætter til et tankesprog, hvor sproget så egentlig kun er en anden udtryksform... Men vi vil gøre os umage. - Hvis De har spørgsmål, kan De roligt stille dem på engelsk; jeg vil så svare på tysk. Og hvad er det så egentlig, vi skal tale om? Jeg har jo påtaget mig at give Dem et begreb om den reviderede astrologi på nogle få dage. Når der er tale om astrologi, tænker folk jo som regel på stjerner og deres indflydelse på mennesker - en opfattelse der er vanskelig at ændre. Og selvom jeg hører, at de fleste her har læst mine bøger, må vi alligevel starte ved disse gamle tankevaner. - Vi taler egentlig ikke om stjerner her, men om mennesker... Og for med det samme at komme ind på elementerne (det der jo i musik er noderne, ikke?.. ) - så har vi kræfter i os, altså væsenskræfter - og det er kræfter, som alle har. Alle har overbevisningen om eget værd (forhåbentlig..) og endnu mere: noget vi er til for, noget der gør det værd for os at leve, som er os værdigt. Vi har en grænse, beskyttelsen af det, der er helligt for os. Vi har aktivitet. Vi har evnen til passivt at optage i os, for at komme i harmoni, for at udligne, osv. - Det er altså kræfter, som alle har. Kun det, konstellationen viser: måden - altså hvordan det kommer til udtryk, og hvordan det er bygget ind.. det som udgør en individualitet - det er forskelligt ved os. Og det er nemlig meget vigtigt for i det hele taget at forstå, hvad det drejer sig om her. Det er en ny opfattelse af mennesket, som vi hermed skaber. Individualitet opfatter vi som så at sige et udsnit af det, alle mennesker har - indlejret forskelligt. F.eks. har alle mennesker aktivitet, det har vi alle - men hos den enkelte er det anderledes indbygget. Hos en ligger det måske helt i det skjulte, ved rodbunden (jeg går jo ud fra, at De allerede kender lidt til elementerne, det ville så svare til en placering ved den nedre meridian). - Eller en anden retter det udad. Det får så det mere kampglade præg.. (hvad der f.eks. er tilfældet hos mig). Og deraf kan De med det samme se, at vi egentlig ikke taler om virkninger fra planeterne. Denne Mars derude, planeten, har naturligvis ikke lavet min næse og mine ører og min skikkelse osv... eller for den sags skyld min noget turbulente skæbne med læsioner osv. - men derimod er det noget i mig. Og De kan fra starten have den grundindstilling til det, vi taler om, at det er noget, som livet former ud af sig. Livet begiver sig ved frembringelsen af individet ind i den omgivende orden. Hvis vi nu f.eks. bliver ved Mars. - Hos min far har vi Mars ved Ascendanten, altså opstigende. Hos mig kulminerer den oppe ved middagslinien. Hos en af mine sønner: ved Descendanten, og hos et barnebarn: nede, ved den nedre meridian. Hvis De foretager en sandsynlighedsberegning.. jeg mener, der er matematikere til stede - så vil det vise sig at være meget ikke-tilfældigt, at placeringen i fire generationer efter hinanden forskydes med en fjerdedel kreds. Det betyder altså, at vi her har at gøre med en familie, som.. lad os sige, er noget "marsisk" stemt - og det gælder for øvrigt også forfædrene.. i middelalderen var det en smedekaste, der fremstillede disse ringbrynjer.. - Og denne marsisk stemte familie bygger sig 1

9 Thomas Ring Seminar - Indledning nu ind på denne særlige måde. Forstår De? Det er altså noget, vi har som levende væsener, i vores substans - det indordner sig i overensstemmelse med denne substans. Og Mars derude, planeten, den er jo kun et symbol, et kendetegn - og som et sådant indsætter vi den i horoskopet. Forstår De?, det er uhyre vigtigt at skelne her, fordi vi nemlig med denne tænkemåde gør os fri af fatalisme. Hvis der havde været tale om planetvirkninger, måtte jeg altså være særlig aggressiv osv. - Nå ja! der var naturligvis en tid i ungdommen med hidsighed.. hvor jeg smækkede med dørene, og der er også enkelte gange røget et glas mod væggen - men siden har man så lært, at det jo egentlig er Mars, dvs. selve motivet: kamp. - Man har brug for en sag at kæmpe for - så at sige en vej, ingen anden er gået.. for kun det tiltrækker naturligvis. - Eller man.. ja, giver det ud i sportslige aktiviteter.. det var så bestigning af bjerge osv. Man må altså lære at anvende denne kraft, som man er født med, som man har kulminerende eller på anden vis betonet. Og hvad der er meget vigtigt: - Idet man anvender denne kraft, kan man bringe den op på et andet niveau, en anden udviklingshøjde. - Det gælder for alle væsenskræfterne. Ja, hvis vi igen skal tage usandsynlighederne forfængeligt.. det drejer sig altså om forholdet mellem Mars og Uranus. - Hos min far står de i en vinkel på 120 grader - det gør de også hos mig. - Hos min søn står Mars og Uranus i konjunktion - og hos et barnebarn i opposition. - Og hvad det erhvervsmæssige angår, var min far ingeniør og opfinder.. nå ja! jeg mener jo også, jeg er en smule opfindsom, ikke? Min søn, som så også.. ja fra fødslen af er aggressivt udadvendt - her rettet mod Du'et, Mars ved Descendanten. - Han har en byggelegeplads i Stuttgart (jeg ved ikke, om det er et kendt begreb for Dem - en "eventyrlegeplads"), dvs. han har at gøre med aggressive børn - børn fra de laveste samfundslag, som går løs på ham. Og derved lærer han så ikke at gengælde aggressioner, men at forholde sig rolig. Han lærer at undlade at handle, ikke sandt? - det er også en af formerne for omsætning af denne Mars-energi. Og mit barnebarn er mediciner og har især evner for kirurgi.. Altså forstår De? - alt sammen er "modsvar" for Mars, men disse modsvar er meget forskellige. Og for med det samme at komme ind på et hovedtema: frihed og tvang. - Vi betragter dem som korrelatbegreber, dvs. begreber, hvor det ene ikke lader sig tænke uden det andet. Friheden består i, at jeg.. altså først og fremmest accepterer min skæbne, dvs. det tvangsmønster jeg er født ind i - og så ud fra det.. fra dette grundrids, denne struktur, som jeg befinder mig i - kan jeg hæve niveauet, vælge et andet modsvar. - Jeg mener, det gør en forskel, om jeg straks farer op i raseri over alting.. (.. det er for øvrigt godt, hvis De har sådanne anlæg..) Hvis man slår op i ephemeriden, og man kan se, at i dag skulle der egentlig ske noget! Man er allerede ophidset, når man står op - det andet kommer helt sikkert udefra.. - Hvis De så opdager: aha! det er jo dig selv! Og man stiller sig selv spørgsmålet: hvem har ret? - Jeg eller Jeg?! - Det egentlige Jeg, som styrer kræfterne, som har dem i tømme -- eller det Jeg der tvangsmæssigt ytrer sig aggressivt på den og den måde.. Ja altså dette til indledning.. Men jeg vil bede Dem om.. Det er jo blevet sådan skik og brug, at der skal stå en her.. og det er så mig, klokkefåret - og De sidder der og lytter. Det 2

10 Thomas Ring Seminar - Indledning ønsker jeg netop ikke! - men derimod et tænkende kollektiv. Forstår De? - Så hvis der falder Dem spørgsmål ind - og det gør der sikkert - må De endelig straks komme frem med dem, og uden at være genert.. altså uden at være genert overfor hinanden - er det klart, hvad jeg mener? - altså uden hæmning. - For jeg kan jo ikke gøre andet end så at sige forløse de tanker, De selv har.. noget lignende som Sokrates, der jo opfattede sig selv som fødselshjælper så at sige. - Altså forløse noget, De selv tænker, og måske kritisere det eller korrigere det en smule. - Men det er altså bedre, at De siger noget, end at De beholder det for Dem selv, så det ligger ufordøjet og måske giver anledning til misforståelser. 3

11 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Væsenskræfterne Jeg har ganske vist fået oplyst, at de fleste her har læst mine bøger, men jeg tror alligevel, vi vil starte med at gennemgå elementerne for at få en mere rigtig forståelse af dem, dvs. kræfterne. Elementerne vil sige væsenskræfterne, altså planetsymbolerne. Og kræfterne er de samme hos alle mennesker, men ytringsmåden kan være en anden, hvis de står i et andet dyrekredstegn, ikke sandt? dyrekredstegnet viser måden de udtrykker sig på. - Endvidere kan der være tale om en anden interesseretning, og dermed kommer vi til det andet system af kredsløb, de såkaldte huse. - Og det tredje er så aspekterne, som er det gensidige forhold. - Har De nemlig forstået elementerne rigtigt, så kan De også tyde rigtigt. Solen i de fire hjørnefelter Hvis De f.eks. forstår, at Solen er den centrale kerne, væsenskernen - Solen står ved ascendanten. - De ved, hvad ascendanten er: personlighedens indsatspunkt, den umiddelbare måde at ytre sig på. - Og nu har De denne væsenskerne tæt ved ascendanten.. Ja så betyder det, at dette menneske kun kan ytre sig ud fra det væsentlige i sig. Hvis vi har Solen ved den nedre meridian, foregår det mere skjult. Det menneske vil måske ytre sig ganske anderledes på overfladen, og det egentlige, væsentlige skal først trænge igennem. Hvis vi har Solen ved den øvre meridian, er det hvad vi kalder ekstrovert. Det går altså straks udad. Det kræver en passende repræsentativ stilling.. (jeg taler jo i den forbindelse om "repræsentativpersonen" og ved den nedre meridian om "dybdepersonen". Forstår De? - det er to psykologisk meget forskellige dimensioner). Eller hvis Solen står ved descendanten, så sker det centralt vigtige for det menneske egentlig i mødet med Den Anden, med et Du. Ofte er det mennesker, som er godt gift, eller lad os sige: de har brug for at være det. - Jeg nævner det jo ikke for.. Ja, her har vi igen forskellen.. De fleste astrologer vil så finde ud af, hvordan partneren er. Og de mere ukyndige undrer sig altid over, at det kan lade sig gøre. - Men det kommer det ikke an på. Det væsentlige er relationspersonen. At det menneske ifølge sin natur er indstillet på at finde støtte hos en anden. Det er egentlig medmennesket, der skal åbne op for det centrale hos denne person. - I modsætning til Solen ved ascendanten, hvor det umiddelbart kommer til udtryk. Kræfternes modsætningspar Og nu til gensidigheden, dvs. aspekterne - kræfternes forhold til hinanden. Det grækerne kaldte "Gudernes samtale".. 4

12 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Solen og Saturn - Eksistens Vi vil altså først gøre os klart, hvad det er for elementer, vi har at gøre med. De af Dem der kender min bog "Menschenkunde" og har læst bind I, er stødt på skemaet: "Solen og Saturn" - en akse, hvor det drejer sig om eksistens. Vi tegner det op sådan: Eksistens Entitet Integration Solen - Entitet Nu må De forestille Dem, at Solen jo er symbol for.. og vi kan i den forbindelse kun tale om et symbol - det, vi altså udtrykker med begrebet entitet. Ordet kommer af det græske ens, af væren. - Det er altså vores væren - vores ja til tilværelsen. - Det er det, vi finder værd og værdigt at gøre. - Det vi fremfor alt mærker, når det er truet. Hvis man er i livsfare, mærker man dette.. noget der kommer uden bevidsthed. F.eks. styrtede jeg engang ned fra en klippevæg og rutschede ca. 10 m ned.. forbi en bjergfyr.. altså et fyrretræ - og automatisk griber jeg ud efter det - og bliver hængende! Forstår De? - det er noget, der ikke kommer som et resultat af overvejelse.. for så havde jeg måske endda fortrudt; det er nemlig en skøn følelse sådan at være sluppet fri af alt. Altså: vores ja til det at eksistere, som er helt automatisk, og som fremfor alt viser sig i livstruende situationer. Der er også en anden side af det - og det er en problematik, som mange mennesker kender til: at det går dem egentlig ganske godt. Man har ikke noget at klage over.. men hvis man stiller sig selv spørgsmålet: "Hvorfor lever jeg egentlig? Hvad er formålet? Hvad er min opgave i livet? - Jeg har ingen..!" - altså dette at føle sig uvirkelig. Eller De ved, hvad jalousi er. Hvad kommer det egentlig af? Selvfølgelig kan man kalde det er en urgammel drift.. - Men egentlig er det... Ja De ved jo, at det allerede forekommer hos små børn.. (det er slet ikke fordi jeg vil fornærme tilstedeværende kvinder.. som finder det særligt.. smigrende..) men allerede hos små børn, hos søskende - hvis den ene bliver foretrukket, så er der noget i den anden, der protesterer: "Jeg er da også.. noget værd!" Ikke? - Eller De vil måske opdage, at et barn opfører sig særlig uopdragent, hvis to voksne taler sammen. Det vælter kaffen, eller dugen bliver revet ned, eller lignende, eller barnet er støjende - opfører sig altså dårligt. - Hvorfor? - Ja fordi de voksne taler så klogt der, og barnet er slet ingenting. Nu må det gøre sig bemærket. - Selv hos dyr finder man det. - Det er altså en urdrift. Det drejer sig om ens eget værd. - Mit værd som menneske er truet og gør sig nu gældende på en eller anden måde. - Det kan man iagttage alle steder.. ikke mindst hos politikere, som jo så gerne vil holde taler, og som elsker at skabe publicity osv. ikke sandt? - Altså dette: "at gøre sig gældende.", - det er det, der ligger forankret her. - Det drejer sig om entiteten og om "grunden til væren", som vi kalder det filosofisk - om grunden til at være til. 5

13 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Saturn - Integration Og nu modstykket. - Ja der har vi "Integration". - En af de første, der anvendte det begreb, var Francé 1 omkring århundredskiftet. På den tid var det slet ikke et kendt begreb. Folk måtte slå op i ordbøger for at finde ud af, hvad det overhovedet var for noget. - I dag anvendes det af det ærede medlem af Forbundsforsamlingen, men forkert! Han mener nemlig, det er integration, når en stor virksomhed opsluger en lille virksomhed. - Ja, eller.. jeg ved ikke, om det er det her, men i Tyskland er det allerede blevet sådan en stående vending: "det har jeg ikke fået integreret endnu!" - Ja hvad skal det betyde? - Integration betyder egentlig: det der er nødvendigt at medtage for at opbygge en helhed. Altså ikke assimilation, ikke at sluge alt op, og ikke at skrabe mest muligt til sig. Men det, som er nødvendigt til opbygningen af en helhed. - Og det er altså samtidig beskyttelsen af denne helhed, som det nemlig drejer sig om her. Angst Ja der har vi straks et problem. - Som De ved, kan der i dag filosoferes over angsten. Der findes hele filosofiske værker udledt af den. Og jeg tror også, vi alle sammen kender til det, ikke? Hvad er det? Hvad er angst for noget? - jeg stiller spørgsmålet til Dem. Prøv at give mig en definition på det. Hvad kommer angst af?... Ja, stor tavshed. Men alle har haft det engang på en eller anden måde. - For det første, hvad er forskellen på angst og frygt? - Frygt, ja - hvis der f.eks. kom en tiger ind af døren! - så ville vi gi' den..!! én oven i hovedet med f.eks. det store askebæger - vi ville i hvert fald gøre et eller andet for at forsvare os. Vi har et mål. Forstår De? - Vi kan også have frygt for den overmægtige, men vi har et mål, det er noget bestemt. Derimod er angst det ubestemte - noget ubestemt, der truende nærmer sig - det som vi slet ikke kan definere. Og hvad er den egentlige årsag til angsten? - nu kommer vi til begrebet "integration": Hvis vi ikke har integreret os selv. Hvis vi ikke helt er til stede i vores fysiske natur.. eller sjæleligt ikke helt har hold på os selv - altså i vores inkarnation, ikke? - Hvis vi selv er uvirkelige og slet ikke har hold på os selv, så rykker dette ubestemte ind på os, noget truende, og vi har slet ikke noget middel imod det - og dog! der findes et middel! ikke? - midlet sidder her! (Solen). - Altså resolut at få hold på sig selv, acceptere sig selv, i det hele taget opleve sig selv som væsentlig - og angsten er forsvundet. - Kender De denne oplevelse? Men hvis det nu optræder i en form, hvor det ikke kan håndteres, så vil De måske opdage - De kender udtrykket: "at få hjertebanken af angst" Så hamrer det løs! (ja det er vist den rigtige side..) Altså så gør hjertet sådan. Og hvad er det udtryk for? - Så reagerer det fysiske modsvar for Solen, nemlig hjertet. Dvs. "motoren" arbejder des hurtigere og maner mig egentlig til, at jeg - som et jeg - som væsen - skal acceptere mig selv og være nærværende og opleve mig selv som væsentlig. - Og hvis jeg ikke gør det, så gør kroppen det for sig.. så gør den sådan.. Kender De denne tilstand? 1 R.H. Francé ( ), østrisk biolog. Hovedværk: "Bios, die Gesetze der Welt". 6

14 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Symbol og modsvar Det ville så høre til under korrespondenser, modsvar for Saturn - vi taler jo om "symbol" og "modsvar". - Grundindholdet er det, vi her kalder "integration", og som modsvar er det den laveste form - det saturniske, som jeg slet ikke har fået styr på endnu. - Altså hvis vi.. nu kommer vi tilbage til tydningen.. hvis vi har en særlig fremhævet Saturn i en fødselskonstellation, og vi forefinder angst, hvad kan vi så sige? - Det er noget saturnisk, ikke sandt? Men det bliver ikke bragt i stand af planeten derude. Det er mennesket, der endnu slet ikke har fået bragt dette saturniske i sig på den egentlige eksistensform. Beskyttelse Hvis vi går et skridt videre - Saturn er nemlig et meget interessant symbol - så er dette saturniske: beskyttelsen. - Det er jo sådan, at hos alle livsformer er det nødvendigt med en eller anden form for beskyttelse. Vi taler da om basale nødvendigheder for liv overhovedet. Et skjold, en indhylning. - Det der svarer til barken på træerne, eller den omgivende skal hos visse laverestående dyrearter. - Hvis De tænker på krebsen f.eks. med denne skal. Det er også noget psykisk, som De ved. Vi har jo et princip i dyrekredsen, som vi også kalder Krebsen, som er særlig blødt, som altså så at sige er meget modtageligt for indtryk, så det må omgive sig med en beskyttende skal, et panser. Nå ja, så kommer naturens store opfindelse. Ja eller De kan også sige, den kære Gud har skabt det. I hvert fald den store omstilling, nemlig hvirveldyrenes opståen. - Dette beskyttende bliver altså lagt indad i form af et skelet. Dette - det samme - altså den ydre beskyttelse, den omgivende skal, eller skelettet - har vi også psykisk. Psykisk er det - denne omgivende skal - nemlig det vi kalder komplekser, psykiske komplekser. - På et eller andet tidspunkt har man oplevet en krænkelse. Et eller andet har ramt mig. Jeg kan ikke leve med det. Det bliver trængt væk, fortrængt. Jeg har det ikke mere i min bevidsthed. - På en eller anden måde i løbet af mit liv, som barn måske, er der en, der har gjort mig fortræd - det er en af mine søskende. Jeg er opdraget til at opføre mig pænt og kan ikke leve i vedvarende had f.eks. Men det er min storebror. Jeg kan ikke klare mig mod ham, fysisk. Ellers er han nemlig meget flink. - Man er i konflikt. Man skyder det fra sig. - Af en eller anden grund må det blive i mig, men jeg kan ikke leve med det. Altså fortrænger jeg det fra bevidstheden. Og så har jeg en dårlig samvittighed, et kompleks. - Og disse psykiske komplekser har den ejendommelighed, at de altid er til stede, latent, at de ikke uden videre forsvinder, og på en eller anden måde gør de sig bemærket. Der findes f.eks. sådan noget som pladsangst. Kender De det? Når man ikke kan gå over en åben plads. Man går langs med husene. Man presser sig ind mod dem.. Ja og hvis De undersøger det nærmere, hvad kommer det så af? På et eller andet tidspunkt er det opstået. - Det er et udtryk for denne kompleksindstilling. Grundsætningerne - Samvittigheden Det var så den ene form for beskyttelse, og jeg må sige, den mere primitive form. - Og den egentlige, værdige form er grundsætningerne, samvittigheden. 7

15 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Samvittighed er jo et ord, som har haft mange betydninger. De kender måske den psykoanalytiske opfattelse af samvittighed. Ifølge den skulle det så at sige komme af angstfølelser hos barnet på grund af truslen om straf. - Forældrene eller opdrageren har indprentet barnet visse ting: det og det må du ikke gøre! Som regel bliver det så yderligere understreget gennem en eller anden afstraffelse, osv. Det er man bange for, og man lærer så at opføre sig pænt. - Jeg tror nok, man kan sige, at alle vi der sidder her, opfører os temmelig pænt. Men en del af det er pseudosamvittighed - forstår De? - noget der er terpet ind i os. Men nu findes der også en samvittighed, som er ægte. Jeg kalder den "den autonome". - De kender måske afledningen fra Over-Jeget i psykoanalysen. Man sætter et Jeg over sig selv. Det vi gerne vil være. Hvad gør et ædelt menneske? - Han går ikke over gaden for rødt, men kun for grønt!.. Tyskerne er særlig pedantiske i den retning. Selvom der intet er, overhovedet ingen trafik på gaden, så skal De bare se ansigterne, indignationen, hvis man går over for rødt. De står med glæde og venter. Det er meget fornøjeligt. Det var så pseudosamvittigheden. Men som sagt findes der også en samvittighed, som er ægte. - Jeg må sige, min generation har levet i en noget urolig tid. Jeg havde anledning til, der i Frankrig, i en fangelejr, hvor man skulle sultes ihjel - min første hustru var blandt dem der døde af sult der - hvordan mennesker handler, når de står over for sultedøden (det er nemlig et studium i psykologi, som man normalt ikke har mulighed for.) Kapoen kommer ind - altså "kapo" er lederen af en arbejdsgruppe - han kommer ind og siger, at den der kan angive sin kammerat for noget, kan hente sig to tallerkener suppe med flæsk osv. Han skildrer maden så levende, at spytkirtlerne straks går i gang. - Da har man erfaret så og så ofte, at der er en, der angiver sin sidemand, som han ved er det mest uskyldige menneske. Han angiver ham - og han ved, at den anden kommer i torturkammeret - og han henter sig sine to tallerkener suppe. Man kan sige, det er flertallet af mennesker. Og ud af en lejr på ca. tusinde mand kan jeg kun nævne tyve, som forblev urokkelig under alle forhør og lignende sager - blandt dem var der kommunister, nationalsocialister, der var to jesuitter, livsreformatorer osv. - Man kan altså sige, at den ægte samvittighed er indifferent over for ideologi, ikke sandt? det er kun vigtigt, at man har den. De synes måske, det er et nedslående resumé. Men sådan er det! De har ikke erfaret det her, men jeg tror, at sådan er det overalt, i alle lande er det sådan. At flertallet netop støtter sig på denne introjicerede samvittighed - på denne pseudosamvittighed, ikke? - og den ægte samvittighed - den som f.eks. hindrer mig i at forgribe mig mod en andens liv - den ægte samvittighed er relativ sjælden. Dette, som modsvarer skelettet: samvittigheden - det er egentlig den højeste fremtrædelsesform af det saturniske. Samvittigheden, og samtidig.. altså Saturn er særlig interessant - samtidig er det det grænsesættende element - "Jeg sætter mig selv grænser". Forstår De? - Hvis jeg f.eks. bliver stillet over for det spørgsmål, at gøre noget mod en anden, så er der en grænse i mig, som er uovervindelig. - Hvad det kan betyde, det har jeg også erfaret... 8

16 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Vi havde et mytteri i Calais, i fangelejren. Og kaptajnen sagde til sergenten for vagtmandskabet - (jeg var lejrfører) - at han skulle skyde mig i folkenes påsyn: det ville få dem til at marchere ind i fabrikken. - Og denne siger noget, som få andre ville have sagt. Han siger: "No Sir, I refuse to do it." Der var altså en skranke, som denne mand har sat sig. Han vidste ganske nøje, at nu kom han igen til fronten. Han gik forbi mig med rystende knæ.. "I lost my head" - og alligevel kunne han ikke gøre det. Når man har det i sig, så sætter man sig en grænse, og det er nemlig overhovedet det vigtige, eller et kendetegn for samvittigheden. Samvittigheden er noget, som forbyder os at gøre, hvad vi ellers driftsmæssigt ville gøre, eller på anden måde, eller fordi vi er i en nødsituation. - Samvittigheden er samtidig noget, der er opstået historisk - det var egentlig Hegel, der fremførte den tanke. Hegel udleder det fra Sokrates - Sokrates, som jo ikke fulgte sædvanen - (det var jo den synd, han begik, og grunden til at man dømte ham til døden) - men derimod lagde afgørelsen ind i mennesket, afgørelsen mellem godt og ondt. Og samvittigheden er samtidig også noget, som kan nedbrydes. Det er vist et meget aktuelt fænomen. Også hvis vi tænker tilbage på disse urolige tider. Jeg kan f.eks. igen nævne et eksempel fra nogle krigsoplevelser.. to billeder, 1914 i Belgien. Et sønderskudt hus, og bønderne er flygtet. Midt i kampen trænger soldater ind. Der står stadig mælk og alt mulig andet på bordet - man er løbet bort i hast. - Så drikker en af soldaterne en slurk mælk.. og - han lægger en mønt som betaling! Forstår De? Det er Hvis man.. Jamen De må forstå, det var en facon. Man kunne ikke bare tage noget. Sådan noget som at plyndre fandtes slet ikke. - Hvis man havde sagt det til en under 2. Verdenskrig, havde man vel bare fået det svar: "I idioter!" ikke? - Man er slet ikke mere modtagelig for, at der ikke skal plyndres. Samvittigheden er altså en skrøbelig ting. Det er en relativ ny erhvervelse i menneskets historie, i menneskehedens historie - og noget meget skrøbeligt, og noget man må værne meget om hos sig selv. Erfaringen En af de vigtigste modsvar for Saturn er erfaringen, ikke sandt?, erfaringen og den ophobede viden, hukommelsen. Det er altsammen saturniske fænomener, men det er stadig ikke integration. Jeg vil påstå, at alle her ved en masse og har lært en masse - det har jeg også. Men kun en brøkdel af det har vi integreret - og det er det, det komme an på. Forstår De? Det som vi har gjort til en bestanddel af os selv, det er det væsentlige. Ikke hvad vi har hørt, og hvad vi ved. Erfaringen er egentlig.. det hører med til den saturniske beskyttelse. De kender måske ordsproget: "Brændt barn skyr ilden". Vi har alle sammen oplevet det engang. - Eller jeg 9

17 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne kunne også.. noget vi kalder "Se Lige-ud-i-luften-Knud 2 - så kommer Den Store Bastian!"... Man går altså sådan åndsfraværende.. og dér var så sat afstivere op ved døren.. på den ene kom jeg til at hænge fast.. og på den anden var jeg nær ved at få øjet stukket ud. Eller lignende sager. - Det sker for én hele tiden, og efterhånden lærer man så at omgås med det. Dvs. erfaringerne hober sig op, og erfaringen siger én, at det og det kan man ikke gøre, det er forbundet med fare af den og den art. Det hører altså med til beskyttelsen. - Men det, vi har integreret - jeg gav dem netop et eksempel på samvittigheden - det som virkelig er blevet til en bestanddel af os, det er noget andet, ikke? Det er det egentlig saturniske. Jeg kunne nævne mange andre.. en hel masse modsvar, som alle er saturniske - men som vi ikke uden videre kan tyde, hvis vi f.eks. har en kulminerende Saturn. men hvad må vi? - Vi skal først vide, hvad udviklingstrin det bliver levet på. Det kan vi ikke sige blot ud fra horoskopet, vel? Vi kan ikke sige, at det menneske lider af angst, eller det menneske har en god samvittighed, eller lignende. Det er noget vi først må skaffe os viden om. - Vi kan kun sige, at dette saturniske, dette grænsetrækkende..... ja og sådanne grænser kan også være der, uden man selv vil det. Da er det hæmninger, ikke? Altså en vis hæmmethed. - Det kan vi så sætte i forbindelse med aspekter senere. - Det kan være der ufrivilligt. Vi vil så måske ud fra praktiske eksempler se på, hvordan man kan overvinde det. Månen - Funktionalitet Men nu kommer vi til det element, som jeg placerer som noget, der overdækker de andre, Månen - Månen er funktion. - Det er altså ikke nok, at vi siger "ja" og "nej" til tilværelsen. Funktion Eksistens Entitet Integration Den negative Saturn Ja, kender De det? - det saturniske i denne negative form, som også kan dominere psykisk: tendensen til at udslette sig selv, at fornægte sig selv. - Kender De det? - jeg tror, alle har oplevet det på et eller andet tidspunkt - øjeblikke, hvor man tænker "Det var bedre, hvis jeg slet ikke var født!" osv. Men siden man nu altså er her, så.. "Lad mig gøre en ende på det!" - Det er naturligvis forskelligt alt efter temperament. Hos Skytten f.eks., hvor det går sådan op og ned.. når pilen suser mod jorden, er øjeblikket inde. Og har man så netop en revolver eller gift el.lign., så kan det måske lykkes med denne affekthandling. Men skal man først til våbenhandleren eller på apoteket.. ja på vejen derhen vender så troen på livet tilbage - så udfører man det ikke. 2 "Lige-ud-i-Luften-Knud" (eller "Hans, der stak næsen i sky") har den fejl, at han aldrig ser sig for. - Historien er ikke med i den kendte danske udgave af Den Store Bastian. 10

18 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Det er temperamentsmæssigt forskelligt, som sagt. - Ja, f.eks. hos Vægten finder man hele tiden en gyldig grund til, at man alligevel vil blive her, ikke? - Hos Vædderen kan man dunke hovedet i væggen over det! - men så skal det være med det samme, for fem minutter senere er det ikke mere aktuelt! - Osv. Altså at udslette sig selv, hører også til her - at sige nej til livet. Og hvis man f.eks. har de to i opposition, Solen og Saturn - ja, så har vi den evige strid: "to be or not to be", ikke sandt? Forstår De? Så er det et stadigt problem i tilværelsen: er det overhovedet værd at leve? - Eller dette nej! - Der findes mennesker i evig konflikt. Månen - Funktion (fortsat) Men nu kommer dette.. elementet funktion. Vi finder det hos alle modsætningspar. Det er så at sige det fluidum, der forbinder dem. Og nærmere beset skal det... Ja! det er også hverdagens element f.eks. Hvert minut er det der. Hvert eneste minut befinder vi os egentlig i afgørelsen mellem ja og nej til det at eksistere - eller rettere, det skulle vi gøre. Naturligvis glemmer vi det for det meste - især hvis man... nå ja! - har drukket en halv liter rom.. for så er det der ikke mere, spørgsmålet. Men er vi ved bevidsthed, ved vores fulde bevidsthed befinder vi os hele tiden mellem ja og nej. Eller vi.. nu kommer vi til en Måne-funktion: vi sjusker med det. Vi ta'r det ikke så alvorligt og lister os udenom. Det hører til her som Måne-funktion, men altså i negativ betydning. Men nu i positiv betydning - for det kan også have en positiv form, idet det nemlig overhovedet indleder en begivenhed. - Når man siger til sig selv: "Pyt, det har jo ikke så meget på sig.." Man våger sig ud i det, ikke? - Hvis man hele tiden befinder sig her mellem Solen og Saturn, altid kun beskæftiger sig med livets fundamentale spørgsmål, så kan man egentlig ikke foretage sig noget. - Skal man skrive et brev, så.. ja "skal jeg, eller skal jeg ikke?" - "to be or not to be". - Den store græske filosof sagde det og det.. - Pyt! - ud fra Månen skriver man bare. Det fungerer. Man skriver et eller andet. - Ja, eller som jeg oplevede.. det er dog noget lidt andet.. det har også med Venus at gøre.. Det var i Karpaterne under krigen. Vi var allerede omringet. Det var under Bruxellesoffensiven, og vi stod med ryggen mod muren. - Og nu fandt der en samtale sted mellem den tyske og den østrigske ledelse. - De fra den centrale ledelse går så tilbage til deres officerer, og den tyske kommandant siger: "Ja, mine Herrer, situationen er meget alvorlig, men ikke håbløs." Og østrigeren kommer hen.. han siger (i let og muntert tonefald): "Altså mine Herrer, situationen er håbløs, men ikke alvorlig!" Forstår De denne forskel i atmosfære? - Man tager det lettere, og så bliver det også lettere at foretage sig noget. Mars og Venus - Konception Nu kommer vi til det næste her - Mars og Venus. 11

19 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne Funktion Eksistens Entitet Integration Konception Selektion Harmoni Her drejer det sig om konceptionen. - Det skal selvfølgelig ikke kun forstås seksuelt, selvom Aries og Afrodite jo som De ved er det klassiske par - og det har det også at gøre med - men det drejer sig om "det levende øjeblik", det grækerne kaldte "Kairos" - nemlig det øjeblik, hvor aktivitet og modtagelsesberedskab fænger, forener sig. - Ja for musikere er det jo meget anvendeligt, ikke? - nemlig det øjeblik hvor det fænger, hvor noget opstår, hvor.. ja! "gøre og lade", kunne man sige - at begge nu forbinder sig med hinanden. - Og hvis vi taler om grundbegreber, så har vi her (Mars): selektion - og her (Venus): harmoni. NN: Kan vi holde en lille pause, mens vi...? TR: Hvad sagde De?.. en pause?.. NN: Ja.. båndet er løbet ud. TR: Javel ja - ja lad os gøre det. Rekapitulation Nu efter pausen er det måske passende at spørge Dem efter fordøjelsesrester - altså åndeligt talt, ikke? Hvis der er noget, De ikke har fået besvaret, eller noget der er uklart af det, vi indtil nu har gennemgået, beder jeg Dem sige til. Lad os sammenfatte: Når det drejer sig om selve eksistensen, er der dette "ja" og "nej". Denne impulsmæssige sigen ja til vores eget væsen - væsenskernen her: Solen - og afskærmningen af det, beskyttelsen, det saturniske i dets forskellige fremtrædelsesformer. Eller som laveste modsvar, hvis det ytrer sig som angst - så lykkes denne beskyttelse netop ikke. Så er jeg værgeløst prisgivet det, der trænger sig ind på mig. De kender følelsen, ikke?.. det går ind under huden. Det kan naturligvis være vidt forskelligt. F.eks... ja, jeg nævner det som eksempel.. fra de to verdenskrige, som jeg jo trods alt har tilbragt 7 år sammen med.. Når man kom fra vestfronten, fra disse vedvarende eksplosioner, og man befandt sig i en skov, hvor der var stille - da følte man angst. - Men ikke derude ved fronten. - Det vil altså sige.. Det har også noget med vanen at gøre. Forstår De? Det er ikke den vante sikkerhed, som man efterhånden tilegnede sig derude, vel? "Pyt!" Det kan jo være lige meget! Du kan jo blive ramt hvad øjeblik det skal være. Det er da ingenting!" - så var det klaret. - Men i skoven - alene - i 12

20 Thomas Ring Seminar - Væsenskræfterne stilheden - der kunne der ske noget, eller.. Man er slet ikke bevidst om det.. men ensomheden, stilheden der trænger sig på - også det kan udløse angst. For eksempel vil nogen af Dem kende til.. meditation. Ikke? Det betyder jo at opleve stilheden inde i sig selv - og måske i form af angsten. Ikke? det er.. Normalt er vi.. i vores almindelige dagligliv føler vi os sikre nok - der hvor vi er vant til at færdes bevidsthedsmæssigt. - Og nu skal De pludselig skille Dem af med denne bevidsthed - ja og så melder angsten sig. - Eller endnu mere: hvis man lader.. det vi kalder "astrallegemet".. lader det træde ud, så er det jo.. ja som døden, ligesom at dø. - Nå ja! Sol-Måne-Saturn Denne modsætning her (Solen/Saturn) har altså at gøre med eksistensen som helhed. - Og dette her, funktionen, altså elementet Månen: med hvert øjeblik. - Og vi har da et ejendommeligt forhold, nemlig her (Solen/Månen): fra kerne til periferi, og her (Månen/Saturn) fra begyndelsen til afslutningen. - Det kan derfor også have praktisk værdi for tydningen. - Når det drejer sig om ungdommen, barndommen, så ser vi på Månens stilling. Og alderdommen, tilstanden i alderdommen: på Saturns stilling, ikke sandt? Det er begyndelsen og afslutningen - men ikke kun når der er tale om hele livsforløbet, også hvert øjeblik eller i ethvert foretagende. Ja f.eks. noget der igen kan anbefales komponister, forfattere osv. - den berømte angst for det hvide papir. Hvis man indstiller sig på det saturnale eller på denne akse (Solen/Saturn) i det hele taget, så skal man med det samme have nedfældet det helt centrale på papiret, og så går det ikke! vel? - Prøv at komme udenom det. - Begynd bare et eller andet sted. - Hvad der skal stå ved begyndelsen.. som jo er vigtigt for enhver forfatter - hvad der skal stå på de første sider, vil måske først vise sig senere. - Eller find en anden løsning. - Colette 3 blev engang spurgt, hvordan hun havde det med det hvide papir, hvortil hun svarede: "Ja så ta'r jeg da bare blåt!" - Forstår De? - også det er en mulighed. - Man kan finde på et eller andet. - Eller hvis det er for hvidt for Dem, ja så vent til det begynder at blive mørkt, eller træk gardinerne for, så er det ikke så hvidt mere, og De kan skrive videre. Og sådan er det også psykisk med dette måneagtige, jeg vil sige, med denne noget drømmende, denne halvbevidste tilstand. - Hvis De ikke opfatter tingene helt skarpt bevidsthedsmæssigt måske, så er det lettere for Dem at komme til en begyndelse ud fra følelsen for det, De har for. - Dette (Månen) er altid begyndelsen - og dette her (Saturn) afslutningen. Eller.. ja så kommer vi ind på de tilsvarende dyrekreds-principper - her Krebse-princippet - og her Stenbuk-princippet - måneagtigt og saturnisk. Der har vi modsætningen ikke kun mellem romantik og klassik, men mellem den evige kimsituation, altså den stadige tilbliven, det at noget opstår - og det perfekte, det man jo sætter så stor pris på i dag: den færdige form. - Den kan man jo selvfølgelig ikke starte med, og i grunden virker det også dræbende, ikke? - Med den evige kimsituation er man selvfølgelig også længere om det. Man er så i en alder af 90 måske nået så langt, at man ved, hvor man kan begynde. Og.. ja ja, De ler! - Jeg vil også 3 Fransk forfatterinde ( ) 13

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers

Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers HISTORIA Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers Bogens omslag samt de 12 stjernetegn er tegnet af Hanne Passer Stjernerne i dig Af Nina Bentzon-Ehlers HISTORIA »Stjernerne i dig«, ny revideret udgave

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Meditation ved fuldmåne Meditationsomrids

Meditation ved fuldmåne Meditationsomrids 1 Meditation ved fuldmåne Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Meditation ved fuldmåne Meditationsomrids Grundtone Hvis man vender ansigtet mod lyset og står i dets glans, bliver man blind for problemerne

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7.

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7. 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl. 10.00. Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. I den uge,

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

De 12 hellige nætter før jul

De 12 hellige nætter før jul De 12 hellige nætter før jul Vi taler om "12 hellige nætter", men der er faktisk tale om 12 hellige nætter før julenat og 12 efter. De starter natten mellem den 13. og 14. december og "mødes" julenat.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne maj 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne maj 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne maj 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. Retvendt. Lyt til din sjæl din visdom er i dig, fremelsk dine skjulte talenter. Måske føler du ikke at du kan komme i kontakt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Vædderen: Retvendt. Retvendt. Retvendt. Store energier er i spil, få samling på brikkerne i dit livs puslespil. Fristeren, angsten for noget forgangent stikker

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere