Menighedsfakulteteta Studenterblad. Udgives at Studenterr6det ved MF. Stud. theol. Knud Erik Nielsen. (ansv. red.) Stud. theol. Poul Ivan Madsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menighedsfakulteteta Studenterblad. Udgives at Studenterr6det ved MF. Stud. theol. Knud Erik Nielsen. (ansv. red.) Stud. theol. Poul Ivan Madsen."

Transkript

1

2 IXElVC Menighedsfakulteteta Studenterblad. Udgives at Studenterr6det ved MF. REDAKTION Stud. theol. Knud Erik Nielsen. (ansv. red.) Stud. theol. Nikolaj Fr~kj~r-Jensen. Stud. theol. Jas R~nn Hansen. Stud. theol. Poul Ivan Madsen. Te~stbehandling: Birte Langdahl. ADRESSE IX6YC, Menighedsfakultetet Katrinebjergvej Arhus N. Tit TRVK Svend Age Tolstrup Frihedsvej Esbjerg DEADLINE 1. januar 1. august 1. marts 1. oktober De i artiklerne fremt~rte synspunkter er ikke n~dvendigvis udtryk for redaktionens meoing. Omslag: Lisbeth Lyrstrand (Bil1edkunstner) Copyright: IXeyC 1988

3 89 Andagt STOR - sn~rre ST0RST "Gud er stl1lrre".!jette var fornylig slagordet i en evangelisationskampagne her i byen. Et vittigt hoved havde urrler dette slagord pa ~n af plakaterne tilfl1ljet: "- men jeg er stl1lrst. Poul SchlUter". Denne spl/lg har en vigtig pointe. Ikke at jeg vii betone statsministerens navn og dermed antyde, at han skulle vrere bedre - eller vrerre - end folk er flest. Men tilfl1ljelsens fl1lrste halvdel udtrykker i en rnlddeskal menneskets selvha:vdelee. For sadan er vi jo. Vi er gennemsyret af en evindelig trang til at fremh~e os selv. Vort liv drejer om en akse af jegets storhedsstnwen. PA bekostning af Yore medmennesker. cg med negligering af den Gud, eorn skabte os. Hdn, hvem vi skylder selve livet. SAdan har voree vilkar vreret. Iige siden vi fra fl1lrste fitt'd ikke vilie indordne os urrler Guds vilje. men gik egne veje. NAde - det er oar Gud far talt til et menneske. sa det indser. at dets stntben ikke fl1lrer til storhed, men til fald. Den konsekvens kan vi ikke seiv afvrerge.!jet kan kun Gud, oar han i Jesus rnkker os sin frelsende hand. SA far vi lov at leva i afhlmgighed af ham, der er 1angt stl1lrre end os. Hans storhed demonstrerede han k Iarest. da han opgav den. blev menneske og urrler stor ringeagt blev ofret pa et kors. Derfra udspringer hans tilgivelse. der er stor nok til at drl<ks og forvandle vor eelviske storhedsstntben. DIlt er nade! At rumme Guds etorhed - det kan vi ikke.!jen er tit sa anderledes end hvad vi ventede os. Gud manifesterer sig ikke altid i Abenlys kraft - ofte gl1lr han sin gerning d~r, hvor vi ikke havde ventet at finde ham: midt i det unselige og skrl1lbelige. Vi ma besk<ml!llee. oar Gud gang pa gang vieer sig at vrere stl1lrre og anderledes end yore forventninger til ham. Han vender op og ned pa yore begreber om stort og smat.!jet huer os ikke altid, for voree gamle natur vii etadig geme vrere i centrum og bevare overblikket. Men Gud opdrager os. Ti1 ydmyghed og taknemmelighed - og dyb afmngighed af Ham. Guds storhed er stl1lrre end det. stl1lrste vi kan t<mke os. Gud ske lov for det. Kirsten Pedersen.

4 90 BIBELENS AUTORITET I MATERIAL-ETISKE SP0RGSMAL1 Kurt Christensen, cand. theo!., Iffirer pa MF INDLEDNING Ovenmevnte emne rummer flere kornponenter: bl.a. hvad menes der med autoritet? Hvem har Bibelen i givet fald autoritet for - kun de kristne eller alle mennesker? Giver Bibelen selv udtryk for at have etisk autoritet? Er Bibelen brugbar som etisk autoritet? PI\. hvilke mader har Bibelen autoritet? Alle disse s~rgsml\.l vii jag lade komme til orde. ogsa selvorn de maske i f\6rste omgang kan virke anf«gtende. Det er neml ig vigtigt. at vi SOlD teologer ikke bare er bibeltro af stllrlighed og gammel vane. men at vi ser problememe i I1ljnene og forsl1lger at finde en vej lid af det. som i fl1lrste omgang kan virke anf«gtende. Skal vi forsl1lge at lokalisere. hvad det er. vi besk<eftiger OB med. kan vi som udgangspunkt benytte Tor AukruBts skema ( i modificeret udgave}2. Ifl1llge dette skema rummer erkendelsen af GudB veje 3 elementer og trin: 1. Undersl1lgelse af det bibelske materiale - generelt og specielt. 2. Analyse af den konkrete situation. 3. Applicering af det bibelske stof pi\. den konkrete situation. SolD det fremgar, indgar Bibelen direkte i trin 1 og 3. Det er derfor prilmtt disse trin. vi vii besk.,ftige OB med. mooens vi stert set vii lade de problemer ligge. sorn er forj::undet moo pkt. 2, situationsanalysen. Fl1lrst vii vi imidlertid kaste et blik pi\. den verden, SOlD vi befinder OB i. og sorn ikke mindbt kan karakteriserea moo begrebet: sekulariseret. Artiklen er en lettere bearbejdelae af et foredrag holdt pa Nordisk Teologikonference i!\rhus august med hovedtemaet: IITeologien i en eekulariseret verden". Dette sl<ema kan findes i Tor AukruBt: Mennesket i samfunnet I. Oslo og i flere af Torleiv Jlustade artikler f.eks. 'Erkjen- nelsen av Gude vilje i: Bidrag til etikken. Oslo 1977 s. 37. Men en mere detaljeret udgave af dette skema ml1lder vi hob I. Asheim i begen: "PI\. skllberens jord" s. 34.

5 Bibelens autoritet i 91 KRISTEN I EN SEKULARISERET VERDEN Sekulariseringen er en proces me<! mange facetter. men s~ vidt jeg kan overskue dem. er en af dens hovedresultater. at mennesket forstar sig selv og verden i det hele taget sorn "uden Gud". Ja. at det for det sekulariserede menneske er blevet meningsl~st at stille de reiigi~e s~rgsmal. s~rgsmalet orn sandhooen eller s~rgsmalet orn Gud'. Sekulariseringen oostar altm ikke blot i opl~ningen af en rnl<ke ydre MOO me 11 em kirke og stat'. sman at den verdslige lovgivningsst~tte til kirken o~es. og s~dan at staten ikke I~ere opfattes og opfatter Big selv som guddommelig ~vrighoo. men sorn et helt verdsligt foretagende. Helier ikke blot i det faktum. at kirken har mistet indflydelse. og at vi ikke I~ere er oostemt af kirkelige og kristne problemsti 11 inger'. O;j heller ikke blot i, at staten. l2lkonomien og naturvidenskaben tenderer til at selv8br:ndigg~resig overfor og over mennesket'. Nej, sekulariseringen har sorn et af sine hovooresultater moof~rt. at det enkelte menneske opfatter sig sorn menneske uden Gud. og at den religi~se forstaelse af verden bliver erstattet af en naturalistisk og positivistisk'. Dette far selvf~lgelig en rnl<ke konsekvenser. bl.a. at mennesket opfatter sig sorn myndigt. sorn sin egen lovgiver. O;j sorn oogsiden af samme sag: Mennesket star dyoost set ikke ti I regnskab over for en h(lljere instans'. O;j eftersorn vi kristne er mennesker i samfurdet. kan mppe nogen af os sige sig fri for pa godt og ondt at V<r:re p",,"st af denne til ~elsesforstaelse. Det ville en sammenligning moo den almindelige kristnes syn pa de samme ting pa Luthers tid uden tvivl afsl~re. Vi star alts~ ikke blot over for et problem, sorn ga:lder de andre. men et. sorn i h(lljeste grad angar os selv. SEKULARISERINGENS ETISKE KONSEKVENSER PA det materialetiske omrade far den sekulariserede til~elsesforstaelse nl/ldvendigvis konsekvenser, selvorn de kan forsinkes af traditionelle handlemader osv. ldd mig blot tags 3 eksempler frem:,,, Jfr. Johs. SIl2lk. Sekularisering i: Religion i krise. Kbh bd. 11, s. 26 og 27. Jfr. G. Wingren. Reformation och lutherdommens ethos i: Etik och kristen tro. Lund. Kbh. Oslo s.136. Jfr. Jan Lindhardt. Sekularisering i: Religion i krise. bd. n. s. 11. Jfr. Johs. Sl~k. Sekularisering i: Religion i krise. lxi. n. s. 26.,. Jfr. Kenneth Hamilton. Secularism and secularization: Bakers Dictionary. Grand Rapids s. 609., Jfr. K. Bochmuhl: Das grosste Gebot. Giessen. BaseI s. 7.

6 92 Kurt Christensen 1.!Jet sekulariserede menneske kan ikke opfatte sit M'bejde sorn et kald i den forstand. at det er sat der af Gud for med sin aroojdsindsats at tjene """ten cg tage del i Guds opretholdende geming med sit skllbervo:rk cg i denne 00 vidsthed blte aroojdets lidelser cg IlI9lje sorn et kors'. 2.!Jet sekulariserede menneske har ogsa vanskeligt ved at se pa mturen sorn Guds skllbervo:rk. IIltsA sorn ncget i sig selv VllZdifuldt cg alligevel ikke guddommeligt.!jet tenderer til at ootragte naturen cg dens ressourcer sorn en "ting-verden". der helt cg holdent star til vor disposition.!jette er sa meget mere OOn>ni<elsesVllZdigt. idet ootop den kristne skllbelsestro med dens afguddommel iggl2lrelse af yemen trlen tvivl er en af sekulariseringens wsentligste fonxls<rtnirger O;rsA med hensyn til synet pa menneskets liv cg d{dd har sekulariseringen faet konsekvenser.!jet sekulariserede menneske accepterer f.eks. i yid udstnrkning. at et foster ikke har menneskevllzd. cg far fl2lrst etiske skrupler. oar forskningen i konsekvens af dette menneskesyn cksperimenterer med de OOfrugtede <rg eller man udnytter, fostreoo i den kosmetiske induetri. Disse 3 eksempler viser. at sekulariseringen - midt i de positive konsekvenser. sorn den uden tvivl ogsa har haft blandt hvi lke jeg f. eks. regner opll2lsningen af Mndet mellem statsmagten cg en OOstemt konfession - har medfl2lrt. at ncget VllZdifuldt er gaet tabt. 1kke blot har mennesket mistet troen pa Gud cg pa Jesue Kristue. hvilket jo dyoost set er mere en tilstrookkeligt til at fastsla. at der er tale orn en katastrofe. Men mennesket har i sammenn.ng hermed mistet en rookke VllZdifulde perspektiver pa dets eget liv cg den yemen. sorn det lever i. Perspektiver. sorn kunne hj",lpe det til at manllivrere ret i livets mange valgsituatiooor. KRISTNE HELHEDSPERSPEKTIVER PA TILV~RELSEN!Jenne perspektivll2lshed ootyder imidlertid. at kristendommen har en rookke perspektiver at tilbyde det sekulariserede menneske. Ncgle perspektiver. en helhedsforstaelse. sorn kan ~e med til at hj",lpe det til at forsta sig selv cg den Yemen. sorn det lever i. cg sorn kan hj"'lpe det til at leve ret. Kirken cg teolcgien kan altsa pa den eoo side ikke overse sekulariseringens faktum i den vestlige yemen - selvorn man nok kan splllrge sig. hvor udbredt den er. cg hvor konsekvent den er gennemfl2lrt i det enkelte menneskes tilvrerelsesforstaelse. PA den anden side kan vi Jfr. H. D. Wendland: EinfUhrung in die Sozialethik. Berlin. New York s Jfr. Johs. Sll2lk. sekularisering i: Religion i krise bd. 11. s. 20.

7 Bibelens autoritet i 93 ikke acceptere sekulariseringens tilv<itelsesforstaelse. Det er Leks. umuligt at efterkomme Paul von B.Jrens krav om. at mcxierne krietne skal V<IT8 sekulare i den forstand. at de skal V<IT8 l:m1det af en sekular tilv<itelsesforstaelse". Med talen om at kristendommen har nogle afglilrende perspektiver pa tilv<itelsen at tilbyde det sekulariserede menneske. r=mer vi os emnet for denne artikel, nemlig "Bibelens autoritet i material-etiske splilrgsmal". For det er nemlig eet aspekt ved Bibelens etiske autoritet: Bibelen kan tilbyde nogle perspektiver. en helhedsforstaelse. som vii korrigere det sekulariserede menneskes tilvrerelsesforstaelse og dermed ogsa indirekte lilve afglilrende indflydelse pa det sekulariserede menneskes holdninger og handlinger i material-etiske splilrgsmal. Fordi vort liv som mennesker nu engang i hlilj grad bestemmes af vores erkendelse. Med disse helhedsperspektiver Uenker jag ikke mindst pa den bibelske tanke om mennesket som skabt og ansvarligt overfor Gud, an- svarligt for sine handlinger i fire relationer: For livet med Gud. for forholdet til sig selv. forholdet til ~ten og forholdet til naturen, det ikke-menneskel ige skabetviltk. Ligeledes ma det bibelske perspektiv pa mennesket som skabt. faldet og med mulighed for forllilsning og evigt liv ved troen pa Jesus Kristus moroes. Disse perspektiver angriber flilrst og fremmest det sekulariserede menneskes hovedsynspunkt. at det er "menneske uden Gud". Det er nemlig karakteristisk for disse perspektiver. at de fastslar, at menneskets hele tilvrerelse ma forstas i forholdet til Gud. Mennesket er Guds menneske. skabt af ham og ansvarligt over for ham for alt. hvad det glilr, og afho:ngig af ham og hans geminger. bade pa skabelsens og,forllilsningens plan. Bliver disse perspektiver sliljler i men- neskers Uenkning. far de helt automatisk afglilrende indflydelse pa deres stillingtagen ogsa til material-etiske problemer. Lad os forslilge at illustrere det pa de flilrroomte 3 problemstillinger: 1. The arbejde bliver Bom alt andet, man foretager sig, noget, Bom man star til ansvar overfor Gud for. l\rbejdet bliver ikke lo:ngere blot et middel til at sikre Bit aget livsop- hold. men bliver noget. hvormed man tjener ~ten og dermed et middel til at opretholde Guds BkabetvilTk. Man kan derfor ikke lo:ngere fuske med Bit arbejde. 2. Naturen kan ikke l<mgere udelukkende anskues Bom en gen- stand for mennebkets skalten og valten. Bom en "ting-verden". 1'voTtimcxi bliver naturen noget. som Bkal tjene ens aget. ~tens og kommende generationers liv - under ansvar for Gud. 3. cg det enkelte mennebke far. Bom skabt af Gud og med evig frelse som Guds mal for det, tilkendt en vrerdi, som giver " Jfr. Kenneth Hami Iton. Secularism and Becularization i: Bakers Dictionary. s. 610.

8 94 Kurt Christensen sig udslag pa mange felter. Leks. i synet pa berettigelsen af abort og af at eksperimentere me<! befrugtooe <rg. Nu vii nogle maske irrlverrle. at smanne "helhedsperspektiver" ikke har meget moo etik i snrever foretand at g~re. For etik drejer Big om afg~relser. drejer sig om. hvad man skal g~e i dette og hint tilflelde. O;I derfor er det ikke sadanne ukonkrete ting Bom de m:vnte perspektiver. som kan have autoritet. men klare tekstafbnit som dekalogen. bjergprarlikenen og det dobbelte k<erlighedsbud. Harti! vii jeg imidlertid fastholde. at etik ikke blot drejer sig om afg"'relser. men ogsa om. hvordan harrllinger st"'ber den enkeltes karakter. Derfor kan Bibelens fort1ellerrle afsnit V<ere lige sa vigtige som budene og Leks. kan Salmemes bog i denne forbirrlelse vise sig som klart etisk relevant" HAR BIBELEN AUTORITET PA DET ETISKE OMRADE? Nu kan man imidlertid sp<1lrge. om det overhove<!et er rimeligt at tale om. at Bibelen har autoritet i material-etiske sp<1lrgsmal. Bag dette sp<1lrgsmal kan der ligge forskellige tankegange. HoB nogle fremspringer spl1!rgsmalet af den forestilling. at skriftens intentionsomrade alene er evangeliet. Skriften vi1 fortlelle. hvem GIld er. og vise vejen til frelse voo troen pa Jesus Kristus. O;I denned falder loven og etikken uden for det omrme. hvor det er meningsfyldt at h1evde Bibelens autoritet. Hertil er der kort at sige. at Bibelen ikke blot irrleholder bme lov og evangelitlm. men at det ogs&. fungel'er i nwje sammenh<eng. Mde pa den made. at evangelieforkyndelsen foruds1etter erkerrlelse af loven. O;I at retf<erdigg",relsen voo tl'o (evangeliet) moof",rer. at den retf<erdiggjorte opfylder lovens krav (Rom. 8,4). Skriftens intentionsomrme kan altsa umuligt fortolkes sman. at det udelukker loven. udelukker etikken. HoB andre ligger der bag irrlverrlingen imod at tale om Bibelens autol'itet i material-etiske spl1!rgsm&.1 en konstatering af, at der tilsyneladerrle ikke star en magtfuld instans bag den. sorn patvinger mennesker Bibelens helhedsforetaelse og de deraf udspl'ingerrle harrllinger. Ja. at det er en abenlys kendsgeming. at folk flest ikke accepterer Bibelens tilv<erelsesforetaelse og ikke harrller i overensstemmelse me<! Gude abenbarede viue. Man vii derfor h1evde. at Bibelen ikke har autoritet i material-etiske sp<1lrgsmal. For at kunne tage stilling til dette synspunkt. ma vi overveje, hvad der menes med. at Bibelen har autoritet. hvordan autoritet fungerer. og overfor hvem Bibelen har autoritet. " Jfr. S. Hauerwas: The Moral Authority of Scripture i: Readings Moral Theology No. 4: The use of Scripture in Moral Theology, New York s. 247.

9 Bibelens autoritet i HVAD MENES DER MED, AT 818ELEN HAR AUTORITET? Begrebet autoritet er flertydigt. Hvor forskelligt man kan opfatte Bibelens autoritet antyder Torleiv liustad i en artikel: "Skriftens autoritet". Her tlilntler han at man bl.a. kan tale om Bibelens autoritet pa f~lgende 4 mader: 1. Skriften har begnnset autoritet, l:jegr<enset til bestemte omrader eller temaer. 2. Skriften tillagges en sideordnet autoritet. 3. Skriften har total autoritet. 4. Skriften har en betinget autoritet, betinget af at den forkyndes sandt og at Hell iganden levendeg~r denne forkyn- delse. Derrn:st fremhrever liustad 3 aspekter voo sin forstaelse at. hvad det indemrer, at Skriften har autoritet - aspekter, som jeg er enig Vi betragter Skriften Bom den eooste palidelige beretning om, hvordan Gud har Abenbaret sig i historien til menneskers frelse. Dette giver grund til at tale om saglig autoritet. 2. Desuden har Skriften en formal autoritet, som understreger dens =sti11 ing blandt alle lwer. bekendelsesskrifter og lreroookumenter. 3. Til talen om Skriftens autoritet h~rer ogsa ordets evne til at skabe, hvad det mvner. Den taler moo myndighoo pa en sadan made, at den opleves autoritativ. Dens udstralingsevne og virkekraft giver den en funktionel autoritet. ja, man kunne ogsa sige en effektiv autoritet". Denne forstaelse af Skriftens autoritet som en saglig, formal og funktioool autoritet kaster ogsa lye over s~rgsmalet om, hvordan Skriftens etiske autoritet fungerer. Som tlilntlt kan der rejses indvendig imod at tale om Bibelens autoritet i material--etiske swrgsmal ud fra den kendegeming, at folk flest pa ingen made opfatter Skriften som autoritativ. Men Abenlyst lever pa tvrers af Skriftens anvisninger. Til afklaring af dette problem kan det maske vrere relevant at skelne mellem magt og autoritet. Disse begreber ligner hinanden dervoo, at de begge kan betegne en bydende, en dikterende funktion. De er begge udtryk for myndighoo. Men i begrebet autoritet ligger der i I!l()(jsa,tning ti1 begrebet magt ikke tanken om tvang, dersom man ikke efterkommer ordren. Et menneske kan have autoritet. ogsa selvom det i ydre henseende er ganske magtesl~st. Dets autoritet berer pa person1ighoo og sagkundskab. PA lignende made fungerer Bibelens autoritet. Bibelen har autoritet dervoo, at det bibelske budskab forkyndes, og mennesker tror det og handler efter det. Ganske vist kan kirken palregge de troende sanktioner, dersom de ikke handler i overensstemmelse moo Guds vilje, sadan som den er Abenbaret i de bibelske skrifter. altsa " liuetad: Skriftens autoritet i: Bibelen og teologien. Oslo s. 160 ff.

10 96 Kurt Chrietensen ud9lve kirketugt. hvorved autoriteten iklll:des magttrrek. Men vii de troende ikke finde sig i det. kan de melde sig ud af kirken. Og her har kirken ingen magt til mad den verdslige lovgivning i ryggen at patvinge nogen Bibelens autoritet, hvilket jag sorn re:vnt alt i alt vii vurdere sorn en af sekulariseringens positive effekter. Bibelen har alts~ i dag dybest set ikke anden autoritet end den tro""'l:"uighed, sorn den selv og forkyndelsen af dens tudskab skaffer sig. Men det betyder s~ ogs~. at Bibelen uomtvisteligt har autoritet blandt de troende. har autoritet i kirken og derided er vi inde pa besvarelsen af tl1<ste sp9lrgs~l: OVERFOR HVEM HAR BIBELEN AUTORITET? Skriften har en selvf9llgelig autoritet i kirken. blandt de kristne. Dette ~er sammen mad den frelles overbevisning i alle kirkesamfund. at man i Bibelen har kilden tii kundskab orn Gud. Lresning og tolkning af Skriften er en I ivsnerve i kirkens historie fra oldkirken til i dag". Inden for kirken kan man desuden skelne mellem den teoretiske autoritet. som man inden for kirken og teologien tilkender Bibelen. og den almindelige kristnes praktiske brug af Skriften. Her afspejler det sig. hvilken autoritet Skriften i realiteten har i kirkens liv Ḣvad den teoretiske autoritet ang~, har jag allerede i tilslutning til T. Austad ber9lrt. hvordan man i kirken b(ilr forst~ Bibelens autoritet. Jrevnf9lr stikordene: saglig. formal og funktional autoritet. N~ det grelder den almindelige kristnes praktiske brug af Skriften. alts~ evnen og viljen til at Iytte til Guds Ord og rette sig efter det. sa drejer dette sig jo i f9irbte rrekke orn Skriftens funktionale autoritet. Men den indbefatter ogs~ bade den saglige og den formale autoritet. Bibelen fungerer sorn autoritet - i etiske sorn i dogmatiske sp(llrgsm~1 - ~ menigheden i tro Iytter til Bibelens beretninger og Guds omsorg for sin skabning gennem kaldelsen af Israel og gennem Jesu liv". Bl.a. derved er det. at menighederul og den enkelte kristnes selvforstaelse bliver nreret og korrigeret". Ved at Iytte til Bibelen gives der nye perspektiver, og der skabss en ny horisont. Men har Bibelen ingen autoritet over for ikke-kristne. ~ det grelder material--etiske sp(ll~l? Dette sp(llrgsmal bliver ikke mindst patrrengende. ~ vi ser pa socialetikken. sorn jo bl.a. beskreftiger sig mad samfundets institutioner. frelles for kristne og ikke-kristne.!jar Bibelen ingen autoritet. n~ det grelder synet pa arbejdet. synet pa regteskabslovgivnirgen osv? " Jfr. Austad. s 's S. Hauen<as: The Moral Authority of Scripture. s " S. Hauen<as: The Moral Authority of Scripture. s. 245.

11 Bibelens autoritet i 97 Som vi har set. tvinges vi ikke til at svare bermgterxie. blot fordi vi ikke har nogen ydre Iildgt at stille bag Bibelens autoritet over for ikke-kristne. 'l'wfrtimod vii vi m,me. at Bibelen ogs! har autoritet i material-etiske sljllrgsmal over for ikke--kristne. En skn2lbelig autoritet ganske vist. forch vi ikke kan "",tte en offent Iig Iildgt bag. men en saglighedens og en overbevisningens autoritet. Vi er kaldet ti I SOlD teologer og pt<ll1ikanter at forkynde og argumentere - I1'/ldverxiigvis med verdslige argumenter - for. at Bibelens syn p4 menneskelivet og verden. og mere konkret: at Bibelens syn p4 arbejde. p4 o:gteskab osv. er det rigtige. O;r det kan vi gl1lre med stor frimodighed. bade fordi vi tror. at Guds vilje er universalt g<elderxie. og fordi vi empirisk kan se be)(ra,ftet. at et liv efter Guds vilje er et godt liv. Med det hidtil sagte har jeg bade villet pla:dere for. at vi ikke indsknfnker det bibelske stot. SOlD kan have autoritativ betydning for etikken. til de afsnit af Bibelen. SOlD umiddelbart har bud-karakter eller p4 arxien made "smager af etik". og SOlD Iildn relativt let kan applicere pa i dag. Alts! tekstafsnit SOlD dekalogen. bjergpt<il1ikenen osv. Men at hele Bibelen er med til at forme vores forstllelse af os selv og den verden. SOlD vi lever i. og derfor fllr afg<2lrerxie betydning for yore harxilinger i material-..tiske Bp(I1rgsm!l. O;r jeg har desuden villet m,me. at p4 trods af at Bibelen ikke har nogen synlig magt bag sig. s! har den alligevel autoritet. BMe i den forstarxi. at hvor det bibelske budskab forkyndes og troes. dvs. i kirken. der fungerer det SOlD autoritet. O;r p4 den made. at vi SOlD pra:dikanter og teologer overfor ikke-kristne ma hil:vde. ma forkyrde Bibelens universelle relevans og autoritet. BIBElENS FORMAlE AUTORITET I MATERIAl-ETISKE SP0RGSMAl Den hidtil beharxilede opfattelse af Bibelens autoritet. hvor der er lagt vo:gt p4 Bibelens evne til at bibringe nye perspektiver. nye forpligtende horisonter for vort Iiv og dermed o9s/\ for yore handlinger i material-..tiske sp(l1rgsmal. kan anvendes polemisk over for en mere formal made at tale OlD Bibelens autoritet pa. alts/\ hvor wgten bliver lagt p4 enkelte skriftord eller kompendier af skriftord OlD et specieit emne. Denne polemik finder o9s! sted inden for sakaldt evangelikale kredse. Jeg noterede mig Leks. i juli maned f<2llgende udtalelse p4 en etikkonference pa Tyndale House i Cambridge: "Etik er bundet til en furxiamental forstaelse af virkeligheden. Paulus giver ikke specifikke normer. men reflekterer over den grurxila::ggerxie virkei ighed. Henvisningen ti I den korsfifstede Kristus er udtryk for den nye kristne IivsforstAelse"". Eh sadan udtalelse Iyder jo i fl1lrste omgang meget rigtig. men er den rigtig? Er sandheden ikke langt snarere. at de to opfattelser af Skriftens autoritet skal koldplettere hinanden? Dette synspunkt vi I jeg geme " Ray Pichett: "Paul's Ethics arxi OJers": "Insights from the Sociology of Knowledge". Foredrag fra 'Ethics Study Group'. d. 8. juli 1986 pa Tyndale House, cambridge.

12 98 Kurt Christensen argumentere for. Men sorn led i dette bliver vi rwjdt til at se r=mere pa nogle af de indvendinger sorn er blevet rejst imod at tiikende Bibelen en formal autoritet i etiske swr-gsmai. Og sorn for en dels vedkommende ogsa ber<wer Bibelens mulighed for at give forpligtende perspektiv og horisont. Som en hjrelp til at orientere os. vii vi give en skematisk opstilling over. hvordan man kan se pa Bibelens etiske autoritet. Der findes i litteraturen orn dette emne, flere forskellige skematiske opetillinger. men jag mener. at man med rimelighed kan tale orn 4 reprresentative opfattelser af Bibelens etiske autoritet. 1. Bimlen er en lovbog - hvor alt har autoritet og lige maget autoritet. 2. Bibelen er en inspirationskilde. en leverand(2ir af nye horisonter. og en ny virkelighedsforstaelse (Bibelen giver ny virkeiighedsforstaeise). 3. Bibelen Born leverand(2ir af etiske normer. etiske principper med forskellig tyngde. 4. Bibelen uden nogen speciel autoritet. At pladshensyn og fordi det buyer behandlet mange andre steder. f.eks. it. Austads forfatterskab'b vii jag ikke, her komme r=mere ind pa det berettigede og det feilagtige ved den f(2irste forsta-else af Bibelens autoritet. altsa Bibelen forsta-et sorn lovbog. Jag vii sorn rnnnt ga- ind for en kombination af synspunkt 2 og 3. altsa- Bibelen forstaet Born horisontleverand(2ir og som leverand(2ir af etiske normer. Men for med god samvittighed. at kunne g(2ire deue. ma. vi overveje Arsagerne til at teologer kan na frem til standpunkt 4. AltsA at Bibelen ikke har nogen autoritet i etiske swrgsm&.1. SA vidt jag kan se. er der 4 grupper af grunde ti I det: ARGUMENTER FOR AT BIBEl.EN IKKE HAR NOGEN ETISK AUTORITET 1. Man vii hll'vde. at man med fordel kan opbygge etikken pa human. almenmenneskelig basis. Med human basis kan der forstas flere ting. F.eks. filosofisk fanomenologisk besis. sorn det er tilf.,ldet hos K. E. 1.lzlgBtrup. Eller den personlige erfaring. det indre Iys sorn hos reformationens venstre f1(2ij. Og det kan bade ske pa den made. at man udelukkende bygger pa den humane basis. eller at man kombinerer human og bibelsk grundllfggelse. Begge disse holdninger bestrider det lutherske princip "Skriften alene": at Skriften alene skal v;"re kilde og norm for kristen tro. l;"re og liv. 2. Man vii h<l:vde. at det er imod Bibelens v;"sen og intention at give konkrete handi ingsanvisninger. I den sammem.,ng h(2irer f.eks. det f0rn1l'vnte citat: "Etik er b.mdet til en fundamental forsta-else af virkeligheden. Paulus giver ikke specifikke normer. men reflekterer over den grundllfggende virkel ighed". 'B T. Austad. i Bidrag til Etikken. s. 34ff.

13 Bibelens autoritet i 99 Cg ligelooes K. E. 4'lgstrups kendte pastand i bogen "Den Etiske Fordring". hvor han om Jesu forkyrrlelse skriver: li[)er er irqen anvisnirg i den. ingen forskrifter. irqen moral. ingen kasuistik. intet der llfgger ansvaret fra mennesket voo pa form-nd at ll!lse de konf I ikter fordringen sti 11er det i "It 3. Man vii hilmle. at Bibelens etiske udsagn er for mangfoldige til. at de kan udgl!lre en autoritativ basis for etikken. Dette synspunkt anf<tgl:er den reformatoriske tale om "Skriftens enhoo og klarhoo". Cg lad mig moo det samme indrl!lmme. at jeg mener. at det er en meget afgl!lrende indvending. For kan man ikke pavise en enhoo i Bibelens etiske udsagn. udhules i praksis enhver tale om. at Bibelen er autoritet. "Solo scriptura"-princippet kan ikke fastholdes. medmindre vi kan fastholde Skriftens enhed. Kan vi til et givet spl'lrgsmai. Leks. synet pa <tgi:eskab og skilsmisse. ikke finde eet gennemgllende synspunkt. eet hovedsynspunkt. men Leks. 3 konkurrerende lige wgtige synsm/lder. sll er det klart. at vi ikke kan fastholde. at Bibelen er autoritet. 4. For det fjerde g",lder on "orl<ke indvendinger imod at Ilfgge de bibelske beretninger til grund for en nutidig etik den sakaldte kulturelle kll!lft. som skulle eksistere mellem nytestamentlig tid og i dag. Baggrunden for disse indvendinger er det modeme menneskes historiske bevidsthed. bevidsthooen om. at enhver ytring bliver udtalt i ell bestemt kulturel situation. til bestemte mennesker. Cg samtidig bevidsthooen om at vi lever i historien. i tiden. som medfl!lrer. at menneskets livsvilk<tr ",ndrer sig. de sociale forhold..mrer sig. sproget..mrer sig. Alt dette medfl!lrer - ~des det af Leks. engl..meren D. E. Nineham -. at vi ikke kan glllre de nytestamentl ige udsagn bindende for nutidens problemstillinger". Diese indvendinger stiller os over for 4 opgaver. nemlig: 1. At pavise. hvorfor man OOdvendigvis mll lade Bibelen ~ udgangspunkt for etikken. altsll pavise. hvorfor "sola scriptura"-princippet ogsll ~lder for etikken. 2. At undersl'lge. om Jesus og Paulus faktisk giver konkrete handlingsanvisninger. 3. At pavise. at det midt i Bibelens Ilbenbare mangfoldighoo af udsagn lader sig gl!lre at udkrystall isere nogle etiske hovedliner. AltsA pilvise. at "skriftens enhed og klarhed" kan fastholdes. 4. At pilvise. at den kulturelle kll!lft mellem nytestamentlig tid og i dag ikke umuliggl!lr brugen af de nytestamentlige udsagn om etiske spl'lrgsmlll. 19 K. E. Idgstrup: Den etiske fordrirg, Kltt. 1969, 8. oplag, s " Jfr. I. Howard Marshal I : Using the Bible in Ethich. i: Fssays in Evangelical Social Ethics. (El:!. D. F. Wright) Exeter 1979 s. 46.

14 100 Kurt Christensen Denne udfordring slipper vi ikke for at tage op, hvis vi med god teologisk samvittighed skal kunne hrevde, at Bibelen er autor1tet i material-etiske sp0rg~l, Hvert af disse 4 sp0~1 er ganske omfattende, sa vi bliver n\1ld.t til at springe nogle af mellemregningeme over og mljes mad at r=ne, hvad der for mig at se er hove<largumenterne. ad.!. HUMAN EllER BIBElSK BASIS FOR ETIKKEN? NAr det grelder sp0~let om en bibelsk eller en human basis for etikken, sa er hovedargumentet for, at man ikke kan give nogen form for human basis en konstituerende plads i etikken synet pa menneskets syndighed. Synden har nemlig ikke blot faet konsekvenser for menneskets handlingsliv (Rom. 1,21, Ef. 4,18)", men ogsa for menneskets evne til at erkende. Samtidig ma der tages h\3jde for, at Bibelen klart giver udtryk for, at ogsa ikke-kristne har et vist kendskab til Guds vilje (Rom. 2,14-15), et kendskab, som ganske vist ma korrigeres og suppleres ud fra de bibelske skrifter. Konsekvensen af disse to aspekter bliver, at pa trods at. at vi ma medgive, at man ogsa pa human grund til en vis grad kan erkende, hvad der er godt og ret, sa er denne erkendelse sa usikker, at vi ma fastholde, at Bibelen ma v=e hovedkilden og grundnonnen for, hvad der kan regnes for at were Guds vilje, og dermed for hvad vi ma bed~e som godt og ret. Vi vii med andre ord fastholde "sola scriptura"-princippet ogsa for etikkens vedkommende. ad.2. DET NYE TESTAMENTES ETISKE KONKRETHED: Det andet argument imod at Bibelen har en formal etisk autoritet, gar ud pa, at Jesus og Paulus ikke giver konkrete handiingsanvisninger. I den forbindelse vii jeg henvise til N. H. ~s polemik imod L\3gstrups tale om, at Jesu etiske forkyndelse ikke skulle bryde den etiske fordrings tavshed. ~ tager udgangspunkt i lignelsen om den barmhjertige samaritaner, lk. 10, og skriver: "Sslv denne lignelse, der tilsyneladende helt giver L\3gstrup ret, bryder faktisk "fordringens tavshed", for sa vidt det afgjort ikke er tilf<eldigt, at liden OOrmhjertige" er en "samaritan ll Harmed er sagt noget meget afgi2lrende om folkelige eller religii2lse skranker. "Og" ingen kan faktisk bestride, at Jesu ord til den rige unge mand (Ht. 19,21) i udpl7fyet grad bryder "fordringens tavshed", selvom sp0rg~let naturligvis straks rejser sig, hvad vi i vor situation skal stille op mad dette Jesusord. Eller hvad skal man mene om Jesu ord om e<ibafl<eggelse (Ht. 23,16-22 og 5,33-37) eller om utugt (f.eke. Ht. 15,191 " Jvf. A. Valen-Ssndstad: Innf\3ring i Kristen Etikk, Oslo 1984 og 1. Asheim: Innlednings og Grunnlagssp0~L i: PA Skaberens Jord, s. 42.

15 Bibelens autoritet i 101 for ikke at tale OlD oni SOlD i I.Ic 10,38-42 eg 18,1-8?". "Hvonian man end ellers fortolker den ber<mnte fort<elling OlD "skattena m0nt". er det givet, at Jesus her svarer ja til sp9lrgsmalet. OlD det er tilladt at give romerkejseren skat. Og saledes kunne del' forts<ettes"". Og hvis vi sa mrmere pa Paulue, ville noget tilsvarende OOen tvivl g0re sig g<eldende. Det er altsa en kencisgerning. at Det nye Testamente rummer konkrete anvisninger eg udsagn OlD material-etiske s()9lrgsmal. Og det er ikke tu at indse. hvorfor disse udsagn eg anvisninger ikke skulle Vlere autoritative. nar del' foreligger en tilatr<ekkelig analeg situation. ad.3. BIBELENS ENHEO OG KLARHEO I ETISKE SP0RGSMAL Vender vi os derefter tu den tredie problemati 11 ing, altsa sp9lrgsmalet OlD muligheden for at finde nogle hovedlinier eg et centrum i Bibelena mangfoldige etiske udsagn. Eller sagt pa en anden made: sp9lrgsmalet. om Luthers syn pa Bibelena enhed eg klarhed kan faatholdes i lyaet af den moderne eksegese. SA kan vi pa den ene side konstatere en vis uenaartethed. PA den anden side afa10rer en l<eaning af de forskellige fremstillinger af nytestamentlig etik trods mange variationer alligevel et viat ffi0nater. Samtidig ma vi tage os i agt for. at vi ikke i vorea iver efter at finde enhed eg sammenh<mg drives til at harmonisere eg foretage uholdbare synteser. Vi atar altaa i den situation. at vi ikke OOen videre kan negligere den moderne ekaegesea resultater. PA den anden side V<egrer vi os af f1ere grunde med rette imod at anerkende dem i deres mere radikale OOformning: At Det nye Testamente eg Bibelen i det hele taget skulle udg0re en helt igennem ueammenh<mgende st0rrelse. Blandt grundene til denne V<egring vu jeg fremh<eve 3: 1. Kirken har gennem hele sin hiatorie formaet at l<eae Bibelen sorn en enhed. 2. Betydelige forskere - egsa med et historisk-kritisk 00 gangspunkt - har kunnet pavise mere eller mindre af denne enhed. 3. Bibelen viser selv klare enhedstrek. bl.a. gennem tit'a utallige henvisninger til GT. Vi vii altsa fastholde. at del' midt i den bibelske mangfoldighed egga findes klare enhedstrek. Men hvori bestar disse konkret, nar vi ser pa det etiske materiale? Metodisk mener jeg. at vi ma starte med at se efter, orn del' i de nytestamentlige skrifter findes nogle gennemgaende linier. eg der- ~t unders0ge. OlD nogle af disse linjer str<ekker sig tilbage til Det gamle Testamente. Det f0rste del' ma nwnes. er det element<ere faktum. Born B. Ger-- " N. H. 80s: Kristelig euk. a. 80t.

16 102 Kurt Christensen hardsson papeger: at det er et gennejd;jaende tnrl< ved hele Bibelen, at den er rei igi<2sst begrundet". Dernmt frelllt=er flere forskere. bl.a. G. He 11 erdai og H. D. Wendland, at den nytestamentlige etik gennejd;jaende ken karakteriseres sorn eskatologisk etik og sorn menighedsetik", og denne menighedsetiklinie ken m!ske forl<rnges ind i Gr. hvor den fremtnrder sorn Gudsfolksetik". Udover disse gennemgaende perspektiver for den nytestamentlige eller hele den bibelske etik gives der ogsa kontinuitet pa mere konkrete omrmer: G. Heiene taler f.eks. orn et gennemgaende menneskesyn i Bibelen". O;J ogsa med hensyn tii synet pa ayteskabet skulle der for mig at se Vin"e basis for at tale orn en gennejd;jaende nytestamentlig forstaelse. en forstaelse, sorn har sit udspring i Gen. 1 og 2. Men mest afgllsrende er det, at der ogsa findes en kontinuitet med hensyn til forstaelsen af loven sorn udtryk for Guds vilje med menneskelivet. P. Stuhlmacher afslutter saledes sin artikel orn "Des Gesetz als Thema biblischer Theologie" med fllslgende konstatering: "Nach unseren GesamtUberlegungen ist das Thema "Gesetz" (als Lebensordning) kein Thema, an dam eine bibl ische Theologie zerbrechen musste ll27 Det er ganske vist en kendt sag, at Jesus ikke blot afviser de gamles overlevering. altsa den mundtlige tradition. men ogsa stiller sig kritisk til forskellige sider ved Hoseloven selv, f.eks. renhedsforskrifterne. Alligevel er der udbredt enighed om. at Jesus med hensyn til lovforstaelsen ogsa klart befinder sig i kontinuitet med GT. Denne kontinuitet kan efter min mening ikke mindst lokaliseres til det dobbelte kiltlighedsbud og de fleste af dekalogens bud. NAr det Leks. grelder det dobbelte kiltlighedsbud som lovens centrum kan dor i hllsj grad tr~es en linie fra den gammeltestamentlige vaytlo:gning pa omsorgen for de fattige. de faderlllsse og enkerne. PA alle disse omrmer - og formodentlig pa flere - mener jag altsa. at vi med god teologisk samvittighed ken fastholde. at der tindes en kontinuitet, en rilsd trm, i det nytestamentlige og - tor visse temaers vedkommende - i hele det bibelske stof. Vi har altsa i det mindste for disse temaers vedkommende mul ighed for at tastholde " B. Gerhardsson: Med hela ditt hjarta, s.112.,. G. Hillerdal: Teologisk och tilosofisk etik. Stockholm 1958, s. 15. H. D. Wendland: Ethik des Neuen Testaments, GIlSttingen 1970, s " B. Gerhardsson: Med hela ditt hjarta. llmd 1979, s. 126.,. G. Heiene: Etikk og bibelbrug. Oslo 1984, s. 19ff. " P. stuhlmacher: Versohnung, Gesetz und Gerechtigkeit, GOttingen s Samt W. Schrage: Ethik des Neuen Testaments. GOttingen s. 69.

17 Bibelens autoritet i 103 Skrittens enhed cg klarhed. Vi kan sporadisk skitsera det pa f!/llgende made: GT tit rel igi~t begnjrdet euk eskatolonisk etik meninhedseti k menneskervn auteskab ocr ski lsmisse synet p! loven i GT: mundtlig overlevering kultiske-ceramonielle bud sociale-civile love mora lske bud loven i tit O;J ikke nok med. at vi pa disse felter kan fastholde Skriftens enhed cg klarhed. lid fra beretningen om det dobbelte krerlighedsbud i Mt jfr. Rom. 13.8ff. her vi cgsa mulighed for at foretage en prioritering blandt disse temaer. nemlig at krerligheden er den!/lver-' ste norm cg den holdning. som skal gennemsyre voras opfyldelse af alle andre normer. Nu ma dette ikke misforstas: Dybest set er overbevisningen om Bibelens enhed cg klarhed ikke afh<tngig at. at man i alle enkeltheder kan afd<d<ke denne enhed. Men i det praktiske etiske erbejde kan man kun benytte det bibelske materiale vedr. en bestemt problemsti 11 ing. nar man kan pavise enheden eller et hovedsynspunkt vedr. netop delte emne. PA denne baggrund mener jeg altsa. at vi pa vigtige punkter her mulighed for at fastholde Bibelens enhed i etiske sp{llrgsmai cg saledes ikke beh!/lver at kapitulere over for pastanden om. at Bibelens etiske mangfoldighed udelukker. at Bibelen kan VOTe autoritet i etiske sp{llrgsmai. ada. BROEN OVER DE 2000 AR Den fjerde gruppe af argumenter imod. at Bibelen skulle kunne VOTe autoritet. gar som rnmlt ud pa. at den kulturelle kl!/lft mellem nytestamentlig cg i det hele taget bibelsk tid cg i dag umuligg!/lr en forpl igtende overf!/lrsel af synspunkter fra dengang pa nutidige forhold.

18 104 Kurt Christensen Heller ikke denne indvendirg ma vi komme for let orn ved. NM man bet«nker. hvor sv1ltt det overhovedet kan VOTe at foreta tanker. som er udtalt i en anden tid eller kultursammenhmlg. hvor problematisk ma det da ikke VOTe at overfi21re og gi21re dem bindende i dag. OgsA en anden tankegarg understreger dette synspunkt: Hvis man anerkender. at GudB bud er givet for at beskytte mennesket og sarnfundet mod ondbkabens destruktion, og man samtidig ser i i21jnene, at destruktionen hele tiden antager nye former, sa vii man ogsa forata. at budene til stadighed ma <mdre skikkelse for at kunne varetage deres formal". Er det sa rimeligt partout at ville overfi21re de bud til nutidige problemstillirger, sorn beskyttede mod ondbkabens former for 2000 ar siden? Bibelen tilhi21rer i en vis foretand historien. Den viser bl.a. de emner, sorn den tager op. Men betyder Bibelens tidsbundethed sa ikke. at den er 1>egr"renset af sin tids begnmsnirger? Det mener jeg ikke. Marge I"",er klassiske tekster. fordi de mener. at de klassiske tekster overskrider de kulturelle gr.mser. O;J det er ikke til at indbe, hvorfor det samma ikke skulls kunne go:lde de bibelske tekster. Dette undereti21ttes for mig at se ogsa af den betragtnirg. at menneskel ivet og verden trods alle <mdrirger rummer nogle gennemgaende. typiske strukturer og relationer. saledes at nar de bibelske udsagn besk..ftiger sig med demo altsa det typiske for menneskelivet og verden. sa ma de regnes for at have direkte relevans ogsa i dag". Det betyder at f.eks. dekalogen ikke kan afvises som irrelevant p.g.a. dens alder eller p.g.a. dens tilblivelse under andre kulturelle forhold. Hvordan man sa i praksis applicerer de nytestamentlige synspunkter pa vor tids forhold pa en sadan made. at der blot sker en omplantnirg til nye forhold og ikke en indholdso'ndrirg. og hvilken rolle situationsanalysen her spiller. er en selvsto:ndig problematik. Her har jeg blot villet pl..ctere for, at den kulturelle forskel. som der uomtvisteligt er mellem NI'-tid og i dag. ikke behi2lver at betyde. at nytestamentl ige etiske (og i det hele taget bibelske) udsagn ikke kan have autoritet i dag. Hermed har vi - i alle tilf..lde i en vis udstndmirg - tilbagevist de 4 grupper af indvendirger. som for mig at se er de V<mentligste imod tanken om, at Bibelen skulls kurine have autoritet i etiske spi2!rgsmai. Dermed har vi - i samme udstral<nirg - teologisk set ryggen fri til at h.,me Bibelens autoritet. BAde pa den made. at den giver os nye forpligtende perspektiver, nye horisonter for vores liv i verden og dermed ogsa for yore handlirger i material-etiske spi2!rgsmal, og at Bibelen ogsa har en mere formal autoritet. " Jfr. G. Wingren, i: Etik och kristen tro, s. 133ft. " Jfr. K. E. Li2lgstrup: PA hvilke mader kan man argumentere for et etisk standpunkt. Svensk Teologisk Kvartaltidsskrift s. 20f. Jfr. O. O. Donovan: Towards an Interpretation of Biblical Ethics, i: Tyndale Bulletin s. 75.

19 Bibelens autoritet i Noget andet er, at Bibelen slet ikke udtaler sig om alle ting. Og at ikke alt. hvad Bibelen siger uden videre er normativt: GT ma ses i lyset at NT. og alt ma ses i lyset af det centrale i NT. det dol>belte krerlighedsbud. samt dekalogen. Men nar disse mekanismer er indbygget. er det efter min overbevisning muligt ogsa at na frem til en forsvarlig praksis mad hensyn til brugen af det bibelske materiale i material...tiske sjl(ilrgsmal. EKSEMPEL: ARBEJOE OG ARBEJOSL0SHEO Hvordan fungerer da pa denne baggrund Bibelens autoritet i materialetiske sp0rgsmal? For at give et lilie indblik i. hvordan jeg forestiller mig dette, vii vi ganske kort se pa et konkret emneomrade. nemlig sjl(ilrgsma Iet om arbe jde og arbe jdsl!6shoo. F!6ret ma vi overveje. om Bibelen rummer nogle perepektiver. som har relevans for vort syn pa arbejde. Og om Bibelen desuden har nogle konkrete udtalelser. som ma regnes for autoritative for os i dag. Nar vi ser pa dette. ma vi for det f!6rete give Sven Olaf Thorbj!6rnson ret. nar han hoovder. at Bibelens behandling af temaet arbejde pl'l'oges "t, at det. sorn er selvf!6lgeligt, let bliver noget marginalt. Blot pa nogle fa stooer tages arbejdet op i en vis bredde M. Men det betyder ikke, at Bibelen er tavs. F"ktisk giver Bibelen os bade nogle principielle synspunkter. nogle perepektiver for arbejdet og nogle helt konkrete udtalelser. mr det grelder perepektiverne pa arbejdet. ma vi prilmtt vende os til Gen Heraf fremgar det. "t arbejdet h(ilrer moo til Guds oprindelige skabervilje og "ltsa ikke er et resultat af syndefaldet. selvom arbejdets vilkar er blevet pavirket af syndefaldet. Det far bl.a. sorn konsekvens. at vi ikke kan delt"ge i en noovurdering af det "t arbejde. heller ikke i en nedvurdering <>f det legemlige arbejde til fordel for prioritering af mere intellektuelt arbejde. Det var trods "It h"ven. mennesket blev sat til at "dyrke og vogte" (1. Hoe. 2.15). 'fv<ertimod ma vi betragte arbejdet som en naturlig del af menneskelivet og bekrfmpe arbejdsl!6shoo sorn noget naturstridigt. sorn noget umenneskel igt. pa den anden side forhindrer den bibelske foretaelse af arbejdet. "t det g!6res tu noget religi!6st. SA arbejdet oph!6jes til alle godere. ja endog menneskelighooens udspring. Midt i vort arbejde. vor egen indsats. lever vi af det. sorn vi ikke skylder os selv - sorn Ll6gstrup ville udtrykke det. Det bibelske syn pa arbejdet hj.,lper os altsa til at manlilvrere " Sv. O. Thorbj!6rn.9on: Arbeid og yrke. i: PA skaberens Jord. s. 232.

20 106 Kurt Christensen imellem det mademe samfunds terrlens til enten at ophl'lje eller nedvurdere arbejdet". Gennem arbejdet s.,ttes vi normal t bade i relation ti I medmennesket og til naturen. Hvad forholdet til naturen angar. ridser Gen. 1 og 2 to perspektiver op. nemlig at naturen har en agenv<ltdi - og kan derfor ikke udnyttes ulmnmet. uden hensyntagen til denne agenv<ltdi og at mennesket er sat til at herske over den. I denne spem1ing skal menneskets relation til naturen gennem arbejdet foraga. Man ma ogsa overveje. om ikke arbejdet er en w:sentlig del af gudbilledligheden. Bibelen skildrer i Gen. 2.2 Gud sorn en arbejder. der hviler efter sit V«rk. Gud arbejder. og mennesket skal arbejde. Gud skaber nyt. og mennesket skal bruge sine kreative evner. Gud arbejder til gavn for arrlre. ogsa mennesket skal arbejde til gavn for andre. O::J dermed er vi pa vej ti I nogle af de konkrete udtalelser orn arbejdet. Jag t«nker her ib«r pa nogle vers i Paulus' breve. Paulus fremh«ver i I. Tess at han har arbejdet dag og nat for ikke at falde nogen til byrde. og i I. Tess. 4.1lff opfordrer han menigheden til at leve pa samme made - sorn et led i at praktisere broderk=lighed (jfr. v.9). O::J i Et gl'lresdet klart.. at arbejdet ikke mindst skal ses sorn et led i tjenesten. sorn en foru<lsa±ning for at kunne udl'lve k«rlighed: "Den. der stj.,ler. ma ikke mere stj.,le. men skal hellere siide i det og bruge sine h«rrler ti I noget godt. for at han kan have noget at give af til den. sorn er i ni'ld." Vi er altsa helt konkret kaldet til atarbejde. arbejde hardt. for at kunne hj",lpe andre - dette vera har umiddelbar relevans og autoritet. Men nu tyder meget pa. at vi befirrler os pa rarrlen af et samfurrl. hvor arbejdet forataet sorn erhvervsarbejde i stigerrle grad vii forsvirrle. hvi Iket de sidste 10 Are arbejdsll'lshed nok er en forsmag pa. AltsA et samfurrl. hvor arbejdet i traditional forstarrl ikke lilongere vil udgl'lre den afgl'lrerrle del at det daglige liv - "informationssamfurrlet" - taler man i den sammenhilong orn. Hvad skal vi med vort traditionelle menneskesyn. hvor arbejdet spiller en afgl'lrerrle rolle. stille op.ansigt til ansigt mad denne udvikling? Det er jo et swrgsmal. sorn irrleholder mange ubekerrlte x'er og y'er. Men jag mener. at vi netop i det kristne arbejdssyn. hvor tjenesten tor n«sten star centralt. har ingredienser til en orntolkning af det traditionelle arbejdsbegreb. sadan at ikke Illnarbejdet. ikke erhvervsarbejdet bliver afgl'lrerrle tor selvtl'llelsen.og for fl'llelsen at at livet har mening. Men at tjenesten tor nilosten i enhver torm ma betragtes sorn arbejde. Jag mener med andre ord. at det bibelske syn pa arbejde rummer mul ighed tor et meningstyldt arbejdeliv. ogsa i det "arbejdetrie" samfurrl.,. Jtr. H. D. Werrllarrl: Eintlihrung in die Sozialethik. s. 112.

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 Tilgivelse i NT Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 1) Indledning Emnet er tilgivelse i NT og dermed er der foretaget en afgrænsning. Her tænker jeg ikke

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. august 2014 Kirkedag: 9.s.e.Trin/B Tekst: Luk 12,32-48 Salmer: SK: 747 * 447 * 366 * 367 *277,3+4+8 LL: 747 * 447 * 448 * 366 * 367 *369,6 * 277 Når

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år)

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år) »Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem«(kvindelig tilhører, 54 år) 11 Kapitel 1 Det som ingen kan sige sig selv AF HANS-OLE BÆKGAARD VALGMENIGHEDSPRÆST»Herre, jeg

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Den kristne familie. Aroskirken, temaeftermiddag den 26. maj 2014. Mette og Børge Haahr Andersen

Den kristne familie. Aroskirken, temaeftermiddag den 26. maj 2014. Mette og Børge Haahr Andersen Den kristne familie Aroskirken, temaeftermiddag den 26. maj 2014 Mette og Børge Haahr Andersen Det er ikke godt nøgleord fra 1. Mos 1-2 En hjælper, der svarer til ham: Ezar Kænogdæ Samhørighed, tiltrækning,

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme)

Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme) 9 Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme) TIL SABBATTEN 28. MAJ 2016 Ugens vers Introduktion På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: Hvem er den største i Himmeriget? (Matt 18,1). Vi mennesker

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

#25 Kristen levestandard

#25 Kristen levestandard #25 Kristen levestandard Bibelen forklarer ikke alene evangeliet for os, men den demonstrerer også den kristne levestandard. Når vi tager imod Kristus, kaldes vi for Kristi ambassadører. Det vil sige,

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - PAULUS' BREV TIL TITUS

SVENS BIBELOVERSIGT - PAULUS' BREV TIL TITUS SVENS BIBELOVERSIGT - PAULUS' BREV TIL TITUS Bogens hvem, hvad, hvor: Titusbrevet er det næst sidste af Paulus breve. Han skrev det sammen med 1 Timotheusbrev for at styrke to af hans mest betroede medarbejdere

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net)

Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net) Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net) Emnet for dette foredrag er det nye Paulustolkning eller det nye Paulusperspektiv,

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Prædiken til Palmesøndag, Københavns Domkirke 2016

Prædiken til Palmesøndag, Københavns Domkirke 2016 Prædiken til Palmesøndag, Københavns Domkirke 2016 Stine Munch Det er Palmesøndag. Det er begyndelsen af påsken. Den største fest for de kristne. Evangeliet til i dag, Palmesøndag, giver os en del af svaret

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

MED RETNING MOD LIVET

MED RETNING MOD LIVET Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trin / 5. okt. 2014 Tekst: Joh 11,19-45 MED RETNING MOD LIVET Midtvejspåske Denne søndag er blevet kaldt for midtvejspåske. Hvis vi forestiller os kirkeåret

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

intro en introduktion til kristen tro

intro en introduktion til kristen tro intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte Robert Bladt intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte 1. udgave Copyright 2005 Indholdet i dette hæfte er baseret på bogen»kristustro«af Robert

Læs mere

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til

Læs mere

At vokse i Kristus. Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3).

At vokse i Kristus. Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3). 6 TIL SABBATTEN 9. AUGUST 2014 At vokse i Kristus Ugens vers Introduktion Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3). Nikodemus

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev)

Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev) Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev) Salmer: 4, 392, 153/ 312, 7, 152 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Jesus gav sig igen til at undervise nede

Læs mere