Menighedsfakulteteta Studenterblad. Udgives at Studenterr6det ved MF. Stud. theol. Knud Erik Nielsen. (ansv. red.) Stud. theol. Poul Ivan Madsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menighedsfakulteteta Studenterblad. Udgives at Studenterr6det ved MF. Stud. theol. Knud Erik Nielsen. (ansv. red.) Stud. theol. Poul Ivan Madsen."

Transkript

1

2 IXElVC Menighedsfakulteteta Studenterblad. Udgives at Studenterr6det ved MF. REDAKTION Stud. theol. Knud Erik Nielsen. (ansv. red.) Stud. theol. Nikolaj Fr~kj~r-Jensen. Stud. theol. Jas R~nn Hansen. Stud. theol. Poul Ivan Madsen. Te~stbehandling: Birte Langdahl. ADRESSE IX6YC, Menighedsfakultetet Katrinebjergvej Arhus N. Tit TRVK Svend Age Tolstrup Frihedsvej Esbjerg DEADLINE 1. januar 1. august 1. marts 1. oktober De i artiklerne fremt~rte synspunkter er ikke n~dvendigvis udtryk for redaktionens meoing. Omslag: Lisbeth Lyrstrand (Bil1edkunstner) Copyright: IXeyC 1988

3 89 Andagt STOR - sn~rre ST0RST "Gud er stl1lrre".!jette var fornylig slagordet i en evangelisationskampagne her i byen. Et vittigt hoved havde urrler dette slagord pa ~n af plakaterne tilfl1ljet: "- men jeg er stl1lrst. Poul SchlUter". Denne spl/lg har en vigtig pointe. Ikke at jeg vii betone statsministerens navn og dermed antyde, at han skulle vrere bedre - eller vrerre - end folk er flest. Men tilfl1ljelsens fl1lrste halvdel udtrykker i en rnlddeskal menneskets selvha:vdelee. For sadan er vi jo. Vi er gennemsyret af en evindelig trang til at fremh~e os selv. Vort liv drejer om en akse af jegets storhedsstnwen. PA bekostning af Yore medmennesker. cg med negligering af den Gud, eorn skabte os. Hdn, hvem vi skylder selve livet. SAdan har voree vilkar vreret. Iige siden vi fra fl1lrste fitt'd ikke vilie indordne os urrler Guds vilje. men gik egne veje. NAde - det er oar Gud far talt til et menneske. sa det indser. at dets stntben ikke fl1lrer til storhed, men til fald. Den konsekvens kan vi ikke seiv afvrerge.!jet kan kun Gud, oar han i Jesus rnkker os sin frelsende hand. SA far vi lov at leva i afhlmgighed af ham, der er 1angt stl1lrre end os. Hans storhed demonstrerede han k Iarest. da han opgav den. blev menneske og urrler stor ringeagt blev ofret pa et kors. Derfra udspringer hans tilgivelse. der er stor nok til at drl<ks og forvandle vor eelviske storhedsstntben. DIlt er nade! At rumme Guds etorhed - det kan vi ikke.!jen er tit sa anderledes end hvad vi ventede os. Gud manifesterer sig ikke altid i Abenlys kraft - ofte gl1lr han sin gerning d~r, hvor vi ikke havde ventet at finde ham: midt i det unselige og skrl1lbelige. Vi ma besk<ml!llee. oar Gud gang pa gang vieer sig at vrere stl1lrre og anderledes end yore forventninger til ham. Han vender op og ned pa yore begreber om stort og smat.!jet huer os ikke altid, for voree gamle natur vii etadig geme vrere i centrum og bevare overblikket. Men Gud opdrager os. Ti1 ydmyghed og taknemmelighed - og dyb afmngighed af Ham. Guds storhed er stl1lrre end det. stl1lrste vi kan t<mke os. Gud ske lov for det. Kirsten Pedersen.

4 90 BIBELENS AUTORITET I MATERIAL-ETISKE SP0RGSMAL1 Kurt Christensen, cand. theo!., Iffirer pa MF INDLEDNING Ovenmevnte emne rummer flere kornponenter: bl.a. hvad menes der med autoritet? Hvem har Bibelen i givet fald autoritet for - kun de kristne eller alle mennesker? Giver Bibelen selv udtryk for at have etisk autoritet? Er Bibelen brugbar som etisk autoritet? PI\. hvilke mader har Bibelen autoritet? Alle disse s~rgsml\.l vii jag lade komme til orde. ogsa selvorn de maske i f\6rste omgang kan virke anf«gtende. Det er neml ig vigtigt. at vi SOlD teologer ikke bare er bibeltro af stllrlighed og gammel vane. men at vi ser problememe i I1ljnene og forsl1lger at finde en vej lid af det. som i fl1lrste omgang kan virke anf«gtende. Skal vi forsl1lge at lokalisere. hvad det er. vi besk<eftiger OB med. kan vi som udgangspunkt benytte Tor AukruBts skema ( i modificeret udgave}2. Ifl1llge dette skema rummer erkendelsen af GudB veje 3 elementer og trin: 1. Undersl1lgelse af det bibelske materiale - generelt og specielt. 2. Analyse af den konkrete situation. 3. Applicering af det bibelske stof pi\. den konkrete situation. SolD det fremgar, indgar Bibelen direkte i trin 1 og 3. Det er derfor prilmtt disse trin. vi vii besk.,ftige OB med. mooens vi stert set vii lade de problemer ligge. sorn er forj::undet moo pkt. 2, situationsanalysen. Fl1lrst vii vi imidlertid kaste et blik pi\. den verden, SOlD vi befinder OB i. og sorn ikke mindbt kan karakteriserea moo begrebet: sekulariseret. Artiklen er en lettere bearbejdelae af et foredrag holdt pa Nordisk Teologikonference i!\rhus august med hovedtemaet: IITeologien i en eekulariseret verden". Dette sl<ema kan findes i Tor AukruBt: Mennesket i samfunnet I. Oslo og i flere af Torleiv Jlustade artikler f.eks. 'Erkjen- nelsen av Gude vilje i: Bidrag til etikken. Oslo 1977 s. 37. Men en mere detaljeret udgave af dette skema ml1lder vi hob I. Asheim i begen: "PI\. skllberens jord" s. 34.

5 Bibelens autoritet i 91 KRISTEN I EN SEKULARISERET VERDEN Sekulariseringen er en proces me<! mange facetter. men s~ vidt jeg kan overskue dem. er en af dens hovedresultater. at mennesket forstar sig selv og verden i det hele taget sorn "uden Gud". Ja. at det for det sekulariserede menneske er blevet meningsl~st at stille de reiigi~e s~rgsmal. s~rgsmalet orn sandhooen eller s~rgsmalet orn Gud'. Sekulariseringen oostar altm ikke blot i opl~ningen af en rnl<ke ydre MOO me 11 em kirke og stat'. sman at den verdslige lovgivningsst~tte til kirken o~es. og s~dan at staten ikke I~ere opfattes og opfatter Big selv som guddommelig ~vrighoo. men sorn et helt verdsligt foretagende. Helier ikke blot i det faktum. at kirken har mistet indflydelse. og at vi ikke I~ere er oostemt af kirkelige og kristne problemsti 11 inger'. O;j heller ikke blot i, at staten. l2lkonomien og naturvidenskaben tenderer til at selv8br:ndigg~resig overfor og over mennesket'. Nej, sekulariseringen har sorn et af sine hovooresultater moof~rt. at det enkelte menneske opfatter sig sorn menneske uden Gud. og at den religi~se forstaelse af verden bliver erstattet af en naturalistisk og positivistisk'. Dette far selvf~lgelig en rnl<ke konsekvenser. bl.a. at mennesket opfatter sig sorn myndigt. sorn sin egen lovgiver. O;j sorn oogsiden af samme sag: Mennesket star dyoost set ikke ti I regnskab over for en h(lljere instans'. O;j eftersorn vi kristne er mennesker i samfurdet. kan mppe nogen af os sige sig fri for pa godt og ondt at V<r:re p",,"st af denne til ~elsesforstaelse. Det ville en sammenligning moo den almindelige kristnes syn pa de samme ting pa Luthers tid uden tvivl afsl~re. Vi star alts~ ikke blot over for et problem, sorn ga:lder de andre. men et. sorn i h(lljeste grad angar os selv. SEKULARISERINGENS ETISKE KONSEKVENSER PA det materialetiske omrade far den sekulariserede til~elsesforstaelse nl/ldvendigvis konsekvenser, selvorn de kan forsinkes af traditionelle handlemader osv. ldd mig blot tags 3 eksempler frem:,,, Jfr. Johs. SIl2lk. Sekularisering i: Religion i krise. Kbh bd. 11, s. 26 og 27. Jfr. G. Wingren. Reformation och lutherdommens ethos i: Etik och kristen tro. Lund. Kbh. Oslo s.136. Jfr. Jan Lindhardt. Sekularisering i: Religion i krise. bd. n. s. 11. Jfr. Johs. Sl~k. Sekularisering i: Religion i krise. lxi. n. s. 26.,. Jfr. Kenneth Hamilton. Secularism and secularization: Bakers Dictionary. Grand Rapids s. 609., Jfr. K. Bochmuhl: Das grosste Gebot. Giessen. BaseI s. 7.

6 92 Kurt Christensen 1.!Jet sekulariserede menneske kan ikke opfatte sit M'bejde sorn et kald i den forstand. at det er sat der af Gud for med sin aroojdsindsats at tjene """ten cg tage del i Guds opretholdende geming med sit skllbervo:rk cg i denne 00 vidsthed blte aroojdets lidelser cg IlI9lje sorn et kors'. 2.!Jet sekulariserede menneske har ogsa vanskeligt ved at se pa mturen sorn Guds skllbervo:rk. IIltsA sorn ncget i sig selv VllZdifuldt cg alligevel ikke guddommeligt.!jet tenderer til at ootragte naturen cg dens ressourcer sorn en "ting-verden". der helt cg holdent star til vor disposition.!jette er sa meget mere OOn>ni<elsesVllZdigt. idet ootop den kristne skllbelsestro med dens afguddommel iggl2lrelse af yemen trlen tvivl er en af sekulariseringens wsentligste fonxls<rtnirger O;rsA med hensyn til synet pa menneskets liv cg d{dd har sekulariseringen faet konsekvenser.!jet sekulariserede menneske accepterer f.eks. i yid udstnrkning. at et foster ikke har menneskevllzd. cg far fl2lrst etiske skrupler. oar forskningen i konsekvens af dette menneskesyn cksperimenterer med de OOfrugtede <rg eller man udnytter, fostreoo i den kosmetiske induetri. Disse 3 eksempler viser. at sekulariseringen - midt i de positive konsekvenser. sorn den uden tvivl ogsa har haft blandt hvi lke jeg f. eks. regner opll2lsningen af Mndet mellem statsmagten cg en OOstemt konfession - har medfl2lrt. at ncget VllZdifuldt er gaet tabt. 1kke blot har mennesket mistet troen pa Gud cg pa Jesue Kristue. hvilket jo dyoost set er mere en tilstrookkeligt til at fastsla. at der er tale orn en katastrofe. Men mennesket har i sammenn.ng hermed mistet en rookke VllZdifulde perspektiver pa dets eget liv cg den yemen. sorn det lever i. Perspektiver. sorn kunne hj",lpe det til at manllivrere ret i livets mange valgsituatiooor. KRISTNE HELHEDSPERSPEKTIVER PA TILV~RELSEN!Jenne perspektivll2lshed ootyder imidlertid. at kristendommen har en rookke perspektiver at tilbyde det sekulariserede menneske. Ncgle perspektiver. en helhedsforstaelse. sorn kan ~e med til at hj",lpe det til at forsta sig selv cg den Yemen. sorn det lever i. cg sorn kan hj"'lpe det til at leve ret. Kirken cg teolcgien kan altsa pa den eoo side ikke overse sekulariseringens faktum i den vestlige yemen - selvorn man nok kan splllrge sig. hvor udbredt den er. cg hvor konsekvent den er gennemfl2lrt i det enkelte menneskes tilvrerelsesforstaelse. PA den anden side kan vi Jfr. H. D. Wendland: EinfUhrung in die Sozialethik. Berlin. New York s Jfr. Johs. Sll2lk. sekularisering i: Religion i krise bd. 11. s. 20.

7 Bibelens autoritet i 93 ikke acceptere sekulariseringens tilv<itelsesforstaelse. Det er Leks. umuligt at efterkomme Paul von B.Jrens krav om. at mcxierne krietne skal V<IT8 sekulare i den forstand. at de skal V<IT8 l:m1det af en sekular tilv<itelsesforstaelse". Med talen om at kristendommen har nogle afglilrende perspektiver pa tilv<itelsen at tilbyde det sekulariserede menneske. r=mer vi os emnet for denne artikel, nemlig "Bibelens autoritet i material-etiske splilrgsmal". For det er nemlig eet aspekt ved Bibelens etiske autoritet: Bibelen kan tilbyde nogle perspektiver. en helhedsforstaelse. som vii korrigere det sekulariserede menneskes tilvrerelsesforstaelse og dermed ogsa indirekte lilve afglilrende indflydelse pa det sekulariserede menneskes holdninger og handlinger i material-etiske splilrgsmal. Fordi vort liv som mennesker nu engang i hlilj grad bestemmes af vores erkendelse. Med disse helhedsperspektiver Uenker jag ikke mindst pa den bibelske tanke om mennesket som skabt og ansvarligt overfor Gud, an- svarligt for sine handlinger i fire relationer: For livet med Gud. for forholdet til sig selv. forholdet til ~ten og forholdet til naturen, det ikke-menneskel ige skabetviltk. Ligeledes ma det bibelske perspektiv pa mennesket som skabt. faldet og med mulighed for forllilsning og evigt liv ved troen pa Jesus Kristus moroes. Disse perspektiver angriber flilrst og fremmest det sekulariserede menneskes hovedsynspunkt. at det er "menneske uden Gud". Det er nemlig karakteristisk for disse perspektiver. at de fastslar, at menneskets hele tilvrerelse ma forstas i forholdet til Gud. Mennesket er Guds menneske. skabt af ham og ansvarligt over for ham for alt. hvad det glilr, og afho:ngig af ham og hans geminger. bade pa skabelsens og,forllilsningens plan. Bliver disse perspektiver sliljler i men- neskers Uenkning. far de helt automatisk afglilrende indflydelse pa deres stillingtagen ogsa til material-etiske problemer. Lad os forslilge at illustrere det pa de flilrroomte 3 problemstillinger: 1. The arbejde bliver Bom alt andet, man foretager sig, noget, Bom man star til ansvar overfor Gud for. l\rbejdet bliver ikke lo:ngere blot et middel til at sikre Bit aget livsop- hold. men bliver noget. hvormed man tjener ~ten og dermed et middel til at opretholde Guds BkabetvilTk. Man kan derfor ikke lo:ngere fuske med Bit arbejde. 2. Naturen kan ikke l<mgere udelukkende anskues Bom en gen- stand for mennebkets skalten og valten. Bom en "ting-verden". 1'voTtimcxi bliver naturen noget. som Bkal tjene ens aget. ~tens og kommende generationers liv - under ansvar for Gud. 3. cg det enkelte mennebke far. Bom skabt af Gud og med evig frelse som Guds mal for det, tilkendt en vrerdi, som giver " Jfr. Kenneth Hami Iton. Secularism and Becularization i: Bakers Dictionary. s. 610.

8 94 Kurt Christensen sig udslag pa mange felter. Leks. i synet pa berettigelsen af abort og af at eksperimentere me<! befrugtooe <rg. Nu vii nogle maske irrlverrle. at smanne "helhedsperspektiver" ikke har meget moo etik i snrever foretand at g~re. For etik drejer Big om afg~relser. drejer sig om. hvad man skal g~e i dette og hint tilflelde. O;I derfor er det ikke sadanne ukonkrete ting Bom de m:vnte perspektiver. som kan have autoritet. men klare tekstafbnit som dekalogen. bjergprarlikenen og det dobbelte k<erlighedsbud. Harti! vii jeg imidlertid fastholde. at etik ikke blot drejer sig om afg"'relser. men ogsa om. hvordan harrllinger st"'ber den enkeltes karakter. Derfor kan Bibelens fort1ellerrle afsnit V<ere lige sa vigtige som budene og Leks. kan Salmemes bog i denne forbirrlelse vise sig som klart etisk relevant" HAR BIBELEN AUTORITET PA DET ETISKE OMRADE? Nu kan man imidlertid sp<1lrge. om det overhove<!et er rimeligt at tale om. at Bibelen har autoritet i material-etiske sp<1lrgsmal. Bag dette sp<1lrgsmal kan der ligge forskellige tankegange. HoB nogle fremspringer spl1!rgsmalet af den forestilling. at skriftens intentionsomrade alene er evangeliet. Skriften vi1 fortlelle. hvem GIld er. og vise vejen til frelse voo troen pa Jesus Kristus. O;I denned falder loven og etikken uden for det omrme. hvor det er meningsfyldt at h1evde Bibelens autoritet. Hertil er der kort at sige. at Bibelen ikke blot irrleholder bme lov og evangelitlm. men at det ogs&. fungel'er i nwje sammenh<eng. Mde pa den made. at evangelieforkyndelsen foruds1etter erkerrlelse af loven. O;I at retf<erdigg",relsen voo tl'o (evangeliet) moof",rer. at den retf<erdiggjorte opfylder lovens krav (Rom. 8,4). Skriftens intentionsomrme kan altsa umuligt fortolkes sman. at det udelukker loven. udelukker etikken. HoB andre ligger der bag irrlverrlingen imod at tale om Bibelens autol'itet i material-etiske spl1!rgsm&.1 en konstatering af, at der tilsyneladerrle ikke star en magtfuld instans bag den. sorn patvinger mennesker Bibelens helhedsforetaelse og de deraf udspl'ingerrle harrllinger. Ja. at det er en abenlys kendsgeming. at folk flest ikke accepterer Bibelens tilv<erelsesforetaelse og ikke harrller i overensstemmelse me<! Gude abenbarede viue. Man vii derfor h1evde. at Bibelen ikke har autoritet i material-etiske sp<1lrgsmal. For at kunne tage stilling til dette synspunkt. ma vi overveje, hvad der menes med. at Bibelen har autoritet. hvordan autoritet fungerer. og overfor hvem Bibelen har autoritet. " Jfr. S. Hauerwas: The Moral Authority of Scripture i: Readings Moral Theology No. 4: The use of Scripture in Moral Theology, New York s. 247.

9 Bibelens autoritet i HVAD MENES DER MED, AT 818ELEN HAR AUTORITET? Begrebet autoritet er flertydigt. Hvor forskelligt man kan opfatte Bibelens autoritet antyder Torleiv liustad i en artikel: "Skriftens autoritet". Her tlilntler han at man bl.a. kan tale om Bibelens autoritet pa f~lgende 4 mader: 1. Skriften har begnnset autoritet, l:jegr<enset til bestemte omrader eller temaer. 2. Skriften tillagges en sideordnet autoritet. 3. Skriften har total autoritet. 4. Skriften har en betinget autoritet, betinget af at den forkyndes sandt og at Hell iganden levendeg~r denne forkyn- delse. Derrn:st fremhrever liustad 3 aspekter voo sin forstaelse at. hvad det indemrer, at Skriften har autoritet - aspekter, som jeg er enig Vi betragter Skriften Bom den eooste palidelige beretning om, hvordan Gud har Abenbaret sig i historien til menneskers frelse. Dette giver grund til at tale om saglig autoritet. 2. Desuden har Skriften en formal autoritet, som understreger dens =sti11 ing blandt alle lwer. bekendelsesskrifter og lreroookumenter. 3. Til talen om Skriftens autoritet h~rer ogsa ordets evne til at skabe, hvad det mvner. Den taler moo myndighoo pa en sadan made, at den opleves autoritativ. Dens udstralingsevne og virkekraft giver den en funktionel autoritet. ja, man kunne ogsa sige en effektiv autoritet". Denne forstaelse af Skriftens autoritet som en saglig, formal og funktioool autoritet kaster ogsa lye over s~rgsmalet om, hvordan Skriftens etiske autoritet fungerer. Som tlilntlt kan der rejses indvendig imod at tale om Bibelens autoritet i material--etiske swrgsmal ud fra den kendegeming, at folk flest pa ingen made opfatter Skriften som autoritativ. Men Abenlyst lever pa tvrers af Skriftens anvisninger. Til afklaring af dette problem kan det maske vrere relevant at skelne mellem magt og autoritet. Disse begreber ligner hinanden dervoo, at de begge kan betegne en bydende, en dikterende funktion. De er begge udtryk for myndighoo. Men i begrebet autoritet ligger der i I!l()(jsa,tning ti1 begrebet magt ikke tanken om tvang, dersom man ikke efterkommer ordren. Et menneske kan have autoritet. ogsa selvom det i ydre henseende er ganske magtesl~st. Dets autoritet berer pa person1ighoo og sagkundskab. PA lignende made fungerer Bibelens autoritet. Bibelen har autoritet dervoo, at det bibelske budskab forkyndes, og mennesker tror det og handler efter det. Ganske vist kan kirken palregge de troende sanktioner, dersom de ikke handler i overensstemmelse moo Guds vilje, sadan som den er Abenbaret i de bibelske skrifter. altsa " liuetad: Skriftens autoritet i: Bibelen og teologien. Oslo s. 160 ff.

10 96 Kurt Chrietensen ud9lve kirketugt. hvorved autoriteten iklll:des magttrrek. Men vii de troende ikke finde sig i det. kan de melde sig ud af kirken. Og her har kirken ingen magt til mad den verdslige lovgivning i ryggen at patvinge nogen Bibelens autoritet, hvilket jag sorn re:vnt alt i alt vii vurdere sorn en af sekulariseringens positive effekter. Bibelen har alts~ i dag dybest set ikke anden autoritet end den tro""'l:"uighed, sorn den selv og forkyndelsen af dens tudskab skaffer sig. Men det betyder s~ ogs~. at Bibelen uomtvisteligt har autoritet blandt de troende. har autoritet i kirken og derided er vi inde pa besvarelsen af tl1<ste sp9lrgs~l: OVERFOR HVEM HAR BIBELEN AUTORITET? Skriften har en selvf9llgelig autoritet i kirken. blandt de kristne. Dette ~er sammen mad den frelles overbevisning i alle kirkesamfund. at man i Bibelen har kilden tii kundskab orn Gud. Lresning og tolkning af Skriften er en I ivsnerve i kirkens historie fra oldkirken til i dag". Inden for kirken kan man desuden skelne mellem den teoretiske autoritet. som man inden for kirken og teologien tilkender Bibelen. og den almindelige kristnes praktiske brug af Skriften. Her afspejler det sig. hvilken autoritet Skriften i realiteten har i kirkens liv Ḣvad den teoretiske autoritet ang~, har jag allerede i tilslutning til T. Austad ber9lrt. hvordan man i kirken b(ilr forst~ Bibelens autoritet. Jrevnf9lr stikordene: saglig. formal og funktional autoritet. N~ det grelder den almindelige kristnes praktiske brug af Skriften. alts~ evnen og viljen til at Iytte til Guds Ord og rette sig efter det. sa drejer dette sig jo i f9irbte rrekke orn Skriftens funktionale autoritet. Men den indbefatter ogs~ bade den saglige og den formale autoritet. Bibelen fungerer sorn autoritet - i etiske sorn i dogmatiske sp(llrgsm~1 - ~ menigheden i tro Iytter til Bibelens beretninger og Guds omsorg for sin skabning gennem kaldelsen af Israel og gennem Jesu liv". Bl.a. derved er det. at menighederul og den enkelte kristnes selvforstaelse bliver nreret og korrigeret". Ved at Iytte til Bibelen gives der nye perspektiver, og der skabss en ny horisont. Men har Bibelen ingen autoritet over for ikke-kristne. ~ det grelder material--etiske sp(ll~l? Dette sp(llrgsmal bliver ikke mindst patrrengende. ~ vi ser pa socialetikken. sorn jo bl.a. beskreftiger sig mad samfundets institutioner. frelles for kristne og ikke-kristne.!jar Bibelen ingen autoritet. n~ det grelder synet pa arbejdet. synet pa regteskabslovgivnirgen osv? " Jfr. Austad. s 's S. Hauen<as: The Moral Authority of Scripture. s " S. Hauen<as: The Moral Authority of Scripture. s. 245.

11 Bibelens autoritet i 97 Som vi har set. tvinges vi ikke til at svare bermgterxie. blot fordi vi ikke har nogen ydre Iildgt at stille bag Bibelens autoritet over for ikke-kristne. 'l'wfrtimod vii vi m,me. at Bibelen ogs! har autoritet i material-etiske sljllrgsmal over for ikke--kristne. En skn2lbelig autoritet ganske vist. forch vi ikke kan "",tte en offent Iig Iildgt bag. men en saglighedens og en overbevisningens autoritet. Vi er kaldet ti I SOlD teologer og pt<ll1ikanter at forkynde og argumentere - I1'/ldverxiigvis med verdslige argumenter - for. at Bibelens syn p4 menneskelivet og verden. og mere konkret: at Bibelens syn p4 arbejde. p4 o:gteskab osv. er det rigtige. O;r det kan vi gl1lre med stor frimodighed. bade fordi vi tror. at Guds vilje er universalt g<elderxie. og fordi vi empirisk kan se be)(ra,ftet. at et liv efter Guds vilje er et godt liv. Med det hidtil sagte har jeg bade villet pla:dere for. at vi ikke indsknfnker det bibelske stot. SOlD kan have autoritativ betydning for etikken. til de afsnit af Bibelen. SOlD umiddelbart har bud-karakter eller p4 arxien made "smager af etik". og SOlD Iildn relativt let kan applicere pa i dag. Alts! tekstafsnit SOlD dekalogen. bjergpt<il1ikenen osv. Men at hele Bibelen er med til at forme vores forstllelse af os selv og den verden. SOlD vi lever i. og derfor fllr afg<2lrerxie betydning for yore harxilinger i material-..tiske Bp(I1rgsm!l. O;r jeg har desuden villet m,me. at p4 trods af at Bibelen ikke har nogen synlig magt bag sig. s! har den alligevel autoritet. BMe i den forstarxi. at hvor det bibelske budskab forkyndes og troes. dvs. i kirken. der fungerer det SOlD autoritet. O;r p4 den made. at vi SOlD pra:dikanter og teologer overfor ikke-kristne ma hil:vde. ma forkyrde Bibelens universelle relevans og autoritet. BIBElENS FORMAlE AUTORITET I MATERIAl-ETISKE SP0RGSMAl Den hidtil beharxilede opfattelse af Bibelens autoritet. hvor der er lagt vo:gt p4 Bibelens evne til at bibringe nye perspektiver. nye forpligtende horisonter for vort Iiv og dermed o9s/\ for yore handlinger i material-..tiske sp(l1rgsmal. kan anvendes polemisk over for en mere formal made at tale OlD Bibelens autoritet pa. alts/\ hvor wgten bliver lagt p4 enkelte skriftord eller kompendier af skriftord OlD et specieit emne. Denne polemik finder o9s! sted inden for sakaldt evangelikale kredse. Jeg noterede mig Leks. i juli maned f<2llgende udtalelse p4 en etikkonference pa Tyndale House i Cambridge: "Etik er bundet til en furxiamental forstaelse af virkeligheden. Paulus giver ikke specifikke normer. men reflekterer over den grurxila::ggerxie virkei ighed. Henvisningen ti I den korsfifstede Kristus er udtryk for den nye kristne IivsforstAelse"". Eh sadan udtalelse Iyder jo i fl1lrste omgang meget rigtig. men er den rigtig? Er sandheden ikke langt snarere. at de to opfattelser af Skriftens autoritet skal koldplettere hinanden? Dette synspunkt vi I jeg geme " Ray Pichett: "Paul's Ethics arxi OJers": "Insights from the Sociology of Knowledge". Foredrag fra 'Ethics Study Group'. d. 8. juli 1986 pa Tyndale House, cambridge.

12 98 Kurt Christensen argumentere for. Men sorn led i dette bliver vi rwjdt til at se r=mere pa nogle af de indvendinger sorn er blevet rejst imod at tiikende Bibelen en formal autoritet i etiske swr-gsmai. Og sorn for en dels vedkommende ogsa ber<wer Bibelens mulighed for at give forpligtende perspektiv og horisont. Som en hjrelp til at orientere os. vii vi give en skematisk opstilling over. hvordan man kan se pa Bibelens etiske autoritet. Der findes i litteraturen orn dette emne, flere forskellige skematiske opetillinger. men jag mener. at man med rimelighed kan tale orn 4 reprresentative opfattelser af Bibelens etiske autoritet. 1. Bimlen er en lovbog - hvor alt har autoritet og lige maget autoritet. 2. Bibelen er en inspirationskilde. en leverand(2ir af nye horisonter. og en ny virkelighedsforstaelse (Bibelen giver ny virkeiighedsforstaeise). 3. Bibelen Born leverand(2ir af etiske normer. etiske principper med forskellig tyngde. 4. Bibelen uden nogen speciel autoritet. At pladshensyn og fordi det buyer behandlet mange andre steder. f.eks. it. Austads forfatterskab'b vii jag ikke, her komme r=mere ind pa det berettigede og det feilagtige ved den f(2irste forsta-else af Bibelens autoritet. altsa Bibelen forsta-et sorn lovbog. Jag vii sorn rnnnt ga- ind for en kombination af synspunkt 2 og 3. altsa- Bibelen forstaet Born horisontleverand(2ir og som leverand(2ir af etiske normer. Men for med god samvittighed. at kunne g(2ire deue. ma. vi overveje Arsagerne til at teologer kan na frem til standpunkt 4. AltsA at Bibelen ikke har nogen autoritet i etiske swrgsm&.1. SA vidt jag kan se. er der 4 grupper af grunde ti I det: ARGUMENTER FOR AT BIBEl.EN IKKE HAR NOGEN ETISK AUTORITET 1. Man vii hll'vde. at man med fordel kan opbygge etikken pa human. almenmenneskelig basis. Med human basis kan der forstas flere ting. F.eks. filosofisk fanomenologisk besis. sorn det er tilf.,ldet hos K. E. 1.lzlgBtrup. Eller den personlige erfaring. det indre Iys sorn hos reformationens venstre f1(2ij. Og det kan bade ske pa den made. at man udelukkende bygger pa den humane basis. eller at man kombinerer human og bibelsk grundllfggelse. Begge disse holdninger bestrider det lutherske princip "Skriften alene": at Skriften alene skal v;"re kilde og norm for kristen tro. l;"re og liv. 2. Man vii h<l:vde. at det er imod Bibelens v;"sen og intention at give konkrete handi ingsanvisninger. I den sammem.,ng h(2irer f.eks. det f0rn1l'vnte citat: "Etik er b.mdet til en fundamental forsta-else af virkeligheden. Paulus giver ikke specifikke normer. men reflekterer over den grundllfggende virkel ighed". 'B T. Austad. i Bidrag til Etikken. s. 34ff.

13 Bibelens autoritet i 99 Cg ligelooes K. E. 4'lgstrups kendte pastand i bogen "Den Etiske Fordring". hvor han om Jesu forkyrrlelse skriver: li[)er er irqen anvisnirg i den. ingen forskrifter. irqen moral. ingen kasuistik. intet der llfgger ansvaret fra mennesket voo pa form-nd at ll!lse de konf I ikter fordringen sti 11er det i "It 3. Man vii hilmle. at Bibelens etiske udsagn er for mangfoldige til. at de kan udgl!lre en autoritativ basis for etikken. Dette synspunkt anf<tgl:er den reformatoriske tale om "Skriftens enhoo og klarhoo". Cg lad mig moo det samme indrl!lmme. at jeg mener. at det er en meget afgl!lrende indvending. For kan man ikke pavise en enhoo i Bibelens etiske udsagn. udhules i praksis enhver tale om. at Bibelen er autoritet. "Solo scriptura"-princippet kan ikke fastholdes. medmindre vi kan fastholde Skriftens enhed. Kan vi til et givet spl'lrgsmai. Leks. synet pa <tgi:eskab og skilsmisse. ikke finde eet gennemgllende synspunkt. eet hovedsynspunkt. men Leks. 3 konkurrerende lige wgtige synsm/lder. sll er det klart. at vi ikke kan fastholde. at Bibelen er autoritet. 4. For det fjerde g",lder on "orl<ke indvendinger imod at Ilfgge de bibelske beretninger til grund for en nutidig etik den sakaldte kulturelle kll!lft. som skulle eksistere mellem nytestamentlig tid og i dag. Baggrunden for disse indvendinger er det modeme menneskes historiske bevidsthed. bevidsthooen om. at enhver ytring bliver udtalt i ell bestemt kulturel situation. til bestemte mennesker. Cg samtidig bevidsthooen om at vi lever i historien. i tiden. som medfl!lrer. at menneskets livsvilk<tr ",ndrer sig. de sociale forhold..mrer sig. sproget..mrer sig. Alt dette medfl!lrer - ~des det af Leks. engl..meren D. E. Nineham -. at vi ikke kan glllre de nytestamentl ige udsagn bindende for nutidens problemstillinger". Diese indvendinger stiller os over for 4 opgaver. nemlig: 1. At pavise. hvorfor man OOdvendigvis mll lade Bibelen ~ udgangspunkt for etikken. altsll pavise. hvorfor "sola scriptura"-princippet ogsll ~lder for etikken. 2. At undersl'lge. om Jesus og Paulus faktisk giver konkrete handlingsanvisninger. 3. At pavise. at det midt i Bibelens Ilbenbare mangfoldighoo af udsagn lader sig gl!lre at udkrystall isere nogle etiske hovedliner. AltsA pilvise. at "skriftens enhed og klarhed" kan fastholdes. 4. At pilvise. at den kulturelle kll!lft mellem nytestamentlig tid og i dag ikke umuliggl!lr brugen af de nytestamentlige udsagn om etiske spl'lrgsmlll. 19 K. E. Idgstrup: Den etiske fordrirg, Kltt. 1969, 8. oplag, s " Jfr. I. Howard Marshal I : Using the Bible in Ethich. i: Fssays in Evangelical Social Ethics. (El:!. D. F. Wright) Exeter 1979 s. 46.

14 100 Kurt Christensen Denne udfordring slipper vi ikke for at tage op, hvis vi med god teologisk samvittighed skal kunne hrevde, at Bibelen er autor1tet i material-etiske sp0rg~l, Hvert af disse 4 sp0~1 er ganske omfattende, sa vi bliver n\1ld.t til at springe nogle af mellemregningeme over og mljes mad at r=ne, hvad der for mig at se er hove<largumenterne. ad.!. HUMAN EllER BIBElSK BASIS FOR ETIKKEN? NAr det grelder sp0~let om en bibelsk eller en human basis for etikken, sa er hovedargumentet for, at man ikke kan give nogen form for human basis en konstituerende plads i etikken synet pa menneskets syndighed. Synden har nemlig ikke blot faet konsekvenser for menneskets handlingsliv (Rom. 1,21, Ef. 4,18)", men ogsa for menneskets evne til at erkende. Samtidig ma der tages h\3jde for, at Bibelen klart giver udtryk for, at ogsa ikke-kristne har et vist kendskab til Guds vilje (Rom. 2,14-15), et kendskab, som ganske vist ma korrigeres og suppleres ud fra de bibelske skrifter. Konsekvensen af disse to aspekter bliver, at pa trods at. at vi ma medgive, at man ogsa pa human grund til en vis grad kan erkende, hvad der er godt og ret, sa er denne erkendelse sa usikker, at vi ma fastholde, at Bibelen ma v=e hovedkilden og grundnonnen for, hvad der kan regnes for at were Guds vilje, og dermed for hvad vi ma bed~e som godt og ret. Vi vii med andre ord fastholde "sola scriptura"-princippet ogsa for etikkens vedkommende. ad.2. DET NYE TESTAMENTES ETISKE KONKRETHED: Det andet argument imod at Bibelen har en formal etisk autoritet, gar ud pa, at Jesus og Paulus ikke giver konkrete handiingsanvisninger. I den forbindelse vii jeg henvise til N. H. ~s polemik imod L\3gstrups tale om, at Jesu etiske forkyndelse ikke skulle bryde den etiske fordrings tavshed. ~ tager udgangspunkt i lignelsen om den barmhjertige samaritaner, lk. 10, og skriver: "Sslv denne lignelse, der tilsyneladende helt giver L\3gstrup ret, bryder faktisk "fordringens tavshed", for sa vidt det afgjort ikke er tilf<eldigt, at liden OOrmhjertige" er en "samaritan ll Harmed er sagt noget meget afgi2lrende om folkelige eller religii2lse skranker. "Og" ingen kan faktisk bestride, at Jesu ord til den rige unge mand (Ht. 19,21) i udpl7fyet grad bryder "fordringens tavshed", selvom sp0rg~let naturligvis straks rejser sig, hvad vi i vor situation skal stille op mad dette Jesusord. Eller hvad skal man mene om Jesu ord om e<ibafl<eggelse (Ht. 23,16-22 og 5,33-37) eller om utugt (f.eke. Ht. 15,191 " Jvf. A. Valen-Ssndstad: Innf\3ring i Kristen Etikk, Oslo 1984 og 1. Asheim: Innlednings og Grunnlagssp0~L i: PA Skaberens Jord, s. 42.

15 Bibelens autoritet i 101 for ikke at tale OlD oni SOlD i I.Ic 10,38-42 eg 18,1-8?". "Hvonian man end ellers fortolker den ber<mnte fort<elling OlD "skattena m0nt". er det givet, at Jesus her svarer ja til sp9lrgsmalet. OlD det er tilladt at give romerkejseren skat. Og saledes kunne del' forts<ettes"". Og hvis vi sa mrmere pa Paulue, ville noget tilsvarende OOen tvivl g0re sig g<eldende. Det er altsa en kencisgerning. at Det nye Testamente rummer konkrete anvisninger eg udsagn OlD material-etiske s()9lrgsmal. Og det er ikke tu at indse. hvorfor disse udsagn eg anvisninger ikke skulle Vlere autoritative. nar del' foreligger en tilatr<ekkelig analeg situation. ad.3. BIBELENS ENHEO OG KLARHEO I ETISKE SP0RGSMAL Vender vi os derefter tu den tredie problemati 11 ing, altsa sp9lrgsmalet OlD muligheden for at finde nogle hovedlinier eg et centrum i Bibelena mangfoldige etiske udsagn. Eller sagt pa en anden made: sp9lrgsmalet. om Luthers syn pa Bibelena enhed eg klarhed kan faatholdes i lyaet af den moderne eksegese. SA kan vi pa den ene side konstatere en vis uenaartethed. PA den anden side afa10rer en l<eaning af de forskellige fremstillinger af nytestamentlig etik trods mange variationer alligevel et viat ffi0nater. Samtidig ma vi tage os i agt for. at vi ikke i vorea iver efter at finde enhed eg sammenh<mg drives til at harmonisere eg foretage uholdbare synteser. Vi atar altaa i den situation. at vi ikke OOen videre kan negligere den moderne ekaegesea resultater. PA den anden side V<egrer vi os af f1ere grunde med rette imod at anerkende dem i deres mere radikale OOformning: At Det nye Testamente eg Bibelen i det hele taget skulle udg0re en helt igennem ueammenh<mgende st0rrelse. Blandt grundene til denne V<egring vu jeg fremh<eve 3: 1. Kirken har gennem hele sin hiatorie formaet at l<eae Bibelen sorn en enhed. 2. Betydelige forskere - egsa med et historisk-kritisk 00 gangspunkt - har kunnet pavise mere eller mindre af denne enhed. 3. Bibelen viser selv klare enhedstrek. bl.a. gennem tit'a utallige henvisninger til GT. Vi vii altsa fastholde. at del' midt i den bibelske mangfoldighed egga findes klare enhedstrek. Men hvori bestar disse konkret, nar vi ser pa det etiske materiale? Metodisk mener jeg. at vi ma starte med at se efter, orn del' i de nytestamentlige skrifter findes nogle gennemgaende linier. eg der- ~t unders0ge. OlD nogle af disse linjer str<ekker sig tilbage til Det gamle Testamente. Det f0rste del' ma nwnes. er det element<ere faktum. Born B. Ger-- " N. H. 80s: Kristelig euk. a. 80t.

16 102 Kurt Christensen hardsson papeger: at det er et gennejd;jaende tnrl< ved hele Bibelen, at den er rei igi<2sst begrundet". Dernmt frelllt=er flere forskere. bl.a. G. He 11 erdai og H. D. Wendland, at den nytestamentlige etik gennejd;jaende ken karakteriseres sorn eskatologisk etik og sorn menighedsetik", og denne menighedsetiklinie ken m!ske forl<rnges ind i Gr. hvor den fremtnrder sorn Gudsfolksetik". Udover disse gennemgaende perspektiver for den nytestamentlige eller hele den bibelske etik gives der ogsa kontinuitet pa mere konkrete omrmer: G. Heiene taler f.eks. orn et gennemgaende menneskesyn i Bibelen". O;J ogsa med hensyn tii synet pa ayteskabet skulle der for mig at se Vin"e basis for at tale orn en gennejd;jaende nytestamentlig forstaelse. en forstaelse, sorn har sit udspring i Gen. 1 og 2. Men mest afgllsrende er det, at der ogsa findes en kontinuitet med hensyn til forstaelsen af loven sorn udtryk for Guds vilje med menneskelivet. P. Stuhlmacher afslutter saledes sin artikel orn "Des Gesetz als Thema biblischer Theologie" med fllslgende konstatering: "Nach unseren GesamtUberlegungen ist das Thema "Gesetz" (als Lebensordning) kein Thema, an dam eine bibl ische Theologie zerbrechen musste ll27 Det er ganske vist en kendt sag, at Jesus ikke blot afviser de gamles overlevering. altsa den mundtlige tradition. men ogsa stiller sig kritisk til forskellige sider ved Hoseloven selv, f.eks. renhedsforskrifterne. Alligevel er der udbredt enighed om. at Jesus med hensyn til lovforstaelsen ogsa klart befinder sig i kontinuitet med GT. Denne kontinuitet kan efter min mening ikke mindst lokaliseres til det dobbelte kiltlighedsbud og de fleste af dekalogens bud. NAr det Leks. grelder det dobbelte kiltlighedsbud som lovens centrum kan dor i hllsj grad tr~es en linie fra den gammeltestamentlige vaytlo:gning pa omsorgen for de fattige. de faderlllsse og enkerne. PA alle disse omrmer - og formodentlig pa flere - mener jag altsa. at vi med god teologisk samvittighed ken fastholde. at der tindes en kontinuitet, en rilsd trm, i det nytestamentlige og - tor visse temaers vedkommende - i hele det bibelske stof. Vi har altsa i det mindste for disse temaers vedkommende mul ighed for at tastholde " B. Gerhardsson: Med hela ditt hjarta, s.112.,. G. Hillerdal: Teologisk och tilosofisk etik. Stockholm 1958, s. 15. H. D. Wendland: Ethik des Neuen Testaments, GIlSttingen 1970, s " B. Gerhardsson: Med hela ditt hjarta. llmd 1979, s. 126.,. G. Heiene: Etikk og bibelbrug. Oslo 1984, s. 19ff. " P. stuhlmacher: Versohnung, Gesetz und Gerechtigkeit, GOttingen s Samt W. Schrage: Ethik des Neuen Testaments. GOttingen s. 69.

17 Bibelens autoritet i 103 Skrittens enhed cg klarhed. Vi kan sporadisk skitsera det pa f!/llgende made: GT tit rel igi~t begnjrdet euk eskatolonisk etik meninhedseti k menneskervn auteskab ocr ski lsmisse synet p! loven i GT: mundtlig overlevering kultiske-ceramonielle bud sociale-civile love mora lske bud loven i tit O;J ikke nok med. at vi pa disse felter kan fastholde Skriftens enhed cg klarhed. lid fra beretningen om det dobbelte krerlighedsbud i Mt jfr. Rom. 13.8ff. her vi cgsa mulighed for at foretage en prioritering blandt disse temaer. nemlig at krerligheden er den!/lver-' ste norm cg den holdning. som skal gennemsyre voras opfyldelse af alle andre normer. Nu ma dette ikke misforstas: Dybest set er overbevisningen om Bibelens enhed cg klarhed ikke afh<tngig at. at man i alle enkeltheder kan afd<d<ke denne enhed. Men i det praktiske etiske erbejde kan man kun benytte det bibelske materiale vedr. en bestemt problemsti 11 ing. nar man kan pavise enheden eller et hovedsynspunkt vedr. netop delte emne. PA denne baggrund mener jeg altsa. at vi pa vigtige punkter her mulighed for at fastholde Bibelens enhed i etiske sp{llrgsmai cg saledes ikke beh!/lver at kapitulere over for pastanden om. at Bibelens etiske mangfoldighed udelukker. at Bibelen kan VOTe autoritet i etiske sp{llrgsmai. ada. BROEN OVER DE 2000 AR Den fjerde gruppe af argumenter imod. at Bibelen skulle kunne VOTe autoritet. gar som rnmlt ud pa. at den kulturelle kl!/lft mellem nytestamentlig cg i det hele taget bibelsk tid cg i dag umuligg!/lr en forpl igtende overf!/lrsel af synspunkter fra dengang pa nutidige forhold.

18 104 Kurt Christensen Heller ikke denne indvendirg ma vi komme for let orn ved. NM man bet«nker. hvor sv1ltt det overhovedet kan VOTe at foreta tanker. som er udtalt i en anden tid eller kultursammenhmlg. hvor problematisk ma det da ikke VOTe at overfi21re og gi21re dem bindende i dag. OgsA en anden tankegarg understreger dette synspunkt: Hvis man anerkender. at GudB bud er givet for at beskytte mennesket og sarnfundet mod ondbkabens destruktion, og man samtidig ser i i21jnene, at destruktionen hele tiden antager nye former, sa vii man ogsa forata. at budene til stadighed ma <mdre skikkelse for at kunne varetage deres formal". Er det sa rimeligt partout at ville overfi21re de bud til nutidige problemstillirger, sorn beskyttede mod ondbkabens former for 2000 ar siden? Bibelen tilhi21rer i en vis foretand historien. Den viser bl.a. de emner, sorn den tager op. Men betyder Bibelens tidsbundethed sa ikke. at den er 1>egr"renset af sin tids begnmsnirger? Det mener jeg ikke. Marge I"",er klassiske tekster. fordi de mener. at de klassiske tekster overskrider de kulturelle gr.mser. O;J det er ikke til at indbe, hvorfor det samma ikke skulls kunne go:lde de bibelske tekster. Dette undereti21ttes for mig at se ogsa af den betragtnirg. at menneskel ivet og verden trods alle <mdrirger rummer nogle gennemgaende. typiske strukturer og relationer. saledes at nar de bibelske udsagn besk..ftiger sig med demo altsa det typiske for menneskelivet og verden. sa ma de regnes for at have direkte relevans ogsa i dag". Det betyder at f.eks. dekalogen ikke kan afvises som irrelevant p.g.a. dens alder eller p.g.a. dens tilblivelse under andre kulturelle forhold. Hvordan man sa i praksis applicerer de nytestamentlige synspunkter pa vor tids forhold pa en sadan made. at der blot sker en omplantnirg til nye forhold og ikke en indholdso'ndrirg. og hvilken rolle situationsanalysen her spiller. er en selvsto:ndig problematik. Her har jeg blot villet pl..ctere for, at den kulturelle forskel. som der uomtvisteligt er mellem NI'-tid og i dag. ikke behi2lver at betyde. at nytestamentl ige etiske (og i det hele taget bibelske) udsagn ikke kan have autoritet i dag. Hermed har vi - i alle tilf..lde i en vis udstndmirg - tilbagevist de 4 grupper af indvendirger. som for mig at se er de V<mentligste imod tanken om, at Bibelen skulls kurine have autoritet i etiske spi2!rgsmai. Dermed har vi - i samme udstral<nirg - teologisk set ryggen fri til at h.,me Bibelens autoritet. BAde pa den made. at den giver os nye forpligtende perspektiver, nye horisonter for vores liv i verden og dermed ogsa for yore handlirger i material-etiske spi2!rgsmal, og at Bibelen ogsa har en mere formal autoritet. " Jfr. G. Wingren, i: Etik och kristen tro, s. 133ft. " Jfr. K. E. Li2lgstrup: PA hvilke mader kan man argumentere for et etisk standpunkt. Svensk Teologisk Kvartaltidsskrift s. 20f. Jfr. O. O. Donovan: Towards an Interpretation of Biblical Ethics, i: Tyndale Bulletin s. 75.

19 Bibelens autoritet i Noget andet er, at Bibelen slet ikke udtaler sig om alle ting. Og at ikke alt. hvad Bibelen siger uden videre er normativt: GT ma ses i lyset at NT. og alt ma ses i lyset af det centrale i NT. det dol>belte krerlighedsbud. samt dekalogen. Men nar disse mekanismer er indbygget. er det efter min overbevisning muligt ogsa at na frem til en forsvarlig praksis mad hensyn til brugen af det bibelske materiale i material...tiske sjl(ilrgsmal. EKSEMPEL: ARBEJOE OG ARBEJOSL0SHEO Hvordan fungerer da pa denne baggrund Bibelens autoritet i materialetiske sp0rgsmal? For at give et lilie indblik i. hvordan jeg forestiller mig dette, vii vi ganske kort se pa et konkret emneomrade. nemlig sjl(ilrgsma Iet om arbe jde og arbe jdsl!6shoo. F!6ret ma vi overveje. om Bibelen rummer nogle perepektiver. som har relevans for vort syn pa arbejde. Og om Bibelen desuden har nogle konkrete udtalelser. som ma regnes for autoritative for os i dag. Nar vi ser pa dette. ma vi for det f!6rete give Sven Olaf Thorbj!6rnson ret. nar han hoovder. at Bibelens behandling af temaet arbejde pl'l'oges "t, at det. sorn er selvf!6lgeligt, let bliver noget marginalt. Blot pa nogle fa stooer tages arbejdet op i en vis bredde M. Men det betyder ikke, at Bibelen er tavs. F"ktisk giver Bibelen os bade nogle principielle synspunkter. nogle perepektiver for arbejdet og nogle helt konkrete udtalelser. mr det grelder perepektiverne pa arbejdet. ma vi prilmtt vende os til Gen Heraf fremgar det. "t arbejdet h(ilrer moo til Guds oprindelige skabervilje og "ltsa ikke er et resultat af syndefaldet. selvom arbejdets vilkar er blevet pavirket af syndefaldet. Det far bl.a. sorn konsekvens. at vi ikke kan delt"ge i en noovurdering af det "t arbejde. heller ikke i en nedvurdering <>f det legemlige arbejde til fordel for prioritering af mere intellektuelt arbejde. Det var trods "It h"ven. mennesket blev sat til at "dyrke og vogte" (1. Hoe. 2.15). 'fv<ertimod ma vi betragte arbejdet som en naturlig del af menneskelivet og bekrfmpe arbejdsl!6shoo sorn noget naturstridigt. sorn noget umenneskel igt. pa den anden side forhindrer den bibelske foretaelse af arbejdet. "t det g!6res tu noget religi!6st. SA arbejdet oph!6jes til alle godere. ja endog menneskelighooens udspring. Midt i vort arbejde. vor egen indsats. lever vi af det. sorn vi ikke skylder os selv - sorn Ll6gstrup ville udtrykke det. Det bibelske syn pa arbejdet hj.,lper os altsa til at manlilvrere " Sv. O. Thorbj!6rn.9on: Arbeid og yrke. i: PA skaberens Jord. s. 232.

20 106 Kurt Christensen imellem det mademe samfunds terrlens til enten at ophl'lje eller nedvurdere arbejdet". Gennem arbejdet s.,ttes vi normal t bade i relation ti I medmennesket og til naturen. Hvad forholdet til naturen angar. ridser Gen. 1 og 2 to perspektiver op. nemlig at naturen har en agenv<ltdi - og kan derfor ikke udnyttes ulmnmet. uden hensyntagen til denne agenv<ltdi og at mennesket er sat til at herske over den. I denne spem1ing skal menneskets relation til naturen gennem arbejdet foraga. Man ma ogsa overveje. om ikke arbejdet er en w:sentlig del af gudbilledligheden. Bibelen skildrer i Gen. 2.2 Gud sorn en arbejder. der hviler efter sit V«rk. Gud arbejder. og mennesket skal arbejde. Gud skaber nyt. og mennesket skal bruge sine kreative evner. Gud arbejder til gavn for arrlre. ogsa mennesket skal arbejde til gavn for andre. O::J dermed er vi pa vej ti I nogle af de konkrete udtalelser orn arbejdet. Jag t«nker her ib«r pa nogle vers i Paulus' breve. Paulus fremh«ver i I. Tess at han har arbejdet dag og nat for ikke at falde nogen til byrde. og i I. Tess. 4.1lff opfordrer han menigheden til at leve pa samme made - sorn et led i at praktisere broderk=lighed (jfr. v.9). O::J i Et gl'lresdet klart.. at arbejdet ikke mindst skal ses sorn et led i tjenesten. sorn en foru<lsa±ning for at kunne udl'lve k«rlighed: "Den. der stj.,ler. ma ikke mere stj.,le. men skal hellere siide i det og bruge sine h«rrler ti I noget godt. for at han kan have noget at give af til den. sorn er i ni'ld." Vi er altsa helt konkret kaldet til atarbejde. arbejde hardt. for at kunne hj",lpe andre - dette vera har umiddelbar relevans og autoritet. Men nu tyder meget pa. at vi befirrler os pa rarrlen af et samfurrl. hvor arbejdet forataet sorn erhvervsarbejde i stigerrle grad vii forsvirrle. hvi Iket de sidste 10 Are arbejdsll'lshed nok er en forsmag pa. AltsA et samfurrl. hvor arbejdet i traditional forstarrl ikke lilongere vil udgl'lre den afgl'lrerrle del at det daglige liv - "informationssamfurrlet" - taler man i den sammenhilong orn. Hvad skal vi med vort traditionelle menneskesyn. hvor arbejdet spiller en afgl'lrerrle rolle. stille op.ansigt til ansigt mad denne udvikling? Det er jo et swrgsmal. sorn irrleholder mange ubekerrlte x'er og y'er. Men jag mener. at vi netop i det kristne arbejdssyn. hvor tjenesten tor n«sten star centralt. har ingredienser til en orntolkning af det traditionelle arbejdsbegreb. sadan at ikke Illnarbejdet. ikke erhvervsarbejdet bliver afgl'lrerrle tor selvtl'llelsen.og for fl'llelsen at at livet har mening. Men at tjenesten tor nilosten i enhver torm ma betragtes sorn arbejde. Jag mener med andre ord. at det bibelske syn pa arbejde rummer mul ighed tor et meningstyldt arbejdeliv. ogsa i det "arbejdetrie" samfurrl.,. Jtr. H. D. Werrllarrl: Eintlihrung in die Sozialethik. s. 112.

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sola Scriptura. Vi har valgt følgende emner: 2015: Sola Scriptura 2016: Sola Fide 2017: Sola Gratia

Sola Scriptura. Vi har valgt følgende emner: 2015: Sola Scriptura 2016: Sola Fide 2017: Sola Gratia Sola Scriptura Inspiration til studiekredsaftener om Luthers skriftsyn Studiekredsmateriale til brug i menighederne med henblik på en markering af reformationsjubilæet 2017 I 2017 er det 500 år siden,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

JOHANNES NISSEN BIBEL ETIK. Konkrete og principielle problemstillinger AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

JOHANNES NISSEN BIBEL ETIK. Konkrete og principielle problemstillinger AARHUS UNIVERSITETSFORLAG JOHANNES NISSEN BIBEL OG ETIK Konkrete og principielle problemstillinger AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Bibel og Etik JOHANNES NISSEN BIBEL OG ETIK KONKRETE OG PRINCIPIELLE PROBLEMSTILLINGER AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur.

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES Af John MacArthur. Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur. Feminist bevægelsen i det tyvende århundrede har angrebet kvindens traditionelt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Du skal kunne forklare, hvordan styreformen (magten) i et samfund kan grundlægges på to vidt forskellige måder. Du skal kunne fortælle noget om, hvordan

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

I radiobibelskolen Vejen gennem Bibelen finder vi disse retningslinier for bibelarbejde.

I radiobibelskolen Vejen gennem Bibelen finder vi disse retningslinier for bibelarbejde. I radiobibelskolen Vejen gennem Bibelen finder vi disse retningslinier for bibelarbejde. Vi vil samle det i syv små punkter, men vil som overskrift sætte ordet fra salme 119, v.18: "Luk mine øjne op, så

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere