Demens hos personer med udviklingshæmning - Demenskoordinatorens indgangsvinkel Lise Cronberg Salem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demens hos personer med udviklingshæmning - Demenskoordinatorens indgangsvinkel Lise Cronberg Salem"

Transkript

1 Demens hos personer med udviklingshæmning - Demenskoordinatorens indgangsvinkel Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet

2 Disposition Præsentation motivation og mål Tendenser i forhold til demens hos udviklingshæmmede Årsager til demenssymptomer Depression Epilepsi Udredning Demensskema Screeningsinstrument Cases Film

3 Tendenser Bedre levevilkår -> stigende levealder -> øget hyppighed af aldersbetingede sygdomme

4 Særligt gældende for udviklingshæmmede Incidens af demens hos udviklingshæmmede uden Downs Syndrom - som i baggrundsbefolkningen. (Zigman et al. 2004) Forsinket udredning og behandling pga. Forskellig symptomatologi afhængig af eksisterende mentalt niveau Mangel på kvalificeret observation

5 Andre årsager til nedsat kognitiv funktion Blodprop i hjernen Dårlig hørelse Nedsat syn Depression Tumor Væskeophobning i hjernens hulrum Alkoholoverforbrug Hjerneskade Epilepsi Søvnforstyrrelser herunder søvnapnø Vitaminmangel

6 Depressive symptomer hos DS med demens (Urv et al., 2010) Adfærdsforstyrrelse især rastløshed Tristhed Søvnforstyrrelser Nedsat appetit Vrangforestillinger

7 Epileptiske anfald Følge af forandringer i hjernen? Selvstændige syndromer? Generaliserede tonisk-kloniske kramper Myoklonier Fokale anfald Non-konvulsive anfald

8 Undersøgelser hos lægen (e.l. og huk-klinik) Anamnese vha. observationsskema Blodprøver Test af syn og hørelse Test af kognitive deficit Screening for demenssymptomer CT-cerebrum Symptomer på depression Andre avancerede skanninger EEG

9 Skanning af hjernen

10 Behandling af demenssygdomme 1.Ikke-medicinsk behandling pleje, omsorg, information, støtte træning 2.Medicinsk behandling midler mod demens midler mod psykiske forstyrrelser ved demens 3.Fremtidig behandling vaccination

11 Mini-Mental State Examination (MMSE) Effekt af medicin mod Alzheimers sygdom Let demens Let til moderat Svær Fase med stabilitet (1-2 år) Effekt Fase med fornyet forværring Tid(år) Frit efter Feldman and Gracon. The Natural History of Alzheimer s Disease. London: Martin Dunitz, 1996

12 Hvad virker medicinen på? Globalt funktionsniveau hvordan patienten klarer sig generelt Intellektuelle funktioner især opmærksomhed, koncentration, hukommelse, sprog Psyke og adfærd vrangforestillinger, syner, depression, apati Dagliglivets funktioner spisning, påklædning, hygiejne

13 Virker medicinen på alle? Hvad kan man forvente? FORBEDRING 1/4 INGEN ÆNDRING 1/2 FORVÆRRING 1/4 Det er vigtigt at især pårørende ikke forventer at medicinen gør patienten "bedre" Stabilitet er også en god effekt ved en sygdom, som forværres jævnt

14 Er der bivirkninger ved kolinesterasehæmmere? Bivirkninger ses hos 1 ud af 10: Kvalme Diaré (går gerne væk efter nogle dage) Opkastninger Mavesmerter (stop eller gå ned i dosis) Lægkramper (prøv kinin) Søvnproblemer (skift til morgendosering) Forsigtighed ved: astma, hjertesygdom (blok), grøn stær.

15 Bivirkninger ved Ebixa? Bivirkninger er sjældne Hos få patienter er set: hallucinationer svimmelhed hovedpine konfusion træthed Source: Memantine ISS No. 4. (2001)

16 Hvilken effekt skal man se efter? Let til moderat demens: - hukommelse, koncentration, tænkeevne - humør, initiativ, adfærd - dagligt funktionsniveau Moderat svær til svær demens: - basale ADL funktioner (påklædning, hygiejne, spisning...) - basale kognitive funktioner (sprog, orientering...) - BPSD

17 Hvor lang tid virker medicinen? MMSE ændring fra baseline p= p=0.019 p=0.001 MMSE score ændring Donepezil 10 mg Placebo Uger Nordisk multicenter studie, Winblad et al., 1999

18 Hvornår skal man stoppe medicinen? Der er ingen faste regler for hvornår man skal stoppe Aftales for hver enkelt efter samråd med pårørende og/eller plejepersonale Medicinen virker også langt hen i sygdomsforløbet Man skal ikke stoppe bare fordi: der ikke sker nogen bedring, kun ved samme forværring som før behandling fordi man kommer på plejehjem hvis MMSE kommer under 10

19 Medicinsk behandling af adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer Ofte behandleligt Ofte ubehandleligt Angst Tristhed Irritabilitet Fysisk aggressivitet Hallucinationer Vrangforestillinger Rastløshed Forlade stedet Gående ind til andre Beskæftigelsestrang Natteuro Råben

20 Demensskema et vurderingsskema

21 Introduktion til skema Hvorfor er det vigtigt at integrere vurderingsskemaet hvad er formålet? Introduktion til demensskemaet Gennemgang af vejledning og overskrifter Implementering af skemaet i egen organisation vigtigheden af fast procedure, således skemaet bliver udfyldt.

22 Anvendelsen af skemaet Vurderingsskemaet er målrettet personer med udviklingshæmning Skemaet sikrer observation af en ændret adfærd og funktionsevne, og det giver et fælles grundlag for vurderingerne af personens funktionsniveau. Skemaerne er dokumentation for observationerne og et supplement i udredningen. Hvis diagnosen demens er stillet, vil besvarelserne beskrive, hvorledes demensen udvikler sig, og er en fælles vurdering af, hvor der skal kompenseres. Ideen til udarbejdelse af vurderingsskemaet er fra: Gottfries-Bråne-Steen skalaen (GBS) 1982,som var målrettet normalområdet og var ikke konstrueret med henblik på at fungere som diagnostisk instrument.

23 Skemaets opbygning Der er under hvert afsnit flere spørgsmål. i alt 33 spørgsmål. Skemaet afsluttes med et samlet skema hvor resultaterne kan indføres af flere demensskemaer udført over tid vedrørende samme person. Resultaterne vil give et overblik over, hvorledes personens funktionsevne har ændret sig - og kan be - eller afkræfte om det er demens

24 Emner i skemaet Motoriske funktioner.( formåen og ikke motivation) Intellektuelle funktioner. Følelsesmæssige funktioner. Basale funktioner. Sædvanlige symptomer ved demens

25 Hvem observeres? Det er vigtigt at observere den udviklingshæmmede med skemaet før demenssymptomerne sætter ind og ændrer personens funktionsniveau. Derfor skal alle, især personer med Downs syndrom, som har særlig stor risiko for at blive demente observeres fra 40 års alderen og derefter hvert halve eller hele år. Hvis personer har fået diagnosen demens, skal skemaet udfyldes hvert kvartal. Der vil således, altid foreligge en observation, som beskriver, hvorledes personerne fungerede før en ændret adfærd. Hvis der er tale om demens, er det af stor betydning at se, hvilke ændrede funktionsevner der er. Observationerne vil også være en evaluering af de tiltag der er iværksat.

26 Hvordan udfyldes skemaet? Når skemaet skal udfyldes, er det vigtigt at tænke i helheder. Det vil sige, at observationerne ses som et gennemsnit af de seneste 2 uger, netop hvad der er mest kendetegnende for pågældende i observationsperioden. Personens tilstand beskrives ud fra en spørgeformular, hvor der er et afkrydsningssystem. Vurderingspoint kan blive noteret som 0, 1, 2, 3, 4, 5, eller 6 ved hvert spørgsmål. Sæt et kryds ud for det udsagn, som stemmer overens med tilstanden. Hvis tilstanden ikke direkte findes i udsagnene, men ligger et eller andet sted imellem dem, sættes der et kryds ved alternativet 1, 3 eller 5. Hvis tilstanden ikke er vurderbar kan det og evt. kommentarer i punktform noteres yderst til højre under 9 - bemærkninger.

27 Hvem udfylder skemaet? Det er personens nære relationer, der udfylder skemaet det vil typisk være personer fra teamet/ kontaktpersonen. Det er en mulighed, at flere personer udfylder skemaet. Hvis der er forskellige vurderinger af personen, kan det være et godt udgangspunkt for at få drøftet, hvorfor personen opfattes forskelligt og derfor måske også behandles forskelligt. Det kan anbefales at der er en nøgleperson som har kompetencer i forhold til skemaets anvendelse, som dermed er ansvarlig for skemaets udfyldelse, fremlæggelse og opfølgning

28 Forebyggelse Som for demens generelt Indrette miljø hensigtsmæssigt Sang hold, yoga hold, fællesskab Sund livsstil Motion Sund og nærende mad Nedbringe rygning Begrænse alkohol indtag

29 Pågående studier (Ballard, 2016) Immunterapi (simvastatin som antiinflammatorisk) Genterapi Antioxidant terapi højdosis vitamin E Hæmmer af tau produktion

30 Studie i DK Undersøgelse af EEG som diagnostisk redskab ved demensudredning Nu opfølgende EEG optagelse på samme personer med DS

31 Visitation ved demensudvikling Blive boende på bosted Flytte til bosted for demente udviklingshæmmede Flytte på plejehjem

32 Cases

33 Links Videnscenterfordemens.dk Oligo.dk Downssyndrom.dk Downssyndrome.org.uk

34 VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af:

35 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner... 6 Følelsesmæssige funktioner fortsat Basale funktioner... 8 Symptomer der sædvanligvis ses ved demens... 9 Sammentælling/sammenligning af flere observationer Ver.04/13

36 Vejledning til vurderingsskema for udviklingshæmmede Anvendelsen af skemaet Vurderingsskemaet er målrettet personer med udviklingshæmning. Skemaet sikrer observation af ændret adfærd og funktionsevne og giver et fælles grundlag for vurderingerne af personens funktionsniveau. Skemaerne er dokumentation for observationerne og et supplement i udredningen. Hvis diagnosen demens er stillet, vil besvarelserne beskrive, hvorledes demensen udvikler sig, og er en fælles vurdering af, hvor der skal kompenseres. Ideen til udarbejdelse af vurderingsskemaet er fra: Gottfries-Bråne-Steen skalaen (GBS) 1982,som var målrettet normalområdet og var ikke konstrueret med henblik på at fungere som diagnostisk instrument. Hvilke områder observeres i skemaet? Motoriske funktioner Intellektuelle funktioner Følelsesmæssige funktioner Basale funktioner Sædvanlige symptomer ved demens Der er under hvert afsnit flere spørgsmål. I alt 34 spørgsmål. Skemaet afsluttes med et samlet skema, hvor resultaterne kan indføres af flere demensskemaer udført over tid på samme person. Resultaterne vil give et overblik over, hvorledes personens funktionsevne har ændret sig. Hvem observeres? Det er vigtigt at observere den udviklingshæmmede med skemaet før demenssymptomerne sætter ind og ændrer personens funktionsniveau. Derfor skal alle, især personer med Downs syndrom, som har særlig stor risiko for at blive demente, observeres fra 40 års alderen og derefter hvert halve eller hele år. Hvis personer har fået diagnosen demens, skal skemaet udfyldes hvert kvartal. Der vil således, altid foreligge en observation, som beskriver, hvorledes personerne fungerede, før en ændret adfærd. Hvis der er tale om demens, er det af stor betydning at se, hvilke ændrede funktionsevner der er. Observationerne vil også være en evaluering af de tiltag, der er iværksat. Hvordan udfyldes skemaet? Når skemaet skal udfyldes, er det vigtigt at tænke i helheder. Det vil sige, at observationerne ses som et gennemsnit af de seneste 2 uger, netop hvad der er mest kendetegnende for pågældende i observationsperioden. Personens tilstand beskrives ud fra en spørgeformular, hvor der er et afkrydsningssystem. Vurderingspoint kan blive noteret som 0, 1, 2, 3, 4, 5, eller 6 ved hvert spørgsmål. Sæt et kryds ud for det udsagn, som stemmer overens med tilstanden. Hvis tilstanden ikke direkte findes i udsagnene, men ligger et eller andet sted imellem dem, sættes der et kryds ved alternativet 1, 3 eller 5. Hvis tilstanden ikke er mulig at vurdere kan det og evt. kommentarer i punktform noteres yderst til højre under 9. Hvem udfylder skemaet? Det er personens nære relationer, der udfylder skemaet det vil typisk være personer fra teamet/ kontaktpersonen. Det er en mulighed, at flere personer udfylder skemaet. Hvis der er forskellige vurderinger af personen, kan det være et godt udgangspunkt for at få drøftet, hvorfor personen opfattes forskelligt og derfor måske også behandles forskelligt. Det kan anbefales, at en nøgleperson med kendskab til skemaets anvendelse er ansvarlig for skemaets udfyldelse, fremlæggelse og opfølgning. Skemaet er udarbejdet efter Gottfried-Bråne-Steen skalaen af Kirsten Agerskov Nielsen, 2. udgave, februar For at sikre skemaets oprindelse er det ikke tilladt at redigere i teksten! Ver.04/13

37 Motoriske funktioner Ved følgende variable skal den motoriske formåen måles ikke motivationen 01. Motoriske færdigheder ved af- og påklædning Klarer helt sig Får hjælp til Må altid have Må hjælpes helt selv knapper, lynlås, tilsyn, men livrem, etc. hjælper selv til 02. Motoriske færdigheder ved spisning Spiser selv Behøver tilsyn og begrænset hjælp til spisning Må altid have tilsyn, men hjælper til selv Må mades 03. Balance evne Færdes frit Hjælpes i gang Skal have en støttende hånd Hjælpes helt og har brug for hjælpemidler 04. Fysisk aktivitet Går ubesværet Behov for hjælpemidler ved gang Behov for personstøtte ved gang Kørestolsbruger eller sengeliggende 05. Spontan aktivitet Normalt niveau af spontan aktivitet Lidt behov for stimulering af spontan aktivitet Stort behov for stimulering af spontan aktivitet Viser ingen spontan aktivitet 06. Motoriske færdigheder ved personlig hygiejne Kan klare personlig hygiejne Behov for nogen hjælp ved bad, men klarer øvrige toilette selv Behov for en del hjælp, men deltager aktivt Må hjælpes helt

38 Intellektuelle funktioner 07. Huske daglige vaner og rutiner Husker normalt Skal mindes om Fastholdes i Glemmer rækkefølger vane/rutine vaner/rutiner 08. Rumorientering Orienteret vedr. geografisk placering af boenheden og i eget hjem Ikke orienteret vedr. geografisk placering af boenheden, men er orienteret i eget hjem Ikke orienteret i forhold til geografisk placering af boenhed eller eget hjem Helt desorienteret 09. Tidsorienteret Orienteret i tid (hvilken ugedag, dato, måned, år) Delvis orienteret i tid Ved hvilken årstid det er Helt desorienteret i tid 10. Personorientering Kender sit navn, alder og fødselsdag Kender sit navn, men er usikker på andre oplysninger om egen person Kan med usikkerhed angive sit navn Helt desorienteret omkring egen person 11. Korttidshukommelse Intakt korttidshukommelse Læderet korttidshukommelse i nogen grad Svært læderet korttidshukommelse Kan ikke huske hvad der er sket fra det ene øjeblik til det næste 12. Langtidshukommelse Intakt langtidshukommelse Læderet langtidshukommelse i nogen grad Svært læderet langtidshukommelse Kan ikke genkalde noget fra langtidshukommelsen Ver.04/13

39 Intellektuelle funktioner - fortsat 13. Træthed Uændrede forhold Sover af og til om dagen Fremstår mere træt, men der kræves kun lettere opfordringer for at holde sig vågen Udtalt træthed, kan vækkes men falder let i søvn igen 14. Evne til at øge tempo Klarer at øge tempoet, hvis det kræves Ved påskyndelse forringes præstationen tydeligt, men opgaven klares Ved påskyndelse kan selv simple opgaver ikke gennemføres Ingen reaktion på påskyndelse 15. Nærvær Nærværende som normalt Periodevis fraværende Fraværende i let grad Fraværende i udtalt grad 16. Kommunikation Ingen ændring. To-vejs-kommunikation Svært ved at forstå og finde ordene Reagerer ukontrolleret Kan ikke kommunikere 17. Non-verbal kommunikation Har tydeligt kropssprog Reagerer af og til på kropssprog Reagerer ukontrolleret Forstår ikke at kommunikere 18. Distraheret Kan fastholde opmæksomheden Opmærksomheden forstyrres af og til Opmærksomheden er i nogen grad forstyrret Opmærksomheden er udtalt forstyrret og meningsfuld aktivitet kan ikke gennemføres Ver.04/13

40 Følelsesmæssige funktioner 19. Ændrede følelsesmæssige funktioner Reagerer Reagerer Reagerer Der opleves passende på passende på unuanceret på ingen tegn på stimuli stimuli, men stimuli følelsesmæssige de fine nuancer reaktioner ses ikke 20. Følelsesmæssig kontrol Kan normalt kontrollere sine følelsesmæssige reaktioner Reagerer ukontrolleret på kraftig påvirkning Reagerer ukontrolleret på let påvirkning Reagerer ukontrolleret 21. Nedsat motivation Er motiveret for at løse en opgave Skal motiveres for at starte en opgave Der kræves konstant motivation for at starte en opgave Overhovedet ikke motiveret og påbegynder ikke spontant en opgave 22. Evne til at fungere i en gruppe Formår at opretholde status i gruppen Har i let grad ændret status i gruppen Har i høj grad ændret status i gruppen Fuldstændig ændret status i gruppen Ver.04/13

41 Basale funktioner Sanseindtryk Reagerer normalt på sanseindtryk Reagerer nuanceret på sanseindtryk Reagerer unuanceret Udviser apati og ingen reaktion på sanseindtryk 24. Søvnmønster Sover normalt Vågner jævnligt, står op om natten Sover i løbet af dagen Personalet fastholder døgnrytmen 25. Vægtstabilitet Holder sin normalvægt Holder sin normalvægt, men har ændret sine spisevaner Har ændret sine spisevaner og taber sig eller tager på Nedsat mad indtag og taber sig 26. Drikkemønster Drikker den normale mængde Skal motiveres for at drikke Skal i nogen grad hjælpes med at drikke Skal konstant hjælpes med at drikke 27. Synkefunktion Synker normalt Har tendens til at fejlsynke Har udtalt tendens til at fejlsynke Fejlsynker konstant 28. Kontrol af blære og tarm Kan kontrollere blære og tarm Har nogle gange ufrivillig afgang af urin og fæces Har ofte ufrivillig afgang af urin og fæces Inkontinent Ver.04/13

42 Symptomer der sædvanligvis ses ved demens 29. Forvirring Fremstår klar og orienteret Fremstår mindre klar / let rådvild Overvejende forvirret dog med perioder med klarhed Helt forvirret hvilket umuliggør kommunikation 30. Irritabilitet Udviser ingen tegn på irritabilitet Kan udvise tegn på irritabilitet Udviser nemt tegn på irritation Al kontakt udløser irritabilitet 31. Ængstelig Udviser ingen overdreven ængstelighed Af og til bekymret hvilket kan beherskes Overdreven ængstelig Ængstelighed er hæmmende for hensigtsmæssig adfærd 32. Angst Udviser ingen tegn på angst Kan udvise tegn på angst, men tilstanden kan beherskes Udviser tegn på angst, som ikke kan afledes Angstanfaldene er længerevarende og hæmmende 33. Sindsstemning Normal sindsstemning Forekommer af og til nedtrykt Udtalt nedtrykthed, som udtrykkes verbalt og fysisk Ekstremt nedtrykt og ude af stand til at fungere i det daglige 34. Rastløshed Ingen rastløshed Viser tegn på rastløshed Fremstår tydeligt rastløs Fremstår konstant rastløs og kan ikke korrigeres Ver.04/13

43 GBS-skala Motoriske funktioner 01. Motoriske færdigheder ved af- og påklædning 02. Motoriske færdigheder ved at klare sig ved spisning 03. Balance evne 04. Fysisk aktivitet 05. Spontan aktivitet 06. Motoriske vanskeligheder ved personlig hygiejne Intellektuelle funktioner 07. Huske daglige vaner og rutiner 08. Rumorientering 09. Tidsorientering 10. Personorientering 11. Korttidshukommelse 12. Langtidshukommelse 13. Træthed 14. Evne til at øge tempo 15. Nærvær 16. Kommunikation 17. Non-verbal kommunikation 18. Distraheret Følelsesmæssige funktioner 19. Ændrede følelsesmæssige funktioner 20. Følelsesmæssig kontrol 21. Nedsat motivation 22. Evne til at fungere i en gruppe Basale funktioner 23. Sanseindtryk 24. Søvnmønster 25. Vægtstabilitet 26. Drikkemønster 27. Synkefunktion 28. Kontrol af blære og tarm Symptomer, der sædvanligvis ses ved demens 29. Forvirring 30. Irritabilitet 31. Ængstelighed 32. Angst 33. Sindsstemning 34. Rastløshed Total Sammenligning på flere observationer Dato Dato Dato Dato Dato Dato Dato Dato Ver.04/13

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Velkommen til undervisning.

Velkommen til undervisning. Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National

Læs mere

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Fagligt Træf 2019 Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Hanne Friberg Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala

Hamiltons Depressionsskala Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom

Læs mere

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FAGFOLK MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FAGFOLK MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Demensskole. Efteråret 2014

Demensskole. Efteråret 2014 Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for

Læs mere

CPR. Navn. Adresse. Telefon. Mobil. Mailadresse. Titel. Gyldig fra til

CPR. Navn. Adresse. Telefon. Mobil. Mailadresse. Titel. Gyldig fra til Stamdata CPR Navn Adresse Telefon Mobil Mailadresse Specialark Titel Gyldig fra til Emner Social anamnese Gift Ugift Fraskilt Enke/enkemand Bor alene Bor sammen med Bolig Lejlighed / Hus / Andet Er bolig

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter

Læs mere

Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107

Læs mere

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,

Læs mere

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev eller på www.epimidt.dk På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM

Læs mere

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.

Læs mere

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes

Læs mere

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatspakker 2016-2017 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Tidlig opsporing af demens

Tidlig opsporing af demens Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg

Psykisk pleje og omsorg Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018

Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Alzheimers sygdom, kliniske kriterier (NIA-AA, 2011) Tidlig og mere præcis diagnose

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv nærvær tryghed - respekt Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed Nørregade 41, 6100 Haderslev Telefon 74 34 28 01 Fax 74 34 27 59 Aktive ældre i eget liv E-mail:

Læs mere

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj Demens og svækkede ældre medicinske patienter Frederikshavn 21.1.2014 Jørgen Peter Ærthøj Program - formiddag Kl. 08.30-08.45 Velkomst og kaffe Kl. 08.45-09.45 Kognitiv funktion og dysfunktion v/neuropsykolog

Læs mere

Demenssygdomme. Eksempel på basismodul. www.implementum.dk

Demenssygdomme. Eksempel på basismodul. www.implementum.dk Demenssygdomme Eksempel på basismodul Om denne powerpoint- serie OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS Denne powerpoint- serie er et eksempel på en kort undervisningsgang det vil sige fra et

Læs mere

Behandling af Demens. Læge Phd Tua Vinther-Jensen

Behandling af Demens. Læge Phd Tua Vinther-Jensen Behandling af Demens Læge Phd Tua Vinther-Jensen Disposition Baggrund Behandling af Demens Besværlige PsykiskeSymptomer ved Demens Behandling af BPSD CASE 54 årig mand henvist obs Gennem 5 år aftagende

Læs mere

Vi skulle have nedbragt udgifterne Vi skulle have nedbrudt de faglige siloer

Vi skulle have nedbragt udgifterne Vi skulle have nedbrudt de faglige siloer Vi skulle have nedbragt udgifterne Vi skulle have nedbrudt de faglige siloer Vi fik ikke nedbragt udgifterne! Vi fik socialpædagogisk støtte i fagligt samarbejde med pleje og sundhedsydelser Vi har fået

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Relevant for Kvalitetsudvikling

Relevant for Kvalitetsudvikling Spørgeområde Kilde Relevant for Kvalitetsudvikling Symptomer Symptomer Pårørende K SCL-92 (01) SCL-92 (04 modificeret) SCL-92 (17) SCL-92 (19) SCL-92 (60) SCL-92 (09) SCL-92 (55) SCL-92 (11 modificeret)

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm. FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Regionalt Videnscenter for Demens, Roskilde Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Kristian Winge Overlæge, ph.d. Parkinsonisme Kognitiv dysfunktion Autonom dysfunktion Parkinsonisme

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Opsporing og forebyggelse af depression

Opsporing og forebyggelse af depression Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt

Læs mere

Demensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom.

Demensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Demensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Lovgrundlag Lov om Social Service 83 og 83a Visitation Alle borgere kan henvende sig direkte

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM

INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM VEJLEDNING TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE VEJLEDNING TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Hvad er demens? Hvordan kan det behandles? Hvordan virker medicinen?

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Bipolar affektiv lidelse

Bipolar affektiv lidelse Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold.

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold. Indsatspakker 2014-15 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere