Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL"

Transkript

1 Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Onsdag den 24. april 2013 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 15:00 Medlemmer: John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Vakant, DA Torben Jakobsen, LO Lydia Callesen, LO Flemming Nyhus Leth, LO Jess Refsgaard, DH Jørgen Lund, DH Niels Anton Andersen, FTF Bjarne Jensen, Lægerne Hazel Laura Möller, integrationsråd Fraværende: Torben Nielsen, DA Vakant, DA Torben Jakobsen, LO Lydia Callesen, LO Jørgen Lund, DH Hazel Laura Möller, integrationsråd Norddjurs Kommune

2 Det Lokale Beskæftigelsesråd Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget...1 Bilagsoversigt...3 Norddjurs Kommune

3 Det Lokale Beskæftigelsesråd Dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget G01 13/57 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Det Lokale Beskæftigelsesråd afholder det årlige dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget. Dialogmødet afholdes kl i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa. Der er følgende dagsorden til mødet: 1. Oplæg ved Regionsdirektør Palle Christiansen vedr. beskæftigelsesmål for 2013 og 2014 samt indsatser i Jobcenter Norddjurs for at nå målene. 2. Drøftelse af udkast til Norddjurs Kommunes resultatrevision for Resultatrevisionen sendes herefter i høring hos LBR. 3. Drøftelse af indholdet i beskæftigelsesplanen for 2014 og det videre forløb med planens udarbejdelse. 4. Drøftelse af eventuelt nyt dialogmøde den 19. juni Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Formanden indstiller, at punkterne drøftes. Bilag: 1 Åben Brev fra Beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for /13 2 Åben Notat om de beskæftigelsespolitiske mål for /13 3 Åben Analyserapport foreløbig udgave - fra Beskæftigelsesregion 52921/13 1

4 Det Lokale Beskæftigelsesråd Midtjylland 4 Åben Udkast_Årshjul for /13 5 Åben Brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. udarbejdelsen af 40236/13 resultatrevisionen for 2012.pdf Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR og arbejdsmarkedsudvalget drøftede på baggrund af oplægget fra direktør Palle Christiansen de enkelte punkter. Der var enighed om, at der til den kommende beskæftigelsesplan sættes særlig fokus på langtidsledigheden og effekten af den virksomhedsrettede indsats. Det blev aftalt, at mødedatoen den 19. juni 2013 fortsat skal stå åben. 2

5 Det Lokale Beskæftigelsesråd Bilagsoversigt 1. Dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget 1. Brev fra Beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for 2014 (53346/13) 2. Notat om de beskæftigelsespolitiske mål for 2014 (53344/13) 3. Analyserapport foreløbig udgave - fra Beskæftigelsesregion Midtjylland (52921/13) 4. Udkast_Årshjul for 2013 (40238/13) 5. Brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. udarbejdelsen af resultatrevisionen for 2012.pdf (40236/13) 3

6 Det Lokale Beskæftigelsesråd Underskriftsside John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Vakant, DA Torben Jakobsen, LO Lydia Callesen, LO Flemming Nyhus Leth, LO Jess Refsgaard, DH Jørgen Lund, DH Niels Anton Andersen, FTF Bjarne Jensen, Lægerne Hazel Laura Möller, integrationsråd 4

7 Bilag: 1.1. Brev fra Beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for 2014 Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53346/13

8

9

10 Bilag: 1.2. Notat om de beskæftigelsespolitiske mål for 2014 Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53344/13

11 NOTAT Beskæftigelsesministerens forslag til beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for marts 2013 J.nr kontor/kba Indledning I notatet gives en uddybende forklaring af de beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt for Flere unge skal have en uddannelse - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Danmark, og alt for mange af dem er uden uddannelse. Det er et problem både for den enkelte og for samfundet, da uddannelse er den vigtigste adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Hvis der både aktuelt og på længere sigt skal være kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, er det helt afgørende med en indsats, der sikrer, at flest muligt unge påbegynder en ordinær uddannelse og fastholdes i uddannelse, så de kan varetage jobbene på det nuværende og fremtidige arbejdsmarked. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at få unge uden en uddannelse til at starte på og gennemføre en ordinær uddannelse, hvis de ellers har forudsætningerne for at påbegynde og gennemføre den. For unge uden en uddannelse og uden umiddelbare forudsætninger kan vejen til uddannelse gå igennem en indsats, der kan bestå i opkvalificerende forløb, som fx brobygningsforløb til en ordinær uddannelse eller opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser. Det er vigtigt, at der i kommunerne er et tættere samarbejde mellem jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre dele af den kommunale forvaltning samt med uddannelsesinstitutionerne. Det er ligeledes vigtigt, at jobcentrene har et godt samarbejde med virksomhederne. For nogle unge, der ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at påbegynde en uddannelse, giver uddannelse nemlig først mening, når de har gjort sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet fx via et praktikforløb på en virksomhed og derigennem ser, hvad en uddannelse kan bruges til. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 i lighed med 2013 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.

12 Den 1. januar 2013 trådte reformen af hele førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Reformen betyder, at de mest udsatte borgere får en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet, således at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv. Reformen betyder, at borgere under 40 år og i vid udstrækning også borgere over 40 år skal tilbydes et ressourceforløb, der skal sikre en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte borger. Rehabiliteringsteam i kommunerne og ressourceforløb målrettet den enkelte borger er omdrejningspunktet i den nye indsats. Det er helt centralt, at alle kommuner har fokus på den forebyggende indsats og sikrer, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får støtte til at genvinde og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Her er ressourceforløbne helt centrale. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 i lighed med 2013 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Selvom langtidsledigheden har haft en svagt faldende tendens, siden den toppede i sommeren 2011, var der i december 2012 ca langtidsledige, når der tages højde for sæsonudsving. Det er således mere end hver fjerde arbejdsløs, der også er langtidsledig. Det er derfor afgørende, at jobcentrene har fokus på at gennemføre en tidlig indsats for at forebygge langtidsledigheden. I forhold til den konkrete indsats overfor de langtidsledige er det vigtigt, at indsatsen sigter på at håndtere de specifikke udfordringer, der lokalt gør sig gældende for de forskellige grupper af langtidsledige. Det er i den forbindelse vigtigt, at jobcentrene har fokus på at hjælpe de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet samt har særligt fokus på at gøre en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der ellers står til at opbruge deres dagpengeret. Det er vigtigt, at jobcentrene medvirker til at synliggøre de eksisterende jobåbninger og målrette de lediges jobsøgning. For nogle langtidsledige skal indsatsen derudover sigte på at åbne døre til virksomhederne og skabe fodfæste på arbejdsmarkedet. For andre langtidsledige skal indsatsen tilføre de ledige kompetencer og uddannelse, der øger mulighederne for brancheskift eller for at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal have fokus på at bruge de redskaber, der kan hjælpe de ledige i arbejde, og hvis uddannelse og opkvalificering er vejen til job, bør jobcentrene have fokus på dette redskab, ligesom jobcentrene skal være i løbende og tæt dialog med virksomhederne om indsatsen for de langtidsledige. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 i lighed med 2013 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 2

13 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Det er helt centralt, at indsatsen overfor de danske virksomheder opprioriteres i beskæftigelsessystemet. Det er en forudsætning for, at jobcentrene kan hjælpe ledige i job, at de har en tæt kontakt og dialog med virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked - og ikke mindst virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcentrene skal kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Og jobcentrene skal levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at indsatsen er virksomhedsfokuseret, at det er nemt at samarbejde med jobcentret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Det er vigtigt, at der løbende følges op på, om indsatsen fører til et reelt samarbejde med virksomhederne. Der vil som led i opfølgningen på virksomhedskontakten blive målt på jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne, hvor målingen vil basere sig på, hvor mange virksomheder jobcentrene samarbejder med, og hvad de samarbejder om - herunder synliggørelse af jobåbninger på jobnet.dk og oprette virksomhedsrettede forløb samt voksenlærlinge- og jobrotationspladser. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 som noget nyt opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 3

14 Bilag: 1.3. Analyserapport foreløbig udgave - fra Beskæftigelsesregio n Midtjylland Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52921/13

15 2012 Analyserapport

16 INDHOLDSFORTEGNELSE ANBEFALINGER TIL BESKÆFTIGELSESMINISTEREN...1 ANBEFALINGER OM DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL I ANBEFALINGER I FORHOLD TIL BEHOVET FOR STATSLIGE RAMMEUDBUD I ANBEFALINGER I FORHOLD TIL BEHOVET FOR SPECIALINDSATSER I STATUS PÅ MINISTERMÅLENE FOR ARBEJDSKRAFTRESERVEN... 4 LANGTIDSLEDIGHEDEN... 5 SÆRLIGT FOKUS PÅ DE UDFALDSTRUEDE LANGTIDSLEDIGE, AKUTJOB OG AKUTPAKKE... 9 TILGANG TIL PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE I TVÆRFAGLIG INDSATS FOR MIDLERTIDIGT PASSIVE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BRUG FOR ALLE...12 UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE...13 IKKE VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE PÅ OFFENTLIGT FORSØRGELSE...15 STATUS PÅ INDSATSEN FOR MÅLGRUPPERNE...17 OM DAGPENGEMODTAGERNE...17 OM KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE...18 OM SYGEDAGPENGEMODTAGERNE...20 SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE...21 SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER FOR BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND...22 FREMME AF JOBROTATION...23 ETABLERING AF TRAINEE FORLØB FOR LEDIGE DIMITTENDER...24 VOKSENLÆRLINGEKAMPAGNEN...24 INDSATSEN FOR UNGE DAGPENGE OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE...25 OM DE NYUDDANNEDE UNGE...25 OM DE UNGE UDEN UDDANNELSE...27 INDSATSEN FOR AT FOREBYGGE FØRTIDSPENSION...29 KENDETEGN VED DE NYE FØRTIDSPENSIONISTER...29 DEN STRUKTURELLE UDVIKLING PÅ DET MIDTJYSKE ARBEJDSMARKED...33 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

17 ANBEFALINGER TIL BESKÆFTIGELSESMINISTEREN Anbefalinger om de beskæftigelsespolitiske mål i 2014 Den vigtigste opgave for beskæftigelsespolitikken i de kommende år er at styrke beskæftigelsen og understøtte væksten i de danske virksomheder. Virksomhederne kan kun skabe nye arbejdspladser, hvis arbejdsstyrken har de kvalifikationer, virksomhederne har brug for. Det stiller krav om en målrettet og proaktiv beskæftigelsespolitik og en beskæftigelsesindsats, der fungerer i samspil med erhvervs- og uddannelsespolitikken. Rådet vil derfor arbejde med to overliggere for de fire beskæftigelsespolitiske mål: arbejdsstyrken skal opkvalificeres, og samarbejdet på tværs af politikområder skal styrkes. Arbejdsstyrken skal opkvalificeres Opkvalificeringen af arbejdsstyrken vil sikre, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. De seneste års konjunkturudvikling har accelereret en strukturel tilpasning af arbejdspladserne i Danmark, hvor en række faglærte og ufaglærte arbejdspladser er nedlagt og ikke forventes genetableret, når økonomien forbedres. Samtidig skabes der konstant nye behov for arbejdskraft, og der stilles stadig større krav til arbejdskraftens kompetencer. Derfor skal opkvalficeringsbehovet også ses i et bredere perspektiv eks. også i forhold til længerevarende uddannede, teknikere mv. Endeligt er det vigtigt at have fokus på, at de unge skal tage en erhvervskompetencegivende uddannelse, så arbejdsstyrken også i fremtiden har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Samarbejde på tværs af politikområder skal styrkes En målrettet løsning af udfordringerne og mulighederne på det midtjyske arbejdsmarked kræver mere og mere, at beskæftigelsespolitikken udformes i samspil med erhvervs- og uddannelsespolitikken. Rådet/regionen vil derfor opprioritere dialogen og samarbejdet med de erhvervs- og uddannelsespolitiske aktører i Midtjylland. Ikke mindst i forhold til at sikre opkvalificeringen af arbejdsstyrken og en positiv erhvervsudvikling i Midtjylland. Uddannelsen af de unge og opkvalificeringen af arbejdsstyrken skal sikres gennem t tæt samarbejde mellem uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitikken både nationalt, regionalt og lokalt. Ministerens beskæftigelsespolitiske mål Øget beskæftigelse og vækst i virksomhederne stiller krav til en målrettet og proaktiv beskæftigelsespolitik. Flest muligt skal være til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at styrke indsatsen for at begrænse langtidsledigheden og antallet af personer uden for arbejdsstyrken ikke mindst tilgangen til førtidspension. Samtidigt er det afgørende, at der gøres en ekstra indsats for at hjælpe de unge i job eller uddannelse. Uhyre vigtigt er her, at alle aktører - herunder virksomhederne er aktive medspillere både ved at gøre jobåbninger synlige og ved at medvirke til det rummelige arbejdsmarked. På den baggrund anbefaler Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland følgende fire mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014: 1. Flere unge skal i uddannelse eller job Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden kompetencegivende uddannelse får en uddannelse med jobperspektiv 2. Færre personer skal på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange førtidspensioneres og sikre, at så mange som muligt fastholdes i arbejde BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

18 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes ledige skal hurtigt tilbage i job Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelses- og arbejsmarkedsindsatsen Baggrunden for de fire anbefalinger er: Mål 1: Unge skal i uddannelse eller job Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Danmark, og alt for mange af dem er uden uddannelse. Hvis der både aktuelt og på længere sigt skal være kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, er det helt afgørende med en indsats, der sikrer, at flest muligt unge påbegynder uddannelser med et bredere jobperspektiv og fastholdes i uddannelse, så de kan varetage jobbene på det nuværende og fremtidige arbejdsmarked. Mål 2: Færre skal på førtidspension I Midtjylland er ca svarende til godt 9% af arbejdsstyrken på førtidspension. Det er derfor vigtigt, at tilgangen til førtidspension begrænses mest muligt til gavn for den enkelte og for arbejdsmarkedet. Den nye reform på førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Men det er vigtigt fortsat at have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, mellem den regionale sundhedssektor og den kommunale forvaltning, ses løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Begrænsning af tilgangen til førtidspension skal medvirke til, at alle menneskelige og samfundsmæssige ressourcer udnyttes bedst muligt. Samtidig skal arbejdsmarkedet gøres så rummeligt som muligt for også ad den vej at sikre, at virksomhederne i fremtiden kan få den arbejdskraft, de har behov for. Mål 3: Langtidsledigheden ledige skal hurtigt i job Konjunkturudviklingen betyder, at det fortsat er helt centralt at sikre, at ledige kommer i arbejde hurtigst muligt. Jo længere tid en person er ledig jo sværere er det at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og jo større er risikoen for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Med en 2-årig dagpengeperiode er en tidlig indsats helt afgørende for, at ledige vender hurtigt tilbage til job eller uddannelse. Ligesom det bliver uhyre vigtigt, at erfaringerne fra akutpakken med en målrettet og håndholdt indsats videreføres, når langtidsledigheden er sat ind. Mål 4: Virksomhedskontakten En styrket virksomhedskontakt vil medvirke til, at ledige kommer i arbejde hurtigst muligt. Resultaterne fra aktiveringsindsatsen viser, at effekten af virksomhedsrettet aktivering ofte er positiv. Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentrene har et godt kendskab og tæt kontakt til de lokale virksomheder. Virksomhedskontakten er en strategisk opgave for jobcentrene. Og formålet med kontakten skal være klart og relevant for virksomhederne. Gennem dialog med virksomhederne skal jobcentrene opnå overblik over, hvilken type arbejdskraft virksomhederne har behov for - aktuelt og på længere sigt. Kendskabet til virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer/kvalifikationer skal sikre, at jobcentrene kan matche de ledige til stillinger i virksomhederne, og medvirke til at opkvalificere de ledige med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det er samtidig afgørende, at de ledige job bliver synlige, så de ledige får mulighed for at få del i jobåbningerne, og virksomhederne får et bredere rekutteringsgrundlag. Virksomhederne har derfor en vigtig rolle i at medvirke til, at jobåbningerne på arbejdsmarkedet - også efter tiden med akutpakken - er synlige for de ledige og for personer med langvarig ledighed. Ligesom der skal være rummelighed til både at fastholde ansatte og at tage imod nye personer med funktionsnedsættelse det sidste er en væsentlig forudsætning for, at reformen på førtidspensions- og fleksjobområdet lykkes. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

19 Anbefalinger i forhold til behovet for statslige rammeudbud i 2014 I henhold til Styringslovens 41 kan Det Regionale Beskæftigelsesråd indstille til regionsdirektøren, at denne gennemfører statslige ramme-udbud for beskæftigelsesindsatsen over for særlige grupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, som er spredt på tværs af jobcentre, og som kræver en specialiseret indsats. Beskæftigelsesministeren skal godkende sådanne udbud, inden de iværksættes. Iværksættes udbud, skal alle jobcentre benytte udbuddet. Det Regionale Beskæftigelsesråd anbefaler, at der ikke igangsættes nye statslige rammeudbud i Anbefalinger i forhold til behovet for specialindsatser i 2014 I henhold til Styringslovens 10 kan Regionsdirektøren efter inddragelse af Det Regionale Beskæftigelsesråd og med Beskæftigelsesministerens godkendelse indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed for jobcentrene. Specialenhederne for handicap har eksisteret siden 1. januar 2007, og indsatsen fortsætter i 2013 og Rådet anbefaler, at der ikke oprettes yderligere specialindsatser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

20 STATUS PÅ MINISTERMÅLENE FOR 2012 Ministerens mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Mål i december Resultat i september Det regionale mål for Midtjylland er, at antallet af personer i arbejdskraftreserven i december 2012 ikke må overstige personer. Ved udgangen af september 2012 er der ledige i arbejdskraftreserven i Midtjylland - lidt under målet for Det vurderes, at udviklingen de sidste måneder af året kan betyde, at det bliver vanskeligt at nå det regionale mål for 2012 (måles december 2012). Arbejdskraftreserven Udviklingen i arbejdskraftreserven viser: Antallet af personer i arbejdskraftreserven i Midtjylland er faldet betydeligt (- 9%). Alle kommuner har haft et fald i varierende omfang Arbejdskraftreserven udgør nu 66% af antallet af ledige i Midtjylland og 2,7% af de årige i Midtjylland. Dagpengemodtagerne har haft et større fald (-10%) end kontanthjælpsmodtagerne (-4%). Især faglærte og ufaglærte medlemmer af de store arbejdsløshedskasser har forladt arbejdskraftsreserven i 2012 (3F, Kristelige, HK, FOA og Metal, som samlet bærer 77% af faldet). Fokusområder for indsatsen i 2013 Den positive udvikling afspejler indsatsen i jobcentrene, men også forbedrede konjunkturer for den private sektor og en stigende afgang fra arbejdsmarkedet blandt de ældre generationer. Selv om arbejdskraftreserven generelt falder, er der en række udfordringer for indsatsen på området. På baggrund af de opnåede resultater i 2012 er der følgende fokusområder: 2/3-dele af alle nyledige bliver en del af arbejdskraftreserven i kortere eller længere tid. Det viser, at der er behov for at fastholde fokus på en tidlig og intensiv indsats, så ledige kommer hurtigt i job og langvarig ledighed forebygges. Nogle grupper på arbejdsmarkedet har fortsat en stigende ledighed og dermed stigende risiko for langtidsledighed. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan risikogrupperne løbende identificeres. Dels ud fra en række objektive faktorer som køn, alder, uddannelsesniveau og branchetilhørsforhold, og dels ud fra mere individuelle og adfærdsmæssige karakteristika som motivation, mobilitet, kompetencer, præferencer mv. Bygge indsatsen videre på erfaringerne fra akutpakkeindsatsen herunder en intensiv og håndhåldt indsats, samarbejdet med a-kasserne m.v. At synliggøre flest mulige af jobåbningerne på det midtjyske arbejdsmarked. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

21 Om Arbejdskraftreserven i jobcentrene i Midtjylland Antallet af personer i arbejdskraftreserven er i 2012 faldet i alle de midtjyske kommuner. Udviklingen i de enkelte kommuner er kendetegnet ved følgende: I 6 kommuner er arbejdskraftreserven faldet mindre end gennemsnittet (-2% til -9%). Det gælder Aarhus, Struer, Favrskov, Norddjurs, Horsens og Randers. I 8 kommuner er arbejdskraftreserven faldet mere end gennemsnittet (-10 til -15 %). Det drejer sig om Herning, Lemvig, Skanderborg, Viborg, Odder, Silkeborg, Hedensted og Ringkøbing-Skjern. 5 kommuner har fald på over 15 pct.: Holstebro, Ikast-Brande, Skive, Syddjurs og Samsø. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN (MÅL 1) I KOMMUNERNE I MIDTJYLLAND I Procent Procent Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Udviklingen er opgjort for december 2011 til september 2012 Langtidsledigheden Langtidsledigheden er faldet i de midtjyske kommuner det seneste år. Det er et positivt resultat lokalt og for regionen som helhed. Selvom udviklingen går den rigtige vej, er langtidsledigeheden en af de største udfordringer på arbejdsmarkedet. Derfor skal der være stadig og intensiv fokus på en indsats for at opretholde den positive udvikling på området. Det gælder ikke mindst de dagpengemodtagere, der i den kommende periode befinder sig i slutningen af dagpengeperioden. Den positive udvikling ses for bestemte fagområder i den private sektor og skal bl.a. ses i lyset af, at flere ekstraordinært store bygge- og anlægsprojekter i regionen især trækker på arbejdskraft inden for byggefagene. Samtidig ser udviklingen ud til at betyde, at der er kommet nye risikogrupper på langtidsledighedsområdet. For eksempel er det nu i højere grad kvinder fra den offentlige sektor frem for nyledige mænd fra industrien, som har forøget risiko for længerevarende ledighed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

22 Udviklingen i langtidsledighed I september 2012 er der godt langtidsledige i Midtjylland, heraf er hovedparten dagpengemodtagere (87%). FIGUR 2: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I MIDTJYLLAND FRA JAN TIL SEPT jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 I alt Dagpenge Kontanthjælp Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Udviklingen i Midjtylland viser: I det seneste år er antallet af ledige og langtidsledige faldet ca. 9%. Det er antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, der er faldet, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har ligget konstant på ca personer. Alle kommuner i Midtjylland har oplevet et fald i langtidsledigheden. Det er bl.a. et udtryk for den gradvise forbedring af konjunktursituationen, som ses på dele af det midtjyske arbejdsmarked. Langtidsledigheden varierer betydeligt på tværs af de midtjyske kommuner. Det illustreres bl.a. af en spredning fra 23% i Skive til 34% i Horsens. I Midtjylland som helhed er det 28% af alle ledige, der er langtidsledige. Resultater - en del langtidsledige får job Af de langtidsledige, som var omfattet af jobcentrets indsats i juni 2011, er der følgende resultater: 31% er i job ét år efter. Hovedparten af disse personer var dagpengemodtagere. 3% er under uddannelse. 47% er forsat ledige. Midtjylland har flere i job og færre på kont anthjælp sammenlignet med hele landet. 72% af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i 2011 er fortsat på kontanthjælp ét år efter. Til gengæld er en højere andel af kontanthjælpsmodtagerne aktuelt under uddannelse. Det kan skyldes, at gruppen er yngre end dagpengemodtagerne. FIGUR 3: AKTUEL FORSØRGELSE BLANDT PERSONER SOM VAR LANGTIDSLEDIGE I JUNI 2011 Personer DGP KTH I alt Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Aktuel forsørgelse er målt i juni Hele landet Uddannelse Job Anden selvforsørgelse Sygedagpenge Alderspension Førtidspension Anden ydelse Kontanthjælp Dagpenge BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

23 Kendetegn ved de langtidsledige Der er en række karakteristika i forhold til køn, herkomst, uddannelse og a-kasse, som kendetegner udviklingen i gruppen af langtidsledige. På køn, alder og herkomst opgjort for september 2012 viser udviklingen: I løbet af det senest år er langtidsledigheden faldet for mænd (-16%), mens den er uændret for kvinder. De langtidsledige mænd udgør dog fortsat et flertal (51%). Aldersmæssigt udgør de årige den største gruppe blandt de langtidsledige (28%), Men udviklingen for de årige i sammenligning med yngre aldersgrupper tyder på, at seniorerne p.t. finder beskæftigelse på lige fod med de yngre aldersgrupper. Ikke-vestlige borgere, der udgør en mindre del af de langtidsledige, har en stort set uændret udvikling i langtidsledigheden, medens den generelt er faldet. Og andelen af ledige med ikke vestlig baggrund, som er langtidsledige, er højere (35%) end for personer med anden baggrund (27%). På uddannelsesbaggrund opjort i august 2012 viser udviklingen: De faglærte og ufaglærte udgør de største uddannelsesgrupper med henholdsvis ca og langtidsledige i august 2012, men både antallet af faglærte og ufaglærte langtidsledige er faldet i løbet af det seneste år (hhv. -16,2% og -17%) Personer med videregående uddannelse udgør ikke så stor en gruppe af de langtidsledige, men risikoen for langtidsledighed for gruppen er høj særligt for de nyuddannelde. For personer med lang videregående uddannelse er ca. 40% af de knap 900 langtidsledige nyuddannede. Dagpengemodtagere udgør den største gruppe af de langtidsledige og udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at langtidsledigheden primært stiger blandt medlemmer af a-kasser, som dækker store grupper af offentligt ansatte. Langtidsledigheden falder i en række a- kasser, som dækker en stor gruppe af faglærte og ufaglærte. I det seneste år er udviklingen bl.a. kendetegnet ved: Flere a-kasser med mange medlemmer fra det offentlige har relativt lave langtidsledighedsprocenter, men oplever i øjeblikket en stigende ledighed bl.a. som følge af ressourcetilpasninger i den offentlige sektor. Det drejer sig fx om FOA (15%), BUPL (23%), SLA (9%). og Lærerne (46%). Flere a-kasser oplever aktuelt faldende langtidsledighed i Midtjylland. F.eks. har a-kasser som 3F (- 31%), Metalarbejderne (- 33%) og Byggefagene (- 25%) haft en faldende langtidsledighed i det seneste år. FIGUR 4: LANGTIDSLEDIGHEDSPROCENTEN I DE MIDTJYSKE A-KASSER OG UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I A-KASSERNE I DET SENESTE ÅR Andel af fuldtidsforsikrede (pct.) 3,5 3 2,5 Faglig Fælles (3F) Teknikernes A-Kasse A-kasse-Journalistik Magistrenes A-Kasse Kristelig A-Kasse 2 HK Fødevareforbundet Gns Frie Funktionærers 1,5 Det Faglige Hus AAK Funktionærernes og Metalarbejdernes servicefag Min A-kasse FOA ASE BUPL 1 Ingeniørernes SLA Business Danmarks FTF-A-kasse Lærernes A-kasse 0,5 Byggefagenes Dana CA A-Kasse El-Fagets Ledernes DSA Ændring det seneste år (pct.) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger Anm.:.Y-aksen viser antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i august 2012 i procent af antallet af forsikringsaktive. X-aksen viser udviklingen i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i perioden fra august 2011 til august BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

24 Langtidsledigheden og udviklingen i kommunerne Risiko for ledighed og langtidsledighed varierer mellem kommunerne: I nogle kommuner er der en relativ høj risiko for at blive ledig, men modsat er risikoen relativ lav for efterfølgende at blive langtidsledig i forhold til regionalt plan. Det er eks. i Skive, Struer, Norddjurs og Randers samt på Samsø I en række kommuner (Holstebro, Lemvig, Odder, Favrskov, Hedensted og Skanderborg) er der både relativ lav risiko for at blive ledig og relativ lav risiko for efterfølgende langtidsledighed I Ikast-Brande, Horsens og Aarhus er der både højere risiko for ledighed og for efterfølgende langtidsledighed. Variationen mellem kommunerne afspejler i et vist omfang forskellige strukturelle forhold, men samtidig understreger forskellene mellem kommunerne også, at faglig og geografisk mobilitet er et vigtigt redskab i indsatsen mod langtidsledighed. FIGUR 5: RISIKO FOR LEDIGHED OG EFTEFØLGENDE LANGTIDSLEDIGHED I DE MIDTJYSKE KOMMUNER 13 Nyledige i pct. af arbejdsstyrken Samsø Skive Lemvig Struer Norddjurs Holstebro Silkeborg Ikast-Brande Randers Horsens Gns. Århus Syddjurs Hedensted Odder Favrskov Skanderborg Viborg Herning Ringkøbing-Skjern Antal nyledige, der bliver langtidsledige Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser andelen af arbejdsstyrken, der er blevet ramt af nyledighed i perioden 3kv2011 til 2kv2012. En nyledige er en person, som påbegynder dagpenge eller jobklar kontanthjælp, efter en periode på mindst 13 uger uden ledighed. X-aksen viser andelen af de nyledige, som i løbet af det efterfølgende år er blevet langtidsledige. Jobcentrenes indsats En intensiv og målrettet indsats både aktivering og samtaler - er en væsentlig forudsætning for at afhjælpe langtidsledighed. I de midtjyske kommuner er der stor forskel på, hvor intensiv en indsats de langtidsledige har modtaget i For eksempel er aktiveringsgraden næsten dobbelt så stor i Hedensted (67%) som i Struer (36%). For at opnå bedre resultater for gruppen af langtidsledige er fokus på vejledning med henblik på en aktiv jobsøgning og faglig og geografisk mobilitet centralt i indsatsen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

25 FIGUR 6: SAMTALEINTENSITET OG AKTIVERINGSGRAD FOR LANGTIDSLEDIGE I 2012 Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Tallene er opgjort for det seneste halve år De midtjyske kommuner har anvendt aktivering og samtale i forhold til de langtidsledige i følgende omfang i 2012: En gruppe kommuner har både høj samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad over 54% og mindst 1,7 samtaler pr. kvartal. Det gælder Hedensted, Horsens, Skive og Skanderborg. En anden gruppe kommuner har både lav samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad under 45% og højest 1,3 samtale pr. kvartal. Det er Syddjurs, Silkeborg, Viborg, Odder og Aarhus. De fleste af de øvrige kommuner har en lavere samtaleintensitet og højere aktiveringsgrad i forhold til gennemsnittet, og enkelte har højere samtaleintensitet og lavere aktiveringsgrad. Det sidste gælder Randers og Struer Kommuner. Særligt fokus på de udfaldstruede langtidsledige, akutjob og akutpakke Afkortningen af dagpengeperioden betyder, at dagpengemodtagere fremadrettet maksimalt kan modtage dagpenge i to år. Det betyder, at fra januar 2013 og løbende i de kommmende måneder fremover vil der være flere, der står til at miste dagpengeretten. Siden september 2012 har jobcentre og a-kasser sammen løftet den såkaldte akutpakkeindsats, der retter sig mod at hjælpe forsikrede ledige, der risikerer at opbruge deres ret til dagpenge i perioden frem til 3. juni 2013, tilbage i job. Med finanslovsaftalen for 2013 er der nye initiativer som supplement til akutpakkerne og akutjob, som er målrettet gruppen af ledige, som står til at miste dagpengeretten i det nye år. Det drejer sig om aftalen om, at ledige, hvis dagpengeperiode er opbrugt i første halvår 2013, har ret til at påbegynde en uddannelse eller opkvalificering ved dagpengeperiodens udløb. I 2012 er der i Midtjylland udsendt breve til dagpengemodtagere, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet inden sommeren Det svarer til godt 20% af det samlede antal dagpengemodtagere i 3. kvartal Selvom en del af gruppen selv finder job også op til udløb af dagpengeretten, er der behov for en særlig indsats for at undgå udfald. De udfaldstruede dagpengemodtagere er karakteriseret ved, at: 38% af målgruppen er over 50 år. Over halvdelen er medlem af 3 a-kasser. Medlemmer af 3F udgør 31%, af KRIFA 13% og af HK 11% af målgruppen. 11% er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

26 Resultater af indsatsen for de udfaldstruede For de personer, der risikerer at miste dagpengeretten i 1. halvår 2013, viser indsatsen ved udgangen af året, at 80,5% har haft kontakt til jobcentret efter modtagelse af brev. Alle, der har været aktuelt omfattet, er blevet kontaktet. 33,5% har en personlig jobformidler i et af jobcentrene i Midtjylland. Der er stor forskel mellem jobcentrene - fra 15% i Herning til 70% i Skive. Indsatsen i alle jobcentre er karakteriseret ved at være håndholdt, virksomhedsrettet og jobfokuseret. Enkelte jobcentre entrerer med andre aktører om hele eller dele af indsatsen. 26,5% er blevet afmeldt og er aktuelt ikke omfattet af indsatsen. Ca. halvdelen af de ledige deltog i en aktiv beskæftigelsesindsats, da de blev omfattet af akutpakken akutjob er oprettet heraf 17% i den private sektor Om indsatsen Jobcentrene har i stort omfang brugt ekstramidlerne til at udvide den virksomhedsvendte kontakt, og sammenholdt med den personlige jobformidler har det været muligt at tilrettelægge en mere individuel indsats med større udslusningseffekt. Det er vurderingen, at de ledige, der tager imod den ekstra hjælp, oplever den positivt og interesseret gør brug af den. Virksomhedskontakten er blevet understøttet af den centrale phonerkampagne, Luk op for nye jobmuligheder. Initiativet er rettet mod private virksomheder i de 10 kommuner i Midtjylland, som så muligheden for via kampagnen at udvide virksomhedskontakten og jobmulighederne for de udfaldstruede ekstraordinære virksomhedsbesøg forventes at være gennemført som opfølgning på de telefoniske henvendelser. Det er beskæftigelsesregionens vurdering, at alle jobcentre og a-kasser meget hurtigt fik etableret et fungerende jobberedskab, som er det centrale omdrejningspunkt i indsatsen, ligesom alle kommunikationsgange meget hurtigt kom på plads. Jobcentre og a-kasser har i perioden etableret et tættere og mere positivt samarbejde for mest effektive måde at understøtte jobmulighederne for de udfaldstruede. Regional implementering og understøtning af akut-indsatsen For at understøtte en hurtig og effektiv implementering af indsatsen gennemførte beskæftigelsesregionen i umiddelbar forlængelse af aftalens indgåelse en række planlægningsmøder med de 19 jobcentre og med en række udvalgte a-kasser, og der blevet etableret: Telefonisk hotline for både jobcentre og a-kasser. Hjemmeside med fakta-ark om initiativet, orientering om indsatsens hovedpunkter, spørgsmål/svar om akutpakken, oversigt over centrale kontaktpersoner på jobcentrene og i a-kasserne m.v.. Kampagnemateriale om jobrotation for at understøtte en enkel og ubureaukratisk tilgang for private virksomheder. For at understøtte, at akutpakke-indsatsen bygger på et bredt samarbejde, har BR siden opstarten i efteråret afviklet en række forskellige dialogmøder med bl.a.: DI s regionsformænd og LO s konsulenter VEU-centrene i regionen og Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Rådets møde med de lokale beskæftigelsesråd i Midtjylland blev fremrykket og afholdt med akutpakke-indsatsen som et særligt tema. Rådet og beskæftigelsesregionen har i december gennemført 3 virksomhedsbesøg, og flere vil blive afviklet i foråret Med henblik på at understøtte den løbende akutpakke-indsats har beskæftigelsesregionen desuden taget følgende initiativer: Løbende opfølgning på indsatsen på dialogmøder med jobcentre og a-kasser efter behov. Videreformidling af erfaringer og best practice om indsatsens tilrettelæggelse. Sparring og vejledning med henblik på at udvikle og styrke indsatsen. Videreformidling af ny viden om jobåbninger og kompetenceudviklingsbehov. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

27 Løbende opfølgning på indsatsens resultater på hjemmeside. Journalistisk bistand m.v. til at formulere og offentliggøre gode historier om akutpakkeindsatsen. At sætte fokus på indsatsen beskæftigelsesregionens eget nyhedsblad Tendens. Ministerens mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Mål 2: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt Mål i december Resultat september Det regionale mål for Midtjylland er, at tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse ikke må overstige i hele året Fra september 2011 til september 2012 er personer overgået til permanent offentlig forsørgelse. Det ligger således lidt under målet på personer for Det vurderes, at det regionale mål for 2012 (måles december 2012) vil blive nået. Tilgang til permanent offentlig forsørgelse i 2012 Udviklingen i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse viser: Tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser i 2012 er reduceret betydeligt. Faldet i det seneste års tilgang er mere end dobbelt så stort fra 2011 til 2012 (-15%) sammenlignet med udviklingen året før (-6%). Det samlede antal af permanent offentlig forsørgede udgør nu ca personer dvs. 9,6% af de årige i Midtjylland. Ca. 2/3-dele af regionens kommuner har haft en nedgang i tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. Faldet i tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse (-17 %) har været lidt større end faldet i tilgangen til førtidspension (-14%). Det er kvinderne, som i forvejen udgør en større andel af tilgangen til de permanente ordninger, som nu i mindre omfang tilgår permanente ordninger (-17 %). Det betydelige fald i tilgangen skal ses i lyset af, at kommunerne har haft kontinuerligt fokus på en forebyggende indsats over for personer med risiko for førtidspension. Det skyldes bl.a., at de permanente forsørgelsesordninger har været en del af ministermålene siden Fokusområder for indsatsen i 2013 Selvom størstedelen af kommunerne har oplevet et fald i tilgangen fra 2011 til 2012, er der fortsat en række udfordringer for indsatsen på området: Et væsentligt fokusområde bliver, at kommunerne skal implementere den nye reform om førtidspension og fleksjob. Reformen stiller krav til hvem, der kan få førtidspension, og til kommunernes organisering af indsatsen. Den nuværende udvikling med faldende tilgang er et positivt resultat, men udfordringen om at tilbyde en indsats, som flytter målgrupperne ud af offentlig forsørgelse og ikke kun væk fra eks. førtidspension er fortsat stor. Det betyder, at kommunerne skal arbejde videre med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats med inddragelse af borgeren som en del af den forebyggende indsats. Den virksomhedsrettede indsats er en stor del af løsningen i forhold til at begrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. Derfor er udviklingen af samarbejdet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

28 med virksomhederne og brugen af mentorordningen vigtig for at inkludere flere borgere på arbejdsmarkedet, som i dag er i risiko for at overgå til førtidspension. Om tilgangen til permanente forsørgelsesordninger Tilgangen til permanente forsørgelsesordninger er i 2012 faldet i størstedelen af de midtjyske kommuner. Udviklingen i det seneste år er kendetegnet ved: I 13 kommuner er tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger faldet. I 7 af disse kommuner har faldet været på mere end 10% i forhold til sidste år. Det gælder for Randers, Aarhus, Syddjurs, Holstebro, Silkeborg, Norddjurs og Ringkøbing-Skjern. I 6 kommuner er tilgangen enten steget eller forblevet på samme niveau som sidste år. Det drejer sig om Samsø, Odder, Ikast-Brande, Skive, Herning og Struer Kommuner FIGUR 7: UDVIKLINGEN I TILGANGEN TIL PERMANENTE FORSØRGELSESORDNINGER (MÅL 2) I KOMMU- NERNE I MIDTJYLLAND I 2012 Procent Procent Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Udviklingen er opgjort for december 2011 til september 2012 Tværfaglig indsats for midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere Brug for alle I initiativet Brug for alle er der iværksat en særlig indsats til de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere netop en målgruppe med stor risiko for at overgå til førtidspenion. Målgruppen i initiativet er kontanthjælpsmodtagere, som af den kommunale sagsbehandler 1. april 2012 er placeret i matchgruppe 3. Dvs. de er vurderet til at være ude af stand til at deltage i en aktiv beskæftigelsesrettet indsats og er henvist til passiv offentlig forsørgelse. Med initiativet vil man via tæt borgerinddragelse og tværfagligt kommunalt samarbejde vurdere muligheden og evt. tage konkrete initiativer for at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Indsatsen består af 3 hovedelementer: Indledende samtaleforløb mellem sagsbehandler og borger. Fokus her er, at borgeren formulerer sit ønske til job eller uddannelse, og muligheder og begrænsninger af helbredsmæssig, social eller anden karakter formuleres. Møde med et tværfagligt team, der kommer med anbefalinger til indsatser, der understøtter borgeren i at nå målet. Det tværfaglige team består af professionelle fagpersoner, som bidrager med ekspertise fra hvert deres fagområde (beskæftigelse, social/ sundhed, viden om fysiske/psykiske lidelser og kendskab til kommunale/ regionale tilbud, evt. familieafdeling, og for de unge: UU-vejledere). Individuel indsatsplan, som peger frem mod job eller uddannelse. Planen giver borgeren overblik over samtlige aktuelle og planlagte aktiviteter, der kan føre frem mod målet. Baggrunden for initiativet er, at matchgruppe 3 generelt er steget betydeligt gennem de seneste år. En stor del har ikke et mål i form af job eller uddannelse. Mange af borgerne er syge og har i længere perioder ikke fået beskæftigelsesrettede aktiviteter og derfor i risiko for at glide over i en identitet som permanent uarbejdsdygtig. En stor del risikerer at overgå til førtidspension. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

29 For at imødegå dette blev initiativet Brug for alle iværksat i august Indsatsen løber til august Der er afsat 115 mio. kr. til initiativet på landsplan. Status for projektet I løbet af august-oktober 2012 har de 18 midtjyske jobcentre, som deltager i Brug for alle, gennemført en heldags workshop afholdt af beskæftigelsesregionen med firmaet, DISCUS som facilitator. Deltagerne har været ledere og medarbejdere fra kommunens relevante forvaltninger. På workshoppene har man bl.a. arbejdet med mål og strategi for indsatsen, udformning af skabeloner for indsatsplanen og med at få skabt overblik over, hvilke tilbud og muligheder der findes lokalt og regionalt inden for beskæftigelsessystemet, på de sociale områder og indenfor sundhedssystemet. Det generelle fokus på workshoppen har været planlægning af borgerinddragelse og det tværfaglige samarbejde. Bruttomålgruppen i Midtjylland består af personer. Resultaterne af indsatsen er: 63% har modtaget den 1. samtale 12% har holdt møde med det tværfaglige team 28% har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud enten tidligere eller under projektet 8% er ikke længere på offentlig forsørgelse Beskæftigelsesregionen vurderer på baggrund af dialogen med kommunerne, at initiativet er med til at bringe flere i målgruppen tættere på arbejdsmarkedet. Der er entydige meldinger om, at netop det særlige fokus på borgerens eget perspektiv og aktive inddragelse samtidigt med et tværfagligt samarbejde åbner nye veje for flere i målgruppen. En sidegevinst ved projektet er, at kommunerne har haft mulighed for organisatorisk m.v. at øve sig på førtidspensions- og fleksjobreformen med virkning 1. januar Også den bygger på borgermedvirken og tværfagligt kommunalt samarbejde. Flere kommuner har i forbindelse med Brug for alle søgt at udbygge og systematisere samarbejdet med praktiserende læger og det regionale sundhedssystem. I reformen bliver dette langt mere formaliseret. Beskæftigelsesregionen følger løbende fremdriften i projektet via dialog og via hjemmesiden, hvor initiativets fremdrift i den enkelte kommune, på regionalt og på landsplan kan følges: Ministerens mål 3: Unge skal i uddannelse eller job Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Mål i december Resultat september Det regionale mål for Midtjylland er, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i december 2012 ikke må overstige personer. Ved udgangen af september 2012 er der unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland. Det vurderes ikke realistisk, at det regionale mål vil blive nået. Unge på offentlig forsørgelse Udviklingen i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Midtjylland viser: Antallet af unge på dagpenge og kontanthjælp er steget med knap 7% i løbet af det seneste år (fuldtidspersoner) mellem 16 og 29 år er på dagpenge og kontanthjælp Ca. 2/3- dele af de unge dagpengemodtagere er over 25 år (ca ) Ca. 2/3-dele af de unge kontanthjælpsmodtagere er under 25 år (ca ) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

30 Der har været et fald i antallet af unge sygedagpengemodtagere og revalidender (-26% og -11%). Samlet set udgør antallet af unge i offentlig forsørgelse 16,1% af det samlede antal offentligt forsørgede i Midtjylland og 10,4% af de årige. Der er flere forklaringer på, at antallet af unge på offentlig forsørgelse udvikler sig mindre positivt, når der er krise på arbejdsmarkedet. De unge har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end ældre. De har typisk mindre uddannelse og færre års erfaring på arbejdsmarkedet. Fokusområder for indsatsen 2013 Kurven for udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse er ikke knækket. Og ungegruppen spænder fra mere ressourcestærke unge med uddannelse til svagere unge med personlige eller sociale problemer Det er derfor afgørende at have fokus på: Øget virksomhedskontakt, så flere unge med uddannelse kommer i ordinært job, løntilskud, jobrotation og traineeforløb. Mere målrettet brug af virksomhedssamarbejdet til at skaffe unge praktikforløb, løntilskud og i jobrotation, så flere unge opnår afklaring, forberedelse og forventningsafstemning i forhold til fremtidige job- og uddannelsesmuligheder. Det understøtter chancerne for, at de unge gennemfører den valgte uddannelse og for at opnå ordinær ansættelse og fastholdelse, når de unge kommer i job. Ungeindsatsen i kommunerne favner forskellige grupper. Derfor skal indsatsen tilrettelægges differentieret og være målrettet de særlige ressourcer, adfærdsmønstre og barrierer hos ungegrupperne. Det kræver tværfagligt samarbejde, som ud over jobcentret omfatter Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutioner. Bremse de helt unges tilgang til kontanthjælpssystemet. Jobcentrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning skal samarbejde om en forebyggende indsats for de 15 til 17- årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at overgå til kontanthjælp, når de fylder 18 år. En tidlig, aktiv indsats for de 18 til 19-årige, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Øget anvendelse af uddannelsespålægget til de unge, som ikke selv planlægger at påbegynde en uddannelse. Forebygge de unges frafald fra uddannelserne i et tæt samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutionerne. Tidlig, hyppig og aktiv kontakt med unge, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse med fokus på job og de mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

31 Om offentligt forsørgede unge i jobcentrene i Midtjylland Antallet af offentligt forsørgede unge under 30 år er i 2012 faldet i næsten alle de midtjyske kommuner. FIGUR 8: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF UNGE I OFFENTLIG FORSØRGELSE (MÅL 3) I KOMMUNERNE I MIDTJYLLAND I 2012 Procent Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Udviklingen er opgjort for december 2011 til september 2012 Udviklingen i de enkelte kommuner er kendetegnet ved følgende: I 8 kommuner er antallet af offentligt forsørgede unge faldet med 0-5%. Det gælder Horsens, Lemvig, Favrskov, Randers, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Struer og Viborg. I 7 kommuner er antallet af unge på offentlig forsørgelse faldet med 6-10%. Det drejer sig om Herning, Silkeborg, Syddjurs, Hedensted, Norddjurs, Skive og Ikast-Brande Kommuner. På Samsø er faldet 24 pct. I 3 kommuner - Aarhus, Odder og Holstebro - er antallet af unge steget i Ministerens mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Mål 4: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Mål i december Resultat september Det regionale mål for Midtjylland er, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i december 2012 ikke må overstige personer. Ved udgangen af september 2012 er der offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i Midtjylland. Det vurderes, at det regionale mål ikke vil blive opnået. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentligt forsørgelse Ved udgangen af september 2012 er der næsten offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i regionen. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i Midtjylland viser: Antallet er steget i løbet af 2012 (2%). 12,3% af det samlede antal offentligt forsørgede er ikke vestlige indvandrere og efterkommere 36% af de årige med ikke vestlige baggrund er på offentlig forsørgelse 40% af de offentlig forsørgede med ikke-vestlig baggrund er på førtidspension Gruppen udgør ca. 10% af befolkningen mellem år, men 21% af tilgangen til førtidspension det seneste år BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

32 Fokusområder for indsatsen i 2013 På baggrund af de opnåede resultater i 2012 er der følgende fokusområde for indsatsen: Selvom tilgangen til førtidspension generelt er faldet, stiger tilgangen for indvandrere og efterkommere. Gruppen med ikke-vestlig baggrund vil derfor også være et fokusområde i forbindelse med jobcentrenes arbejde med den nye reform på førtidspensionsområdet. Tæt kontakt med virksomhederne omkring udplacering og opkvalificering på virksomhederne herunder etablering af virksomhedscentre, brug af mentorordningen, etablering af praktikpladser, voksenlærlingeaftaler og samarbejde for at nedbryde barrierer Individuel, aktiv og hyppig kontakt med fokus på job og de mange jobåbninger, der er på arbejdsmarkedet Om offentligt forsørgede med ikke-vestlig baggrund i jobcentrene i Midtjylland Antallet af offentligt forsørgede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i 2012 steget i størstedelen af kommunerne i Midtjylland. FIGUR 9: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF PERSONER MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND (MÅL 4) I KOMMUNER- NE I MIDTJYLLAND I 2012 Procent Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Udviklingen er opgjort for december 2011 til september 2012 Udviklingen i de enkelte kommuner er kendetegnet ved følgende: I 13 kommuner er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse steget. I 3 kommuner - Lemvig, Samsø og Favrskov - er antallet steget mindst 10%. I de øvrige 10 kommuner er antallet steget med 1-9 pct. Det drejer sig om Syddjurs, Randers, Norddjurs, Hedensted, Herning, Horsens, Silkeborg, Struer, Viborg og Aarhus Kommuner. I 6 kommuner: Ikast-Brande, Skive, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Odder er antallet af offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere faldet. Faldet har været fra -1 til -3%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

33 STATUS PÅ INDSATSEN FOR MÅLGRUPPERNE Generelt er udviklingen i aktiveringsindsatsen i 2012 i Midtjylland kendetegnet ved: Aktiveringsgraden er faldet for både dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Gruppen af dagpengemodtagere og kontanthjælp er næsten lige store Den virksomhedsrettede indsats er ikke faldet i samme omfang som aktiveringen generelt. Det viser, at kommunerne prioriterer og fortsætter udviklingen af virksomhedsindsatsen som et vigtigt element i den beskæftigelsesrettede indsats. Kontanthjælpsmodtagerne har i 2012 fået det første aktiveringstilbud lidt senere end i Det afspejler bl.a. lempelsen i reglerne om minimumsaktivering, som trådte i kraft i begyndelsen af året. Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtager har samtaler hyppigere i Det kan være udtryk for et øget fokus på progression i indsatsen. Initiativet Brug for alle, som er sat i gang i løbet af 2012, er netop målrettet de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere og kan understøtte en sådan indsats. Om dagpengemodtagerne Gruppen af dagpengemodtagere er den største forsørgelsesgruppe og udgør i august 2012 ca fuldtidspersoner svarende til 3,1% af de årige i Midtjylland. Udviklingen i antallet af dagpengemodtagere i Midtjylland viser: Antallet af dagpengemodtagere har stort set ikke ændret sig i forhold til samme tidspunkt sidste år. Ca. hver tredje modtager af midlertidig offentlig forsørgelse er dagpengemodtager. I august 2012 er der i forhold til samme tidspunkt året før nye dagpengepersoner i Midtjylland (og stort set samme antal har forladt dagpengesystemet). Mere end halvdelen af de kommer direkte fra job (57 %). Derudover kommer en gruppe fra hhv. uddannelse (17%), sygedagpenge (10%) og barsel mv. (14%). Resultater for indsatsen i 2012 Af de dagpengemodtagere, som var omfattet af jobcentrenes indsats i august 2011, er der følgende resultater i august 2012: 44% er kommet i job eller uddannelse. 36% modtager fortsat dagpenge og risikerer således en mere fastlåst ledighedssituation fremover. Blandt disse dagpengemodtagere er en del omfattet af akutpakken og i målgruppen for akutjob. 20% er enten overgået til andre offentlige forsørgelsesydelser, barsel eller har uoplyst forsørgelsesgrundlag. Fokusområder for indsatsen i 2013 På baggrund af de opnåede resultater i 2012 er der følgende fokusområder for indsatsen: En større gruppe af de nye dagpengemodtagere kommer ikke direkte fra arbejdsmarkedet. Fokus skal derfor være på en indsats, der understøtter en direkte overgang fra afsluttet uddannelse til job. Fokus på at bringe sygemeldte tilbage i deres gamle job. Fokus på en tidlig indsats for ledige med risiko for langtidsledighed herunder arbejde videre med erfaringer, indsatser og redskaber fra akutpakkeinitiativerne bl.a. formidling til job, opkvalificering, jobrotation og en mere håndholdt indsats for de længerevarende ledige. Øget virksomhedskontakt ift. synliggøre ledige job og kvalifikationsbehov. Jobcentrenes indsats Aktiveringsgraden er faldet i løbet af 2012 (-2%-point). Udviklingen i aktiveringsgraden varierer meget på tværs af kommuner. Hedensted og Viborg hører til de kommuner, som har reduceret aktiveringsomfanget kraftigst (-13 og - 7%-point), mens Samsø, Ringkøbing-Skjern og Skive har øget aktiveringen fra 2011 til 2012 (mellem 3 og 7%-point). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

34 Faldet i aktiveringsgraden er stort set ikke sket på bekostning af den virksomhedsrettede indsats. I gennemsnit afholdes der 1,6 samtaler pr. kvartal, og tidspunktet for første samtale er efter godt 6 uger. Det er på niveau med sidste år. En række kommuner, som allerede har en høj samtaleintensitet, har øget intensiteten yderligere i løbet af det seneste år. Det drejer sig om Skive, Skanderborg og Randers. Det omvendte gør sig gældende for Odder og Favrskov, som i gennemsnit har lavere samtaleintensitet. Dagpenge 3kv2010-2kv2011 3kv2011-2kv2012 Ændring Aktiveringsgrad 33,6% 31,3% -2,3 Antal aktiverede Andel i vejledning og opkvalificering 41,0% 36,8% -4,2 Andel virksomhedsrettet aktivering 56,2% 61,0% 4,7 Første aktiveringstidspunkt (uger) 12,24 12,98 0,74 Antal jobsamtaler Samtaleintensitet (uger pr. kvartal) 1,67 1,58-0,09 Første samtale (uger) 6,40 6,25-0,15 Kilde: DREAM, jobindsats.dk og egne beregninger Anm:Aktiveringsgraden er beregnet på baggrund af antallet af fuldtidsaktiverede og antallet af fuldtidspersoner. Ændringer i andele er opgjort i procentpoint. På grund af afrunding kan ændringerne mellem årene afvige fra de viste totaler Om kontanthjælpsmodtagerne I august 2012 er der godt fuldtidspersoner på kontanthjælp i Midtjylland. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere viser: I løbet af det seneste år er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Midtjylland steget med 5%. Antallet af kontanthjælpsmodtagere udgør 3,1% af de årige. Stigningen skyldes stort set en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 (11%). Kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 3 er steget med ½% eller mindre i løbet af det sidste år. Tilgangen til de tre matchgrupper viser, at jo lavere match (laveste match er 3), jo større er chancen for, at tilgangen til matchgruppen er andre kontanthjælpsmodtagere. Omvendt gælder det, at jo højere matchgruppe, jo større en andel kommer direkte fra uddannelse eller job: o 55% af nye jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) kommer fra uddannelse eller job, og 11% kommer fra kontanthjælp i en lavere matchgruppe. Den sidste tredjedel kommer fra andre ydelser (8%)/uoplyst forsørgelse (26%). o 20% af nye indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) kommer fra uddannelse eller job, 24% kommer fra match 3 og 13% fra match 1. Den sidste del kommer fra andre ydelser (13%)/uoplyst forsørgelse (30%). o 10% af nye midlertidig passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) kommer fra uddannelse/job, og 61% kommer fra matchgrupperne 1 og 2. Den sidste del kommer fra andre ydelser (13%)/uoplyst forsørgelse (16%). Resultater for indsatsen i 2012 Af de personer, som var omfattet af jobcentrenes indsats i august 2011, er der følgende resultater i august 2012: Blandt de jobklare er 36% kommet i job eller uddannelse, mens ca. 51% også et år efter modtager kontanthjælp heraf er ca. hver tredje nedmatchet. Blandt de indsatsklare er 11% kommet i job eller uddannelse, mens 75% også et år efter modtager kontanthjælp få som jobklare. Blandt de midlertidig passive er 3% kommet i job eller uddannelse, mens 75% også modtager kontanthjælp et år efter ca. hver tredje er blevet matchet op. 15 pct. af gruppen er tilkendt førtidspension. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

35 Fokusområder for indsatsen i 2013 På baggrund af de opnåede resultater i 2012 er der følgende fokusområde for indsatsen: Progression i indsatsen. De fleste nye kontanthjælpsmodtagere, som kommer fra uddannelse og job starter i match 1 eller måske 2, men herefter er der større risiko for at bevæge sig nedad i matchgrupperne frem for op. Det er helt centralt at sikre, at gruppen af ikke-job-klare kontanthjælpsmodtagere bringes tættere på arbejdsmarkedet, så den enkelte ledige ikke marginaliseres, og så virksomhederne også i fremtiden kan få den arbejdskraft, de har brug for. Øget virksomhedskontakt. Fokus på at etablere partnerskabsaftaler med virksomhederne omkring udplacering og opkvalificering på virksomhederne herunder etablering af virksomhedscentre og brug af mentorordningen. Jobcentrenes indsats Opgørelse af de personer, som var omfattet af jobcentrenes indsats i august 2011, viser følgende resultater i august på tværs af kommunerne i Midtjylland: Størstedelen af målgruppen modtager fortsat kontanthjælp i samme matchgruppe. Det varierer fra 43-65% i kommunerne. De ledige matches oftere ned end op. Kun i Struer, Norddjurs, Skive og Randers er det oftere sket, at kontanthjælpsmodtagere er blevet matchet op end ned. Forskellene på, i hvilken grad kontanthjælpsmodtagernes matchgruppe ændrer sig på tværs af de midtjyske kommuner, skyldes både forskelle i målgruppen, i indsatsen og i de kriterier, borgernes matchgruppe fastlægges efter i kommunerne. I forhold til 2011 igangsættes den første aktivering for kontanthjælpsmodtagere nu i gennemsnit efter godt 8 uger i stedet for efter godt 5 uger. Aktiveringsgraden er faldet i løbet af 2012 med ca. 8%-point for de jobklare og 3%-point for de indsatsklare. Andelen af virksomhedsrettet aktivering er steget fra 2011 til Den virksomhedsrettede indsats er dermed blevet den vigtigste indsatsform for de jobklare kontanthjælpsmodtagere i Samtaleintensiteten for kontanthjælpsmodtagerne er på næsten samme niveau i år som sidste år for match 1 og 2, mens der har været en stigning for match 3 (0,3 flere samtaler pr. kvartal). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

36 Kontanthjælp samlet 3kv2010-2kv2011 3kv2011-2kv2012 Ændring Første aktiveringstidspunkt (uger) 5,32 8,37 3,05 Første samtale (uger) 3,80 3,92 0,12 Kilde: DREAM, jobindsats.dk og egne beregninger Kontanthjælp match 1 3kv2010-2kv2011 3kv2011-2kv2012 Ændring Aktiveringsgrad 50,6% 42,8% -7,8 Antal aktiverede Andel i vejledning og opkvalificering 52,8% 45,8% -7,0 Andel virksomhedsrettet aktivering 43,4% 51,2% 7,8 Antal jobsamtaler Samtaleintensitet (uger pr. kvartal) 1,61 1,68 0,07 Kontanthjælp match 2 Aktiveringsgrad 36,9% 33,9% -3,0 Antal aktiverede Andel i vejledning og opkvalificering 70,3% 62,9% -7,3 Andel virksomhedsrettet aktivering 29,5% 36,8% 7,3 Antal jobsamtaler Samtaleintensitet (uger pr. kvartal) 1,35 1,37 0,02 Kontanthjælp match 3 Antal jobsamtaler Samtaleintensitet (uger pr. kvartal) 0,84 1,10 0,26 Kilde: DREAM, jobindsats.dk og egne beregninger Anm: Aktiveringsgraden er beregnet på baggrund af antallet af fuldtidsaktiverede og antallet af fuldtidspersoner. Ændringer i andele er opgjort i procentpoint. På grund af afrunding kan ændringerne mellem årene afvige fra de viste totaler Om sygedagpengemodtagerne I august 2012 er der ca fuldtidspersoner på sygedagpenge. Dermed udgør sygedagpengemodtagerne 2,2 pct. af de årige. Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere viser: Antallet af sygedagpengemodtagere i Midtjylland er faldet svagt i forhold til samme tidspunkt året før. Hver fjerde midlertidigt offentligt forsørget i Midtjylland er sygedagpengemodtager. I løbet af det seneste år er de nye sygedagpengemodtagere primært kommet fra job (61%) og a-dagpenge (21%). 12% er fra barsel mv. (herunder selvstændige). De sidste 6% kommer fra uddannelse, fleksjob og revalidering. Resultater for 2012 Der er nået følgende resultater i 2012 for de personer, som var omfattet af jobcentrenes indsats i 2011: 33% er i job eller i uddannelse (august 2012). Det vil sige, at hver tredje, der var sygedagpengemodtager i august 2011, er tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse ét år efter. 27 % modtager fortsat sygedagpenge, 16% modtager andre midlertidige offentlige forsørgelsesydelser, mens 12% er i permanente forsørgelsesordninger et år senere. Fokusområder for indsatsen i 2013 Længerevarende perioder på sygedagpenge øger risikoen for marginalisering og for permanent at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. På baggrund af de opnåede resultater for 2012 er der følgende fokusområde for indsatsen: Fortsat behov for at fokusere på mulighederne for at skabe en tilknytningen til arbejdsmarkedet for gruppen af sygemeldte. En del af løsningen kan eks. være virksomhedspraktik eller en kortere periode i støttet beskæftigelse. Samarbejde med virksomhederne og den sygemeldte om hel eller delvis tilbagevenden. Fokus på overgangen mellem forsørgelsestyper - ikke mindst overgangen fra og til a- dagpenge. Jobcentrenes indsats Antallet af personer i aktivering er mindsket det seneste år. Aktiveringsgraden er faldet med 2%-point i løbet af det seneste år. Andelen af virksomhedsrettet aktivering er øget betydeligt (12%-point.). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

37 Sygedagpenge 3kv2010-2kv2011 3kv2011-2kv2012 Ændring Aktiveringsgrad 10,6% 9,0% -1,6 Antal aktiverede Andel i vejledning og opkvalificering 58,9% 47,3% -11,6 Andel virksomhedsrettet aktivering 41,1% 52,9% 11,9 Kilde: DREAM, jobindsats.dk og egne beregninger Anm: Aktiveringsgraden er beregnet på baggrund af antallet af fuldtidsaktiverede og antallet af fuldtidspersoner. Antal aktiverede er opgjort som antal personer. Ændringer i andele er opgjort i procentpoint. På grund af afrunding kan ændringerne mellem årene afvige fra de viste totaler SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE Samspillet med virksomheder er alfa og omega i alle facetter af indsatsen i jobcentrene og både i forhold til udbuds- og efterspørgselssiden. I løbet af 2012 er der kommet øget fokus på behovet for at styrke indsatsen i forhold til efterspørgselssiden ikke mindst i forhold til at dyrke og udvikle kontakten til virksomhederne. En udvikling der fortsat skal være i fokus fremadrettet - gennem løbende dialog, opsøgende arbejde og samarbejde med virksomhederne. Udplacering i virksomhederne er steget over en årrække I de senere år har samarbejdet med virksomhederne spillet en stadig stigende rolle specielt i forhold til virksomhedsrettede tilbud i aktiveringen af ledige. Denne tendens kan aflæses i udviklingen i antallet af udplacerede ledige i virksomhedsrettet aktivering. Antallet af ledige i virksomhedsrettet aktivering udgør i august 2012 ca fuldtidspersoner. Siden 2010 er antallet af ledige i Midtjylland, der udplaceres i virksomheder, steget - særligt brugen af virksomhedspraktik. I 2012 falder niveauet dog lidt, hvilket kan skyldes lempelsen af minimumskravene til aktiveringsomfanget for kontanthjælps- og dagpengemodtagere, som trådte i kraft i starten af året. FIGUR 10: ANTALLET AF DELTAGERE I VIRKSOMHEDSRETTET AKTIVERING FRA JAN TIL AUG Personer Løntilskud privat Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik privat Virksomhedspraktik offentligt 0 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Jobcentrenes målgrupper er opgjort som alle berørt af offentlig forsørgelse. Personer der er berørt af førtidspension og fleksjob er ikke medtaget Jobcentrene arbejder i forskellig grad sammen med virksomhederne Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne samarbejder med de lokale virksomheder. Men der er en klar tendens til, at jo flere virksomheder, der indgår i samarbejdet, i jo højere grad udplaceres ledige på virksomhederne. Sammenhængen mellem graden af virksomhedssamarbejdet og udplaceringsgraden dvs. andelen af kontanthjælps- og dagpengemodtagere i virksomhedspraktik eller løntilskud af de fuldtidsaktiverede - i kommunerne viser følgende: En gruppe af kommuner har en højere grad af virksomhedssamarbejde, og en forholdsmæssigt højere udplaceringsgrad. Det gælder især Skive, Struer, Randers og Holstebro. En anden gruppe af kommuner har både haft en forholdsvist lavere grad af virksomhedssamarbejde, og en lavere udplaceringsgrad. Det er særligt Silkeborg, Lemvig, Favrskov, Aarhus og Odder. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

38 FIGUR 11: GRADEN AF VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE OG GRADEN AF UDPLACERING I KOMMUNERNE I Skive Udplaceringsgrad Skanderborg Hedensted Holstebro Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Syddjurs Viborg Norddjurs Lemvig Gns Odder Herning Favrskov Aarhus Horsens Randers Struer Silkeborg Pct-del af samarbejdende virksomheder Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Tallene er opgjort for 3. kvt.2011 til 2.kvt Samsø er udeladt pga. afvigende tal med udplacerings/samarbejdsgrad (22,17) Variationen på tværs af kommunerne kan afspejle kommunernes prioriteringer og fokus i udviklingen af virksomhedsindsatsen i det forgangne år, men viser også, at der fortsat er potentiale i at styrke samarbejdet med virksomhederne. Virksomhedssamarbejde kan understøtte bedre resultater på andre af jobcenterets områder Selvom der er positive resultater, når det kommer til virksomhedssamarbejdet i Midtjylland, er der fortsat brug for at øge og udbygge kvaliteten af de eksisterende virksomhedssamarbejder og udvikle nye. På den baggrund kan der peges på en række områder, der med fordel kan sættes i fokus på i udvikling af virksomhedssamarbejdet: Ledige job skal være synlige Mange jobåbninger besættes ad kanaler, som ikke er umiddelbart åbne for ledige, nyuddannede eller langtidsledige. Hvis flere virksomheder slår ledige job op, er der større chance for at stillingen besættes af ledige. Og for virksomhederne betyder det bredere rekrutteringsgrundlag. Virksomhedernes rekruttering skal understøttes Nogle virksomheder oplever, at de løbende må opgive at besætte stillinger på grund af problemer med rekruttering. Det er derfor vigtigt med en tættere dialog med virksomhederne mhp. at skaffe den rette kvalificerede medarbejder. Redskaber er udover formidling af arbejdskraft - opkvalificeringsjob, voksenlære, jobrotation, traineeforløb mv. Fokus på fastholdelse af medarbejdere Jobcentrene har en vigtig rolle at spille, når ansatte i virksomhederne har svært ved at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, handicap, ulykke eller nedslidning. SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER FOR BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYL- LAND Beskæftigelsesregion Midtjylland har i lighed med tidligere år understøttet jobcentrene i deres indsats for målgrupperne. Det sker via den løbende kontakt og dialog med kommunerne i form af individuelle møder, møder på tværs af kommunerne og ved, at beskæftigelsesregionen løbende stiller sin viden til rådighed for kommuner og andre centrale aktører i beskæftigelsesindsatsen. Endelig igangsætter og gennemfører beskæftigelsesregionen projekter for at udvikle indsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

39 I 2012 har beskæftigelsesregionen haft nye og koordinerende opgaver, hvor der fra finansloven er modtaget særlige midler til at udføre opgaven og med et særligt fokus på de unge og virksomhedernes rekruttering. Det gælder: Fremme af jobrotation i offentlige og private virksomheder. Regionen har i 2012 modtaget midler, så der over en 2 årig periode kan ansættes koordinatorer til opgaven. Kampagne over en 2-årig periode for etablering af trainee-forløb for ledige dimittender i a-kasserne, FTF og AC. Regionens opgave er at fungere som bindeled mellem kommuner, a-kasser og virksomheder. Landsdækkende voksenlærlingekampagne, som udføres af a-kasserne 3F, HK, Dansk Metal og DANA og løber over en 1-årig periode fra midten af 2012 til september Regionens opgave er at koordinere, levere materiale m.v. Fremme af jobrotation Anvendelsen af jobrotation har været i Midtjylland har været stærkt stigende i Bla. har jobcentrene i Midtjylland fra den særlige pulje for jobrotation til personer med længerevarende uddannelser fået tildelt knap 30 mill. kr. svarende til 41% af den samlede landsdækkende bevilling. På baggrund af indberetninger fra jobcentrene kan følgende opgører om jobrotation i 2012 frem til og med august: ledige har deltaget i jobrotationsaktiviteter det svarer til 563 fuldtidsledige af vikariaterne er blevet afviklet efter reglerne med jobrotationsydelse 674 vikariater de resterende - er fortrinsvist afviklet med halvdelen perioden med løntilskud og halvdelen i ordinær ansættelse 85% af alle forløb har været indenfor den offentlige sektor. Regionen har rettet sin indsats både mod jobcentre, andre aktører og virksomhederne specielt de private. Formålet er - udover at understøtte jobcentrene på området - at sætte fokus på jobrotation, udveksle og opdyrke samarbejdsrelationer og klæde relevante aktører på, så jobrotation anvendes som et naturligt redskab til rekruttering og opkvalificering. I 2012 har beskæftigelsesregionen rettet sin indsats mod jobcentrene via: Information om lovgivningsinitiativer og besvarelse af ofte stillede spørgsmål FAQ findes på regionens hjemmeside Etablering af netværksmøder for jobrotationspraktikere på tværs af jobcentrene Oplæg for ledere og medarbejdere i konkrete jobcentre samt sparring med konkrete jobcentre om tiltag, der kan fremme jobrotation Deltagelse i styregrupper i forbindelse med konkrete jobrotationsinitiativer, f.eks. med ansatte i sundheds- og socialpsykiatrien Forberedelse af og konkret deltagelse i enkelte jobcentres konkrete virksomhedskontakt Etablering og facilitering af netværk mellem jobcentre om etablering af jobrotationsprojekter på tværs af kommunegrænser Sparring om lettelser i den kommunale administration af jobrotationsordingen I 2012 har beskæftigelsesregionen gjort en række tiltag målrettet øvrige relevante erhvervsog arbejdsmarkedspolitiske aktører. De konkrete aktiviteter, der har været tale om, er: Oplæg for og møder med ledere af og medarbejdere i konkrete faglige organisationer Kontakter og samarbejde med regionale konsulenter fra henholdsvis DA/DI og LO Samarbejde med med VEU-centrene og VIA om mulighed for fælles indsatser. Etablering af netværk i samarbejde med LO, FTF og AC i forhold til jobrotation. Deltagelse i erhvervskonference Veje til Vækst i Herning og efterfølgende formidling af kontakt til knap 25 konkrete virksomheder fra relevante jobcentre og VEU-centre. Besøg på virksomhederne sammen med jobcentrene Sparring med flere faglige organisationer om muligheder og vilkår ved etablering af konkrete jobrotationsprojekter Dialog med Væksthus Midtjylland om muligheden for at deltage med workshop på Erhvervsudviklingsdøgn BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

40 Møde med Region Midtjylland og LVU repræsentant med henblik på at drøfte jobrotationsprojekt for psykologer og andre projekter målrettet det administrative område og sundhedsområdet Samarbejde med landsdækkende koncern om etablering af jobrotation. Der er etableret pilotprojekt i Aarhus med deltagelse af Jobcenter Aarhus Etablering af trainee-forløb for ledige dimittender Trainee-forløb er målrettet ledige dimittender tilknyttet a-kasser under de to hovedorganisationer, AC og FTF. Et trainee-forløb ligger ud over den ordinære aktivering. Det kan bestå af kursusaktivitet, virksomhedspraktik og løntilskud enten alene eller i kombination. Desuden kan opkvalificering ved ansættelse af akademikere (AMS-pulje) og jobrotation indgå. Der blev på finansloven for 2012 afsat midler til at etablere trainee-forløb til fordeling mellem AC og FTF med 10 mio. kr. til hver for indsatsen i 2012 og Målet er, at de to organisationer på landsplan hver skal opnå trainee-forløb i perioden. I 2012 har de to organisationer grebet kampagnen for at få kontakt til virksomheder om etablering af trainee-forløb forskelligt an, og resultaterne har også været forskellige: AC har tilrettelagt en kampagne så, phonere kontakter ca små og mellemstore virksomheder på landsplan. Det forventes at resultere i aftaler om besøg, heraf besøg i Midtjylland står (22%). AC står for 20% af besøgene, mens jobcentrene og andre aktører gennemfører resten. Virksomhederne i Midtjylland har vist interesse for kontakt om trainee-forløbene. Phonere kontaktede virksomhederne i henholdsvis maj-juni og i oktober-december I den først bølge af kampagnen ønskede hver 5. virksomhed og i den anden bølge næste hver 4. virksomhed i Midtjylland besøg om ansættelse af dimittender. Der er pr. 1. november 2012 på landsplan registreret 110 trainee-forløb på AC-området. Heraf er kun 4 i Midtjylland. Beskæftigelsesregionen vurderer, at antallet er højere og har mindet jobcentrene om, hvordan forløbene registreres. På landsplan har AC opgjort, at 10% af besøgene har ført til ordinære jobs, ligesom der er etableret andre forløb end trainee-forløb. FTF s kampagne varetages af 10 underorganisationer. Den faglige underorganisation står generelt for det virksomhedsopsøgende arbejde, mens det overlades til a-kassen at finde en ledig kandidat til trainee-forløbet. A-kassen laver udkast til jobplan, som sendes videre til jobcentret. Til forskel fra AC s kampagne betaler FTF for den opkvalificering, der aftales i forbindelse med trainee-forløb. 9 af de 10 underorganisationer i FTF har i forskelligt omfang aktiviteter i Midtjylland. Nogle har foreløbig kun holdt informationsmøder for ledige medlemmer, mens andre, f.eks. lærerne og pædagogerne, er i gang med større jobrotationsprojekter. FTF har opfordret til at tænke mere i enkeltpersons-forløb, da større projekter kræver relativt mange ressourcer i forhold til, hvor lidt de bidrager til at nå måltallet. De foreløbige resultater af FTF s kampagne er, at der pr 1. november 2012 er der registreret 158 trainee-forløb inden for FTF-organisationerne. 61 af trainee-forløbene er oprettet i Midtjylland. Beskæftigelsesregionens tiltag har først og fremmest været at formidle dialogen mellem de involverede parter og bistå organisationerne som bindeled til jobcentre og andre aktører og understøtte disse i deres aktiviteter. Der er afholdt en række møder og oprettet en ofte stillede spørgsmål på regionens hjemmeside. Voksenlærlingekampagnen Regeringens ungespil i forbindelse med finansloven indebar en aftale om, at der i perioden juni 2012 til og med september 2013 skal etableres yderligere et antal voksenlærlingepladser målrettet ufaglærte dagpengemodtagere. A-kasserne 3F, HK, Dansk Metal og DANA er de udførende aktører i kampagnen. beskæftigelsesregionen bidrager især som sekretariat for en regional arbejdsgruppe og har som de øvrige beskæftigelsesregioner en koordinerende rolle i den landsdækkende voksenlærlingekampagne. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

41 RESULTATER AF VOKSENLÆRLINGEKAMPAGNEN JUNI 2012 TIL UGE HELE LANDET A-kasse Måltal Resultat Procent af måltal 3F ,0% HK ,7% Dansk Metal ,0% DANA ,3% Øvrige ,0% I alt ,2% I Midtjylland er der indgået 47 aftaler som led i kampagnen, og hertil kommer et antal som ikke er regionalt placerbare. Selvom resultatet i Midtjylland ligger højere end i de øvrige regioner afhænger indfrielse af måltallet i resten af kampagneperioden af: Mere fokus på kampagnen ud i de yderste led og på at få registreret alle aftaler. Effekten og synliggørelsen af kampagnen bør intensiveret via f.eks. best practice, events og ved at inddrage arbejdsgiverorganisationer m.fl. i aktiviteterne. INDSATSEN FOR UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE Udviklingen i antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i det seneste år viser: De to største grupper er unge dagpengemodtagere over 25 år (23%) og unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) under 25 år (24%). De unge i de to grupper er meget forskelligt sammensat. Begge disse grupper er blevet større, men gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere er steget mere (9,7%) end gruppen af unge dagpengemodtagere (4,3%). Samlet set er gruppen af unge dagpengemodtagere (53%) og gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere (47%) stort set lige store. Men udviklingen det seneste år viser, at antallet af unge kontanthjælpsmodtagere vokser hurtigere end gruppen af unge dagpengemodtagere. Det er primært antallet af ikke-jobklare unge (matchgrupperne 2 og 3), der er steget. Gruppen af jobklare unge på kontanthjælp (match 1), som udgør knap 16%, er næsten uændret. Dog er gruppen under 25 år faldet lidt (-1,8%), mens gruppen over 25 år er steget svagt (1,5%). Samlet set er unge midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) - uanset om de er under eller over 25 år - den gruppe, der er steget mest (hhv. 14,3 og 16,6%). Den samlede gruppe udgør ca. 11% af det samlede antal unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Antallet af årige indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er også steget markant (12,5%) 3kv2011-2kv2012 Udviklingen i antal ledige fra Dagpenge år (13,1 pct) 3,0% år (23,4 pct) 4,3% Kontanthjælp Match år (10,1 pct) -1,8% år 943 (5,5 pct) 1,5% Match år (23,8 pct) 9,7% år (13,2 pct) 12,5% Match år (5,9 pct.) 14,3% år 833 (4,9 pct) 16,6% Total (100 pct) 6,7% Kilde: jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm: Antallet af ledige unge er opgjort som fuldtidspersoner Om de nyuddannede unge I Midtjylland er risikoen for ledighed for de nyuddannede fortsat høj i Adgangen til et arbejdsmarked i lavkonjunktur er vanskelig for unge med uddannelse. Det skyldes bl.a. begrænset erhvervserfaring, og at de nyuddannede ledige mister markedsværdi i takt med, at andre nyuddannede kommer til. Det er en udvikling, som på sigt kan bety- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

42 de, at de kvalifikationer, der repræsenteres af ældre på arbejdsmarkedet, ikke erstattes, når de ældre årgange går på pension. Det kan medføre rekrutteringsproblemer for virksomhederne fremover. Udviklingen i ledigheden for dimittender Der er forskel på udfordringen med dimittendledighed på tværs af uddannelser: Mere end hver 4. ung, som har afsluttet en lang videregående uddannelse, er ledig seks måneder efter endt uddannelse (27 %). Dermed er unge, som afslutter en lang videregående uddannelse, mest udsat i forhold til ledighed. Og risikoen for ledighed er dobbelt så stor, hvis uddannelsen er lang frem for mellemlang. Unge, der har afsluttet en mellemlang uddannelse, har en lavere risiko for ledighed (13%) på tværs af andre uddannelsesgrupper, men risikoen er steget det seneste år. Unge, der har afsluttet en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse, har stort set samme risiko for ledighed (hhv. 18 og 17% ), men for de s nyuddannede er risikoen for ledighed blevet lidt større for unge med erhvervsuddannelse end for unge med korte videregående uddannelser. FIGUR 12: LEDIGHDEN FOR UNGE I MIDTJYLLAND, DER AFSLUTTEDE UDDANNELSE I HHV OG 2011, SOM 6 MÅNEDER EFTER AFSLUTNINGEN AF UDDANNELSEN Procent Erhvervsudd. KVU MVU LVU Kilde: Danmarks statistik, Danmarks statistiks forskningsservice, DREAM og egne beregninger Anm.: Data for færdiggørelse af uddannelsen er opgjort på forskudte år fraseptember til september. Ledighedsprocenten er målt som den andel af de nyuddannede ledige, der et halvt år efter afslutningen af deres uddannelse er ledige. Procentsatsen er således ikke direkte sammenlignelig med de almindelige ledighedstal, hvor ledighedsprocenten måles som en andel af arbejdsstyrken. Midtjylland Hele landet Jobcentrenes indsats Den høje ledighed for nyuddannede viser, at det er nødvendigt med en tidlig og intensiv indsats for at støtte de unge, der bliver ledige efter færdiggjort uddannelse, til at komme i beskæftigelse. I de midtjyske kommuner er der stor forskel på, hvor intensiv en indsats de nyuddannede unge på dagpenge og kontanthjælp har modtaget de første seks måneder efter færdiggjort uddannelse. Sammenhængen mellem samtaleintensitet og aktiveringsgrad i kommunerne viser følgende: En gruppe kommuner har både høj samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad over 40% og mindst 2 samtaler pr. kvartal. Det gælder Skive, Horsens, Ringkøbing-Skjern og Hedensted. En anden gruppe kommuner har både lav samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad under 30% og højest 1,5 samtale pr. kvartal. Det er især Syddjurs, Odder, Silkeborg og Favrskov. Et par kommuner Skanderborg og Ikast-Brande har en lavere samtaleintensitet (højest 1,7 samtale pr. kvartal) men en højere aktiveringsgrad (mindst 37%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

43 FIGUR 13: SAMTALEINTENSITET OG AKTIVERINGSGRAD FOR NYUDDANNEDE UNGE, DER ER LEDIGE 6 MÅNEDER EFTER FÆRDIGGJORT UDDANNELSE 2,8 Skive Samtaler per kvartal 2,3 1,8 1,3 Odder Randers Herning Holstebro Silkeborg Struer Lemvig Favrskov Horsens Viborg Norddjurs Hedensted Ringkøbing-Skjern Gns Aarhus Skanderborg Ikast-Brande Syddjurs 0, Aktiveringsgrad Kilde: Danmarks statistik, Danmarks Statistisk forskningsservice og egne beregninger Anm.: Gennemsnitligt antal samtaler per ledighedskvartal. Aktiveringsgraden er beregnet på baggrund af berørte uger med hhv. passiv forsørgelse eller aktivering De målte årsperioder er forskudte. I denne opgørelse går året 2011 således fra oktober 2010 til september Det bemærkes, at ledighedsopgørelsen for nyledige ikke er direkte sammenlignelig med de almindelige ledighedsopgørelser. Samsø er udeladt af diskretionshensyn Om de unge uden uddannelse Den overordnede udfordring i forhold til unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse er at understøtte, at de unge erhverver sig en kompetencegivende uddannelse, som på sigt giver den enkelte mulighed for et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er målet ikke kun, at flest mulige begynder, men at flest mulig gennemfører en uddannelse. Udviklingen i u-uddannede unge, som påbegynder en uddannelse En opgørelse af u-uddannede unge på dagpenge- og kontanthjælp fra 2010 viser: Kun omkring hver femte i målgruppen starter på en uddannelse. I 2010 påbegyndte 19% af de unge u-uddannede ledige en uddannelse dette niveau er uændret i Hver tredje i målgruppen, der påbegynder en uddannelse, er faldet fra igen året efter En større andel af de unge under 25 år end unge over 25 år påbegynder en uddannelse. 22% af de unge under 25 år er påbegyndt en uddannelse, mens kun 14% af de unge over 25 år er påbegyndt uddannelse. Der er lige stor risiko for frafald for unge over og under 25 år. 33% af de unge under 25 år falder fra igen og tilsvarende 32% for unge over 25. Der er stor forskel på andelen, der påbegynder uddannelser og som frafalder uddannelser på tværs af de midtjyske kommuner. Sammenhængen mellem start og frafald fra uddannelser i kommunerne viser følgende: For den gruppe af kommuner, hvor den største andel af de unge er påbegyndt uddannelse, er der en tendens til, at frafaldet fra uddannelse er forholdsvist mindre. Det har især gjort sig gældende for Viborg og Holstebro. Samtidig er der en gruppe kommuner, der har en lavere andel af unge, der er påbegyndt en uddannelse, og en højere frafaldsandel blandt disse unge. Det gælder primært Lemvig, Skanderborg, Ikast-Brande, Syddjurs og Ringkøbing-Skjern. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

44 FIGUR 14: PÅBEGYNDTE UDDANNELSER I 2010 OG FRAFALD FRA UDDANNELSER I 2011 BLANDT UNGE PÅ KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE UDEN UDDANNELSE I MIIDTJYLLAND Andel påbegyndt udd. i 2010 (pct.) Viborg Holstebro Struer Silkeborg Skive Gns Hedensted Aarhus Horsens Favrskov Herning Skanderborg Lemvig Norddjurs Randers Ikast-Brande Syddjurs Ringkøbing-Skjern Andel der er frafaldet uddannelse inden for et år (pct) Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger. Anm.: Andelen af ufaglærte unge, der har været ledig i minimum 1 uge i september Y-aksen viser andelen af disse unge, som inden for et år er påbegyndt en uddannelse. X-aksen viser andelen af disse unge, der siden er frafaldet det påbegyndte uddannelsesforløb. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Odder og Samsø er udeladt af diskretionshensyn Årsagerne til frafaldet er mange og individuelle. Det kan eks. handle om, at den unge fortryder valget af uddannelse, har svært ved at leve op til de faglige krav, opgiver uddannelsen på grund af manglende praktik- eller læreplads eller ikke trives med uddannelsen. Det høje frafald betyder, at der er behov for at styrke fastholdelsesindsatsen for de unge, der pålægges eller på eget initiativ går ind i ordinære uddannelser. Desuden viser analyser, at der er et potentiale for at mindske det samlede frafald, hvis der arbejdes med fastholdelse i flere faser af processen, og hvis det lykkes at styrke samarbejdet mellem en række aktører på ungeområdet herunder eks. Ungdommens Uddannelsesvejledning. Derudover er der brug for, at en større andel af de unge - både over og under 25 år starter på en uddannelse. Målet om flere unge i uddannelse kræver både fokus på at bremse tilgangen af helt unge til kontanthjælp og fokus på at yde en tilstrækkelig vejledende og forberedende indsats, som gør de unge, der ikke allerede er det, i stand til at tage uddannelse. Jobcentrenes indsats En del af løsningen på at mindske frafaldet og øge antallet, der påbegynder, er gennem den forberedende indsats og de samtaler i jobcentre, der går forud for start af uddannelse. Både uddannelsesvejledende samtaler og en forberedende indsats eks. i form af praktikforløb understøtter unge i at påbegynde uddannelse. I de midtjyske kommuner er der stor forskel på, hvor høj samtaleintensiteten og aktiveringsgraden har været. Sammenhængen mellem samtaleintensitet og aktiveringsgrad i kommunerne viser følgende: En gruppe kommuner har både høj samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad over 63% og mindst 1,5 samtale pr. kvartal. Det gælder Skive, Hedensted og Skanderborg. Andre kommuner har en lavere samtaleintensitet (mindre end 1,3 samtale pr. kvartal), men en aktiveringsgrad over gennemsnittet (mindst 52%). Det gælder Syddjurs og Ringkøbing-Skjern. En tredje gruppe af kommuner har samtaleintensitet, som er højere eller på niveau med gennemsnittet (mindst 1,4 samtale pr. kvartal), men en aktiveringsgrad som er lavere end gennemsnittet (mindre end 50%). Det er Struer, Norddjurs, Aarhus og Herning. Variationen i samtaleintensitet og aktiveringsgrad på tværs af de midtjyske kommuner vidner om, at der for mange kommuner er rum til at opprioritere den forberedende indsats for unge uden uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

45 FIGUR 15: SAMTALEINTENSITET OG AKTIVERINGSGRAD FOR UNGE PÅ KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE UDEN UDDANNELSE I MIDTJYLLAND 1,9 1,8 Skive 1,7 Samtaler per kvartal 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 Samsø Struer Hedensted Skanderborg Norddjurs Herning Randers Silkeborg Holstebro Aarhus Gns Ikast-Brande Viborg Ringkøbing-Skjern Favrskov Lemvig Horsens Odder Syddjurs Aktiveringsgrad Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.:Gennemsnitligt antal samtaler per ledighedskvartal det seneste år. Aktiveringsgraden er beregnet på baggrund af berørte uger med hhv. passiv forsørgelse eller aktivering inden for det seneste halve år. Antallet af ufaglærte unge, der har været ledig som dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i minimum 1 uge i løbet af september For unge, som er klar til uddannelse, kan kommunerne fokusere på øget brug af uddannelsespålæg for at støtte de unge i at træffe det rigtige uddannelsesvalg. Uddannelsespålægget kan evt. kombineres med samtaler og andre aktiviteter, eks. praktikker, der motiverer og afklarer den unge i uddannelsesvalg og uddannelsesstart. Desuden viser en analyse af brugen af uddannelsespålægget, at der kan være perspektiver i at anvende uddannelsespålæg aktivt som redskab til at fastholde de unge, der påbegynder uddannelse. For unge, som skal forberedes til uddannelse, kan der via en tværgående og mere håndholdt indsats sættes fokus på at udvikle den unges ressourcer. Den tværfaglige indsats kan kombineres med beskæftigelses- eller uddannelsesrettede tilbud med støtteforanstaltninger, eks. ved brug af mentor eller behandlingstilbud. INDSATSEN FOR AT FOREBYGGE FØRTIDSPENSION En stor udfordring for kommunerne er at forebygge, at personer overgår til førtidspension. Jobcentrene har arbejdet målrettet med den forebyggende indsats på området i en årrække, og fra 2012 viser tallene positive resultater. Kendetegn ved de nye førtidspensionister Selvom tilgangen til førtidspension er faldende i Midtjylland, er gruppen af førtidspensionister i Midtjylland kendetegnet ved både at være flere og yngre sammenlignet med gruppen af førtidspensionister i andre regioner og på landsplan. Det betyder, at - på trods af en lavere tilgang så vokser gruppen af førtidspensionister. Opgørelser viser, at afgangen fra førtidspension stort set kun sker, hvis førtidspensionisterne overgår til folkepension eller afgår ved døden. Kun en meget lille andel overgår til at være aktiv på arbejdsmarkedet igen. Det betyder, at jobcentrene skal fokusere på tilgangen, hvis antallet af førtidspensionister skal begrænses. Alderssammensætningen for de nye førtidspensionister I løbet af det seneste år har der været en tilgangen til førtidspension på personer, og tendensen er, at nye førtidspensionister bliver yngre. Alderssammensætningen så sådan ud: 43% er over 50 år 29% er mellem 40 og 49 år 25% er mellem år 3% er mellem 18 og 19 år BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

46 En sammenligning af tilgangen i 2012 og 2000 fordelt på aldersgrupper understøtter, at der er sket en ændring i tilgangsmønsteret over tid, og at de yngre aldersgrupper nu fylder mere. Aldersgruppen fra 50 år og op fylder nu mindre i tilgangen end de gjorde i 2000, jf. figuren her under. FIGUR 16: TILGANG TIL FØRTIDSPENSION I FORDELT I ALDER I 2000 OG 2012 Personer år år år Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.:Tilgangen er beregnet på forskudte år. Der ses på tilgangen fra 3. kvartal 2011 til 2. kvartal år år 7 Alderssammensætningen af de nye førtidspensionister i kommunerne Det er ikke kun udviklingen i tilgangen til førtidspension, der varierer mellem kommunerne. Det gælder også udviklingen i alderssammensætningen for de nye førtidspensionister. I nogle kommuner udgør andelen af nye førtidspensionister mellem år mindre end halvdelen af, hvad den gør i de kommuner, hvor andelen er højest. Der kan være flere årsager til, at de nye førtidspensionister er yngre i nogle kommuner end i andre. Der er på den ene side strukturelle faktorer såsom befolkningens alder, branchesammensætningen på det lokale arbejdsmarked og uddannelsesniveauet. Derudover har de lokale indsatser i sundheds-, social- og beskæftigelsessystemerne ligeledes betydning for tilgangen til førtidspension. Endelig har de enkelte kommuners praksis på førtidspensionsområdet også betydning. Den seneste udvikling i den aldersmæssige sammensætning i de enkelte kommuner er kendetegnet ved følgende: En gruppe af kommuner har i forhold til sidste år oplevet en forholdsvis lavere tilgang både for personer over 40 år og under 40 år. Det gælder Hedensted, Holstebro, Silkeborg og Aarhus. En anden gruppe af kommuner har haft en forholdsvis lavere tilgang for personer over 40 år, men større for personer under 40 år. Det gælder Favrskov, Lemvig, Struer og Syddjurs. En tredje gruppe af kommuner har haft en forholdsvis større tilgang for personer over 40 år, men lavere for personer under 40 år. Det er primært, Skive, Skanderborg og Ringkøbing-Skjern. Enkelte kommuner har både haft en forholdsvis større tilgang for personer over 40 år og under 40 år. Det gælder især Ikast-Brande og Viborg. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

47 FIGUR 17: UDVIKLING I TILGANG TIL FORDELT PÅ PERSONER I ALDEREN ÅR OG ÅR Udviklingen i tilgangen til førtidspension for de årige (pct.) Holstebro Hedensted Favrskov Struer Lemvig Syddjurs Norddjurs Silkeborg Aarhus Gns. Skive Horsens Ikast-Brande Randers Herning Skanderborg Viborg Odder Ringkøbing-Skjern Udviklingen i tilgangen til førtidspension for de årige Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Samsø er udeladt pga. diskretionshensyn Den varierende alderssammensætning blandt de nye førtidspensionister tegner et billede af, at kommunerne har et forskelligt tilkendelsesmønster og står overfor forskellige udfordringer i forhold til at nå yderligere resultater på førtidspensionsområdet. Kendetegn i øvrigt ved de nye førtidspensionister Udover alderssammensætningen er der en række karakteristika i forhold til køn, herkomst og uddannelse, som kendetegner gruppen af de nye førtidspensionister i Midtjylland: Der er fortsat flere kvinder end mænd. Kvinderne udgør 53% af tilgangen. Personer med ikke-vestlig baggrund er fortsat overrepræsenteret. Gruppen udgør ca. 10% af befolkningen mellem 18 og 64 år i Midtjylland, men 21% af de nye modtagere af førtidspension. Uddannelsesniveauet er lavere end det generelle uddannelsesniveau i befolkningen. For 41% af de nye førtidspensionister er den højest gennemførte uddannelse grundskolen, mens det er 28% for befolkningen som helhed. Knap 2% af de nye førtidspensionister har en lang videregående uddannelse mod 6% for befolkningen. Tilgangen til førtidspension og diagnoser Der er ofte en eller flere diagnoser tilknyttet de personer, der tilkendes førtidspensionen. Hovedparten af de lidelser, der har ledsaget førtidspensioneringerne i Midtjylland, er psykiske lidelser og bevægeapparatsygdomme. Blandt de nye førtidspensionister, som er tilgået førtidspension i det seneste år (3.kvt kvt. 2012), ses der følgende diagnosebillede: Godt halvdelen har en sammenhæng til psykiske diagnoser, og ca. hver femte til bevægeapparatsygdomme. Jo yngre de nye førtidspensionister er, jo oftere vil årsagen være psykisk betinget. Eks. kan psykiske diagnoser knyttes til 85% af de årige, mens samme diagnosetyper udgør 26% for de årige. Diagnoser, som vedrører bevægeapparatet eller andre fysiske årsager, udgør en stigende andel, jo ældre de nye førtidspensionister er, fra 7% for de årige til 62% for de årige. Den løbende indfasning af fysiske diagnoser for den ældre gruppe af nye førtidspensionister skal ses i sammenhæng med, at disse sygdomme generelt er aldersbetingede. Diagnosetyperne fylder forskelligt i kommunerne: I de kommuner, hvor de psykiske diagnosetyper udgør forholdsmæssigt mest for de nye førtidspensionister, fylder de mellem 57%. og 63%. Det gælder eks.viborg, Aarhus og BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

48 Horsens, og her udgør diagnosetyper i forhold til bevægeapparatet og andre fysiske årsager en mindre andel (31-32%). Der er forholdsmæssigt færre med psykiske diagnosetyper i Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Struer og på Samsø (10-33%), mens diagnosetyper i forhold til bevægeapparatet og andre fysiske årsager udgør en større andel (53-71%). Variationen i de dominerende diagnosetyper på tværs af kommuner og på tværs af alder understøtter, at det er relevant for kommunerne at inddrage diagnosetypernes omfang på tværs af alder, når den forebyggende og rehabiliterende indsats tilrettelægges. Tilgangen til førtidspension og tidligere offentlig forsørgelse Vejen til førtidspension går stort set altid via forløb på andre offentlige forsørgelsesydelser. Derfor er størstedelen af de nye førtidspensionister kendte i kommunerne og i jobcentrene, og jobcentrene kan have forsøgt at iværksætte indsatser for at forhindre førtidspension. Kontanthjælp og sygedagdagpenge er de helt afgørende fødekanaler. Mere end halvdelen (54%) af de nye førtidspensionister i det seneste år modtog offentlig forsørgelse fire år før tilkendelsen af førtidspension, og 34% modtog enten kontanthjælp eller sygedagpenge. Umiddelbart op til overgangen til førtidspension kommer mere end 90% fra en anden offentlig forsørgelsesydelse. Og 70% af de personer, der tilgår førtidspension kommer enten direkte fra kontanthjælp eller sygedagpenge. De resterende personer kommer fra ledighedsydelse (17%) og fleksjob eller anden offentlig ydelse (4%). Blandt de, der kommer fra kontanthjælp, kommer 21% fra match 2 og 79% fra match 3. I de fleste midtjyske kommuner kommer den største andel af nye førtidspensionister fra sygedagpenge, men i tre store kommuner kommer en betydelig større andel fra kontanthjælp, og det trækker det regionale gennemsnit op. FIGUR 18: ANDELEN AF NYE FØRTIDSPENSIONISTER DER KOMMER FRA HENHOLDSVIS KONTANTHJÆLP OG SYGEDAGPENGE I DET SENESTE ÅR Andel førtidspensionister der kommer fra kontanthjælp Århus Silkeborg Horsens Viborg Favrskov Gns. Randers Holstebro Odder Ikast-Brande Struer Herning Norddjurs Ringkøbing-Skjern Syddjurs Skanderborg Skive 20 Hedensted Lemvig Andel førtidspensionister der kommer fra sygedagpenge (pct.) Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Samsø er udeladt pga. diskretionshensyn. Det seneste år er fra 3. kvt til 2. kvt Selvom de nye førtidspensionister i størst omfang kommer fra sygedagpenge i de fleste midtjyske kommuner, er der forskel på hvor mange flere, der kommer fra sygedagpenge end fra kontanthjælp. F.eks. kommer 35% af nye førtidspensionister fra sygedagpenge i både Favrskov og Randers og hhv. 25 og 31% fra kontanthjælp, mens hele 51% kommer fra sygedagpenge og kun 16% fra kontanthjælp i Hedensted. I Holstebro kommer der næsten lige mange fra kontanthjælp og sygedagpenge. Førtidspensionisterne og tidligere beskæftigelsesindsats I Midtjylland modtager førtidspensionisterne op til bevillingen mere aktivering end i landet som helhed og aktiveringen består primært af vejledning- og opkvalificering: BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

49 1 år før bevillingen er aktiveringsgraden for de nye førtidspensionister i Midtjylland 28%. På landsplan er den 22%. 4 år inden førtidspensionen blev bevilliget, var aktiveringsgraden i Midtjylland 35%. En faldende aktiveringsintensitet hen over den 4 årige periode skyldes primært, at midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere aktiveres i mindre omfang hen mod bevillingen, medens den for de øvrige grupper er stort set uændret. Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere har den højeste aktiveringsgrad (48 %) og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere den laveste (6%). Jobklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere har haft stort set den samme aktiveringsgrad, nemlig henholdsvis 30% og 29%. Opdeling af aktiveringsgraden på redskaber i året frem til overgangen til førtidspensioner viser, at kun mellem 5 og 8%-point af aktiveringsgraden består af virksomhedsrettede indsatser, medens den øvrige tid del består af vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Der kan derfor være et rum for at indtænke en øget grad af virksomhedspraktik i indsatsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet fremover. DEN STRUKTURELLE UDVIKLING PÅ DET MIDTJYSKE ARBEJDS- MARKED Ledigheden er samlet set stort set uændret i Men udviklingen har været forskellig for mænd og kvinder. For mændene er ledigheden faldet, mens det omvendte gør sig gældende for kvinder. Denne udvikling afspejler bl.a. de ressourcemæssige tilpasninger, som foregår mange steder i den offentlige sektor lige nu. Forventningerne til 2013 og 2014 indebærer, at ledigheden vil falde i sidste halvår af 2013 og fremefter. Udviklingen i beskæftigelsen i Midtjylland afspejler fortsat relativt svage konjunkturer samtidig med, at der sker en udfasning af de ældre årgange på arbejdsmarkedet. Begge dele er med til at påvirke beskæftigelsen i en svagt nedadgående retning. Frem mod 2014 forventer Beskæftigelsesregionen, at udviklingen i beskæftigelsen vil være stabil. Den svagt negative udvikling forventes således at nå sin afslutning i 2013, men der forventes ikke stigende beskæftigelse i den kommende periode. Ledigheden er stort set på samme niveau nu som året før - men forventes at falde i sidste halvår af 2013 Antallet af ledige i Midtjylland udgør aktuelt ca personer. Det svarer til en ledighedsprocent på 5,5 pct., hvilket er lavere end på landsplan (6,2 pct.). Der er en betragtelig spredning i ledighedsniveauet på tværs af de midtjyske kommuner fra 3,7 pct. i Skanderborg til 6,6 pct. i Norddjurs Kommune. Ledigheden i Midtjylland er stort set på samme niveau som sidste år på samme tid (0,3 pct.), og der er følgende kendetegn for det seneste års udvikling (fra sept sept. 2012) i ledigheden: I det seneste år er antallet af ledige mænd faldet (-1,8 pct.), men antallet af ledige kvinder er steget (2,9 pct.). Denne udvikling skal bl.a. ses i lyset af de ressourcemæssige tilpasninger, som er foregået mange steder i den offentlige sektor i Antallet af ledige er i løbet af det seneste år primært steget for de unge under 30 år (5,6 pct.). Dermed er ledighedsprocenten højest for gruppen af unge mellem år, nemlig 8,9 pct. Antallet af ledige er omvendt faldet for personer mellem (-1,9 pct.). Ledigheden er også steget for personer over 60 år, men ledigheden er fortsat lavest for denne aldersgruppe og udgør nu 3 pct. Antallet af ledige er faldet mest inden for a-kasser, som både har mange faglærte og ufaglærte medlemmer. Det drejer sig især om Metal (-12,9 pct.) og 3F (-8,7 pct.). Dette skal bl.a. både ses i lyset af, at der er øget aktivitet som følge af større bygge- og anlægsprojekter i regionen, og at den aldersbetingede afgang er større for medlemmer i disse a-kasser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

50 Omvendt er ledigheden steget mest både for højtuddannede fx akademikere (13,5 pct.) og økonomer (25 pct.), og inden for a-kasser, som FOA (9,2 pct.) og BUPL (6,4 pct.), som har højere repræsentation af offentligt ansatte medlemmer og kvinder. Også uddannelsesniveauet har en betydning for ledighedsudviklingen. I forhold til sidste år er ledigheden faldet for uddannede på alle niveauer, mens den er steget blandt ufaglærte. I dag er ledigheden højest blandt ufaglærte (6,0 pct.) og blandt personer med korte uddannelser (KVU: 5,3 pct.) og lavest blandt personer med mellem og lange uddannelser (MVU: 4,4 pct. og LVU: 4,6 pct.). Derudover er der væsentlige udsving i de midtjyske kommuner. Ledigheden er således faldet i 12 midtjyske kommuner i løbet af det seneste år, mens den er steget i 7 kommuner. I de 3 kommuner Ikast-Brande, Syddjurs og Holstebro er ledigheden faldet med mere end 10 pct. I 9 kommuner er ledigheden også faldet, men det er sket mindre grad (fra -8 til -1 pct.). Det drejer sig om Skive, Lemvig, Hedensted, Skanderborg, Horsens, Ringkøbing-Skjern, Odder, Viborg og Samsø. I 7 kommuner er ledigheden steget (fra 2 til 8 pct.). Det er i Randers, Silkeborg, Norddjurs, Herning, Aarhus, Favrskov og Struer Den forskelligartede udvikling i kommunerne viser, at de positive tegn på forbedrede konjunkturer ikke er slået lige meget igennem i alle de midtjyske kommuner. Det skyldes bl.a. kommunernes forskellige strukturelle vilkår, herunder fx sammenhængen mellem stigende ledighed i det seneste år og andelen af offentlige arbejdspladser. Ledigheden forventes at falde fra 2. halvår 2013 Forventninger til den danske ledighed indebærer, at ledigheden forventes at falde i løbet af andet halvår af Samlet set ventes det ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse fra december 2012, at ledigheden er ca personer lavere ved udgangen af 2013 end ved udgangen af Som følge af en forventet stigende beskæftigelse og indfasning af dagpengereformen, forventes ledigheden at falde med ca personer i løbet af FIGUR 19: LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND FREM TIL 4. KVT OG FREMSKREVET TIL 4. KVT Personer kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Antal bruttoledige Sæsonkorrigeret bruttoledighed Fremskrivning Kilde: Finansministeriet, Danmarks statistik, jobindsats.dk, DREAM og andre beregninger Anm.: Fuldtidsbruttoledige. Ledighedstallene er kvartalvise. Definitionen tager udgangspunkt i nyeste ledighedsopgørelse og tidligere data er interpoleret i henhold til den nye opgørelse. Beskæftigelsesregionens forventninger til udviklingen i ledigheden i Midtjylland tager udgangspunkt i ledighedsprognosen fra Økonomisk Redegørelse fra december På den baggrund forventer Beskæftigelsesregionen, at den samlede ledighed vil stige svagt i 1. halvår BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

51 af 2013 og derefter falde i 2. halvår af I 2014 forventes et svagt fald i ledigheden igennem hele året, jf. figur 19. Ledigheden forventes således, at udgøre ca. 5,2 pct. af arbejdsstyrken i slutningen af Fremskrivningen for udviklingen i ledigheden indeholder følgende: I det seneste år er ledigheden faldet for mænd, men ikke for kvinder. I 2013 og 2014 forventes ledigheden at falde for både mænd og kvinder - der forventes dog lidt højere ledighedsfald for mænd end kvinder. I 2013 og 2014 forventes ledigheden at falde for alle aldersgrupper. Dog forventes et lidt større fald i ungegruppen end i de øvrige grupper. I 2013 og 2014 forventes ledigheden at falde mest for de a-kassegrupper, som har mange faglærte inden for industrien og byggeriet. Dette skyldes både aldersbetinget afgang fra arbejdsstyrken, men også positive forventninger til øget aktivitet inden for bygge- anlægog industrien inden for det næste år. Beskæftigelsen i Midtjylland er faldet svagt I løbet af det seneste år er beskæftigelsen faldet i Midtjylland, og det samme gælder for hele landet. Der er to primære årsager til, at beskæftigelsen er faldet i Den ene årsag er de svækkede konjunkturer i 2012, som afspejler en svag økonomiske udvikling i store dele af Europa. Den anden årsag er den demografiske udvikling, som betyder, at flere forlader arbejdsmarkedet. I august 2012 er beskæftigelsen i Midtjylland reduceret med ca fuldtidspersoner sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, svarende til et fald på -0,7 pct. Dermed udgør antallet af fuldtidspersoner i beskæftigelse (lønmodtagere) ca fultidspersoner. Udviklingen i beskæftigelsen i det seneste år er kendetegnet ved følgende: Beskæftigelsen er faldet for kvinder (-1,8 pct.), men steget for mænd (0,2 pct.). Beskæftigelsen er samtidig faldet for personer under 50 år, men primært for de årige (-3,7 pct.) og i mindre grad for de årige (-0,5 pct.) og de under 30 årige (-0,9 pct.), men er steget i forskellig grad for personer over 50 år (4,7 pct. for de årige og 0,4 pct. for de årige). Beskæftigelsen er steget for personer med ikke-vestlig baggrund (1,2 pct.), men faldet for personer med dansk herkomst (-0,9 pct.). Den forskelligartede udvikling i beskæftigelsen på tværs af persongrupper i Midtjylland afspejler bl.a. udviklingen inden for de brancher, hvor persongrupperne er i beskæftigelse. I Midtjylland er antallet af lønmodtagere i offentlige brancher faldet med 6 pct. fra januar 2010 til august Modsat den offentlige sektor er der sket en større stigning i beskæftigelsen inden for den private servicesektor (5 pct.). Inden for handel og transport har der i løbet af perioden været en begrænset vækst på under 1 pct. Derudover har to af de brancheområder, som var hårdest ramt under krisen i 2008 og 2009, byggeriet og industrien, haft en næsten uændret udvikling siden starten af 2010 til starten af 2012, men i første halvår af 2012 er der set et svagt fald inden for disse brancher igen. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt samlet set er et fald i beskæftigelsen inden for byggeriet på ca. 2 pct. (siden starten af 2010), mens udviklingen indenfor industrien har resulteret i et begrænset fald (under 1 pct.). Tendensen til faldende beskæftigelse gælder stort set for alle de midtjyske kommuner, men der er forskel på, hvor kraftig faldet i beskæftigelsen har været. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

52 På Samsø, i Struer og Lemvig Kommuner, hvor faldet har været størst, er beskæftigelsen faldet mellem -5 pct. og -2 pct. I 14 kommuner er beskæftigelsen faldet mellem -1,7 pct. og -0,4 pct., og kun to kommuner - Silkeborg og Horsens har oplevet en vækst i beskæftigelsen i løbet af det seneste år (hhv. 0,4 og 0,8 pct.). Det faldende antal fuldtidsbeskæftigede dækker over et stort antal bevægelser på arbejdsmarkedet, som samlet set betyder, at beskæftigelsen i august 2012 er ca personer lavere end i august Forskellen på beskæftigelsen i august 2012 og august 2011 ses ved følgende nettobevægelser: Ca har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet til efterløn, folkepension eller er afgået ved døden. Ca personer er tilgået midlertidig offentlig forsørgelse, heraf ca til ledighed Ca. 600 personer er tilgået førtidspension Ca. 400 personer er tilgået uddannelse Ca. 300 er gået på barsel, fraflyttet eller er af andre årsager ikke i job. Det vil sige, at samlet set har der været en nettoafgang på personer i det seneste år. Når antallet af beskæftigede ikke er faldet kraftigere skyldes det, at der har været en nettotilgang til job for ca unge. Den branchebestemte beskæftigelsesudvikling sammenholdt med nettobevægelserne understøtter, at udviklingen på det midtjyske arbejdsmarked både er præget af konjunkturer og den demografiske udvikling generelt. Beskæftigelsen forventes at fortsætte den stabile udvikling ind i 2013 Den årlige opgørelse af tal på beskæftigelsesområdet viser, at der ved indgangen til 2012 var ca beskæftigede i Midtjylland. Dermed har beskæftigelsen både i Midtjylland og på landsplan udviklet sig ret stabilt men med små udsving siden Beskæftigelsesregionens forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i 2013 og 2014 i Midtjylland tager udgangspunkt i beskæftigelsesprognosen fra Økonomisk Redegørelse i december Fremskrivningen af beskæftigelsen i Midtjylland viser, at der i 2013 forventes et lille fald i beskæftigelsen på ca. 700 personer (-0,1 pct.), mens der i 2014 forventes en mindre stigning på ca beskæftigede (+0,4 pct.) jf. figuren herunder. FIGUR 20: BESKÆFTIGELSEN I MIDTJYLLAND FREM TIL 4. KVARTAL 2010 OG FREMSKRIVNING FOR BESKÆFTIGELSEN FREM TIL 4. KVARTAL 2014 Personer Fremskrivning kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: Danmarks statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Der er i 2009 et databrud i Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigede i størrelsesordenen personer på landsplan. Databruddet skyldes ifølge Danmarks Statistik overgangen til en mere præcis datakilde (eindkomst). I denne analyse er beskæftigelsen fra før 2009 derfor tilpasset, således at data er sammenlignelige i hele perioden. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

53 Der er dog fortsat væsentlige forhold, der kan påvirke den fremtidige udvikling i beskæftigelsen. Det handler både om udviklingen i mulighederne på eksportmarkederne, rente- og valutakursudviklingen, udviklingen i forbrugernes forventninger og i den økonomiske situation i særlige dele af Europa. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

54 Bilag: 1.4. Udkast_Årshjul for 2013 Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40238/13

55 Senest 31. oktober sendes beskæftigelsesplan 2014 med LBR s bemærkninger til RBR Senest 15. oktober godkender kommunen på møde i kommunalbestyrelsen bes November December August Januar I januar: Beskæftigelsesregionernes/ RBR s analyserapporter foreligger Jul i Februar Ju ni Marts Primo marts: Ministeren udmelder beskæftigelsespolitiske mål for 2014 Jobcentre skal senest ved udgangen af 1. kvt trække data til resultatrevisionen for 2012 på jobindsats.dk April Resultatrevisionen 2012 behandles i Oktober kommunen og drøftes med Created -kæftigelsesplanen with for Aspose.Slides for.net 3.5 Client beskæftigelsesregionen Profile (incl. LBR s og Maj April/maj: beskæftigelses-regionens Copyright September Aspose Pty Ltd. Beskæftigelsesregionerne bemærkninger) Senest 31. august: Kommunen modtager LBR s og beskæftigelsesregionens bemærkninger til beskæftigelsesplanen 2014 Senest 1. juli sendes beskæftigelsespl an 2014 til høring i LBR Endelig beskæftigelsesplan inkl. endelige kvantitative niveau mål offentliggøres senest den 31. januar 2014 Årshjulet for 2013 Evaluation only. Senest 1. juli offentliggøres den godkendte resultatrevision 2012 (incl. LBR s bemærkninger) og sendes til RBR Senest 1. maj sendes resultatrevisionen 2012 til høring i LBR Senest 21. maj: Jobcenteret modtager LBR s og beskæftigelsesregionens bemærkninger til resultatrevisionen 2012 Senest 30. juni godkender kommunen afholder konferencer vedr. analyserapporterne, de beskæftigelsespolitiske mål for 2014 med deltagelse af jobcentre, kommuner, RBR og LBR. Primo april juli: Kommunerne arbejder på udformning af beskæftigelsesplanen 2014 med inddragelse af LBR. på møde i Beskæftigelsesregionerne kommunalbestyrelsen afholder møder med resultatrevisionenen kommunerne om 2012 (incl. LBR s og beskæftigelsesplanen 2014 beskæftigelsesregionen Beskæftigelsesplanen 2014 s bemærkninger) behandles på evt. udvalgsmøde i kommunen

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Ebeltoft Rådhus Dato: Onsdag den 13. marts 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:35 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Tirsdag den 4. marts 2014 Start kl.: 12:00 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Harald Grønlund DA Torben Jakobsen,

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan 2014 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2014. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde Mødelokale D2 Torsdag 06.12.2012 kl. 16:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Dialogmøde mellem det Regionale Beskæftigelsesråd og det Lokale Beskæftigelsesråd.

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Status 2. kvartal 213 Maj 213 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK 4 Roskilde Telefon

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse...

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse... Beskæftigelsesplan 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner for beskæftigelsesindsatsen... 4 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune... 5 Udfordringer... 6 Unge... 6 Ledige på kanten af arbejdsmarkedet...

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2015 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Flere unge skal have en uddannelse Langvarige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, jf. 23 i lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00. mødte

Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00. mødte Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00 Medlem Suppleant Kommunalbestyrelsen Formand Borgmester Ove E. Dalsgaard, afbud LO Næstformand Karen G. Nielsen, Dansk EL, afbud Kjeld Egebjerg,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS...4 BESKÆFTIGELSEN STIGER I AARHUS... 4

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Opdateret d.21. august 2012 Kvartalsafrapportering 2. kvartal 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Referat. Det lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det lokale Beskæftigelsesråd Referat Den 18. december 2012, kl. 15:00 holdt Det lokale Beskæftigelsesråd ordinært møde i mødelokale 3, Landemærket 26, Rønne. kl. 15:00 Side 2 af 27 Mødet slut kl. 17.00 Medlemmer: Ejnar Toft Kofoed

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012

Beskæftigelsesplan 2012 Beskæftigelsesplan 2012 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven 1.2

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Referat af dialogmøde mellem Jobcenter Roskilde og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland den 4. juni 2012

Referat af dialogmøde mellem Jobcenter Roskilde og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland den 4. juni 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 27. juni 2012 J.nr.: 2012-0000662 Referat af dialogmøde mellem Jobcenter Roskilde og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland den 4. juni 2012 Mødedeltagere:

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 AABENRAA KOMMUNE Næsten hver fjerde borger i den arbejdsduelige alder i Aabenraa Kommune var på offentlig forsørgelse i 2013. Det vil Byrådet og LBR ændre. Beskæftigelsesplan 2015

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Tirsdag den 6. november 2012 kl. 16.00 i F 7 Mødet slut kl. 17.55 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Arbejdsmarked og Integration

Åbent Referat. til. Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Varde Kommune Åbent Referat til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: Onsdag den 10. april 2013 Mødetidspunkt: 8:15-10:15 Mødested: Møderum 4, Jobcentret Deltagere: Thyge Nielsen, Kjeld Anker

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Beskæftigelsesplan. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe

Beskæftigelsesplan. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe Beskæftigelsesplan Gladsaxe Kommune 2015 Jobcenter Gladsaxe Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsespolitiske mission... 2 1.2 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi under frikommuneforsøget...

Læs mere

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Byrådssalen "Ovenpå", Støvring Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Fælles virksomhedsarrangement 2013 3 24 EGU pulje 2013 5

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET I SKIVE...

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning til beskæftigelsesplan 2014... 6 2 Den overordnede udfordring... 7 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2014... 7 4 Beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015. Sorø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015. Sorø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Sorø Kommune Indhold Indledning... 2 Opbygning af planen... 4 De beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2015... 5 Arbejdsmarkedet generelt... 6 Lokale udfordringer mål 1 Flere

Læs mere

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014 2 3 4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning til beskæftigelsesplan 2014... 6 2 Den overordnede udfordring... 7 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2014... 7 4 Beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2013

Beskæftigelsesplan 2013 Center for Beskæftigelse & Omsorg Beskæftigelsesplan 2013 Jobcenter Faxes udfordringer, mål og strategier for 2013 2. udkast, 22. august 2012 2 Opsummering af Jobcenter Faxes samlede mål og resultatkrav

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 657 fra april 2014-15. Det svarer til et fald på 8,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland steg med 510 fra februar 2014-15. Den opadgående

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2011

Beskæftigelsesplan 2011 Beskæftigelsesplan 2011 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Begrænse antallet af ledige med mere end tre måneder

Læs mere

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse 28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Høringssvar fra FTF & LO & til Jobcenter Faxes Beskæftigelsesplan for 2014.

Høringssvar fra FTF & LO & til Jobcenter Faxes Beskæftigelsesplan for 2014. Høringssvar fra FTF & LO & til Jobcenter Faxes Beskæftigelsesplan for 2014. FTF & LO skal kvittere for en beskæftigelsesplan med mange gode elementer. Faxe bruger en stor del af planen til at drage sammenligninger

Læs mere

Dagsorden Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den 31-10-2012 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, indgang G, 3.

Dagsorden Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den 31-10-2012 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, indgang G, 3. Dagsorden Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den 31-10-2012 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, indgang G, 3. sal Deltagere: Rita Andreasen, Solveig Christensen, Anne Marie Gamtofte,

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Status for indsatsen under Akutpakken

Status for indsatsen under Akutpakken Jobcenter Aabenraa Dato: 9.1.212 Sagsnr.: 12/43739 Dok.nr.: 17 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Status for indsatsen under Akutpakken - En kvantitativ status for indsatsen Indhold Baggrund... 3 Antal

Læs mere

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012 Norddjurs Kommune Den 27. november 2012 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012 Onsdag den 25. januar 2012, kl. 14.00-16.30 Mødet afholdes på Dong Energy, Grenaa havn Besøg hos Dong Energy med orientering

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 23. april 2014

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 23. april 2014 Mødedato: 23. april 2014 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 15:00 Sluttidspunkt for møde: 17:10 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Grethe Grønfeldt, Hans L. Hansen,

Læs mere

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jeppe Ottosen, Jesper Ullemose, Lærke Jensen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012-2013 Jobcenter Esbjerg

Beskæftigelsesplan 2012-2013 Jobcenter Esbjerg Beskæftigelsesplan 2012-2013 Jobcenter Esbjerg Oktober 2011 Beskæftigelsesplan 2012-2013 1. Indledning... 3 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer... 3 3. Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplan

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 04.04.2013 kl. 16:00 Mødelokale 1, Brovst Rådhus 1/8 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 4. april 2013 1. Godkendelse af

Læs mere