En antropologisk analyse af diskrepansen mellem idealer og betingelser i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En antropologisk analyse af diskrepansen mellem idealer og betingelser i Socialforvaltningen i Københavns Kommune"

Transkript

1 det samfundsvidenskabelige fakultet københavns universitet GALSKABENS BUREAUKRATI En antropologisk analyse af diskrepansen mellem idealer og betingelser i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Ph.d. afhandling af Julie Rahbæk Møller

2 Galskabens Bureaukrati En antropologisk analyse af diskrepansen mellem idealer og betingelser i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Ph.d. afhandling af Julie Rahbæk Møller

3 Københavns Kommunes Socialforvaltning og Institut for Antropologi, Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet August 2013 Vejleder: Steffen Jöhncke Bivejleder: Katrine Schepelern Johansen Afhandlingen tilegnes min mor, mormor og Rahbæk Møllerne Billedet ovenfor er et træsnit lavet af Per Ludvig Pedersen, pensioneret embedsmand i Københavns Kommunes Socialforvalt ning. Under billedet står der: Mand, klædt af til skindet, kold i røven, holder øje med bagsiden af Socialforvaltningen. Billedet på forsiden er en collage fra udstillingen Lost and Found af kunstner Erikka S. Bahnsen Galskabens Bureaukrati En antropologisk analyse af diskrepansen mellem idealer og betingelser i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Ph.d. afhandling 2013 Julie Rahbæk Møller ISBN Printed by SL grafik, Frederiksberg C, Denmark (www.slgrafik.dk)

4 INDHOLD KAPITEL INDLEDNING... 1 afhandlingens opbygning... 5 fysisk og organisatorisk beskrivelse af felten... 6 analytisk ramme...14 teoretisk ramme...15 diskrepansen mellem idealer og betingelser social orden de sociale handlerum...19 roller, perspektiver og positioner forholdet imellem de sociale handlerum betegnelserne: beboere, socialarbejdere og embedsmænd staten som en social orden...25 velfærdssamfundets udvikling social orden gennem lighed kritik af velfærdssamfundet psykiatrien og socialpsykiatriens historie...33 indespærring og anstalter fra anstalt til recovery magt afhandlingens bidrag til praksis...39 FOTOREPORTAGE FRA FELTEN...42 KAPITEL METODOLOGIEN OG METODERNE OM AT UDFORSKE, PÅVIRKE OG TAGE DEL I FELTEN...55 ind i felten om adgang, indgang og konstruktion af felten...56 felten, konstruktionen og konsekvensen metodologi aktionsforskning?...59 deltagende forskning kritik metoder og data...68 positionering informanterne udvælgelsen af informanter deltagerobservation og om at dokumentere mennesker, der dokumenterer mennesker interviews feltarbejde blandt mennesker med sindslidelser etik om etiske dilemmaer i feltarbejde og analyse...82 anonymisering og pseudomisering samtykke sårbarhed delkonklusion...86 i

5 KAPITEL HVERDAGEN...89 forvaltning og organisering...95 rammer eller regler? sproget og fortællingen tilliden og mistilliden idealerne det socialfaglige arbejde praksis idealerne beboernes hverdag, identitet og skæbnefællesskab rettigheder og pligter viden i de sociale handlerum hvad er værd at vide? delkonklusion KAPITEL UDVIKLINGEN udviklingsantropologi embedsmændenes behov for udvikling socialarbejdernes behov for udvikling beboernes behov for udvikling udviklingens implementering udviklingens synlighed dokumentationens konsekvenser udviklingens usikkerhed og utryghed delkonklusion KAPITEL TIDEN forvaltningstiden new public management udvikling på tid tempoet om maratonløberen, sprinteren og Lille Lise let-på-tå at se ind i fremtiden årshjul og livscyklus permanent midlertidighed og kronisk krise tid og potentialitet meningsfuld tid delkonklusion KAPITEL MØDET mødernes diversitet møder og hierarki mødet med galskaben delkonklusion KAPITEL ii

6 SAMMENHÆNGEN erfaring og struggling along kollegaskab, fællesskab, humor og ironi humor og tvetydighed delkonklusion KAPITEL GALSKABENS BUREAUKRATI: KONKLUSION konklusion diskrepansen mellem idealer og betingelser afhandlingens bidrag til velfærdsforskning LITTERATURFORTEGNELSE RESUMÉ ENGLISH SUMMARY iii

7

8 TAK Jeg retter min største og mest dybfølte tak til alle jer beboere, socialarbejdere og embedsmænd, som ikke ukritisk og uden forbehold, men også åbent og nysgerrigt har lukket mig ind i jeres verdener. Uden alle jer, ville denne afhandling ikke være blevet til. Jeg vil ikke nævne navne, men I vil måske kunne genkende jer selv i denne afhandling, og mit håb er, at I ikke vil føle jer udstillede, men som en del af et større projekt, som har til hensigt at bidrage med refleksion og ny viden om det danske velfærdssamfund. Derudover er I nogle skønne mennesker. Tusind tak. En særlig tak skal gå til centerleder Britta Gerd Hansen og tidligere ledere/souschefer på Tranehavegård Lars Pedersen, Stig Akselgaard og Pernille Lorange Juul for at åbne døren for mig, hjælpe med praktikaliteter og generelt vise interesse for dette studie. Den næste tak skal gå til min hovedvejleder Steffen Jöhncke, som i den grad har hjulpet med at udfolde mit empiriske materiale og inspireret mig til at se det i lyset af en mere overordnet kontekst. Du så det analytiske potentiale, når jeg fandt det forvirrende, og du har ledt mig til nye indsigter igennem hele forløbet. Efter hver vejledning havde jeg følelsen af, at det nok skulle gå men jeg skulle dybere ned og højere op. Derudover er du en meget klog mand, og jeg har stor respekt for din tilgang til antropologien, som har været med til at udvikle min egen forståelse for faget. Derudover skylder jeg min bivejleder Katrine Schepelern Johansen en stor tak for at stå mig bi igennem hele forløbet, og især for at læse første udkast til det meste af afhandlingen og give væsentlige kommentarer til analyserne. Det var en stor hjælp. Du skal også have tak for at tale mig igennem nogle de frustrationer, der uafværgeligt opstår i et ph.d. forløb. Jeg glæder mig til at samarbejde med jer begge fremover! Tak til Københavns Kommunes Socialforvaltning for finansiering. Jeg er taknemmelig for at have fået muligheden for at skrive denne afhandling, og jeg håber, at mine analyser vil blive opfattet som et bidrag til Socialforvaltningens vigtige arbejde. Også en stor tak til forskningsenheden i Socialforvaltningen, Marie Høgh Thøgersen, Anne Petersen og Solvejg Roepstorff, for 3 års samarbejde med gode diskussioner og opbakning til ph.d. projektet. En masse andre dejlige mennesker har bidraget til denne afhandling på forskellige måder. På Institut for Antropologi takker jeg Tamta Khalvashi, Katrine Gotfredsen, Karina Märcher Dalgas, Trine Brinkmann, Birgitte Bruun, Marianne Bach Mosebo, Trine Mygind Korsby, Bodil Ludvigsen, Astrid Andersen, Bjarke Oxlund og mange andre, som har læst kapiteludkast, diskuteret faglige finurligheder og i øvrigt været de bedste kollegaer i en spændende og udfordrende tid. En særlig tak til Simon yes-we-can Westergaard Lex for vores intensive skrivesprint i slutspurten, som gav mig et stort skub fremad. Også en særlig tak til Sidsel S. Busch til hvem jeg altid lige har noget meget vigtigt at fortælle. Vores samtaler om socialpsykiatri, mennesker og verden har været helt uundværlige og jeg glæder mig til at alle vores idéer engang bliver til virkelighed. Derudover har andre hjulpet med faglige diskussioner eller praktisk hjælp. Især tak til psykolog Henrik Risdorf for vores samtaler om socialpsykiatri, til Ane Bülow for hjælp til design og til Katrine Gotfredsen for hjælp til det tekniske og den moralske støtte lige til slut. v

9 En dybfølt tak til mine venner (heriblandt gemmer der sig kollegaer og informanter), som fik mig til at tro på, at det kunne lade sig gøre at skrive denne afhandling, når jeg selv tvivlede og fik mig til at glemme den indimellem. Jeres støtte og opbakning har været helt uvurderlig. En sidste, men ikke mindste, tak til min mor, som altid er der for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden dig. Tak! Jeg alene tager ansvar for det, der er skrevet i afhandlingen. vi

10 KAPITEL 1 INDLEDNING Denne afhandling handler om diskrepansen mellem idealer og betingelser hos embedsmænd, socialarbejdere og psykisk syge borgere i Københavns Kommunes Socialforvaltning i Danmark. Med diskrepans skal forstås en potentiel eller aktualiseret konflikt, som opstår i forsøget på at handle efter ideale forestillinger om, hvad der er bedst for borgeren, for organisationen eller for velfærdssamfundet på den ene side, og på den anden side det kontinuerlige møde med vilkår, som fordrer en mere pragmatisk tilgang til handling. Afhandlingen bygger på otte måneders intensivt feltarbejde blandt socialarbejdere og psykisk syge beboere på to socialpsykiatriske bosteder i København samt blandt embedsmænd i centralforvaltningen. Feltarbejdet er geografisk foregået på bostedet Thorupgården på Nørrebro, bostedet Tranehavegård i Sydhavnen og i centralforvaltningen i Bernstorffsgade i Indre By. Tilskyndelsen til at skrive afhandlingen opstod, da jeg selv arbejdede som fuldmægtig i centralforvaltningen med forvaltning og organisering af blandt andet socialpsykiatrien i København. I metodekapitlet beskriver jeg detaljeret min bevægelse fra fuldmægtig til forsker, men jeg vil her nævne, at jeg i ph.d.-projektets indledende fase ønskede at udforske et konkret dilemma og med en løsningsorienteret tilgang; dermed håbede jeg at kunne bidrage til en bedre forvaltning af psykisk syge borgere i København. Jeg ønskede at udfolde et dilemma, som både er en samfundsteoretisk problemstilling og et praktisk og konkret dilemma, som socialarbejdere står over for i deres daglige arbejde: Dilemmaet handler om socialarbejderes pligt til at drage omsorg for borgerne på den ene side og borgernes ret til selvbestemmelse på den anden side. Jeg drog derfor på feltarbejde med følgende problemstilling: Hvordan opfattes og praktiseres medarbejderes omsorgspligt og beboeres ret til selvbestemmelse på et socialpsykiatrisk bosted, og hvordan påvirker disse praksisser aktuelt beboernes sociale liv i institutionelle rammer, samt hvilken betydning kan de have i forhold til deres fremtidsmuligheder? Igennem feltarbejde og analyseproces har dilemmaet dog ændret karakter fra at være omdrejningspunktet til at være en flig af en langt større problemstilling om, hvordan vi skaber og opretholder en social orden i det danske velfærdssamfund. Der synes på velfærdssamfundets socialpolitiske 1 område at være en grundkonflikt, som handler om, at systemet både skal vise relevans og legitimitet, samtidig med at det skal forsø- 1 Teorier viser, at lighed og principper om fordelingen af samfundets ressourcer, så borgeren får økonomisk og social tryghed er nogle af grundingredienserne i opskriften på en velfærdsstat. En snæver definition af velfærdsstaten bliver derfor ofte 1

11 ge at overflødiggøre og derfor afvikle sig selv. Socialforvaltningen i København er sat i verden for at løse udsatte borgeres personlige problemer, og i forsøget på at afskaffe problemerne gennem administrering og organisering af socialt udsatte borgere, kommer grundkonflikten til syne igennem aktørernes forsøg på kontinuerligt at ændre tingenes tilstand samtidig med at man forsøger at få dem til at forblive, som de er. Udgangspunktet og målet for en socialforvaltning er, at borgerne skal lære at klare sig selv, og særordninger som fx et socialpsykiatrisk bosted kan i denne optik anskues som en midlertidig forordning, som med tiden skal overflødiggøre sig selv. Grundkonflikten viser sig både på det overordnede politiske niveau og i de små hverdagskonflikter på bostederne. Beboerne ønsker at få det bedre og blive uafhængige af velfærdssamfundet et ønske, som udfordres af deres sindssygdom. Socialarbejderne forsøger at få beboerne til at udvikle sig og få det bedre, men deres arbejde bliver primært genereret af krav fra oven og ikke af beboerne og deres behov. Embedsmændene forsøger at skabe en social orden igennem krav om mere kontrol, dokumentation og effektstyring, som legitimerer systemet i retning af at gøre en forskel, men som samtidig bliver selvrefererende og selvopretholdende og dermed strider imod sit eget formål om at afvikle sig selv. Dilemmaet mellem socialarbejdernes pligt til at drage omsorg over for beboerne på den side og beboernes ret til selvbestemmelse på den anden side er en del af denne grundkonflikt, som i sidste ende handler om forsøget på at skabe en social orden i en stor og kompleks organisation specifikt og i velfærdssamfundet generelt. Skabelsen af den sociale orden handler både om idealer og betingelser for at handle, og afhandlingen søger derfor i stedet at besvare følgende spørgsmål: Hvordan skabes og opretholdes diskrepansen mellem idealer og betingelser i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, og hvad betyder det for embedsmænds, socialarbejderes og beboeres praksis på henholdsvis et kontor i centralforvaltningen og på to socialpsykiatriske bosteder i Københavns Kommune? Betingelserne skal forstås som individuelle og strukturelle muligheder og begrænsninger for handlen, mens idealerne er forankret i aktuelle forestillinger om det gode liv, den bedst fungerende organisation og det bedst mulige samfund. Igennem feltarbejdet blev jeg guidet af forskningsspørgsmål, som var knyttet til den daværende problemformulering og havde til formål at hjælpe mig i forståelsen af dilemmaet mellem socialarbejdernes omsorgspligt og beboernes selvbestemmelsesret. Jeg undersøgte derfor empirisk, hvilke værdier og normer, socialarbejdere og beboere tillagde begreberne omsorg og selvbestemmelse for derved at finde frem til en forståelse af, hvordan dilemmaet bliver til, og hvordan det bliver opfattet som et dilemma. Jeg undersøgte de aktuelle dilemmaer, som opstår i mødet mellem socialarbejdere og beboere, og hvordan de håndterer dem i afgrænset til det sociale og sundhedsmæssige område med særlig fokus på indkomstoverførsler, mens velfærdsstaten i et bredere perspektiv også inkluderer boligpolitik, infrastruktur, uddannelsespolitik og arbejdsmarkedspolitik (Green-Pedersen & Sonne Nørgaard 2009:1003). Når jeg igennem resten af afhandlingen skriver om velfærdssamfundets grundkonflikt henviser jeg til velfærdsstatens socialpolitiske område. 2

12 hverdagen. Herigennem forsøgte jeg at få en forståelse for dels det sociale arbejde, som det praktiseres, og dels de dilemmaer, som socialarbejdere og borgere skal håndtere til hverdag. I analysefasen tog min problemformulering og mine forskningsspørgsmål dog en ny retning, da embedsmændene og deres praksis var blevet en del af feltarbejdet. I skriveprocessen lod jeg mig lede af forskningsspørgsmål, som handlede om, hvordan embedsmænd, socialarbejdere og beboere praktiserer det sociale arbejde på henholdsvis bostederne og i centralforvaltningen. Jeg har også forsøgt at udforske, hvordan beboerne opfatter, italesætter og udfordrer det sociale arbejde, der bliver gjort for dem, og hvordan deres liv på bostedet udfolder sig. Igennem disse spørgsmål blev jeg ledt videre af spørgsmålet om, hvilke dilemmaer, paradokser og diskrepanser, der opstår hos embedsmænd og socialarbejdere i deres arbejdsliv og i beboernes hverdagsliv, og hvordan disse håndteres. Det sidste spørgsmål handlede om, hvordan de kulturelle nødvendigheder i aktørernes handlinger blev skabt og opretholdt. Med andre ord forsøgte jeg at finde frem til, hvordan aktørerne handler; hvordan de opfatter og udfordrer hinanden; hvordan de indbyggede dilemmaer, paradokser og diskrepanser i Socialforvaltningen 2 bliver italesat og håndteret; og hvorfor og hvordan systemet opretholder sig selv igennem handlinger, der bliver opfattet som naturgivent nødvendige, selvom de er socialt konstruerede. Dette indledende kapitel vil overordnet handle om skabelsen af en social orden i det danske samfund. I det følgende afsnit vil jeg beskrive felten, både fysisk og organisatorisk. Afsnittet starter med tre fortællinger, som giver et indblik i bevægelserne fra skrivebordet til felten og fra fuldmægtig til forsker. Efter dette afsnit vender jeg tilbage til problemstillingen og sætter den ind i en analytisk og teoretisk ramme med skabelsen af en social orden i velfærdssamfundet som den overordnede diskussion. Herefter definerer jeg begrebet sociale handlerum for henholdsvis embedsmænd, socialarbejdere og beboere, da dette er det gennemgående analytiske greb igennem afhandlingen. Slutteligt beskriver jeg velfærdssamfundets udvikling samt udfolder afhandlingens tematiske fokus på kategorisering og behandling af psykisk sygdom, som igennem historien (og hermed velfærdssamfundets udvikling) har ændret mål og metode fra ekskludering og indespærring til behandling og social støtte. Forvaltningen Januar Det har lige været nytår og jeg er ikke længere fuldmægtig i Socialforvaltningen, men ph.d. studerende. Jeg er blevet en del af en lille forskningsenhed med en anden ph.d. studerende og en chefkonsulent. Forskningsenheden er blevet oprettet som en del af Købehavns Kommunes Psykiatriplan gældende fra 2009 til Planen blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 13. november Jeg er ikke sikker på, hvordan forskningsenheden 2 Igennem resten af afhandlingen refererer Socialforvaltningen med stort forbogstav til Københavns Kommunes Socialforvaltning. 3

13 er kommet i spil, men rygtet fortæller, at et medlem af Socialudvalget, en læge, insisterede på, at forskning fremover skulle indgå som en del af Socialforvaltningen. Jeg har beholdt mit skrivebord. Det er overdænget med mapper. Sager, jeg ikke er blevet færdig med. Gule post-its med to-do-lister hænger på computeren. Jeg har tre måneder til at skrive en projektbeskrivelse, som skal handle om socialpsykiatriområdet. Jeg må selv bestemme, hvad jeg vil forske i inden for socialpsykiatriområdet. Jeg føler mig helt blank. Men jeg forestiller mig, at det bliver godt for forvaltningen og dem, der arbejder herinde at få mere viden om socialpsykiatriområdet, som er vanskeligt at organisere. Det er en politisk målsætning, at flere beboere fra bostederne flytter til mere selvstændige boliger, men den er svær at opfylde. Jeg besøger socialpsykiatriske bosteder og snakker med ledere og medarbejdere om, hvad de mener kunne være interessant for mig at forske i. Hvilken viden ønsker de for at kunne gøre deres arbejde bedre? Dilemmaet mellem socialarbejderes omsorgspligt og beboernes ret til selvbestemmelse er evigt tilbagevendende. Socialforvaltningen bliver jævnligt kritiseret for at svigte borgere, som ikke ønsker hjælp, og i praksis opleves det som udfordrende, at de på den ene side har ansvar for at passe på borgeren, og på den anden side skal respektere en borgers eventuelle ønske om at blive ladt i fred. Jeg hørte engang Socialborgmesteren til et møde med psykisk syge og pårørende forsvare forvaltningen ved at sige, at det i Danmark er lovligt at gå i hundene. Dilemmaet mellem omsorgspligt og selvbestemmelse kunne være spændende at undersøge. Gad vide om jeg kan være med til at løse det? Eller i hvert fald kaste lys over det og gøre socialpsykiatriområdet lettere at organisere? Jeg skriver en projektbeskrivelse og bliver indskrevet på Institut for Antropologi på Københavns Universitet pr. 1. juni Thorupgården Det er september måned Jeg ankommer til Thorupgården kl Her skal jeg lave feltarbejde på én af de fire etager, 2. sal. Den første jeg støder på er souschefen Maria, som fortæller mig, at hun kun har været ansat på 2. sal i en uge efter at have været souschef på Tranehavegård, hvor jeg også skal lave feltarbejde. Hun er imødekommende. Hun låser mig ind i gaderoben og siger, at jeg skal have en nøgle. Jeg siger, at jeg er usikker på om det er en god idé, da beboerne måske så vil betragte mig som personale. Det mener hun ikke vil være et problem. Vi går ind i spisestuen og tager en kop kaffe. Der sidder to beboere. Jeg præsenterer mig selv og vi sludrer lidt. Henrik, afdelingslederen, kommer ind og sætter sig. Han fortæller mig, at han har skrevet en artikel om, hvordan han under sit studie reformerede en afdeling på et socialpsykiatrisk bosted ved at bryde mure ned både i overført betydning og bogstavelig talt. Han går tydeligvis ind for mere selvbestemmelse hos beboerne, og mener, at der ligger alt for meget kultur i murene. På det sted, han var med til at transformere, var beboerne med til at rive mure ned og bygge om, og det betød enormt meget for beboerne dem som havde været meget inaktive blev aktive, fik job og kom videre i livet. Han mener ikke, at der er så mange opgaver tilbage hos beboerne, da mange af de praktiske opgaver er noget, personalet hjælper med. Han mener heller ikke, at beboerne har særlig meget at tage sig til i løbet af dagen. Han citerede en beboer for at sige: Hvad nytter det at give mig et værelse, når jeg mangler en tilværelse?. Jeg tænker, at Henrik er fremsynet. En beboer kommer ind i 4

14 stuen og går forbi os. Han er kroniker, ham dér, siger Henrik. Jeg kigger på beboeren og siger: Nå, okay. Tranehavegård I starten af mit feltarbejde spiser jeg fredagsmorgenmad på Tranehavegård sammen med omkring 10 beboere og et par medarbejdere. Ved siden af mig sidder en ældre herre, som stilfærdigt fortæller mig om sin barndom og familie i Jylland; over for mig sidder en midaldrende kvinde, som altid har meget lidt tøj på og virker bedøvet af medicin eller alkohol. Hendes øjenlåg er tunge og hun er meget træt, så hun falder i søvn over sin tallerken med æg og bacon; ved siden af hende sidder en kvinde i 30 erne, som hører stemmer og råber tilbage ad dem. Hendes råben er så sammenhængende, at jeg, hvis jeg ikke kendte hende, ville have troet, at hun råbte ad én, der stod bag mig; skråt over for mig sidder en yngre kvinde, som gennem høj snak og råben fortæller mig, at det er gået godt med hendes eksamen på RUC og hun glæder sig til at starte på overbygningen. Det går op for mig, hvor forskellige beboerne er. Fortællingerne viser, hvordan jeg indledningsvist forsøgte at definere et problem med det formål at gøre det mere håndterbart og skabe en personlig udvikling hos beboerne og en faglig udvikling hos socialarbejderne. Allerede i starten af feltarbejdet blev dette ideal dog udfordret af mit møde med hverdagens praksis på bostederne og som afhandlingens metodiske kapitel vil vise, ændrede min tilgang sig fra definering og løsning af et problem til et spørgsmål om, hvordan noget bliver til et problem i Socialforvaltningen. AFHANDLINGENS OPBYGNING I begyndelsen af skrivefasen overvejede jeg, hvordan jeg bedst ville kunne fremstille embedsmænds, socialarbejderes og beboeres forsøg på at navigere i velfærdssamfundets organisationer, organisering og strukturer, som forsøger at imødekomme borgernes behov inden for de mulige økonomiske og strukturelle rammer. Jeg kunne have valgt at tildele hver enkelt gruppe deres eget kapitel for i et afsluttende kapitel at analysere deres interaktion. Dog ville dette blive en for rigid analyse af, hvad der er på spil, både inden for de enkelte handlerum og i samspillet imellem dem. Min analytiske tilgang i afhandlingen er derfor flertydig i den forstand, at jeg både forsøger at undersøge forvaltningen og bostederne i deres egen kontekst og samtidig undersøge, hvordan aktørernes handlinger har indflydelse på hinanden. Jeg forsøger at lade dette komme til udtryk igennem afhandlingens fem analytiske kapitler, som derfor hver især udfolder de tre sociale handlerum i forhold til kapitlernes analytiske greb. I kapitel 2 Metodologien og Metoderne beskriver jeg metodologiske og metodiske overvejelser før, under og efter feltarbejdet, min indgang og adgang til felten, samt etiske dilemmaer. I kapitel 3 Hverdagen udfoldes henholdsvis embedsmænds, socialarbejderes og beboeres hverdag. Kapitlet er en form for introducerende analytisk kapitel, hvorefter jeg i de følgende 5

15 kapitler går ned i detaljerede analyser. Kapitel 4 Udvikling handler om aktørernes (på bostederne og i forvaltningen) forskellige behov for, opfattelser af og arbejde med udvikling. Jeg analyserer, hvordan forestillingerne om udvikling er med til at skabe en diskrepans imellem idealer og betingelser og argumenterer for, at embedsmændenes forsøg på at skabe autonomi hos beboerne resulterer i en modsat effekt, da beboerne kontinuerligt bliver mindet om deres bureaukratisk definerede manglende personlige udvikling. I kapitel 5 Tid analyserer jeg hvad tid, takt og tempo betyder for opretholdelsen af Socialforvaltningen som organisation, og for beboernes personlige udvikling. Jeg argumenterer for, at organiseringen af tid skal forvaltes på en bestemt måde af embedsmænd, socialarbejdere og beboere, men at de udfordrer hinanden i forhold til denne tidsforvaltning. I kapitel 6 Møder analyserer jeg de utallige møder, som ikke bare foregår i Socialforvaltningen, men som er med til at opretholde den som organisation. Møder giver en forestilling om at skabe orden i kaos, men møderne er samtidig med til at reproducere hierarkiet i Socialforvaltningen, og igennem studiet af møder synliggøres det, hvordan beboerne delegitimeres i forskellige møde-kontekster på trods af, at møderne i sidste ende er til for deres skyld. I det sidste analytiske kapitel 7 Sammenhæng træder jeg et skridt tilbage og udforsker de divergerende former for viden og erfaring, som på trods af handlerummenes divergens alligevel konvergerer igennem måden, hvorpå de erfarer og håndterer hverdagen. Jeg argumenterer for, at en måde, hvorpå aktørerne håndterer hverdagens frustrationer er ved at skabe en distance og et mentalt pusterum igennem brugen af humor og ironi. Kapitel 8 er konklusionen, hvor jeg opsummerer afhandlingens analytiske pointer samt kort diskuterer afhandlingens bidrag til forskning i velfærdssamfundet. FYSISK OG ORGANISATORISK BESKRIVELSE AF FELTEN I dette afsnit beskriver jeg feltens organisatoriske sammenhæng, samt hvordan der fysisk ser ud. Jeg tager læseren med på en rundtur i forvaltningen, på Thorupgården og på Tranehavegård, og forhåbentlig vil det blive tydeligt, hvordan der på bostederne stadig er ligheder med Goffmans beskrivelser af den totale institution med døre, der åbner og lukker automatisk, personalets nøglebundter og telefoner med alarm, og at der er en officielt defineret hensigt og plan med beboernes ophold på et socialpsykiatrisk bosted (Goffman 1967 [1961]: 13). Dette til trods er der gennem historien sket meget med kategoriseringen og behandlingen af mennesker med sindslidelser, som jeg vil komme ind på i afsnittet om psykiatriens og socialpsykiatriens historie i slutningen af dette kapitel. Antropolog Tine Tjørnhøj-Thomsen skriver, at feltarbejdet har en nærmest mytologisk status i faget. Med reference til Clifford Geertz skriver hun endvidere, at felten var dér, hvor antropologen rejste hen for at møde det ukendte og det fremmede, mens analyserne blev udarbejdet ved skrivebordet derhjemme (Tjørnhøj-Thomsen 2003: 97). Tidligere tiders antropologiske odysséer bestod af udforskninger af forholdsvist isolerede samfund, som stod stille, mens bevægelsen var antropologens i indsigt og viden. I dag har vi erkendt, at ingen samfund, folk 6

16 eller organisationer står stille, men de er under konstant forandring, og udfordringen bliver at undersøge denne forandring og samtidig kunne analysere os frem til tentative konklusioner (Salamon 2005/2006: 75). Både centralforvaltningen og de to socialpsykiatriske bosteder er kontinuerligt under organisatorisk forandring og udskiftning af medarbejdere. Bostederne hørte i begyndelsen af feltarbejdet under samme organisation med hovedsæde på Thorupgården. Kort tid inde i feltarbejdet blev de opdelt, da alle bosteder under Københavns Kommune blev opdelt i bydelsindelte centre. Det havde ingen betydning for deres fysiske placering, men for socialarbejderne oplevedes forandringen som potentielt både negativ og positiv; negativ, på grund af frygten for en forandring, som potentielt kunne skabe ændringer i deres arbejdsforhold igen, og positiv, fordi hensigten med organisationsændringen blandt andet var at skabe en bedre sammenhæng mellem bosteder og væresteder 3, som potentielt kunne få beboerne ud af bostederne i hverdagen og i gang med aktiviteter på værestederne. Thorupgården er i skrivende stund en del af Center Nørrebro, mens Tranehavegård er en del af Center City. Centralforvaltningen er også under konstant organisatorisk forandring, både de store ændringer som fx sammenlægninger og adskillelser af de forskellige kontorer, samt de mindre ændringer som fx nye placeringer af enkelte faggrupper eller medarbejdere til enten andre kontorer i bygningen eller på andre adresser i kommunen. Udgangspunktet for mit feltarbejde var forvaltningen i Bernstorffsgade 17, hvor det kontor, jeg har været ansat i som fuldmægtig, forskningsassistent og forsker, flere gange har fået lagt nye områder ind under sig eller udskilt andre, har skiftet kontorchef fem gange, og omkring 30 kollegaer er blevet flyttet eller er selv stoppet, mens nye er kommet til. Jeg har skiftet fysisk kontor på 4. sal fem gange i takt med disse ændringer. Socialpsykiatrien (og socialpsykiatriske bosteder) er en del af Socialforvaltningen. Den har kun eksisteret siden 1980 erne (Brandt 2004: 9-35) og er derfor et relativt nyt tiltag og forskningsområde, ikke kun for antropologer, men også for andre fagdiscipliner. Psykiatriområdet i Danmark idag er organisatorisk fordelt imellem regionerne (staten) og kommunerne. I daglig tale skelner man mellem behandlingspsykiatri (regioner) og socialpsykiatri (kommuner). Regionerne arbejder efter Sundhedsloven og har primært ansvaret for den medicinske behandling af psykisk syge, som i denne kontekst kaldes for patienter. Borgere i København hører under Region Hovedstadens Psykiatri, som er opdelt i 13 psykiatriske centre spredt udover hele Nordsjælland og helt ned til Roskilde. Psykiatrien har både sengeafsnit og ambulant behandling, også kaldet distriktspsykiatri. Kommunerne arbejder efter Lov om Social Service og har ansvaret for at yde støtte og behandling i form af bolig, beskæftigelse og socialfaglig støtte i eget hjem til psykisk syge. Københavns Kommune tilbyder boliger på et af de syv store bo- 3 Væresteder er brugt i daglig tale blandt både embedsmænd, socialarbejdere og beboere og referer til den lovmæssige betegnelse aktivitets- og samværstilbud (Lov om Social Service 104). Ifølge denne paragraf, skal kommunalbestyrelsen tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. 7

17 centre, fordelt på bosteder, bofællesskaber og solistboliger alle med social støtte i form af fastansatte socialarbejdere på bostederne eller opsøgende socialarbejdere i bofællesskaberne, solistboligerne og i eget hjem. Der bor ca borgere på disse steder, mens Socialforvaltningen estimerer, at borgere på forskellige måder har eller vil få behov for forskellige kommunale sociale ydelser (Socialforvaltningen 2008: 7). I en kommunal kontekst bruges betegnelsen støtte for at understrege, at der ikke er tale om behandling, men om at hjælpe borgeren tilbage til hverdagen eller hjælpe med at skabe et for borgeren værdigt liv. Blandt borgere, der er for skrøbelige til at klare sig selv, er en gruppe med behov for så omfattende støtte, at man i 1980 erne i Danmark videreudviklede psykiatriske plejehjem til socialpsykiatriske døgninstitutioner i erkendelse af, at der også er yngre borgere, der ikke kan klare sig selv i egen bolig (Brandt 2004: 35). Da Lov om Social Service i 1998 trådte i kraft blev institutionsbegrebet ophævet og erstattet med begreberne botilbud og bosteder. Hensigten var at skabe mere hjemlige boformer for at gøre op med klientgørelsen og give flere rettigheder til borgerne med behov for en bolig og støtte. En rapport udarbejdet for Socialministeriet i 2002 viser dog, at dette kun i begrænset omfang har vist sig efter hensigten. På de store bosteder for både sindslidende og handicappede har hjemliggørelsen ikke indfundet sig i samme grad som på mindre bosteder, og beboerne opfatter ikke deres bolig som et hjem, men som en bolig (Socialministeriet og SUS 2002: 3-4). På de socialpsykiatriske bosteder bor voksne i alle aldre og med forskellige psykiatriske diagnoser, symptomer samt eventuelle somatiske lidelser. Beboerne har udover svære diagnoser såsom skizofreni og bipolare lidelser som mani og depression også psykosociale problemer som følge af deres sindslidelser (Socialforvaltningen 2008: 7), hvilket betyder, at de på grund af deres sindslidelse har svage sociale relationer og ikke kan rummes af det ordinære arbejdsmarked eller tage en uddannelse. Der er dog tilfælde, hvor beboere lykkedes med at følge en videregående uddannelse eller have et skånejob eller fleksjob. Thorupgården og Tranehavegård er begge socialpsykiatriske bosteder, men hører under hver deres paragraf i Lov om Social Service. Tranehavegård hører under 107, som lyder: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det (Retsinformation 2012). mens Thorupgården hører under 108: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis (Retsinformation 2012). 8

18 Den primære forskel på de to paragraffer er to ord i deres første linje: midlertidig og længerevarende. Det betyder, at når man flytter ind på et bosted er det officielle formål enten, at man kan blive i længere tid eller kortere tid. Mens man bor på et bosted, vil man få tilbudt hjælp til praktiske gøremål (fx madlavning, rengøring, indkøb og tøjvask), personlig hygiejne og til at få social støtte af medarbejderne i form af samtaler og samvær. Intentionen i denne afhandling er ikke at lave en komparativ undersøgelse af Tranehavegård og Thorupgården, snarere at fokusere på de dilemmaer, paradokser og frustrationer, som er enslydende hos medarbejdere og beboere på begge bosteder. I det følgende vil jeg beskrive de to bosteder og forvaltningen i form af organisering, fysisk beliggenhed og indretning samt ganske overordnet de mennesker, der bor og arbejder der. Forvaltningen I Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder der sammenlagt ca medarbejdere, hvoraf ca. 220 medarbejdere arbejder i centralforvaltningen, og ca arbejder i enheder, som knytter sig til fire myndighedscentre 4 eller hjemmeplejen. De øvrige ca arbejder på bosteder, dagtilbud, krisecentre, med behandlingstilbud for misbrugere eller med projekter. Embedsmændene i centralforvaltningen holder til på kontorer og gange i en stor gammel bygning på Bernstorffsgade 17 lige overfor Hovedbanegården og ved siden af Tivoli. Lige bag ved forvaltningen ligger Glyptotekets have, hvor frokosten ind imellem nydes om sommeren, når vejret er til det. For at komme ind i forvaltningen skal man gå ind i en stor port, som er garderet af to kæmpe trædøre. Fortsætter man igennem porten kommer man ud til en lille parkeringsplads med plads til 5-6 biler, som er reserveret til direktionen, nogle kontorchefer samt håndværkere. Derudover står der flere hundrede cykler i stativer, eller hvor der er plads. Inde i selve porten er en dør, som åbnes ved at indtaste en kode. Herefter bliver man lukket ind i en foyer med en reception til højre, en dør, der fører ind til en gang ligeud, samt en trappe og elevator til venstre. Elevatoren er gammel, lavet af mørkt træ og med et lille træsæde under et spejl i højre side. Et rygte går om, at i gamle dage var en mand ansat til at passe elevatoren og træsædet var til for hans hvilen. Der er fem etager i forvaltningen, som foruden Socialforvaltningen består af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen de to hørte tidligere sammen som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. På 3., 4., og 5. sal hører Socialforvaltningen til. 4 Lokalt er Socialforvaltningen organiseret i fire myndighedscentre: Børnefamiliecenter København, Socialcenter København, Rådgivningscenter København og Handicapcenter København. Disse centre dækker hele byen og har hver sin målgruppe: børn, voksne, misbrugere og handicappede. Alle fire centre har et tæt samarbejde med alle forvaltningens bosteder, institutioner og øvrige tilbud. Socialcenter København er indgangen til det socialpsykiatriske system for borgere med sindslidelser. 9

19 Til hvert nyt kontor har jeg medbragt min computer, kontorstol og skuffedarium med personlige ejendele. Skrivebordet er blevet stående, da de alle er nogenlunde ens. Kontorskiftene er sket, når faggrupper, fx økonomerne eller juristerne, er blevet flyttet til et andet kontor med en anden kontorchef, eller hvis nye medarbejdere er kommet til. Organiseringen af de fysiske kontorer er en kabale, som kontorchefen hver gang forsøger at få til at gå op i forhold til, hvem der ønsker eller har brug for enekontor, hvem der skal sidde på samme kontor, hvem der skal sidde tættest på chefen, og hvor der er plads. Overordnet set skal Socialforvaltningen tage sig af handicappede, psykisk syge, misbrugere, hjemløse, prostituerede samt udsatte børn. Den centrale del af Københavns Kommunes Socialforvaltning er opdelt i en række kontorer, som bliver ledet af hver sin kontorchef samt en eller to vicekontorchefer. Nedenfor er en liste i alfabetisk orden, som viser, hvordan opdelingen er struktureret i henholdsvis et kontor, som betjener det politiske udvalg (1); tre kontorer, som tager sig af driften og udviklingen af bosteder og dagtilbud (2,3,4); to kontorer, der arbejder med politiske mål og rammer inden for de forskellige områder og har ansvaret for alle sagsbehandlerne, som er opdelt i fire myndighedscentre for misbrugere, handicappede, børn og familier samt psykisk syge (5,6); ét kontor, som tager sig af it-udvikling (7); to HRkontorer (8,9); to tværgående kontorer, der har ansvar for den overordnede økonomi (10,11); ét kontor, som arbejder tværgående for boliger til alle borgere, som hører under Socialforvaltningen (12); samt ét kontor, som ligeledes arbejder på tværs af de øvrige kontorer og har det overordnede ansvar for effektstyring og udvikling af indsatser til at støtte op om dette (13). 1. Direktions- og borgmestersekretariatet & Kommunikation 2. Drifts- og udviklingskontoret for handicap 3. Drifts- og udviklingskontoret for børn og familier 4. Drifts- og udviklingskontoret for udsatte grupper og psykiatri 5. Mål- og rammekontoret for børn og familier 6. Mål- og rammekontoret for Voksne 7. Kontoret for Digitalisering 8. HR Udvikling 9. HR Administration 10. Tværgående Økonomi 11. Kontoret for Regnskab 12. Kontoret for Bolig 13. Kontoret for Resultater Igennem de sidste 4-5 år, hvor jeg har været ansat som både fuldmægtig og forsker i forvaltningen, har kontorerne været organiseret på forskellige måder, og jeg har derfor et stort netværk af tidligere kollegaer rundt omkring i organisationen. De embedsmænd, jeg har talt med, er således både nuværende og tidligere kollegaer og nogle af dem mine venner. Da jeg overgik fra at være ansat som fuldmægtig og til forsker, blev jeg en del af en nyoprettet forsk- 10

20 ningsenhed, som i skrivende stund hører under Mål- og Rammekontoret for Voksne, hvor der er ca. 25 medarbejdere med en stor udskiftning af især studentermedhjælpere og folk i jobtræning. Da jeg startede på kontoret i slutningen af 2008, var der en væsentlig større udskiftning af medarbejdere, men efter arbejdsløsheden begyndte at stige, blev udskiftningen mindre. Udskiftningen af medarbejdere betød, at der tidligere blev skabt rum til at give opgaver videre til andre, enten fordi man blev bedt om det, eller fordi man selv ønskede nye faglige udfordringer i andre arbejdsopgaver, men i dag er arbejdsopgaverne i hænderne på de samme embedsmænd i længere tid. Bostederne hører organisatorisk under Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper og psykiatri, og bostedslederne refererer til deres lokale centerleder i bydelen. Denne refererer til kontorchefen for ovennævnte kontor. 11 Thorupgården Bostedet ligger i et etnisk sammensat område på Nørrebro midt mellem beboelsesejendomme, butikker, caféer og ét af københavnernes udflugtssteder, søerne. Det er en stor rød murstensbygning af yngre dato sammenlignet med de fleste andre bygninger i området, som er fra omkring starten af 1900-tallet. Bygningen har fire etager og består af to bygninger i vinkel, så den spænder over to gader. Den blev bygget som et plejehjem for ældre og blev i 1980 erne omdannet til et socialpsykiatrisk plejehjem. Det betød, at de beboere, som flyttede ind dengang, var ældre psykisk syge, men efterhånden steg behovet for boliger til borgere med sindslidelser i alle aldre. I dag bor der derfor såvel yngre som ældre beboere, men tal fra Danmarks Statistik viser, at beboere på socialpsykiatriske bosteder i København overvejende er mellem 40 og 60 år. Dog huser Thorupgårdens 4. sal unge mennesker med sindslidelser mellem 18 og 25 år. Når disse beboere fylder 25 bliver de tilbudt den næste ledige bolig på 1., 2. eller 3. sal. Der bor i alt 112 mennesker med sindslidelser; 61 i et-værelseslejligheder med bad og toilet og uden køkken, og 51 i to-værelses lejligheder med bad, toilet og køkken. På 2. sal, hvor mit feltarbejde primært fandt sted, bor der 34 beboere og der er 16 medarbejdere. Når man går ind ad hovedindgangen til Thorupgården går to glasdøre til side og man går op af et par trappetrin til et stort åbent rum med et stort rundt bord, læderstole og en masse planter. Går man til højre, kommer man ind på administrationsgangen med kontorer og mødelokaler og fortsætter man lige ud, når man til kantinen, som er et stort rum med perleforhæng som rumdelere. I den ene side ligger køkkenet bagved en lang disk. Her kan beboerne købe et varmt måltid mad midt på dagen og en kold ret om aftenen. Går man til venstre kommer man ind i et rum med trapper og elevatorer, som fører op til de fire etager, hvor boligerne ligger. Der ligger 34 boliger på hver af de tre første etager, mens 4. etage kun huser 10 beboere. Fortsætter man ligeud kommer man ind i caféen, som rummer et stort åbent køkken, to store spiseborde, sofaarrangementer og udgang til en stor altan, som om vinteren kun huser rygende beboere og medarbejdere, men hvor flere opholder sig om

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

MØLLEHAVEN VELKOMMEN 26-03-2015 1

MØLLEHAVEN VELKOMMEN 26-03-2015 1 MØLLEHAVEN VELKOMMEN 26-03-2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL MØLLEHAVEN... 3 BELIGGENHED... 3 FAKTA OM MØLLEHAVEN... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 KONTAKTPERSON... 4 HUSENES TELEFONNUMRE...

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Socialpsykiatrien. Socialpsykiatrien

Socialpsykiatrien. Socialpsykiatrien Socialpsykiatrien Socialpsykiatrien Indhold Hvilke opgaver har visitatorerne?... 4 Hvem kan henvende sig?... 4 Hvilke tilbud har vi?... 4 Bostøtte... 5 Boliger... 5 Beskæftigelse...6 Øvrige tilbud...8

Læs mere

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014.

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014. SOCIALUDVALG Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Regnskab 2013 Oprindeligt 2014 Korrigeret 2014* pr. 01.07.14 Budget 2015 Visitations- og Hjælpemiddelsenheden U 34.038 32.256 0 0 I -2.385-2.184

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

bostedet caroline marie ung i centrum

bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie VELKOMMEN Caroline Marie er dit bosted i centrum af København, to minutter fra Nørreport Station og med udsigt over Botanisk Have. Du kan bo

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Formiddagens program

Formiddagens program Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse GENTOFTE KOMMUNE. Individuel bostøtte til borgere med sindslidelse og/ eller misbrug. Lov om social service 85.

Ydelsesbeskrivelse GENTOFTE KOMMUNE. Individuel bostøtte til borgere med sindslidelse og/ eller misbrug. Lov om social service 85. Ydelsesbeskrivelse Overskrift Socialpsykiatrisk Team Lov om social service 85 Leverandør Gentofte Kommune Det Socialpsykiatriske Team på Stolpegårdsvej og Broholms Alle Stolpegårdsvej 25,st., 2820 Gentofte,

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Marie Løkke, udviklingskonsulent, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup marie.loekke@regionh.dk Kort om projekt Samordningskonsulenter

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Hermann Koch Gården. I pjecen kan læses om:

Hermann Koch Gården. I pjecen kan læses om: Hermann Koch Gården I pjecen kan læses om: Herman Koch gården 2 Hvem kan bo på Hermann Koch Gården 2 Boligerne 3 Fællesarealer 3 Personale 3 Indflytning 4 Kost 4 Inventar 6 Tøjvask 6 Rengøringsmidler 6

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale Akuttilbud Fælles stue og køkken Samtalerum Værelse til overnatning Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

SOF beretning 2013-2014

SOF beretning 2013-2014 SOF beretning 2013-2014 To til tillid Sammen med gode kollegaer fra de andre faglige organisationer har jeg brugt meget tid med forvaltningsledelsen på at tegne og følge op på tillidsreformen. Det har

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere