HJEM TIL FORTID OG FREMTID

Transkript

1 HJEM TIL FORTID OG FREMTID Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum den 22. marts 2007 RAMMEN Om DEN BEDSTE BOLIG? En god bolig er rammen om et godt hjem I FORSTADEN Forstadsforskrækkelse har ramt danskerne, men hvorfor ikke elske parcellen? Middelalder mod modernisme Jakriborg: Et oprør mod ensartethed og stordrift

2 02 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

3 Bolig + historie = hjem? En bolig skal mere end at tilbyde tag over hovedet. Den skal også repræsentere bestemte værdier eller fortælle en historie, vi kan identificere os med. Tendensen er klar. Der er stor efterspørgsel på boliger, som har en historie. De kan for eksempel være tegnet af kendte arkitekter og derfor være unikke. Eller boligen kan være en del af en større helhed, som repræsenterer bestemte værdier, for eksempel bæredygtighed. Den 22. marts 2007 tog Ejerboligforum til Sverige for at kigge nærmere på fremtidens boligformer og bydannelse. Vi besøgte Bo01, som både byder på bæredygtige løsninger og meget varieret arkitektur. Skyskraberen Turning Torso er også en del af Bo01, og i 190 meters højde fik vi et provokerende partsindlæg fra Henrik Dahl, som gerne vil lære os at blive glade for livet i forstæderne evig længsel efter den perfekte bolig medfører kun frustrationer og forvirring. Herefter gik turen til Jakriborg, hvor vi fik en dosis middelalderlandsby anno Jakriborgs gammeldags lillebyromantik appellerer både til svenske og danske boligejere, men ligner det ikke en filmkulisse? I hvert fald kommer byen ind på en sidsteplads, når man spørger debatdagens deltagere, hvor de helst vil bo Bo01, Turning Torso eller Jakriborg? Bo01 er den store vinder, og måske er forklaringen, at boligens historie kan blive så stærk, at vi ikke længere har plads til at udfolde vores helt individuelle boligønsker? Selve boligen er stadig vigtigere end fortællingen om boligen. På de følgende sider har vi samlet op på dagens indtryk tak til alle jer, der gjorde turen til det sydsvenske til en succes. God læselyst! Allan Malskær Formand for Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 03

4 Omhyggeligt overblik Medrivende, ambitiøst, tankevækkende. Byggeplads siden slutningen af halvfemserne! I dag er de fleste enige om, at projektet er en dundrende succes. Og det hele startede med en simpel idé: Hvis et byggeri er godt, og folk holder af det, så er det bæredygtigt. Det handler om omhyggelig omsorg for detaljen! Vi er i Malmøs fremtidsby Bo01 ved Västra Hamnen i Malmø, og arkitekt Vibeke Grupe Larsen viser rundt. Hvis et byggeri er godt, og det er noget, folk holder af, så er det også bæredygtigt, forklarer hun med et citat fra professor i planlægning, Klas Tahm. Hans definition på bæredygtighed udgør en vigtig del af fundamentet for udviklingen af den nye bydel. Da man i sin tid skitserede rammerne for udviklingen af området i Malmø Stad, formulerede man tre indsatsområder for optimering af bæredygtighed i Bo01. Det første indsatsområde handler om minimering af ressourceforbruget. Det gælder blandt andet bedre udnyttelse af solenergi, prioritering af gang- og cykeltrafik og effektiv husholdning med sunde materialer i huse og omgivelser. Vi bruger mere end 90 procent af vores tid indendørs, så alt det, der ligger i de materialer, som vi omgiver os med, kan få en utrolig stor betydning, fastslår Vibeke Grupe Larsen. Mere end materialer Men der skal mere til end materialer og ressourceforbrug. Det handler også om kontakten mellem mennesker. De rum, vi får skabt til, at mennesker mødes. Hvordan vi får skabt netværk. Bo01 har satset på blandede ejerforhold for at nedbringe risikoen for ghetto-dannelser. Det er imidlertid også vigtigt, at der foreligger en bæredygtig situationsplan. Der skal være mange forskellige typer af steder, hvor man kan mødes og være inde i, være alene i og befinde sig vel i, for at det er en bæredygtig situationsplan. Det tredje og sidste indsatsområde handler om følelser og æstetik. Det er nogle helt specifikke ting, der knytter sig til, hvordan man har det på det sted, man befinder sig. Skønheden omkring én, den arkitektoniske kvalitet, både i den store plan og i den tætte plan, er utroligt stærke temaer, som man har arbejdet med her i Bo01. Det handler om at skabe de bedste rum efter forholdene, fortsætter Vibeke Grupe Larsen og nævner detaljer som passende vindafskærmning, behagelige udeområder, god udsigt og skalaforhold, som folk kan forholde sig til. På trods af kundesuccesen og de høje idealer er pionerarbejde udfordrende: Det kræver en vis tålmodighed at være blandt de første. Der har været byggeplads her siden slutningen af halvfemserne, fortæller Vibeke Grupe Larsen. Så man skal være en tålmodig sjæl for at kunne blive ved med at tro på, at der er kvalitet for enden af tunnelen. Men omvendt er projektet utroligt spændende, ambitiøst og tankevækkende. Hvorfor ikke i Danmark? Bo01 er ifølge Vibeke Grupe Larsen et udtryk for en topdown -tilgang, som ikke ligeså nemt lader sig gennemføre i Danmark. Svenskerne har mere tradition for at underlægge sig overordnede masterplaner og er ikke så anarkistiske som danskerne, mener hun. Derfor kan det lade sig gøre for Malmøs stadsarkitekt at udvikle et kvalitetsprogram med ydeevnekrav, som rådgiverne arbejder ud fra og faktisk har stor glæde af at bruge som redskab. Og derfor kan det samtidig lade sig gøre at definere overordnede miljømæssige mål, som sikrer et lavere ressourceforbrug i bydelen som sådan, siger Vibeke Grupe Larsen. 04 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

5 Bo01 Ligger i Malmø, der er Sveriges tredjestørste by midt i Ørestadsregionen og med gode trafikforbindelser i alle retninger Er en bydel opført som byggeudstilling i 2001 med drømmen om at skabe rammen for det gode liv Er den første etape i udbygningen af Västra Hamnen, der tidligere har rummet tung industri. Filosofien bag Bo01 er at kombinere moderne arkitektur med høje krav til bæredygtighed miljømæssigt, økonomisk, socialt og æstetisk Har stor vægt på samklang med områdets særpræg: Den fantastiske udsigt, vandet og de stærke vindpåvirkninger Blander det fremadskuende med det bagstræberiske, det højtråbende med det diskret raffinerede Vartegnet er Turning Torso, der allerede har markeret sig på verdenskortet for storslået arkitektur Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 05

6 Et fingerpeg om fremtiden Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

7 Turning Torso Blev påbegyndt i 2002 og færdiggjort i Opført i stedet for den enorme Kockums-kran Er designet af den spanske arkitekt Santiago Calatrava baseret på hans egen skulptur Twisting Torso Står på fast kalkgrund 15 meter nede i jorden på en fod af kubikmeter beton, der måler 34 meter i diameter Er delt i ni kuber med hver fem etager. Den øverste etage er roteret 90 grader med uret i forhold til stueetagen Har 147 lejligheder på 54 etager og rager mere end 190 meter i vejret Har en pris på 1,16 milliarder kroner. Oprindeligt budget: 620 millioner. Budgettet er sprængt med 541 millioner, fordi byggeriet har været ekstremt kompliceret og ingen før har bygget på forlæg af en skulptur Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 07

8 Jakriborg Konstruktionen af Jakriborg påbegyndtes for syv år siden. I dag rummer landsbyen 286 boliger Når Jakriborg er færdig om 15 år, vil området have lejligheder, indbyggere og kvadratmeter butiksareal Jakriborg huser en møbelforretning, et konditori, et pizzaria, en frisør, en slikbutik, en børnetøjsforretning, en blomsterbutik, et galleri for kunsthåndværk og et automatsolarium Alle lejlighederne i Jakriborg er lejeboliger Lejlighederne er mellem 35 og 145 kvadratmeter Jakriborg er et svensk eksempel på New Urbanism, der tilsigter at skabe funktionelle, bæredygtige samfund i menneskelig skala, hvor alt ligger i gå-afstand 08 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

9 Middelalder mod modernisme Byen Jakriborg er udråbt til årtiets mest populære bad taste -byggeri. Det er folkets oprør mod modernismens massive massebyggeri, mener arkitekt Vibeke Grupe Larsen. Der ligger den så. Tre minutters togrejse fra Lund, elleve minutter fra Malmø. Den lille landsby Jakriborg, som blev påbegyndt i 1999, men arkitektonisk er inspireret af middelalderens Hansestad. En lille samling huse, der trygt læner sig op ad hinanden. Og som efter planen bliver til boliger og indbyggere inden for de næste femten år. Til den tid vil der også være kvadratmeter butiksareal. Jakriborg er en af disse nybyggede europæiske byer, som er planlagt af folk, der er vokset op med modernismen med store afstande, store forstæder, lange afstande på grund af alle parkeringspladserne, bilerne og carportene. Det er en kraftig reaktion, beretter arkitekt Vibeke Grupe Larsen, der viser Ejerboligforum rundt indenfor bymurene. Hadeliste og venteliste Her er kort til alting. Også til de kritiske meninger. For Jakriborg har skabt en hed debat, og mange arkitekter har Jakriborg på deres hadeliste over bad taste -byggeri. Hertil siger Grupe Larsen: Nu ser vi så en byplanmæssig reaktion på modernismen, men det mest provokerende ved Jakriborg er nok, at byen forsøger at ligne noget, som den ikke er en nordtysk hansestad. Måske provokerende for arkitekter, men Jakriborg er forrygende populær blandt boligsøgende i Øresundsregionen. og de svenske modernistiske arkitekter er utroligt kritiske over for det, der foregår her i Jakriborg. Middelklassens Christiania Vibeke Grupe Larsen beskriver debatten omkring Jakriborg som et oprør mod ensartethed og stordrift: I Sverige kalder man Jakriborg middelklassens Christiania, og hun citerer Jacob Ludvigsen, som var med til at grundlægge Christiania for følgende: Jakriborg er en kulturrevolution. Alt for længe har mennesker måttet finde sig i arkitekternes og bygherrernes diktatur. Kæmpestore boligblokke hærger storbyernes randområder, og der findes ikke mange eksempler på, at folk er blevet lykkeligere af at bo i disse siloer. Grupe Larsen følger op: Det er noget af det, som er med til at gøre det her til et sted, som folk valfarter til. Lige nu består byen af 286 boliger og ganske få forretninger. Men ventelisten til at leje en bolig i neo-nostalgiens nordiske hovedsæde er længere end Øresundsbroen, så de 286 boliger og enkelte butikker bliver ganske sikkert til mange flere. Det er helt i tråd med fremherskende teorier om byudvikling, fortæller Vibeke Grupe Larsen. Hvor der handles, købes og sælges der opstår liv. Hvad med kvaliteten af byggeriet? Der er en stor finish. Det er gode materialer, man har brugt. Men indimellem vil man også opleve, at der er nogle underlige sammenføjninger mellem tagkonstruktionerne, nogle pudsige detaljer omkring ovenlysene. Der er nogle diskrepanser indimellem mellem detaljeringen af husene i forhold til det indtryk, man gerne vil efterlade. Men det er utrolig populært. Og den æstetiske kvalitet? Der er ikke uskønt, vil jeg sige. Men det er til debat, Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 09

10 10 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

11 Men det er lidt af et paradoks, for situationen er den, at langt de fleste mennesker faktisk er rigtig glade for at bo i forstaden. Ifølge Henrik Dahl har beboerne heller ikke svært ved at forklare hvorfor: Børnene er trygge og har nemt ved at finde venner på vejen. Og netop vejen er altings udgangspunkt: Den sociale enhed, man opererer med i en forstad, hedder vejen. Og det er egentligt meget interessant, når man snakker om at organisere ting i det civile samfund. Vejen er faktisk et sted, hvor der bliver organiseret utrolig mange ting vejfester, tøndeslagning og nabohjælp. Det civile samfund har en enorm organisationskraft i de her forstæder, bygget op omkring vejen. Et sørgeligt sted? Desværre har forstaden et imageproblem, og det påvirker den måde, man taler om livet i forstæderne: Når man taler om forstæderne, lyder det som en form for elendighed det er som et sørgeligt sted, hvor pervers sex, hustrumishandling og sorthandel trives i bedste velgående. Folk har det bare enormt skidt, og der er bare ikke nogen, der drømmer om at bo i et gult parcelhus på 120 kvadratmeter på Lærkevej. Men hvordan er det kommet dertil? Hvorfor overskygger den dårlige omtale det gode liv i forstæderne? Ifølge Henrik Dahl handler det om mangel på forbilleder. Kunsten i det 20. århundrede har været optaget af abstraktion og har ikke givet plads til skildringer af hverdagen. Derfor mangler vi i dag billeder af hverdagslivet i forstæderne, som vi kan spejle os i: Vi har så svært ved at elske parcellen. Forstæderne har nemlig alt for længe måttet leve med dårlig omtale, og det er blandt andet kunstens ansvar, mener sociolog Henrik Dahl. Bo01 og Jakriborg udfordrer stereotyperne, og det er hårdt tiltrængt. Parcelhus eller etageejendom. Sådan bor folk flest, selvom drømmen går på bondegårde eller herskabslejligheder fyldt med historie. Og det er noget, der gør os frustrerede! Ifølge Henrik Dahl skal vi derfor lære at blive glade for vores helt almindelige bolig og alle forstadens kvaliteter. Mange mennesker, som bor i en forstad, kan ikke rigtigt, hverken intellektuelt eller psykologisk, finde ud af at sætte sig selv ind på en hylde, som hedder: Jeg bor i en forstad! Der er to store, meget tillokkende og velbeskrevne billeder i deres bevidsthed, når man interviewer folk. Det ene er den landlige idyl, det andet metropolen. Så bliver forstaden sådan et eller andet sted, der hverken er landlig idyl eller metropol, og folk begynder at snakke om, at det er vigtigt, at man kan komme ud af forstaden altså enten ud til den landlige idyl eller ind til metropolen. Det er mærkeligt nok sådan, at en af de væsentligste forudsætninger for, at vi kan håndtere en konflikt og forstå os selv, er, at der er nogen, som har tegnet for, om man så må sige. Mange mennesker tyer til kunsten og tænker, at en eller anden må have skrevet en bog om en fyr, der har det ligesom mig. Eller måske har man en chef, der minder om Kaj Holger fra Krøniken, og så kan man begynde at forstå, at man er i samme situation som Kaj Holgers medarbejdere; man kan begynde at få det bedre med sig selv og komme videre. Diskutabel hverdag Henrik Dahl er netop nu ved at lægge sidste hånd på en ny bog, som har fået titlen Det usynlige Danmark. Her er målet netop at sætte fokus på hverdagslivet i Danmark alle vejkrydsene, svømmehallerne, børneinstitutionerne og forstæderne. Alle de ting, som vi kører forbi hver dag i vores biler, og som repræsenterer en stor værdi, men ikke bliver beskrevet, diskuteret og værdsat: Hvis vores landsmænd skal have det godt med sig selv og ikke blive fyldt med illusioner, er vi nødt til at have en mere fordomsfri diskussion om, hvad forstæderne går ud på. Bogen er derfor en slags terapeutisk projekt. Bo01 og Jakriborg har fået masser af omtale, og uanset hvad man synes om de to boligområder, medvirker selve debatten til at sætte en dagsorden, som folk kan forholde sig til. Områderne får dermed en værdi, man kan identificere sig med eller tage afstand fra. I sidste ende betyder det mere tilfredse beboere. Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 11

12 Rammen om den bedste bolig? Mark Vacher er antropolog og ansat ved Center for Bolig og Velfærd ved Københavns Universitet. Han var med på turen til Sverige, fordi han er ekspert i, hvordan mennesker gør deres bolig til et hjem. Mark Vacher er ikke i tvivl om, hvor han helst ville bo, hvis han skulle vælge mellem Bo01, Turning Torso eller Jakriborg: Mit valg falder på Bo01, men skal jeg være ærlig, er det i virkeligheden mere et fravalg af Turning Torso og Jakriborg. Hvis jeg skal fremhæve noget ved Bo01, må det være områdets bymæssige kvaliteter. Bo01 hænger sammen med Malmø, og det er som om, at byen med sin forskellighed og uforudsigelighed kan indtage, farve og udfolde sig i det offentlige rum, fortæller Mark Vacher. Bo01 var også favorit blandt mange af debatdagens andre deltagere, og det overrasker ikke antropologen: Sammenlignet med de to andre lokaliteter er Bo01 det eneste sted, der holder overraskelsens mulighed åben. I Turning Torso er det udsigten og måske interiørets luksus, som overrasker de fleste. I Jakriborg er det hansestadskopien, men i Bo01 ved man aldrig helt hvad og hvem, der venter rundt om det næste hjørne. Bo01 kan så at sige blive ved med at overraske, og det er en stor kvalitet. Jakriborg er ingen Rembrandt At Jakriborg var mindre tiltrækkende, kommer dog en smule bag på Mark Vacher, som gerne vil forsvare middelalderpastichen: Jakriborgs manglende popularitet skyldes først og fremmest en uretfærdighed. Debatdagens deltagere stod udenfor og kiggede på. Vi ved ikke noget om, hvordan det er at bo i husene. I det hele taget var vi på turen som besøgende på en udstilling, og set med de øjne var Jakriborg den eneste kopi og vel at mærke en dårlig kopi. Flere af deltagerne bemærkede, at for eksempel tagrender og sammenføjninger i tagkonstruktionerne ikke blot var stilmæssig forkerte, men også dårlige og billige løsninger. Det var med andre ord ingen Rembrandt, på trods af at værket gav sig ud for at være det. Mark Vacher Mark Vacher er 36 år gammel og har været tilknyttet Center for Bolig og Velfærd siden Med udgangspunkt i fyrværkerikatastrofen i Seest i november 2004 lavede Mark Vacher en meget omtalt undersøgelse om danskernes forhold til deres hjem. I øjeblikket er Mark i gang med endnu et stort forskningsprojekt, som handler om forholdet mellem den almennyttige boligsektor og indvandreres opfattelse af hjem. Ting bolig menneske Men at husene i Jakriborg er dårlige kopier gør dem ikke nødvendigvis til dårlige boliger. Hansestadskopien kan sagtens danne rammen om den bedste bolig: Det kræver imidlertid, at man vurderer boligen som bolig og ikke som udstillingsobjekt. En god bolig kan i meget korte træk beskrives som en sikker platform, hvorfra man kan stige ud i det moderne liv. Boligen er et forhold mellem tingen og mennesket, der bebor den. Derfor skelner man mellem bolig og hjem. Boligen er en ting, hvorimod hjemmet er et forhold. At en bolig er god, betyder, at den er god for nogen, hvilket altså vil sige et hjem. I det omfang boligerne i Jakriborg er gode platforme, kan de sagtens være glimrende hjem for deres beboere. For at afgøre om det faktisk forholder sig sådan, må man indenfor og spørge beboerne. At stå udenfor fortæller os ikke meget om den gode bolig, fortæller Mark Vacher. 12 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

13 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 13

14 Bo01, Turning Torso eller Jakriborg? Debatdagens deltagere blev på hjemturen spurgt om, hvilket af dagens boligtilbud, de selv ville vælge. Bo01 blev den store vinder, mens Jakriborg fik den laveste tilslutning. 100 % 100 % Havudsigt, spændende boligform. Den arkitektoniske kvalitet rækker langt ind i fremtiden. Landlige omgivelser, bilfri by, let adgang til tog, hyggelige nærmiljøer det er alt sammen positivt. Det er det mest befriende. Byen er hyggelig, selvom den virker død. Når Jakriborg bliver større, vil jeg tro, at der kommer mere liv herunder sportsmuligheder. 22 % 17 % 0 % Jakriborg 0 % Turning Torso 14 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

15 Relativt bynært, roligt miljø, nærvær man kan være sig selv. 100 % 100 % Bo01 giver i højere grad mulighed for individuel bolig. De to andre muligheder giver snævre rammer. På trods af stil- og konceptforvirring er her flest bymæssige kvaliteter. Turning Torso er det værste det er i bedste fald et hotel. 57 % God beliggenhed, fint bykvarter, god menneskelig skala. Spændende havnemiljø. Intet frister. 4 % 0 % Bo01 0 % Ingen Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 15

16 Realdania støtter blandt andet: Professionalisering af kunderelationer i byggeriet Byggebranchen og de private kunder forstår ikke hinanden, og det medfører forsinkelser og fordyrelser. Sammen med Public Affairs Group undersøger Realdania, hvor de typiske faldgruber findes og skitserer en best practice. Bispebjerg Bakke På Bispebjerg Bakke i København er der bygget nye boliger med en blanding af kunst, arkitektur og håndværk. Boligerne skal stå som et godt eksempel og være med til at inspirere andre nybyggerier. Projektet er iværksat af Haandværkerforeningens Fond Alderstrøst og Realdania. Læs mere om byggeriet på Byrumsprojekt i Holstebro Holstebros bykerne gennemskæres og adskilles af Storåen, der i dag fungerer som de to bydeles oversete og uudnyttede bagside. Med et nyt byrumsprojekt skal bykernen nu samle sig om Storå og en ny central pladsdannelse omkring åen. Byrumsprojektet gennemføres som et partnerskab mellem Holstebro Kommune og Realdania. Center for Bolig og Velfærd Realdania har etableret Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning, der skal udbygge og nuancere den forskningsbaserede viden om samspillet mellem bolig og velfærd. Læs mere på Fremtidens parcelhuse Fremtidens parcelhuse er et byggeprojekt, der omfatter over 80 forskellige sunde, svanemærkede lavenergiboliger. Boligerne opføres netop nu på en udstykning i Herfølge syd for København. Læs mere på Vidste du, at Ejerboligforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø Mere end 600 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter De andre debatfora omfatter Byudviklingsforum, Landbrugsforum, Almen Boligforum, Erhvervsforum og Privat Boligforum Vi har brug for din mening! Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade København K T: F: medlemsdebat@ realdania.dk