Hackerspaces. Et kvalitativt studie af foreningsliv, sociale bevægelser og vidensdiffusion i det programmerede samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hackerspaces. Et kvalitativt studie af foreningsliv, sociale bevægelser og vidensdiffusion i det programmerede samfund"

Transkript

1 Hackerspaces Et kvalitativt studie af foreningsliv, sociale bevægelser og vidensdiffusion i det programmerede samfund Projektrapport udarbejdet under specialiseringen Det civile samfund og sociale bevægeler Vejleder: Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Kandidatuddannelsen i Sociologi Aalborg Universitet Antal sider: 93 Antal ord: Projektets omfang: 30 ETCS Afleveringsdato: 4. juni 2013 Udarbejdet af Jonas Zacho-Müller Lina Simone Bergstrøm Side 4 af 94

2 Indhold 1.0 Indledning Læsevejledning Hackerspacets historiske og samfundsmæssige kontekst (frame analysis) Teknologiudvikling mellem stat, marked og civilsamfund Open Source - praktisk softwareudviklingsmetode eller begyndelsen til en socialpolitisk bevægelse? Linux og overgangen til hackerspaces som lokale foreninger og globale fænomener Opsummering Undersøgelsesspørgsmål Tema 1 - Hackers, Hacerspaces, individualitet og fællesskab i moderne foreningsliv Tema 2 - Social kapital og hackerspacet som foreningsliv i civilsamfundet Tema 3 - Hackerspaces som social bevægelse og offentligt rum Tilgang til feltet og Forskningsdesign Casestudiets muligheder Det strategiske casevalg Opsummereing Metode (anvendelsesorienterede overvejelser) Semistrukturerede interviews Et strategisk valg af respondenter Deltagerobservation og feltetiske overvejelser Dokumentanalyse Historiske kilder Online etnografi Præsentation af empiri Introducerende beskrivelser af cases (deskriptiv analyse) HAL9K (Aalborg) Open Space Aarhus (Aarhus) Labitat (København) Hackers, hackerspaces, individualitet og fællesskab i moderne foreningsliv Kreativ leg med teknologi, politisk aktivist eller ondsindet IT kriminel? Side 5 af 94

3 9.2 Individualitet og fællesskab i moderne foreningsliv Opsummering Social kapital og hackerspacet som foreningsliv i civilsamfundet Open Source per default Hackerspacet og menneskelig kapital Orientering mod globale netværk Bonding, bridging og linking social kapital Eksklusionsmekanismer som begrænsende for vidensdiffusion Opsummering Hackerspacet som social bevægelse og offentligt rum Do-It-Yourself Civil science - civilsamfundets stemme i offentligheden Den offentlige sfære og interne forskelle i hackerspacene Politiske skillelinjer Konklusion Tema 1 - Hackers, Hacerspaces, individualitet og fællesskab i moderne foreningsliv Tema 2 - Social kapital og hackerspacet som foreningsliv i civilsamfundet Tema 3 - Hackerspaces som social bevægelse og offentligt rum Litteraturliste Side 6 af 94

4 1.0 Indledning Begrebet hacker betegner ikke længere udelukkende nørder foran computeren i mørklagte rum, digitale drengerøve eller IT-vandalister, men favner i stigende grad innovative, kreative hjerner med overblik over den højteknologiske udvikling, hænderne på samfundets, og magtens, håndtag og blikket rettet mod fremtidens udfordringer. Ifølge The Guardian udgøres det globale hackerfællesskabet af relativt få individer, men bør, trods dette, anses som en af de vigtigste drivkræfter i den globale økonomi. De bedste hackere, er dem, der bygger ting op, kommer med kreative løsninger eller udvikler eksisterende teknologi med udgangspunkt i et problemløsende mindset. Selve internettets browseropbygning (world wide web), de gratis softwareoperativsystemer såsom GNU-projektet og Linux, eller multinationale selskaber som Facebook begyndte som et hack 1. Det såkaldte Caos Cummunication Club er Europas største hackerspace. I dette fællesskab dyrkes ikke kun de tekniske aspekter af hacking, men ligeledes politisk aktivisme (såkaldt hacktivisme ) forankret i nogle fælles mål, blandt andet; gennemsigtighed i regeringsførelse, privatlivsbeskyttelse og fjernelse af overdrevne restriktioner på udveksling af oplysninger (Larsen 2011; Kera 2012). Der eksisterer hverken i litteraturen eller i praksis en ubestridt eller officiel definition af hackerspacefænomenet, men som minimum indeholder det følgende karakteristika: Et offentligt fysisk samlingssted eller rum, drevet som non-profit organisation eller forening, hvor mennesker med fælles interesse indenfor teknologi, videnskab, digital eller elektronisk kunst kan mødes og samarbejde. Hackerspacet var oprindeligt et nichefænomen stedfæstet i Vesteuropa og USA, og op til omkring år 2005 fandtes der på verdensplan mindre end 20 officielle steder, hvilket over de næste år udviklede sig eksponentielt til i starten af 2013 at dække over mindst 1000, fordelt over alle verdensdele imidlertid er langt størstedelen lokaliseret i Nordamerika og Europa (hackerspaces.org; Kera 2012; Baichtal 2012). I Danmark organiseres et hackerspace med udgangspunkt i den almindelige frivillige foreningsmodel, hvor der ud fra den stiftende generalforsamlingens vedtæger er nedsat en bestyrelse (inkluderende formand og kasserer) og derudover sker finansieringen i høj grad ud fra medlemskontingenter. Foreningen er dannet ud fra den præmis at hackere mødes og laver projekter. Typiske projekter kunne eksempelvis være alt lige fra at kode software til computerprogrammer eller lave specialiserede apps til mobiltelefoner; til forskellige miniprojekter centreret omkring micro-controlleren Arduino ; til selvbygning af 3dprintere, CNC-fræsere, laserskærere eller bogscannere til digitalisering af bøger mm. På trods af det har eksisteret i over 20 år er fænomenet hackerspace et uudforsket felt inden for samfundsvidenskaberne, og savner relevant teoretisk og begrebslig substans såvel som konkret og kontekstafhængig viden. Derfor ønsker vi denne undersøgelse at indsamle en bred viden, på flere forskellige samfundsniveauer, både i forhold til hackeridentitet, organiseringen af foreningslivet og 1 Ifølge Wikipedia er et hack en betegnelse for at ændre eller forbedre et produkt eller et computerprogram, eller at udvikle noget helt nyt ud fra dele af noget eksisterende (Wikipedia: hack) Side 7 af 94

5 den sociale struktur i hackerspacet, mobilisering og brug af vidensressourcer gennem lokale og globale netværk og sidst, men ikke mindst, de politiske og demokratiske effekter, der opstår i og omkring de danske hackerspaces. Denne undersøgelse er udformet under en temaramme, der omhandler det civile samfund og sociale bevægelser. Michael Edwards foreligger i sin bog Civil Society tre idehistoriske tilgange til at forstå det komplekse civilsamfundsbegreb. Den første ser det civile samfund som en del af samfundet og fokuserer på foreningslivet som et nødvendigt økosystem. Den anden ser civilsamfundet som et bestemt slags samfund, der karakteriseres af indlejringen af positive normer og værdier, såvel som faciliterende individets og gruppers mulighed for at opnå bestemte mål. Den tredje ser civilsamfundet som den offentliges sfære i sam- og modspil til de institutionaliserede stats- og markedslogikker (Edwards 2009:10). Vi vil i denne opgave særligt bruge Edwards perspektiver på civilsamfundet som foreningsliv og som offentlig sfære, da vi mener, at disse perspektiver bedst belyser og befugter vores undersøgelsesfelt. Ikke desto mindre inkorporeres aspekter af den sidste tilgang, særligt i relation til den sociale sammenhængskraft og de iboende reciprocitetsnormer i hackerspacet (sociale kapital). Derudover forklares hackerspacefænomenets fremkomst ud fra en historisk-sociologisk frame analysis med udgangspunkt i de socialpolitiske bevægelser (herunder Free Software og Open Source bevægelserne), der siden computerens fremkomst, har præget feltets politiske og samfundsmæssige strukturer. Dette gøres ud fra argumentet om, at globale fænomener, såsom hackerspaces, om end de er forankret som traditionelle foreninger i det civile samfund, sjældent lader sig adskille, hverken historisk eller politisk, fra tidens sociale bevægelser (Gundelach 1988b). Hackerspacet kan ses som et borgerdrevet værksted eller laboratorium, hvor mennesker mødes i hverdagen for, på samme tid, at socialisere, dele ressourcer og viden, samt at lege med teknologi. Derudover eksisterer en iboende global orientering mod det internationale hackerfællesskab, hvor vidensdelingen faciliteres af en generel holdning omkring at udvikle og bruge Free/Open Source soft- og hardware, og alternative medier, med henblik på at skabe værker og teknologier til offentligt ejendom (som et kollektivt gode). Hackerspacet kan dermed ses som havende et stort potentiale for den enkelte, såvel som for samfundet som helhed. Dette eksemplificeres blandet andet af Tokyos officielle hackerspace efter Fukushima ulykkerne i Da myndigheder under det officielle politiske system i Japan sammen med energiselskabet Tokyo Electric Power Company (TEPCO), efter jordskælvet og tsunamien ødelagde kernereaktoren ved atomkraftværket Fukushima, forsynede offentligheden med sparsomme, forvirrende og endda, i nogle tilfælde, modstridende informationer omkring radioaktivitetens omfang og de deraf følgende sundhedsfarer, tog en gruppe civile borgere fra Tokyos lokale hackerspace affære og initierede projektet Safecast. I det lokale hackerspace udarbejdede en gruppe af dedikerede hackere prototypen på en mobil geigertæller - ud fra almindelige off-the-shelf komponenter kombineret med et specialbygget softwareprogram til digitalisering af data - som en simpel gør-det-selv løsning og lagde instruktionsvideoer, beskrivelser og softwareprogrammet frit tilgængeligt på internettet. Side 8 af 94

6 Således var ideen, at man via crowdsourcing, hvor almindelige japanske borgere udgjorde målestationer via deres selvbyggede geigertællere, kunne få kortlagt strålingsniveauer i området, opbygge et internetbaseret sensor-netværk og samtidigt gøre det muligt for offentligheden både at bidrage til, og frit anvende, de indsamlede data. Initiativet blev i praksis en stor succes, hvor frivillige borgere loggede mere end strålingsdatapunkter overalt i Japan, og fik en del internationalt mediedække, også i Danmark 2 (Baichtal 2012; safecast.org; tokyohackerspace.org). I dag er det bredt anerkendt, at resultaterne af denne borgerdeltagende overvågning, snarere forøgede end afhjalp usikkerheden omkring stråling, da det tydeliggjordes hvor svært det i virkeligheden er, at få præcise data. MEN Safecast-projektet åbnede for en bred forståelse af potentialet i hackerspacets iboende gør-det-selv tilgang i forhold til borgerdeltagelse og dannelse af demokratiske processer i samfundet. I dette tilfælde via nedbrydelsen både bogstaveligt og symbolsk - af magtforholdet mellem civilsamfundet, stat og marked i relation til fri og tilgængelig information og data (Kera 2012). Vi ønsker med denne opgave at indhente mere information om dette fænomen, der tilsyneladende har et kæmpe potentiale. Denne nysgerrighed er både personligt og fagligt forankret, da hackerspaces og hackerkulturen, især en dansk kontekst, er et uudforsket område. Derudover ligger et mere normativt grundet motiv for at beskæftige os med undersøgelsesområdet, da vi gennem dette studie belyse og diskuterer nogle af de nye samfundsstrukturer og politiske skillelinjer der, efter vores mening, kræver mere opmærksomhed fra samfundsvidenskaberne, således, at vi som forbrugere og borgere i et demokratisk samfund, har mulighed for at forholde os bevidst til de strukturer, hvori vi som aktører indgår, og de valg, der kan træffes inden for denne ramme af vidensdeling og teknologisk muligheder og begrænsninger. 2 Blandt andet med flere artikler på Ingenniøren.dk og videnskab.dk se evt. andet Side 9 af 94

7 2.0 Læsevejledning I det følgende afsnit belyses hackerspacefænomenet ud fra en historisk-sociologisk frame analysis med udgangspunkt i de socialpolitiske bevægelser, der har præget feltets politiske og samfundsmæssige strukturer, hvilket løbende, gennem relevante teoretiske perspektiver, problematiseres i relation til den samfundsmæssige kontekst og centrale politiske konfliktlinjer (afsnit 3.0) Denne ramme skabes både af empiriske nedslag i dokumenter udformet af nøgleaktører, der har været frontløbere i udvikling af de sociale bevægelser, såvel som mere neutrale historiske kilder, og af teoretiske perspektiver på forskellige analytiske niveauer, særligt Alain Touraine, Michael Edwards og Elinor Oström for at belyse strukturelle konfliktlinjer; James Coleman, Robert Putnam, og Alejandro Portes for at undersøge hackerspacets sociale kapital; og Lesley Hustinx med henblik på at karakterisere hackerspacets organiseringsformer. Således danner denne frame analysis det kontekstuelle og teoretiske udgangspunkt for de undersøgelsesspørgsmål (afsnit 4.0), opdelt i tre successive temaer, hvorudfra den empiriske analyse struktureres. Herefter følger en række overvejelser omkring undersøgelsens forskningsdesign og metodologiske udgangspunkt. I afsnit 5.0 uddybes tilgangen til undersøgelsesfeltet samt korte videnskabsteoretiske refleksioner, hvorefter forskningsstrategien forklares ud fra et specifikt case-design, hvori den primære empiri udgøres af feltstudier i tre danske hackerspaces herunder 9 semistrukturerede interviews med bestyrelses medlemmer i Hal9k (Aalborg), Open Space Aarhus (Aarhus) og Labitat (København). Dernæst følger mere anvendelsesorienterede overvejelser i relation til de forskellige dataindsamlingsmetoder; deltagerobservation, semistrukturerede interviews, online etnografi og historiske dokumentanalyse (afsnit 6.0), hvorefter en oversigt over empirien følger (afsnit 7.0). Inden selve analysen introduceres deskriptive beskrivelser af de tre sub-cases, herunder ligheder og forskelle mellem hackerspaces historie, organisering, faciliteter mm., for at give læseren et overblik over hvad fænomenet indeholder i praksis (afsnit 8.0). Som nævnt er den empiriske analyse med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålene opdelt i tre niveaudelte tematikker. Første tema består først og fremmest af en typificering af hackeridentitet og derefter en karakteriseres hackerspacets organiseringsstruktur med udgangspunkt i Hustinx retænkning af individualitet i de moderne foreningsformer (afsnit 9.0). Det andet tema belyser hvordan vidensdiffusion og ressourcefordeling faciliteres i hackerspacet. Her anvendes begrebet social kapital med henblik på at undersøge centrale mekanismer i hackerspacets lokale og globale netværk. Derudover inddrages Oströms perspektiv på viden som en offentlig ressource til at forstå de kollektive handlingsdilemmaer i relation til samfundsmæssige ressourcefordelingsstrukturer (afsnit 10.0). I det tredje tema undersøges, med udgangspunkt i Edwards idealtype om civilsamfundet som offentlig sfære og Touraines perspektiv på sociale bevægelser, hackerspacet som katalysator for emancipatoriske og demokratiske processer i relation til de nye konfliktlinjer, der opstår i overgangen til det programmerede samfund. Herunder skildres aktuelle politiske Side 10 af 94

8 skillelinjer, der vedrører teknologiudvikling, videnssystemer og hackerspacets rolle som et kritisk modspil til de institutionaliserede logikker indenfor stat og marked (afsnit 11.0). Fundene fra disse analytiske temaer sammenfattes i den afsluttende konklusion (afsnit 12.0). Side 11 af 94

9 3.0 Hackerspacets historiske og samfundsmæssige kontekst (frame analysis) Som nævnt ovenstående forstås hackerspacefænomenet som skabt ud af en bestemt historisk udvikling. I de følgende afsnit tages således udgangspunkt i den softwareudvikling, der fandt sted omkring universiteterne i USA i slutningen af 60erne, da hackerkulturen siges at trække spor helt tilbage til disse miljøer (Westenholz 2012; DiBona et al. 1999; Raymond 1999). 3.1 Teknologiudvikling mellem stat, marked og civilsamfund Ved den moderne computers fremkomst i 1960erne fandt softwareudvikling 3 primært sted i et samarbejde mellem private virksomheder (fortrinsvist i teleindustrien eksempelvis AT&T) og forskningsmiljøer tilknyttet forskellige amerikanske universiteter (fortrinsvist University of Berkeley og MIT). I 1969 manifesteredes dette samarbejde blandt andet i udviklingen af det såkaldte UNIX 4 system (et multi-user styresystem), hvilket på dette tidspunkt, i manglen på et kommercielt marked, ikke blev regnet for en vare, men derimod et teknologisk værktøj (Westenholz 2012; DiBona m.fl. 1999; Raymond 1999; Bollier 2008; Schweik 2007). Karakteristisk for dette udviklingsstadie var, at selvom kildekoden til softwaren var frit tilgængelig for alle enhver, var det kun et fåtal der havde mulighed/evner til at implementere og videreudvikle software grundet kildekodens enorme kompleksitet og størrelse. Dette ændredes imidlertid i løbet af 70erne, hvor udviklingen af mindre software applikationer og programmeringssproget C 5 betød en revolutionerende tilgængelighed for en meget bredere gruppe (Westenholz 2012: 20-24). Indtil dette tidpunkt havde hardwareproducenterne sørget for at sælge deres produkter med medfølgende software 6 (såkaldt bundled software), men den førnævnte udvikling af indenfor software teknologien i takt med den hastige udbredelse af computeren betød større efterspørgsel af standardiserede løsninger som modsvar på stigende inkompatibilitetsproblemer (Raymond 1999a: 16-20). Således opstod et decideret marked for licenseret software i overgangen til 80erne, hvilket betød, at de private virksomheder, der tidligere havde deltaget i udviklingen af fri og åben software, forsøgte at transformere dette til lukket såkaldt proprietær software altså beskyttet af eksklusive 3 Computersoftware, eller bare software, er ethvert sæt af maskinlæsbare instruktioner (oftest i form af et edb-program), der dirigerer en computers processor til at udføre bestemte operationer. Udtrykket bruges i kontrast til computerens hardware - altså de fysiske objekter (processor og relaterede enheder), der udfører instruktionerne. Hardware og software kræver hinanden og har ingen værdi uden den anden (Wikipedia: Software ). 4 Unix er et meget udbredt styresystem til computere både servere og arbejdsstationer. Unix-styresystemer findes i varierende udgaver, idet enhvert styresystem som opfylder de såkaldte POSIX-standarder, kan markedsføres under UNIXnavnet. Unix-afviklingsmiljø og klient/server-program modellen var væsentlige elementer i udviklingen af internettet og en nyformulering af computerteknologi forstået som et centreret netværk snarere end en samling enkeltstående computere. Således har Unix dannet grundlaget for udvikling af BSD, PC-DOS, MS-Windows, Windows NT, Linux, Mac OS X, ios og Android (Wikipedia: Unix ). 5 C er navnet på et imperativt programmeringssprog udviklet af Dennis Ritchie. Oprindelig var C et sprog der tillod brugeren meget store frihedsgrader; egentlig en slags struktureret assemblerkode, der fokuserede på at skrive programmer der var lettere at læse og vedligeholde end assemblerkode, men samtidig kørte så hurtigt som muligt. C er vel kendt som et grundlæggende simpelt sprog, der dog oftest er komplekst at udvikle applikationer i. Mange senere programmeringssprog har lånt direkte eller indirekte fra C, herunder C #, D, Go, Java, JavaScript, Limbo, LPC, Perl, PHP, Python (Wikipedia: C (programmeringssprog) ). 6 Der henvises til den 13 år lange retssag (The United States vs. IBM), der påbegyndtes i 1969, hvor det amerikanske justitsministerium anklager bundled software for at være anti-competitive. Side 12 af 94

10 juridiske retningslinjer af ophavsretsindehaveren (copyright 7 ). Fra et markedsøkonomisk perspektiv var software udvikling et potentielt forretningsdomæne der var blevet alt for lukrativt til at forblive en fælles ressource (Bollier 2008: 26). Det bedste eksempel til at illustrere denne udvidede markedsliggørelse var, at selvsamme AT&T, der tidligere havde samarbejdet med både akademiske miljøer og staten, pludseligt stoppede samarbejdet med udviklerne i de tidligere open source communities. Således blev det tidligere frit distribuerede åbne UNIX system markedsført under forskellige licenser der for brugerne på den ene side gjorde det langt sværere at tilgå kildekoden (samt forbød ændringer og videredistribuering under ophavsretten) og på den anden side betød at nye opdateringer eller programrettelser (patches) nu kostede penge for brugerne (Westenholz 2012: 19-21). Overordnet set er UNIX-eksemplet et udtryk for et skifte i softwareudviklingen, hvor man tidligere havde prædiket gennemsigtighed og tilgængelighed begyndte store dele af softwareindustrien også, som en følge af den ophavsretsmæssige beskyttelse, at tage forskellige tekniske midler i brug med henblik på at forhindre brugerne i at tilgå kildekoderne 8 (Westenholz 2012: 19-25; Bollier 2008: 23-30; Raymond 1999). Apropos blev Microsoft (i sær siden slutningen af 80erne), der gennem årene er blevet kritiseret for deres aggressive juridiske såvel som teknologiske magtkampe i relation til både virksomheder (IBM, Netscape etc.) såvel som Free/Open Source- og hackermiljøer 9, den helt store aktør i softwareindustrien og har med operativsystemet Windows i sine mest dominerende perioder haft anslåede markedsandele over 90 % samt en total årlig nettoindtægt på knap 17 milliarder dollars i 2012 (Wikipedia: Microsoft ; Microsoft Windows ). I overstående beskrives computerens udvikling fra en ressource, der blev betragtet som et teknologiskværktøj brugt af en relativt lille gruppe menneske omkring forskningsmiljøerne, til en ressource, der kan udnyttes på et kommercielt marked. Udviklingen af software betød, at det ud fra et kommercielt perspektiv, blev attraktivt at licensere softwaren, således at økonomisk værdi kunne skabes gennem distribution af ressourcen. Dette betød, at softwaren så at sige blev lukket, hvormed det samtidigt blev ulovligt for brugeren at tilgå kildekoden. Denne udviklingsproces kan forstås som en kamp om ressourcer eller commons (her forstået som en digital fælled). Commons-begrebet har sine rødder i det brede og interdisciplinære studie af delte ressourcer, såsom vand, fiskeri og distribueringen af naturressourcer, og kan betragtes som en ressourceforvaltningsmetode. Vi vælger i denne opgave at bruge Elinor Oströms udvikling af commons-begrebet til at indfange, hvordan viden om teknologi og videnskab, i bred forstand, kan forstås som en fællesressource. Ressourcer kan være små og tjene en lille gruppes interesse fx en familie. Det kan også være en ressource, der i offentligheden deles af en meget større gruppe af 7 I 1980 blev loven om ophavsret i USA udvidet til at inkludere computerprogrammer på lige fod med printet materiale (Bollier 2008). 8 Eksempelvis ved kun at udgive binære, compiled eller executable udgaver af programmer med andre ord maskinkode i stedet for kildekode (for at ændre software bliver man nødt til at have kildekoden). 9 Ordet hacker skal her forstås i sin oprindelige betydning som en anerkendt programmør eller tekniker/ekspert inden for computerverdenen i modsætning til det der i folkemunde/medierne betegner en person der begår IT-kriminalitet fx ved ulovligt at bryde ind i computersystemer via internettet dette betegnes i stedet som en cracker (Wikipedia: Hacker ). Side 13 af 94

11 mennesker fx fortov, biblioteker osv. Og sidst men ikke mindst kan commons-begrebet også indeholde globale ressourcer såsom havet, atmosfæren, internettet eller videnskabelig viden. Commons kan være bundet fysisk til et sted, fx en skov, eller være trans-forbundet, det vil sige, at ressourcen er forbundet til flere områder, som fx floder og grundvandsbassiner, eller det kan være uden grænser, som fx viden og information (Oström & Hess 2007; Christensen 2007). Der ligger altid potentielle problemer i brugen, distributionen og vedligeholdelse af de fælles commons. Disse problemer, ligger ifølge Oström latent i den menneskelige adfærd, hvilket centreres omkring konkurrence om brugen, såkaldt free riding ; hvilket betyder, at man bruger ressourcen uden at give noget igen, og overforbrug (Oström & Hess 2007: 20). Således kan en af de typiske trusler mod de fælles vidensressourcer, som beskrevet i overstående, være den stigende kommodificering eller privatisering af den offentlige sfære (Edwards 2009: 69). Adgang til, og udvikling af ny teknologi, kan forstås som dynamikker mellem forskellige grupper på samfundsplan. Man kan se civilsamfundet som værende en del af en tredelt model, der udgør samfundet (Edwards 2009: 4). Kampen om ejerskab og åbenhed over viden om teknologi og videnskab bliver i denne opgave set som interessekonflikt mellem stat, marked og civilsamfund. I overstående repræsenteres staten af universitetet mens interesserne fra marked særligt repræsenteres af virksomheder (Microsoft). Civilsamfundet er i høj grad aftager af viden og teknologi, der bliver udviklet af universiteter og marked. Som beskrevet bruges teknologi ofte i form af teknologiske værktøjer til meget specialiserede formål på universiteterne såvel som på arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at viden og teknologi derfor ikke nødvendigvis udvikles med et bredt brugersigte. Open Source software opstod i et fællesskab omkring universitetet og havde i begyndelsen ikke et bredt offentligt sigte. Civilsamfundet, institutioner og organisationer, altså offentligheden i bred forstand, ønskes at få adgang til brug af teknologien. Derfor tilbyder markedet at organisere og strukturere viden og brug af teknologi for kunden. På den anden side afholdes borgeren fra viden og brug af teknologi, fordi licensering, helt generelt, begrænser den brug og viden som offentligheden har adgang til. Civilsamfundet har for at få adgang til den fælles vidensressource, der udgøres af viden om teknologi, derfor både brug for en større viden om den meget specialiserede teknologi, der udvikles og bruges af fagspecialister (uformel adgang) og brug for adgang og åbenhed omkring selve ressourcen, der udgøres af teknologien (formel adgang) (Bollier 2008). Således stiller dette projekt skarpt på civilsamfundets rolle i udviklingen og distribution af viden om teknologi i relation til de nye konfliktlinjer, der tager udgangspunkt i fordelingen af digitale- og vidensressourcer. Dette tager afsæt i en undersøgelse af hvordan hackerspaces som forening er involveret i open source udvikling - altså kampen for at gøre teknologiske ressourcer åbne og tilgængelige (vidensdeling) og derudover sætte fokus på hvordan og hvorvidt hackerspaces aktivt bidrager til udbredelsen af viden om teknologi og videnskab, i forhold til bredere grupper i samfundet. Vi ønsker således at undersøge den proces (vidensdiffusion), der ligger i at videregive Side 14 af 94

12 informationer og formidle viden til offentligheden i bred forstand - hvor civilsamfundet altså ses som både bidragsyder og aftager i relation til den fælles vidensressource. Mulighedsbetingelserne for den vidensdiffusion kan undersøges ved at se nærmere på hackerspacets sociale kapital. Social kapital kan ifølge James S. Coleman defineres via dens funktion. Den består af elementer af sociale strukturer, der facilitere bestemte handlinger inden for strukturen. Ligesom andre former for kapital giver social kapital mulighed for at kunne opnå bestemte mål, der ellers ikke ville være mulige. I denne undersøgelse kan målet ses som værende udviklingen og anvendelsen af ny teknologi og viden. Altså kan man forstå hackerspacet, som en forening, der facilitere mulighedsstrukturer til at kunne opnå bestemte formål, der ellers ville være begrænsede i det civile samfund. Ulig andre former for kapital, ligger den sociale kapital i relationen mellem aktører og er ikke funderet i aktøren selv eller i fysiske elementer i produktionen (Coleman 1988: 98ff). Det er ikke nok at teknologien er åben og tilgængeligt som fysiske elementer i produktionen, individets vidensressourcer, eller menneskeligt kapital, skal også formidles gennem sociale strukturer, der fremmes af social kapital, før at individet kan nå sit mål. Man skal så at sige have adgang til en bestemt mellemmenneskelig ressource, der måske kan findes i den sociale struktur der tilbydes gennem foreningslivet i hackerspacet. Med andre ord ønsker vi at undersøge hvilken individuel og kollektiv handlingskapacitet, der stilles til rådighed gennem hackerspacets. Social kapital kan således i sig selv udgøre en form for offentligt gode, eftersom mulighedsstrukturer, der rækker ud over individets kapitalakkumulering, skabes, hvori aktøren ofte vil skabe værdier, der rækker ud over det, de selv høster fra indsatsen (Coleman 1988: 116). 3.2 Open Source - praktisk softwareudviklingsmetode eller begyndelsen til en socialpolitisk bevægelse? Tendensen til at lukke og tillægge kildekode ejendomsret blev udgangspunktet for Richard Stallman s lancering af The GNU Project 10 og senere stiftelsen af The Free Software Foundation (FSF) i midten af 80erne. Stallman havde gennem 70erne arbejdet som programmør med kunstig intelligens ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) og var frustreret over, at licensernes indtog i stigende grad hæmmede den frie udvikling af software. For Stallman indebar proprietær software udover dette praktiske/teknologiske problem ligeledes en moralsk/etisk problemstilling på et samfundsmæssigt niveau der hang uløseligt sammen med den teknologiske udvikling (Stallman 1999: 31-7; Bollier 2008: 28-31; Schweik 2007: 282-3). When we call software free, we mean that it respects the users' essential freedoms: the freedom to run it, to study and change it, and to redistribute copies with or without changes. This is a matter of freedom, not price, so think of free speech, not free beer. These freedoms are vitally important. They are essential, not just for the individual users' sake, but for society as a whole because they 10 Det specielle navn tager udgangspunkt i Stallmans ønske om at distancere projektet fra UNIX således er GNU et rekursivt akronym der står for GNU s Not UNIX, et ordspil inden på velkendte programnavne indenfor UNIX -systemer (Bollier 2008: 27). Side 15 af 94

13 promote social solidarity that is, sharing and cooperation. They become even more important as our culture and life activities are increasingly digitized. In a world of digital sounds, images, and words, free software becomes increasingly essential for freedom in general (Stallman 2007: GNU.org) For at undgå eventuelle misforståelser, der fortrinsvist blev affødt af begrebet free software, betonede Stallman således vigtigheden i at skelne mellem kommerciel software (muligvis frit tilgængeligt) og proprietær software (aldrig frit tilgængeligt). Med andre ord; ser Stallman ikke noget problem i at man tjener penge på software så længe man enhver tid lovligt kan tilgå, kopiere, modificere og distribuere kildekoden dermed bliver det et spørgsmål om fri tilgængelighed og ikke om hvorvidt det er gratis altså free som i free speech og ikke som i free beer (Bollier 2008: 30, Stallman 1999: 31-2). Stallman forlod MIT i 1984 for at hellige sin fulde opmærksomhed på at udvikle GNU-projektet et frit og åbent operativsystem kompatibelt med UNIX (som AT&T var begyndt at taksere gennem licenser) med henblik på at bevare den hacker etik 11 man anså som nødvendig i softwareudvikling. Et år senere etablerede han non-profit organisationen The Free Software Foundation (FSF) for at støtte udvikling og distribuering af fri og åben software. Det var ligeledes i 1985, at Stallmans arbejde kulminerede i en opsigtvækkende ide, der i dag må regnes som en milepæl i kampen mod proprietær software (Bollier 2008: 28); udarbejdelsen af softwarelicensen GNU General Public License (GPL). Hensigten var kort sagt; at sikre slutbrugeren rettigheder til at tilgå afledte værker samt bruge, ændre og videredistribuere software. Således var der skabt en retsgyldig licens (som Stallman drilsk benævnte copyleft ), hvis hovedformål, i modsætning til traditionel intellektuel ejendomsret, ikke er at beskytte software som enkeltmandseje, men derimod at sørge for offentligt ejerskab (ud fra tankegangen om at skabe en form for moderne eller digital fælled). På denne måde imødekom man, ifølge Stallman, problemet i, at ophavsretsloven (på daværende tidspunkt) hverken havde nogle bestemmelser om beskyttelse af værker udviklet af et stort fællesskab af skabere eller kunne tilbyde en måde at forhindre værker fra at gøres proprietære - det modsatte netop værende formålet med ophavsretten; at skabe private ejendomsrettigheder (Stallman 1999: 31-7 & 2007; Bollier 2008: 28-9; Westenholz 2012). I slutningen af 80erne var de fleste softwareudviklere imidlertid forholdsvis uinteresserede i de sociale og politiske aspekter af free software (der hovedsageligt foregik i hacker miljøer ofte tilknyttet universiteter), hvor dagsordenen i stedet tog udgangspunkt i at få konverteret software til et salgsbart produkt (Bollier 2008: 31). Som beskrevet ovenstående italesætter Richard Stallman; at den stigende tendens til kommodificering af viden og teknologi indeholder latente moralske og etiske problemstillinger på 11 Hacker etik er en betegnelse der dækker over standardiserede moralske værdier og filosofi i et hacker community centreret omkring aspekter såsom fri tilgængelighed og deling af viden og information, samt forbedring af livskvalitet. Normalt tilskrives begrebet oprindelse journalisten Steven Levy beskrivelser af de tidlige hackermiljøer omkring amerikanske universiteter (især MIT) i 60erne og 70erne i bogen Hackers: Heroes of the computer revolution (1984). Derudover lægges der også betydning, i hvert fald inden for hackerverdenen, i essayet The Hacker Manifesto (1986) skrevet af hackeren Lloyd Blankenship (under synonymet The Mentor). Side 16 af 94

14 samfundsniveau. Retten til at bruge, undersøge, forandre og distribuere teknologi er både en individuel frihed og en frihed samfundsmæssig plan, idet at teknologi, der bliver udviklet med deltagelse af hele samfundet også vil gavne hele samfundet således kan det en bred udlægning gøres til en demokratisk problemstilling. For Stallman er organiseringen af teknologi ikke kun et spørgsmål om en praktisk foranstaltning for at kunne distribuerer teknologi, men også et spørgsmål om i talesætte og håndterer nye konflikter der udspilles i takt med at samfundet bliver mere og mere digitaliseret og teknologiseret. I Oströms perspektiv bliver brug og adgang til teknologi dermed udgangspunktet for en række kollektive handlingsdilemmaer, der i høj grad reguleres ud fra politiske fordelingsdiskussioner. De nye konfliktlinjer i samfundet, der opstår på baggrund af den teknologiske udvikling, optager også Alain Touraine. Touraine identificerer sociale bevægelser i relation til de dominerende konflikter, der udspilles i samfundet. I det vestlige industrisamfund lå kernekonflikten i forholdet til de økonomiske processer i samfundet. Ligesom i den marxistiske model opererer Touraine, først i sit forfatterskab, med en todelt klassemodel. Arbejderklassen, der i det moderne samfund var den undertrykte klasse, havde tæt forbindelse med klassiske sociale bevægelser, og dette mønster gentages i det såkaldte programmerede samfund. Det programmerede samfund refererer til samfundets produktive kræfter og teknologier, hvor det imidlertid ikke længere er økonomiens modsætning, eller de allokative ressourcer, som Giddens kalder dem, der er den centrale, og hvor arbejderklassen ikke længere bærer vigtigste sociale drivkræft (Gundelach 1988a: 136-7). Det er i stedet en samfundstype hvor den centrale modsætningen står mellem personer med vidensmonopol og dem der er informationsfattige. Styringen af samfundets komplekse kommunikationssystemer er således en afgørende ressource i det programmerede samfund. (Gundelach 1988a: 137). Stallman og Touraine har altså begge fokus på de problematikker, der ligger i fratagelsen af offentlighedens muligheder for at kunne tilgå viden om teknologi dets anvendelse, altså kampen mod vidensmonopolet. Ligeledes har begge en forståelse for at de nye konfliktlinjer i stigende grad, især siden velfærdstaternes udbredelse, reguleres af politiske afgørelser og beslutningsprocesser, eller med Gidddens ord; at magtkampene i stigende grad tager udgangspunkt i politisk og ideologisk betinget fordelingen af de ikke-materielle såkaldte autoritative ressourcer (Gundelach 1988a: 138). Disse demokratiske udfordringer beskrives af Stallman i forholdet mellem offentligheden og markedet. Stallman beskriver lukkethed i teknologi, som en forhindring, for de der udvikler og bruger teknologi, men i talesætter også dette, som en mekanisme, der krænker borgernes demokratiske rettigheder fordi offentligheden bliver frataget muligheden for at få viden og informationer om de teknologier, der i høj grad er med til at forme individers mulighedsstrukturer (Stallman 2002; Bollier 2008). Når teknologi og information lukkes og centraliseres omkring markedet bliver dette, ifølge Edwards, en generel forhindring for den demokratiske proces, da offentligheden så at sige bliver nægtet adgang til viden (Edwards 2012:76). Habermas beskriver, at Side 17 af 94

15 alle moderne stater må håndtere en legitimeringskrise, der bunder i markedsgørelsen af den offentlige sfære. Han argumenterer for, at denne proces forhindrer offentligheden i at påvirke og (med)skabe statens politik, hvor offentligheden i stedet så at sige manipuleres af markedet (Edwards 2012:69). Her bliver det imidlertid interessant at undersøge; hvorvidt der i hackerpacet kan eksistere et ikke-kommercielt og demokratisk rum, der kan være repræsentant for en af civilsamfundet stemmer - med andre ord varetage den almene borgers interesser - i den offentlige og politiske debat, vedrørende mulighederne, og ikke mindst problematikkerne, der opstår på baggrund af anvendelsen af eksisterende og ny teknologi. Herunder at finde ud af hvorledes formidlingen til den offentlige og politiske debat finder sted, og hvilke problemstillinger der er i fokus blandt hackerspacets medlemmer. Deltager hackerspacet i samfundets demokratiske processer, i givet fald hvordan? Og hvilke muligheder og begrænsninger ligger der i dette. 3.3 Linux og overgangen til hackerspaces som lokale foreninger og globale fænomener. Det skulle overraskende nok vise sig, i og med softwareudvikling overvejende havde fundet sted i USA, at en finsk softwareudvikler og hacker ved navn Linus Thorvalds fik afgørende betydning for, at man i løbet af 90erne, både inden og uden for softwareindustrien, fik øjnene op for dels; at en organisering af softwareudvikling i et globalt internetbaseret netværk af frivillige ikke bare var muligt, men også kunne blive en succes, og dels; de politiske og retslige visioner (blandt andet GPL licensen) der, på baggrund af Stallman og FSF s benarbejde, overhovedet muliggjorde denne organisering (især i juridisk forstand). På grund af frustrationer over Unix omkostninger og kompleksitet, der blandt andet betød, at det ikke kunne bruges på mindre computere, begynder den 21-årige Thorvalds at arbejde på kernen til et mere simpelt Unix-baseret operativsystem til hjemmebrug (han ville ikke stå i kø for at låne universitetets kraftfulde computere). I 91 frigiver han en primitiv version til en nyhedsgruppe på internettet og allerede i løbet af de første måneder slutter hundredevis af frivillige programmører sig til projektet, hvilket Thorvalds navngiver Linux (en kombination af hans fornavn og Unix). Denne forholdsvis revolutionerende organiseringsstrategi bliver baggrunden for den progressive udvikling Linux havde indtil den officielle udgivelse i 94. Thorvalds Linux-kerne bliver sammen med GNU-projektets udviklingsværktøjer og programmer (uden at glemme GPL licensens juridiske betydning) fundamentet for udvikling af et komplet operativsystem, der qua internettets og hjemmecomputerens hastige udvikling fra midten af 90erne fik større og større opmærksomhed som et tilgængeligt og pålideligt alternativ til proprietær software - hovedsageligt til Microsofts monopolistiske indflydelse på operativsystemer fx Windows. I dag bruger mange indenfor computerverdenen (i sær omkring hackermiljøer) dog betegnelsen GNU/Linux for at kreditere Stallmann og FSF s altafgørende indflydelse for Linux succes (Bollier 2008: 32-3; Thorvalds 1999: 51-4; Raymond 1999a: 16-21). GNU-projektet og Linux banede således vejen for at den tidligere juraprofessor på Standford Law School, Lawrence Lessig, sammen med et par andre nøgleaktører, skridtet videre og initierer non-profit organisationen Creative Commons (CC) i Lessigs hovedformål var at overføre idealet fra den Side 18 af 94

16 softwarebetonede GPL-licens til at indbefatte alle former for kreative værker fx kunst, musik, litteratur osv. og CC har sidenhen lykkedes med blandt andet at stille en række gratis såkaldte copyleft-licenser til rådighed, der forsøger at definere skellet mellem traditionel ophavsret og den offentlige fælleseje (fri benyttelse). CC kan således anses som et opgør med all rights reserved til fordel for some rights reserved, hvor skaberen selv kan bestemme hvor restriktiv den licens man tillægger værket skal være eller med andre ord hvilke restriktioner der skal være i forhold til deling af værket fx om værket må ændres, om licenshaver skal krediteres, om det må benyttes i kommercielle henseende (Lessig 2004; Bollier 2008). Et godt praksiseksempel på en CC-licens er eksempelvis Wikipedia 12. Som Raymond (Raymond 1999a) en amerikansk programmør og antropolog, der ofte er blevet kaldt den uofficielle talsmand for open source bevægelsen - retrospektivt pointerer, var GNU/Linux innovative aspekter ikke bare tekniske, men i lige så høj grad sociologiske. Even wizened computer scientists could hardly believe that something as complex as an operating system could be developed by thousands of strangers dispersed around the globe, cooperating via the Internet. Everyone assumed that a software program had to be organized by a fairly small group of leaders actively supervising the work of subordinates through a hierarchical authority system that is, by a single corporation. Yet here was a virtual community of hackers, with no payroll or corporate structure, coming together in a loose, voluntary, quasi-egalitarian way, led by leaders who had earned the trust and respect of some highly talented programmers (Bollier 2008: 32). I Danmark og på globalt plan blev der således inden for IT- og computermiljøer dannet såkaldte Linux User Groups (personer med interesse i at fremme brugen af open source styresystemet Linux). Personerne fra disse grupper har været nøgleaktører i dannelsen af de danske hackerspaces. I Aarhus var det eksempelvis medlemmer fra ØJLUG (Østjyllands Linux User Group) og andre personer omkring det lokale hackermiljø (bl.a. medlemmer af Hack Aarhus ), der med på baggrund af et ønske om en samlende foreningen, tog initiativ til det der beskrives som de spæde skridt til etableringen af det Århusianske hackerspace (osaa.dk). I Aalborg og København har en lignende tendens fundet sted, dog med den forskel, at de oprindelige Linux User Groups ikke er blevet nedlagt endnu. En total overdragelse virker imidlertid sandsynlig indenfor den nærmeste fremtid og således annoncerer NJLUG (Nordjyllands Linux User Group) følgende i deres seneste generalforsamlingsreferat: De senere år har aktivitetsniveauet i NJLUG været lavt og de personer der tidligere har lagt et engagement i NJLUG er nu aktive i Aalborgs hackerspace: Foreningen HAL9k (http://hal9k.dk ). Det er en tydelig tendens, både i Danmark, men også på verdensplan, at hackerspaces er populære og 12 I en dansk kontekst er der for nylig skudt en række interessante eksempler på CC-licenser op i relation til deling af faglig viden, blandt andet omkring universiteterne. Eksempelvis benytter Københavns Universitet CC-licenser til deres officielle digitale projektbibliotek DISKURS og derudover har flere danske universiteter anbefalet studerende at bruge konceptet Brain Trust Base (brantrustbase.com), hvor studerende og dimittender kan oprette et akademisk CV og således, uden selvvalgte CC-licenser, dele studieopgaver, projekter, eksamensopgaver mm. med omverdenen se evt.: Side 19 af 94

17 skyder op i mange byer, hvorimod de lokale LUG er dør ud. I Aarhus blev den lokale LUG f.eks. nedlagt til fordel for det lokale hackerspace. I København har bl.a. Labitat stort aktivitetsniveau mens SSLUG for længst er forbi sin storhedstid. Hvad der skete i Aarhus foreslår vi nu sker for NJLUG (njlug.dk). Et hackerspace adskiller sig imidlertid fra lignende nystartede teknologiorienterede initiativer såsom såkaldte Tech-shops eller Fablabs (fabrication laboratory) der udelukkende er kreative, højteknologiske værksteder, der i Danmark køres af kommunalt finansierede institutioner eller organisationer (ofte universiteter, kulturhuse o.l.). De er karakteriseret ved kun at have åbent i bestemte tidsrum og hvor brugerne ofte har en formel tilknytning og deltager i afgrænsede perioder med henblik på udarbejdelse af bestemte personlige projekter (fx betaler man pr. brugt materiale). Dette står således i modsætning til hackerspacets bredere fokus, økonomiske og institutionsmæssige uafhængighed, langvarige foreningsbaserede medlemsengagement og community-orientering. Ligeledes adskiller hackerspacet sig fra et såkaldt FAT Lab (Free Art and Technology) idet man ikke nødvendigvis har en kunstneriske referenceramme. Som nævnt i indledningen fandtes der i 2005, på globalt plan, mindre end 20 hackerspaces, mens dette antal i dag er over Det første hacker kollektiv hed Chaos Communication Club (herefter CCC) og blev grundlagt i 1981 i Berlin. I 1984 gjorde CCC sig bemærket ved at udføre det første elektroniske bankrøveri, hvor de returnerede pengene dagen efter, før at gøre omverdenen opmærksom på IT-sikkerhedsmæssige problemstillinger. Medlemmerne af det første hacker fællesskab beskrev sig selv som et åbent og anarkistisk fællesskab, der rækker ud over strukturelle grænser for at fremme informationsfrihed. Fællesskabet blev også beskrevet som havende venstreorienteret undertoner. Denne politiske agenda stod i modsætning til de Amerikanske hackerspaces der samtidigt blev etableret. Disse spaces var mere eksklusive og ikke politiske orienteret, men udgjordes af individer der arbejde professionelt med it-udvikling (Anon 2008; Baichtal 2012). I 2006 inviterede CCC Nick Farr fra USA til Berlin for at tale til Chaos Communications Congress. Mødet med det kreative og politiske miljø inspirerede ham til at udbrede denne kultur til de Amerikanske hackerspaces. Det følgende år arrangerede Farr Hackers on a Plane (HoaP), en gruppetur fra Las Vegas Hacker Convention til flere af Tyskland og Australiens hackerspaces. Denne tur inspirerede til store og tone angivende hackerspaces i USA, som NYC Resistor, The Hacktory, HacDC og Noisebridge. De Amerikanske hackerspaces adopterede og transformerede de kulturelle kvaliteter de havde mødt i Tyskland og Australien, og hackerspacet blev ud over et være et fysisk mødested for teknologiudvikling også til et (interesse)fællesskab, eller, mere benyttet, til den engelske forståelse community, som ligeledes bliver brugt af de danske medlemmer. Individer fra de Amerikanske hackerspaces har skrevet informationslitteratur om hackerspaces, hostet globale samlings websider som hackerspaces.org, hvor hackerspaces fra hele verden har mulighed for at blive registreret og kommunikerer og givet hackerspacet stemme på et Side 20 af 94

18 globalt plan gennem foredrag, både inden og uden for offentlige institutioner, blogging og videoturtorials omkring hackerspacets idegrundlag, faciliteter og funktioner, såvel som særlige udarbejdede såkaldte hackerprojekter- og/eller produkter (Kera 2011; Anon 2008; Baichtal 2012). Hackerspaces opstår i Danmark, som en ny foreningsform, der er inspireret særligt fra USA og Tyskland, hvor hackerspaces italesætter som en global bevægelse. Endvidere bærer hackerspacet elementer af den globale forening omkring udbredelse og udvikling Open Source teknologi, der ofte er internetbaseret. Og sidst men ikke mindst kan hackerspacet også ses som bærere af elementer af traditionelt dansk foreningsliv omkring værkstedsfællesskab. Dette kunne være den lokale radiografforening eller knallertklub. Der ses altså i hackerspacet tendenser, der peger i forskellige retninger, og dette giver anledning til at undersøge hvordan foreningen er struktureret. Således undersøges organiseringen af hackerspacet med udgangspunkt i Lesley Hustinx perspektiv på moderne foreningsformer og frivillighed. Ifølge Hustinx eksisterer der indenfor forskningsfeltet en bred forståelse af; at frivillighed og foreningsliv undergår dramatiske forandringer, som resultat af bredere kulturelle og sociale transformationer. Progressionen af modernitet og individualisering beskrives som problematisk for frivilligheden og kritiske røster inden for frivillighedsforskning, som blandt andre Robert Putnam, skildrer, at frivilligheden i dag mangler den form for vedholdende involvering, der er fundamentet i enhver organisation (Hustinx 2010: 166). Først og fremmest kræver de moderne frivillige en høj grad af autonomi og frihed i deres roller og ansvar. Derudover præges frivilligheden i stigende grad af en instrumentel logik, hvor individet i høj grad (for)bruger foreningen til at fremme egeninteresse og personlige behov i modsætning til de traditionelle værdier omkring altruisme og borgerforpligtigelse til samfundet. Der ses altså en tilbøjelighed til, at man er frivillig alene, og således ser foreninger som givende en en-til-en service i stedet for at repræsentere en mere abstrakt samfundsinvolvering. I dag ser man også, at foreninger forsøger at finde nye måder hvorpå de kan facilitere de frivilliges tendens til midlertidige medlemskaber, da der ofte foretrækkes mere flygtige roller, der letter muligheden for hurtigt at deltage og forlade fællesskabet (Hustinx 2010; Hustinx & Lammertyn 2003). Vi ønsker således at undersøge hvorvidt denne tendens kan genfindes i organiseringen af hackerspacet og derudover hvilken betydning dette har for fællesskabet i foreningen? 3.4 Opsummering I overståede beskrives computerens udvikling fra teknologisk værktøj, der næsten udelukkende blev brugt på universitetsniveau, til et massefænomen, der i stigende grad integreredes i almindelige borgeres liv de fleste steder i verden. Således opstod en enorm efterspørgsel på software og generelt IT-præget højteknologisk innovation på markedet. Konsekvensen af denne institutionaliserede markedslogik blev en stigende kommercialisering og privatisering af softwareindustrien, hvor virksomheder i stigende grad tyede til licensering (i form af patenteret software) med henblik på at sikre sig de juridiske rettigheder over, i Oströms og Touraines perspektiv, den ressource softwaren udgør. Som et modspil mod at lukke og tillægge kildekode immateriel ejendomsret, lanceredes Side 21 af 94

19 GNU-projektet og Free Software Foundation med Richard Stallman i spidsen. Således blev der skabt en retsgyldig licens, hvis hovedformål var; at muliggøre offentligt/alment ejerskab over software. Denne milepæl banede senere vejen for Lawrence Lessigs Creative Commons licenser, hvor idealerne fra de åbne softwarelicenser blev udvidet til at indbefatte alle former for kulturelle og kreative værker. I løbet af 90erne skabte Linus Thorvalds og en gruppe af frivillige softwareudviklede, kernen til et mere simpelt Open Source-baseret operativsystem til hjemmebrug, kaldet Linux. Denne organisering af et netværk af frivillige udviklere på tværs af landegrænser - der samledes om at skabe et frit og åbent alternativ (kollektivt gode), der rent faktisk på kvaliteten kunne konkurrere med Microsofts monopolitiske millionfinansierede Windows blev succeshistorien, der brød igennem og eksemplificerede potentialet ved en såkaldt commons-based peer production 13 (Benkler 2003 & 2006). I Danmark og på globalt plan blev der i årene efter dannet de såkaldte Linux User Groups, der, med inspiration fra Tyske og Amerikanske hackerspaces, udgjorde fundamentet og i nogle tilfælde transformeredes - til de danske hackerspaces, der i dag organiseres sig med udgangspunkt i den danske foreningsmodel. Ifølge Lesley Hustinx eksisterer der indenfor forskningsfeltet en bred forståelse af; at frivillighed og foreningsliv undergår dramatiske forandringer, som et resultat af bredere kulturelle og sociale transformationer. Vi bevæger os som samfund fra traditionelle faste foreningsstrukturer til individualiserede frie former. Men denne individualitet bliver også restruktureret. I dette perspektiv undersøger vi således hackeridentiteten og organiseringen af hackerspacet. Disse to elementer danner grundlag for en videre analyse hackerspacets sociale kapital. Social kapital giver aktører mulighed for at opnå bestemte mål, men udgør også et offentligt gode, i det, at strukturer til at nå bestemte mål stilles til rådighed for aktører. Man bliver altså givet gennem strukturen mulighed for at tilgå en fælles ressource. Til at indfange dette bruges Oströms commons-begreb, hvor ressourcen i dette studie udgøres af teknologi og viden om teknologi. Der ligger ifølge Oström altid en potentiel konflikt i fordelingen af fællesressourcer. Open Source teknologi opstår i mellem stat, marked og civilsamfund og dette konfliktfelt undersøges i denne opgave. Stallman og Edwards pointerer, at organiseringen af teknologi ikke kun er et spørgsmål om en praktisk foranstaltning for at kunne distribuerer teknologi, men ligeledes et spørgsmål om at italesætte og håndterer nye kollektive konflikter, der udspilles i takt med, at samfundet bliver mere og mere digitaliseret og teknologiseret. Hvis man i den udlægning fratager offentligheden 13 Begrebet commons-based peer production bruges til at betegne en ny model for socioøkonomisk produktion, hvori den kreative energi af et stort antal mennesker koordineres (normalt ved hjælp af internettet) i store, meningsfulde projekter oftest uden traditionelle hierarkiske organisering. Disse projekter er ofte, men ikke altid, udformet uden økonomisk kompensation til bidragsyderne. Begrebet blev først introduceret og beskrevet i Yochai Benklers skelsættende artikel "Coase's Penguin, or Linux and the Nature of the Firm". I Benklers hoveværk fra 2006, The Wealth of Networks, udvides disse ideer betydeligt. Her sondrer Benkler blandt andet mellem commons-based peer production og almindelig peer-production. Førstnævnte er baseret på deling af ressourcer mellem en bred gruppe af individer, der samarbejder med hinanden, mens sidstnævnte er et underliggende aspekt af commons-baserede produktionsmetoder, der refererer til en produktionsproces, der afhænger af individuel handling, som er selvvalgt og decentraliseret. For eksempel er de kommercielle medier YouTube og Facebook baseret på almindelig peer production, mens fx Linux, Wikipedia og The Pirate Bay kan karakteriseres som commons-based peer production. (Benkler 2003 & 2006; Wikipedia: commons-based peer production ) Side 22 af 94

20 muligheden for at kunne tilgå teknologi og viden, vil det således have overordnede skadevirkninger på samfundets demokratiske fundament. Vi bruger i denne opgave Touraines teori om det programmerede samfund, som refererer til samfundets produktive kræfter og teknologier, hvor den centrale konflikt udspiller sig i forhold til styringen af samfundets komplekse kommunikationssystemer Således ønsker vi at undersøge civilsamfundets rolle i udviklingen og distribution af viden om teknologi i forhold til de samfundsmæssige konfliktlinjer, der tager udgangspunkt i fordelingen af digitale- og vidensressourcer. Herunder bruges social kapital til at undersøge foreningens uformelle sociale strukturer, der danner ramme for vidensdeling, både inden for, og uden for, foreningen. Efterfølgende undersøges politiske konfliktlinjer og hackerspaces rolle som offentlig debattør i de demokratiske processer, der omhandler styring af teknologi- og videnssystemer i det programmerede samfundet. Denne overordnede ramme har således udmøntet sig i de følgende specifikke undersøgelsesspørgsmål, der ligeledes er struktureret efter analysens abstraktionsniveau. Side 23 af 94

21 4.0 Undersøgelsesspørgsmål Tema 1 - Hackers, Hacerspaces, individualitet og fællesskab i moderne foreningsliv Som følge af en generel manglende samfundsfaglig viden omkring hackerkulturens udstrækning, særligt i en dansk kontekst, og hackerspacefænomenets uudforskede natur ønsker vi indledningsvist at belyse hvordan identitetsformation og foreningsliv udleves og struktureres i hackerspacet. Først typificeres hackeridentiteten ud fra respondenternes subjektive oplevelser og meninger med henblik på at give læseren et indblik i de dynamikken og divergerende forståelser der ligger i hackerbegrebet både internt i hackermiljøet og i den offentlige sfære. Efterfølgende karakteriseres organisationsstrukturen i hackerspacet ud fra Hustinx modernitetsperspektiv. Her fokuseres blandt andet på interne forskelle og ligheder i de tre foreninger. Tema 2 - Social kapital og hackerspacet som foreningsliv i civilsamfundet Med udgangspunkt i Edwards idealtype om civilsamfundet som foreningsliv undersøges, i relation til Coleman og Putnams tilgange til social kapital, den vidensdiffusion, der faciliteres gennem hackerspacets virke, både i forhold til et afgrænset lokalt netværk omkring selve foreningen såvel som det globale hackerfællesskab. Ud fra Oströms perspektiv på viden som en offentlig ressource (commons-begrebet) vil vi ligeledes forsøge at klarlægge hvilke sociale normer der ligger i at bruge, og bidrage til, Open Source teknologi. Endvidere analyseres hackerspacets rolle som en ressource, der kan bidrage til intellektuel innovation og vidensdeling i samfundet, hvor vi herunder, blandt andet inspireret af Portes, sætter fokus på nogle af de, i litteraturen ofte oversete, negative konsekvenser ved social kapital. Tema 3 - Hackerspaces som social bevægelse og offentligt rum. Med udgangspunkt i Edwards idealtype om civilsamfundet som offentlig sfære og Touraines perspektiv på sociale bevægelser undersøges hackerspacet som katalysator for emancipatoriske og demokratiske processer i relation til de nye konfliktlinjer, der opstår i overgangen til det programmerede samfund. Herunder ønsker vi at belyse hvordan Touraines perspektiv på selv-produktion er en del af nye sociale bevægelser der udspilles i hackerspacet. Vi ønsker endvidere at skildre aktuelle politiske skillelinjer, der vedrører teknologiudvikling, videnssystemer og hackerspacets rolle som et kritisk modspil til de etablerede instanser indenfor stat og marked. Side 24 af 94

22 5.0 Tilgang til feltet og Forskningsdesign Tilgangen til undersøgelsesfeltet og forskningsstrategiens udformning tager sit udgangspunkt i to indbyrdes relaterede forudsætninger. Som nævnt i indledningen er hackerspacefænomenet et uudforsket felt inden for samfundsvidenskaberne. Der foreligger på nuværende tidspunk 14 på den ene side nogle få videnskabelige artikler, der hovedsageligt rent deskriptivt forsøger at positionere og definere fænomenets historiske udvikling og modus operandi (Maxigas 2012; Kera 2012; Lindtner & Li 2011) og på den anden side et antropologisk feltstudie af hverdagslivet i et hackerspace (Eriksson 2011;), samt interne beskrivelser af hackerspacenes udvikling og muligheder (Anon 2008; Baichtal 2012; Gibb, Williams, & Weekly 2012). Derudover findes talrige undersøgelser og fortællinger om hackere og hackerkulturen (hovedsageligt kulturelle og social movement studier) som historisk og socialt fænomen i meget bredere forstand og uden tilknytning til hackerspacefænomenet (Levy 1984; Sterling 1992; Stallman 1999, 2002; Raymond 1999; Himanen 2001; Thomas 2002; Lakhani & Wolf 2003; Nissenbaum 2004; Coleman & Golub 2008; Bollier 2008). Ovenstående er imidlertid internationale studier, hvor både hackerspaces såvel som hackerkultur i sin helhed, umiddelbart synes fraværende i en dansk samfundsfaglig kontekst. Her skal det naturligvis nævnes, at hackerspaces er relativt nystartede fænomener i Danmark, der er blomstret op indenfor de seneste 3-4 år, men ikke desto mindre har det manglende fokus - med forbeholdet, at det bunder i en simpel uvidenhed (hvilke man også kunne stille sig kritisk over for) - vækket en stigende forundring, især når det sociologiske potentiale tages i betragtning. Efter vores overbevisning kan man således ud fra ovenstående tale om eksistensen af en gennemgribende videnskløft, hvor dybdegående kvalitativ sociologisk research netop har mulighed for, i overført betydning, at bygge bro mellem de førnævnte videnskabelige yderpunkter, der udgør den nuværende forskning på området hvilket er et formål nærværende undersøgelse tilskrives. Den manglende viden om hackerspaces har dermed fordret en eksplorativ tilgang til feltet, hvor vi har søgt at danne os et holistisk billede af fænomenet, hvilket nødvendiggør en undersøgelse af hvordan hackerspaces udfolder sig på forskellige samfundsniveauer (makro-, meso- og mikroniveau). Dette leder videre til den anden forudsætning, hvilken tager udgangspunkt i en dialektisk videnskabsfilosofisk tilgang til forståelsen af sociale fænomener - som vi i forskellige vægtninger finder hos blandt andet Bourdieu (Bourdieu & Wacquant 1999), Habermas (1987) og Giddens (1984) - der nedenstående sammenfattes af Andersen: Strukturer determinerer ikke handling absolut, men betinger den blot, samtidig med, at de selv er betinget af aflejringer fra fortidige handlinger. Opfattelsen er altså, at der eksisterer begrænsende strukturer, som spiller en rolle for, hvordan mennesker kan handle i bestemte sociale kontekster... de 14 Noget tyder imidlertid på, at der indenfor sociologien, er begyndt en stigende interesse for hackerspaces, hvor især den nystartede Journal of Peer Production New perspectives on the implications of peer production for social change har sat fokus på området. Derudover har vi i forbindelse med vores feltstudie fundet frem til, at mindst 2-3 europæiske ph.d.- studerende på nuværende tidspunkt er i gang med undersøgelser af hackerspaces (vi har imidlertid ikke haft held til at kontakte dem). Side 25 af 94

23 sociale strukturer [er imidlertid] ikke kun begrænsende for menneskers handlefrihed, men er også med til at skabe handlemuligheder (Andersen 2007: 38-9). Ovenstående har således udgjort den epistemologiske eller analytiske præmis for undersøgelsen; hvor vi har ønsket at forstå og forklare hackerspaces som et fænomen skabt af en bestemt historisk udvikling, der løbende reproduceres i samspillet (enabling & constraining) mellem den samfundsmæssige kontekst (strukturelle betingelser) og nøgleaktørernes placering i disse fx i form af refleksioner og handlingsmønstre, samt sociale interaktioner, i hverdagslivet (med andre ord håndteringen af førstnævnte). Således har det været oplagt at anskue hackerspaces som en form for socialt mikrokosmos eller med andre ord en afgrænset kontekst hvori civilsamfundets aktører individuelt såvel som kollektivt oplever, fortolker og håndterer de, med Touraines ord, nye samfundsmæssige konfliktlinjer, hvilke opstår i overgangen til det netværksbaserede informationssamfund og dermed en økonomi, der i stigende grad centreres omkring produktion og udveksling af information, viden og kultur. For bedst muligt at imødekomme de ovenstående forudsætninger dels den manglende viden på området og dels ønsket om at undersøge hackerspacefænomenet i relation til den historiske og samfundsmæssige kontekst har vi bygget den empiriske undersøgelse op som et casestudium, da denne forskningsstrategi netop appellerer til dybdegående og kontekstafhængig kvalitativ viden om komplekse og uudforskede fænomener (Antoft & Salomosen 2007; Yin 1994 & 2003; Flyvbjerg 2001 & 2010). 5.1 Casestudiets muligheder I sit gennemarbejdede forsvar af casestudiet som forskningsmetode stiller Flyvbjerg sig kritisk over for det forældede videnskabsideal, der - med udgangspunkt i universalistiske og epistemiske kriterier for gyldighed og pålidelighed har skabt en række misforståelser omkring casestudiet indenfor samfundsvidenskaben (se Figur 1). Med udgangspunkt i videnskabsfilosofisk diskussion trækker Flyvbjergs argumentation hovedsageligt på hermeneutisk-fænomenologiske pointer fra Garfinkel, Giddens, og Shütz omkring samfundsvidenskabens afhængighed af fortolkninger af et allerede fortolket grundlag (socialvidenskabens subjekt-subjekt relation), Figur 1. Fem misforståelser ifølge Flyvbjerg (2010). 1) Generel, teoretisk (kontekstuafhængig) viden er mere værdifuld end konkret, praktisk (kontekstafhængig) viden. 2) Man kan ikke generalisere ud fra enkelttilfælde, og derfor kan enkeltstående casestudier ikke bidrage til videnskabelig udvikling. 3) Casestudiet egner sig bedst til udvikling af hypoteser, dvs. i den første fase af den samlede forskningsproces, mens andre metoder er mere velegnede til tese-test og teoridannelse. 4) Casestudiet rummer en tendens til verifikation dvs. en tendens til at bekræfte forskerens forudfattede meninger. 5) Det er ofte vanskeligt at sammenfatte konkrete casestudier, og at udvikle generelle teser og teorier på grundlag af dette. Foulcaults dualitetsparadoks mellem subjektivering og objektivering, da mennesket på samme tid er Side 26 af 94

24 konstituerende og objekt for videnskaben, og i særdeleshed Bourdieu og Dreyfus argument om, at teori om menneskelige baggrundsfærdigheder kun giver mening i en kontekst, da menneskelig aktivitet ikke kan reduceres den form for regelbaseret viden og kontekstuafhængig der er nødvendig for generel teori (Flyvbjerg 2001: 32-49) På baggrund af denne diskussion lyder Flyvbjergs simple kerneargument, at: Forudsigende teorier og universaler ikke findes i studiet af menneske og samfund og derfor bliver den konkrete, praktiske og kontekstafhængige viden, der skabes i casestudiet i sidste ende mere værdifuld end forgæves søgen efter forudsigende teorier og universaler (Flyvbjerg 2006: 144). Ifølge Flyvbjerg er netop casestudiet særligt velegnet til at producere denne type af in-depth viden, da forskeren nødvendigvis må gennemgå en såkaldt fænomenologisk læreproces i tæt kontakt med virkeligheden, løsrevet fra regler og med fokus på intuitiv og holistisk erkendelse - hvorigennem forudsætningerne for en avanceret forståelse af sociale fænomener og menneskelige adfærd skabes (Flyvbjerg 2006: 142). Hvis man forudsætter, at målet med forskeres arbejde er at forstå og lære om de fænomener, de studere, så er forskning simpelthen en form for læring. Hvis man videre forudsætter, at forskning i lighed med andre læringsprocesser kan beskrives ved hjælp af fænomenologien for læring, bliver det tydeligt, at den mest avancerede form for forståelse opnås, når forskerne placerer sig selv i den kontekst, de studere. Kun på den måde kan man som forsker forstå de holdninger og adfærdsmønstre, der kendetegner de sociale aktører (Flyvbjerg 2010: 481). Vi har således fundet det væsentligt udover at indhente viden om de historiske og strukturelle forudsætninger hackerspaces og hackerkulturen er indskrevet i ligeledes at være opmærksom på denne teoretiske verdens forudfattede anskuelser og holdninger, for derved selv, i bogstavelig såvel som i overført betydning, at træde ind i hackerspacets mikrokosmos med en vis åbenhed og forudsætningsløshed. Dermed har vi på den ene side gennem såkaldt online etnografi og deltagerobservation forsøgt at klarlægge det sociale liv i et hackerspace (ud fra argumentet om at både den fysiske interaktion i foreningen og den virtuelle interaktion på internettet bør sammentænkes for at opnå en adækvat forståelse) og på den anden side gennem kvalitative interviews med nøgleaktører at få adgang til bevidsthedsanskuelser og erfaringen, som den viser sig for os (Langergaard m.fl. 2006: 122), og således få indblik i den subjektive oplevelse af hvad det vil sige at tilhøre hackerkulturen og være en del af et hackerspace i Danmark. Hensigten er således en slags metodisk-analytisk dobbeltbevægelse i forhold til undersøgelsen af hackerspacefænomenet, hvor trådene både trækkes opad til den historiske og samfundsmæssige kontekst (strukturelt niveau) og nedad til aktørernes subjektive opfattelser og fortolkninger i deres hverdagsvirkelighed (mikro-niveau) her er der er naturligvis tale om en dialektisk proces, hvor de analytiske niveauer ligeledes løbende forholdes til hinanden. Ifølge Robert k. Yin er en af de væsentligste fordele ved casestudiet netop muligheden for dels et dybdegående førstehåndsindtryk af det givne fænomen gennem direkte observationer og dataindsamling i et naturligt miljø, i stedet for at være afhængig af afledte data, og dels en triangulering af datakilder på forskellige niveauer med henblik på at Side 27 af 94

25 establish converging lines of evidence to make your findings as robust as possible (Yin 2004: 9). Vi tilskriver os imidlertid ikke Flyvbjergs stringente ideal om på den ene side at holde casestudiet fuldstændigt åbent og på den anden side afstå fra at anvende det han kalder for sociologiske meso-teorier. Selvom vi til dels er enige i argumentet om: at opbygge casehistorien af de mangesidede, komplekse og ofte indbyrdes modstridende historier, som casens aktører har fortalt (Flyvbjerg 2010: 483) har vi ikke søgt, at fremmestille historien i al dens mangfoldighed (Ibid.: 483) da dette statement altid vil være relativt i sit udgangspunkt (). Vi er således af den opfattelse, at detaljegrad og mangfoldighed er normativt betingede kategorier, hvilket i høj grad specielt i et studenterprojekt afhænger af forskningsarbejdets tids- og ressourcemæssige begrænsninger. Selvom vi på ingen måde så at sige presser et bestemt grandteoretisk perspektiv ned over casestudiet, eller søger at teste forskellige teorier i traditionel deduktiv forstand, har vi forskningsprocessen - med udgangspunkt i Derek Layders adaptive videnskabsfilosofi (Layder 1998) - tilstræbt en vekselvirkende proces mellem de empiriske data og såkaldte orienterende eller medierende teorier og/eller begreber, og således mellem induktive og deduktive processer. 5.2 Det strategiske casevalg Undersøgelsen tager sit empiriske afsæt i hver af de tre officielle hackerspaces, der på nuværende tidspunkt eksisterer i Danmark 15. De empiriske nedslagspunkter er således: HAL9K i Aalborg Open Space Aarhus (OSAA) i Aarhus Labitat i København Overvejelserne i forbindelse med beslutningen om at tilgå fænomenet ud fra disse cases bliver nedenstående forklaret med udgangspunkt i den praksisbetonede metodelitteratur omkring case studier blandt andre Yin (2003), Antoft & Salomonsen (2007), Andersen (1997) og Flyvbjergs idealtypiske udvælgelsesstrategier (Flyvbjerg 2006). For os lå der først og fremmest et logisk argument i; at hvis tilgangen som beskrevet ovenstående har et eksplorativt udgangspunkt og formålet således er en holistisk forståelse af et relativt ukendt fænomen og forskningsområde må vi således kunne indfange alle aspekter eller hele dets nuancerede praksis. På den måde kan de tre hackerspaces forstås som såkaldt best cases i relation til den ønskede repræsentativitet med andre ord: at vi i princippet havde mulighed for at undersøge alle undersøgelsesobjektets mulige udfald eller variationer i en dansk kontekst (Antoft & Salomonsen 2007: 47-8). I relation til Yins distinktion kan de enkelte lokale hackerspaces i Aalborg, Aarhus og København således anskues som såkaldte embedded sub-cases i relation til 15 Der findes en håndfuld af lignende teknologorientede og digitale innitiativer i Danmark, blandt andet de nystartede Tek-Space i Odense, Copenhagen Fablab i Valby og Fablab Danmark i Næstved. Ingen af disse er imidlertid selvproklamerede hackerspaces og bærer også i langt højere grad præg af at være såkaldte Fablabs eller Tech-shops, der som nævnt tidligere, blandt andet køres af kommunalt finansierede institutioner eller organisationer (ofte universiteter, kulturhuse o.l.). Side 28 af 94

26 hackerspacefænomenet som det holistiske undersøgelsesobjekt se Figur 2 (Yin 2003; DeVaus 2001). Dette valg fordrede imidlertid nogle væsentlige overvejelser omkring forholdet mellem dybden og bredden i case-designet, hvilke tog udgangspunkt i en opvejning af fordele og ulemper relateret til undersøgelsesspørgsmålene - i forhold til den type af viden der muliggøres ved et dybdegående single-case studie i modsætning inddragelsen af flere cases i det embedded case-design. Ifølge Antoft & Salomonsen vil det brede eller komparative fokus ofte ske på bekostning af den fordybelse der umiddelbart synes efterstræbelsesværdig i relation til Figur 2. Visualisering af embedded case-design. uudforskede felter og unikke fænomener, da ethvert forskningsdesign også konstitueres af et tidsog ressourcemæssigt betingelser (Antoft & Salomonsen 2007: 47-8). Ikke desto mindre opstod der i løbet af den indledende forskningsproces centrale argumenter for at vælge et design med flere units of analysis. Vi havde på baggrund af den førnævnte såkaldt online etnografiske forundersøgelse af bl.a. hackerspacenes respektive hjemmesider og medlemmernes sociale interaktioner over sociale medier, chat-kanaler mm., samt det ovenstående historiske framework, en klar forventning om, at der udover medlemmernes differentierede opfattelser og meninger indenfor det enkelte hackerspace ligeledes ville være interessante overordnede eller kollektivt funderede forskeligheder de tre hackerspaces imellem: Særligt i forhold til forskelle i den foreningsmæssige organisering, brugergruppen og hvorledes man både politisk og socialt dels identificerer sig med hackerkulturen og dels italesætter det narrative projekt omkring hackerspacet - internt i foreningen såvel som i kommunikationen udad til omverdenen. I mere generelle termer handlede det om at finde ud af hvor de forskellige hackerspaces befinder sig på spektret mellem en social bevægelse, der aktivt deltager i det programmerede samfunds (magt)kampe, som det ene yderpunkt og et højteknologisk værksted, der kan beskrives som en senmoderne re-tænkning af radiografforeningen, som det andet. Ifølge Flyvbjerg og Neergaard ligger fordelen ved et multipelt case-design netop i, at undersøgelsen af flere sammenlignelige (sub)cases, ideelt set muliggør viden omkring fænomenets maksimale variation i en given kontekst, og således kan man som forsker samtidigt være opmærksom på det typiske som det, der kendetegner forskelligheden (Flyvbjerg 2010: 473-8; Neergaard 2001). Overordnet kan det komparative element i case-designet sammenfattende betegnes som et Most Similar System Design, om end i en kvalitativ fortolkning af John S. Mills Side 29 af 94

Fremtidens kulturbruger

Fremtidens kulturbruger Fremtidens kulturbruger»en gang blev man født ind i fællesskaber og var nødt til at finde sin individualitet. I dag bliver man født som individ og er nødt til at finde sine fællesskaber.«k-hole CC-BY Thangaraj

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux Marc Gruber Joachim Henkel Entrepreneurship 12. september 2010 Fokus Der undersøges hvordan typiske udfordringer

Læs mere

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Hvorfor bruge fri software? Hvad er fri software? Hvad kan man med fri software? Hvad kan man

Læs mere

Ubuntu og fri software

Ubuntu og fri software Ubuntu og fri software I anledning af frigivelsen af Ubuntu 8.04 Hardy Heron Hvad er fri software, og har det noget med Ubuntu at gøre? Hvordan fungerer Ubuntu som projekt, og hvad kan jeg selv gøre? Præsentation

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Brug din POWER server i højere grad ved hjælp af Linux og Open Source!

Brug din POWER server i højere grad ved hjælp af Linux og Open Source! Brug din POWER server i højere grad ved hjælp af Linux og Open Source! Onsdag den 7. september 2011 Middelfart Resort & KonferenceCenter Torben & TINXDK Torben Sørensen (mig) TINXDK A/S og inote aps -

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Tak for muligheden for at kommentere Kommissionens meddelelser. RettighedsAIliancen er glade for,

Tak for muligheden for at kommentere Kommissionens meddelelser. RettighedsAIliancen er glade for, Kulturministeriet Sendes per email til ntv~kum.dk og lln@kum.dk KØbenhavn, den 22. august 2014 Vores ref.: 04400-0155 maf/ Leder af Retti8hedsAIliancen Maria Fredenslund Direkte telefon 32 71 20 62 ma

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab

Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab 1 Fællesskabets navn og organisation 2 Historien 3 Fællesskabets filosofi, fællesskab, licensformer og formål 4 Medlemskab 4 Kontingent for medlemskab

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

VIDEN OG VIDENSBEGREBER

VIDEN OG VIDENSBEGREBER VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4 IT opgave Informationsteknologi B Vejleder: Karl Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Dato:03-03-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Planlægning... 3 Kommunikationsplanlægning... 3 Problemstillingen...

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Resumé Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Indledning Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social IKT 1 til mennesker med fysiske og/eller psykiske

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Technological Innovation in Software Industry Open Source Software

Technological Innovation in Software Industry Open Source Software Technological Innovation in Software Industry Open Source Software Ph.D. Stud. Kasper Edwards Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet Hvorfor bliver open source software udviklet?

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. Bilag 8 Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. 1. Aarhus fremlægger output fra rum 1 med udgangspunkt

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere