Konsekvensvurderinger

Transkript

1 Konsekvensvurderinger - en undersøgelse af kvalitet og arbejdsprocesser Plan & Miljø Gruppe 2, 4. Semester Juni 2009 Aalborg Universitet

2 !

3 Titelblad Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Titel: Konsekvensvurderinger en undersøgelse af kvalitet og arbejdsprocesser Tema: Bæredygtige strategier for det åbne land Projektperiode: P4, 2. februar 10. juni 2009 Projektgruppe: 09PM0402 Gruppemedlemmer: Ditte Schrøder Haagensen Sanne Jespersen Rasmus Nedergaard Steffansen John Christian Twitchett Vejleder: Per Christensen Oplagstal: 6 Sideantal: 88 sider inkl. litteraturliste og bilag CD-rom: 56 sider og fem lydspor Afsluttet den: 10. juni 2009 Synopsis: Det overordnede tema for denne rapport er bæredygtige strategier for det åbne land. I den sammenhæng fokuseres der på konsekvensvurderinger af planer og projekter i forbindelse med bilag IVarter og de udpegede Natura områder i Danmark. På baggrund af en opstillet analyseramme vurderes en bred vifte af forskellige konsekvensvurderinger udarbejdet af både kommuner og private konsulentvirksomheder. Herved synliggøres kvaliteten af disse og eventuelle problemstillinger opstilles. Disse problemstillinger samt de organisatoriske processer ved udarbejdelsen af konsekvensvurderingerne belyses yderligere ved hjælp af kvalitative beskrivelser af konsekvensvurdering samt interviews. Ved hjælp af undersøgelsernes resultater fremsættes forslag til forbedringer, som i fremtiden kan medvirke til, at processer og derved også konsekvensvurderinger, bliver mere ensartede og af højere kvalitet. Overordnet set er målet at skærpe forholdene omkring konsekvensvurderingerne, hvorved hensynet til naturen og miljøet både før, under og efter gennemførelse af planer og projekter øges. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4 !

5 Forord Denne rapport er udarbejdet i perioden 2. februar 2009 til 10. juni 2009 af gruppe 09pm0402 fra Plan og Miljø, Institut for samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet. Det overordnede tema er bæredygtige strategier for det åbne land og problemstillingen tager udgangspunkt i konsekvensvurderinger af planer og projekter i forbindelse med Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Rapporten er skrevet som inspiration til konsulentvirksomheder, kommuner og andre offentlige myndigheder, der udarbejder konsekvensvurderinger samt forelæsere, vejledere og studerende, som ligeledes kunne have interesse inden for området. Vi vil gerne takke de virksomheder og kommuner, som har været behjælpelige med udlevering af udarbejdede konsekvensvurderinger. Tak til: Faaborg-Midtfyns kommune Holstebro Kommune Ikast-Brande Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Norddjurs Kommune Vejen Kommune Rebild Kommune Syddjurs Kommune Silkeborg Kommune Sønderborg Kommune Slagelse Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Viborg Kommune Vesthimmerland Kommune Amphi Consult Grontmij Carl Bro COGITA Orbicon Rambøll Derudover vil vi gerne rette en særlig tak til de eksterne personer, der har medvirket til et interview. En særlig tak til: Martin Hesselsøe og Erik Arnfred Thomsen, Amphi Consult Bente Sørensen og Bodil Deen Petersen, Teknik og Miljø, Silkeborg Kommune Lars Dyhrberg Bruun, Natur og Miljø, Syddjurs Kommune 3

6 Læsevejledning Rapporten er inddelt i tre niveauer, således at hvert kapitel har ét tal, afsnit har to tal og underafsnit har tre tal. Derudover kan der i alle afsnit være overskrifter, som ikke har et tal, men som er markeret med fed, disse overskrifter indgår ikke i indholdsfortegnelsen. Alle tabeller, billeder og figurer går alle under betegnelsens figurer og er nummereret med ét tal. Tallet relaterer ikke til kapitelnumrene, men kommer i numerisk rækkefølge igennem hele rapporten. Kildehenvisninger er i klammer og er angivet med forfatter og årstal, for eksempel [Miljøministeriet, 2006]. Den fuldstændige kilde findes i litteraturlisten bagerst i rapporten. I rapporten er der tre former for kildehenvisninger, disse skal læse på følgende måde. - Hvis et helt afsnit eller underafsnit er skrevet på baggrund af en kilde, vil det fremgå af indledningen til afsnittet/underafsnittet. - Hvis kildehenvisning står i slutningen af et tekststykke (før dobbelt linjeskift) betyder det, at dette tekststykke er skrevet på baggrund af den angivne kilde. - Hvis kildehenvisningen står i forbindelse med en sætning eller et citat midt i et afsnit eller tekststykke, henviser den kun til netop denne sætning eller dette citat. 4

7 Rapportstruktur Rapportstrukturen er skitseret i strukturdiagrammet herunder. Strukturdiagrammet er delt op i to kolonner, hvor kolonnen til højre er selve rapportstrukturen og kapitlernes indbyrdes sammenhæng, mens den til venstre viser, hvilke data der er blevet anvendt. Data Rapport Initierende problemstilling - Love - Vejledninger - Ministeriers hejmmesider Foranalyse Problemformulering - Indsamlede konsekvensvurderinger - Analyseramme Undersøgelse af kvalitet Case studie - Interview Undersøgelse af arbejdsprocesser Idéer til forbedringer Konklusion 5

8 Indledningen leder hen til den initierende problemstilling, som er udgangspunktet for rapporten. Herefter kommer foranalysen, som er skrevet på baggrund af love, vejledninger samt ministeriers og styrelsers hjemmesider, og som svarer på den initierende problemstilling. I foranalysen beskrives Natura 2000 og forholdet omkring konsekvensvurderinger. Foranalysen indsnævrer problemstillingen og munder ud i en problemformulering. Undersøgelse af kvalitet er en kvantitativ undersøgelse, som tager udgangspunkt i problemformuleringen og anvender en opstillet analyseramme til at analysere 20 indsamlede konsekvensvurderinger. Analysen munder ud i forskellige resultater som præsenteres ved hjælp af grafer med dertilhørende beskrivelser. I kapitlet Casestudie tages der udgangspunkt i resultaterne fra den kvantitative undersøgelse og enkelte konsekvensvurderinger analyseres med udgangspunkt i tre temaer. Dette gøres blandt andet for at fremhæve resultaterne fra den kvantitative undersøgelse. Undersøgelse af arbejdsprocesser er en kvalitativ undersøgelse af kommunerne og konsulentvirksomhedernes arbejde med konsekvensvurderinger. Hertil er der foretaget interview med sagsbehandlere fra Amphi Consult, Syddjurs Kommune og Silkeborg Kommune. Disse interview, problemformuleringen og resultater fra kapitlet Undersøgelse af kvalitet danner grundlag for kapitlet kvalitativ undersøgelse. Kapitlet fokuserer på forskellige aspekter, som kommunerne og konsulentvirksomhederne fremhæver. Kapitlerne Undersøgelse af kvalitet, Casestudie og Undersøgelse af arbejdsprocesser munder ud i idéer til forbedringer. Afslutningsvis kommer konklusionen, som samler op på rapporten. 6

9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 9! 2 Metode... 11! 2.1. Litteraturstudier... 11! 2.2. Undersøgelser... 11! 3 Foranalyse... 13! 3.1. Natura ! Direktiverne og Natura 2000-områderne... 13! Gunstig bevaringsstatus... 17! Administration af Natura 2000-områder... 18! 3.2. Konsekvensvurdering... 20! Den juridiske baggrund... 21! Sammenhæng med anden lovgivning... 22! Hvem udarbejder konsekvensvurderinger?... 23! Konsekvensvurdering som vurderingsværktøj... 24! Konsekvensvurderings indhold... 26! 4 Problemformulering... 28! 5 Undersøgelse af kvalitet... 29! 5.1 Indsamling af konsekvensvurderinger... 29! Hvem er kontaktet?... 29! Svar fra de kontaktede... 29! Resultater af indsamlingen... 30! 5.2. Præsentation og forklaring af analyseramme... 32! Analyseramme... 32! Proceduren for afkrydsning... 34! 5.3 Undersøgelsens validitet... 35! Forbehold... 35! Undersøgelsens repræsentativitet... 36! 5.4 Resultater... 37! Overordnede resultater... 37! Sammenhænge i data... 41! Opsamling... 47! 6 Casestudier... 49! 7

10 6.1 Eksempel emne 1, beskrivelse af en art... 49! 6.3 Eksempel - Emne 3, beskrivelse af kumulative effekter... 53! 6.4 Opsamling... 54! 7 Undersøgelse af arbejdsprocesser... 56! 7.1. Metode... 56! 7.2. Fakta om kommunerne og de interviewede... 57! Amphi Consult... 57! Syddjurs Kommune... 57! Silkeborg Kommune... 59! 7.3. Analyse af interviews... 60! Konsekvensvurderinger generelt... 60! Fremgangsmåde til konsekvensvurderinger... 61! Indsamling af oplysninger... 63! Screening og konsekvensvurdering... 65! Opsamling... 66! 8 Idéer til forbedringer... 69! 9 Konklusion... 72! 10 Perspektivering... 75! 11 Litteraturliste... 77! Bilag ! Bilag ! Bilag ! Bilag ! Bilag vedlagt på Cd-rom: Bilag 5: Amphi Consult lydspor og transskribering Bilag 6: Syddjurs Kommune lydspor og transskribering Bilag 7: Silkeborg Kommune lydspor og transskribering 8

11 1 Indledning Siden vandløbsloven fra 1880, som var den første lov inden for naturområdet, er der sket markante ændringer inden for dansk naturlovgivning og -beskyttelse. Nogle af de vigtigste tiltag, der siden hen er implementeret, er fredninger og erstatningsfrie reguleringer. Den første naturfredningslov kom i 1917 efter at Danmarks Naturfredningsforening var blevet dannet med dette formål i sigte. Denne lov gjorde det muligt at foretage fredninger af områder mod erstatning. I 1937 kom den første form for erstatningsfrie regulering ved en lovændring, hvor byggelinjer ved strandene samt beskyttelse af fortidsminder gjorde, at disse områder blev beskyttede. Den erstatningsfrie regulering er siden hen blevet anvendt til fredning af naturtyper som åer, søer, heder, moser og enge. Denne erstatningsfrie regulering for naturtyper er indskrevet i naturbeskyttelseslovens 3, og de beskyttede naturområder kaldes derfor 3-områder. Denne form for regulering er blevet det centrale virkemiddel til naturbeskyttelse, og har medvirket til at 9,3 % af Danmarks areal i 1997 var omfattet af denne beskyttelse. [Christensen, 2000] Inden for de senere årtier, er den danske naturforvaltning i højere grad blevet påvirket af internationale forhold. Særligt indførelsen af Natura 2000-projektet i 1992 har haft en væsentlig indflydelse på dansk naturpolitik. Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særlig værdifuld natur, og er gennemført gennem habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet. Natura 2000 har fået en stor betydning for naturforvaltningen i Danmark, da det har medført udpegning af en række større områder, som bliver særligt beskyttet. Selvom de fleste danskere har den opfattelse, at vi her i Danmark er gode til at passe på både miljøet og naturen, har Danmark haft alvorlige problemer, særligt med at implementere Natura Det tydeliggøres i 1998, hvor Danmark modtager sin første åbningsskrivelse, fordi der ikke er udpeget tilstrækkeligt areal som Natura 2000-områder. Senere kritiserer OECD den danske miljøpolitik, hvor de konkluderer, at naturovervågningen er for dårlig og at naturbeskyttelsen skal prioriteres højere [Ritzaus Bureau, 1999]. Desuden fremgår det af en rapport fra Danske Miljøundersøgelser (DMU) fra 2008, at 80 % af de udpegede naturtyper i Danmark, der er omfattet af habitatdirektivet, har en ugunstig tilstand [Information, 2009] (målet for Natura 2000 er en gunstig tilstand). Et konkret eksempel, der vidner om mangel på konsekvent tilgang til de europæiske direktiver, er en sag fra 2008, hvor der blev givet tilladelse til at rejse syv havvindmøller i et område omkring Storebælt, der er udpeget som Natura 2000-område. Baggrunden for tilladelsen er en konsekvensvurdering foretaget af DMU. En konsekvensvurdering er et værktøj til at vurdere, hvorvidt gennemførelsen af et projekt eller en plan kan have en væsentlig indflydelse på et Natura 2000-område eller en bilag IV art (som er strengt beskyttede arter). Viser det sig at området eller arten påvirkes væsentligt negativt, kan planen eller projektet ikke gennemføres. DMU skriver i deres VVM-redegørelse (med integreret konsekvensvurdering), at marsvin stort set 9

12 vil forsvinde fra området i anlægsfasen, at møllerne i driftsfasen potentielt kan have en negativ påvirkning på marsvinene og at det er usikkert, om tætheden af marsvin vil nå samme niveau som før byggeriet. Alligevel lyder hovedkonklusionen Samlet set kan det konkluderes for de marine områder, både i anlægs- og i driftsfasen, at påvirkningerne er ubetydelige på flora og fauna [Politiken, 2009]. Dette strider imod EU s forsigtighedsprincip og sagen skal nu undersøges nærmere af EU-kommissionen. [Politiken, 2009] Da udarbejdelsen af konsekvensvurderinger er et meget centralt virkemiddel til beskyttelsen af Natura 2000-områder, anses ovenstående eksempel som værende problematisk. Det faktum, at naturtyperne har en ugunstig tilstand, at Natura direktiverne er blevet sent implementeret, samt at konsekvensvurderinger tilsyneladende ikke udarbejdes korrekt, må anses for at være utilfredsstillende for naturbeskyttelsen i Danmark. EU s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv skal være medvirkende til, at denne tendens vendes. Der er derfor behov for, at Danmark får en mere konsekvent tilgang til Natura 2000-direktiverne, og her er konsekvensvurderinger som tidligere nævnt et vigtigt virkemiddel. På baggrund af den sene implementering af habitatdirektivet i Danmark, er det dog også et meget nyt virkemiddel i den danske naturforvaltning og som førnævnte ekstempel vidner om, er det ikke fuldstændig implementeret. Derfor er det interessant at undersøge begrebet konsekvensvurderinger nærmere. Hvordan er det implementeret i Danmark rent juridisk? Hvad er sammenhængen mellem konsekvensvurderinger og andre vurderingsværktøjer som VVM og SMV? Og hvad er de formelle krav til en konsekvensvurdering? På baggrund af dette opstilles følgende initierende problemformulering, som besvares gennem foranalysen: Hvordan er konsekvensvurderinger en del af den danske Natura 2000-administration? 10

13 2 Metode I denne rapport er der brugt flere fremgangsmåder til at behandle de indsamlede data. Dette kapitel vil klarlægge, hvilke metoder der er anvendt i de forskellige analyser og studier. Metoderne vil blive beskrevet kort, men vil efterfølgende blive uddybet yderligere i deres respektive kapitler Litteraturstudier Litteraturstudier er primært foregået gennem forskellige kommuners, styrelsers og ministeriers hjemmesider, danske og europæiske lovsamlinger samt forskellige vejledninger fra Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen. Litteraturen har overvejende dannet baggrund for foranalysen, men er også blevet brugt i udarbejdelsen af en analyseramme. Endvidere er en del af denne rapports datagrundlag bundet op på indhentede konsekvensvurderinger fra kommuner og konsulentvirksomheder, hvorfor det har været nødvendigt at lave et større indsamlingsarbejde (dette beskrives yderligere i kapitel 5). I forbindelse med den indhentede viden, er der generelt anvendt en overordnet kildekritik for derigennem at tage stilling til informationens validitet. Kildekritikken er blandt andet foretaget ved at krydskontrollere anvendte bøger og rapporter. På den baggrund er kilder, som er fundet mindre troværdige, fravalgt. Under udarbejdelsen af foranalysen er der, som nævnt, overvejende anvendt litteratur som lovsamlinger, vejledninger til love og forskellige kommuners, ministeriers og styrelsers hjemmesider. På den baggrund anses de anvendte kilder som meget valide og der er derfor i forhold til litteratur fra disse forfattere, ikke behov for samme kritiske tilgang. Dog er alle love og vejledninger blevet nærlæst grundigt og sammenholdt. Det har blandt andet resulteret i en vis forvirring da der i flere tilfælde er fundet modsætninger mellem love og tilhørende vejledninger. Disse forhold vil blive belyst yderligere i kapitel 3 Foranalyse Undersøgelser Der er i rapporten både foretaget en kvantitativ (Undersøgelse af kvalitet) og en kvalitativ undersøgelse (Undersøgelse af arbejdsprocesser). Derudover er der foretaget et casestudie, hvori resultaterne fra den kvantitative undersøgelse bliver uddybet med en mere kvalitativ tolkning. De enkelte undersøgelser vil kort blive beskrevet nedenfor. Undersøgelse af kvalitet Der er som et led i denne kvantitative undersøgelse udarbejdet en analyseramme til, på systematisk vis, at vurdere de modtagne konsekvensvurderinger. Denne metode er anvendt for at kunne sammenligne de forskellige konsekvensvurderinger på tværs 11

14 af emner og indhold. Undersøgelsen af kvaliteten medvirker til at belyse problemstillinger i forhold til de forskellige konsekvensvurderingers indhold. Casestudie Som en del af casestudiet er der udvalgt relevante tekststykker fra enkelte af de indsamlede konsekvensvurderinger. Disse tekststykker, der omhandler de samme emner, sammenholdes og der tolkes på forskelle og ligheder. Casestudierne foretages, som nævnt, for at underbygge resultaterne fra den kvantitative undersøgelse ved hjælp af en mere kvalitativ tilgang. Undersøgelse af Arbejdsprocesser En af ulemperne ved den kvantitative undersøgelse er, at der ikke (eller kun meget lidt) kan udledes forklaringer på, hvorfor tingene hænger sammen som de gør. På den baggrund fortages der endvidere en kvalitativ undersøgelse i form af tre interviews. Igennem disse interviews opnås en dybere forståelse for baggrunden og årsagerne til de problemstillinger, som udledes af kapitlet Undersøgelse af kvalitet. 12

15 3 Foranalyse Med henblik på at klarlægge hvad der forstås ved konsekvensvurderinger og hvornår disse udføres, vil der indledningsvis tages udgangspunkt i Natura 2000, bilag IVarter og hvad disse begreber indebærer. Derefter rettes fokus mod konsekvensvurderinger, hvor forholdene omkring disse uddybes Natura 2000 Natura 2000 er et internationalt naturbeskyttelsesprojekt, der er vedtaget i EU i 1992, og har til hensigt at sikre og beskytte forskellige dele af naturen med det overordnede mål, at tilgodese naturens biologiske mangfoldighed [Danmarks Miljøundersøgelser, 2003]. Siden Natura 2000-projektet blev vedtaget, har det, som det også fremgik af indledningen, haft afgørende betydning for den danske naturforvaltning og det har skabt en ny måde hvorpå der tænkes naturbeskyttelse i Danmark. Da direktiverne bag Natura 2000 også er baggrunden for at der i dag arbejdes med konsekvensvurderinger af både planer og projekter, har dette afsnit til formål i grove træk at klarlægge omstændighederne omkring disse direktiver og Natura Der fokuseres blandt andet på de forskellige typer af naturområder, på udpegningsgrundlaget, på bevaringsmålsætningen i form af gunstig bevaringsstatus og på administrationen af Natura 2000-områderne. De følgende underafsnit er udarbejdet på baggrund af By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside, Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside samt habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne Direktiverne og Natura 2000-områderne Natura 2000 er overordnet set en fællesbetegnelse for to af EU s direktiver; henholdsvis fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Fuglebeskyttelsesdirektivet blev vedtaget i 1979 og har til formål at beskytte særligt truede fugle samt deres yngle- og rastepladser. Habitatdirektivet blev vedtaget i 1992 og har til formål at bevare, beskytte og forbedre kvaliteten af miljøet, med særligt fokus på naturtyper samt vilde dyr og planter. Habitatdirektivet er altså nyere end fuglebeskyttelsesdirektivet og det er, på baggrund af erfaringer fra arbejdet med fuglebeskyttelsesdirektivet, mere detaljeret. Det betyder blandt andet, at habitatdirektivet også rummer bestemmelser, som udover at gælde for habitatområderne, også gælder for fuglebeskyttelsesområderne. Det drejer sig for eksempel om bestemmelsen om konsekvensvurderinger af planer og projekter som kan have indvirkning på omkringliggende Natura områder. Som en del af direktiverne er der udpeget habitat- og fuglebeskyttelsesområder, som udgør fundamentet for naturbeskyttelsen. Natura 2000 består på den måde af et netværk af områder, der er valgt på baggrund af flere biogeografiske regioner på tværs 13

16 af de europæiske landegrænser. Danmark har i alt udpeget 246 Natura 2000-områder - det svarer til 113 fuglebeskyttelsesområder (herunder også de såkaldte ramsarområder, som i dag er en del af fuglebeskyttelsesområderne) og 254 habitatområder. Det vil sige, at et Natura 2000-område kan rumme begge typer at beskyttelsesområder og de kan være mere eller mindre overlappende. Habitatområder og udpegningsgrundlagene Habitatområderne er som nævnt udpeget for at beskytte naturtyper og arter. De naturtyper og arter, der skal beskyttes, er anført på to lister (habitatdirektivets bilag I og bilag II) som er fremsat af EU i forbindelse med udarbejdelsen af habitatdirektivet. Der er oplistet ca. 200 naturtyper og ca. 700 arter, hvoraf 60 naturtyper og 47 arter er relevante for Danmark. De oplistede naturtyper er anført i habitatdirektivets bilag I og skal beskyttes fordi de: - er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde - har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede - er karakteristiske for forskellige områder af Europa [Blst.dk 1, 2009] De arter, som skal bevares, er anført i habitatdirektivets bilag II. Disse skal beskyttes fordi de: - er truede, sårbare eller sjældne - kun findes på et mindre afgrænset område (er endemiske) og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have for deres bevaringsstatus. [Blst.dk 1, 2009] De arter og/eller naturtyper, som habitatområdet er udpeget for at beskytte, udgør områdets udpegningsgrundlag. Det vil sige, at udpegningen af habitatområder kan ske på to grundlag: enten for at sikre gunstig bevaringsstaturs for arter og/eller for at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyper (se eventuelt underafsnit om gunstig bevaringsstatus). Der er som nævnt udpeget 254 habitatområder i Danmark, hvilket svarer til omkring km 2, både på land og hav. Områderne kan ses på Figur 1 nedenfor. 14

17 Figur 1: Habitatområder i Danmark. [Danmarks miljøportal, 2009] Udover habitatdirektivets bilag I og II med lister over naturtyper og arter, findes der på habitatdirektivets bilag IV også en liste med særligt truede arter, som for eksempel odderen eller den store vandsalamander. En del af disse såkaldte bilag IV-arter kan ligeledes udgøre en del af udpegningsgrundlaget for habitatområderne, hvis de også står på bilag II. Arterne hører under en streng beskyttelsesordning, hvilket betyder, at der, jf. habitatdirektivets artikel 12, skal gøres en særlig indsats for at beskytte dem, også selvom arterne ikke befinder sig inden for et Natura 2000-område. Fuglebeskyttelsesområderne og udpegningsgrundlaget Udover habitatdirektivet findes også fuglebeskyttelsesdirektivet, hvilket som nævnt udgør den anden halvdel af Natura Fuglebeskyttelsesdirektiver forpligter EUmedlemslandende til at udpege og beskytte yngle- og levesteder for bestemte vilde fugle (både yngle- og trækfugle). Det er disse udpegede områder, som benævnes fuglebeskyttelsesområderne. De fuglearter, som skal beskyttes ved hjælp af fuglebeskyttelsesområderne, findes på henholdsvis fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og bilag IV. På bilag I er der oplistet ca. 170 ynglende fugle, hvoraf de 42 er relevante for Danmark. Disse skal beskyttes fordi de er: - truede - følsomme over for ændringer i levesteder, - sjældne - særligt opmærksomhedskrævende på anden måde [Blst.dk, ] Dertil skal der jf. fugledirektivets bilag IV også tages hensyn og udpeges områder til fugle, som er: 15

18 - regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter i antal af international eller national betydning. [Blst.dk 2, 2009] De fuglearter, som fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte, udgør ligesom naturtyper og arter gør det for habitatområderne, udpegningsgrundlaget. Målet med fuglebeskyttelsen er, ligeledes som ved habitatområderne, at opnå gunstig bevaringsstatus (se eventuelt underafsnit om gunstig bevaringsstatus). Der er som nævnt udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder i Danmark, som svarer til km 2, hvoraf langt størstedelen findes på havet eller ved kystområderne. Områderne kan ses på Figur 2 nedenfor. Figur 2: fuglebeskyttelsesområder i Danmark [Danmarks miljøportal, 2009] En del af de nuværende fuglebeskyttelsesområder indbefatter også Ramsarområder, som er internationale beskyttelsesområder for vandfugle. Ramsarområderne er alle udpeget som fuglebeskyttelsesområder, hvilket vil sige, at de er dækket ind af den strengere beskyttelse i fuglebeskyttelsesdirektivet. Ramsarområderne er ikke, som habitat og fuglebeskyttelsesområderne, udpeget på grundlag af et EU-direktiv, men derimod på grundlag af en international konvention i den iranske by Ramsar. Ramsarkonventionen blev vedtaget i 1971 og Danmark tiltrådte i Der er i dag udpeget 27 Ramsarområder i Danmark, som kan ses på Figur 3 nedenfor. 16

19 Figur 3: Ramsarområder i Danmark [Danmarks miljøportal, 2009] Gunstig bevaringsstatus Der kan i forbindelse med arter og naturtyper være tale om, at deres bevaringsstatus er enten ukendt, usikker, ugunstig eller gunstig. Det overordnede mål for arbejdet med Natura 2000 er, at de arter og naturtyper, som danner udpegningsgrundlaget for et givent område, opnår gunstig bevaringsstatus. Bevaringsstatus angiver derved, hvilken tilstand den enkelte art eller naturtype befinder sig i og det er derfor de økologiske forhold, som er nødvendige for at arten eller naturtyper trives, der er i fokus. Som tidligere nævnt, er der nogle forhold i habitatdirektivet, som også har betydning for fuglebeskyttelsesområderne, herunder blandt andet arbejdet med konsekvensvurderinger. Derudover er der også nogle sammenfald i forbindelse med bevaringsmålsætningen. Forholdende om gunstig bevaringsstatus står formuleret i habitatdirektivet artikel 1, men gælder også for fuglearter. Jf. habitatdirektivet opnås gunstig bevaringsstatus for en art (herunder også fuglearter) når: " data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder " artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at den inden for en overskuelig fremtid vil blive indskrænket " der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare dens bestande. [EU habitatdirektiv, 1992] Ligeledes er der for naturtyper opstillet nogle kriterier for, hvornår der er opnået gunstig bevaringsstatus. Dette er, når: 17

20 " det naturlige udbredelsesområde og de arealer, den dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse " den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dens opretholdelse på lang sigt, er til stede, og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid " bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype er gunstig. [EU habitatdirektiv, 1992] Ovenstående kriterier er meget generelle og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har på den baggrund, i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, udarbejdet en rapport ved navn Kriterier for gunstig bevaringsstatus (KGB). Denne rapport har til formål at opstille nogle operative kriterier til vurdering af gunstig bevaringsstatus, der kan anvendes i udarbejdelsen af bevaringsmålsætninger for den enkelte art eller naturtype. Generelt har begrebet gunstig bevaringsstatus fået en stor betydning for den danske naturforvaltning. Som eksempel var der førhen meget fokus på, hvor meget der måtte udledes til et givent naturområde, hvorimod der i dag er mere fokus på, hvad naturen kan tåle og samtidig bibeholde den gunstige bevaringsstatus det er naturens tilstand der er i centrum. Det betyder også, at målet om at bibeholde eller opnå en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper har stor betydning for den overordnede administra-tion af Natura 2000-områdene Administration af Natura 2000-områder Administration af Natura 2000-områder sker gennem flere lovgivninger, hvori centrale virkemidler er hjemlede. Dette afsnit gennemgår de vigtigste lovgivninger og virkemidler for Natura 2000-administrationen: Miljømålsloven, Naturbeskyttelsesloven og Natura 2000-planer Miljømålsloven er central for administration af Natura 2000-områder, da lovens formål blandt andet er, at fastlægge rammer for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Det er med hjemmel i denne lovgivnings 36, at miljøministeren udpeger Natura 2000-områder. Miljømålsloven indeholder endvidere bestemmelser om, at der skal laves Natura 2000-planer, som skal være med til at administrere 2000-områderne. 39 i Miljømålsloven fastlægger, hvad Natura 2000-planerne skal indeholde: 18 " en basisanalyse " mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder " et indsatsprogram Natura 2000-planen udarbejdes i et samarbejde mellem Miljøministeriets 7 miljøcentre, Skov- og Naturstyrelsens landsdelscentre og Skov- og Naturstyrelsen. Forslag til Natura 2000-planen skulle have været offentliggjort senest 22. december 2008, men

21 de afventes endnu. Den endelige Natura 2000-plan skal offentliggøres senest 22. december 2009, men på grund af forsinkelse med forslaget ventes det, at den endelige plan også forsinkes. [Miljøministeriet, u.d.] På baggrund af Natura 2000-planen skal kommunalbestyrelserne udarbejde en handleplan for, hvordan planen skal realiseres inden for kommunens geografiske område. Forslag til handleplanerne skal i offentlig høring senest seks måneder efter Natura 2000-planens offentliggørelse, og vedtages senest seks måneder efter påbegyndt høring, det vil sige den 22. december [Miljøministeriet, u.d.] I forbindelse med Natura-2000 planerne er også Naturbeskyttelsesloven relevant i forhold til kommunernes administration af Natura 2000-områderne. Efter 19 a i denne lov er kommunalbestyrelsen forpligtet til at iværksætte de foranstaltninger, der fremgår af handleplanerne. Desuden skal kommunalbestyrelsen jf. 19 c som udgangspunkt forsøge at få foranstaltningerne gennemført frivilligt gennem aftaler med ejeren eller brugeren af en ejendom i et Natura 2000-område. Hvis dette ikke er muligt, kan kommunalbestyrelsen dog, jf. 19 d, pålægge ejeren eller brugeren af en ejendom i et Natura 2000-område disse foranstaltninger. Endvidere er 19 b i Naturbeskyttelsesloven særlig vigtig. Jf. denne paragraf, skal også mindre planlagte aktiviteter, som for eksempel tilplantning med juletræer og skov i eller omkring internationale naturbeskyttelsesområder, meddeles til kommunalbestyrelsen. Det gælder altså for aktiviteter, der normalt ikke skal anmeldes og der er derfor tale om en anmeldeordning, som er mere restriktiv end hvis der ikke var tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde. Formålet med anmelderordningen er at sikre, at der bliver foretaget konsekvensvurdering hvis dette findes nødvendigt. [Revsbech og Puggaard, 2008] og [Naturbeskyttelsesloven, 2008] Overordnet set bliver Natura 2000-planerne noget af det vigtigste i forbindelse med administration af Natura 2000-områder. Dette skyldes at der tages udgangspunkt i Natura 2000-planerne, hver gang der skal planlægges i eller omkring et Natura område. Bekendtgørelse 408 af 2007 Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet er blevet gennemført i dansk lovgivning gennem den såkaldte habitatbekendtgørelse, Bekendtgørelse nr. 408 af 2007, Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Bekendtgørelsen fastsætter regler for administration af de internationale naturbeskyttelsesområder, hvilket vil sige Natura 2000-områderne samt ramsarområder. Af bekendtgørelsen fremgår det, at særligt konsekvensvurderinger af planer og projekter er et vigtigt virkemiddel til administration af disse områder. 19

22 Foreløbig vurdering og konsekvensvurdering I forhold til varetagelse af Natura 2000-områder er det vigtigt at undersøge om planer og projekter i eller omkring de udpegede områder kan gennemføres uden at have en negativ indvirkning på udpegningsgrundlagets bevaringsstatus og på bilag IVarter. Principperne for administration af Natura 2000-områderne er derfor: " Der er krav om en foreløbig vurdering af planer og projekter med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. " Der er krav om en konsekvensvurdering, hvis den foreløbige vurdering viser, at planen eller projektet kan have en væsentlig påvirkning på et Natura 2000-område. " Planer og projekter der ikke kan afvises at skade et Natura 2000-område, kan ikke vedtages. " I særlige tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen. I disse tilfælde kræves kompenserende foranstaltninger. [By - og Landskabsstyrelsen, 2008] Dermed er der to vigtige begreber i forbindelse med administration af Natura områder: foreløbig vurdering og konsekvensvurdering. Den foreløbige vurdering skal foretages for at vurdere, om en plan eller et projekt kan have en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område og derved en negativ indflydelse på udpegningsgrundlagets bevaringsstatus. Kan det efterfølgende afvises, at planen eller projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke et Natura område væsentligt, er der ikke pligt til at udarbejde en egentlig konsekvensvurdering. Den foreløbige vurdering skal være begrundet for at være gyldig. Viser det sig derimod i den foreløbige vurdering, at planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering. [Byog Landskabsstyrelsen, 2008] En foreløbig vurdering skal ses som parallel til begrebet screening, der blandt andet benyttes i forbindelse med VVM. Begrebet screening benyttes i flere tilfælde af kommuner og konsulentvirksomheder i stedet for foreløbig vurdering. Derfor benyttes der fremover ordet screening frem for foreløbig vurdering. På baggrund af overstående kan det konkluderes, at Natura 2000-planerne er særdeles vigtige i forbindelse med administration af Natura 2000-områder. Screeninger og konsekvensvurderinger af planer og projekter er et understøttende element til disse Natura 2000-planer Konsekvensvurdering Med henblik på at klarlægge hvad der forstås ved en konsekvensvurdering, vil der i dette afsnit gås yderligere i dybden med formål, processerne og de juridiske forhold i forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensvurderinger. Konsekvensvurdering forstås i denne rapport, som en undersøgelse og vurdering af, om en plan eller et projekt kan have enten negativ eller positiv indvirkning på et 20

23 Natura 2000-område og på bilag IV-arter. En konsekvensvurdering er således et værktøj til at undersøge, om planer og projekter kan have negativ indvirkning på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag og på bilag IV-arter. Det er vigtigt at pointere denne definition, fordi der ikke findes en entydig og altid gældende definition hos de forskellige aktører (kommuner, staten og konsulentvirksomheder) som beskæftiger sig med konsekvensvurderinger til dagligt Den juridiske baggrund Konsekvensvurderinger udspringer som tidligere nævnt af EU s habitatdirektiv, og er senere udmøntet i dansk lovgivning ved Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Med henblik på at opnå forståelse for den juridiske baggrund for udarbejdelse af konsekvensvurderinger, vil der i nærværende underafsnit fokuseres på habitatdirektivet samt den danske bekendtgørelse, begge med særligt fokus på de paragraffer som omhandler konsekvensvurderinger. Baggrunden for kravet om udarbejdelse af screeninger og eventuelle konsekvensvurderinger findes i habitatdirektivets artikel 6.3. Jf. denne artikel i habitatdirektivet skal: Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. [EU habitatdirektiv, 1992]. Ovenstående citat er siden udmøntet i dansk lovgivning i 6 og 7 i Bekendtgørelse nr. 408 af og 7 omhandler henholdsvis planers og projekters påvirkninger af Natura 2000-områder. Af begge paragraffer fremgår det, at der skal laves en screening af både planers ( 6) og projekters ( 7) påvirkninger af Natura 2000-områder. Endvidere er det i stk. 2 i begge paragraffer fremhævet, at hverken planer og projekter kan realiseres, hvis de vurderes at have en væsentlig negativ betydning for Natura 2000-området. Dette fremgår af nedenstående citater fra henholdsvis 6 stk. 2 og 7 stk. 2: ( 6 stk. 2) Såfremt vurderingen viser, at planen skader Natura 2000-området, kan planen ikke vedtages. [BEK 408, 2007] ( 7 stk. 2) ( ) Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. [BEK 408, 2007] Udover ovenstående bliver der desuden i 7 stk. 2, som citatet nedenfor illustrerer, skelnet mellem screening og den endelige konsekvensvurdering. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura

24 området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område ( ) [BEK 408, 2007]. At dette kun fremgår af 7, som omhandler forholdene omkring projekter, kan virke noget vildledende. Det kan, som det er formuleret, virke som om, der kun skal foretages én vurdering i forbindelse med planer, og ikke både en screening og eventuelt en endelig konsekvensvurdering i forbindelse med projekter. Hvis dette er tilfældet, findes der nogle nævneværdige uoverensstemmelser mellem bekendtgørelsen og vejledningen Udkast til vejledning til Bekendtgørelse nr. 408 af 1. Maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, udarbejdet af By- og Landskabsstyrelsen i Heri fremgår det, som nedenstående citat illustrerer, at der skal fortages screeninger (foreløbige vurderinger) og konsekvensvurderinger af både planer og projekter. Hvis den foreløbige vurdering viser, at en plan eller et projekt kan påvirke væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering. [By - og Landskabsstyrelsen, 2008] Udover uoverensstemmelsen i forbindelse med proceduren, er der generelt heller ikke konsensus i brugen af begreberne; vurdering, foreløbig vurdering og konsekvensvurdering. I Bekendtgørelse nr. 408 bruges begreberne vurdering og konsekvensvurdering, hvorimod begreberne foreløbig vurdering og konsekvensvurdering bruges i den ovenfornævnte vejledning. På baggrund af ovenstående underafsnit må det konkluderes, at der er forhold i den juridiske baggrund for konsekvensvurdering, som kan skabe forvirring for de forskellige parter, som arbejder med administration af Natura 2000 og derunder konsekvensvurderinger Sammenhæng med anden lovgivning Som tidligere nævnt sker administrationen af Natura 2000 overvejende igennem allerede eksisterende lovgivning. Det betyder at konsekvensvurderinger bliver et komplekst arbejdsområde, som har grene ind i flere love og sektorer, hvilket fremgå af Bekendtgørelsen nr og 9. I 8 og 9 er der oplistet en række sager og bestemmelser som er omfattet af 7 i samme bekendtgørelse. Det betyder at der, inden der falder afgørelse i de enkelte sager, som udgangspunkt skal foretages screeninger, og som konsekvens heraf eventuelt konsekvensvurderinger. 8 og 9 vil ikke blive citeret i denne rapport, men de enkelte love, som har betydning for arbejdet med konsekvensvurderinger er som følgende: 1. Planloven 2. Skovloven 3. Naturbeskyttelsesloven 4. Råstofloven 5. Jagt- og vildtforvaltningsloven 6. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 22

25 7. Miljøbeskyttelsesloven 8. Vandløbsloven 9. Okkerloven 10. Vandforsyningsloven 11. Miljø- og genteknologiloven 12. Havmiljøloven 13. Tøndermarskloven. Det er ikke i alle tilfælde af de i 8 og 9 nævnte sager og bestemmelser, der skal foretages konsekvensvurderinger, men der skal altid foretages en screening. En konsekvensvurdering foretages altid med udgangspunkt i anden lovgivning. Det vil sige at hver gang en myndighed arbejder inden for en af de oplistede lovgivninger, skal de gennem 8 og 9 undersøge, om den sag de arbejder med, er omfattet af 7, og om der dermed skal foretages en screening og eventuelt en konsekvensvurdering. For eksempel hvis der skal gives tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter paragrafferne 10, 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Som det fremgår af de 13 oplistede love, er det alle lovgivninger, som hører under Miljøministeriet, men habitatdirektivet har ligeledes grene ind i Transportministeriets og Klima- og Energiministeriets område. Desuden er der planer om at gennemføre Habitatdirektivets krav om konsekvensvurdering af planer og projekter i forbindelse med lovgivning inden for Fødevareministeriets område og Økonomi- og Erhvervsministeriets område. [By- og Landskabsstyrelsen, 2008] Der vil dog ikke i denne rapport fokuseres mere på disse områder, men i stedet fortsat være fokus på konsekvensvurderingerne i sammenhæng med natur- og miljølovgivning Hvem udarbejder konsekvensvurderinger? De gennemgåede paragraffer fra Bekendtgørelse 408 af 2007 i underafsnittene og er omhandlende konsekvensvurderinger, og det er i denne forbindelse vigtigt at få slået fast, hvem der har ansvaret for, at disse bliver udarbejdet. Da de pågældende paragraffer handler om myndighedernes planlægning og administration af Natura 2000-områder, er det dermed myndighederne, der har ansvaret for at der laves konsekvensvurderinger. Hvilken myndighed der har ansvaret, er afhængig af projektet eller planen. Myndighederne kan derfor både være kommuner, regioner og Miljøministeriet gennem Miljøcentrene. I praksis er myndigheden dog som regel en kommune, da de har overtaget administrationen af det åbne land med kommunalreformen i Myndigheden kan vælge selv at lave konsekvensvurderingen, men der er også mulighed for at ansætte en konsulentvirksomhed til at varetage denne opgave. Der er på den måde flere forskellige myndigheder og virksomheder, der kan lave konsekvensvurderingerne. 23

26 Konsekvensvurdering som vurderingsværktøj Da konsekvensvurderinger er en del af de miljøvurderinger, som findes i den danske natur- og miljølovgivning vil nærværende underafsnit skabe forståelse for, hvordan de forskellige vurderinger adskiller sig fra hinanden. Der fokuseres på VVM (vurdering af virkninger på miljøet) og SMV (strategisk miljøvurdering), som på hver deres måde medvirker til, at henholdsvis projekter og planer gennemgår en systematisk vurdering i forhold til deres påvirkninger på det omgivne miljø. Eftersom det kan være vanskeligt at skelne mellem de forskellige miljøvurderinger, vil der i det følgende blive beskrevet, hvad VVM og SMV er. Efterfølgende vil det blive klarlagt, hvilke forskelle der er mellem konsekvensvurderinger og henholdsvis VVM og SMV, og hvornår de hver især benyttes. VVM En VVM er en redegørelse for, hvordan ét projekt vil påvirke det omkringliggende miljø. EU s VVM-direktiv er gennemført i Planloven og i bekendtgørelse 1335 af 06/12/2006. Jf. Planloven 11 g må enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVMpligt). På baggrund af en screening udarbejdes, hvis nødvendigt, en VVM-redegørelse. Overordnet set skal der redegøres for anlæggets forventede påvirkninger på mennesker og miljø [VVM.dk, u.d.]. I den sammenhæng skal begrebet miljø dog forstås bredt og der ses derfor ikke kun på påvirkningerne i form af røg, støj og møg, men også på mere samfundsmæssige forhold som for eksempel trafik, landskabelige og kulturhistoriske værdier. [VVM.dk, u.d.] Redegørelsen danner grundlag for kommunen og/eller miljøministeriets beslutning om, at vedtage et kommuneplantillæg for anlægget. I den sammenhæng skal det pointeres, at et anlægs eventuelle påvirkninger på miljøet ikke konsekvent vil hindre kommunens eller miljøministeriets accept. Der skal i forbindelse med beslutningsprocessen også tages hensyn til de fordele, som en etablering af anlægget vil medføre. På den måde skal der fortages en opvejning mellem fordele og ulemper, hvilket danner baggrund for den endelige beslutning. Sammenhæng mellem konsekvensvurdering og VVM-redegørelser Som det fremgår af ovenstående, er VVM en lovpligtig og i mange tilfælde en omfangsrig proces. I de tilfælde, hvor der fortages en VVM i eller omkring et Natura 2000-område eller i forhold til bilag IV-arter, vil tilladelser efter bekendtgørelse 1335 af 06/12/2006 samtidig være omfattet af habitatbekendtgørelsens krav om evt. konsekvensvurdering. Følgende fremgår af By- og Landskabsstyrelsens udkast til vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter; For projekter, hvor der kræves både en vurdering efter VVM-bekendtgørelsen og en foreløbig vurdering og om nødvendigt en konsekvensvurdering efter Habitatbekendtgørelsen, vil 24

27 VVM-vurderingen i praksis være tilstrækkelig til at opfylde kravet om konsekvensvurdering, når der er foretaget en konkret vurdering i forhold til Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning. (jf. afsnit ). [By- og Landskabsstyrelsen, 2008]. Dermed kan konsekvensvurdering integreres i VVM-redegørelsen, såfremt projektets virkninger på Natura 2000-området fremgår af redegørelsen. Derved er der mulighed for, at en konsekvensvurdering i nogle tilfælde ikke nødvendigvis skal fremstå som en selvstændig rapport. Det betyder dog ikke, at kommunen i dens planlægningsarbejde helt kan se bort fra kravet om udarbejdelsen af konsekvensvurderinger, da det skal fremgå i VVM-redegørelsen, hvordan projektet påvirker det pågældende Natura 2000-område eller den pågældende bilag IV art. SMV Hvor VVM udarbejdes med fokus på, hvordan en given udvikling kan ske med færrest mulige miljøkonsekvenser, fokuseres der i en SMV på, hvilken type udvikling, der skal finde sted. Det vil sige, at der arbejdes med SMV på et tidligere tidspunkt i planlægningsprocessen og den foregår derfor på et mere strategisk niveau set i forhold til VVM som udarbejdes på projektniveau. SMV laves dermed i forbindelse med planer, hvor VVM laves i forbindelse med projekter. [Grontmij Carl Bro, 2007] EU s SMV-direktiv om bestemte planer og programmers indvirkning på miljøet er implementeret i den danske lovgivning gennem bekendtgørelse 1398 af 22/10/2007. [By- og Landskabsstyrelsen, 2008] Formålet med SMV er at sikre, at eventuelle problemstillinger bliver synliggjort og indkredset på et tidligt tidspunkt i planprocessen, hvorved miljøhensynet bliver integreret i formuleringen (eller revisionen) af planer og programmer. Herved medvirker en SMV til at foregribe tidskrævende konflikter i det senere forløb og kan samtidig bruges som et beslutningsgrundlag for politikere, virksomheder og jordejere. [Grontmij Carl Bro, 2007] Sammenhæng mellem konsekvensvurdering og SMV-redegørelser Da der jf. habitatdirektivet også skal foretages konsekvensvurderinger af planer, kan der i nogle tilfælde opstå forvirring om, hvorvidt SMV en vil være dækkende, således at en konsekvensvurdering kan undlades. Til dette skriver By- og Landskabsstyrelsen i deres udkast til vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter: Hvis en konkret vurdering af planen i forhold til Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning indgår i SMV-vurderingen, kan SMV-vurderingen i visse tilfælde være tilstrækkelig til at opfylde kravet om konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet. [...] Forudsætningen for, at SMV-vurderingen kan være tilstrækkelig er, at den tilgodeser Habitatbekendtgørelsens krav til detaljeringsgrad og bevisførelse. [By- og Landskabsstyrelsen, 2008] Dermed gælder det, ligesom ved VVM, at konsekvensvurderingen kan integreres i SMV en, hvis den tydeligt fremgår af vurderingen. 25

28 Konsekvensvurderings indhold Konsekvensvurderingernes indhold og udformning afhænger meget af det enkelte projekt eller den enkelte plan. Derfor er det ikke muligt at udforme en udtømmende liste over krav til en konsekvensvurdering, men overordnet skal konsekvensvurderingen foretages ud fra bevaringsmålsætningen om at bibeholde eller skabe gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Målet er altså helt overordnet at sikre, at Natura 2000-områderne ikke påvirkes væsentligt ved gennemførelse af en plan eller et projekt. [By- og Landskabsstyrelsen, 2008] Vurderingen skal følge forsigtighedsprincippet, som indebærer, at videnskabelig tvivl om skadevirkninger skal komme Natura 2000-områder til gode. Et højt fagligt grundlag er dermed prioriteret højt og der er krav om dokumentation af dette. Desuden skal kumulative effekter inddrages i vurderingen for at belyse, om planen eller projektet i sammenhæng med følgende forhold vil påvirke området væsentligt: Andre eksisterende belastninger, belastninger fra vedtagne planer og projekter, som dog endnu ikke er realiserede samt belastninger fra planer og projekter, der ligger som forslag. På trods af at der ikke kan laves en udtømmende liste for konsekvensvurderingernes indhold, har By- og Landskabsstyrelsen som vejledning oplistet nogle forhold, de mener beskrivelsen i vurderingen skal indeholde, og nogle forhold de mener den kan indeholde. Beskrivelsen skal indeholde oplysning om: " planen eller projektet. Hvilket anlæg/bygning/drift mv., arealmæssigt omfang, beliggenhed mv. " hvilke arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget i det berørte område, dvs. de beskyttelsesinteresser der er knyttet til Natura 2000-området. " den påvirkning, som planen eller projektet vil have på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Naturtyper: Påvirkningen på naturtyperne og de forventede eller forudsigelige ændringer i disse. Der kan være tale om areal-, karakter- eller kvalitetsmæssige ændringer i forhold til den eksisterende arealmæssige udbredelse og beliggenhed, ændring af sammensætningen af relevante eller karakteristiske arter af dyr og planter, den procentvise fordeling af naturtyper inden for det berørte område, naturtypernes sårbarhed, funktion som spredningskorridorer eller lignende Arter: Påvirkningen på arterne og de forventede eller forudsigelige indvirkninger på f.eks. bestandsstørrelse, sårbarhed, artens fødegrundlag, yngleaktivitet og yngelpleje, muligheder for at raste, fouragere, overvintre eller skifte svingfjer (fælde), samt oplysninger om hvorvidt artens konkurrenceevne ændres som følge af ændrede levestedsvilkår, f.eks. på grund af mindre eller fragmenterede levesteder, væsentlige forstyrrelser mv. [By- og Landskabsstyrelsen, 2008] 26