Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse"

Transkript

1 Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf Fax

2 Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Jørgen T. Jepsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2013

3 Titel : Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Jørgen T. Jepsen Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\734\41 Flammehastighed\Rapport_final.docx Sagsnavn : Flammehastighed og selvantændelse ISBN :

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Baggrund Opgradering af softwarepakkerne Programpakkerne Beregning af selvantændelsestemperatur Beregning af laminar flammehastighed Konklusion Referencer... 15

5 DGC-rapport 2 1 Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse 1.1 Baggrund Den laminare flammehastighed er en grundlæggende egenskab for en gas. Flammehastigheden er samtidig et væsentligt sikkerhedsmæssigt parameter bl.a. til vurdering af muligheden for frablæsning eller tilbagebrænding i apparater. Tilsvarende er gassers selvantændelsestemperatur et sikkerhedsparameter, som anvendes til vurdering af gassers håndtering. DGC er i besiddelse af en Fortran softwarepakke til beregning af gasfase kinetik. Det har dog vist sig, at den aktuelle version ikke er kompatibel med de platforme og compilere, som anvendes i dag. Ved at bringe softwarepakken i operativ stand vil det forsyne DCG med et værktøj, som kan anvendes i forbindelse med beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelsestemperaturer for aktuelle gasblandinger. 1.2 Opgradering af softwarepakkerne Fortran har sit udspring i 1950 erne, hvor det blev benyttet til numeriske og matematiske beregninger. Det blev derfor hurtigt et standardsprog inden for natur- og ingeniørvidenskab. Sproget har naturligvis udviklet sig siden da, og der er indført nye standarder for programmering. Eksempler på udgaver af sproget er Fortran66, Fortran77 og Fortran95, hvor tallet efter navnet referer til det år, hvor standarden blev indført. Som en konsekvens af denne udvikling er det i dag ikke umiddelbart muligt at køre ældre versioner af programmer på moderne platforme. Hvis man er i besiddelse af den oprindelige kildetekst, er det dog muligt at bringe ældre programmer op til dato. I det aktuelle tilfælde er den version af softwarepakkerne, som DGC er i besiddelse af, en universitetsversion, hvor kildeteksten er skrevet i en ældre Fortran kode. Ved en gennemgang af kildeteksten viste det sig, at de aktuelle rettelser primært var relateret til syntaksen, hvorfor der ikke er foretaget beregningsmæssige ændringer i programmet. Programmerne er i dette projekt oversat med en GNU Fortran compiler, som er kompatibel med Fortran95.

6 DGC-rapport 3 Programmerne ligger på DGC s Linux server. 1.3 Programpakkerne Programpakkerne består af en programpakke til beregning af selvantændelsestemperaturen for en gasblanding /1/ samt en programpakke til beregning af flammehastighed og adiabatisk flammetemperatur for en statisk, laminar, endimensionel, forblandet flamme /2/. Begge programmer anvender programpakken Chemkin-ll /3/ til beregning af gasfasekinetikken.

7 DGC-rapport 4 2 Beregning af selvantændelsestemperatur Programmet beskriver en model, hvor en gasblandingen befinder sig i en kugle, som kan varmeudveksle med omgivelserne. Modellen kræver kendskab til omgivelsernes temperatur, varmeovergangstallet samt kuglens overfladeareal og volumen. Ved startbetingelserne er der termisk ligevægt med omgivelserne, men som følge af reaktionsvarme fra gasblandingen, udveksles varme med omgivelserne. I det tilfælde ses en begyndende temperaturstigning, som er afhængig af den aktuelle reaktionsvarme. Er varmetabet til omgivelserne større end reaktionsvarmen, vil gastemperaturen nå en maksimal værdi, hvorefter den igen vil falde. Overstiger reaktionsvarmen tabet til omgivelserne, vil temperaturen i gasblandingen accelerere med selvantændelse af gasblandingen til følge. Modellen er tidligere blevet beskrevet af Per G. Kristensen /4/. Beregningerne blev foretaget på tre gasblandinger. Den gennemsnitlige sammensætning af dansk naturgas i 2012, den gennemsnitlige sammensætning af dansk naturgas i 2012 tilsat 10 % brint samt en opgraderet biogas. Sammensætningen af de tre gasser er vist i tabel 1. Tabel 1 Sammensætning af de anvendte gasblandinger Komponent Naturgas Naturgas + 10 % brint Opgraderet biogas Brint - 0, Metan 0,8885 0,7997 0,9800 Ethan 0,0611 0, Propan 0,0244 0, i-butan 0,0037 0, n-butan 0,0054 0, i-pentan 0,0013 0, n-pentan 0,0008 0, Hexan+ 0,0006 0, Nitrogen 0,0036 0,0032 0,0080 Kuldioxid 0,0106 0,0095 0,0100 Ilt - - 0,0020

8 DGC-rapport 5 Kinetiske og termodynamiske data blev leveret af Henry Curren/5/. Beregningerne blev foretaget ved følgende lambda værdier: 0,5; 0,7; 0,9; 1,0; 1,1; 1,5; 2,0. Gaskuglens parametre blev sat til: Varmeovergangstallet: erg/(s cm 2 K) Overflade areal: 165,41 cm 2 Volumen: 200 cm 3 Et beregningseksempel kan ses i figur 1. Beregningen er lavet på naturgas ved en lambda værdi på 1. Temperaturintervallet går fra 760 K til 788 K. Ved 760 K ses kun en svag stigning af gastemperaturen, hvorefter den atter vil falde. Går vi op til en temperatur på 788 K ses en markant stigning på 80 K, inden gastemperaturen igen falder. Dette illustrerer, at vi er tæt på selvantændelsestemperaturen. Hæves temperaturen yderlige 2 K til 790 K ses et typisk billede på en selvantændelse af gasblandingen. Temperaturen i gasblandingen stiger umiddelbart til ca K, som det fremgår af figur 2. Figur 1 Beregningseksempel i temperaturintervallet K

9 DGC-rapport 6 Figur 2 Beregning af selvantændelsestemperaturen for naturgas Figur 3 og tabel 2 viser en sammenfatning af beregningsresultaterne. En tilsætning på 10 % brint ændrer ikke væsentligt på selvantændelsestemperaturen for naturgas. Opgraderet biogas ligger ca. 20 K over naturgas i hele beregningsintervallet. Figur 3 Beregnede værdier for selvantændelsestemperaturen

10 DGC-rapport 7 Tabel 2 Beregnede værdier for selvantændelsestemperaturen. Enheden er kelvin Lambda Naturgas Naturgas + 10 % brint Opgraderet biogas 0, , , , , , ,

11 DGC-rapport 8 3 Beregning af laminar flammehastighed Programmet til beregning af laminar flammehastighed kræver - ud over gassammensætning, temperatur og tryk - også et estimat af reaktionsprodukterne, reaktionens mellemprodukter samt flammens temperaturprofil. Ved fastsættelsen af disse estimater forudsættes en reaktionszone, hvor gasblandingen omsættes fra reaktanter til produkter. Programmet kræver tillige et estimat af placeringen og udbredelsen af reaktionszonen. Figur 4 viser en generaliseret version af processen, som kan danne grundlag for disse estimater. Figur 4 Generaliseret model for estimaterne. Beregningerne blev udført på de samme tre gasblandinger, som blev anvendt ved beregning af selvantændelsestemperaturen. De anvendte kinetiske data er i dette tilfælde GRI-Mech Version /6/ Beregningerne blev foretaget ved følgende lambda værdier: 0,7; 0,9; 1,0; 1,1; 1,5.

12 DGC-rapport 9 Det var oprindeligt meningen også at beregne flammehastigheden for lambda værdierne 0,5 og 2,0, men det var ikke muligt at få programmet til at konvergere i disse punkter. Dette skyldes ikke en fejl i beregningsmetoden, men kan skyldes, at der kræves et mere præcist tal for estimaterne ved disse lambda værdier. Man kan i programmet påbegynde en ny beregning ud fra et tidligere resultat og derved anvende de beregnede værdier som estimat for den nye beregning. Derved kan man langsomt nærme sig det ønskede beregningspunk og derved øge muligheden for konvergens. Dette er dog ikke forsøgt i dette tilfælde. For at illustrere hvordan programmet arbejder og samtidig være i stand til at sammenligne med kendte data fra litteraturen, blev der udført en støkiometrisk beregning på metan ved et tryk på 1 atm og en temperatur på 298 K. Programmet regner på en flad flamme, hvor flammehastigheden defineres som den uforbrændte gasblandings hastighed ind i reaktionszonen. Resultatet af beregningen ses på figur 5 og figur 6. Flammehastigheden er 40,7 cm/s. Figur 5 Beregnet laminar flammehastighed for metan, λ=1, tryk=1 atm, temp.=298 K

13 DGC-rapport 10 Figur 6 Beregnet adiabatisk flammetemperatur for metan, λ=1,tryk=1atm, temp.=278 K De beregnede værdier gav et resultat på 40,47 cm/s for flammehastigheden og K for den adiabatiske flammetemperatur, hvilket er i god overensstemmelse med eksperimentelt bestemte data, se for eksempel Lewis og von Elbe /7/. På figur 7 og figur 8 vises de samme beregninger af flammehastigheden og adiabatisk flammetemperatur i reaktionszonen cm/sekund ,00 0,05 0,10 0,15 0,20 cm Figur 7 Beregnet laminar flammehastighed for metan, λ=1, tryk=1 atm, temp.=278 K

14 DGC-rapport Kelvin ,00 0,05 0,10 0,15 0,20 cm Figur 8 Beregnet adiabatisk flammetemperatur for metan, λ=1, tryk=1atm, temp.=278 K Figur 9, figur 10 og tabel 3 illustrerer resultatet af beregningerne og de opnåede værdier for laminar flammehastighed og adiabatisk flammetemperatur for de tre gasblandinger. Det ses, at de højeste laminare flammehastigheder og adiabatisk flammetemperaturer opnås ved en lambda værdi på 0,9. Det ses også, at en tilsætning af brint til naturgassen vil øge den laminare flammehastighed, hvor der for opgraderet biogas ses en reduktion.

15 DGC-rapport 12 Figur 9 Beregnet laminar flammehastighed for metan som funktion af lambda Kelvin NG NGH+H BIO ,5 1 1,5 2 Lambda Figur 10 Beregning af adiabatisk flammetemperatur som funktion af lambda

16 DGC-rapport 13 Naturgas Naturgas + 10 % brint Opgraderet biogas Lambda cm/sek Kelvin cm/sek Kelvin cm/sek Kelvin Tabel 3 0,7 19, , , ,9 42, , , ,0 40, , , , , , ,5 13, , , Beregnede værdier for laminar flammehastighed og adiabatisk flammetemperatur.

17 DGC-rapport 14 4 Konklusion De eksisterende programpakker til beregning af laminar flammehastighed og selvantændelsestemperaturen af gasblandinger blev opdateret, så de i dag kan køre på DGC s Linux platform. Programmerne var oprindeligt skrevet i ældre Fortran kode. Den opdaterede version er kompatibel med Fortran95. De aktuelle beregningsmodeller blev illustreret ved beregninger på tre forskellige gasblandinger. Resultaterne har bl.a. vist, at en tilsætning på 10 % brint til naturgas ikke ændrer væsentligt på selvantændelsestemperaturen for naturgas. Opgraderet biogas ligger ca. 20 K over naturgas i hele det undersøgte beregningsinterval. Beregningsresultaterne for laminar flammehastighed og adiabatisk flammetemperatur er valideret mod eksperimentelle data fra litteraturen. Der er god overensstemmelse mellem beregnede og eksperimentelle data. Projektet har tilført DGC et effektivt beregningsværktøj til problemstillinger, hvori gasfasekinetik indgår.

18 DGC-rapport 15 5 Referencer /1/ A.E Lutz, R.J. Kee, J.A Miller, Sandia report SAND , Sandia National Laboratories, Livermore, CA 94550, USA, /2/ R.J. Kee, J.F. Grcar, M.D. Smooke, J.A. Miller, Sandia report SAND , Sandia National Laboratories, Livermore, CA 94550, USA, /3/ R.J. Kee, F.M. Rupley, J.A. Miller, Sandia report SAND B, Sandia National Laboratories, Livermore, CA 94550, USA, /4/ Per G. Kristensen, Selvantændelse af naturgas, Dansk Gasteknisk Center, 2970 Hørsholm, Danmark, /5/ Henry Curran, Combustion Chemistry Centre, National University of Ireland, Galway, Ireland. /6/ GRI-Mech Version 2.11, /7/ Bernard Lewis, Guenther von Elbe, Combustion, Flames and Explosions of Gases, Academic Press, Inc

Beregning af metantal

Beregning af metantal Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas

Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas Jan de Wit, Steen Andersen, Leo van Gruijthuijsen Disposition Gasnettet Biogas Bionaturgas Driften, eksempler Nyttige info-sider Hvad siger gasreglementet?

Læs mere

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter

Læs mere

RAPPORT. Myndighedskrav til CopenHydrogen. Kunderapport December 2013

RAPPORT. Myndighedskrav til CopenHydrogen. Kunderapport December 2013 Myndighedskrav til CopenHydrogen Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Myndighedskrav til CopenHydrogen

Læs mere

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning

Læs mere

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas)

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi

FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi DGC-notat 1/6 FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi Markant lavere NO x -emissioner og ingen visuel flamme er det mest karakteristiske ved den type brændere,

Læs mere

Vejledning i forbrugskorrektion

Vejledning i forbrugskorrektion Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Anlæg # 4, forgasningsgas

Anlæg # 4, forgasningsgas Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk

Læs mere

Selvantændelsestemperatur for naturgas. Projektrapport Juni 1995

Selvantændelsestemperatur for naturgas. Projektrapport Juni 1995 Selvantændelsestemperatur for naturgas Projektrapport Juni 1995 Selvantændelsestemperatur for naturgas Asger Nedergaard Myken Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1995 Titel Rapport kategori Forfatter

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Nye gaskvaliteter i nettet

Nye gaskvaliteter i nettet Nye gaskvaliteter i nettet v. Jan K. Jensen Hørsholm Indhold: - Lovgivning - Formål - Gaskvalitet - Afregning - Anvendelse - Fokus på brint - Indsatsområder Test af naturgassystemet til H 2 distribution,

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed

Læs mere

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport nr. 62-2011 Test af lugtposer Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport Referencelaboratoriet Test af lugtposer December 2011 Date: 24-02-2012 Testing Laboratory: Eurofins Product Testing A/S

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18. Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning

Læs mere

RAPPORT. Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet. Projektrapport September 2009

RAPPORT. Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet. Projektrapport September 2009 Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet Projektrapport September 2009 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Nedgradering

Læs mere

Håndtering af fremmede gasser i det danske gassystem

Håndtering af fremmede gasser i det danske gassystem Håndtering af fremmede gasser i det danske gassystem Per G. Kristensen pgk@dgc.dk ATV møde d. 20. marts 2012 Program DGC De helt grundlæggende krav til gaskvalitet Krav fra ledningsnet/systemet Krav fra

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

RAPPORT. Biogas og gasturbiner. Projektrapport August 2014. Tekniske krav til og indpasning af biogas på turbineanlæg

RAPPORT. Biogas og gasturbiner. Projektrapport August 2014. Tekniske krav til og indpasning af biogas på turbineanlæg Biogas og gasturbiner Tekniske krav til og indpasning af biogas på turbineanlæg Projektrapport August 2014 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige For at kunne udnytte biogas som drivmiddel i køretøjer skal energiindholdet først øges ved at udskille gassens indhold af kuldioxid, den såkaldte opgradering.

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

KV anlæggene og de nye gasser

KV anlæggene og de nye gasser KV anlæggene og de nye gasser Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Disposition Gaskvaliteter Kraftvarmeanlæg i Danmark Styringsprincipper for gasmotorer Tekniske konsekvenser ved gasimport Sikkerhed Drift Virkningsgrad

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Kent Eriksen

Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Kent Eriksen Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012 Kent Eriksen Indhold Oprindelig aftale om myndighedsansvar mellem Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen. Generelt

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

Beregning af linjetab ved CRC altanplader CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 18 maj 2006 Udarbejdet

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine K. Ottsen Dato: 4. maj 2015 QA: Emne:

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet

Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Notat december 2009 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Notat N Otterup Skydebane Beregning af skudstøj fra Otterup Skydebane

Notat N Otterup Skydebane Beregning af skudstøj fra Otterup Skydebane Notat N6.003.13 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5101 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Otterup Skydebane Beregning af skudstøj fra Otterup Skydebane 18. januar 2013 Projekt:

Læs mere

KemiF1 laboratorieøvelser 2006 BOMBEKALORIMETRI. Indledning

KemiF1 laboratorieøvelser 2006 BOMBEKALORIMETRI. Indledning KemiF1 laboratorieøvelser 2006 ØvelseF1-1 BOMBEKALORIMETRI Indledning Bombekalorimetri er den fundamentale eksperimentelle metode til bestemmelse af standarddannelsesenthalpien f H for en kemisk forbindelse.

Læs mere

Hævning af Ll. Torup gaslagerets arbejdsvolumen gennem sænkning af kavernernes minimumstryk

Hævning af Ll. Torup gaslagerets arbejdsvolumen gennem sænkning af kavernernes minimumstryk Hævning af Ll. Torup gaslagerets arbejdsvolumen gennem sænkning af kavernernes minimumstryk Jørgen Ivert Johansen Teknisk koordinator Energinet.dk Gaslager A/S, Ll. Torup Gaslagerets placering i transmissionsnettet

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Fugt i gassen tekniske og måletekniske udfordringer

Fugt i gassen tekniske og måletekniske udfordringer Fugt i gassen tekniske og måletekniske udfordringer Gastekniske dage 2015 John B. Siemonsen, HMN Naturgas Torben Kvist, DGC Baggrund Tradition for tør naturgas Gas i transportsektoren er forholdsvist nyt

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fysik 3+ 4 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fysik 3+ 4 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fysik 3+ 4 semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

NATURGAS i Danmark. Nyttige adresser hvis du vil vide mere:

NATURGAS i Danmark. Nyttige adresser hvis du vil vide mere: Nyttige adresser hvis du vil vide mere: DONG A/S Agern Allé 24-26 2970 Hørsholm Tlf.: 4517 1022 Fax: 4517 1044 e-mail: dong@dong.dk www.dong.dk Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNG) Gladsaxe Ringvej 11

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER $IGHOLQJHQÃIRUÃ$WPRVI ULVNÃ0LOM 3RVWERNVÃ. Marts 2003 /hro

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER $IGHOLQJHQÃIRUÃ$WPRVI ULVNÃ0LOM 3RVWERNVÃ. Marts 2003 /hro DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER $IGHOLQJHQÃIRUÃ$WPRVI ULVNÃ0LOM 3RVWERNVÃ ÃÃ5RVNLOGH 7OIÃÃÃÃ )D[ÃÃÃÃ Marts 2003 /hro $SSHQGLNV2P OGUH20/YHUVLRQHU %LODJWLOQRWDWHW³%HVNULYHOVHDI20/PRGHOOHQVYHUVLRQHU %LODJHWHU

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Kondensat fra naturgasfyrede enheder Kondensat fra naturgasfyrede enheder Notat Juni 2016 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING TYPO3 CMS Nyhedsbrev modul

BRUGERVEJLEDNING TYPO3 CMS Nyhedsbrev modul BRUGERVEJLEDNING TYPO3 CMS Nyhedsbrev modul TYPO3 CMS Ext:direct_mail Side 1 Indhold Tilmeldings / Afmeldings processen... 2 Manuel tilføjelse af e-mail adresser... 3 Oprettelse af nyhedsbreve... 4 Udsendelse

Læs mere

RAPPORT. Gasmotorer/gasturbiner Importeret naturgas, betydning for ydelser, forbrug og emission. Måleprojekt. Projektrapport Maj 2011

RAPPORT. Gasmotorer/gasturbiner Importeret naturgas, betydning for ydelser, forbrug og emission. Måleprojekt. Projektrapport Maj 2011 Gasmotorer/gasturbiner Importeret naturgas, betydning for ydelser, forbrug og emission Måleprojekt Projektrapport Maj 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet

Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet DS-information DS/INF 418-2 1. udgave 2014-02-11 Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet for bygninger Calculation of heat loss from buildings Part 2: Calculation of

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004 DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet

Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet Jytte Skytte Nielsen jsn@dgc.dk Lovgrundlag for Gasreglement Lovbekendtgørelse nr. 206 af 27. marts 2000. Populært kaldet Gasloven eller Autorisationsloven.

Læs mere

Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas

Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas Massestrømsmåler GP-MF er et dansk produkt udviklet og patenteret af Geopal System A/S Nøjagtige målinger også ved variationer i gassammensætningen

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00. stx143-mat/a-05122014

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00. stx143-mat/a-05122014 Matematik A Studentereksamen stx143-mat/a-05122014 Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

FRA ENERGIFORLIG TIL HANDLINGSPLAN GASNETTET

FRA ENERGIFORLIG TIL HANDLINGSPLAN GASNETTET FRA ENERGIFORLIG TIL HANDLINGSPLAN GASNETTET - nøglerolle i fremtidensdanske energisystem? Tirsdag den 20. marts 2012 hos Energinet.dk i Ballerup Formål med dagen Energiforhandlingerne er i en afgørende

Læs mere

KemiF2 laboratorieøvelser 2008 Øvelse 3 v.1.4 HOMOGEN KATALYSE. Indledning

KemiF2 laboratorieøvelser 2008 Øvelse 3 v.1.4 HOMOGEN KATALYSE. Indledning KemiF2 laboratorieøvelser 2008 Øvelse 3 v.1.4 HOMOGEN KATALYSE Indledning Overalt i kemi, biokemi og miljøkemi støder man på kinetiske problemer. Selvom en reaktion sagtens kan forløbe ud fra en termodynamisk

Læs mere

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer

Læs mere

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013 Gas og vedvarende energi Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/

Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/ Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016 Delrapport 4: Målerapport for laboratorieforsøg Projektrapport Januar 2007 Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016

Læs mere

WS.PEMS. - prædikativt emissions-monitoreringssystem til bl.a. gasturbiner

WS.PEMS. - prædikativt emissions-monitoreringssystem til bl.a. gasturbiner WS.PEMS - prædikativt emissions-monitoreringssystem til bl.a. gasturbiner Weel & Sandvig har installeret Prædikative Emissions Monitoreringssystemer (PEMS) på gasturbiner siden 1998. Den første vi installerede

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere