Forskningsstøtte i sundhedsforskningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsstøtte i sundhedsforskningen"

Transkript

1 Forskningsstøtte i sundhedsforskningen Status og anbefalinger Maj 2013 Godkendt af Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning den 24. maj 2013

2 Indhold 1 Resumé 4 2 Indledning Afgrænsning Arbejdsgruppens fokus 5 3 Arbejdsgruppens anbefalinger Anbefaling 1. Samarbejde vedrørende støttefunktioner Anbefaling 2. Kompetent støtte tæt på forskerne Anbefaling 3. Synlig og let tilgængelig støtte Anbefaling 4. Sundhedsdata som forskningsinfrastruktur Anbefaling 5. Mindre forskningsadministration Anbefaling 6. Netværk af støttefunktioner i Danmark 9 4 Forskningsstøtte Gældende lovgivning Anmeldelse til videnskabsetisk komité Anmeldelse af lægemiddelforsøg til Sundhedsstyrelsen Anmeldelse af forsøg til Datatilsynet Good Clinical Practice Infrastruktur Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program Biobanker Nationale dataregistre Rekruttering af forsøgspersoner Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark Forsøgsdyr Fundraising Metode Planlægning og gennemførelse af forskningsprojekter Projektadministration God videnskabelig praksis Statistik og litteratur Statistisk rådgivning Videnskabelig litteratur, herunder tidsskrifter Jura Kommercialisering Teknologioverførsel via patent og kommercialisering Innovation og entreprenørship Datamanagement 18 5 Brug af forskningsstøtte - efterspørgsel og ressourcer Efterspørgsel af forskningsstøtte 19 2

3 5.2 Ressourcer til forskningsstøtte Venteliste Visitation med eller uden offentliggjorte kriterier Medfinansiering af forskningsstøtte Kvoteordninger 21 6 De seneste 5 års anbefalinger om forskningsstøtte Nationale anbefalinger Lokale anbefalinger 23 7 Kilder 24 8 Bilag 1. Kommissorium 26 9 Bilag 2. Arbejdsgruppens medlemmer Bilag 3. Sundhedsforskning Bilag 4. Funktioner i regioner og på sundhedsvidenskabelige fakulteter 30 3

4 1 Resumé Arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger er: Anbefaling 1. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter samarbejder om et højt kompetenceniveau i forskningsstøttefunktionerne. Anbefaling 2. Forskningsstøtten skal være så tæt geografisk på forskerne, som det er relevant for hver enkelt type støtte. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter bør samarbejde om dette. Anbefaling 3. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter synliggør forskningsstøtten. Derudover skal udbuddet i videst muligt omfang stå mål med efterspørgslen. Anbefaling 4. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter samarbejder med eksterne parter om at adgangen til sundhedsdata gøres så let og effektiv som muligt for forskerne. Anbefaling 5. Regioner, sundhedsvidenskabelige fakulteter og centrale myndigheder er i fællesskab opmærksomme på at begrænse administrationen af forskningsprojekter og på at yde tilstrækkelig og relevant vejledning til forskerne om administrative funktioner. Anbefaling 6. Der afholdes forsøgsvis et landsdækkende forskningsstøttearrangement inden for sundhedsforskningen, hvor det er muligt at styrke netværk, udveksle idéer, og starte initiativer. Mødet bør være for de ansatte i forskningsstøtteenheder bredt og dække alle områder af forskningsstøtte på sundhedsforskningsområdet. Et sådant møde skal holdes i regi af Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning. 4

5 2 Indledning Sundhedsforskningen er det største enkeltstående forskningsfelt i Danmark. Denne forskning er fundamentet for samfundets udvikling af hele sundhedssystemet og danner grundlag for den største eksportindustri i Danmark. Sundhedsforskning er et centralt arbejdsområde for regionerne og de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Ny viden fører til bedre behandling, diagnostik, pleje og rehabilitering, til motivation og uddannelse af medarbejdere, vækst og arbejdspladser i samspil med erhvervslivet. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter er arbejdsgivere for langt de fleste sundhedsforskere i Danmark. Forskningsstøtte er derfor en fælles sag for disse parter i samarbejde med andre involveret i sundhedsforskningen. Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning blev i sommeren 2012 enig om at analysere forskningsstøtten for sundhedsforskere i Danmark og godkendte primo oktober 2012 et kommissorium. Kommissoriet findes i bilag 1. Afsættet for arbejdet har særligt været erfaringsudveksling. Arbejdsgruppen har skullet skabe et overblik over støtten samt komme med konklusioner og forslag fremadrettet. Formålet har været et kvalificeret indlæg i debatten om, hvordan Danmark sikrer at forskningsstøttetilbuddet til sundhedsforskningen i Danmark er optimalt. Arbejdsgruppens medlemmer kan ses i bilag Afgrænsning Denne rapport beskriver status for og kommer med forslag vedrørende forskningsstøtte for sundhedsforskere på de sundhedsvidenskabelige fakulteter og i regionerne. Sundhedsforskning favner bredt fra laboratoriet, over klinikken til det organisatoriske og økonomiske. Sundhedsforskning defineres i bilag 3. Det er på grund af områdets kompleksitet ikke muligt at give en eksakt afgrænsning, så arbejdsgruppen har i hvert enkelt tilfælde foretaget en vurdering. Kapitel 4 beskriver forskningsstøttens domæner. 2.2 Arbejdsgruppens fokus Arbejdsgruppen, der har udarbejdet analysen, er nedsat i regi af Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning og repræsenterer både regionerne og de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Gruppen har derfor valgt at fokusere på den forskningsstøtte, der er særlig relevant i samarbejdet mellem regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter. Dermed udelukkes dog ikke funktioner, der kun er relevant i det ene regi. Gruppen har valgt ikke at beskæftige sig med coaching og karriererådgivning. Som udgangspunkt gælder, at rapporten beskæftiger sig med forskningsstøtte til forskningsprojekter og ikke forskerens karriere. 5

6 3 Arbejdsgruppens anbefalinger Sundhedsforskningen er underlagt både internationale og danske rammevilkår og påvirkes af mange forskellige interessenter. Området er i løbende forandring i takt med den teknologiske og faglige udvikling men det er også underlagt organisatoriske forandringer f.eks. i regioner og på universiteter. For at få et komprimeret og kompetent input til brugernes behov og udfordringer har arbejdsgruppen bedt de kliniske institutledere i Danmark udtale sig. De fem institutlederne blev spurgt om de væsentligste udfordringer og om mulige forbedringer på kort og langt sigt for forskningsstøtten. Institutlederne er i deres daglige arbejde tæt på forskere på både fakultet og i region. Institutledernes svar indgår i grundlaget for arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger. 3.1 Anbefaling 1. Samarbejde vedrørende støttefunktioner Arbejdsgruppen anbefaler, at regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter tilstræber et koordineret samarbejde indenfor relevante forskningsstøtteområder såvel regionalt som nationalt. Det er op til den enkelte region og det enkelte fakultet, hvordan samarbejdet organiseres, så det er tilpasset lokale forhold og ambitioner. Den operationelle indsats forankres regionalt og på de enkelte fakulteter for at sikre den nødvendige og optimale dialog med forskerne. Arbejdsgruppen anbefaler, at regioner og fakulteter forsat arbejder aktivt for generel videndeling og for konkret samarbejde og koordinering på de områder, hvor der er grundlag for dette. Der findes allerede tætte samarbejder på en række områder. Eksempler er de regionale sekretariater for det videnskabsetiske komitésystem, GCP-enhederne, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program, Dansk CancerBiobank, Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark, Regionslicenser mv. Den operationelle indsats forankres regionalt og på de enkelte fakulteter for at sikre den nødvendige og optimale dialog med forskerne. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter bør tilstræbe et højt kompetenceniveau hos de ansatte i forskningsstøttefunktionerne som blandt andet kan sikres gennem rekruttering, kurser og netværksdannelse. Arbejdsgruppen anbefaler, at regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter samarbejder om et højt kompetenceniveau i forskningsstøttefunktionerne. 6

7 3.2 Anbefaling 2. Kompetent støtte tæt på forskerne En væsentlig problemstilling - der også ses internationalt - er drøftelser af om forskningsstøtten skal placeres centralt et sted (fx i hver region/fakultet eller i staten) eller lokalt fx på hospitalerne og afdelingerne. Hvordan sikrer man på en gang specialisering med dybtgående kendskab og erfaring til emnerne samtidig med den geografiske nærhed? Forskerne ønsker som oftest at have umiddelbar adgang til højt specialiseret rådgivning dør om dør, og ansigt til ansigt og inden for alle relevante kategorier af forskningsstøtte. Heri er der naturligt indlejret en organisatorisk udfordring, idet forskningsadministrationsmiljøerne også skal have en vis kritisk masse for at sikre den relevante viden og videns udvikling. Forskningsadministratorer nyder som så mange andre faggrupper i et vist omfang godt af større enheder, hvor de kan sparre med hinanden og herved opnå det efterspurgte dybtgående kendskab til deres område. Hvis de sidder samlet må forskningsadministratorerne dog ofte udvise stor mobilitet og tage møderne ude hos forskerne med deraf følgende tidsforbrug til transport. For at sikre den rette balance mellem specialisering og kompetence og geografisk nærhed til forskningsstøtten anbefaler arbejdsgruppen, at de enkelte regioner/sundhedsvidenskabelige fakulteter driver og er ansvarlige for forskningsstøtte inden for deres geografiske område. Der bør således være et bredt og dækkende forskningsstøttetilbud i alle regioner. Hvis regionerne og/eller de sundhedsvidenskabelige fakulteter finder det hensigtsmæssigt, kan de desuden vælge at drive konkrete forskningsstøtteenheder i samarbejde med andre regioner og/eller sundhedsvidenskabelige fakulteter. Når forskningsstøtten er placeret regionalt har regionerne og de sundhedsvidenskabelige fakulteter mulighed for at tilpasse forskningsstøtten til lokale forhold og behov. For eksempel kan det lokalt afklares, om nogle typer forskningsstøtte bedst placeres ét samlet sted i regionen, og om andre typer forskningsstøtte med fordel kan placeres helt tæt på forskerne, fx på de enkelte hospitaler. Arbejdsgruppens holdning er, at forskningsstøtten skal være så tæt geografisk på forskerne, som det er relevant for hver enkelt type støtte. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter bør samarbejde om dette. 3.3 Anbefaling 3. Synlig og let tilgængelig støtte Der skal være opmærksomhed på, at den rådgivning og hjælp der findes regionalt og på fakulteter er relevant, tilstrækkelig, tilgængelig og synlig for forskerne. Ved myndighedsansøgninger henvises til relevante myndigheder. Arbejdsgruppen fin- 7

8 der, der ligger et væsentligt arbejde i at synliggøre de forskellige forskningsstøttefunktioner. Derudover er det vigtig, at der er let tilgængelighed til støtte på et højt kompetenceniveau. Tilgængeligheden skal justeres efter behovet. Tilgængeligheden kan styrkes gennem én indgang princippet, men også på andre måder. Arbejdsgruppen anbefaler, at regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter synliggør forskningsstøtten. Derudover skal udbuddet i videst muligt omfang stå mål med efterspørgslen. 3.4 Anbefaling 4. Sundhedsdata som forskningsinfrastruktur Højkvalitetsdata til brug for bl.a. forskning er en mangelvare internationalt. Dansk registerforskning er unik i en international sammenhæng og baserer sig på data, der i vid udstrækning tilvejebringes som led i den daglige drift. Adgang til sundhedsdata af høj kvalitet har potentiale for udviklingen af hele sundhedsvæsenet. Men det har også interesse for industrien og nye virksomheder, som f.eks. kan bruge data til at forske i virkninger af præparater og udvikle individualiseret behandling. Biobankerne er her også en helt nødvendig infrastruktur. Det er helt naturligt at Danmark generelt på dette område også deltager og bidrager på den internationale scene. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter anderkender de forskellige parter på sundhedsdataområdet og ønsker at samarbejde med dem om en god udnyttelse af data. Arbejdsgruppen anbefaler, at regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter samarbejder med eksterne parter om at adgangen til sundhedsdata gøres så let og effektiv som muligt for forskerne. 3.5 Anbefaling 5. Mindre forskningsadministration En væsentlig udfordring for forskerne er administration, ansøgning om godkendelser og afrapporteringer og for så vidt angår klinisk lægemiddelforskning - opfyldelse af GCP for de kliniske forskere. Dette er der opmærksomhed på i både regionerne og på de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Mange ansøgningsprocedurer er dog tilrettelagt af de centrale myndigheder og fastsat af loven. Derfor kræver det samarbejde med disse myndigheder at nedbringe administrationen. Arbejdsgruppen 8

9 anbefaler, at alle parter er opmærksomme på at begrænse administrationen for forskerne mest muligt og sikre god vejledning. Arbejdsgruppen anbefaler, at regioner, sundhedsvidenskabelige fakulteter og centrale myndigheder i fællesskab er opmærksomme på at begrænse administrationen af forskningsprojekter og på at yde tilstrækkelig og relevant vejledning til forskerne om administrative funktioner. 3.6 Anbefaling 6. Netværk af støttefunktioner i Danmark Arbejdsgruppen vurderer, at ansatte i forskningsstøttefunktionerne ville nyde godt af en mere systematisk erfaringsudveksling og netværksdannelse inden for de enkelte forskningsstøtteområder og på tværs af de forskellige forskningsstøtteområder. En sådan netværksdannelse kunne f.eks. danne baggrund for identifikation af ekspertiser og manglende kompetencer. Det kan overvejes, om der ligefrem skal skabes dedikerede formelle netværk eller samarbejder, som det er tilfældet for GCP-enhederne og Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark. Indenfor tech-transområdet kan det være relevant at koordinere scouting- og kortlægningsaktiviteter imellem regioner og fakulteter. Arbejdsgruppen anbefaler, at der som et forsøg tilbydes årlige netværksarrangementer for forskningsstøtteadministratorer inden for sundhed. Der kan evt. samarbejdes med Danish Association for Research Managers and Administrators (DARMA) og andre om dette. Arbejdsgruppen anbefaler, at der forsøgsvis afholdes et landsdækkende forskningsstøttearrangement inden for sundhedsforskningen, hvor det er muligt at styrke netværk, udveksle idéer, og starte initiativer. Mødet bør være for de ansatte i forskningsstøtteenheder bredt og dække alle områder af forskningsstøtte på sundhedsforskningsområdet. Et sådant møde skal holdes i regi af Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning. 9

10 4 Forskningsstøtte I boks 1 ses en oversigt over de mest betydende støttefunktioner i regionerne og på de sundhedsvidenskabelige fakulteter. I nærværende rapport har arbejdsgruppen prioriteret at skabe overblik frem for at beskrive deltaljerne i funktionerne. Arbejdsgruppen har udvalgt de beskrevne støttefunktioner. Boks 1. Liste over ved hvilke områder, der ydes forskningsstøtte og rådgivning i regioner og på sundhedsvidenskabelige fakulteter Anmeldelse til videnskabsetisk komité Anmeldelse af lægemiddelforsøg til Sundhedsstyrelsen Anmeldelse af forsøg til Datatilsynet Good Clinical Practice (GCP) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Biobanker Nationale dataregistre Rekruttering af forsøgspersoner Én indgang for industrien til kliniske forsøg Forsøgsdyr Fundraising Planlægning og gennemførelse af forskningsprojekter Projektadministration God videnskabelig praksis Statistik Videnskabelig litteratur Jura Teknologioverførsel via patent og kommercialisering Innovation og entreprenørship Etablering af forskningsdatabase Funktionerne udspringer, udover et fokus på sundhedssystemets og samfundets behov, af forskernes behov. Behovet og ønsket om støtte vil dog ofte variere f.eks. afhængigt af forskningsområde, forskerens anciennitet, placering i sundhedsvæse- 10

11 net/på universitetet mv. Næsten alle regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter tilbyder i dag nedenstående støtte enten hver for sig eller i et samarbejde mellem region og fakultet. Som beskrevet i kommissoriet (bilag 1) forstås forskningsstøtte i dette arbejde som servicering af eller hjælp til forskere på sundhedsområdet, således at de på bedste vis kan påbegynde, gennemføre og formidle deres forskning. Det drejer sig om hjælp til 1) at leve op til gældende lovgivning (f.eks. GCP, videnskabsetisk komitélov og forskerpatentloven), 2) at udforme forskningsprotokol og sætte forskningsprojektet op (f.eks. hjælp til materialer/patientrekruttering og statistik); 3) at søge om finansiering, 4) at administrere finansiering og projekt; 5) faglig sparring og litteratursøgning; 6) kontraktindgåelser juridisk og økonomisk; 7) afrapporteringer og netværksadministration; 8) kommercialisering og patentering af forskningsresultater og 9) selvhjælp. Ved selvhjælp forstås generelle og specifikke uddannelsestilbud, samt udvikling af selvhjælpsværktøjer, for eksempel skabeloner, databaser m.v. til forskerne. I bilag 4 findes et uddybende overblik over organiseringen og finansieringen af funktionerne i de enkelte regioner og på de enkelte sundhedsvidenskabelige fakulteter udformet på baggrund af en fælles matrice. 4.1 Gældende lovgivning Anmeldelse til videnskabsetisk komité Sundhedsvidenskabelige forsøg på mennesker skal anmeldes til og godkendes af en videnskabsetisk komité i den region, hvor forskeren har sin hovedbeskæftigelse, før projektet må påbegyndes. Væsentlige ændringer i projektet skal ligeledes godkendes af komitéen, før de må implementeres. Lovgivningen udstikker detaljerede krav til dele af det materiale, som forskerne skal udarbejde og bruge i forbindelse med forsøg f.eks. deltagerinformationer og samtykkeerklæringer til potentielle forsøgspersoner. Forskere kan hente vejledning om anmeldelsespligt og udformning af anmeldelser i de regionale videnskabsetiske komitéers sekretariater eller generelt fra sekretariaternes hjemmesider. Dertil kommer vejledning fra Den Nationale Videnskabsetiske Komité og dennes sekretariat, der står for udarbejdelse af nationale vejledninger og skabeloner til forskerne, samt formidling af principielle afgørelser. 11

12 4.1.2 Anmeldelse af lægemiddelforsøg til Sundhedsstyrelsen Forsøg med lægemidlers effekt må først iværksættes efter godkendelse fra Sundhedsstyrelsen (tidligere Lægemiddelstyrelsen). Afgørelsen af, om et forsøg er anmeldelsespligtigt kan være kompliceret, og forskeren kan have behov for vejledning. Afgørelsen træffes i sidste ende af Sundhedsstyrelsen, der har informationsmateriale om kriterierne for afgørelsen om anmeldelsespligt Anmeldelse af forsøg til Datatilsynet Al behandling af personoplysninger skal anmeldes til Datatilsynet. Forskeren har ansvaret for anmeldelsen. Alle regioner har en generel godkendelse ( paraplygodkendelse ) fra Datatilsynet. Inden for rammerne af denne generelle godkendelse kan medarbejdere i regionerne etablere registre. Én gang årligt modtager Datatilsynet en oversigt fra hver region over nye registre, der er etableret inden for rammerne af paraplygodkendelsen i det seneste år. Forskere kan have behov for vejledning om, hvilke registre der skal anmeldes til Datatilsynet og hjælp til at anmelde deres forsøg.. Regioner og fakulteter har udpeget kontaktpersoner, der rådgiver om anmeldelse og opfyldelse af krav til datasikkerhed, samt kontaktpersoner, der modtager anmeldelser Good Clinical Practice Det såkaldte GCP-direktiv fra EU fastlægger krav til god klinisk praksis (GCP: Good Clinical Practice) ved gennemførelse af kliniske lægemiddelforsøg. Disse krav er indarbejdet i dansk lovgivning og svarer i øvrigt til kravene i bl.a. USA og Japan. Forskere, der gennemfører kliniske lægemiddelforsøg, skal have deres forsøg GCP-monitoreret af en ekstern part. Regionerne og universiteterne har etableret tre GCP-enheder, der tilbyder et vist antal timers GCP-monitorering gratis og mulighed for at købe flere timer for non-kommercielle forskere. Disse enheder tilbyder også vejledning mv. Forskerne har det endegyldige ansvar og kan også bruge andre monitorer. De tre GCP-enheder fremstår som et fælles samlet tilbudt til hele landets forskere (se evt Infrastruktur Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program Regionerne har dannet et fælles databasesekretariat Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP) - der skal medvirke til bedre udnyttelse af databaserne bl.a. forskningsmæssigt. Kliniske databaser indeholder informationer om behandlingen af afgrænsede patientgrupper registreret på individniveau. Informationerne indsamles og registreres af de hospitalsafdelinger, der behandler patienterne. Data kan anvendes til f.eks. vurdering af behandlingskvalitet eller til registerforsk- 12

13 ning. Data kan evt. kombineres med andre personhenførbare data via CPRnummeret. Forskernes adgang til de kliniske databaser reguleres af databasernes vedtægter. De fem kompetencecentre under RKKP varetager udviklings- og driftsopgaver for en lang række landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Kompetencecentrene servicerer også forskerne med epidemiologisk ekspertise, IT-støtte, statistiske analyser, sparring og hjælp til formidling og sparring. Se evt. mere på Biobanker En biobank indsamler, nedfryser, opbevarer og udleverer biologisk materiale til brug for forskningsprojekter. De danske biobanker udgør en væsentlig forskningsinfrastruktur med mulighed for f.eks. kobling mellem forskellige variable. Materialer i biobanker kan dog være belagt med visse klausuler om brug af materiale grundet begrænsninger i formålsbeskrivelsen ved opbygningen af biobanken. En biobank tilbyder opbevaring og tilgængelighed af prøver og evt. relevante prøveanalyser. Der findes i Danmark en lang række biobanker. Af landsdækkende biobanker kan næves Patobanken, Dansk CancerBiobank (www.cancerbiobank.dk) og Danmarks Nationale Biobank (www.ssi.dk) Nationale dataregistre De nationale dataregistre anvendes af forskerne, der ønsker let adgang til brug af data. Hvis en forsker ønsker at gennemføre et forsøg, der kræver 1) brug af data fra nationale registre til et forsøg uden brug af biologisk materiale eller 2) videregivelse af data fra journaler for patienter, som forskeren ikke selv har i behandling kan forskeren søge om ad 1) Et registerudtræk mod betaling fra Forskerservice på Statens Seruminstitut under National Sundhedsdokumentation (http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/forskerservice.aspx) eller ad 2) Tilladelse til videregivelse af journaldata hos Sundhedsstyrelsen. Regionernes og fakulteternes forskningsadministratorer rådgiver forskere, der har behov for vejledning om muligheder for dataudtræk. De rådgiver om hvilke bestemmelser, der gælder for de konkrete data, der ønskes adgang til samt om anmeldelser. Det er muligt at koble data fra Statens Seruminstitut med oplysninger fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har en forskerserviceenhed, som står for levering af data. Forskeren søger om data fra både Danmarks Statistik og Forskerservice, og sammenkobling af data fra Statens Seruminstitut sker direkte hos Danmarks Statistik. Det er op til den enkelte forsker at gøre dette. 13

14 Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter samarbejder i Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark med at optimere muligheden for registerudtræk i regionerne til brug for patientrekruttering til kliniske forsøg (feasibility). Der kan være forskellige muligheder for rekruttering, afhængigt af om det er patienter eller raske forsøgspersoner, der ønskes rekrutteret til de kliniske forsøg Rekruttering af forsøgspersoner Det er en generel erfaring 1, at når et klinisk forsøg iværksættes, tager det længere tid at rekruttere end forventet og det er vanskeligere end forventet. Det tidsmæssige perspektiv er afgørende for gennemførelsen af forskningsprojektet og der kan forskeren have glæde af støtte til rekruttering. I øjeblikket er det op til den enkelte forsker at rekruttere de nødvendige forsøgspersoner. I Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark arbejder Koordinator Netværket med at optimere identificeringen af mulige forsøgspersoner til industriens forsøg som en hjælp til samarbejdet mellem forskere og industri. Sundhed.dk er desuden ved at udvikle et annonceringsmodul for kliniske forsøg. Annonceringsmodulet skal skabe øget og nemmere kontakt mellem forsker og forsøgspersoner Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark Virksomheder har behov for en effektiv og samarbejdsorienteret relation med det offentlige sundhedsvæsen ved gennemførelsen af deres kliniske forsøg. Derfor har regionerne etableret Én indgang, der er en fælles forståelse på tværs af Danmark for, hvordan disse forsøg gennemføres. Ved kontakt til Én indgang får industrien kontakt med et samlet sundhedsvæsen i Danmark med lokal kendskab. Et netværk af regionale koordinatorer og et netværk af jurister hjælper forskerne og industrien med at starte og gennemføre de kliniske forsøg. Det regionale koordinatornetværk i Én indgang arbejder blandt andet på at opbygge støtte til forskerne i processen med at identificere og rekruttere forsøgspersoner (patienter og raske personer) til industriens kliniske forsøg. Juridisk Netværk har udarbejdet nationale standardkontrakter, som tilbydes firmaerne ved samarbejde om kliniske forsøg. Netværket arbejder endvidere sammen om udvikling af nationale standardkontrakter med individuelle firmaer Forsøgsdyr En hel del universitær forskning og klinisk forskning og udvikling f.eks. eksperimentel kirurgi - indebærer forsøg på dyr. Dyreforsøgene gennemføres under regulerede forhold. Nogle kliniske forskere har behov for adgang til forsøgsdyr, der typisk kommer fra fakulteternes og regionernes dyrestalde. 1 Populært omtalt som forsvindingsloven. 14

15 4.3 Fundraising Forskningsprojekter finansieres i stigende grad af regionale, nationale eller internationale finansieringskilder, hvor der konkurreres om midlerne. Forskerne kan have behov for hjælp til udformning af ansøgninger, overholdelse af formkrav, planlægning mv. i forbindelse med ansøgningen. Typiske støttefunktioner til fundraising er: 1) Nyhedsmail/hjemmeside/finansieringsdatabaser med fundingmuligheder 2) individuel og gruppe-rådgivning omkring fundingstrategi 3) viden om guidelines ved opslag 4) gennemlæsning og kommentering af ansøgninger 5) kontakt til råd og fonde 6) kurser i ansøgningsskrivning 7) hjælp til elektronisk afsendelse af ansøgninger. Derudover arbejder fundraisere strategisk med sammenhængen mellem de fondsansøgninger forskerne sender ud og institutionens forskningsstrategi samt udviklingsorienteret med målrettet matchning af forskning/forsker til de udbudte midler. Det sidste sker bl.a. ved hjælp af bibliometriske analyser. 4.4 Metode Planlægning og gennemførelse af forskningsprojekter Det er afgørende for et forskningsprojekts gennemførelse og succes, at det er planlagt godt fra starten. Nogle forskere har behov for adgang til viden om, hvordan forskningsprojekter planlægges og gennemføres mest hensigtsmæssigt. Der tænkes her på generel og administrativ rådgivning om, hvordan et forsøg gennemføres, og ikke på den faglige vejledning som eksempelvis en ph.d.-vejleder står for. Der er tale om rådgivning om, hvilke punkter forskeren skal være særlig opmærksom på undervejs i processen. Der er i høj grad tale om hjælp til selvhjælp. Rådgivning kan have særlig stor betydning for enkeltpersoner, faggrupper og specialer med henholdsvis begrænset erfaring, mindre forskningsmiljøer, juniorforskere, og en mindre stærk forskningstradition. Den kollegiale sparring og støtte, der foregår internt i forskningsmiljøerne, er også af stor vigtighed Projektadministration Al forskning kræver udførlig og løbende dokumentation af forberedelse, indhentede tilladelser, økonomi, godkendte dokumenter, samarbejdsaftaler, og indsamlede data mv. for at sikre overholdelse af bl.a. lovgivning og fondsgivers betingelser. Forskere kan have behov for bistand til at strukturere data og sikre løbende overblik over projektets økonomi mv. Dette håndteres i de enkelte institutioner. I enkelte tilfælde 15

16 udføres projektadministration via de enkelte institutioners IT-systemer, men det kan også tilkøbes hos nogle allerede eksisterende forskningsregistreringssystemer God videnskabelig praksis Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) har udarbejdet "Vejledninger i God Videnskabelig Praksis med særlig fokus på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab". Det er UVVU's håb, at forskere vil betragte vejledningerne som en hjælp i deres arbejde og som en støtte ved indføring af yngre forskere i god videnskabelig praksis. I Danmark er området ikke reguleret, dvs. det er op til den enkelte forskningsinstitution at sikre integriteten i den forskning, som udføres lokalt. 4.5 Statistik og litteratur Statistisk rådgivning For mange natur- og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gælder, at de skal bygge på statistiske overvejelser og beregninger. Forskerne har derfor ofte brug for adgang til kompetent og relevant statistisk rådgivning i de enkelte forskningsprojekter. Det gælder ikke mindst i den indledende fase til styrkeberegninger, men også i projektets andre faser. Rådgivning kan omfatte valg af statistisk metode, databehandling, analyse og fortolkning af resultater. Forskere tilknyttet et universitet har ofte ret til statistisk rådgivning i et vist omfang, mens forskere uden direkte tilknytning kan være afhængige af det regionale tilbud med rådgivning om statistisk. Ph.d.-studerende kan også have behov for statistisk rådgivning i den indledende fase, da de først får adgang til universitetets rådgivning, når projektet er godkendt som ph.d.-projekt Videnskabelig litteratur, herunder tidsskrifter Det er helt afgørende for forskernes muligheder for at udvikle ny viden, at de kan orientere sig om den aktuelle viden på deres respektive områder. Forskerne har behov for let og hurtig adgang til videnskabelige tidsskrifter og opslagsværker (helst elektronisk). Både universiteterne og regionerne stiller derfor et stort antal tidsskrifter og opslagsværker til rådighed elektronisk for forskerne. På tværs af landet findes forskellige modeller for organisering af adgang til litteratur og anden biblioteksbetjening. Både regioner og universiteter køber licenser igennem aftaler med Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). Hertil kommer tidsskrifter og kliniske opslagsværker som institutter, sygehusafdelinger mv. abonnerer på individuelt. Regionerne arbejder sammen om forhandling og indkøb af litteratur igennem Regionslicenssamarbejdet. 16

17 4.6 Jura Forskerne kan have behov for juridisk bistand ved indgåelse af samarbejdsaftaler med erhvervslivet, andre universiteter/regioner, andre sygehuse mv. Samarbejdet kan være af national såvel som international art. Der kan være behov for juridisk sagsbehandling af samarbejdsaftalerne for at sikre, at der bliver indgået tilfredsstillende aftaler, som er i overensstemmelse med gældende regler. Især i forbindelse med forberedelse af forsøg finansieret af private virksomheder er det hensigtsmæssigt at få tydeliggjort fordeling af ansvar og rettigheder fra starten. Projekter kan også udvikle sig således, at der bliver behov for juridisk bistand undervejs. Alle regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter tilbyder juridisk bistand til forskerne. Universitetshospitalerne har udarbejdet retningslinjer for udarbejdelse af forskningskontrakter. I øvrigt henvises til afsnittet om Én indgang. 4.7 Kommercialisering Teknologioverførsel via patent og kommercialisering Teknologioverførsel opfattes her som, at de opfindelser, som universiteter eller regioner overtager rettighederne til, søges patenteret og kommercialiseret enten her i landet eller internationalt. Målet med teknologioverførsel er at få forskningsresultater, ny viden og kommercielle forretningsmuligheder til at spille sammen. Regioner og fakulteter har enten etableret egne tech-trans-enheder eller har/er ved at indgå aftaler om denne funktion. Tech-trans-enhederne har blandt andet følgende opgaveområder: 1) Identifikation af forskningsresultater med kommercielt potentiale 2) Beskyttelse af IPR (Intellectual Property Rights) bl.a. via patentanmeldelser 3) Styring af IPR-portefølje 4) Kommercialisering af forskningsresultater 5) Facilitering af samarbejdsaftaler relateret til IPR. Forskerne kan få vejledning om proces, samarbejdsaftaler og regler på området. Der kan søges om midler til modning og dokumentation af en opfindelse (Proof of Concept midler) Innovation og entreprenørship Forskerne kan have behov for hjælp, hvis der skal bygges videre på resultaterne. Forskeren kan i nogle tilfælde selv kommercialisere en opfindelse, hvis arbejdsgiveren giver afkald på opfindelsen. Forskere som selv vil kommercialisere opfindelser, kan have behov for egnede lokaler til videreudvikling, produktion, salg mv. Til 17

18 formålet er der etableret en eller flere forskerparker i hver enkelt region. Her kan der særligt skabes netværk og opnås sparring. 4.8 Datamanagement Forskerne kan have behov for støtte til indsamling, opbevaring og behandling af data. For at forskerne kan håndtere og analysere store datamængder, og samtidig dokumentere hvordan data er behandlet, er der behov for ekspertise og programmer til det brede formål, der under ét betegnes data-management. Forskere kan have brug for adgang til værktøjer, der kan håndtere store datamængder, og som samtidig følger lovgivningens krav om datasikkerhed og behandling af persondata. Når data lagres elektronisk med cpr-nummer, skal der fortages en bestemt form for logning. Det skal logges, hvem der har adgang til oplysningerne (adgangslogning) og hvad hver enkelt person, der er inde på oplysningerne, fortager sig (transaktionslogning). Typiske anvendte regneark og databaseværktøjer, kan almindeligvis ikke håndtere denne logning. Forskerne skal derfor have adgang til rådgivning og hjælp til at opbygge databaser, der både opfylder krav om logning, og som håndterer indtastning og udtræk af data på en brugervenlig måde. 18

19 5 Brug af forskningsstøtte - efterspørgsel og ressourcer Arbejdsgruppen forholder sig i dette kapitel til forholdet mellem efterspørgsel og ressourcer i brugen af forskningsstøtten i sundhedsforskningen. 5.1 Efterspørgsel af forskningsstøtte Begrebet forskningsstøtte udspringer af mange forskeres ønske om primært at hellige sig deres forskning. Forskerne efterspørger ofte støtte, finansiering og infrastruktur, der kan optimere deres forskning og efterfølgende evt. kommercialisering. Der er stor efterspørgsel efter forskningsstøtte, der betales eller subsidieres af andre end forskerne selv, så forbruget opleves som gratis af brugeren. Dette forhold betyder, at der er behov for at: 1) overveje et niveau for hvor store ressourcer universiteterne og regionerne vil/kan afsætte til forskningsstøtte 2) overveje hvorledes ressourcerne skal fordeles på forskellige typer forskningsstøtte 3) Prioritere støtten til konkrete forskere/projekter 4) overveje hvordan forskningsstøtten organiserer så den er sammenhængende, effektiv og synlig. 5.2 Ressourcer til forskningsstøtte Beslutninger om hvor store ressourcer der skal afsættes til forskningsstøtte træffes på flere politiske og administrative niveauer fra det nationale niveau (regering/folketing) over regionalt og universitært ledelsesniveau til afdelingsniveauet på det enkelte sundhedsvidenskabelige fakultet eller det enkelte sygehus. Enkelte forskningsressourcer er ubegrænsede i den forstand, at ressourcerne ikke reduceres ( slides ) af at blive brugt: Sundhedsvæsenets registre slides for eksempel ikke af at blive brugt til forskning. Tværtimod kan datakvaliteten blive bedre, hvis registreringsfejl påvises af forskerne og rettes, og hvis det kliniske personales egen brug af data til forskning fremmer registreringsdisciplinen i hverdagen. Tilsvarende indebærer elektronisk adgang til videnskabelige tidsskrifter og databaser om f.eks. finansieringskilde ikke en forringelse af ressourcerne, men øget sandsynlighed for, at data bliver valideret, så datakvaliteten hæves. Forskningsressourcer som vejledning af den enkelte forsker indebærer imidlertid behov for at bruge arbejdskraft til den enkelte forsker. Her vil forskerne konkurrere om en given mængde forskningsstøtte. Forskningsstøttens produktivitet kan forsøges øget gennem f.eks. holdundervisning og hjælp til selvhjælp, men grundlæg- 19

20 gende er der en ressourcebegrænsning for forskningsstøtten. Derfor er der behov for løbende at fordele forskningsressourcerne på støttetyper og enkeltprojekter. Forskningsstøtteressourcer kan fordeles til projekter og forskere ud fra følgende principper: Først til mølle/placering på venteliste Visitation med eller uden eksplicitte kriterier for prioritering Medfinansiering Kvoteordninger med eller uden eksplicitte kriterier for adgang Mekanismerne bør understøtte: God forskning Udvikling af forskningsmiljøer Videndeling mellem forskningsmiljøer Brug af forskningsresultater Venteliste Ansøgere registreres og modtager ydelserne i den rækkefølge, de bliver modtaget. Denne mekanisme betyder, at det bliver lettere for leverandøren af støtten at opnå budgetsikkerhed, fordi der kun leveres den mængde støtte, som leverandøren har forpligtet sig til i et budget eller en driftsaftale. Ventelister kan begrænse efterspørgslen efter forskningsstøtte, idet der formentlig vil være nogle forskere der på forhånd opgiver at benytte sig af muligheden for støtte. Ved venteliste er der risiko for en ineffektiv ressourceanvendelse, idet fordelingskriteriet er tidspunktet for modtagelsen af anmodning i stedet for en vurdering af behov og forventet effekt. Desuden vil forskerne være generelt utilfredse med ventetid, hvis deres projekt forsinkes af at de venter på støtte, før de kan arbejde videre med forskningsprojektet Visitation med eller uden offentliggjorte kriterier Denne rationeringsmekanisme giver frihed for ledelse og leverandør til at vurdere og afgøre, hvilke projekter og forskere der skal prioriteres højest ved fordelingen af forskningsstøtten. Det betyder, at mekanismen giver mulighed for at prioritere forskere og projekter med særlig store muligheder for at føre til væsentlige resultater. Samtidig giver mekanismen ledelserne af forskningsstøtteenhederne mulighed for at understøtte øget produktivitet og innovation i forskningsstøtten ved, at enhederne presses til at levere stadig mere støtte i stedet for en på forhånd afgrænset produktion. Omvendt kan mekanismen føre til utilfredshed hos forskerne, hvis prioriteringen er uigennemskuelig. 20

21 5.2.3 Medfinansiering af forskningsstøtte Her betaler forskere selv for en del af forskningsstøtten enten en andel af udgiften eller et fast beløb. Denne rationeringsmekanisme kan indebære, at det er forskere og forskning der er i stand til at opnå ekstern finansiering, der opnår forskningsstøtte Kvoteordninger Denne mekanisme (en overgrænse) kan kombineres med fordeling ud fra enten en venteliste eller visitation: En forsker eller et projekt har ret til en vis mængde ydelser, hvis man opfylder et eller flere kriterier. Et eksempel kan være, at man i forskeriniterede lægemiddelforsøg får adgang til et vist antal timers GCP-overvågning (f.eks. 100 timer) fra en GCP-enhed. Fordele og ulemper kan i vid udstrækning afspejle fordele og ulemper ved prioritering ud fra henholdsvis en venteliste eller visitation. Denne mekanisme kan motivere forskeren til at udnytte forskningsstøtten optimalt, idet forskeren ved, at der kun er en vis mængde af ressourcen til rådighed for vedkommende. På den anden side kan den enkelhed og gennemskuelighed der opnås ved en fast kvote betyde, at der sker en mekanisk prioritering, som ikke skelner mellem små og store projekter. Dette kan medføre, at omfattende projekter med stort behov for en eller flere støttefaciliteter tilføres samme støtte som et meget mindre forskningsprojekt. 21

22 6 De seneste 5 års anbefalinger om forskningsstøtte Forskningsstøtten for sundhedsforskningen i Danmark er behandlet i ganske få rapporter, politikker og notater de sidste omkring 5 år. I dette afsnit nævnes de væsentligste anbefalinger på området de sidste 5 år. 6.1 Nationale anbefalinger Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) blev dannet på baggrund af rapporten Dansk Sundhedsforskning Status og Perspektiver fra I rapporten var der én anbefaling der særligt vedrører forskningsstøtten. Det blev sagt at der er behov for at opbygge en bærende platform af infrastruktur i alle regioner. Opmærksomheden blev henledt på, om den måde hvorpå regionerne bliver finansieret af staten understøtter investeringer i infrastruktur. Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) anbefalede i 2009 et arbejde med at undersøge og stille forslag om etablering af stærke forskerstøtteenheder, eksempelvis ved at samle nogle af de allerede eksisterende forskerstøtteenheder. Forskerstøtteenhederne skal assistere med alle praktiske opgaver i forbindelse med gennemførelse af kliniske forsøg, herunder patientrekruttering, så der skabes en mere samlet adgang til støttefunktionerne for forskere og industri. I notatet blev det fremført, at de regionale og universitære forskningsstøtteenheder ligger spredt på forskellige matrikler, og har relativt få medarbejdere. Eksempler der nævnes er bl.a. GCP-enhederne, Tech-trans-enhederne, kompetencecentrene, de regionale videnskabsetiske komitésekretariater og universiteternes og regionernes forskerstøtteenheder, som vejleder i bevillingsansøgninger mv. NSS mente, at man ved at samle nogle eller alle disse enheder, kunne etablere stærke forskningsfunktioner, som kan assistere med alle de praktiske opgaver i forbindelse med gennemførelse af kliniske forsøg. Det blev desuden anbefalet, at etablere samarbejde mellem enhederne vedrørende patientrekruttering. I rapporten Klinisk forskning tid til handling fra NSS i 2010 blev bedre serviceog forskningsstøtteenheder til lægerne i form af hjælpepersonale (gerne GCPuddannet) samt bistand til administration, datamanagement, statistik, it og udformning af fondsansøgninger efterlyst. Det blev også anført, at lægerne generelt mangler viden om eksisterende forskningsstøtteenheder. Det blev ønsket, at supportfunktioner vedrørende eksempelvis statistisk analyse og håndtering af kliniske forskningsdata blev styrket. De nuværende tre offentlige GCP-enheder blev fremhævet som gode eksempler. I rapporten blev det fremhævet, at succeserne skal frem i lyset, at alle forskere skal kende til mulighederne for støtte, og at der skal afsættes de nødvendige ressourcer til, at forskningsstøtteenhederne kan udvide, styrke og koordinere deres arbejde. 22

23 På et delområde indenfor sundhedsforskning kom en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Kræftforskningsforum i marts 2012 med deres anbefalinger om, hvordan kliniske kræftforskningsenheder (KFE erne) kan styrkes og udbredes. Arbejdsgruppen ser de kliniske forskningsenheder som et element i infrastrukturen for klinisk kræftforskning sammen med Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG er), kompetencecentre under RKKP, Dansk CancerBiobank og GCP-enheder. I rapporten anbefales følgende der vedrører forskningsstøtte: Regionerne opfordres til at revurdere opgavefordelingen mellem elementerne i infrastrukturen GCP-enhederne blev anbefalet at etablere ensartede betalingsbetingelser. Udbygning af KFE er så onkologer og kirurger indgår i samme enhed Indtastningen i de kliniske databaser foreslås som option at overgå til KFE erne. Etablering af stråledosisplanbank Udvikling af software til kliniske forsøg En organisation af KFE-strukturen I rapporten er ovenstående konkretiseret. Rapporten er blevet drøftet på et sundhedsdirektørmøde og i forhold til GCP-enhederne er der etableret ensartede betalingsbetingelser.. De syv anbefalinger skal ses i sammenhæng med de øvrige anbefalinger fra Dansk Kræftforskningsforum. 6.2 Lokale anbefalinger Regioner og universiteter har udarbejdet forskningspolitikker, strategier eller lign. Forskningsstøtte er et særskilt område, der behandles og prioriteres. Regionernes forslag og implementeringer er i overensstemmelse med anbefalingerne fra NSS og andre oplæg om sundhedsforskning. Blandt andet er der i hver region udviklet koncepter, der minder om Én indgang for forskningsstøtte for både hospitaler og erhvervsliv. I visse tilfælde er der udviklet Én indgang i fællesskab med universitet. Regioner og fakulteter er i deres anbefalinger meget enige om, at forskningsstøtteelementerne skal være synlige, lettilgængelig og styrkes. Man er også enige om, at forskningen konstant udvikler sig, og at der derfor løbende opstår behov for udvikling af eksisterende støttefunktioner samt nye støttefunktioner og rammer. Generelt sker der en integration af støtten til forskning og innovation. Regioner og de sundhedsvidenskabelige fakulteter arbejder aktivt med at skabe sammenhæng og en klar arbejdsdeling mellem den forskningsstøtte, der leveres ét sted i den enkelte region/på det enkelte fakultet og støtten der fx findes på de enkelte hospitaler og institutioner. 23

24 7 Kilder Nationalt Dansk Sundhedsforskning Status og Perspektiver Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kapitel 3.4 Infrastruktur. spekt_2008.aspx Inddragelse af patienter i klinisk forsknings patientrekruttering. NSS, %20dokumenter/patientrekruttering.ashx Klinisk Forskning Tid til handling. NSS, Danmark.aspx Ministeriet for sundhed og forebyggelse: Kom godt i gang med klinisk forskning %20Publikationer_i_pdf/2011/klinisk%20forskning/Klinisk-forskning-pub.ashx NSS: Evaluering og Årsrapport 2011: %20Publikationer_i_pdf/2012/Evaluerings-og-aarsrap-for-2011-NSS/Evalueringaarsrap-for-2011.ashx Anbefalinger fra Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger: Regionalt og universitært Politik for sundhedsforsknings, Region Hovedstaden, Region Sjællands forskningsstrategi, 2011 Politik for Sundhedsforskning i Region Syddanmark fra

25 Syddansk Universitet og Region Syddanmark har fælles platform for forskerstøttefunktioner: Region Midtjylland og Aarhus Universitet: Aftalekompleks for samarbejde på sundhedsområdet mellem Region midtjylland og Aarhus Universitet. (Herunder Aftale om forskningsstøttende faciliteter ) /Aaben_dagsorden/Bilag/Punkt_15_Bilag_1_.pdf Forskningsstøtteenheden De Videnskabsetiske Komitéer: r GCP-enheden, Aarhus: Technology Transfer Office, Aarhus I fællesskab med Region Midtjylland: Aarhus Universitet: Hovedområdestrategi, Health, Aarhus Universitet: _Strategisammenfatning_ pdf Center for Entreprenørskab og Innovation, Aarhus: Aalborg Universitet: Fundraising og projektstøtte: Kontraktenheden: Patent og kommercialisering: Region Nordjylland: Forskningsstøttefaciliteter: Ideklinikken (innovation og tech-trans): Danske Regioner: Rapporten. Én indgang for Industrien til Kliniske Forsøg i Danmark, px 25

26 8 Bilag 1. Kommissorium Baggrund Sundhedsforskningen er det største enkeltstående forskningsfelt i Danmark og danner grundlag for den største eksportindustri i Danmark inden for lægemidler og medicoudstyr. Danmark er internationalt i front inden for sundhedsforskningen. Regionerne og universiteterne er arbejdsgivere for forskerne og har ansvar for rammer og vilkår. Da Danmark er i international konkurrence både på kvaliteten af forskningen og i forhold til arbejdspladser og vækst, er det naturligt, at regioner og universiteter går sammen om at sikre de bedste rammevilkår for de danske sundhedsforskere. Regionerne og de sundhedsvidenskabelige fakulteter er enige om at undersøge forskningsstøtten på det sundhedsvidenskabelige område. Forskningsstøtte for sundhedsforskningen er en fælles sag for regioner og universiteter og eksterne samarbejdspartnere blandt andet på grund af diverse samarbejdsaftaler. Forskningsstøtte kan være finansieret i fællesskab mellem regioner og universiteter og den samme støtte efterspørges både i sundhedsvæsenet og på universiteterne. Omdrejningspunktet for nærværende arbejde er brugernes behov og muligheden af at lære af hinanden. Arbejdet skal bygge på tidligere kortlægninger og analyser fra f.eks. Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning, Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Definition af forskningsstøtte inden for sundhedsområdet Ved forskningsstøtte forstås i dette arbejde servicering af eller hjælp til forskere på sundhedsområdet, således at de på bedste vis kan gennemføre og formidle deres forskning. Det drejer sig om hjælp til 1) at leve op til gældende lovgivning (f.eks. GCP, videnskabsetisk komitélov og forskerpatentloven), 2) at udforme forskningsprotokol og sætte forskningsprojektet op (f.eks. hjælp til materialer/patientrekruttering og statistik); 3) at ansøge om finansiering, 4) at administrere finansiering og projekt; 5) faglig sparring og litteratursøgning; 6) kontraktindgåelser juridisk og økonomisk; 7) afrapporteringer og netværksadministration; 8) kommercialisering og patentering af forskningsresultater og 9) selvhjælp. Ved hjælp til selvhjælp forstås generelle og specifikke uddannelsestilbud, samt udvikling af selvhjælpsværktøjer, for eksempel skabeloner, databaser m.v. til forskerne. Formål med arbejdet Formålet er erfaringsudveksling samt sikring af at forskningsstøttetilbuddet i Danmark er optimalt. 26

Forskningsstøtte i sundhedsforskningen

Forskningsstøtte i sundhedsforskningen Seniorkonsulent, ph.d. Maj-Britt Juhl Poulsen Danske Regioner Forskningsstøtte i sundhedsforskningen Status og anbefalinger Maj 2013 Sundhedsforskningen er det største forskningsområde i Danmark Mia DKK

Læs mere

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Godkendt den 4. december 2009 af Styregruppen for Forskningsinfrastruktur i Syddanmark. Revideret april 2016 1. GCP-enhedens baggrund GCP står

Læs mere

KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet

KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts 2012 Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet Dansk Kræftforsknings Forum Infrastruktur for klinisk kræftforskning - arbejdsgruppe

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Dorte Riskjær Larsen Sagsnr.: 13/1121 E-mail: dorte.riskjaer.larsen @ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 26. september 2013 Telefon: 2128 4616 Vejledning til

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig Gældende fra 2. marts 2015 og erstatter tidligere vejledninger Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig forskning i Region Syddanmark Generelt om anmeldelse Alle forskningsprojekter

Læs mere

Ansøgningsfristen til uddeling er den 1. september Der er 3,5 mio. kr. i puljen i 2017.

Ansøgningsfristen til uddeling er den 1. september Der er 3,5 mio. kr. i puljen i 2017. Opslag og vejledning Region Sjællands og Region Syddanmarks forskningspulje til støtte af fælles tværgående forskningsprojekter og forskerstillinger, der omhandler forskning vedr. de specialiserede funktioner.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Inddragelse af patienter i klinisk forskning

Inddragelse af patienter i klinisk forskning Inddragelse af patienter i klinisk forskning Peter Schwarz Professor, overlæge, dr.med. Osteoporoseambulatoriet MAO og Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, FAO Medicinsk afd. M Glostrup hospital

Læs mere

Vi hjælper din forskning og innovation på vej

Vi hjælper din forskning og innovation på vej AFDELINGEN FOR UNIVERSITETSHOSPITALSANLIGGENDER Vi hjælper din forskning og innovation på vej ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL AFDELINGEN FOR UNIVERSITETSHOSPITALS- ANLIGGENDER Afdelingen for Universitetshospitalsanliggender

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi

Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Forskning i Region Sjælland Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Knud Rasmussen Regional Forskningschef, dr. med. Speciallæge i Intern Medicin og Nefrologi Knud Rasmussen Speciallæge i Intern Medicin

Læs mere

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråds forskningskonference 16. november 2011 Store auditorium, Herlev Hospital Koncerndirektør

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND Aftale om tilknytningsformer Regionshospitalerne, regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland er med

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Anmeldelse af biobanker i offentlig forskning Hvornår er en biobank offentlig? Hvad skal anmeldes, til hvem og hvordan gøres det?

Anmeldelse af biobanker i offentlig forskning Hvornår er en biobank offentlig? Hvad skal anmeldes, til hvem og hvordan gøres det? Anmeldelse af biobanker i offentlig forskning Hvornår er en biobank offentlig? Hvad skal anmeldes, til hvem og hvordan gøres det? Ved cand.jur. specialkonsulent Kirsten Ingrid Lindeblad, Sekretariat &

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten

Læs mere

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata Helle Ulrichsen Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Informationstur

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Én indgang til kliniske forsøg hvad kan vi hjælpe jer med? Erfaringer fra Region Hovedstaden

Én indgang til kliniske forsøg hvad kan vi hjælpe jer med? Erfaringer fra Region Hovedstaden Én indgang til kliniske forsøg hvad kan vi hjælpe jer med? Erfaringer fra Region Hovedstaden Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark DR 24. oktober 2012 Britta Smedegaard Andersen Samarbejde

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Der er 4,8 mio. kr. i 2. opslag 2016.

Der er 4,8 mio. kr. i 2. opslag 2016. Opslag Region Syddanmarks Forskningspulje 2016 2. opslag - til støtte af tværgående sundhedsforskning Ansøgningsfrist: 1. december 2016 kl. 24. Ansøgninger kan indsendes fra 1. november 2016. Ansøgning

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

Forebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske

Forebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske Information til kommunale forebyggelsesenheder Af Susanne Pihl Jakobsen, specialkonsulent i sekretariatet for Den Nationale Videnskabsetiske Komité og Malene Størup, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder Bilag C IPR Koncept NOTAT Til Medico Innovation - Projektbestyrelsen Vedr. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universitet, hospital og privat virksomhed Fra

Læs mere

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013 RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger Version 5. juni 2013 Der er en stigende efterspørgsel efter kvalitet og online kvalitetsdata i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen kommer fra klinikere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health

Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health Grundlæggende retningslinjer, der skal støtte den enkelte forsker og forskergruppe på Health i at planlægge, gennemføre og afslutte et forskningsprojekt

Læs mere

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser

Læs mere

Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Version 4.01, d. 25.09.15. Retningslinjerne for forskningsadgang er udarbejdet med udgangspunkt i

Læs mere

Forslag om regionalt kompetencecenter til styrket brug af Medicinsk Teknologivurdering (MTV) i Region Syddanmark

Forslag om regionalt kompetencecenter til styrket brug af Medicinsk Teknologivurdering (MTV) i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Jakob Dragsdal Sørensen Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning E-mail: Jakob.Dragsdal.Soerensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09-3239 Telefon: 1349 Dato:

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Registrering af forskningsprojekter

Registrering af forskningsprojekter Projektnummer: (udfyldes af Økonomi & Plan) Registrering af forskningsprojekter Registreringen skal omfatte alt arbejde, der er foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Registerforskning - 1991

Registerforskning - 1991 Registerforskning et rids af nogle nyere centrale udvalgsarbejder DeICkonference2014, 30. september2014. Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg

Læs mere

Indhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring...

Indhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring... Årsrapport 2015 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Bilag B: Beskrivelse af principper for sagsgange ved TTO samt beslutningsprocedurer

Bilag B: Beskrivelse af principper for sagsgange ved TTO samt beslutningsprocedurer Bilag B: Beskrivelse af principper for sagsgange ved TTO samt beslutningsprocedurer Juridisk behandling af samarbejdsaftaler TTO forestår legalitetskontrol, herunder udarbejdelse, gennemgang og forhandling

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Generelle vilkår for forskningsbevilling fra Hørslev-Fonden

Generelle vilkår for forskningsbevilling fra Hørslev-Fonden Generelle vilkår for forskningsbevilling fra Hørslev-Fonden Disse generelle vilkår for forskningsbevilling (herefter "generelle bevillingsvilkår") er gældende for Hørslev-Fondens tildeling af bevillinger

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

VEJLEDNING I ANSØGNING

VEJLEDNING I ANSØGNING VEJLEDNING I ANSØGNING OM DATA OG FORSKNINGSSAMARBEJDE GÆLDENDE FOR DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING 2015 2020 Udarbejdet af Forskningsudvalget for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Kommissorium for frafaldsanalysen

Kommissorium for frafaldsanalysen Kommissorium for frafaldsanalysen Baggrund for undersøgelsen Region Nordjylland (RN), University College Nordjylland (UCN) og SOSU Nord har en fælles interesse i at sikre uddannelse af kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Vedtægter for Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) 1 1 Formål 1.1 DPCG er en multidisciplinær og nationalt dækkende organisation, hvis hovedformål er at forbedre behandlingen og prognosen for patienter

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Industriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier. v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen

Industriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier. v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen Industriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen Flere lægemidler til børn er vigtigt og aktuelt 2 Børn i forsøg

Læs mere

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 5. august 2014 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Det samlede antal årsværk er på ca. 165, hvoraf ca. 75 er indtægtsdækkede stillinger.

Det samlede antal årsværk er på ca. 165, hvoraf ca. 75 er indtægtsdækkede stillinger. l Koncern HR Koncern HR ledes af to afdelingschefer samt en sekretariatschef, der alle har reference til direktionen. Afdelingen er organiseret med en overordnet strategisk og koordinerende enhed i Regionshuset

Læs mere

Fælles udspil fra regionerne og universiteterne omkring organiseringen af infrastruktur for kliniske kræftforskning

Fælles udspil fra regionerne og universiteterne omkring organiseringen af infrastruktur for kliniske kræftforskning N O T A T Sundhedsstyrelsens følgegruppe for klinisk kræftforskning Fælles udspil fra regionerne og universiteterne omkring organiseringen af infrastruktur for kliniske kræftforskning Danske Regioner ønsker

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni

Læs mere

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed

Læs mere

Klinisk Kræftforskningscenter

Klinisk Kræftforskningscenter Klinisk Kræftforskningscenter STRATEGI ORGANISATION LEDELSE 2013-2015 Klinisk Kræftforskningscenter Aalborg Universitetshospital Forskningens Hus Sdr. Skovvej 15 9000 Aalborg www.kkfc.rn.dk / www.kkfc.aalborguh.dk

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Opslag Region Syddanmarks ph.d.-pulje 2017

Opslag Region Syddanmarks ph.d.-pulje 2017 Opslag Region Syddanmarks ph.d.-pulje 2017 22. oktober 2016. Ansøgningsfrister: 1. runde: 15. marts 2017 kl. 24. Ansøgninger kan indsendes fra 15. januar 2017. 2. runde: 14. september 2017 kl. 24. Ansøgninger

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor Jesper Wengel, Institut for Fysik og Kemi Professor

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Om GCP Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Hvad står GCP for? GCP = Good Clinical Practice (Good Clinical Trial Practice) Lidt historie... 1964 World Medical Association

Læs mere

Principnotat om universitetsklinikker

Principnotat om universitetsklinikker Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Principnotat om universitetsklinikker Med indgåelsen af et nyt aftalekompleks

Læs mere