Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Transkript

1 Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005

2 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen var dels at fastslå, hvor mange der i dag har røgalarmer installeret i boligen, dels at få oplysninger om de demografiske variable, der er afgørende for, om man har røgalarmer eller ej. Samtidig blev der i undersøgelsen spurgt til, hvorfor man vælger røgalarm til eller fra, til graden af vedligehold af allerede installerede alarmer og til befolkningens gode og dlige erfaringer med brug af røgalarmer. Undersøgelsen blev foretaget af Rambøll Management, der i uge 44 og 45 gennemførte 1047 telefoninterviews med tilfældigt udvalgte danskere. Interviewpersonerne i undersøgelsen var den person i husstanden, der sidst havde haft fødselsdag. Der er foretaget op til seks genopkald pr. husstand. En række aktører har venligst medvirket ved udarbejdelsen af de spørgsmål, som indgik i undersøgelsen. Det gælder Dansk Brand og sikringsteknisk Institut (DBI), brancheorganisationen Sikkerhedsbranchen, Erhvervs og Byggestyrelsen (Økonomi- og Erhvervsministeriet) samt Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB). Hvert enkelt spørgsmål blev holdt op mod en række baggrundsvariable, som alder, køn, hjemmeboende børn, uddannelse, indkomst, geografi, boligforhold, rygning og tidligere oplevelser med brand. Undersøgelsens resultater indarbejdes i Beredskabsstyrelsens løbende bestræbelser på at forebygge brand og brandulykker, og undersøgelsen offentliggøres med henblik på, at andre aktører inden for brand- og sikkerhedsområdet kan anvende resultaterne i deres lignende bestræbelser. Side 1 af 18

3 Resume Ifølge undersøgelsen har 64 procent af husstandene i Danmark en eller flere røgalarmer installeret i boligen. Niveauet svarer til det, der er fundet i undersøgelser fra henholdsvis 1998 og Meget tyder derfor på, at andelen af husstande med røgalarmer ikke har ændret sig væsentligt over de senere. Færrest røgalarmer har gruppen af danskere, der er 65 eller derover. I denne gruppe har 53 procent en eller flere røgalarmer i husstanden. Flest røgalarmer har de midaldrende, det vil sige gruppen af 46 til 55-ige. I denne aldersgruppe har 75 procent røgalarm i boligen, viser undersøgelsen. Boligforhold er en væsentlig parameter, n det gælder udbredelsen af røgalarmer i private hjem. Blandt lejerne har 48 procent røgalarm, mens det gælder for 73 procent af ejerne. Beboere i etagebyggeri har på samme måde færre røgalarmer, nemlig 46 procent. Til sammenligning har 63 procent af beboere i rækkehuse røgalarmer, mens 76 procent af beboerne i enfamilieshuse har røgalarmer. Ifølge undersøgelsen påvirker indkomst og uddannelsesniveau sandsynligheden for, at man har røgalarm. Jo større husstandsindkomst og jo længere uddannelse, jo større er sandsynligheden for, at der er røgalarmer i boligen. Spørger man dem, der ikke har røgalarm, om sagen, er den mest almindelige forklaring, at man ikke har tænkt over muligheden for at anskaffe en røgalarm (42 procent). Skal man tro undersøgelsen, er danskerne relativt gode til at vedligeholde deres røgalarmer. Et flertal af røgalarmbrugerne angiver, at de husker at skifte batteri i alarmen. 40 procent angiver, at de inden for den seneste måned har testet alarmens funktionsdygtighed. I undersøgelsen blev der også spurgt til brugernes erfaringer med røgalarmer. Svarene viser, at en stor andel af røgalarmbrugerne har oplevet falske alarmer (44 procent), ligesom 32 procent af brugerne mindst én gang har sat røgalarmen ud af funktion på grund af falske alarmer. Side 2 af 18

4 Hvor mange har røgalarmer, og hvem er de? Ifølge undersøgelsen har 64 procent af husstandene en eller flere røgalarmer installeret i boligen. (se figur 1) Niveauet svarer omtrent til det, der er fundet i tidligere undersøgelser. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) fandt i en undersøgelse foretaget i 2004, at 67 procent af husstandene havde en eller flere røgalarmer. 1 I en undersøgelse fra 1998 havde 66 procent af husstandene røgalarmer. 2 Man kan altså konstatere, at andelen af husstande med røgalarmer ikke har været stigende inden for de seneste seks til syv. Nedenfor ses nærmere på, hvad der karakteriserer dem, der har røgalarmer, og dem der ikke har. Spørgsmål: Findes der en eller flere røgalarmer i din/jeres bolig? 1% 35% 64% Ja Nej Ved ikke Figur 1: Andel af husstande med en eller flere røgalarmer. 1 Duracell og GfK Danmark: Undersøgelse af danskernes brug af røgalarmer Gilling Communications & Consulting: Brandsikring og tyverisikring af private hjem Side 3 af 18

5 Alder som parameter Ser man på, hvor udbredelsen af røgalarmer er størst, skiller de midaldrende sig ud. I gruppen af 45 til 55-ige angiver 75 procent af respondenterne, at der findes en eller flere røgalarmer i husstanden. Færrest røgalarmer har de ældste. I gruppen af respondenter, der er 65 eller mere, har kun 53 procent en eller flere røgalarmer i boligen. (se figur 2) De helt unge klarer sig ikke meget bedre end de ældste, n det gælder røgalarmer. I gruppen af 18 til 25-ige har 56 procent en røgalarm. Andel af røgalarmbrugere efter aldersgruppe Over Alder Procent Figur 2: Andel af respondenter, der har røgalarm i forskellige aldersgrupper. Uddannelse og indkomst Parametre som uddannelse og indkomst påvirker sandsynligheden for, at man har røgalarm i sin bolig. Har man en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, er det mere sandsynligt, at man har en røgalarm i hjemmet: Mens henholdsvis 60 og 58 procent af de respondenter, hvis højeste uddannelse er en grundskoleuddannelse eller ungdomsuddannelse, har røgalarm, gælder det for 67 procent af dem, der enten har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. (Se figur 3). Side 4 af 18

6 Procent Andel af røgalarmbrugere efter uddannelse Grundskole Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Figur 3: Andel af røgalarmbrugere set i forhold uddannelsesniveau. Forskellene bliver også tydelige, hvis man ser på forholdet mellem husstandsindkomst og forekomsten af røgalarmer i husstanden. I husstande med en indkomst over har 74 procent røgalarm. I husstande, hvor indkomsten er eller derunder, er andelen med røgalarmer 51 procent. (se figur 4). Andel af røgalarmbrugere efter husstandsindkomst Under kr kr kr. eller mere Vil ikke oplyse Figur 4: Andele der har røgalarm fordelt på husstandsindkomst. Side 5 af 18

7 Boligtyper, ejerforhold og geografi Ifølge undersøgelsen har boligforhold stor betydning for brugen af røgalarmer. Forskellene fremg på flere områder. For det første spiller det ind, hvilken type bolig man bor i, eksempelvis hus eller lejlighed. For det andet spiller det ind, om man er ejer, lejer eller andelshaver. Flest røgalarmer har man, hvis man bor i et enfamilieshus eller på en landbrugsejendom. Her er andelen af husstande med røgalarm henholdsvis 76 og 75 procent. Færrest røgalarmer har beboere i lejligheder/etagebyggeri, hvor 46 procent har røgalarmer. Rækkehusbeboerne placerer sig med 63 procent midt i spektret. (se figur 5) Andel af røgalarmbrugere fordelt på boligtype Procent Lejlighed / Etageejendom 46 Kollegium / Klubværelse Rækkehus Landbrugsejendom / Gd En-familiehus Figur 5: Andel af røgalarmbrugere i forskellige boligtyper. Ser man på boligens ejerforhold, fremkommer en lignende tendens. 73 procent af beboerne i ejerboliger har røgalarmer, mens det gælder for 48 procent af lejerne. Andelshaverne ligger med 55 procent lidt over niveauet hos lejerne. (se figur 6) Beboere i lejeboliger, andelsboliger og etagebyggeri ofte vil de tre kategorier være sammenfaldne er altså, n der ses på røgalarmer, ringere beskyttet mod brand end den øvrige befolkning. Side 6 af 18

8 Procent 80 Andel af røgalarmbrugere fordelt på boligens ejerforhold Lejebolig Andelsbolig Ejerbolig Figur 6: Andele af respondenter der har røgalarm i henholdsvis lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger. Der er også en forskel på brugen af røgalarmer, hvis man ser på geografi. I København er der kun 50 procent røgalarmbrugere, mens de øvrige landsdele ligger væsentlig højere. En sandsynlig forklaring på den regionale variation er den høje andel af etagebyggeri i hovedstaden, der rummer op mod halvdelen af landets etageboliger. Faktorer med ingen eller mindre betydning En række variable har vist sig at have ringe betydning for, hvorvidt man har røgalarmer i sin bolig eller ej. Rygere har ikke nævneværdigt flere eller færre alarmer end befolkningen som helhed. Ligeledes spiller kønnet ingen væsentlig rolle for, om man har en røgalarm i sin bolig. Endelig spiller det en meget lille rolle, om man tidligere har haft en brand i sin bolig, hvor brandvæsenet blev tilkaldt. Man kunne forestille sig, at de, som tidligere har haft brand, ville være mere tilbøjelige til at installere røgalarmer. Men ifølge undersøgelsen ser det ikke umiddelbart ud til at være tilfældet. Har man tidligere haft brand i sin bolig, er man imidlertid lidt mere ihærdig med at vedligeholde allerede installerede røgalarmer. Side 7 af 18

9 N man ikke har røgalarmer I undersøgelsen blev der spurgt til, hvorfor man ikke har røgalarm. De respondenter, der ikke havde en eller flere røgalarmer i deres hjem, blev spurgt om hvorfor. Det mest almindeligt forekomne svar var, at man ikke havde tænkt over muligheden. 42 procent af dem, der ikke havde røgalarm, angav, at de ikke havde tænkt nærmere over muligheden for at få røgalarm. (se figur 7). Almindelig tankeløshed/ubekymrethed er altså en væsentlig faktor, n det gælder gruppen af ikke-røgalarmbrugere. Tankeløsheden er mest ubredt i hovedstadsregionen og på Fyn. De unge sl imidlertid rekorden i ikke at have overvejet røgalarm. Blandt de 18 til 25-ige angiver 57 procent, at de ikke har overvejet røgalarm. Dovenskab er den næstmest almindelige grund til ikke at have røgalarm. 18 procent af de adspurgte angav dovenskab som forklaring på, at de ikke havde erhvervet sig en røgalarm. Spørgsmål: Hvad er den væsentligste sag til, at du/i ikke har en røgalarm i din/jeres bolig? Ryger ikke 4% Dovenskab 18% Andet 18% Ved ikke 8% Mener det er andres ansvar 2% Mener ikke røgalamer er effektive 3% Har ikke selv mulighed for at installere røgalarm 5% Har aldrig overvejet muligheden 42% Figur 7: Forklaringer på, at man ikke har røgalarm. Svar fra respondenter uden røgalarm. 18 procent valgte at lægge deres svar i den åbne svarkategori Andet. I denne kategori faldt en del svar om det generende ved blinde/falske alarmer fra røgalarmer 3. Blandt de spontane svar var også spørgsmålet om rygning. Ikke-rygning angives af aldersgrupperne fra 46 og opefter som forklaring på, at man ikke har røgalarmer (henholdsvis syv og otte procent). Svarene vedrørende rygning tyder altså på, at der i befolkningen findes antagelser om, at kun rygere har brug for røgalarmer. 3 Definitionen på en blind alarm: alarm afgivet i god tro, hvor der ikke er sket nogen skade, som fordrer redningsberedskabets assistance. I denne sammenhæng betyder det en alarm, hvor røgmelderen reagerer og afgiver signal, selv om der ikke er tale om brand, for eksempel som reaktion på os fra komfurer eller damp fra baderum. Side 8 af 18

10 Gennem spørgsmålene til ikke-brugerne af røgalarmer blev samtidig testet forskellige hypoteser om, hvorfor mange undlader at opsætte røgalarmer. Heraf blev én hypotese delvis bekræftet, mens andre blev afkræftede. Den første hypotese handler om de ældre. Der har tidligere været tal fremme, der ligesom denne undersøgelse har peget på, at ældre har færre røgalarmer end befolkningen som helhed. En mulig forklaring kunne være fysisk svækkelse hos de ældre; at det er for vanskeligt at få indkøbt og opsat røgalarmer, n man ikke længere er fysisk på toppen. Denne undersøgelse har til en vis grad bekræftet, at fysisk svækkelse kan bære noget af ansvaret for, at ældre har færre røgalarmer end den øvrige befolkning. Ni procent af respondenterne i aldersgruppen 65 og opefter, angav, at de ikke selv havde mulighed for at installere en røgalarm, da de blev spurgt om, hvorfor de ikke havde en alarm. En anden hypotese, som blev testet, drejer sig om ansvaret for at opsætte røgalarmer. Det var vigtigt at fastslå, om lejere af boliger er klar over, at det er deres eget ansvar at installere røgalarm i boligen. Forvirring omkring ansvaret for røgalarmer i lejeboliger kan opstå, fordi meget vedligeholdelse i lejeboliger påhviler ejeren eller boligforeningen. Undersøgelsen her afkræfter imidlertid hypotesen om, at der blandt lejere er forvirring om ansvaret for opsætning af røgalarmer i boligen. Kun to procent af respondenterne uden røgalarm var af den overbevisning, at det er andres ansvar at sørge for installation af røgalarmer i deres bolig. To øvrige hypoteser kunne samtidig afkræftes. Fravalg røgalarmer sker ikke fordi, man anser røgalarmer som et ineffektivt beskyttelsesmiddel mod brand. Kun tre procent af respondenter uden røgalarm angiver, at røgalarmer ikke er effektive. Det kan også afvises, at prisen på røgalarmer spiller en rolle for, om man har røgalarm eller ej. Nul procent af respondenterne angav prisen på røgalarmer som en forklaring på, at de ikke havde røgalarm. Side 9 af 18

11 Test og vedligehold af røgalarmer En ting er at købe en røgalarm og installere den. Noget andet er at vedligeholde alarmen. Bliver alarmen ikke vedligeholdt, risikerer man, at røgalarmen ikke virker, n en farlig situation opst. I undersøgelsen var det derfor relevant at spørge til, om brugerne vedligeholder allerede installerede røgalarmer. Virker alarmerne? Overordnet kan man konstatere, at flertallet af danskerne er af den overbevisning, at deres røgalarmer virker. 89 procent svarer bekræftende på, at alle deres alarmer virker. 4 procent siger, at kun nogle virker, mens 5 procent angiver, at ingen af de alarmer, de har opsat i deres bolig, er i funktion. (se figur 8). Heraf kan udledes, at 9 procent af befolkningen har alarmer installeret, som ikke er funktionsdygtige. Fordelingen er nogenlunde den samme hos alle aldersgrupper. Men i aldersgruppen 65 eller derover er andelen med defekte alarmer lidt højere, 11 procent. Spørgsmål: Virker dine røgalarmer? 4% 5% 2% Ja - alle virker Ja - nogle virker Nej - ingen virker Ved ikke 89% Figur 8: Respondenternes svar på, om alle, nogle eller ingen af deres røgalarmer virker. De, der svarede, at en eller flere af deres røgalarmer ikke virker, blev spurgt om sagen. Her var det mest almindeligt forekommende svar, at batteriet i alarmen var fladt (56 procent). 10 procent angav, at de med vilje havde slået alarmen fra, mens 23 procent angav andre problemer. Hertil kom få andre svar, som eksempelvis at batteriet i alarmen var fjernet til andet brug. Side 10 af 18

12 Batterier og batteriskift Røgalarmer kan både være drevet af batteri, af strøm eller af begge dele. I undersøgelsen blev der spurgt til, om de installerede alarmer var drevet af batteri. Hensigten var at spørge videre til, om man huskede at skifte batteri på alarmen. Konklusionen er, at en overvældende stor del af danskerne har batteridrevne røgalarmer. 98 procent af dem, der har røgalarmer, svarede ja til, at en eller flere af deres alarmer var drevet af et batteri. Den store andel batteridrevne alarmer gør det vigtigt, at brugerne husker at skifte batteri i alarmen. Heraf svarer et stort flertal, 86 procent, ja til spørgsmålet om, hvorvidt de regelmæssigt skifter batteriet i alarmen, så den altid virker. 12 procent svarer nej. Fordelingen af henholdsvis negative og positive svar er nogenlunde den samme på alle baggrundsvariable, dog med en undtagelse. De ældste borgere skiller sig igen ud. Her svarer 74 procent ja til, at de skifter batteriet regelmæssigt, mens 22 procent svarer nej til spørgsmålet. Ældre har altså sværere ved at vedligeholde allerede installerede røgalarmer end befolkningen som helhed. Test af røgalarmer I undersøgelsen blev der også spurgt til, om røgalarmbrugere husker at teste, om alarmen virker. Her svarede 40 procent ja til, at nogen i husstanden inden for den seneste måned havde testet, om alarmen virkede. 59 procent svarede nej. Det er svært at sige, om de 40 procent er et realistisk udtryk for, hvor mange der rent faktisk tester røgalarmen. Der kan være tale om, at man forsøger at svare rigtigt på spørgsmålet. Færrest testere er der i aldersgrupperne og 65 +, henholdsvis 28 og 32 procent. Side 11 af 18

13 Anskaffelse af røgalarm Der blev i undersøgelsen også spurgt til, hvordan befolkningen anskaffer sig røgalarmer. Hensigten var her primært at få belyst, hvor mange, især ældre, der f røgalarmer forærende af eksempelvis pørende eller måske f dem direkte installeret af kommunal hjemmepleje. Resultatet viser, at langt de fleste selv køber deres røgalarmer. (se figur 8). Totalt har 79 procent af dem, der har røgalarmer, selv anskaffet dem. 13 procent har imidlertid fået alarmen forærende. Andelen, der har fået alarmen forærende, ligger blandt de 65-ige eller derover på 23 procent. Totalt angiver én procent af respondenterne, at de har fået røgalarmen installeret af den kommunale hjemmepleje. Blandt de 65-ige eller derover er andelen fire procent. En del ældre f altså enten alarmen forærende eller installeret af kommunal hjemmepleje. Det ser samtidig ud til, at det er ret almindeligt, at røgalarmer er installeret i boligen, n man flytter ind som ny beboer. 11 procent angiver, at alarmen allerede var installeret i boligen, da de flyttede ind. I aldersgruppen 26 til 35 er den andel oppe på 22 procent. Procent 100% 90% 80% 70% 60% Spørgmål: Hvordan har husstanden anskaffet røgalarmen? Andet Allerede i boligen 50% 40% 30% Kommunal hjemmepleje Foræring 20% Eget indkøb 10% 0% Total Over 65 Figur 9: Forskellige svar på, hvordan røglarmer bliver anskaffet. Totalt og fordelt på aldersgrupper. Side 12 af 18

14 Brugernes erfaringer med røgalarmer En sidste del af spørgsmålene i undersøgelsen afdækker brugernes erfaringer med røgalarmer. Først blev der spurgt til de positive erfaringer med røgalarmer. Brugere af røgalarmer blev spurgt, om de havde oplevet, at en røgalarm havde været med til at forhindre udbredelsen af en ildebrand i deres bolig. Det har fire procent af befolkningen oplevet. Flest positive oplevelser med røgalarmens præventive virkninger angiver aldersgruppen 18 til 25, hvor ni procent har oplevet, at røgalarmen har været med til at forhindre en brand. Der er dog også mindre positive oplevelser med røgalarmer. Undersøgelsen viser, at der er ret udbredte erfaringer med falske eller såkaldt blinde alarmer fra røgalarmer. Mange oplever, at røgalarmen sætter i gang, uden at der er grund til alarm. Det kan eksempelvis ske ved madlavning, eller ved at damp sætter røgalarmen i gang. 44 procent har oplevet, at røgalarmen satte i gang, selv om der ikke var fare på færde. (se figur 10). Spørgsmål: Har du/i oplevet, at en røgalarm satte i gang i din bolig, uden at der var grund til alarm? Nej 56% Ja 44% Figur 10: Andel af røgalarmbrugere, der har oplevet og ikke oplevet blinde alarmer. Undersøgelsen viser yderligere, at en del sætter røgalarmen ud af funktion på grund af blinde alarmer. 32 procent svarer, at de mindst én gang har sat alarmen ud af funktion på grund af blinde alarmer, mens 68 procent svarer nej. Det betyder ikke, at man ikke kan have sat alarmen til igen. Men selve handlingen er problematisk set fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Blinde alarmer udgør derfor en udfordring i forhold til brugernes oplevelser og tillid til røgalarmer. Tålmodigheden er mindst hos de yngste, der er mere tilbøjelig til at sætte røgalarmer ud af funktion. (se figur 11). Side 13 af 18

15 Spørgsmål: Er det sket, at du/i har sat en røgalarm i din bolig ud af funktion pga. falske alarmer? Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% Ved ikke Nej 40% 30% 20% 10% 0% Over 65 Ja Figur 11: Andele af røgalarmbrugere, der har sat røgalarmen ud af funktion på grund af blinde alarmer. Her fordelt på aldersgrupper. Side 14 af 18

16 Konklusion Som det fremg ovenfor, kan man konstatere, at andelen af husstande med røgalarmer ikke har været stigende i de senere. Det på trods af, at prisen på røgalarmer efterhånden er yderst overkommelig, og at røgalarmer i dag sælges mange steder, herunder hos supermarkedskæderne. Ifølge undersøgelsen er den største barriere mod yderligere udbredelse af røgalarmer i danske hjem almindelig ubetænksomhed og dovenskab. En god nyhed er det imidlertid, at folk tilsyneladende er udmærket klar over, at det er deres eget ansvar at opsætte røgalarmer i hjemmet, hvad enten der er tale om den ene eller den anden type bolig. Det er folk i lejeboliger, unge og ældre, der har færrest røgalarmer. Hvad ang de ældre tyder noget på, at nogle ældre kan have brug for hjælp fra pørende, hjemmepleje eller andre, hvis de skal have flere og bedre vedligeholdte røgalarmer. Der er altså et tydeligt potentiale for kampagne- og oplysningsvirksomhed blandt ældre og unge samt blandt beboere i lejeboliger og etagebyggeri, hvis man skal øge andelen af husstande, der gør brug af røgalarmer. Ofte vil de ovennævnte grupper være sammenfaldne, i og med at flere unge og ældre bor til leje og i etagebyggeri. Endelig viser undersøgelsen, at såkaldt blinde alarmer fra røgalarmer er meget almindelige. Blinde alarmer kan være et problem, hvis de udgør et irritationsmoment for brugerne, og hvis de mindsker brugernes tillid til røgalarmer. Side 15 af 18

17 Bilag: Spørgeskemaet 1. Findes der en eller flere røgalarmer i din/jeres bolig? c. ved ikke Sluse: Svares der nej gå til direkte spørgsmål nr. 6. og derefter til nr.10, 11, 12, 13, 14. Svares der ved ikke gå direkte til 10,11, 12, 13, Virker dine røgalarmer alle virker b. Ja nogle virker c. Nej ingen virker d. Ved ikke Hvis nej ingen virker: i. Hvad er sagen til, at en eller flere af dine røgalarmer ikke virker? 1. Batteriet i alarmen er fladt 2. Selve røgalarmen er gået i stykker 3. Jeg eller en anden i husstanden har fjernet batteriet i alarmen for at bruge det til noget andet 4. Jeg eller en anden i husstanden har med vilje slået alarmen fra 5. Andre problemer 6. Ved ikke 3. Drives en eller flere af dine røgalarmer af et batteri? c. Ved ikke Hvis ja: i. Udskiftes batteriet regelmæssigt, så røgalarmen altid virker? c. Ved ikke 4. Har en i husstanden inden for den seneste måned testet, om røgalarmerne virker? Side 16 af 18

18 c. Ved ikke 5. Hvordan har husstanden anskaffet røgalarmerne? i. Jeg eller en anden i husstanden har indkøbt røgalarmen ii. Jeg eller en anden i husstanden fik røgalarmen forærende iii. Røgalarmen blev installeret af kommunal hjemmepleje iv. Røgalarmen var allerede installeret i min bolig, da jeg/vi flyttede ind v. Andet 6. Hvad er den væsentligste sag til, at du/i ikke har en røgalarm i din/jeres bolig? i. Jeg eller vi har aldrig tænkt nærmere over muligheden for at anskaffe en røgalarm. ii. Jeg eller vi har ikke selv mulighed for at installere en røgalarm iii. Jeg eller vi mener ikke, at det er mit/vores ansvar at installere røgalarmer i boligen iv. Jeg eller vi mener ikke, at røgalarmer er effektive i forhold til at beskytte mig/os mod brand v. Jeg eller vi mener, at røgalarmer er for dyre vi. Andet 7. Har du/i oplevet, at en røgalarm har været med til at forhindre udbredelsen af en ildebrand i din/jeres bolig? c. ved ikke 8. Har du/i oplevet, at din røgalarm satte i gang i din bolig, uden at der var grund til alarm? c. Ved ikke 9. Er det sket, at du/i har sat røgalarmen ud af funktion på grund af falske alarmer i forbindelse med eksempelvis madlavning? c. Ved ikke Side 17 af 18

19 10. Har du/i tidligere haft ildebrand i din bolig, hvor brandvæsenet blev tilkaldt? c. Ved ikke 11. Hvilken type bolig bor du i? a. Række/kæde/klyngehus b. Lejlighed/etageejendom c. Enfamiliehus d. Landbrugsejendom/gd e. Et kollegium/klubværelse f. Andet 12. Er din bolig en lejebolig, en ejerbolig eller en andelsbolig? a. Lejebolig b. Ejerbolig c. Andelsbolig d. Andet 13. Er en eller flere i din husstand ryger? 14. Bliver der røget inden for i din bolig til daglig? Derudover baggrundsspørgsmål til: køn, alder, om der er hjemmeboende børn i husstanden, uddannelse, husstandsindkomst, landsdel. Side 18 af 18