Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger"

Transkript

1 Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005

2 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen var dels at fastslå, hvor mange der i dag har røgalarmer installeret i boligen, dels at få oplysninger om de demografiske variable, der er afgørende for, om man har røgalarmer eller ej. Samtidig blev der i undersøgelsen spurgt til, hvorfor man vælger røgalarm til eller fra, til graden af vedligehold af allerede installerede alarmer og til befolkningens gode og dlige erfaringer med brug af røgalarmer. Undersøgelsen blev foretaget af Rambøll Management, der i uge 44 og 45 gennemførte 1047 telefoninterviews med tilfældigt udvalgte danskere. Interviewpersonerne i undersøgelsen var den person i husstanden, der sidst havde haft fødselsdag. Der er foretaget op til seks genopkald pr. husstand. En række aktører har venligst medvirket ved udarbejdelsen af de spørgsmål, som indgik i undersøgelsen. Det gælder Dansk Brand og sikringsteknisk Institut (DBI), brancheorganisationen Sikkerhedsbranchen, Erhvervs og Byggestyrelsen (Økonomi- og Erhvervsministeriet) samt Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB). Hvert enkelt spørgsmål blev holdt op mod en række baggrundsvariable, som alder, køn, hjemmeboende børn, uddannelse, indkomst, geografi, boligforhold, rygning og tidligere oplevelser med brand. Undersøgelsens resultater indarbejdes i Beredskabsstyrelsens løbende bestræbelser på at forebygge brand og brandulykker, og undersøgelsen offentliggøres med henblik på, at andre aktører inden for brand- og sikkerhedsområdet kan anvende resultaterne i deres lignende bestræbelser. Side 1 af 18

3 Resume Ifølge undersøgelsen har 64 procent af husstandene i Danmark en eller flere røgalarmer installeret i boligen. Niveauet svarer til det, der er fundet i undersøgelser fra henholdsvis 1998 og Meget tyder derfor på, at andelen af husstande med røgalarmer ikke har ændret sig væsentligt over de senere. Færrest røgalarmer har gruppen af danskere, der er 65 eller derover. I denne gruppe har 53 procent en eller flere røgalarmer i husstanden. Flest røgalarmer har de midaldrende, det vil sige gruppen af 46 til 55-ige. I denne aldersgruppe har 75 procent røgalarm i boligen, viser undersøgelsen. Boligforhold er en væsentlig parameter, n det gælder udbredelsen af røgalarmer i private hjem. Blandt lejerne har 48 procent røgalarm, mens det gælder for 73 procent af ejerne. Beboere i etagebyggeri har på samme måde færre røgalarmer, nemlig 46 procent. Til sammenligning har 63 procent af beboere i rækkehuse røgalarmer, mens 76 procent af beboerne i enfamilieshuse har røgalarmer. Ifølge undersøgelsen påvirker indkomst og uddannelsesniveau sandsynligheden for, at man har røgalarm. Jo større husstandsindkomst og jo længere uddannelse, jo større er sandsynligheden for, at der er røgalarmer i boligen. Spørger man dem, der ikke har røgalarm, om sagen, er den mest almindelige forklaring, at man ikke har tænkt over muligheden for at anskaffe en røgalarm (42 procent). Skal man tro undersøgelsen, er danskerne relativt gode til at vedligeholde deres røgalarmer. Et flertal af røgalarmbrugerne angiver, at de husker at skifte batteri i alarmen. 40 procent angiver, at de inden for den seneste måned har testet alarmens funktionsdygtighed. I undersøgelsen blev der også spurgt til brugernes erfaringer med røgalarmer. Svarene viser, at en stor andel af røgalarmbrugerne har oplevet falske alarmer (44 procent), ligesom 32 procent af brugerne mindst én gang har sat røgalarmen ud af funktion på grund af falske alarmer. Side 2 af 18

4 Hvor mange har røgalarmer, og hvem er de? Ifølge undersøgelsen har 64 procent af husstandene en eller flere røgalarmer installeret i boligen. (se figur 1) Niveauet svarer omtrent til det, der er fundet i tidligere undersøgelser. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) fandt i en undersøgelse foretaget i 2004, at 67 procent af husstandene havde en eller flere røgalarmer. 1 I en undersøgelse fra 1998 havde 66 procent af husstandene røgalarmer. 2 Man kan altså konstatere, at andelen af husstande med røgalarmer ikke har været stigende inden for de seneste seks til syv. Nedenfor ses nærmere på, hvad der karakteriserer dem, der har røgalarmer, og dem der ikke har. Spørgsmål: Findes der en eller flere røgalarmer i din/jeres bolig? 1% 35% 64% Ja Nej Ved ikke Figur 1: Andel af husstande med en eller flere røgalarmer. 1 Duracell og GfK Danmark: Undersøgelse af danskernes brug af røgalarmer Gilling Communications & Consulting: Brandsikring og tyverisikring af private hjem Side 3 af 18

5 Alder som parameter Ser man på, hvor udbredelsen af røgalarmer er størst, skiller de midaldrende sig ud. I gruppen af 45 til 55-ige angiver 75 procent af respondenterne, at der findes en eller flere røgalarmer i husstanden. Færrest røgalarmer har de ældste. I gruppen af respondenter, der er 65 eller mere, har kun 53 procent en eller flere røgalarmer i boligen. (se figur 2) De helt unge klarer sig ikke meget bedre end de ældste, n det gælder røgalarmer. I gruppen af 18 til 25-ige har 56 procent en røgalarm. Andel af røgalarmbrugere efter aldersgruppe Over Alder Procent Figur 2: Andel af respondenter, der har røgalarm i forskellige aldersgrupper. Uddannelse og indkomst Parametre som uddannelse og indkomst påvirker sandsynligheden for, at man har røgalarm i sin bolig. Har man en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, er det mere sandsynligt, at man har en røgalarm i hjemmet: Mens henholdsvis 60 og 58 procent af de respondenter, hvis højeste uddannelse er en grundskoleuddannelse eller ungdomsuddannelse, har røgalarm, gælder det for 67 procent af dem, der enten har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. (Se figur 3). Side 4 af 18

6 Procent Andel af røgalarmbrugere efter uddannelse Grundskole Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Figur 3: Andel af røgalarmbrugere set i forhold uddannelsesniveau. Forskellene bliver også tydelige, hvis man ser på forholdet mellem husstandsindkomst og forekomsten af røgalarmer i husstanden. I husstande med en indkomst over har 74 procent røgalarm. I husstande, hvor indkomsten er eller derunder, er andelen med røgalarmer 51 procent. (se figur 4). Andel af røgalarmbrugere efter husstandsindkomst Under kr kr kr. eller mere Vil ikke oplyse Figur 4: Andele der har røgalarm fordelt på husstandsindkomst. Side 5 af 18

7 Boligtyper, ejerforhold og geografi Ifølge undersøgelsen har boligforhold stor betydning for brugen af røgalarmer. Forskellene fremg på flere områder. For det første spiller det ind, hvilken type bolig man bor i, eksempelvis hus eller lejlighed. For det andet spiller det ind, om man er ejer, lejer eller andelshaver. Flest røgalarmer har man, hvis man bor i et enfamilieshus eller på en landbrugsejendom. Her er andelen af husstande med røgalarm henholdsvis 76 og 75 procent. Færrest røgalarmer har beboere i lejligheder/etagebyggeri, hvor 46 procent har røgalarmer. Rækkehusbeboerne placerer sig med 63 procent midt i spektret. (se figur 5) Andel af røgalarmbrugere fordelt på boligtype Procent Lejlighed / Etageejendom 46 Kollegium / Klubværelse Rækkehus Landbrugsejendom / Gd En-familiehus Figur 5: Andel af røgalarmbrugere i forskellige boligtyper. Ser man på boligens ejerforhold, fremkommer en lignende tendens. 73 procent af beboerne i ejerboliger har røgalarmer, mens det gælder for 48 procent af lejerne. Andelshaverne ligger med 55 procent lidt over niveauet hos lejerne. (se figur 6) Beboere i lejeboliger, andelsboliger og etagebyggeri ofte vil de tre kategorier være sammenfaldne er altså, n der ses på røgalarmer, ringere beskyttet mod brand end den øvrige befolkning. Side 6 af 18

8 Procent 80 Andel af røgalarmbrugere fordelt på boligens ejerforhold Lejebolig Andelsbolig Ejerbolig Figur 6: Andele af respondenter der har røgalarm i henholdsvis lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger. Der er også en forskel på brugen af røgalarmer, hvis man ser på geografi. I København er der kun 50 procent røgalarmbrugere, mens de øvrige landsdele ligger væsentlig højere. En sandsynlig forklaring på den regionale variation er den høje andel af etagebyggeri i hovedstaden, der rummer op mod halvdelen af landets etageboliger. Faktorer med ingen eller mindre betydning En række variable har vist sig at have ringe betydning for, hvorvidt man har røgalarmer i sin bolig eller ej. Rygere har ikke nævneværdigt flere eller færre alarmer end befolkningen som helhed. Ligeledes spiller kønnet ingen væsentlig rolle for, om man har en røgalarm i sin bolig. Endelig spiller det en meget lille rolle, om man tidligere har haft en brand i sin bolig, hvor brandvæsenet blev tilkaldt. Man kunne forestille sig, at de, som tidligere har haft brand, ville være mere tilbøjelige til at installere røgalarmer. Men ifølge undersøgelsen ser det ikke umiddelbart ud til at være tilfældet. Har man tidligere haft brand i sin bolig, er man imidlertid lidt mere ihærdig med at vedligeholde allerede installerede røgalarmer. Side 7 af 18

9 N man ikke har røgalarmer I undersøgelsen blev der spurgt til, hvorfor man ikke har røgalarm. De respondenter, der ikke havde en eller flere røgalarmer i deres hjem, blev spurgt om hvorfor. Det mest almindeligt forekomne svar var, at man ikke havde tænkt over muligheden. 42 procent af dem, der ikke havde røgalarm, angav, at de ikke havde tænkt nærmere over muligheden for at få røgalarm. (se figur 7). Almindelig tankeløshed/ubekymrethed er altså en væsentlig faktor, n det gælder gruppen af ikke-røgalarmbrugere. Tankeløsheden er mest ubredt i hovedstadsregionen og på Fyn. De unge sl imidlertid rekorden i ikke at have overvejet røgalarm. Blandt de 18 til 25-ige angiver 57 procent, at de ikke har overvejet røgalarm. Dovenskab er den næstmest almindelige grund til ikke at have røgalarm. 18 procent af de adspurgte angav dovenskab som forklaring på, at de ikke havde erhvervet sig en røgalarm. Spørgsmål: Hvad er den væsentligste sag til, at du/i ikke har en røgalarm i din/jeres bolig? Ryger ikke 4% Dovenskab 18% Andet 18% Ved ikke 8% Mener det er andres ansvar 2% Mener ikke røgalamer er effektive 3% Har ikke selv mulighed for at installere røgalarm 5% Har aldrig overvejet muligheden 42% Figur 7: Forklaringer på, at man ikke har røgalarm. Svar fra respondenter uden røgalarm. 18 procent valgte at lægge deres svar i den åbne svarkategori Andet. I denne kategori faldt en del svar om det generende ved blinde/falske alarmer fra røgalarmer 3. Blandt de spontane svar var også spørgsmålet om rygning. Ikke-rygning angives af aldersgrupperne fra 46 og opefter som forklaring på, at man ikke har røgalarmer (henholdsvis syv og otte procent). Svarene vedrørende rygning tyder altså på, at der i befolkningen findes antagelser om, at kun rygere har brug for røgalarmer. 3 Definitionen på en blind alarm: alarm afgivet i god tro, hvor der ikke er sket nogen skade, som fordrer redningsberedskabets assistance. I denne sammenhæng betyder det en alarm, hvor røgmelderen reagerer og afgiver signal, selv om der ikke er tale om brand, for eksempel som reaktion på os fra komfurer eller damp fra baderum. Side 8 af 18

10 Gennem spørgsmålene til ikke-brugerne af røgalarmer blev samtidig testet forskellige hypoteser om, hvorfor mange undlader at opsætte røgalarmer. Heraf blev én hypotese delvis bekræftet, mens andre blev afkræftede. Den første hypotese handler om de ældre. Der har tidligere været tal fremme, der ligesom denne undersøgelse har peget på, at ældre har færre røgalarmer end befolkningen som helhed. En mulig forklaring kunne være fysisk svækkelse hos de ældre; at det er for vanskeligt at få indkøbt og opsat røgalarmer, n man ikke længere er fysisk på toppen. Denne undersøgelse har til en vis grad bekræftet, at fysisk svækkelse kan bære noget af ansvaret for, at ældre har færre røgalarmer end den øvrige befolkning. Ni procent af respondenterne i aldersgruppen 65 og opefter, angav, at de ikke selv havde mulighed for at installere en røgalarm, da de blev spurgt om, hvorfor de ikke havde en alarm. En anden hypotese, som blev testet, drejer sig om ansvaret for at opsætte røgalarmer. Det var vigtigt at fastslå, om lejere af boliger er klar over, at det er deres eget ansvar at installere røgalarm i boligen. Forvirring omkring ansvaret for røgalarmer i lejeboliger kan opstå, fordi meget vedligeholdelse i lejeboliger påhviler ejeren eller boligforeningen. Undersøgelsen her afkræfter imidlertid hypotesen om, at der blandt lejere er forvirring om ansvaret for opsætning af røgalarmer i boligen. Kun to procent af respondenterne uden røgalarm var af den overbevisning, at det er andres ansvar at sørge for installation af røgalarmer i deres bolig. To øvrige hypoteser kunne samtidig afkræftes. Fravalg røgalarmer sker ikke fordi, man anser røgalarmer som et ineffektivt beskyttelsesmiddel mod brand. Kun tre procent af respondenter uden røgalarm angiver, at røgalarmer ikke er effektive. Det kan også afvises, at prisen på røgalarmer spiller en rolle for, om man har røgalarm eller ej. Nul procent af respondenterne angav prisen på røgalarmer som en forklaring på, at de ikke havde røgalarm. Side 9 af 18

11 Test og vedligehold af røgalarmer En ting er at købe en røgalarm og installere den. Noget andet er at vedligeholde alarmen. Bliver alarmen ikke vedligeholdt, risikerer man, at røgalarmen ikke virker, n en farlig situation opst. I undersøgelsen var det derfor relevant at spørge til, om brugerne vedligeholder allerede installerede røgalarmer. Virker alarmerne? Overordnet kan man konstatere, at flertallet af danskerne er af den overbevisning, at deres røgalarmer virker. 89 procent svarer bekræftende på, at alle deres alarmer virker. 4 procent siger, at kun nogle virker, mens 5 procent angiver, at ingen af de alarmer, de har opsat i deres bolig, er i funktion. (se figur 8). Heraf kan udledes, at 9 procent af befolkningen har alarmer installeret, som ikke er funktionsdygtige. Fordelingen er nogenlunde den samme hos alle aldersgrupper. Men i aldersgruppen 65 eller derover er andelen med defekte alarmer lidt højere, 11 procent. Spørgsmål: Virker dine røgalarmer? 4% 5% 2% Ja - alle virker Ja - nogle virker Nej - ingen virker Ved ikke 89% Figur 8: Respondenternes svar på, om alle, nogle eller ingen af deres røgalarmer virker. De, der svarede, at en eller flere af deres røgalarmer ikke virker, blev spurgt om sagen. Her var det mest almindeligt forekommende svar, at batteriet i alarmen var fladt (56 procent). 10 procent angav, at de med vilje havde slået alarmen fra, mens 23 procent angav andre problemer. Hertil kom få andre svar, som eksempelvis at batteriet i alarmen var fjernet til andet brug. Side 10 af 18

12 Batterier og batteriskift Røgalarmer kan både være drevet af batteri, af strøm eller af begge dele. I undersøgelsen blev der spurgt til, om de installerede alarmer var drevet af batteri. Hensigten var at spørge videre til, om man huskede at skifte batteri på alarmen. Konklusionen er, at en overvældende stor del af danskerne har batteridrevne røgalarmer. 98 procent af dem, der har røgalarmer, svarede ja til, at en eller flere af deres alarmer var drevet af et batteri. Den store andel batteridrevne alarmer gør det vigtigt, at brugerne husker at skifte batteri i alarmen. Heraf svarer et stort flertal, 86 procent, ja til spørgsmålet om, hvorvidt de regelmæssigt skifter batteriet i alarmen, så den altid virker. 12 procent svarer nej. Fordelingen af henholdsvis negative og positive svar er nogenlunde den samme på alle baggrundsvariable, dog med en undtagelse. De ældste borgere skiller sig igen ud. Her svarer 74 procent ja til, at de skifter batteriet regelmæssigt, mens 22 procent svarer nej til spørgsmålet. Ældre har altså sværere ved at vedligeholde allerede installerede røgalarmer end befolkningen som helhed. Test af røgalarmer I undersøgelsen blev der også spurgt til, om røgalarmbrugere husker at teste, om alarmen virker. Her svarede 40 procent ja til, at nogen i husstanden inden for den seneste måned havde testet, om alarmen virkede. 59 procent svarede nej. Det er svært at sige, om de 40 procent er et realistisk udtryk for, hvor mange der rent faktisk tester røgalarmen. Der kan være tale om, at man forsøger at svare rigtigt på spørgsmålet. Færrest testere er der i aldersgrupperne og 65 +, henholdsvis 28 og 32 procent. Side 11 af 18

13 Anskaffelse af røgalarm Der blev i undersøgelsen også spurgt til, hvordan befolkningen anskaffer sig røgalarmer. Hensigten var her primært at få belyst, hvor mange, især ældre, der f røgalarmer forærende af eksempelvis pørende eller måske f dem direkte installeret af kommunal hjemmepleje. Resultatet viser, at langt de fleste selv køber deres røgalarmer. (se figur 8). Totalt har 79 procent af dem, der har røgalarmer, selv anskaffet dem. 13 procent har imidlertid fået alarmen forærende. Andelen, der har fået alarmen forærende, ligger blandt de 65-ige eller derover på 23 procent. Totalt angiver én procent af respondenterne, at de har fået røgalarmen installeret af den kommunale hjemmepleje. Blandt de 65-ige eller derover er andelen fire procent. En del ældre f altså enten alarmen forærende eller installeret af kommunal hjemmepleje. Det ser samtidig ud til, at det er ret almindeligt, at røgalarmer er installeret i boligen, n man flytter ind som ny beboer. 11 procent angiver, at alarmen allerede var installeret i boligen, da de flyttede ind. I aldersgruppen 26 til 35 er den andel oppe på 22 procent. Procent 100% 90% 80% 70% 60% Spørgmål: Hvordan har husstanden anskaffet røgalarmen? Andet Allerede i boligen 50% 40% 30% Kommunal hjemmepleje Foræring 20% Eget indkøb 10% 0% Total Over 65 Figur 9: Forskellige svar på, hvordan røglarmer bliver anskaffet. Totalt og fordelt på aldersgrupper. Side 12 af 18

14 Brugernes erfaringer med røgalarmer En sidste del af spørgsmålene i undersøgelsen afdækker brugernes erfaringer med røgalarmer. Først blev der spurgt til de positive erfaringer med røgalarmer. Brugere af røgalarmer blev spurgt, om de havde oplevet, at en røgalarm havde været med til at forhindre udbredelsen af en ildebrand i deres bolig. Det har fire procent af befolkningen oplevet. Flest positive oplevelser med røgalarmens præventive virkninger angiver aldersgruppen 18 til 25, hvor ni procent har oplevet, at røgalarmen har været med til at forhindre en brand. Der er dog også mindre positive oplevelser med røgalarmer. Undersøgelsen viser, at der er ret udbredte erfaringer med falske eller såkaldt blinde alarmer fra røgalarmer. Mange oplever, at røgalarmen sætter i gang, uden at der er grund til alarm. Det kan eksempelvis ske ved madlavning, eller ved at damp sætter røgalarmen i gang. 44 procent har oplevet, at røgalarmen satte i gang, selv om der ikke var fare på færde. (se figur 10). Spørgsmål: Har du/i oplevet, at en røgalarm satte i gang i din bolig, uden at der var grund til alarm? Nej 56% Ja 44% Figur 10: Andel af røgalarmbrugere, der har oplevet og ikke oplevet blinde alarmer. Undersøgelsen viser yderligere, at en del sætter røgalarmen ud af funktion på grund af blinde alarmer. 32 procent svarer, at de mindst én gang har sat alarmen ud af funktion på grund af blinde alarmer, mens 68 procent svarer nej. Det betyder ikke, at man ikke kan have sat alarmen til igen. Men selve handlingen er problematisk set fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Blinde alarmer udgør derfor en udfordring i forhold til brugernes oplevelser og tillid til røgalarmer. Tålmodigheden er mindst hos de yngste, der er mere tilbøjelig til at sætte røgalarmer ud af funktion. (se figur 11). Side 13 af 18

15 Spørgsmål: Er det sket, at du/i har sat en røgalarm i din bolig ud af funktion pga. falske alarmer? Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% Ved ikke Nej 40% 30% 20% 10% 0% Over 65 Ja Figur 11: Andele af røgalarmbrugere, der har sat røgalarmen ud af funktion på grund af blinde alarmer. Her fordelt på aldersgrupper. Side 14 af 18

16 Konklusion Som det fremg ovenfor, kan man konstatere, at andelen af husstande med røgalarmer ikke har været stigende i de senere. Det på trods af, at prisen på røgalarmer efterhånden er yderst overkommelig, og at røgalarmer i dag sælges mange steder, herunder hos supermarkedskæderne. Ifølge undersøgelsen er den største barriere mod yderligere udbredelse af røgalarmer i danske hjem almindelig ubetænksomhed og dovenskab. En god nyhed er det imidlertid, at folk tilsyneladende er udmærket klar over, at det er deres eget ansvar at opsætte røgalarmer i hjemmet, hvad enten der er tale om den ene eller den anden type bolig. Det er folk i lejeboliger, unge og ældre, der har færrest røgalarmer. Hvad ang de ældre tyder noget på, at nogle ældre kan have brug for hjælp fra pørende, hjemmepleje eller andre, hvis de skal have flere og bedre vedligeholdte røgalarmer. Der er altså et tydeligt potentiale for kampagne- og oplysningsvirksomhed blandt ældre og unge samt blandt beboere i lejeboliger og etagebyggeri, hvis man skal øge andelen af husstande, der gør brug af røgalarmer. Ofte vil de ovennævnte grupper være sammenfaldne, i og med at flere unge og ældre bor til leje og i etagebyggeri. Endelig viser undersøgelsen, at såkaldt blinde alarmer fra røgalarmer er meget almindelige. Blinde alarmer kan være et problem, hvis de udgør et irritationsmoment for brugerne, og hvis de mindsker brugernes tillid til røgalarmer. Side 15 af 18

17 Bilag: Spørgeskemaet 1. Findes der en eller flere røgalarmer i din/jeres bolig? c. ved ikke Sluse: Svares der nej gå til direkte spørgsmål nr. 6. og derefter til nr.10, 11, 12, 13, 14. Svares der ved ikke gå direkte til 10,11, 12, 13, Virker dine røgalarmer alle virker b. Ja nogle virker c. Nej ingen virker d. Ved ikke Hvis nej ingen virker: i. Hvad er sagen til, at en eller flere af dine røgalarmer ikke virker? 1. Batteriet i alarmen er fladt 2. Selve røgalarmen er gået i stykker 3. Jeg eller en anden i husstanden har fjernet batteriet i alarmen for at bruge det til noget andet 4. Jeg eller en anden i husstanden har med vilje slået alarmen fra 5. Andre problemer 6. Ved ikke 3. Drives en eller flere af dine røgalarmer af et batteri? c. Ved ikke Hvis ja: i. Udskiftes batteriet regelmæssigt, så røgalarmen altid virker? c. Ved ikke 4. Har en i husstanden inden for den seneste måned testet, om røgalarmerne virker? Side 16 af 18

18 c. Ved ikke 5. Hvordan har husstanden anskaffet røgalarmerne? i. Jeg eller en anden i husstanden har indkøbt røgalarmen ii. Jeg eller en anden i husstanden fik røgalarmen forærende iii. Røgalarmen blev installeret af kommunal hjemmepleje iv. Røgalarmen var allerede installeret i min bolig, da jeg/vi flyttede ind v. Andet 6. Hvad er den væsentligste sag til, at du/i ikke har en røgalarm i din/jeres bolig? i. Jeg eller vi har aldrig tænkt nærmere over muligheden for at anskaffe en røgalarm. ii. Jeg eller vi har ikke selv mulighed for at installere en røgalarm iii. Jeg eller vi mener ikke, at det er mit/vores ansvar at installere røgalarmer i boligen iv. Jeg eller vi mener ikke, at røgalarmer er effektive i forhold til at beskytte mig/os mod brand v. Jeg eller vi mener, at røgalarmer er for dyre vi. Andet 7. Har du/i oplevet, at en røgalarm har været med til at forhindre udbredelsen af en ildebrand i din/jeres bolig? c. ved ikke 8. Har du/i oplevet, at din røgalarm satte i gang i din bolig, uden at der var grund til alarm? c. Ved ikke 9. Er det sket, at du/i har sat røgalarmen ud af funktion på grund af falske alarmer i forbindelse med eksempelvis madlavning? c. Ved ikke Side 17 af 18

19 10. Har du/i tidligere haft ildebrand i din bolig, hvor brandvæsenet blev tilkaldt? c. Ved ikke 11. Hvilken type bolig bor du i? a. Række/kæde/klyngehus b. Lejlighed/etageejendom c. Enfamiliehus d. Landbrugsejendom/gd e. Et kollegium/klubværelse f. Andet 12. Er din bolig en lejebolig, en ejerbolig eller en andelsbolig? a. Lejebolig b. Ejerbolig c. Andelsbolig d. Andet 13. Er en eller flere i din husstand ryger? 14. Bliver der røget inden for i din bolig til daglig? Derudover baggrundsspørgsmål til: køn, alder, om der er hjemmeboende børn i husstanden, uddannelse, husstandsindkomst, landsdel. Side 18 af 18

RØGALARMER. Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009

RØGALARMER. Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009 RØGALARMER Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: cfo@brs.dk www.brs.dk

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Ren By-kampagnen 2012

Ren By-kampagnen 2012 Ren By-kampagnen 2012 Aarhus Kommune Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2012 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år - alle bosat i Aarhus

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Brandsikkerhed 2014. TrygFonden. Undersøgelse blandt 18 til 85-årige danskere. Januar 2015

Brandsikkerhed 2014. TrygFonden. Undersøgelse blandt 18 til 85-årige danskere. Januar 2015 Brandsikkerhed 2014 Undersøgelse blandt 18 til 85-årige danskere TrygFonden Januar 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1.

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet Økonomisk analyse 8. december 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet At julen koster penge, er en

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Holdning, kendskab og vaner i forbindelse med fejlstrømsafbrydere

Holdning, kendskab og vaner i forbindelse med fejlstrømsafbrydere Holdning, kendskab og vaner i forbindelse med fejlstrømsafbrydere Undersøgelse gennemført for Sikkerhedsstyrelsen af WEBPOL online markedsanalyse i november 2010 Undersøgelsens gennemførelse Målgruppe

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune

Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune November 2009 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 4 Formål... 5 Mål... 5 Succeskriterier... 5 Metode... 6 Metodiske

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer? Økonomisk analyse 18. december 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk en betyder mindre, når danskerne vælger fødevarer en er stadig den vigtigste

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - OKTOBER 2008 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 1 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård Er du bekymret for indbrud i din bolig? Meget bekymret 16% 96 11% 10 16% 5 13% 8 Bekymret 41% 244 41% 36 41% 13 37% 23 Kun lidt bekymret 37% 222 44% 38 41% 13 45% 28 Slet ikke bekymret 5% 31 3% 3 3% 1

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Udskiftet låse i døre 63% 27 61% 17 67% 20 63% 12 73% 8

Udskiftet låse i døre 63% 27 61% 17 67% 20 63% 12 73% 8 Er du bekymret for indbrud i din bolig? Meget bekymret 19% 46 17% 24 14% 22 12% 19 11% 8 Bekymret 45% 111 34% 47 37% 58 42% 69 44% 31 Kun lidt bekymret 32% 77 45% 62 44% 69 40% 66 40% 28 Slet ikke bekymret

Læs mere

Andel af husstandene i % med [antal] tv-apparater fordelt på regioner

Andel af husstandene i % med [antal] tv-apparater fordelt på regioner 10 Andel af husstandene i % med [antal] tv-apparater fordelt på regioner 10,5 9,9 10,6 12,7 12,4 13,3 9,2 8 22,3 20,1 20,2 25,6 23,2 25,6 25,0 21,4 22,1 19,7 21,6 26,5 23,5 17,6 8,1 Region Nordjylland

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren Markedsanalyse 1. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne siger farvel til kummefryseren Salget af frysere og køle/fryseskabe

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Har du selv oplevet indbrud i din bolig? Har du selv oplevet indbrud i din bolig? Har du selv oplevet indbrud i din bolig?

Har du selv oplevet indbrud i din bolig? Har du selv oplevet indbrud i din bolig? Har du selv oplevet indbrud i din bolig? Er du bekymret for indbrud i din bolig? Meget bekymret 24% 71 10% 48 Bekymret 44% 133 39% 184 Kun lidt bekymret 29% 88 45% 215 Slet ikke bekymret 3% 9 6% 29 Række total (Respondenter) 39% 301 61% 476 Hvorfor

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 FællesBo Januar 2011 IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 IB&Co. FællesBo Januar 2011 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen Metode Undersøgelsen er foretaget via telefoninterview. Univers Undersøgelsens univers

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1 Karen Siune Thomas Vinther Folk og forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 998/ Folk og Forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

LODRET PROCENT (VEJET) Gjensidige, 2016 Q2 P62377 (20-Sep-2016) GJENSIDIGE TNS GALLUP SIDE: 1

LODRET PROCENT (VEJET) Gjensidige, 2016 Q2 P62377 (20-Sep-2016) GJENSIDIGE TNS GALLUP SIDE: 1 KØN ALDER INTERVIEW Mand Kvinde 18-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år eller derover INTERVIEW... 1 6 7 2 1 0 0% 8 2 0 1 0 0% 8 5 2 1 0 0% 5 9 3 1 0 0% 3 1 4 1 0 0% 2 7 7 1 0 0% 4 8 8 1 0 0% når der ikke er

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER. Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting

LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER. Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting Indhold Kort om undersøgelsen De fire hypoteser Opsamling Formål Projektets overordnede formål er at skabe

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

DANSKERNES FORVENTNINGER

DANSKERNES FORVENTNINGER DANSKERNES FORVENTNINGER TIl BOlIGMARKEDET En undersøgelse af forventningerne og deres baggrund februar 2010 SEPtEmBEr 2012 Boligøkonomisk Videncenter Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Tabeloversigt...

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Resume og konklusioner Et flertal af respondenterne (71 %) synes i nogen eller høj grad, at det er en god idé, hvis der kommer tydelig kaloriemærkning på menutavlen

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015 Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris Økonomisk analyse 4. marts 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mejeri rimer på økologi, men også på pris Landbrug & Fødevarer har i en undersøgelse,

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Selvforsyning med energi

Selvforsyning med energi Selvforsyning med energi Marts 2010 Tabel 1 [D_Accommodation_2] _ Bor du i... abs % Ejerbolig 548 62 Andelsbolig 79 9 Lejebolig 255 29 Resp. 882 100 [Q1] Har du planer om at energieffektivisere din bolig

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere