Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger"

Transkript

1 Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005

2 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen var dels at fastslå, hvor mange der i dag har røgalarmer installeret i boligen, dels at få oplysninger om de demografiske variable, der er afgørende for, om man har røgalarmer eller ej. Samtidig blev der i undersøgelsen spurgt til, hvorfor man vælger røgalarm til eller fra, til graden af vedligehold af allerede installerede alarmer og til befolkningens gode og dlige erfaringer med brug af røgalarmer. Undersøgelsen blev foretaget af Rambøll Management, der i uge 44 og 45 gennemførte 1047 telefoninterviews med tilfældigt udvalgte danskere. Interviewpersonerne i undersøgelsen var den person i husstanden, der sidst havde haft fødselsdag. Der er foretaget op til seks genopkald pr. husstand. En række aktører har venligst medvirket ved udarbejdelsen af de spørgsmål, som indgik i undersøgelsen. Det gælder Dansk Brand og sikringsteknisk Institut (DBI), brancheorganisationen Sikkerhedsbranchen, Erhvervs og Byggestyrelsen (Økonomi- og Erhvervsministeriet) samt Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB). Hvert enkelt spørgsmål blev holdt op mod en række baggrundsvariable, som alder, køn, hjemmeboende børn, uddannelse, indkomst, geografi, boligforhold, rygning og tidligere oplevelser med brand. Undersøgelsens resultater indarbejdes i Beredskabsstyrelsens løbende bestræbelser på at forebygge brand og brandulykker, og undersøgelsen offentliggøres med henblik på, at andre aktører inden for brand- og sikkerhedsområdet kan anvende resultaterne i deres lignende bestræbelser. Side 1 af 18

3 Resume Ifølge undersøgelsen har 64 procent af husstandene i Danmark en eller flere røgalarmer installeret i boligen. Niveauet svarer til det, der er fundet i undersøgelser fra henholdsvis 1998 og Meget tyder derfor på, at andelen af husstande med røgalarmer ikke har ændret sig væsentligt over de senere. Færrest røgalarmer har gruppen af danskere, der er 65 eller derover. I denne gruppe har 53 procent en eller flere røgalarmer i husstanden. Flest røgalarmer har de midaldrende, det vil sige gruppen af 46 til 55-ige. I denne aldersgruppe har 75 procent røgalarm i boligen, viser undersøgelsen. Boligforhold er en væsentlig parameter, n det gælder udbredelsen af røgalarmer i private hjem. Blandt lejerne har 48 procent røgalarm, mens det gælder for 73 procent af ejerne. Beboere i etagebyggeri har på samme måde færre røgalarmer, nemlig 46 procent. Til sammenligning har 63 procent af beboere i rækkehuse røgalarmer, mens 76 procent af beboerne i enfamilieshuse har røgalarmer. Ifølge undersøgelsen påvirker indkomst og uddannelsesniveau sandsynligheden for, at man har røgalarm. Jo større husstandsindkomst og jo længere uddannelse, jo større er sandsynligheden for, at der er røgalarmer i boligen. Spørger man dem, der ikke har røgalarm, om sagen, er den mest almindelige forklaring, at man ikke har tænkt over muligheden for at anskaffe en røgalarm (42 procent). Skal man tro undersøgelsen, er danskerne relativt gode til at vedligeholde deres røgalarmer. Et flertal af røgalarmbrugerne angiver, at de husker at skifte batteri i alarmen. 40 procent angiver, at de inden for den seneste måned har testet alarmens funktionsdygtighed. I undersøgelsen blev der også spurgt til brugernes erfaringer med røgalarmer. Svarene viser, at en stor andel af røgalarmbrugerne har oplevet falske alarmer (44 procent), ligesom 32 procent af brugerne mindst én gang har sat røgalarmen ud af funktion på grund af falske alarmer. Side 2 af 18

4 Hvor mange har røgalarmer, og hvem er de? Ifølge undersøgelsen har 64 procent af husstandene en eller flere røgalarmer installeret i boligen. (se figur 1) Niveauet svarer omtrent til det, der er fundet i tidligere undersøgelser. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) fandt i en undersøgelse foretaget i 2004, at 67 procent af husstandene havde en eller flere røgalarmer. 1 I en undersøgelse fra 1998 havde 66 procent af husstandene røgalarmer. 2 Man kan altså konstatere, at andelen af husstande med røgalarmer ikke har været stigende inden for de seneste seks til syv. Nedenfor ses nærmere på, hvad der karakteriserer dem, der har røgalarmer, og dem der ikke har. Spørgsmål: Findes der en eller flere røgalarmer i din/jeres bolig? 1% 35% 64% Ja Nej Ved ikke Figur 1: Andel af husstande med en eller flere røgalarmer. 1 Duracell og GfK Danmark: Undersøgelse af danskernes brug af røgalarmer Gilling Communications & Consulting: Brandsikring og tyverisikring af private hjem Side 3 af 18

5 Alder som parameter Ser man på, hvor udbredelsen af røgalarmer er størst, skiller de midaldrende sig ud. I gruppen af 45 til 55-ige angiver 75 procent af respondenterne, at der findes en eller flere røgalarmer i husstanden. Færrest røgalarmer har de ældste. I gruppen af respondenter, der er 65 eller mere, har kun 53 procent en eller flere røgalarmer i boligen. (se figur 2) De helt unge klarer sig ikke meget bedre end de ældste, n det gælder røgalarmer. I gruppen af 18 til 25-ige har 56 procent en røgalarm. Andel af røgalarmbrugere efter aldersgruppe Over Alder Procent Figur 2: Andel af respondenter, der har røgalarm i forskellige aldersgrupper. Uddannelse og indkomst Parametre som uddannelse og indkomst påvirker sandsynligheden for, at man har røgalarm i sin bolig. Har man en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, er det mere sandsynligt, at man har en røgalarm i hjemmet: Mens henholdsvis 60 og 58 procent af de respondenter, hvis højeste uddannelse er en grundskoleuddannelse eller ungdomsuddannelse, har røgalarm, gælder det for 67 procent af dem, der enten har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. (Se figur 3). Side 4 af 18

6 Procent Andel af røgalarmbrugere efter uddannelse Grundskole Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Figur 3: Andel af røgalarmbrugere set i forhold uddannelsesniveau. Forskellene bliver også tydelige, hvis man ser på forholdet mellem husstandsindkomst og forekomsten af røgalarmer i husstanden. I husstande med en indkomst over har 74 procent røgalarm. I husstande, hvor indkomsten er eller derunder, er andelen med røgalarmer 51 procent. (se figur 4). Andel af røgalarmbrugere efter husstandsindkomst Under kr kr kr. eller mere Vil ikke oplyse Figur 4: Andele der har røgalarm fordelt på husstandsindkomst. Side 5 af 18

7 Boligtyper, ejerforhold og geografi Ifølge undersøgelsen har boligforhold stor betydning for brugen af røgalarmer. Forskellene fremg på flere områder. For det første spiller det ind, hvilken type bolig man bor i, eksempelvis hus eller lejlighed. For det andet spiller det ind, om man er ejer, lejer eller andelshaver. Flest røgalarmer har man, hvis man bor i et enfamilieshus eller på en landbrugsejendom. Her er andelen af husstande med røgalarm henholdsvis 76 og 75 procent. Færrest røgalarmer har beboere i lejligheder/etagebyggeri, hvor 46 procent har røgalarmer. Rækkehusbeboerne placerer sig med 63 procent midt i spektret. (se figur 5) Andel af røgalarmbrugere fordelt på boligtype Procent Lejlighed / Etageejendom 46 Kollegium / Klubværelse Rækkehus Landbrugsejendom / Gd En-familiehus Figur 5: Andel af røgalarmbrugere i forskellige boligtyper. Ser man på boligens ejerforhold, fremkommer en lignende tendens. 73 procent af beboerne i ejerboliger har røgalarmer, mens det gælder for 48 procent af lejerne. Andelshaverne ligger med 55 procent lidt over niveauet hos lejerne. (se figur 6) Beboere i lejeboliger, andelsboliger og etagebyggeri ofte vil de tre kategorier være sammenfaldne er altså, n der ses på røgalarmer, ringere beskyttet mod brand end den øvrige befolkning. Side 6 af 18

8 Procent 80 Andel af røgalarmbrugere fordelt på boligens ejerforhold Lejebolig Andelsbolig Ejerbolig Figur 6: Andele af respondenter der har røgalarm i henholdsvis lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger. Der er også en forskel på brugen af røgalarmer, hvis man ser på geografi. I København er der kun 50 procent røgalarmbrugere, mens de øvrige landsdele ligger væsentlig højere. En sandsynlig forklaring på den regionale variation er den høje andel af etagebyggeri i hovedstaden, der rummer op mod halvdelen af landets etageboliger. Faktorer med ingen eller mindre betydning En række variable har vist sig at have ringe betydning for, hvorvidt man har røgalarmer i sin bolig eller ej. Rygere har ikke nævneværdigt flere eller færre alarmer end befolkningen som helhed. Ligeledes spiller kønnet ingen væsentlig rolle for, om man har en røgalarm i sin bolig. Endelig spiller det en meget lille rolle, om man tidligere har haft en brand i sin bolig, hvor brandvæsenet blev tilkaldt. Man kunne forestille sig, at de, som tidligere har haft brand, ville være mere tilbøjelige til at installere røgalarmer. Men ifølge undersøgelsen ser det ikke umiddelbart ud til at være tilfældet. Har man tidligere haft brand i sin bolig, er man imidlertid lidt mere ihærdig med at vedligeholde allerede installerede røgalarmer. Side 7 af 18

9 N man ikke har røgalarmer I undersøgelsen blev der spurgt til, hvorfor man ikke har røgalarm. De respondenter, der ikke havde en eller flere røgalarmer i deres hjem, blev spurgt om hvorfor. Det mest almindeligt forekomne svar var, at man ikke havde tænkt over muligheden. 42 procent af dem, der ikke havde røgalarm, angav, at de ikke havde tænkt nærmere over muligheden for at få røgalarm. (se figur 7). Almindelig tankeløshed/ubekymrethed er altså en væsentlig faktor, n det gælder gruppen af ikke-røgalarmbrugere. Tankeløsheden er mest ubredt i hovedstadsregionen og på Fyn. De unge sl imidlertid rekorden i ikke at have overvejet røgalarm. Blandt de 18 til 25-ige angiver 57 procent, at de ikke har overvejet røgalarm. Dovenskab er den næstmest almindelige grund til ikke at have røgalarm. 18 procent af de adspurgte angav dovenskab som forklaring på, at de ikke havde erhvervet sig en røgalarm. Spørgsmål: Hvad er den væsentligste sag til, at du/i ikke har en røgalarm i din/jeres bolig? Ryger ikke 4% Dovenskab 18% Andet 18% Ved ikke 8% Mener det er andres ansvar 2% Mener ikke røgalamer er effektive 3% Har ikke selv mulighed for at installere røgalarm 5% Har aldrig overvejet muligheden 42% Figur 7: Forklaringer på, at man ikke har røgalarm. Svar fra respondenter uden røgalarm. 18 procent valgte at lægge deres svar i den åbne svarkategori Andet. I denne kategori faldt en del svar om det generende ved blinde/falske alarmer fra røgalarmer 3. Blandt de spontane svar var også spørgsmålet om rygning. Ikke-rygning angives af aldersgrupperne fra 46 og opefter som forklaring på, at man ikke har røgalarmer (henholdsvis syv og otte procent). Svarene vedrørende rygning tyder altså på, at der i befolkningen findes antagelser om, at kun rygere har brug for røgalarmer. 3 Definitionen på en blind alarm: alarm afgivet i god tro, hvor der ikke er sket nogen skade, som fordrer redningsberedskabets assistance. I denne sammenhæng betyder det en alarm, hvor røgmelderen reagerer og afgiver signal, selv om der ikke er tale om brand, for eksempel som reaktion på os fra komfurer eller damp fra baderum. Side 8 af 18

10 Gennem spørgsmålene til ikke-brugerne af røgalarmer blev samtidig testet forskellige hypoteser om, hvorfor mange undlader at opsætte røgalarmer. Heraf blev én hypotese delvis bekræftet, mens andre blev afkræftede. Den første hypotese handler om de ældre. Der har tidligere været tal fremme, der ligesom denne undersøgelse har peget på, at ældre har færre røgalarmer end befolkningen som helhed. En mulig forklaring kunne være fysisk svækkelse hos de ældre; at det er for vanskeligt at få indkøbt og opsat røgalarmer, n man ikke længere er fysisk på toppen. Denne undersøgelse har til en vis grad bekræftet, at fysisk svækkelse kan bære noget af ansvaret for, at ældre har færre røgalarmer end den øvrige befolkning. Ni procent af respondenterne i aldersgruppen 65 og opefter, angav, at de ikke selv havde mulighed for at installere en røgalarm, da de blev spurgt om, hvorfor de ikke havde en alarm. En anden hypotese, som blev testet, drejer sig om ansvaret for at opsætte røgalarmer. Det var vigtigt at fastslå, om lejere af boliger er klar over, at det er deres eget ansvar at installere røgalarm i boligen. Forvirring omkring ansvaret for røgalarmer i lejeboliger kan opstå, fordi meget vedligeholdelse i lejeboliger påhviler ejeren eller boligforeningen. Undersøgelsen her afkræfter imidlertid hypotesen om, at der blandt lejere er forvirring om ansvaret for opsætning af røgalarmer i boligen. Kun to procent af respondenterne uden røgalarm var af den overbevisning, at det er andres ansvar at sørge for installation af røgalarmer i deres bolig. To øvrige hypoteser kunne samtidig afkræftes. Fravalg røgalarmer sker ikke fordi, man anser røgalarmer som et ineffektivt beskyttelsesmiddel mod brand. Kun tre procent af respondenter uden røgalarm angiver, at røgalarmer ikke er effektive. Det kan også afvises, at prisen på røgalarmer spiller en rolle for, om man har røgalarm eller ej. Nul procent af respondenterne angav prisen på røgalarmer som en forklaring på, at de ikke havde røgalarm. Side 9 af 18

11 Test og vedligehold af røgalarmer En ting er at købe en røgalarm og installere den. Noget andet er at vedligeholde alarmen. Bliver alarmen ikke vedligeholdt, risikerer man, at røgalarmen ikke virker, n en farlig situation opst. I undersøgelsen var det derfor relevant at spørge til, om brugerne vedligeholder allerede installerede røgalarmer. Virker alarmerne? Overordnet kan man konstatere, at flertallet af danskerne er af den overbevisning, at deres røgalarmer virker. 89 procent svarer bekræftende på, at alle deres alarmer virker. 4 procent siger, at kun nogle virker, mens 5 procent angiver, at ingen af de alarmer, de har opsat i deres bolig, er i funktion. (se figur 8). Heraf kan udledes, at 9 procent af befolkningen har alarmer installeret, som ikke er funktionsdygtige. Fordelingen er nogenlunde den samme hos alle aldersgrupper. Men i aldersgruppen 65 eller derover er andelen med defekte alarmer lidt højere, 11 procent. Spørgsmål: Virker dine røgalarmer? 4% 5% 2% Ja - alle virker Ja - nogle virker Nej - ingen virker Ved ikke 89% Figur 8: Respondenternes svar på, om alle, nogle eller ingen af deres røgalarmer virker. De, der svarede, at en eller flere af deres røgalarmer ikke virker, blev spurgt om sagen. Her var det mest almindeligt forekommende svar, at batteriet i alarmen var fladt (56 procent). 10 procent angav, at de med vilje havde slået alarmen fra, mens 23 procent angav andre problemer. Hertil kom få andre svar, som eksempelvis at batteriet i alarmen var fjernet til andet brug. Side 10 af 18

12 Batterier og batteriskift Røgalarmer kan både være drevet af batteri, af strøm eller af begge dele. I undersøgelsen blev der spurgt til, om de installerede alarmer var drevet af batteri. Hensigten var at spørge videre til, om man huskede at skifte batteri på alarmen. Konklusionen er, at en overvældende stor del af danskerne har batteridrevne røgalarmer. 98 procent af dem, der har røgalarmer, svarede ja til, at en eller flere af deres alarmer var drevet af et batteri. Den store andel batteridrevne alarmer gør det vigtigt, at brugerne husker at skifte batteri i alarmen. Heraf svarer et stort flertal, 86 procent, ja til spørgsmålet om, hvorvidt de regelmæssigt skifter batteriet i alarmen, så den altid virker. 12 procent svarer nej. Fordelingen af henholdsvis negative og positive svar er nogenlunde den samme på alle baggrundsvariable, dog med en undtagelse. De ældste borgere skiller sig igen ud. Her svarer 74 procent ja til, at de skifter batteriet regelmæssigt, mens 22 procent svarer nej til spørgsmålet. Ældre har altså sværere ved at vedligeholde allerede installerede røgalarmer end befolkningen som helhed. Test af røgalarmer I undersøgelsen blev der også spurgt til, om røgalarmbrugere husker at teste, om alarmen virker. Her svarede 40 procent ja til, at nogen i husstanden inden for den seneste måned havde testet, om alarmen virkede. 59 procent svarede nej. Det er svært at sige, om de 40 procent er et realistisk udtryk for, hvor mange der rent faktisk tester røgalarmen. Der kan være tale om, at man forsøger at svare rigtigt på spørgsmålet. Færrest testere er der i aldersgrupperne og 65 +, henholdsvis 28 og 32 procent. Side 11 af 18

13 Anskaffelse af røgalarm Der blev i undersøgelsen også spurgt til, hvordan befolkningen anskaffer sig røgalarmer. Hensigten var her primært at få belyst, hvor mange, især ældre, der f røgalarmer forærende af eksempelvis pørende eller måske f dem direkte installeret af kommunal hjemmepleje. Resultatet viser, at langt de fleste selv køber deres røgalarmer. (se figur 8). Totalt har 79 procent af dem, der har røgalarmer, selv anskaffet dem. 13 procent har imidlertid fået alarmen forærende. Andelen, der har fået alarmen forærende, ligger blandt de 65-ige eller derover på 23 procent. Totalt angiver én procent af respondenterne, at de har fået røgalarmen installeret af den kommunale hjemmepleje. Blandt de 65-ige eller derover er andelen fire procent. En del ældre f altså enten alarmen forærende eller installeret af kommunal hjemmepleje. Det ser samtidig ud til, at det er ret almindeligt, at røgalarmer er installeret i boligen, n man flytter ind som ny beboer. 11 procent angiver, at alarmen allerede var installeret i boligen, da de flyttede ind. I aldersgruppen 26 til 35 er den andel oppe på 22 procent. Procent 100% 90% 80% 70% 60% Spørgmål: Hvordan har husstanden anskaffet røgalarmen? Andet Allerede i boligen 50% 40% 30% Kommunal hjemmepleje Foræring 20% Eget indkøb 10% 0% Total Over 65 Figur 9: Forskellige svar på, hvordan røglarmer bliver anskaffet. Totalt og fordelt på aldersgrupper. Side 12 af 18

14 Brugernes erfaringer med røgalarmer En sidste del af spørgsmålene i undersøgelsen afdækker brugernes erfaringer med røgalarmer. Først blev der spurgt til de positive erfaringer med røgalarmer. Brugere af røgalarmer blev spurgt, om de havde oplevet, at en røgalarm havde været med til at forhindre udbredelsen af en ildebrand i deres bolig. Det har fire procent af befolkningen oplevet. Flest positive oplevelser med røgalarmens præventive virkninger angiver aldersgruppen 18 til 25, hvor ni procent har oplevet, at røgalarmen har været med til at forhindre en brand. Der er dog også mindre positive oplevelser med røgalarmer. Undersøgelsen viser, at der er ret udbredte erfaringer med falske eller såkaldt blinde alarmer fra røgalarmer. Mange oplever, at røgalarmen sætter i gang, uden at der er grund til alarm. Det kan eksempelvis ske ved madlavning, eller ved at damp sætter røgalarmen i gang. 44 procent har oplevet, at røgalarmen satte i gang, selv om der ikke var fare på færde. (se figur 10). Spørgsmål: Har du/i oplevet, at en røgalarm satte i gang i din bolig, uden at der var grund til alarm? Nej 56% Ja 44% Figur 10: Andel af røgalarmbrugere, der har oplevet og ikke oplevet blinde alarmer. Undersøgelsen viser yderligere, at en del sætter røgalarmen ud af funktion på grund af blinde alarmer. 32 procent svarer, at de mindst én gang har sat alarmen ud af funktion på grund af blinde alarmer, mens 68 procent svarer nej. Det betyder ikke, at man ikke kan have sat alarmen til igen. Men selve handlingen er problematisk set fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Blinde alarmer udgør derfor en udfordring i forhold til brugernes oplevelser og tillid til røgalarmer. Tålmodigheden er mindst hos de yngste, der er mere tilbøjelig til at sætte røgalarmer ud af funktion. (se figur 11). Side 13 af 18

15 Spørgsmål: Er det sket, at du/i har sat en røgalarm i din bolig ud af funktion pga. falske alarmer? Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% Ved ikke Nej 40% 30% 20% 10% 0% Over 65 Ja Figur 11: Andele af røgalarmbrugere, der har sat røgalarmen ud af funktion på grund af blinde alarmer. Her fordelt på aldersgrupper. Side 14 af 18

16 Konklusion Som det fremg ovenfor, kan man konstatere, at andelen af husstande med røgalarmer ikke har været stigende i de senere. Det på trods af, at prisen på røgalarmer efterhånden er yderst overkommelig, og at røgalarmer i dag sælges mange steder, herunder hos supermarkedskæderne. Ifølge undersøgelsen er den største barriere mod yderligere udbredelse af røgalarmer i danske hjem almindelig ubetænksomhed og dovenskab. En god nyhed er det imidlertid, at folk tilsyneladende er udmærket klar over, at det er deres eget ansvar at opsætte røgalarmer i hjemmet, hvad enten der er tale om den ene eller den anden type bolig. Det er folk i lejeboliger, unge og ældre, der har færrest røgalarmer. Hvad ang de ældre tyder noget på, at nogle ældre kan have brug for hjælp fra pørende, hjemmepleje eller andre, hvis de skal have flere og bedre vedligeholdte røgalarmer. Der er altså et tydeligt potentiale for kampagne- og oplysningsvirksomhed blandt ældre og unge samt blandt beboere i lejeboliger og etagebyggeri, hvis man skal øge andelen af husstande, der gør brug af røgalarmer. Ofte vil de ovennævnte grupper være sammenfaldne, i og med at flere unge og ældre bor til leje og i etagebyggeri. Endelig viser undersøgelsen, at såkaldt blinde alarmer fra røgalarmer er meget almindelige. Blinde alarmer kan være et problem, hvis de udgør et irritationsmoment for brugerne, og hvis de mindsker brugernes tillid til røgalarmer. Side 15 af 18

17 Bilag: Spørgeskemaet 1. Findes der en eller flere røgalarmer i din/jeres bolig? c. ved ikke Sluse: Svares der nej gå til direkte spørgsmål nr. 6. og derefter til nr.10, 11, 12, 13, 14. Svares der ved ikke gå direkte til 10,11, 12, 13, Virker dine røgalarmer alle virker b. Ja nogle virker c. Nej ingen virker d. Ved ikke Hvis nej ingen virker: i. Hvad er sagen til, at en eller flere af dine røgalarmer ikke virker? 1. Batteriet i alarmen er fladt 2. Selve røgalarmen er gået i stykker 3. Jeg eller en anden i husstanden har fjernet batteriet i alarmen for at bruge det til noget andet 4. Jeg eller en anden i husstanden har med vilje slået alarmen fra 5. Andre problemer 6. Ved ikke 3. Drives en eller flere af dine røgalarmer af et batteri? c. Ved ikke Hvis ja: i. Udskiftes batteriet regelmæssigt, så røgalarmen altid virker? c. Ved ikke 4. Har en i husstanden inden for den seneste måned testet, om røgalarmerne virker? Side 16 af 18

18 c. Ved ikke 5. Hvordan har husstanden anskaffet røgalarmerne? i. Jeg eller en anden i husstanden har indkøbt røgalarmen ii. Jeg eller en anden i husstanden fik røgalarmen forærende iii. Røgalarmen blev installeret af kommunal hjemmepleje iv. Røgalarmen var allerede installeret i min bolig, da jeg/vi flyttede ind v. Andet 6. Hvad er den væsentligste sag til, at du/i ikke har en røgalarm i din/jeres bolig? i. Jeg eller vi har aldrig tænkt nærmere over muligheden for at anskaffe en røgalarm. ii. Jeg eller vi har ikke selv mulighed for at installere en røgalarm iii. Jeg eller vi mener ikke, at det er mit/vores ansvar at installere røgalarmer i boligen iv. Jeg eller vi mener ikke, at røgalarmer er effektive i forhold til at beskytte mig/os mod brand v. Jeg eller vi mener, at røgalarmer er for dyre vi. Andet 7. Har du/i oplevet, at en røgalarm har været med til at forhindre udbredelsen af en ildebrand i din/jeres bolig? c. ved ikke 8. Har du/i oplevet, at din røgalarm satte i gang i din bolig, uden at der var grund til alarm? c. Ved ikke 9. Er det sket, at du/i har sat røgalarmen ud af funktion på grund af falske alarmer i forbindelse med eksempelvis madlavning? c. Ved ikke Side 17 af 18

19 10. Har du/i tidligere haft ildebrand i din bolig, hvor brandvæsenet blev tilkaldt? c. Ved ikke 11. Hvilken type bolig bor du i? a. Række/kæde/klyngehus b. Lejlighed/etageejendom c. Enfamiliehus d. Landbrugsejendom/gd e. Et kollegium/klubværelse f. Andet 12. Er din bolig en lejebolig, en ejerbolig eller en andelsbolig? a. Lejebolig b. Ejerbolig c. Andelsbolig d. Andet 13. Er en eller flere i din husstand ryger? 14. Bliver der røget inden for i din bolig til daglig? Derudover baggrundsspørgsmål til: køn, alder, om der er hjemmeboende børn i husstanden, uddannelse, husstandsindkomst, landsdel. Side 18 af 18

RØGALARMER. Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009

RØGALARMER. Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009 RØGALARMER Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: cfo@brs.dk www.brs.dk

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård Er du bekymret for indbrud i din bolig? Meget bekymret 16% 96 11% 10 16% 5 13% 8 Bekymret 41% 244 41% 36 41% 13 37% 23 Kun lidt bekymret 37% 222 44% 38 41% 13 45% 28 Slet ikke bekymret 5% 31 3% 3 3% 1

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 4 2.0 Fakta om forbrugerundersøgelsen... 4 3.0 Forbrugerundersøgelsens resultater... 6 3.1 Sammenfatning...

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S 1 [Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse PrimeTime Kommunikation A/S 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Metoden bag undersøgelsen Hovedkonklusioner Kendskab Vurdering Brug

Læs mere

Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm

Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm Vigtig information Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm fumonic 3 røgalarm Varmekontrol A/S er en del af ista-gruppen Sikkerhed til dig og dem du holder af Tillykke med dine nye røgalarmer. Med installationen

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Analyse Sommerskrald

Analyse Sommerskrald Analyse Sommerskrald Juni 2011 Indholdsfortegnelse 1.1. Indledning 3 1.2. Resumé af analyseresultaterne 4 2. HOLDNINGER TIL SKRALD PÅ FERIEN 5 2.1. Skrald påvirker fire ud af 10 negativt i ferien 5 2.2.

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af ABA-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen - Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 198 Offentligt BILAG 5 til MIFUs foretræde for Fødevareudvalget 19. marts 2014 A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Forbrugerpanelet om hotellers samfundsansvar som udvælgelseskriterium

Forbrugerpanelet om hotellers samfundsansvar som udvælgelseskriterium Forbrugerpanelet om hotellers samfundsansvar som udvælgelseskriterium Blandt de godt 90% af respondenterne som har erfaring med at bestille hoteller, bestiller godt hver femte respondent (23%) typisk direkte

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT

GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT Dato: August 2014 Ansvarlig: Inge-Lise Stenum, Lisbeth Alstrøm og Visitationen

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Dødsbrande i Danmark 2000-2005

Dødsbrande i Danmark 2000-2005 eredskabsstyrelsen Dødsbrande i Danmark 2-2 August 26 Indhold Forsidefoto: Kollage af diverse avisudklip Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Statistik og Analyse Datavej 16 46 Birkerød Telefon: 49 6 Fax: 49

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

BORGERPANEL. Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse. Februar 2013

BORGERPANEL. Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse. Februar 2013 BORGERPANEL Februar 2013 Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse Borgerne i Region Syddanmark er i gang med at tilpasse deres boliger til ændrede klimaforhold, som betyder hyppigere

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet - Energiforlig

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet - Energiforlig Klima-, Energi- og Bygningsministeriet - Energiforlig Juni 2012 Analyse Danmark A/S - Frederiksberg Allé 17, baghuset - 1820 Frederiksberg C - Tlf.: 4333 1020 Om undersøgelsen Dataindsamlingsperiode: 31.5.2012-6.6.2012

Læs mere

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. - måling af brug, tilfredshed og effekt

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. - måling af brug, tilfredshed og effekt Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere - måling af brug, tilfredshed og effekt Brugerundersøgelse 2009 Evaluering af Jobnet blandt brugere - måling af brug, tilfredshed og effekt Version 2 Af Jeppe Krag

Læs mere