Fælles børne- og ungesyn. // Revitaliseret 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles børne- og ungesyn. // Revitaliseret 2016"

Transkript

1 Fælles børne- og ungesyn

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 FÆLLES BØRNE- OG UNGESYN Det systemiske perspektiv... 4 Grundprincipper... 4 Det anerkendende perspektiv Grundprincipper... 5 Det narrative perspektiv... 6 Grundprincipper... 7 Læringsforståelse i Fælles børne- og ungesyn AFSLUTNING... 9 Primær litteratur til videre læsning

3 INDLEDNING Baggrund Fælles børne- og ungesyn har siden kommunalreformen været det værdimæssige fundament for det daglige pædagogiske arbejde i Børn og Familie og i Dagtilbud og Undervisning. Det er det stadig, og derfor er Fælles børne- og ungesyn medtaget som en del af Børne- og Familiepolitikken. Formål Børne- og Familieudvalget ønsker, at revitalisere Fælles børne- og ungesyn med fokus på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes opvækst og udvikling fra 0-18 år. I dagtilbud og skoler og i børne- og familieafdelingen arbejdes ud fra et fælles syn på børn og læring for at skabe den røde tråd. Et revitaliseret Fælles børne- og ungesyn skal danne grundlaget for det syn alle medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som arbejder med børn og unge, arbejder ud fra. 3

4 FÆLLES BØRNE- OG UNGESYN I det anerkendende og ressourcefyldte Fælles børne- og ungesyn, taler vi om ressourcer, styrker og muligheder for børn og unge. Vi bestræber os på, at alle børn og unge oplever sig set, hørt, forstået og taget alvorligt. Målet er at sætte vores praksis i relation hertil! Præsentation af elementer af den systemiske, anerkendende og narrative tilgang til pædagogisk praksis. Det teoretiske grundlag hvorfra inspirationen til Fælles børne- og ungesyn i Ringkøbing Skjern Kommune er hentet: Det systemiske perspektiv I en systemisk forståelsesramme forstår man børn på baggrund af deres samspil med andre mennesker og ikke som et isoleret tilfælde. F.eks. betragtes problemadfærd som en del af et mønster af forskellige mellemmenneskelige interaktioner og ikke som én persons mangler eller svagheder. De forskellige forhold og involverede omkring en pædagogisk udfordring, forstås som noget, der kan påvirke og fastholde hinanden i en negativ og/eller positiv retning. På den måde er man hinandens årsag og virkning. Grundprincipper Det grundlæggende systemiske princip er, at der ikke findes nogen objektiv sandhed om verden at den sande forklaring/fortolkning afhænger af øjnene, der ser. Denne opfattelse kaldes konstruktivismen. Ifølge den konstruktivistiske tankegang er menneskets erkendelse og viden en fortolkning dvs. en konstruktion, der bygger på sanseindtryk, som forarbejdes på grundlag af kognitive tankestrukturer. Vi fortolker det, vi ser eller oplever, ud fra vores egne forforståelser og vores eget verdensbillede. Der findes mange virkelighedsopfattelser såkaldte multivers. Det gør det principielt umuligt for en medarbejder at udtale sig om, hvordan barnet er! Eller hvad der i virkeligheden skete. Alt ses som perspektiver. Den cirkulære kausalitet Traditionelt opfattes et hændelsesforløb ud fra en lineær tilgang: Han gør sådan, fordi. Når vi bruger den lineære forklaringsmodel, er vi optaget af at finde frem til årsagerne til de handlinger og begivenheder, der udfolder sig. Lineær tænkning hænger sammen med vores tendens til at skabe et forenklet billede af verden. Når vi tænker i enkle sammenhænge bliver vi udfordret af verdens mangfoldighed og kompleksitet! Grundprincippet i det systemiske perspektiv er at tænke ud fra en cirkulær tilgang. I den cirkulære forståelsesmåde udforskes mønstre af kommunikative handlinger og begivenheder. Interessen for at finde årsager erstattes af en interesse for at opdage den gensidige påvirkning mellem aktørernes handlinger og finde ud af egen andel i og medvirken til, at netop disse mønstre blev skabt. 4

5 En hændelse opfattes altid i relation til andre begivenheder og andre involverede, som noget der foregår samtidigt, griber ind i hinanden og gensidigt påvirker hinanden. Det cirkulære har bl.a. følgende konsekvenser i sin anvendelse: Enhver beskrivelse af et individ omfatter både individet og omgivelserne. I et system, f.eks. en skole eller et dagtilbud, studeres kommunikationsmønstrene og relationerne mellem de forskellige medlemmer i stedet for medlemmerne enkeltvis. En beskrivelse begynder ikke noget bestemt sted. Individet er ikke født med bestemte problemer. De skabes og holdes ved lige i fortællinger. Man kan ændre et sted i systemet for at opnå ændringer et andet sted i systemet. Det anerkendende perspektiv Alle mennesker har krav på at opleve sig set, hørt, forstået og taget alvorligt. I de første teorier omkring den anerkendende undersøgelse handlede det om at være nysgerrig på den andens perspektiv og gode grunde til at handle og gøre som det gør. Med tiden udviklede dette sig til, at netop ved at forsøge at se det meningsfulde i den andens handling eller kommunikation, ja så opstod anerkendelsen. Det er barnet og den unge, der definerer om det oplever sig anerkendt! Ikke den ansatte. I en anerkendende forståelsesramme, forstås børn ud fra et ressourceorienteret børnesyn, der bygger på en forståelse af, at det er de voksnes ansvar at finde ud af, hvad der står i vejen for et barn, når det ikke lykkes i forhold til de krav og forventninger, der stilles barnet. Børn fratages ikke ansvar for deres handlinger, men frem for at fokusere på negativ adfærd fokuseres der på den intention, det håb eller drøm, der ligger bag handlingen eller adfærden. Således tages der afsæt i det, der ønskes opnået, frem for det handlingen skaber af f.eks. uro. Her betragtes udfordrende adfærd som et barns forsøg på at løse et problem i lyset af manglende færdigheder. I den situation er det de voksnes ansvar at gøre noget anderledes for at hjælpe barnet. Eller den udfordrende adfærd ses som betinget af et uhensigtsmæssigt læringsmiljø. Eller den udfordrende adfærd ses som relationelt betinget. Grundprincipper Børn har svært ved at udvikle sig, hvis de er negativt beskrevet, så med et anerkendende syn vil der være fokus på udvikling i et positivt felt. Det, vi fokuserer på, får vi mere af: Vi udforsker tingene der, hvor de fungerer bedst/lykkes. Vi finder de faktorer, der skaber succes. Vi forestiller os det ideelle, det ønskede. Når man studerer succeser, bliver man god til at skabe dem! 5

6 Det anerkendende perspektiv fornægter ikke problemer. Det anerkendende perspektiv insisterer blot på, at problemer ikke er tilstede hele tiden eller er konstante. Så hvornår er problemet ikke tilstede? og hvad gør vi der? og kan vi med den viden få det til at ske på problemområdet? Børn vil gerne efterleve de regler, rammer, der findes i de fællesskaber, de indgår i. Kan et barn ikke det, må de ansvarlige voksne foretage justeringer i konteksten/læringsmiljøet, og dermed skabe forandringer for barnets muligheder for at handle anderledes. Hvad er der eksempelvis af problemfastholdende faktorer i miljøet? Er relationerne mellem deltagerne kvalitative? Er kommunikationsmønstrene hensigtsmæssige? I et anerkendende og ressourceorienteret børnesyn antages det altid, at: Børn gør det bedste, de kan i situationen ud fra de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer. Børn ønsker at være en del af et fællesskab. Børn vil gerne komme godt ud af det med andre. Børn ønsker mening med deres liv. Et underkendende børnesyn består af kritik, bebrejdelser, bagatellisering, ignorering og skæld ud. Det narrative perspektiv I en narrativ forståelsesramme forudsætter man, at menneskers liv i højere grad formes af fortællinger frem for kendsgerninger. Narrativ oversættes med fortælling. Den dominerende historie hos et menneske forstås, som værende konstrueret af den enkelte ud fra vedkommendes personlige historie, som atter er skabt gennem opdragelse, socialisering, kulturelle normer og omgivelsernes påvirkning. En af grundlæggerne af den narrative metode, Michael White, formulerer, at det ikke er personen, der er problemet, men problemet som er problemet. På den måde arbejder man med at eksternalisere problemet - at placere det uden for det enkelte menneske. Identitet skabes i narrativ forståelse ved den fortælling andre har om en og den, man skaber om sig selv. Identitet er en social konstruktion. Det bliver den dominerende fortælling, der kommer til at blive kortet over mit liv og definere hvem jeg er, som menneske. Hvis den dominerende fortælling ikke er min foretrukne identitetsbeskrivelse eller er uhensigtsmæssig(problemfortælling), arbejdes der med de såkaldte unikke hændelser, der ikke stemmer overens med den dominerende problemfortælling. Fortællinger kan ændre sig igennem genfortælling og ved at opdage nye sider af sine fortællinger. Ved at forandre fortællinger, der fungerer som negative etiketter og definitioner, kan man åbne nye veje og muligheder for positiv handling og udvikling. 6

7 Sådan er det muligt at tale med et tidligere defineret uroligt barn om, hvad man stiller op, når uroen kommer. Barnet er således ikke uroligt. Der kommer blot uro i lokalet engang imellem. Eller benævne udfordringer i et læringsmiljø som en virus. Man åbner op for en fælles indsats mod problemet uden, at pædagogen, læreren eller barnet føler sig forkert, skyldbetynget eller belastet af samtalen om problemet. Grundprincipper Det grundlæggende narrative princip er, at sproget skaber virkeligheden og derved de fortællinger, vi har om os selv og andre. At tænke og arbejde narrativt indebærer et fokus på de intentioner, værdier og håb, der ligger bag fortællinger, som fungerer negativt. Som udgangspunkt retter man opmærksomheden på den enkeltes foretrukne historie, som et forsøg på at gå imod de dominerende (negative) fortællinger og komme i kontakt med foretrukne værdier. Antagelsen er, at der bag ethvert problem findes positive erfaringer, som kan danne udgangspunkt for alternative fortællinger og nye muligheder for handling og udvikling. Foranderlige fortællinger og identitet Det narrative, såvel som det systemiske, bygger på en sådan forståelse, at identitet hele tiden dannes og forandres gennem fortælling. Man kan sige, at (kultur) forandring sker, når personer begynder at tale om sig selv på en ny måde. På den måde forstås livet som en enorm mangfoldighed af unikke fortællinger med mulighed for nye indsigter, handlinger og muligheder. Bevidning Anerkendelse handler bl.a. om at opleve sig set, hørt, forstået og taget alvorligt. Bevidning er en central metode til at få mennesker til at reflektere over deres liv. Bevidning kan være modgift mod isolation og usynlighed. Bevidning kan have karakter af et diplom, der anerkender dette individs særlige værdier og måder at være i verden på. Michael White taler om kunsten at engagere et publikum i en andens fortælling, idet dette personlige narrativ kan videreudvikles og fordybes i relation med betydningsfulde andre. Specielt Michael Whites 4 undersøgelseskategorier er interessante i arbejdet med eksterne vidners lytten til en persons fortælling - det kan være pædagoger der lytter til et barns oplevelse af, at ingen vil lege med det: 1 Udtryk: Hvad er det personen tillægger værdi i livet? 2 Billede/metafor: Hvilke billeder dukkede der op, mens I lyttede til personens fortælling? Hvad siger disse billeder om personens hensigter, værdier, holdninger, håb, stræben, drømme og forpligtelser? 3 Resonans: Hvilken genklang vækker disse udtryk og billeder hos jer? 4 Bevægelse: Hvordan er I blevet bevæget af at lytte til denne livsfortælling? 7

8 Læringsforståelse i Fælles børne- og ungesyn Læringsforståelsen kommer til udtryk i det sprog, som anvendes i samspillet med børnene. Sproget skaber virkeligheden og har derfor stor indflydelse på den måde, som børnene opfatter sig selv og deres læring på. Med det teoretiske grundlag bag Fælles børne- og ungesyn kendetegnes læring ved at intelligens og evner ikke er konstante, men derimod kan vokse. Intelligens forstås derfor ikke som en iboende evne, men derimod sådan, at i takt med, at vi lærer mere sammen med andre, bliver vi mere intelligente. I modsætning til det at ville undgå at fejle ses udfordringer som muligheden for at lære nyt. God feedbackkultur har afsæt i læringsforståelsen bag de dynamiske mindset, hvor alle børn kan lære alt det, de vil, så længe de har viljestyrken, og læreprocessen stilladseres (støttes) af læreren og pædagogen. Læring betragtes som en proces, hvor der aktivt konstrueres viden i et gensidigt forhold mellem den lærende og omverdenen. Læring finder sted direkte og indirekte, alene og sammen med andre gennem leg, undervisning og andre pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og situationer. God feedbackkultur har til hensigt at udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. I det anerkendende og ressourceorienterede læringssyn arbejdes der således med identitet som social konstruktion, med best practise, med barnets intention, med læringsmiljøets betydning for læring, med fortællinger, med relationer og ikke individer osv. Feedback med udgangspunkt i synlige læringsmål gives konkret i forhold til: Hvad er dit mål (Feed up) Hvad kan jeg nu i forhold til mit mål (Feedback) Hvad er næste skridt for at nå målet (Feed forward) De tre feedback spørgsmål styrker børnenes motivation for læring, og børnene inddrages og tager medansvar for deres læreproces. 8

9 AFSLUTNING Sammen med dette kompendium er der lavet en samling cases, der giver helt konkrete eksempler på teorierne brugt i praksis. Og sammen med den enkelte case er der angivet faglige stikord. Alt sammen som inspiration og mulighed for i det lokale miljø at drøfte egen praksis. Casene er en invitation til at blive nysgerrig på det teoretiske. Der skal her lægges op til, at pædagogiske valg fra hverdagen, tages det op i faglige sparringsrum til refleksion, at få dilemmaerne foldet ud i de faglige fora som er. Dette skal være med til at teorien kan udfolde sig i praksis, så Fælles børne- og ungesynet kan leve og blive en grundsten for hvordan vi arbejder i praksis. Kompendiet her har de oprindelige 4 undervisningsmoduler fra 2008, der introducerede det anerkendende og ressourceorienterede syn, som udgangspunkt. På det fjerde modul blev der lavet en ny model af Steen Kristensen fra Pædagogisk Fokus, der skulle hjælpe, når det ikke var så nemt, at få det anerkendende og ressourceorienterede syn til at virke i praksis. Modellen kom til at hedde: IMAMS I: Står for Invitation. Hvad inviterer barnet os til? Hvad har barnet i eget billede brug for? M: Står for Mening. Hvordan kan det barnet siger og gør give mening for barnet? Hvad er det barnet kan se, som vi måske ikke kan se? Hvad er barnets autopoiese? A: Står for Anerkendelse. Her tjekker den ansatte om, vedkommende har forstået barnet korrekt? M: Står for Mening. Nu er det pædagogens, lærerens, dagplejerens eller andres mulighed for at fortælle, hvad der giver mening for vedkommende. Men først her! S: Står for samskabelse. Det vil sige, at nu har vi hørt barnet og barnet har hørt pædagogen - og så kommer spørgsmålet: Hvad gør vi så? Primær litteratur til videre læsning Michael White: Kort over narrative samtaler (Hans Reitzels forlag 2008) Alice Morgan: Narrative samtaler (Socialpædagogisk Bibliotek/Hans Reitzels forlag 2005) W. Barnett Pearce: Kommunikation - og skabelsen af sociale verdener (Dansk psykologisk Forlag 2007) Elspeth McAdam & Peter Lang: Anerkendende arbejde i skoler. At skabe fælles trivsel (Mindspace 2011) David Cooperrider, Diana Whitney og Jacqueline M. Stavros: Håndbog i anerkendende udforskning (Dansk psykologisk Forlag 2011) Insoo Kim Berg og Peter Szabo: Løsningsfokuseret coaching (Hans Reitzels forlag 2007) Hanne V. Moltke og Asbjørn Molly: Systemisk Coaching (Dansk psykologisk forlag 2009) Gitte Haslebo: Relationer I organisationer (Dansk psykologisk forlag udgave, 12. oplag 2012) Kirsten Hyldahl: Feedback viser vejen til læring (Dafolo 2014) Daniel Stern: Det nuværende øjeblik (Hans Reitzels forlag 2005) 9

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching Dag 3 Modul 3 1 Udvidet feedback Som feedbacker har man: Styr på tiden Fokus på kropssprog Fokus på anvendelse af den pågældende model 2 Coachen som gamemaster W. Barnett Pearce Gamemasterens dobbelte

Læs mere

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

MARGRETHEGÅRDEN VALBY

MARGRETHEGÅRDEN VALBY MARGRETHEGÅRDEN VALBY Anerkendelse - Fra udråbstegn! til spørgsmålstegn? 1. Om at flytte sig fra fejlfinder og til ressourcespejder 2. Om at der altid er god mening i det, børn gør - altid! 3. Det du tænker

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl Workshop Decemberkonference 6. december 2012 1. del, kl. 10.00 11.30 Gør din forening fri af rutiner og vanetænkning! Processer og metoder til forandring i foreningslivet Anders E. Jacobsen, Center for

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017 ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Kompetencegivende videreuddannelse på diplomniveau Familiecoaching i systemisk perspektiv Modulet Kommunikation fra den pædagogiske diplomuddannelse Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for fagprofessionelle,

Læs mere

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Certificering som systemisk coach

Certificering som systemisk coach Certificering som systemisk coach Nedenstående beskriver den obligatoriske og anbefalede litteratur samt en gennemgang af de enkelte modulers indhold og læsevejledning. Der kan komme ændringer i forhold

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Fortællinger og praksisværktøjer

Fortællinger og praksisværktøjer fordi forandring og forvandling handler om at se, hvad et andet menneske kan blive og ikke kun, hvad det er lige nu Et mentorkursus for dig, der vil skabe inklusion Fortællinger og praksisværktøjer - der

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

Morgenmøde om teamkultur - Styrk samarbejdet i dit projektteam. Ledernes kompetencecenter 28. April 2017 Elisabeth Plum

Morgenmøde om teamkultur - Styrk samarbejdet i dit projektteam. Ledernes kompetencecenter 28. April 2017 Elisabeth Plum Morgenmøde om teamkultur - Styrk samarbejdet i dit projektteam Ledernes kompetencecenter 28. April 2017 Elisabeth Plum Disse to timer 1. Ny opmærksomhed om kulturens påvirkning af projekt-teamets resultater

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Henrik Væver,

Henrik Væver, Vejen til forandring og udvikling Forandringsledelse, kommunikation og personlig udvikling Din adfærd Ingen kontrol Indflydelse Kontrol Hvor vælger du at have dit fokus? Henrik Væver, hv@vaver.dk, 24244960

Læs mere

Coaching og social kapital KU 3. maj 2016

Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Nogle perspektiver og vinkler Chef for EVU-forretningsudvikling Koncernadministration Hanne Moltke Hanne@newstories.dk www.newstories.dk hegm@phmetropol.dk www.phmetropol.dk

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Rettigheder til materiale

Rettigheder til materiale Alle rettigheder, herunder ophavsrettighederne, til dette materiale indehaves af Haslebo & Partnere. Delvis gengivelse er tilladt, såfremt Haslebo & Partnere skriftligt anføres som kilde. Enhver anden

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

De pædagogiske aktiviteter De pædagogiske rutiner Leg og børnekultur

De pædagogiske aktiviteter De pædagogiske rutiner Leg og børnekultur Søren Smidt UCC. De pædagogiske aktiviteter De pædagogiske rutiner Leg og børnekultur Kerneopgaven er, i samarbejde og partnerskab med forældre og kollegaer, at skabe læringsmiljøer for børnene, der fremmer

Læs mere