Gør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation

Transkript

1 "Observation som kvalitetsudvikling Fokus på Observation 2014

2 Observation Tor Nørretranders: vi observerer kun bevidst 40 bit af de 11 millioner information, som strømmer vore sanser i møde. Det billede, mennesket har af sig selv, påvirker den måde, det ser verden på Det billede, mennesket har af andre, farver Mennesker ser ting pba. tidligere erfaringer Mennesket ser forskellige ting på forskellige tidspunkter Mennesket følelser farver det, det ser Mennesket forenkler eller komplicerer det, det ser To mennesker ser ikke det samme Rikke Lawsen og Mikael Observation som vurderende øje; psykolog Taylor Kolivosky

3 Rikke Lawsen og Mikael

4

5 Observationsark Problemstilling/fokusområde: Observationspunkter: Hvad skal der kigges efter? Tid Aktion/iagttagelse Spørgsmål/fortolkning 5

6 Et muligt fokus Elevernes aktive deltagelse Man kunne overveje/tale om: hvad vil det sige at deltage aktivt? hvorfor er aktiv deltagelse vigtigt? ( hvilke hypoteser ligger der bag)? hvilken sammenhæng er der til god undervisning? 6

7 Fokus: Elevernes aktive deltagelse Observationspunkter: Hvornår er eleverne aktivt deltagende? Hvilke undervisningsformer/organiseringsformer anvendes? Hvilke forskellige måder er de aktive på? Er der forskel på deres deltagelse? Hvornår ser de ud til at være særligt optaget og herunder, hvornår ser de ud til at lære noget? 7

8 Det lavpraktiske Hvor sætter jeg mig? Går jeg rundt? Bliver siddende? Er jeg deltagende? passiv? kommunikerer jeg??

9 OBSERVATIONSNOTATER En forenkling af virkeligheden Typer af notater: Tidsbaserede registreringer Hændelsesbaserede registreringer Mere åbne beskrivende registreringer Hvordan bruges notaterne efterfølgende? 9

10 IAGTTAGELSE - FORTOLKNING? Iagttagelse 1) Pigerne i vinduesrækken sidder og hvisker gentagne gange under gennemgangen 2) Efter 7 min. skal eleverne arbejde i grupper, en elev siger: 3) I gruppe tre er der særligt to elever, der er aktive 4) De passive elever i gruppe tre er rækker hånden op ved opsamling Analyse og fortolkning 1) Pigerne er uengagerede??? 2) Er de trætte af den arbejdsform? Benyttes den tit? 3) Hvilke muligheder er der for deltagelse i gr.arb? 4) Har de alligevel fået noget ud af gruppearbejdet? 10

11 Gå sammen to og to. Gå sammen med en, der har samme slags bluse skjorte enten på farve/mønster/materiale/størrelse?

12 KLASSELEDELSE OG GOD UNDERVISNING? GOD UNDER- VISNING KLASSE-LEDELSE Hvor kan vi hente byggesten til en bedre undervisningspraksis?

13 Klasseledelse: De aspekter ved at undervise, der handler om at påtage sig lederskabet for at gøre det muligt for lærer og elever at fokusere på undervisningen Adfærdsledelse Hvordan støtter og styrer jeg elevernes adfærd? Læringsledelse? Hvordan organiserer jeg, så eleverne har lyst og mulighed for at deltage i aktiviteterne? Relationsledelse: Hvordan støtter og styrer jeg relationerne imellem eleverne? Hvilken relation ønsker jeg, at eleverne og jeg har?

14 Ledelseskompetence Læreren skal have kompetence til at lede klassen/undervisningsforløb og udvikle og overholde regler Adfærdsledelse Rutiner, normer, regler Tydelig markering af, hvad der gælder Klare forventninger Høj grad af genkendelighed i hverdagen

15 Læringsledelse 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005)

16 Relationskompetence læreren skal indgå i en social relation til den enkelte Læreren skal skabe relationsmuligheder imellem eleverne Læreren skal være en relationel GPS! Elev/lærer tilgang til eleverne/skabe plads til nærvær - dialogisk samtale, lyt, egen tid Elev/elev - lære eleverne at samarbejde - styring af samarbejde, eks. cooperativ learning Hvis mennesker placeres i ustrukturerede gruppesammenhænge, lader det til at være en universel tendens til regression: dvs at deltagerne udviser en mere umoden adfærd, end de normalt ville gøre Alsted, og Haslund ( 2010) : Ledelse og medarbejder samarbejdets psykologi, Forlaget Samfundslitteratur

17 Hvad ved vi om klasseledelse? Rutiner for Start og afslutning på lektioner/moduler intro-outro Fælles opmærksomhed Skift og overgange (fx fra individuelt til gruppearbejde, færdig med individuelle opgaver) Ignorér ligegyldige småforstyrrelser!!! Tilstedeværelse i god tid før en lektion Signaler positive forventninger Kounin: Disciplin and Group Mangagement in Classroom

18 Hvad ved vi om klasseledelse? Begrænse længden på egen taletid Korte og præcise instruktioner Herunder opmærksomhed på rækkefølgen af informationer ( sætte sig i elevens sted ) Aktiv involvering af eleverne Understøtte, at alle elever hele tiden har noget relevant at beskæftige sig med Synlig medinddragelse Kounin: Disciplin and Group Management in Classroom

19 Et videoklip klasseledelse med tryk på adfærdsledelse Med udgangspunkt i god undervisning/klasseledelse: hvilke greb bruger hun, og hvordan virker det? Rikke Lawsen og Mikael

20 Observationsark Tid Observation/iagttagelse Spørgsmål/fortolkning Rikke Lawsen og Mikael 20

21 Pause til kl

22 SAMMENLIGN OBSERVATIONSNOTATER I TRIOER frem til kl I trioer Fortæl hinanden, hvad I har observeret Sammenlign jeres observationsnotater forskelle og ligheder? Hvad vil jeg være særlig opmærksom på, næste gang jeg observerer? 22

23 Data, analyser og vurderinger skal adskilles EVA (2014) Vi konkluderer Din klasseledelse er for dårlig Hvilken information og analyse har ledt frem til denne konklusion? Vi fortolker Vi beskriver Let s not jump to conclusions! Vi observerer OG udvælger Viviane Robinson, The University of Auckland

24 Byg en stærkere stige Forstyr konklusionen Hvilken information/logik ledte mig frem til min konklusion/vurdering og hvad kunne ændre den? Forstyr fortolkningen Hvilke andre mulige fortolkninger er der? Forstyr beskrivelsen Beskriver jeg situationen præcist og fair? Rikke Lawsen og Mikael Forstyr udvælgelsen Hvad har jeg lagt mærke til, og hvad kan jeg ha overset? Viviane Robinson, The University of Auckland

25 Vigtige pointer i forhold til observation Gi én Få én

26 Gi én få én Trin 1: Hvert deltager udfylder gi én siden. Trin 2: Når man er klar, rejser man sig og rækker hånden i vejret som tegn på, at man er parat og finder sammen med en anden deltager Trin 3: Deltagerne hilser på hinanden og præsenterer én af deres opmærksomhedspunkter Skriv jeres nye idéer på få én -siden Trin 4: Tak hinanden for idéen, ræk hånden i vejret og find en ny partner, som I udveksler erfaringer med Rikke Lawsen og Mikael