Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4"

Transkript

1 Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4

2 2 Datakilder og metode 2.1 Datakilder Med henblik på at beskrive udviklingen inden for de syv visionsområder i Handlingsprogrammet er etableret en tresøjlet dataindsamlingsmodel (se figur 1.1). Tidligere rapporter i denne serie har alene været baseret på data indsamlet fra kilder vist i figurens yderste søjler, mens der i denne rapport for første gang er medtaget data fra en undersøgelse om de forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på arbejdsstedsniveau. Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser anvendes som indirekte mål for effekten af handlingsprogrammet for fem visionsområder (arbejdsulykker, kræft og hjerneskader, skader hos børn og unge, ensidigt, gentaget arbejde og tunge løft og støj). Der skal dog i den forbindelse gøres opmærksom på, at udviklingen for kræft og hjerneskader samt støj ikke kan tages som udtryk for udviklingen i eksponeringsrisici i programperioden på grund af lang latenstid for disse typer lidelser. Data stammer fra de anmeldelser, som Arbejdstilsynet modtager fra enten arbejdsgivere (som har anmeldepligt for arbejdsulykkers vedkommende) eller læger og tandlæger (som har anmeldepligt for arbejdsrelaterede lidelsers vedkommende). Begge datakilder er behæftet med usikkerhed. Dækningsgraden af data afhænger primært af anmeldetilbøjeligheden, der er påvirkelig af flere faktorer bl.a. gennem opmærksomhedsskabende aktiviteter som kampagner og medieomtale samt af muligheden for at opnå erstatning efter skade. For anmeldte arbejdsulykker gælder, at der skal være tale om ulykker af en vis alvorlighed, for at de vil komme til at indgå i statistikken. Hvornår en arbejdsulykke er anmeldepligtig, er bestemt af, hvor meget fravær fra arbejdet den pågældende ulykke giver anledning til. For at indgå i Arbejdstilsynets register over arbejdsulykker skal der være tale om, at den tilskadekomne har været fraværende fra arbejde mindst én dag ud over selve tilskadekomstdagen. Som helhed betragtet er dækningsgraden af Arbejdstilsynets ulykkesstatistik ud fra flere forskellige kilder beregnet at være ca. 45 pct. Yderligere oplysning og kriterier om Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker findes i bilag A. I forbindelse med analysen af udviklingen i arbejdsulykker benyttes desuden Arbejdsskadestyrelsens statistik over arbejdsulykker samt statistik over skadestuebehandlede arbejdsulykker fra Statens Institut for Folkesundhed. Ingen af disse to institutioners statistikker over arbejdsulykker tegner et mere udførligt billede af forekomsten af ulykker end Arbejdstilsynets egen statistik (det er ikke alle ulykker, der behandles på skadestue, og det er ikke alle arbejdsulykker, der medfører erstatningskrav), men fra hver sit hjørne udgør disse tre statistikker de i praksis bedst opnåelige indikatorer for udviklingen i arbejdsulykker i Danmark.

3 For anmeldte arbejdsrelaterede lidelser bygger analyserne på oplysninger om diagnoser og påvirkninger, jf. definitioner anført i bilagene B, K, L, M, N og R. Det er muligt at registrere op til fire diagnoser (heraf én hoveddiagnose) samt tre påvirkninger på baggrund af de oplysninger, der gives ved anmeldelse af en arbejdsrelateret lidelse. Generelt anses reliabiliteten at være højest for hoveddiagnosen og for den først anførte påvirkning, men bortset fra opgørelsen af udviklingen på områderne ensidigt, gentaget arbejde og tunge løft, hvor det har været nødvendigt at anvende en særlig selektionsteknik (jf. bilag M), og børn og unge, anvendes samtlige anmeldte diagnoser og påvirkninger. Dækningsgraden af registret over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser er ukendt, men anses generelt at være lavere end for Arbejdstilsynets database over anmeldte arbejdsulykker. Ud over en generelt lavere rapporteringstilbøjelighed er der tilsyneladende betydelig forskel med hensyn til rapporteringstilbøjeligheden for de forskellige lidelseskategorier. Rapporteringstilbøjeligheden bestemmes bl.a. af sandsynligheden for at få et sygdomstilfælde anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen. Yderligere oplysninger om Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser findes i bilag B. Anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser sammenholdes med antal beskæftigede det pågældende år i den såkaldte anmeldeincidens. Oplysninger om beskæftigelsen leveres af Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november hvert år. Opgørelsen af antal beskæftigede fordelt på branchegrupper viser, hvor mange personer der har deres primære beskæftigelse i de respektive branchegrupper. Det er ikke muligt ud fra de foreliggende data at beregne antallet af arbejdsskader i forhold til fx antal heltidsbeskæftigede. Undersøgelsen af virksomhedernes (arbejdsstedernes 1 ) interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter er baseret på en kombination af telefoninterview og observation. Observationer er gennemført på ca. 10 pct. af de ca interviewede arbejdssteder. Undersøgelsen hviler på syv stikprøver af virksomheder (arbejdssteder), én stikprøve for hvert visionsområde. Hver stikprøve er sammensat af arbejdssteder fra de branchegrupper, der ud fra tilgængelig statistik og faglig erfaring især har vist sig at have de arbejdsmiljøproblemer, som de respektive visionsområder omhandler. Denne fremgangsmåde er valgt, fordi den talmæssigt indebærer at have mest muligt at tage af, således at en udvikling på mindst pct. pr. enkeltspørgsmål fra 2001 til 2006 skulle kunne påvises. Der er i undersøgelsen stilet efter, at hvert visionsområde som udgangspunkt skulle kunne beskrives ud fra interview af minimum 400 virksomheder. Endvidere er ca. 50 arbejdssteder (godt 10 pct.) af hver stikprøve besøgt af en uvildig, professionel 1 Med arbejdssted forstås en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en bestemt adresse og overvejende producerer én slags varer eller tjenesteydelser. En virksomhed kan således have tilknyttet flere arbejdssteder. 2.2

4 arbejdsmiljøspecialist med henblik på vurdering af brugbarheden af spørgsmålene i telefoninterviewene samt observation af forhold, der kun vanskeligt lader sig belyse ved interview. I denne rapport gengives alene resultaterne af telefoninterviewdelen, og resultaterne herfra er derfor ikke yderligere kvalificeret med oplysninger fra besøgsdata. Undersøgelsen har, hvad angår etablering af interview- og observationsskemaer, dataindsamling og beskrivelse, været udbudt i licitation. Arbejdsmiljøinstituttet har i samarbejde med Center for Alternativ Samfundsanalyse konstrueret de benyttede interviewskemaer samt udformet interview- og observationsvejledninger. Interviewene er gennemført af Socialforskningsinstituttets interviewerkorps, mens observationsdelen er forestået af Teknologisk Institut. Første fase er efter råd fra Arbejdsmiljøinstituttet og Center for Alternativ Samfundsanalyse udført efter et modificeret design i forhold til det anførte i udbudsmaterialet. En detaljeret beskrivelse af forskellene findes i bilag C. På grund af frafaldet i både telefoninterview og besøgte virksomheder skal de i rapporten anførte resultater af telefoninterviewene opfattes som minimumsangivelser, idet det må påregnes, at frafaldet hovedsageligt er sket blandt de arbejdssteder, der har arbejdsmiljø på størst afstand. Det er meningen, at denne undersøgelsesdel skal gennemføres i alt tre gange. Ud over at være gennemført i 2001 (hvor der stiledes efter at etablere et referencepunkt) er det planen at gennemføre to undersøgelsesrunder mere i henholdsvis 2003 (midtvejsundersøgelse) og 2006 (slutundersøgelse). Arbejdstilsynets aktiviteter for at opnå de i Handlingsprogrammet opstillede mål er beskrevet på basis af udtræk fra Arbejdstilsynets interne informationssystem. Det skal dog her bemærkes, at Arbejdstilsynet i 2000 indførte et nyt informationssystem. Indkørings- og strukturproblemer med dette ny system betyder, at det ikke er muligt at opgøre Arbejdstilsynets reaktioner fordelt på visionsområder i 2000 og Arbejdstilsynet er imidlertid ved at revidere systemet, således at det fra 2002 vil være muligt at opstille en tilnærmet opgørelse fordelt på visionsområder. Ved læsning af opgørelsen bør man være opmærksom på, at effekten (den adfærdsregulerende virkning i form af lovefterlevelse m.m.) ikke behøver at indtræde umiddelbart efter reaktionerne, men kan behøve lang tid for at slå igennem. Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter i form af bevillinger til gennemførelse af projekter (fra den såkaldte 80 pct. og 20 pct. pulje) rettet mod et eller flere visionsområder er beskrevet på basis af oplysninger fra Arbejdstilsynets administration af puljen. En oversigt over samtlige projekter i 2001 er givet i bilag H. 2.2 Statistisk metode Hvor det er muligt, dvs. hvor der anvendes kvantitative data, der kan bære statistisk analyse, anvendes sådanne i vurderingen af udviklingen. 2.3

5 I interviewundersøgelsen om virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter anvendes beregninger af 95 pct. sikkerhedsintervaller for de forekomstprocenter, der er vist i tabellerne. Disse sikkerhedsintervaller angiver, hvad de viste forekomstprocenter med 95 pct. sikkerhed lige så godt kunne været blevet med den givne population som grundlag. For data fra Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser anvendes regressionsmodeller til beskrivelse af forløbet over tid. Regressionsmodeller har den fordel, at de inddrager samtlige observationer i en kæde af ensartede observationer i dette tilfælde anmeldte arbejdsskader år for år. Aktuelt baseres analyserne på data spændende fra 1993, der er det første år, hvor der anvendes de aktuelle klassifikationer for branche, til og med 2001, dvs. et forløb med ni observationer (én årligt) af det samme forhold. Der beregnes, hvor stor sandsynlighed der er for, at de fremkomne tendenser er opstået på grund af tilfældig variation i data. Yderligere overvejelser om de benyttede statistiske analysemetoder er givet i bilag D. Ved fortolkning af resultaterne bør man i alle tilfælde huske på de ret betydelige usikkerhedsmomenter, der er ved dataindsamlingen i relation til bl.a. anmeldetilbøjelighed. 2.3 Læsevejledning Hvor der anvendes incidensangivelser, skal disse i alle tilfælde læses som anmeldeincidenser det pågældende år, der jf. ovenstående kan være meget forskellige fra de faktiske incidenser, som ikke kendes på grund af underrapportering. Anmeldeincidens er overalt i rapporten angivet pr beskæftigede i den pågældende gruppe (for dødsulykker dog pr beskæftigede for at få hele tal). Der anvendes ikke incidensberegninger i forbindelse med beskrivelsen af udviklingen for de årige, da Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigelsen for denne aldersgruppe ikke er egnet i forhold til formålet med denne rapport. Dels opgør Danmarks Statistik beskæftigelsen pr. sidste uge i november, hvilket bl.a. betyder, at meget sæsonarbejde ikke medtages, dels er der en nedre løngrænse (godt kr. pr. år) for, hvornår en person betragtes som værende i beskæftigelse. Som nævnt ovenfor anvendes statistiske regressionsmetoder til analyse af udviklingsforløbet for anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser. Poisson-regression bruges til vurdering af, hvorvidt der er statistisk forskel mellem årene i observationsperioden. Forskellen betragtes som statistisk signifikant, når p-værdien er mindre end 0,10 svarende til, at der er mindre end 10 pct. sandsynlighed for, at fordelingen er opstået som følge af tilfældig variation i anmeldelserne. Denne analyse tager højde for, hvor sikkert de enkelte anmeldeincidenser er estimeret, hvilket igen afhænger af, hvor stort et datamateriale de er baseret på. Lineær regression bruges til vurdering af selve udviklingen, dvs. om der er tale om stigning, fald eller uforandret forløb i den givne periode. Lineær regression giver kun mening, såfremt Poisson- 2.4

6 regressionsanalysen giver et statistisk signifikant udfald (forskel mellem år), og det er rimeligt at beskrive udviklingen ved en lineær regression. Årsagen er, at der i lineær regressionsanalyse ikke kan tages højde for, hvor sikkert de enkelte anmeldeincidenser er bestemt. Med den lineære regressionsanalyse fastlægges en ret linje gennem den faktiske kurve, dvs. en linje, der beskriver en trend fra år til år. Trenden eller tendensen beskrives af hældningskoefficienten, dvs. ændringen fra år til år. Er koefficienten positiv, er der tale om en stigende tendens; er koefficienten negativ, er der tale om en faldende tendens. En tendens betragtes som statistisk signifikant, når dens p-værdi er mindre end 0,10 svarende til, at der er mindre end 10 pct. sandsynlighed for, at den estimerede hældningskoefficient er 0 (vandret). Man bør dog ikke blot tage en trend for signifikant, alene fordi den bliver statistisk signifikant, jf. bilag D. Også hældningskoefficientens talmæssige størrelse må tages med i vurderingen. På baggrund af de to regressionsanalyser for hver indikatorvariabel klassificeres udviklingen i observationsperioden i følgende fire kategorier: Faldende tendens Stigende tendens Uforandret niveau Varierende. Når et udviklingsforløb over årene betegnes som varierende, betyder det, at der er statistisk signifikant forskel mellem årene (p-værdi i Poisson-regression <= 0,1), samtidig med at resultaterne af den lineære regression ikke er statistisk signifikante (p>0,1), eller at den lineære regression ikke kan gennemføres meningsfuldt på grund af et op-og-nedgående forløb på tværs af observationsårene. I vurderingen af resultaterne af en lineær regressionsanalyse bør også indgå, hvor store ændringer der reelt er tale om udtrykt ved hældningskoefficienten. I samtlige tabeller er denne angivet sammen med p-værdierne. Man skal i den forbindelse notere sig, at hældningskoefficienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, fx mellem to branchegrupper. Ved vurderingen skal man ikke kun lade sig lede af udfaldet af de statistiske analyser, men også bruge sit kendskab til fx branchegruppen. Man kan fx tænke sig, at en Poisson-regressionsanalyse for en branchegruppe ikke giver statistisk signifikans mellem årene, fordi der fx er tale om meget få anmeldelser, men at kurven tyder på, at der er tale om et reelt fald. Har man godt kendskab til området, kan man med forsigtighed vurdere, om der skulle være tale om en faldende eller stigende tendens. Sikkerhedsintervallet omkring et statistisk resultat beskriver, inden for hvilke marginer resultatet lige så godt kunne være ud fra den foreliggende datafordeling. Der benyttes overalt i rapporten et sikkerhedsinterval på 95 pct. 2.5

7 Udviklingen fordelt på branchegrupper vises for samtlige branchegrupper, hvor det er statistisk muligt og relevant, dvs. for alle resultater, der er baseret på anmeldte arbejdsskader. For resultater fra undersøgelsen af virksomhedernes interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter bør fortolkning ske med stor forsigtighed, såfremt det beregnede sikkerhedsinterval er forholdsvis bredt, fx hvor 80 pct. (44-97 pct.) af 10 svarpersoner angiver en bestemt aktivitet. I det tilfælde kan de 80 pct. af den aktuelle datafordeling lige så godt være så lavt som 44 pct. eller så højt som 97 pct. altså variere med mere end 50 procentpoint. Hvis sikkerhedsintervallet er smallere, fordi det beregnes på basis af et større antal svarpersoner, fx 80 pct. (76-84 pct.) af 400 personer, giver den beregnede procent et mere sikkert billede af situationen, fordi udsvinget kun varierer med 8 procentpoint fra 76 pct. til 84 pct. Til beskrivelse af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde er udvalgt en række spørgsmål blandt en større mængde på basis af et skøn over deres relative egnethed til statistisk behandling og til beskrivelse af en udvikling samt til at blive stillet igen ved de følgende runder af undersøgelsen. Med hensyn til spørgsmålenes ordlyd og svarkategorier henvises til bilag E Oversigt over udvalgte spørgsmål med tilhørende svarkategorier fra undersøgelsen af virksomhedernes arbejdsmiljøaktiviteter. 2.6

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Overvågning. Rapport Del 1. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø 2005

Overvågning. Rapport Del 1. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø 2005 Overvågning Rapport 2002 Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø 2005 Del 1 Overvågning Rapport 2002 Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet

Læs mere

RENT ARBEJDSMILJØ TEKNISKE BILAG 10ÅR MED HANDLINGS- PROGRAMMET

RENT ARBEJDSMILJØ TEKNISKE BILAG 10ÅR MED HANDLINGS- PROGRAMMET 1ÅR MED HANDLINGS- PROGRAMMET RENT ARBEJDSMILJØ TEKNISKE BILAG Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Ensidigt, gentaget arbejde Tunge løft, skub og træk Støj Kemisk arbejdsmiljø Indeklima Børn og unges arbejdsmiljø

Læs mere

Overvågning. Rapport 2001

Overvågning. Rapport 2001 Overvågning Rapport 2001 Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø 2005 Overvågning 2001 Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

Fælles arbejdsmiljødata Arbejdsmiljødata i regionerne

Fælles arbejdsmiljødata Arbejdsmiljødata i regionerne - Danske Regioner, marts 2017 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Arbejdsulykker i de fem regioner... 4 2.1 Arbejdsulykker fordelt efter område... 7 2.1.1 Det somatiske område... 7 2.1.2 Det psykiatriske område...

Læs mere

Underanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013

Underanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013 NOTAT Underanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013 28. marts 2017 J.nr. 20155000037 ADA Sammenfatning Underanmeldelsen af anmeldepligtige

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Notat - Arbejdsgivernes lønomkostninger ved fravær efter arbejdsulykke (Arbejdstilsynet

Notat - Arbejdsgivernes lønomkostninger ved fravær efter arbejdsulykke (Arbejdstilsynet NOTAT Arbejdsgivernes samlede omkostninger ved arbejdsulykker i 2011. 28. marts 2017 J.nr. 20165200110 Analyse og Data (ADA) Introduktion Notatet er en sammenfatning og summering af arbejdsgiveres omkostninger

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Statens omkostninger til sygedagpenge og skattetab som følge af arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 og over 30 dages fravær for den tilskadekomne

Statens omkostninger til sygedagpenge og skattetab som følge af arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 og over 30 dages fravær for den tilskadekomne NOTAT 28. marts 2017 Statens omkostninger til sygedagpenge og skattetab som følge af arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 og over 30 dages fravær for den tilskadekomne J.nr. 20165200110 Analyse og Data

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 381 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 381 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 381 Offentligt Analyse og data Notat Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk CVR nr.

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010 Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj

Læs mere

Statistik over private forespørgsler

Statistik over private forespørgsler Statistik over private forespørgsler 2001-2007 FORORD 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2007 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens afdeling for private erstatningssager.

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015 ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015 Anmeldte erhvervssygdomme 2011-2015 ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2015 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2015 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme steg

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Iværksættere i Business Region Aarhus

Iværksættere i Business Region Aarhus Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

Under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne deltog i valget. Jo flere kontanthjælpsmodtagere, der var i en kommune, jo lavere var stemmeprocenten.

Under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne deltog i valget. Jo flere kontanthjælpsmodtagere, der var i en kommune, jo lavere var stemmeprocenten. 1 Hvem bliver hjemme? Ved det seneste kommunalvalg stemte under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne. Også mange unge og indvandrere valgte at blive hjemme på valgdagen. Nationale kampagner havde i 2013

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007 Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, juni 2008 ISBN nr. 87-7534-584-6 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 over anmeldte arbejdsulykker indeholder

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006. Baggrundsrapport

Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006. Baggrundsrapport Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 Baggrundsrapport Arbejdstilsynet januar 2007 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Hvorfor laves analysen?... 5 1.2 Hvad indeholder analysen/hvordan

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Synes du, at det er en god ide, at kriminelle med domme på op til seks måneder har mulighed for at afsone deres dom i hjemmet med fodlænke frem for i et fængsel? DR 19160 23.

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse Definition af ulykke: En ufrivillig hændelse, forårsaget af en hurtigt virkende kraft, som har medført skade på krop eller psyke. Der er ifølge Arbejdstilsynets definition tale om en arbejdsulykke, når

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

De sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 (Arbejdstilsynet 2017).

De sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 (Arbejdstilsynet 2017). NOTAT 28. marts 2017 Statens samlede omkostninger ved arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011. En sammenfatning af to notater om udgiftskomponenterne sygedagpenge, skattetab og sundhedsydelser J.nr. 20165200110

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

IVÆRKSÆTTERANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse

IVÆRKSÆTTERANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse IVÆRKSÆTTERANALYSE 2014 Metode og databeskrivelse Metode og databeskrivelse DATAKILDER OG AFGRÆNSNINGER Datamaterialet, som danner grundlag for denne analyse, stammer fra to kilder. Dels anvendes data

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Tilsynschef Tilsynscenter Nord www.arbejdstilsynet.dk 1 Det vil jeg komme ind på Det politiske grundlag- Arbejdsmiljøstrategien 2020

Læs mere

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet Tema om arbejdsulykker på kontorområdet I Danmark bliver der hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker, hvor ca. 1.400 af disse sker på kontorarbejdspladser på det private område. Mange accepterer forskellige

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

1. Introduktion... 2 2. Metode... 2 3. Udviklingen i antal beskæftigede med journalistuddannelse... 3

1. Introduktion... 2 2. Metode... 2 3. Udviklingen i antal beskæftigede med journalistuddannelse... 3 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 BRANCHEANALYSE ANSÆTTELSESSTATISTIK H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19.

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19. t Vurdering af s og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder Danmarks Radio 19. maj 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser...

Læs mere

Fagplan for statistik, efteråret 2015

Fagplan for statistik, efteråret 2015 Side 1 af 7 M Fagplan for statistik, efteråret 20 Litteratur Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø (HK): Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave, ISBN 9788741256047 HypoStat

Læs mere

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien NOTAT Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien 26. november 2015 J.nr. 20130036182 ADA/UB Dette notat beskriver den årlige status for mål om

Læs mere

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 En registerbaseret undersøgelse Ulla Binger, Johnny Dyreborg, Jørgen Vinsløv Hansen og Birthe Lykke Thomsen Udredning af årsager

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2007 Overvågning af

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse Personale og HR

Arbejdsmiljøredegørelse Personale og HR Arbejdsmiljøredegørelse 2014 Personale og HR Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Indsatser og mål... 3 Status på arbejdsskader... 4 1.2 Udviklingen i arbejdsulykker generelt... 4 1.3 Udviklingen i antallet af

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2016

Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i arbejdsmiljøstrategien

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i arbejdsmiljøstrategien Notat Analyse og data Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020- arbejdsmiljøstrategien Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk

Læs mere

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice 2. februar 2016 Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice - resultater, tilgang og metode. 1. SAMMENFATNING AF RESULTATERNE IRIS Group har for Erhvervsstyrelsen, og i et samarbejde med Danmarks

Læs mere

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004

Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004 Anne Abildgaard og Torben Eggert Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne Visionsrapport - Indeklima Juni 2005 Anne Abildgaard og Torben Eggert Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere