Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4

Transkript

1 Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4

2 2 Datakilder og metode 2.1 Datakilder Med henblik på at beskrive udviklingen inden for de syv visionsområder i Handlingsprogrammet er etableret en tresøjlet dataindsamlingsmodel (se figur 1.1). Tidligere rapporter i denne serie har alene været baseret på data indsamlet fra kilder vist i figurens yderste søjler, mens der i denne rapport for første gang er medtaget data fra en undersøgelse om de forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på arbejdsstedsniveau. Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser anvendes som indirekte mål for effekten af handlingsprogrammet for fem visionsområder (arbejdsulykker, kræft og hjerneskader, skader hos børn og unge, ensidigt, gentaget arbejde og tunge løft og støj). Der skal dog i den forbindelse gøres opmærksom på, at udviklingen for kræft og hjerneskader samt støj ikke kan tages som udtryk for udviklingen i eksponeringsrisici i programperioden på grund af lang latenstid for disse typer lidelser. Data stammer fra de anmeldelser, som Arbejdstilsynet modtager fra enten arbejdsgivere (som har anmeldepligt for arbejdsulykkers vedkommende) eller læger og tandlæger (som har anmeldepligt for arbejdsrelaterede lidelsers vedkommende). Begge datakilder er behæftet med usikkerhed. Dækningsgraden af data afhænger primært af anmeldetilbøjeligheden, der er påvirkelig af flere faktorer bl.a. gennem opmærksomhedsskabende aktiviteter som kampagner og medieomtale samt af muligheden for at opnå erstatning efter skade. For anmeldte arbejdsulykker gælder, at der skal være tale om ulykker af en vis alvorlighed, for at de vil komme til at indgå i statistikken. Hvornår en arbejdsulykke er anmeldepligtig, er bestemt af, hvor meget fravær fra arbejdet den pågældende ulykke giver anledning til. For at indgå i Arbejdstilsynets register over arbejdsulykker skal der være tale om, at den tilskadekomne har været fraværende fra arbejde mindst én dag ud over selve tilskadekomstdagen. Som helhed betragtet er dækningsgraden af Arbejdstilsynets ulykkesstatistik ud fra flere forskellige kilder beregnet at være ca. 45 pct. Yderligere oplysning og kriterier om Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker findes i bilag A. I forbindelse med analysen af udviklingen i arbejdsulykker benyttes desuden Arbejdsskadestyrelsens statistik over arbejdsulykker samt statistik over skadestuebehandlede arbejdsulykker fra Statens Institut for Folkesundhed. Ingen af disse to institutioners statistikker over arbejdsulykker tegner et mere udførligt billede af forekomsten af ulykker end Arbejdstilsynets egen statistik (det er ikke alle ulykker, der behandles på skadestue, og det er ikke alle arbejdsulykker, der medfører erstatningskrav), men fra hver sit hjørne udgør disse tre statistikker de i praksis bedst opnåelige indikatorer for udviklingen i arbejdsulykker i Danmark.

3 For anmeldte arbejdsrelaterede lidelser bygger analyserne på oplysninger om diagnoser og påvirkninger, jf. definitioner anført i bilagene B, K, L, M, N og R. Det er muligt at registrere op til fire diagnoser (heraf én hoveddiagnose) samt tre påvirkninger på baggrund af de oplysninger, der gives ved anmeldelse af en arbejdsrelateret lidelse. Generelt anses reliabiliteten at være højest for hoveddiagnosen og for den først anførte påvirkning, men bortset fra opgørelsen af udviklingen på områderne ensidigt, gentaget arbejde og tunge løft, hvor det har været nødvendigt at anvende en særlig selektionsteknik (jf. bilag M), og børn og unge, anvendes samtlige anmeldte diagnoser og påvirkninger. Dækningsgraden af registret over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser er ukendt, men anses generelt at være lavere end for Arbejdstilsynets database over anmeldte arbejdsulykker. Ud over en generelt lavere rapporteringstilbøjelighed er der tilsyneladende betydelig forskel med hensyn til rapporteringstilbøjeligheden for de forskellige lidelseskategorier. Rapporteringstilbøjeligheden bestemmes bl.a. af sandsynligheden for at få et sygdomstilfælde anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen. Yderligere oplysninger om Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser findes i bilag B. Anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser sammenholdes med antal beskæftigede det pågældende år i den såkaldte anmeldeincidens. Oplysninger om beskæftigelsen leveres af Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november hvert år. Opgørelsen af antal beskæftigede fordelt på branchegrupper viser, hvor mange personer der har deres primære beskæftigelse i de respektive branchegrupper. Det er ikke muligt ud fra de foreliggende data at beregne antallet af arbejdsskader i forhold til fx antal heltidsbeskæftigede. Undersøgelsen af virksomhedernes (arbejdsstedernes 1 ) interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter er baseret på en kombination af telefoninterview og observation. Observationer er gennemført på ca. 10 pct. af de ca interviewede arbejdssteder. Undersøgelsen hviler på syv stikprøver af virksomheder (arbejdssteder), én stikprøve for hvert visionsområde. Hver stikprøve er sammensat af arbejdssteder fra de branchegrupper, der ud fra tilgængelig statistik og faglig erfaring især har vist sig at have de arbejdsmiljøproblemer, som de respektive visionsområder omhandler. Denne fremgangsmåde er valgt, fordi den talmæssigt indebærer at have mest muligt at tage af, således at en udvikling på mindst pct. pr. enkeltspørgsmål fra 2001 til 2006 skulle kunne påvises. Der er i undersøgelsen stilet efter, at hvert visionsområde som udgangspunkt skulle kunne beskrives ud fra interview af minimum 400 virksomheder. Endvidere er ca. 50 arbejdssteder (godt 10 pct.) af hver stikprøve besøgt af en uvildig, professionel 1 Med arbejdssted forstås en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en bestemt adresse og overvejende producerer én slags varer eller tjenesteydelser. En virksomhed kan således have tilknyttet flere arbejdssteder. 2.2

4 arbejdsmiljøspecialist med henblik på vurdering af brugbarheden af spørgsmålene i telefoninterviewene samt observation af forhold, der kun vanskeligt lader sig belyse ved interview. I denne rapport gengives alene resultaterne af telefoninterviewdelen, og resultaterne herfra er derfor ikke yderligere kvalificeret med oplysninger fra besøgsdata. Undersøgelsen har, hvad angår etablering af interview- og observationsskemaer, dataindsamling og beskrivelse, været udbudt i licitation. Arbejdsmiljøinstituttet har i samarbejde med Center for Alternativ Samfundsanalyse konstrueret de benyttede interviewskemaer samt udformet interview- og observationsvejledninger. Interviewene er gennemført af Socialforskningsinstituttets interviewerkorps, mens observationsdelen er forestået af Teknologisk Institut. Første fase er efter råd fra Arbejdsmiljøinstituttet og Center for Alternativ Samfundsanalyse udført efter et modificeret design i forhold til det anførte i udbudsmaterialet. En detaljeret beskrivelse af forskellene findes i bilag C. På grund af frafaldet i både telefoninterview og besøgte virksomheder skal de i rapporten anførte resultater af telefoninterviewene opfattes som minimumsangivelser, idet det må påregnes, at frafaldet hovedsageligt er sket blandt de arbejdssteder, der har arbejdsmiljø på størst afstand. Det er meningen, at denne undersøgelsesdel skal gennemføres i alt tre gange. Ud over at være gennemført i 2001 (hvor der stiledes efter at etablere et referencepunkt) er det planen at gennemføre to undersøgelsesrunder mere i henholdsvis 2003 (midtvejsundersøgelse) og 2006 (slutundersøgelse). Arbejdstilsynets aktiviteter for at opnå de i Handlingsprogrammet opstillede mål er beskrevet på basis af udtræk fra Arbejdstilsynets interne informationssystem. Det skal dog her bemærkes, at Arbejdstilsynet i 2000 indførte et nyt informationssystem. Indkørings- og strukturproblemer med dette ny system betyder, at det ikke er muligt at opgøre Arbejdstilsynets reaktioner fordelt på visionsområder i 2000 og Arbejdstilsynet er imidlertid ved at revidere systemet, således at det fra 2002 vil være muligt at opstille en tilnærmet opgørelse fordelt på visionsområder. Ved læsning af opgørelsen bør man være opmærksom på, at effekten (den adfærdsregulerende virkning i form af lovefterlevelse m.m.) ikke behøver at indtræde umiddelbart efter reaktionerne, men kan behøve lang tid for at slå igennem. Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter i form af bevillinger til gennemførelse af projekter (fra den såkaldte 80 pct. og 20 pct. pulje) rettet mod et eller flere visionsområder er beskrevet på basis af oplysninger fra Arbejdstilsynets administration af puljen. En oversigt over samtlige projekter i 2001 er givet i bilag H. 2.2 Statistisk metode Hvor det er muligt, dvs. hvor der anvendes kvantitative data, der kan bære statistisk analyse, anvendes sådanne i vurderingen af udviklingen. 2.3

5 I interviewundersøgelsen om virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter anvendes beregninger af 95 pct. sikkerhedsintervaller for de forekomstprocenter, der er vist i tabellerne. Disse sikkerhedsintervaller angiver, hvad de viste forekomstprocenter med 95 pct. sikkerhed lige så godt kunne været blevet med den givne population som grundlag. For data fra Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser anvendes regressionsmodeller til beskrivelse af forløbet over tid. Regressionsmodeller har den fordel, at de inddrager samtlige observationer i en kæde af ensartede observationer i dette tilfælde anmeldte arbejdsskader år for år. Aktuelt baseres analyserne på data spændende fra 1993, der er det første år, hvor der anvendes de aktuelle klassifikationer for branche, til og med 2001, dvs. et forløb med ni observationer (én årligt) af det samme forhold. Der beregnes, hvor stor sandsynlighed der er for, at de fremkomne tendenser er opstået på grund af tilfældig variation i data. Yderligere overvejelser om de benyttede statistiske analysemetoder er givet i bilag D. Ved fortolkning af resultaterne bør man i alle tilfælde huske på de ret betydelige usikkerhedsmomenter, der er ved dataindsamlingen i relation til bl.a. anmeldetilbøjelighed. 2.3 Læsevejledning Hvor der anvendes incidensangivelser, skal disse i alle tilfælde læses som anmeldeincidenser det pågældende år, der jf. ovenstående kan være meget forskellige fra de faktiske incidenser, som ikke kendes på grund af underrapportering. Anmeldeincidens er overalt i rapporten angivet pr beskæftigede i den pågældende gruppe (for dødsulykker dog pr beskæftigede for at få hele tal). Der anvendes ikke incidensberegninger i forbindelse med beskrivelsen af udviklingen for de årige, da Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigelsen for denne aldersgruppe ikke er egnet i forhold til formålet med denne rapport. Dels opgør Danmarks Statistik beskæftigelsen pr. sidste uge i november, hvilket bl.a. betyder, at meget sæsonarbejde ikke medtages, dels er der en nedre løngrænse (godt kr. pr. år) for, hvornår en person betragtes som værende i beskæftigelse. Som nævnt ovenfor anvendes statistiske regressionsmetoder til analyse af udviklingsforløbet for anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser. Poisson-regression bruges til vurdering af, hvorvidt der er statistisk forskel mellem årene i observationsperioden. Forskellen betragtes som statistisk signifikant, når p-værdien er mindre end 0,10 svarende til, at der er mindre end 10 pct. sandsynlighed for, at fordelingen er opstået som følge af tilfældig variation i anmeldelserne. Denne analyse tager højde for, hvor sikkert de enkelte anmeldeincidenser er estimeret, hvilket igen afhænger af, hvor stort et datamateriale de er baseret på. Lineær regression bruges til vurdering af selve udviklingen, dvs. om der er tale om stigning, fald eller uforandret forløb i den givne periode. Lineær regression giver kun mening, såfremt Poisson- 2.4

6 regressionsanalysen giver et statistisk signifikant udfald (forskel mellem år), og det er rimeligt at beskrive udviklingen ved en lineær regression. Årsagen er, at der i lineær regressionsanalyse ikke kan tages højde for, hvor sikkert de enkelte anmeldeincidenser er bestemt. Med den lineære regressionsanalyse fastlægges en ret linje gennem den faktiske kurve, dvs. en linje, der beskriver en trend fra år til år. Trenden eller tendensen beskrives af hældningskoefficienten, dvs. ændringen fra år til år. Er koefficienten positiv, er der tale om en stigende tendens; er koefficienten negativ, er der tale om en faldende tendens. En tendens betragtes som statistisk signifikant, når dens p-værdi er mindre end 0,10 svarende til, at der er mindre end 10 pct. sandsynlighed for, at den estimerede hældningskoefficient er 0 (vandret). Man bør dog ikke blot tage en trend for signifikant, alene fordi den bliver statistisk signifikant, jf. bilag D. Også hældningskoefficientens talmæssige størrelse må tages med i vurderingen. På baggrund af de to regressionsanalyser for hver indikatorvariabel klassificeres udviklingen i observationsperioden i følgende fire kategorier: Faldende tendens Stigende tendens Uforandret niveau Varierende. Når et udviklingsforløb over årene betegnes som varierende, betyder det, at der er statistisk signifikant forskel mellem årene (p-værdi i Poisson-regression <= 0,1), samtidig med at resultaterne af den lineære regression ikke er statistisk signifikante (p>0,1), eller at den lineære regression ikke kan gennemføres meningsfuldt på grund af et op-og-nedgående forløb på tværs af observationsårene. I vurderingen af resultaterne af en lineær regressionsanalyse bør også indgå, hvor store ændringer der reelt er tale om udtrykt ved hældningskoefficienten. I samtlige tabeller er denne angivet sammen med p-værdierne. Man skal i den forbindelse notere sig, at hældningskoefficienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, fx mellem to branchegrupper. Ved vurderingen skal man ikke kun lade sig lede af udfaldet af de statistiske analyser, men også bruge sit kendskab til fx branchegruppen. Man kan fx tænke sig, at en Poisson-regressionsanalyse for en branchegruppe ikke giver statistisk signifikans mellem årene, fordi der fx er tale om meget få anmeldelser, men at kurven tyder på, at der er tale om et reelt fald. Har man godt kendskab til området, kan man med forsigtighed vurdere, om der skulle være tale om en faldende eller stigende tendens. Sikkerhedsintervallet omkring et statistisk resultat beskriver, inden for hvilke marginer resultatet lige så godt kunne være ud fra den foreliggende datafordeling. Der benyttes overalt i rapporten et sikkerhedsinterval på 95 pct. 2.5

7 Udviklingen fordelt på branchegrupper vises for samtlige branchegrupper, hvor det er statistisk muligt og relevant, dvs. for alle resultater, der er baseret på anmeldte arbejdsskader. For resultater fra undersøgelsen af virksomhedernes interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter bør fortolkning ske med stor forsigtighed, såfremt det beregnede sikkerhedsinterval er forholdsvis bredt, fx hvor 80 pct. (44-97 pct.) af 10 svarpersoner angiver en bestemt aktivitet. I det tilfælde kan de 80 pct. af den aktuelle datafordeling lige så godt være så lavt som 44 pct. eller så højt som 97 pct. altså variere med mere end 50 procentpoint. Hvis sikkerhedsintervallet er smallere, fordi det beregnes på basis af et større antal svarpersoner, fx 80 pct. (76-84 pct.) af 400 personer, giver den beregnede procent et mere sikkert billede af situationen, fordi udsvinget kun varierer med 8 procentpoint fra 76 pct. til 84 pct. Til beskrivelse af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde er udvalgt en række spørgsmål blandt en større mængde på basis af et skøn over deres relative egnethed til statistisk behandling og til beskrivelse af en udvikling samt til at blive stillet igen ved de følgende runder af undersøgelsen. Med hensyn til spørgsmålenes ordlyd og svarkategorier henvises til bilag E Oversigt over udvalgte spørgsmål med tilhørende svarkategorier fra undersøgelsen af virksomhedernes arbejdsmiljøaktiviteter. 2.6