Figur 1: Omsætning for vagt og sikkerhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 1: Omsætning for vagt og sikkerhed 2002-2011"

Transkript

1 branchestatistik Vagt og sikkerhed 2011 Vagt- og sikkerhedsbranchen omfatter vagttjenester og patruljering, værdihåndtering, personbeskyttelse, overvågning og kontrolcentraler. Branchens samlede omsætning ifølge Danmarks Statistik var i 2010 på 3,1 mia. kr. Branchen har siden 2002 haft en samlet vækst på 245 pct., hvilket i gennemsnit svarer til en omsætningsvækst på 31 pct. om året. Fra 2008 til 2009 blev væksten dog afløst af et mindre fald i omsætningen. Dette skal dog ses i lyset af, at mange andre brancher i samme periode har oplevet en markant tilbagegang på grund af finanskrisen. Omsætningen rettede sig igen i På trods af de seneste års stagnation forventer virksomhederne en vækst i omsætningen i 2011 på 4,5 pct., hvilket vil bringe den samlede omsætning på mere end 3,2 mia. kr. ved årets udgang. Hele vagt- og alarmbranchen beskæftiger ca personer, hvoraf godt halvdelen er godkendte vagter, fordelt på godt 470 autoriserede vagtvirksomheder. Ca. 85 pct. af branchens ansatte er fuldtidsansatte og godt 15 pct. er deltidsansatte. Figur 1: Omsætning for vagt og sikkerhed Millioner kroner, løbende priser VAGT og SIKKERHED I i DAnmark 04 BRANCHENS KUNDER 09 BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND 14 VÆKSTDRIVERE OG VÆKST- BARRIERER 17 BRANCHENS UDFORDRINGER 20 VAGT- OG ALARMBRANCHEN INTERNATIONALT 23 Om publikationens DATA < Kilde: Danmarks Statistik. Omsætningen for 2011 er beregnet af DI Service på grundlag virksomhedernes vækstforventninger

2 Udgivet af DI Service Redaktion: Patrick Christian Laraignou og Thomas Hauge Berg Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

3 SIDE 1 branchestatistik 2011 DI ANALYSE VAGT- OG SIKKERHED I DANMARK BRANCHENS AKTIVITETER Vagt- og sikkerhedsbranchen består af en række forskellige delbrancher, som hver især varetager forskellige sikkerhedsopgaver og som tilsammen udgør hele vagt- og sikkerhedsbranchen. Branchens omsætning kan opdeles i de hovedgrupper, der fremgår af figuren nedenfor. Det er dem som hovedsageligt udgør medlemmernes aktiviteter i Vagt- og SikkerhedsIndustrien (VSI). Omsætningstallene er indhentet fra en rundspørge blandet DI s medlemmer i branchen og ifølge analysen er de to største delbrancher således teknik (installation, drift og service af alarmer, kontrolsystemer, kameraer o. lign.) som i 2010 tæller 49 pct. af branchens omsætning, samt vagttjenester og patruljering (fast og mobil vagt), som til sammen tæller 28 pct. af branchens omsætning. Figur 2: Omsætningen fordelt på aktiviteter 2010 Andet 0 pct. Kontrolcentraler 11 pct. < Kilde: DI Service Værdihåndtering 12 pct. 49 pct. Teknik Fast vagt 13 pct. Mobil vagt 15 pct.

4 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 2 TEKNIK Delbranchen for teknik dækker i vagt- og sikkerhedsbranchen over en række aktiviteter, der knytter sig til installation, drift og servicering af tekniske sikkerhedsinstallationer. Disse er typisk overvågningsudstyr, alarmer, adgangskontrolsystemer o. lign. Som delbranche indenfor vagt- og sikkerhedsbranchen er dette område det største, og har i 2010 stået for omkring 49 pct. af omsætningen, eller hvad der svarer til godt 907 mio. kr. Forventet vækst i omsætningen inden for teknik fra 2010 til 2011 er ca. 0,6 pct., svarende til en forventet samlet omsætning i 2011 på ca. 912 mio. kr. VAGTTJENESTER OG PATRULJERING Vagttjenester og patruljering er den næstestørste delbranche på området og tæller sammenlagt ca. 28 pct. af omsætningen, som yderligere kan deles op i fast vagt og mobil vagt. Fast vagt er vagtaktiviteter, som finder sted på et bestemt sted. Det kan eksempelvis være vagter i storcentre, på større virksomheder eller andre steder, hvor vagterne overvåger et begrænset område. Omsætningen for denne del af branchen tæller ca. 13 pct., som svarer til ca. 234 mio. kr. Mobile vagttjenester dækker over patruljering af større områder, som samler flere kunder samt kørsel på alarmer, som kommer ind til landets kontrolcentraler. Omsætningen for mobile vagttjenester udgør 15 pct., som svarer til ca. 280 mio. kr. af omsætningen. VÆRDIHÅNDTERING Markedet for værdihåndtering er ganske anderledes i Danmark end i mange af de lande vi normalt sammenligner os med, idet hovedparten af opgaverne varetages internt i virksomhederne. Dette gælder især pengeinstitutter, som i stor stil driver egen værdihåndtering. Det vurderes således at godt 80 pct. af pengene i den finansielle sektor, håndteres i eget regi og derfor er utilgængeligt for de private værdihåndteringsvirksomheder. Dette udgør en markant forskel fra andre europæiske og skandinaviske lande. Værdihåndteringsvirksomhedernes største kunder i Danmark er således ikke banksektoren, men detailhandelen. Dog er det langtfra hele detailhandelen, som får dagens omsætning håndteret af de private vær-

5 SIDE 3 branchestatistik 2011 DI ANALYSE dihåndteringsvirksomheder. Langt hovedparten af landets forretninger, butikker og lignende deponerer selv dagens omsætning i bankernes døgnbokse med de risici det indebærer. Således er det primært større supermarkeder, discountforretninger, varehuse og stormagasiner, som får deres kapital transporteret af værdihåndteringsselskaber. Der er omtrent 100 mio. kr. om ugen i kontanter i detailhandelen, som håndteres af værdihåndteringsselskaberne. Dertil kommer så byttepenge, som også jævnligt bliver udskiftet. Dog er der en generel tendens mod at byttepengebeholdningen bliver mindre, både for at undgå tab i tilfælde af røveri samt for at reducere kapitalbindingen i form af byttepenge. Virksomhederne har opgivet en samlet omsætning i værdihåndtering på ca. 212 mio. kr. og forventer en stigning i omsætningen inden for værdihåndtering fra 2010 til 2011 på ca. 7,6 pct. Dette svarer til en forventet omsætning på ca. 228 mio. kr. i KONTROLCENTRALER Kontrolcentraler modtager og behandler alarmopkald fra alle vagtbranchens kunder. Der er 12 godkendte kontrolcentraler i Danmark og delbranchen tæller i 2010 ca. 10,7 pct. af den samlede omsætning på området, eller hvad der svarer til ca. 197 mio. kr. Virksomhederne, som har deltaget i analysen, forventer en vækst i omsætningen på 9,1 pct. i det næste år, svarende til et omsætning i 2011 på ca. 215 mio. kr. ANDET (PERSONBESKYTTELSE OG LIVVAGTER) Markedet for personbeskyttelse og livvagter i Danmark er forholdsvis beskedent og vurderes til at være ca mio. kr. Området har således næsten altid haft svære kår, idet trusselsbilledet sjældent har nødvendiggjort livvagter selv for personer i højtstående embeder. Dette har dog ændret sig siden 11. september 2001 og krigen mod terror, som i høj grad har ændret på vores opfattelse af trusselsbilledet. Virksomhederne, som har deltaget i denne analyse, har opgivet en samlet omsætning i delbranchen andet på 4,3 mio. kr. Væksten i omsætningen inden for denne delbranche fra 2010 til 2011 forventes at blive 15,7 pct., svarende til en forventet samlet omsætning i 2011 på ca. 5 mio. kr.

6 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 4 BRANCHENS KUNDER Vagt- og sikkerhedsbranchens to største enkelte kundegrupper er handels- og detailvirksomheder samt det offentlige. Tilsammen dækker disse to kundegrupper 33 pct. af branchens samlede omsætning, eller hvad der svarer til ca. 1 mia. kr. Når kun otte pct. af omsætningen i vagt- og alarmbranchen hidrører fra finanssektoren (pengeinstitutter, finans- og forsikringshuse), så skyldes det især, at man i høj grad varetager de fleste sikkerhedsopgaver selv. Således håndterer bankerne selv værdihåndteringen og har selv interne sikkerhedsorganisationer, som varetager overvågning og kontrolcentralaktiviteter. Kategorien "Andet" dækker over de private kunder og over en lang række småbrancher, som hver især tæller for cirka 0-4 procent af den samlede omsætning. Omsætningen i kategorien "Andet" er her forholdsvis høj, da de mange småbrancher og det private marked tilsammen tegner et stor del af markedet. Småbrancherne er eksempelvis råstofudvinding, hotelvirksomhed og andre typer servicevirksomhed. > Kilde: DI Service Figur 3: Vagt og sikkerheds omsætning fordelt på kundetyper pct. Handel og detailvirksomhed Andet 42 pct. 12 pct. Offentlig forvaltning, skoler og sundhed 11 pct. Fremstilling Liberale, vidensk. og tekn. tjenester 3 pct. Pengeinst., finans, forsikring 8 pct. 4 pct. Transport, forsyning og byggeri

7 SIDE 5 branchestatistik 2011 DI ANALYSE HVAD LÆGGER KUNDERNE VÆGT PÅ? Det er nogenlunde ens faktorer, som offentlige og private kunder ligger vægt på, når de skal vælge en leverandør. Samlet set er pris og leveringssikkerhed ifølge virksomhedernes oplysninger de mest afgørende faktorer for de offentlige og private kunder. De private kunder vægter fleksibilitet og eksisterende relationer til leverandøren som de næstvigtigste faktorer, mens det offentlige vægter leverandørens image og fleksibilitet, som de næstvigtigste faktorer. Figur 4: Mest betydningsfulde faktorer, når private og offentlige kunder skal vælge leverandør 2011 Pris Leveringssikkerhed Leverandørens image/størrelse Fleksibilitet Eksisterende relationer til kunden Erfaring fra lignende virksomheder Rette kandidat første gang Kvalitet/kontrolsystem Lokalkendskab/lokalt kontor Andet CSR-politik (miljø, diversitet mv.) Certificering International tilstedeværelse < Kilde: DI Service Pct

8 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 6 HVAD PRIORITERER KUNDERNE? Ifølge virksomheders besvarelser, som fremgår af figuren herunder, er de to vigtigste prioriteter i de kommende år overvågning og alarmløsninger. Herefter kommer vagtydelser og sikring af inventar, som er de næstvigtigste prioriteter. Højt på kundernes ønskeliste står også mere serviceorienterede og beredskabsorienterede ydelser. Denne udvikling vil over de kommende år betyde, at branchens aktiviteter bliver mere og mere avancerede og specialiserede. Den traditionelle sikkerhedsfokuserede vægter vil formentlig i højere grad blive afløst enten af sikkerhedspersonale, som er trænet til også at være servicepersonale, eller af elektroniske alarm- og sikkerhedssystemer. Ligeledes kan man forvente, at virksomhederne i fremtiden vil sælge mere fokuserede risikoanalyser og specialiseret sikkerhedsrådgivning til de enkelte kunder. > Kilde: DI Service Figur 5: Kundernes prioriteter i 2011 og i de kommende år Alarmløsninger, herunder fjernbetjente Overvågning Sikring af bygninger og inventar Vagtydelser Mere beredskabsorienterede ydelser Mere serviceorienterede ydelser Sikkerhedsreceptioner Dokument- og datasikkerhed Adgangskontrol Personbeskyttelse Sikkerhed på faciliteter for pleje/omsorg, psykiatriske fængsler o.l. Sikring og håndtering af værdier, kontanter o.lign. Andet, hvilket?: insourcing Detektivarbejde Egen kontrolcentral Sikkerhedsrådgivning og risikoanalyse Terrorsikring Trænings- og kursusfaciliteter Pct

9 SIDE 7 branchestatistik 2011 DI ANALYSE BRANCHENS PERSONALE Med 57 pct. af arbejdstimerne i perioden mellem kl ligger hovedparten af vagt- og sikkerhedsbranchens aktiviteter i dagtimerne, jfr. besvarelserne i figuren nedenfor. Herudover kommer 28 pct. af branchens arbejdstimer, som ligger i aften- og nattetimerne (mellem kl ). 8 pct. ligger på lørdage, og 7 pct. på søndage. Andelen af weekendarbejde lå i 2009 på 14 pct., så denne andel er praktisk taget uændret til sammenligning med tidligere år. Det er typisk mobil vagt og kontrolcentraler, som har natarbejde, mens arbejdet for værdihåndtering, fast vagt og teknik foregår i dagstimerne. Figur 6: Vagt og sikkerhedsansattes arbejdstid fordeling på ugen 2010 Søn- og helligdage < Kilde: DI Service Lørdag 8 pct. 7 pct. 57pct. Man-fre kl Man-fre kl pct. Der har været en stigning i sygefraværet for vagtpersonale, som lå lavt i 2007 på ca. 1,7 pct. Ifølge DA s fraværsstatistik var dette tal i 2008 steget til 3,9 pct. Det gennemsnitlige sygefravær i henhold til virksomhedernes svar indikerer et sygefravær på cirka 3 pct. i 2010.

10 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 8 > Kilde: DI Service Figur 7: Medarbejdernes fordeling på fuldtidsog deltidsansættelse 2010 Deltidsansatte 16 pct. 84 pct. Fuldtidsansatte Ud af branchens godt ansatte er 5 ud af 6 ansat på fuldtid mens 1 ud af 6 er ansat på deltid. Branchen er således atypisk i forhold til mange andre servicefag, hvor andelen af de deltidsansatte typisk er højere. Ifølge virksomhedernes indberetninger kommer personalet med en relativ lav grad af uddannelse i bagagen, da næsten halvdelen er ufaglærte inden de bliver vægtere. Ca. 26 pct. af personalet var i 2010 faglærte, mens kun 4 pct. havde enten en gymnasial eller en videregående uddannelse. Ca. 80 pct. af branchens ansatte er mænd og godt 20 pct. er kvinder. > Kilde: DI Service Figur 8: Personalets uddannelsesbaggrund 2010 Ved ikke 20 pct. 49 pct. Ufaglærte Videregående Gymnasial 2 pct. 2 pct. Faglærte 26 pct.

11 SIDE 9 branchestatistik 2011 DI ANALYSE BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND I de senere år har den økonomiske sundhedstilstand i vagt- og sikkerhedsbranchen generelt været lidt bedre, end hvis man ser på alle brancher i dansk økonomi, men udviklingen viser desværre også, at selvom branchen har holdt de dårligere tider fra døren, så nærmer den økonomiske sundhedstilstand sig resten af økonomien. Det betyder, at underskud og andel af virksomheder med angrebet egenkapital og andel af virksomheder med konkursretning for vagt- og sikkerhedsbranchen, især efter finanskrisen indtog, har været stigende i de seneste par år. Andelen af selskaber i branchen med underskud har i perioden fra 2006 til 2008 ligget stabilt, men har været markant stigende siden finanskrisen i Selskaber med angrebet egenkapital dvs. andelen af selskaber, som har haft lavere egenkapital end lovens mindstekrav, var faldende i årene fra 2005 til Herefter er der en klar stigning af selskaber med angrebet egenkapital, som ligger på niveau med resten af virksomhederne i dansk økonomi. Det samme billede tegner sig for andelen af virksomheder med konkursretning. Perioden fra 2005 frem til 2008 tegner et stabilt billede, men situationen forværres kraftigt efter 2009 i takt med finanskrisens indtog. Figur 9: Andel af virksomheder med underskud i vagt og sikkerhedsbranchen Pct < Kilde: Experian for DI Service Alle vagt og sikkerhedsbranchen Alle brancher

12 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 10 Figur 10: andel af virksomheder med angrebet egenkapital i vagt- og sikkerhedsbranchen > Kilde: Experian for DI Service Alle vagt og sikkerhedsbranchen Alle brancher Pct Samlet set kan man sige om vagt- og sikkerhedsbranchen, at den har klaret sig på niveau med resten af økonomien indtil Tendensen peger dog på, at branchens sundhedstilstand er på vej til at blive forværret i det kommende år. Figur 11: Andel af virksomheder med konkursretning i vagt- og sikkerhedsbranchen > Kilde: Experian for DI Service Alle vagt og sikkerhedsbranchen Alle brancher Pct

13 SIDE 11 branchestatistik 2011 DI ANALYSE DEN ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND FOR DEL-BRANCHERNE Danmarks Statistik inddeler sikkerhedsbranchen i to delbrancher. Værdihåndtering samt fast og mobil vagter (tilhørende branchekode ) og teknik og kontrolcentraler (tilhørende branchekode ). Denne opdeling giver et mere detaljeret billede af sundhedstilstanden inden for de enkelte delbrancher. For værdihåndtering samt fast og mobil vagt er andelen af virksomheder med underskud placeret på niveau med alle brancher. Andelen ligger på ca. 43 pct. i , jfr. figur 12 nedenfor, mens andelen for teknik og kontrolcentraler er lidt højere på ca. 45 pct. Figur 12: Andel af virksomheder i vagt- og sikkerhedsberanchens delbrancher med underskud Pct < Kilde: Experian for DI Service Værdihåndtering, fast & mobil vagt Teknik og kontrolcentraler Alle brancher

14 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 12 I perioden 2008 til 2010 er der sket en forværring for begge delbrancher vedrørende andelen af virksomheder med angrebet egenkapital. Delbranchen teknik og kontrolcentraler er med 28 pct. placeret væsentligt bedre end virksomheder i delbranchen værdihåndtering, fast og mobil vagter, som ligger på 37 pct., jfr. figur 13 nedenfor. > Kilde: Experian for DI Service Værdihåndtering, fast & mobil vagt Teknik og kontrolcentraler Alle brancher Figur 13: Andel af virksomheder i vagt- og sikkerhedsbranchens delbrancher med angrebet egenkapital Pct

15 SIDE 13 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Siden regnskabsåret er der sket en væsentlig forværring for delbranchen værdihåndtering, fast og mobil vagter, hvoraf andelen af virksomheder med konkursretning er steget fra 16 pct. til 31 pct., mens andelen er steget knap så meget for delbranchen teknik og kontrolcentraler. Andelen af virksomheder med konkursretning er for begge delbrancher på landsplan væsentligt højere end for alle virksomheder i landet. Figur 14: Andel af virksomheder i vagt- og sikkerhedsbranchens delbrancher med konkursretning Pct < Kilde: Experian for DI Service Værdihåndtering, fast & mobil vagt Teknik og kontrolcentraler Alle brancher

16 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 14 VÆKSTDRIVERE OG VÆKST- BARRIERER DRIVERE Ifølge virksomhedernes svar er de vigtigste drivere for vækst, for både de offentlige og private kunder, outsourcing, tillid til virksomheden og let adgang til kvalificeret arbejdskraft. Branchen peger på, at de offentlige kunder i højere grad efterspørger nye koncepter og løsninger samt tiltag indenfor miljø og klima i forhold til de private kunder. > Kilde: DI Service Offentlige kunder Private kunder Figur 15: Vækstdrivere for vagt- og sikkerhedsindustrien 2011 Udlicitering / outsourcing Tillid til min virksomhed som leverandør Let adgang til kvalificeret arbejdskraft Nye koncepter og løsninger Klima/miljø Flere opgaver generelt (på vej ud af krisen) Innovation hos kunden Nye markedsområder / nye brancher Opkøb og fusioner Ekspansion i udlandet Andet Fair konkurrence Pct

17 SIDE 15 branchestatistik 2011 DI ANALYSE BARRIERER Fokusering på pris for både de offentlige og private kunder er den væsentligste vækstbarriere. Mangel på udlicitering for de offentlige kunder vægter meget højt, mens færre opgaver fra det private marked grundet bl.a. finanskrise kan sætte en dæmper på væksten i fremtiden. Ulige konkurrencevilkår er også en væsentlig vækstbarriere. Det skyldes blandt andet, at ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed er fritaget for at leve op til vagtloven. Dvs. at vagttjenester, der udføres i eget regi eller i offentligt regi, ikke behøver at efterleve de samme krav, som vagtloven foreskriver det overfor de erhvervsmæssige vagtvirksomheder. Figur 16: Vækstbarrierer for vagt- og sikkerhedsindustrien 2011 Insourcing /mangel på udlicitering Ensidigt fokus på laveste pris Manglende innovation hos kunden Unfair konkurrence (f.eks. prisdumping mv.) Manglende ekspansionsmuligheder Færre opgaver generelt (finanskrise) Mangel på kvalificeret arbejdskraft Mangel på kapital (f.eks. høje udlånsrenter) Opkøb og fusioner Arbejdsmiljøkrav Andet Miljøkrav Lav tillid til min virksomhed som leverandør < Kilde: DI Service Offentlige kunder Private kunder Pct

18 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 16 TID TIL NØDVENDIGE LOVÆNDRINGER Indgangsbarriererne for at etablere et vagtselskab i Danmark er forholdsvis lav og koncentrationen af vagt og sikkerhedsselskaber har været stigende siden vagtloven trådte i kraft i Rigspolitiets autorisationer til at drive vagtselskab har fra slutningen af 80 erne indtil i dag været stærkt stigende. Ved indgangen til 1990 var der ca. 50 vagtselskaber i Danmark og ti år efter dvs. omkring 2000 var antallet steget til over 350 autorisationer. Der er ca. udstedt 470 vagtautorisationer i Danmark i Grundet de små adgangsbarrierer og den høje koncentration af selskaber er markedet kendetegnet ved stærk konkurrence. Det medfører, at priserne for vagtydelser er nedadgående. Ifølge Danmarks Statistik faldt prisen for vagt- og sikkerhedstjenester med 1,3 procent fra tredje til fjerde kvartal i 2010, og flere private og især offentlige kunder er meget fokuseret på pris, når der skal vælges leverandør af en sikkerhedsløsning. I oktober 2009 nedsatte Rigspolitiet en arbejdsgruppe, der skulle kigge vagtloven nærmere efter i sømmene. Gruppen bl.a. bestående af erhvervsorganisationer og fagforbund kom frem til den konklusion, at det var hensigtsmæssigt at stramme reglerne for at drive vagtselskab i Danmark. På baggrund af rapporten fra 2009 har Justitsministeriet taget initiativ til at gennemføre lovrevision, herunder en ændring af vagtbekendtgørelsen, som skal være med til at øge krav til autorisation og uddannelse. De ændrede krav kan medføre, at færre vagtselskaber ser dagens lys og at de mindre seriøse vagtselskaber i branchen ikke længere ønsker at operere på markedet, da øgede krav giver mere administration og øgede omkostninger. Om det vil have nævneværdig betydning for antallet af selskaber, eller om det vil påvirke konkurrencen i den ene eller den anden retning, vil tiden vise, men det er vigtigt for borgernes retssikkerhed og for konkurrencen i markedet, at ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed også bliver omfattet af vagtloven på lige fod med de almindelige vagtselskaber.

19 SIDE 17 branchestatistik 2011 DI ANALYSE BRANCHENS UDFORDRINGER Branchens tre største udfordringer i de kommende år er, ifølge branchen selv, prispres, opdyrkning af nye markeder og den ulige konkurrence, der er på markedet. Desuden vil nye sikkerheds-koncepter og løsninger, kompetenceudvikling af personalet og branchens image i befolkningen komme til at spille en stor rolle som de største udfordringer for vagtog sikkerhedsbranchen i de kommende år, jfr. figur 17 nedenfor. Som imageanalysen viser i næste afsnit, så betegner kunderne branchen som professionel, men branchen har en udfordring i at pleje sit image i den brede befolkning. Figur 17: De største udfordringer i de kommende år Opdyrkning af nye markeder (i Danmark) Prispres Ulige konkurrencevilkår ift. egenvagter Nye sikkerhedskoncepter og løsninger Branchens image hos befolkningen Kompetenceudvikling for personalet Bedre samarbejde med politiet og off. myndigheder Stigende kriminalitet Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Manglende innovation hos kunderne Konsolidering i branchen Øget professionalisering Tilpasning til internationale standarder Antal selskaber uden overenskomst, manglende udd. Den teknologiske udvikling Pct < Kilde: DI Service Branchen peger også på et bedre samarbejde mellem politiet og de offentlige myndigheder, som en kerneudfordring i de kommende år. Det daglige samarbejde mellem betjente og vagter eksisterer i en lang række politikredse, men et mere formelt forankret samarbejde mangler endnu at blive formaliseret. Vagtbranchen råder over betydelige ressourcer, som kan komme politiet til gavn og et øget samarbejde kan være med til at skabe fornyede opgaver og samtidig komme kunderne til gavn.

20 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 18 BRANCHENS IMAGE Epinion har for DI Service gennemført en undersøgelse af holdninger hos et repræsentativt udsnit af servicebranchens kunder. I februar 2011 er der gennemført 351 interviews med række private virksomheder og offentlige institutioner. Resultaterne vedrørende vagt- og sikkerhedsbranchen fremgår af de næste to figurer. Ifølge kundeundersøgelsen mener 42 pct. af kunderne, at vagt- og sikkerhedsbranchen har et godt image, mens kun 8 pct. mener, at branchen har et dårligt image. > Kilde: Epinion for DI Service Figur 18: Kundernes indtryk af vagt- og sikkerhedsbranchens image 2011 Anm: Epinion har indhentet svar fra ledere i 350 private virksomheder og offentlige institutioner. Ved ikke 20 pct. 28 pct. 42 pct. Godt 2 pct. Dårligt 8 pct. Hverken eller 22 pct.

21 SIDE 19 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Når kunderne bliver spurgt om, hvilke ord de forbinder med vagt- og sikkerhedsbranchen, peger de primært på ordene professionel og pålidelig, kvalitetsbevidst og moderne, jf. figur 19 nedenfor. Kun en lille del af de adspurgte kunder peger på, at branchen er gammeldags og ufleksibel. Figur 19: Hvilke ord forbinder du med vagt- og sikkerhedsbranchen? Professionel Ved ikke/ingen af disse ord Pålidelig Kvalitet < Kilde: Epinion for DI Service Anm: Epinion har indhentet svar fra ledere i 350 private virksomheder og offentlige institutioner. Moderne Gammeldags Innovativ Dynamisk Spændende Kedelig Ufleksibel Pct

22 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 20 VAGT- OG ALARMBRANCHEN INTERNATIONALT Vagt- og sikkerhedsbranchen i Europa er kendetegnet ved enorme forskelle landene imellem. Stort set alle lande i Europa regulerer deres nationale vagt- og sikkerhedsbranche gennem lovgivning og der er betragtelige forskelle på, hvad man kan og må i det ene land i forhold til det andet. I nogle lande såsom Spanien, Portugal, Belgien og Sverige er vagtlovgivningen særdeles stram. Her er stort set ethvert forhold defineret og reguleret ned til mindste detalje. I Spanien har man sågar indført en minimumshøjde for både mandlige og kvindelige vagter. Forskellene i den nationale lovgivning for vagt- og sikkerhedsindustrien spænder således over hele spektret til lande, som Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Cypern, hvor lovgivningen anses for at være mindst restriktiv eller nærmest ikke-eksisterende. Samtidig er der stor forskel på, hvilke beføjelser vagterne har i de forskellige lande. I Danmark har man tradition for, at vagter ikke skal have flere beføjelser end enhver anden borger i landet. I en række andre lande har vagter adgang til både våben og pansrede køretøjer. Det skaber helt naturligt en stor udfordring i det indre marked, når der er vidt forskellige krav til vagter og virksomheder i hvert enkelt land. Det betyder også, at der trods besværlighederne med at finde fælles fodslag, er et stort behov for at harmonisere reglerne i branchen på tværs af landegrænser. Som følge af denne udfordring er vagtbranchen også en af de få brancher, der indtil videre er undtaget fra Servicedirektivet, som har til formål at skabe fælles rammer for serviceerhvervene i Europa. Forskellene i lovgivningen har en betydelig indflydelse på adgangsforholdene til branchen og dermed også på antallet af virksomheder, der opererer i branchen. I de fire lande med den mest restriktive lovgivning, og derfor også de største adgangsbarrierer til branchen, har sikkerhedsvirksomhederne en gennemsnitlig omsætning på mere end 20 mio. kr. Omvendt er den gennemsnitlige omsætning pr. virksomhed i de fire lande med den mindst restriktive lovgivning mindre end 10 mio. kr. I Danmark, som også ligger i den mindre restriktive ende af skalaen ligger den gennemsnitlige omsætning pr. virksomhed omkring 7 mio. kr.

23 SIDE 21 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Den samlede omsætning for vagt- og sikkerhedsindustrien i EU-landene lå i 2009 omkring mia. kr. Den europæiske samarbejde for sikkerhedsydelser CoESS (Confederation of European Security Services) udarbejder løbende statistik om en række sikkerhedsparametre for alle lande i Europa, bl.a. vedrørende antallet af vagter og betjente pr indbyggere, jfr. figuren nedenfor. Figur 20: Vagter og betjente pr indbyggere i Danmark og nabolande < Kilde: CoESS, december Vagter pr indbyggere Betjente pr indbyggere Tyskland UK Sverige Norge Danmark Af CoESS s statistik fra december 2010 frem går det bl.a., at antallet af private vagter pr. indbygger er væsentligt højere i de fleste af Danmarks nabolande end i Danmark. I Tyskland var der i vagter pr indbyggere, Storbritannien havde 19, og Sverige og Norge havde begge 14 vagter pr indbyggere. I sammenligning med vores nabolande ligger Danmark ligger absolut lavest med kun 10 vagter pr indbyggere.

24 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 22 Vedrørende antal betjente fra det statslige politi er antallet af betjente pr indbyggere i alle lande højere end antallet af private vagter pr indbyggere. Forskellen mellem udbredelsen af private vagter sammenlignet med betjente er størst i Danmark, hvor der er 10 vagter pr indbyggere, mens der er hele 18 betjente pr indbyggere. I Tyskland en stor forskel mellem udbredelsen af vagter og politi også stor med hhv. 21 og 31 pr indbyggere. Forskellen mellem udbredelsen af private vagter sammenlignet med betjente er mindst i Storbritannien og Norge. Generelt er der en tendens til, at Sydeuropa typisk har langt flere politibetjente i forhold til antallet af indbyggere end de Nordeuropæiske lande. Ligeledes er der ofte flere vagter end politibetjente pr. indbygger i de Østeuropæiske lande i forhold til de Vesteuropæiske lande, hvor det forholder sig omvendt. I flere lande er der endda et meget omfattende samarbejde mellem vagt- og sikkerhedsbranchen og politiet.

25 SIDE 23 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Om publikationens data: Denne branchestatistik er baseret på en række forskellige kilder. Der er i februar gennemført en medlemsundersøgelse blandt medlemmerne af Vagt og Sikkerhedsindustrien (VSI) i DI. Hertil kommer omsætningstal for indenlandsk omsætning fra Danmarks Statistik vedrørende DB07- branchekoderne , og Omsætningstallene i figur 1 bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik, mens omsætningstallene fra branchens aktiviteter bygger på tal fra DI s medlemsundersøgelse. Det statsgodkendte kreditoplysningsbureau Experian har for DI Service udarbejdet regnskabstal på baggrund af virksomhedernes regnskaber for at belyse branchens økonomiske sundhedstilstand. Disse tal oprinder fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Analyseinstituttet Epinion har spurgt ledere i 200 private virksomheder og organisationer samt 150 offentlige institutioner, fordelt på både små, mellemstore og store, om deres syn på branchen. Her er medtaget svarene vedrørende image og hvilke ord de forbinder med branchen. Endelig er der anvendt tal fra den internationale vagtorganisation, CoESS, fra december 2010.

BRANCHESTATISTIK Renhold og kombinerede serviceydelser 2011

BRANCHESTATISTIK Renhold og kombinerede serviceydelser 2011 BRANCHESTATISTIK Renhold og kombinerede serviceydelser 2011 I perioden - har der været en støt stigning i omsætningen i de delbrancher; almindelig rengøring, specialiseret rengøring, vinduespolering og

Læs mere

Tre næsten lige store brancher

Tre næsten lige store brancher 61 REDNINGS- OG UDRYKNINGSTJENESTE 62 VAGT OG SIKKERHED 66 PARKERING OG VEJHJÆLP SIDE 61 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE SIKKERHEDS- OG BEREDSKABSSERVICE Sikkerheds- og beredskabsservice

Læs mere

Indenlandsk omsætning for vikarbranchen 2003 2011

Indenlandsk omsætning for vikarbranchen 2003 2011 branchestatistik VIKARBRANCHEN 2011 Vikarbranchen er stadig hårdt ramt af følgerne efter den finansielle krise og er så småt ved at rejse sig. Omsætningen i branchen er stigende både for de traditionelle

Læs mere

VIKARBRANCHEN Årsrapport 2015

VIKARBRANCHEN Årsrapport 2015 DI ANALYSE Årsrapport 215 > Det seneste år har vikarbranchen oplevet en vækst på næsten pct. i branchens samlede omsætning. Væksten ligger over de øvrige servicevirksomheder, og den ses som et resultat

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2014

FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2014 Danske Services Brancheundersøgelse af små og mellemstore virksomheder i servicebranchen 2014: FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2014 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e 2 0 1 4 S i d

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Sikringskatalog Kapitel 13 Vagtydelser

Sikringskatalog Kapitel 13 Vagtydelser Forsikring & Pension Januar 2014 Sikringskatalog Kapitel 13 Vagtydelser Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10 Indledning...

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

industriservice Udlejning er størst inden for industriservice

industriservice Udlejning er størst inden for industriservice 55 UDLEJNINGSSERVICE 56 TEKNISK KONTROL OG ANALYSE 58 PAKKERI- OG LAGERVIRKSOMHED SIDE 53 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE INDUSTRISERVICE Området industriservice beskæftiger sig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Vagtprofiler og uddannelsesstrukturer

Vagtprofiler og uddannelsesstrukturer Personbeskyttelse og -eskorte. En analyse af jobområdet Vagtprofiler og uddannelsesstrukturer Analyserapport April 2012 SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Analyse af tøjbranchen Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Indledning En gennemgang af de nyeste regnskabstal for beklædningsbranchen viser, at de større selskaber

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

branchestatistik Udviklingen i videnrådgiverbranchen 2011/2012

branchestatistik Udviklingen i videnrådgiverbranchen 2011/2012 branchestatistik Udviklingen i videnrådgiverbranchen 2011/2012 > Efter et par træge år oplevede markedet for videnrådgivning igen vækst i 2011 og tendensen er fortsat ind i 2012. Branchen har derfor været

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere