Områdelæreplan for 0-14 år Børnehusene Langebjerg Områdeinstitution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Områdelæreplan for 0-14 år Børnehusene Langebjerg Områdeinstitution 2012-2014"

Transkript

1 Områdelæreplan for 0-14 år Børnehusene Langebjerg Områdeinstitution Center for Skole og Dagtilbud, efterår

2 indholdsfortegnelse 1. FAKTA OM DAGTILBUDDET LEDELSE VÆRDIGRUNDLAG OG PÆDAGOGISKE PRINCIPPER...8 Værdier...8 Pædagogiske principper...8 Læringsforståelse...9 Legens betydning for læring LÆRINGSMILJØER...10 Børnemiljø...10 Indflydelse og medbestemmelse...11 Overgange...12 Børn i udsatte positioner LÆREPLANSTEMAER 0-3 OG 3-5 ÅRS OMRÅDET...14 Inklusion, sociale -og alsidige personlige kompetencer...14 Krop,bevægelse og natur og naturfænomener...15 Alsidige og sociale kompetencer,sproglig udvikling og kulturelle udtryksformer og værdier LÆREPLANSTEMAER 6-9 ÅRS OMRÅDET...18 Krop, sundhed og bevægelse...18 Natur, kultur og æstetik...20 Samarbejde...21 Lektiehjælp LÆREPLANSTEMAER ÅRS OMRÅDET...22 Kultur, æstetik og relationer...24 Omsorg,tryghed og trivsel...25 Samarbejde og ansvarlighed...27 Krop, sundhed og bevægelse EVALUERING AF LÆREPLANEN Firkløveren...31 Frugthaven...35 Søstjernen...66 Bilag

3 1. Fakta om dagtilbuddet Børnehusene Langebjerg Februar 2012 Hvem er vi? Børnehusene Langebjerg Baunebjergvej Humlebæk Børnehusene Langebjerg er kommunale daginstitutioner i Humlebæk for 0-12 årige børn, samt Dagplejen i Fredensborg kommune. Områdeleder: Anette Steen Westring refererer til centerleder for Børn og skoler Steen Søborg, som igen refererer til Direktør for Børn og Kultur Lina Thieden. Vi er 131 personaler og ca. 730 børn i alderen 0 til 12 år. Områdeinstitutions afdelinger består af: Langebjerg fritidshjem 6-9 års institution, har 191 børn i alderen 6 til 9 år fordelt i 3 huse, hvor af det ene hus er dele lokaler med, og på Langebjergskolen. Langebjerg klub 9-14 års institution, har 162 børn i alderen 9 til 14 år fordelt i to huse Frugthaven 0 til 6 års institution, 50 børn i alderen 0 til 2 år og 100 børn i alderen 3 til 6 år fordelt i tre huse Firkløveren 0 til 6 års institution, har 16 børn i alderen 0 til 2 år og 44 børn i alderen 3 til 6 år i et hus. Søstjernen 0 til 6 års institution, har 40 børn i alderen 0 til 2 år og 40 børn i alderen 3 til 6 år fordelt i to huse. Dagplejen har ca. 110 børn i alderen 0 til 2 år fordelt på 38 dagplejere. Fælles kulturhus kaldet Væksthuset, hvor børnene i alderen 2,5 til 6 år kommer på skift. Ansatte pr.1/1-2012: 6 daglige ledere i 180 timer, 2 Kontorassistenter i 60 timer, 44 Pædagoger i 1595,5 timer, 3 tilsynsførende pædagoger i dagplejen i 97 timer, 31 Medhjælpere i 959 timer, 38 dagplejere, 2 servicemedarbejdere på i alt 52 timer. Lovgrundlag Børnehusene Langebjerg arbejder under Dagtilbudsloven, som er en del af Serviceloven. Ansvar og kompetencer Børnehusene Langebjerg har tilbuddet familiestue, dvs. at der er bevilget et ekstra beløb på ca kr. i budgettet til at arbejde med børn og familier. Børnehusene Langebjerg har valgt at holde budget for dagplejen og øvrige budgetter adskilt fra hinanden i år Dagtilbuddene i Fredensborg Kommune drives efter mål og rammestyring, dvs. budgettets størrelse varierer løbene med antallet af børn. 3

4 Børnehusene Langebjerg skal i videst muligt omfang sørge for de nødvendige frihedsgrader til at tilrettelægge arbejde og ressourceanvendelse, så det bedst mulige resultat opnås for afdelingerne/institutionen. Børnehusene Langebjerg er en del af Fredensborg Kommune og forventes derfor at løse og forvalte sine opgaver i overensstemmelse med gældende lov, regler, vedtagne politikker, kommunens værdier, samt gældende regler for økonomistyring og personale- og lønpolitik i Fredensborg Kommune. Børnehusene Langebjerg er medansvarlig for at indfri de mål, som Byrådet har vedtaget og dermed opnå de ønskede effekter. Børnehusene Langebjerg er ansvarlig for at overholde de politisk vedtagne økonomiske rammer. Områdeleder Anette Steen Westring er budgetansvarlig. Økonomi Børnehusene Langebjerg er tildelt en rammebevilling på ca der dækker udgifter til personalelønninger, pædagogiske materialer, pædagogiske aktiviteter, andre pasningsudgifter (bleer, m.v.), inventar, indvendig vedligehold, kontorhold, legeplads og ude arealer inkl. snerydning m.v. Børnehusene Langebjerg kan frit disponere over den tildelte totalramme og dermed fordele ressourcer mellem personale og øvrig drift. Børnehusene Langebjergs drift kan dermed tilrettelægges således, at de opstillede mål opnås bedst muligt. Der er fuld overførselsadgang mellem konti indenfor budgetår (jf. totalrammereglerne), mens der mellem budgetår er overførselsadgang for nettodriftsbevillingen med maksimalt 5 pct. underskud og 5 pct. overskud af hele bevillingen. Dagplejen er tildelt en rammebevilling på Der dækker udgifter til personalelønninger, pædagogiske materialer, pædagogiske aktiviteter, og andre pasningsudgifter. Lukkedage 2012 Den 3. og 4. april Den 18. maj Den 5. juni Uge 29 Den 24. december Den 27. og 28. december Den 31. december Dagplejen har ingen Lukkedage

5 Geografi Søstjernen Dagplejen Langebjerg klub- og fritidshjem Frugthaven Firkløveren Børnehusene Langebjerg råder over 12 huse (afdelinger), placeret i den vestlige del af Humlebæk. Husene ligger i 5 klynger (se billede ovenfor med placering). Herudover findes der 3 legestuer til dagplejen; én i Fredensborg, én i Nivå og én i Kokkedal. Børnehusene Langebjergs vision Vi ønsker, at Børnehusene Langebjerg skal være: en institution i løbende udvikling, der er løsningsorienteret i tilgangen til det pædagogiske arbejde med kollegaer, medarbejdere, børn og forældre præget af mangfoldighed i den pædagogiske praksis og en positiv atmosfære en attraktiv arbejdsplads, der kan fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere en områdeinstitution med rum til og mulighed for at tilbyde optimale udviklingsvilkår for alle børn Vi vil som ledelse arbejde for en institution med nedenstående værdier og understøtte disse i ord til handling: Børnehusene Langebjerg skal være et godt sted at arbejde, med udfordringer og gode kollegaer. Vi er ambitiøse og vil gerne udvikle os. Vi arbejder for én fælles institution. Vi tillægger åbenhed og dialog stor værdi. Medarbejdere i Børnehusene Langebjerg skal have gode muligheder for udvikling og efteruddannelse Ledelsen bakker op om gode ideer til udvikling og giver mulighed for at prøve ideerne af. Vi værdsætter når nogen går forrest og skaber nye og bedre måder at gøre tingene på. Vi betragter fejl som en mulighed for at blive klogere og dygtigere. 5

6 Vores visioner i praksis Fikløveren En områdeinstitution med rum til og mulighed for at tilbyde optimale udviklingsvilkår for alle børn. I Firkløveren kan vi bl.a. se det, ved at vi tilrettelægger vores aktiviteter så rummelige, at alle børn kan være med på deres egen måde. Den fysiske indretning med bevægelsesrum, maleværksted, sproghjørne og en nyetableret legeplads med mange udfordringer, indbyder til legende læring. Vi arbejder for en fælles institution I Firkløveren kan vi se det, ved at vi samarbejder og har fælles projekter på tværs af afdelingerne. Vi benytter vores fælles kulturhus til kreative udfoldelser med grupper af børn. Vi tillægger åbenhed og dialog stor værdi I Firkløveren kan vi se det, ved at vi bestræber os på, at den daglige forældrekontakt prioriteres og dialogen med forældregruppen foregår ved forældremøder og i forældrekontaktudvalget. Frugthaven I Frugthaven er udvikling af vores fælles faglighed en selvfølgelighed medarbejderne videreuddanner sig på skift og det medfører at pædagogikken kontinuerligt diskuteres og reflekteres, således at alle medarbejder bliver klædt bedre på til samtidens udfordringer. Vores store fokus på inklusion og en anerkendende tilgang i praksis, giver gode muligheder for at tænke kreativt og ressourceorrienteret. Der er ikke altid blot én løsning men mangfoldige måder, at gennemføre indsatser på indsatser som samler forældre og pædagogisk personale i et gensidigt forpligtende samarbejde ifht., at skabe den bedste trivsel og udvikling for børnene. Den ressourceorienterede tilgang kan ligeså spores i ledelsesgruppens samarbejde, hvor vores mangfoldige kompetencer og forcer giver os mod til at være ambitiøse og skabe et læringsrum, hvori der er plads til ny læring og mod til at igangsætte nye visioner i praksis. Langebjerg Fritidshjem Vi ønsker, at Børnehusene Langebjerg skal være: præget af mangfoldighed i den pædagogiske praksis og en positiv atmosfære, dette sker ved at sikre en personalesammensætning med mange forskellige faglige forcer, teoretisk, praktisk som kreativt, samt konstant arbejde på en anerkendende kommunikation og positiv adfærd både blandt børn og voksne. Vi vil som ledelse arbejde for en institution med nedenstående værdier og understøtte disse i ord til handling. Vi værdsætter når nogen går forrest og skaber nye og bedre måder at gøre tingene på, ved f.eks. at give tid, rum og plads til nye tiltag og tanker i personalegruppen, for derigennem at udvikle, her kan f.eks. nævnes vores Live-rollespil, som til stadighed vokser ud fra denne vision. Vi siger JA, lad os prøve, frem for NEJ. Langebjerg Klub Vi arbejder for en fælles institution Denne vision kommer til udtryk i Klubben ved: At medarbejderne i perioder arbejder med deres kompetencer i andre afdelinger. 6

7 2. Ledelse Organisering Der er organiseret således: 7

8 3. Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdier Som områdeinstitution, finder vi, at vores væsentligste opgave i alle afdelinger er, at medvirke til, at det enkelte barn får en god barndom. Barnet i centrum, hvor vi vil skabe mulighed for tæt samarbejde med familien som er den vigtigste part. Igennem dialogen, bliver vi hinandens vigtigste med og modspillere. Det er en vigtig opgave, at inddrage børn og unge i beslutninger, som er relevante i forhold til deres alder. Et tæt samarbejde er en forudsætning for den fortrolighed, der er nødvendig, når vi skal tilpasse fællesskabet, til de forskellige forudsætninger børnene har. Vores opgave er, at skabe rammen for, at børnene kan deltage i udviklende sammenhænge. Give mulighed for sammenhænge, hvor eksempler som kreativitet, leg, relationsdannelse, samværsformer på tværs, sundhed, konflikthåndtering, indgår som muligheder i det enkelte barns hverdag. Igennem disse gives der mulighed for at udvikle selvværd, så barnet tror på eget værd og kunnen.. Igennem selvværd, styrkes barnets interesse for at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi vægter Anerkendende tilgang Mulighed for udvikling Omsorg og empati Inkluderende miljøer Tryghed og glæde Refleksion over egen praksis Pædagogiske principper At fremme og støtte positive sociale og anerkendende relationer mellem børnene, hvor de lærer at indleve sig samt acceptere og have respekt for hinanden og andre. At børnene er omgivet af voksne, der gennem deres personlighed skal være inspirator og igangsætter på en sådan måde, at børnene får lyst til at prøve egne kræfter. At børnene har medindflydelse og spiller en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. At udvikle en institutionskultur barnet føler sig som en vigtig del af. Et miljø der oser af kreative udfoldelse og en rar atmosfære. At fremme børnenes interesse for sund levevis, hvor vi som voksne er rollemodeller. Medvirke til at forebygge livsstilssygdomme ved at bevægelse/motion og kostvaner tænkes sammen i børnenes hverdag. At have et godt udbygget og anerkendende samarbejde mellem personale og forældre. 8

9 Læringsforståelse Vi anskuer læring som barnets tilegnelse af nye erfaringer, praktiske færdigheder, sociale kompetencer, faktisk viden, følelsesmæssig udvikling af empati og forståelse for sig selv og sine omgivelser. Læring foregår gennem hele livet, som en dynamisk proces i mellemmenneskelige relationer. Kort sagt lærer børn af andre børn og af de voksne, som børnene møder i livets forskellige læringskontekster. Børn lærer således på mangfoldig vis både igennem deltagelse i hverdagslivets situerede læring, igennem imitation af fællesskabets deltagere, igennem struktureret aktivitet og igennem legen. Den implicitte læring er den læring som sker automatisk og uden bevidst kontrol. Barnet opnår tavs viden om, hvordan man agerer og begærder sig i forskellige situationer. Det er vigtigt at de voksne, som danner læringsrammerne for børnene, er bevidste om at børn i høj grad lærer af selve stemningen og kommunikationen. Hvis et barn eks. skal lære at tage tøj på og stemningen og kommunikationen ikke omfatter tålmodighed og anerkendelse, vil et barn måske nok lære at tage tøj på - men det vil formodentligt også lære, at netop det at tage tøj på er noget irriterende, noget der skaber utålmodighed og noget som frembringer følelsen af, ikke at være god nok i den pågældende kontekst. Den eksplicitte læring er den læring som udvikles gennem deltagelse i bevidste og planlagte handlinger. Igennem struktureret aktivitet med fastlagte mål tilstræber vi, at børnene udvikler forståelse og kendskab til givne emner og livsområder. De voksne må kontinuerligt reflektere den stemning og kommunikation, hvormed de sætter rammen for læringen. Det fordrer at de voksne er gode rollemodeller, som er bevidste om at skabe et trygt og tillidsfuldt læringsrum. Den voksne må skabe hensigtsmæssige rammer, stille hensigtsmæssige krav, sætte hensigtsmæssige grænser og kommunikere tydeligt og anerkendende. Den voksne må kontinuerligt reflektere sin position og handling ifht. børnenes læring. Dette fordrer billedligt en vurdering om, hvorvidt den voksne skal: Gå foran Gå ved siden af Gå bagved Etableringen af tillid, tryghed og anerkendelse bliver derfor helt essentielle forhold i vores bestræbelser på at børn lærer og udvikler sig såvel kognitivt, følelsesmæssigt og socialt. Legens betydning for læring At lege er at lære. Derfor skal legen prioriteres, som det vigtigste i børnenes hverdag. Legen er det centrale, fordi legen er handlinger på børnenes egne betingelser og på deres eget initiativ. Legen rummer en mangfoldighed af sociale og kulturelle læreprocesser. Gennem legen udvikles og modnes børnenes personlighed i samspil med andre. Via legen indgår de i tætte relationer til hinanden og venskaber opstår. I legen lærer det enkelte barn om normer og sociale spilleregler, som er nødvendige for at kunne indgå i et fællesskab 9

10 med andre. Barnet lærer at samarbejde. Legen kræver, at børnene interesserer sig for andre og andres ideer. Ved hjælp af sproget lærer det at forhandle med de andre og at gå på kompromis. Det er i det sociale fællesskab, at børnene får prøvet sig selv af og herved øger de kendskabet til sig selv. Selvværdsfølelse og selvtillid styrkes og identiteten, herunder kønsidentiteten, opbygges. Gennem legen lærer barnet at organisere, strukturere og overskride egne grænser. Herved gøres nye erfaringer, som har betydning for personlighedsudviklingen. Børnenes leg kræver fantasi og kreativitet. Den kræver, at barnet har nogenlunde styr på sin krop og den giver stor mulighed for motorisk udfoldelse. Børnene eksperimenterer og prøver sig selv af i forskellige roller, får mulighed for at bearbejde indtryk og får øvelse i at håndtere konflikter. Disse øvelser er vigtige for børns måde at forstå, bearbejde og omsætte virkeligheden på. Ligeledes lærer børnene at udvikle og kende egen krop gennem legen, at være i stand til at kaste og gribe, sjippe, hinke, gå på stylter eller bakke en mooncar ind i legeskuret. Der er 2 former for leg: den spontane leg og leg, der igangsættes af en voksen, begge har stor betydning for børnene udvikling. men den voksenstyrede kan målrettes mere mod et specifikt mål, f.eks. nogle bevægelsesleg der træner evnen til at hoppe, hinke o.s.v. eller teaterlege som bearbejder venskab, følelser m.m. 4. Læringsmiljøer Børnemiljø I Børnehusene Langebjerg vægter vi kontinuerligt at blive mere bevidste om, hvad der skaber et hensigtsmæssigt og godt børnemiljø. At definere præcis, hvad der udgør et børnemiljø er ikke uden udfordringer for et børnemiljø skabes overalt i den levede hverdag i strukturen, aktiviteterne, dialogen og i indretningen. Kort sagt skabes børnemiljø på baggrund af alle de forhold, som et dagtilbud indebærer. Børnemiljø skabes af den gensidige påvirkning, som finder sted mellem børnene og omgivelserne. Dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske forhold udgør tilsammen børnemiljøet i institutionen. Vi vægter at skabe og udvikle et godt børnemiljø, hvori børnene trives med hinanden, med de voksne og med de aktuelle rammer ude og inde. Det betyder at vores praksis må medtænke: sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold som indretning, hygiejne og materialevalg. trivsel blandt såvel børn og voksne, dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen venskab, fællesskab og tryghed. kvaliteten af omgivelserne, de positive sanseoplevelser med afsæt i såvel metakommunikation og kulturelle udtryk. Vi udarbejder børnemiljøvurderinger (BMV) med henblik på kontinuerligt at udvikle et hensigtsmæssigt børnemiljø. Vi har en vision om at nedsætte en arbejdsgruppe, som holder sig nysgerrige og vågne ifht, hvad der rører sig på det faglige område, som omhandler børnemiljøer. Den task force af medarbejdere vil beskæftige sig med, hvordan vi udvikler metoder til indsamling af materiale, der kan analyseres og skabe ny erfaring og viden om det gode børnemiljø. Vi ser områdelæreplanerne som et godt afsæt for at etablere ovennævnte task force og dermed knytte arbejdet med læreplaner og børnemiljø tættere sammen. 10

11 Indflydelse og medbestemmelse Indflydelse og medbestemmelse har forskellige grader i forhold til barnets alder, men fælles for børnegruppen 0-14 år, er at: Børnene har indflydelse og er medbestemmende i dagligdagen omkring deres egne behov og forskellige forpligtende fællesskaber. Det er de voksnes opgave at tage udgangspunkt i børnenes interesser og behov, for derved at sætte rammer for børns medbestemmelse. Børn og voksne er ligeværdige, men ikke nødvendigvis ligestillede. Det er vigtigt at børnene har indflydelse på og medbestemmelse i egen hverdag, for derigennem at lære at træffe valg. Når man bliver hørt på og er medbestemmende, styrkes selvværd og følelsen af at betyde noget. Et godt selvværd giver mod på nye udfordringer, som fører til læring, dermed bliver børnene mere bevidste om eget ansvar og indflydelse på egen hverdag. At børnene bliver taget alvorligt styrker deres selvværd, de føler sig værdifulde. Det er vigtigt at give dem oplevelsen af, at de selv og deres meninger har en betydning, men også at der må gives plads for andre. Indimellem er børn nødt til at accepterer, at de voksne får det sidste ord. Indflydelse og medbestemmelse viser sig bla. ved: For 0-6 årige: spise en mad i løbet af formiddagen hvis, sulten melder sig. Ansvar for og Indflydelse på egen placering ved frokostbordet. Ved samlingsstunde lyttes der til børnenes forslag og ønsker. Når en ny aktivitetsgruppe starter op, bestemmer børnene ud fra demokratiske flertal hvad gruppen skal hedde. Hvis børnene giver udtryk for ønsker om bestemte aktiviteter eller lege, opfyldes de så vidt det er muligt. I forhold til at etablere legerelationer/venskaber er der i løbet af en dagligdag mange muligheder for dette. For 6-14årige: Generelt i hverdagen selvbestemmelse ved valg af aktivitet. Børnene ønsker hvilke værksted de vil være på i projektuger og længerevarende forløb, og får min. 1 ønske opfyldt. Medbestemmelse ved indretning af rum og områder f.eks. etablering af 3. klasserum på fritidshjemmet og 6. klasse-rum i klubben. Begge steder er børnene med til at udfører indretning og udsmykning. Indflydelse på ture og udflugter hvor skal vi hen? Konsekvens af ikke at tage initiativ børnene får til opgave, at komme med forslag, hvis ikke de har idéer, sker der ikke noget (primært klubben). Indflydelse og medbestemmelse via BMV hvor børnenes ønsker og behov bliver tilgodeset. Hvis ikke de kan tilgodeses, bliver dette forklaret. Børnene bestemmer aktiviteter, når de er i hallen. Indflydelse og medbestemmelse under ansvar Hvis du/i vil kræver det at.. 11

12 Overgange Børn skal have en tryg opvækst i deres hverdag. Det gælder også ved overgangen fra en institution til en anden. Et tæt samarbejde mellem dagpleje, daginstitutionen, fritidshjem/skole er en af forudsætningerne for at skabe helhed og sammenhæng i børns liv. Gennem fælles rammer og principper skal pædagoger og lærere i samarbejde med forældrene skabe gode betingelser for børnene i forbindelse med institutionsskift. Ud fra et fælles ønske om at skabe et godt fundament for børns overgang mellem institutionstyperne i Børnehusene Langebjerg, er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af personale fra Børnehusene Langebjerg, som har udarbejdet fælles principper for børns overgange. De nedenstående mål og principper medtænkes i mange af de skift, som børn gennemgår fra dagpleje til vuggestue/børnehave, fra børnehave til fritidshjem og skole til klub. Mål for overgange: At der er en rød tråd i barnets liv At der skabes helhed i børns liv i samarbejde med forældrene At børn i udsatte positioner sikres særlig opmærksomhed At der er tryghed og genkendelighed for barnet At der er sammenhæng for barnet og familien Et godt børneliv er et fælles ansvar Principper for overgange: At der er gensidig respekt mellem os, barnet og familien At forældrene er bekendt med, hvordan overgangene foregår At der er en klar og god kommunikation At der er overleveringssamtaler At der er den fornødne tid og ro til indkøringen. Når overgangen sker fra f.eks. Firkløveren til Søstjernen er det forældrenes opgave at køre barnet ind. Den institution barnet går i besøger sammen med barnet den nye institution 1-2 gange inden barnet starter. I børnehusene Langebjerg er der fra nytår 2012 etableret et samarbejde på tværs af 0-6 års afdelingerne, samt med skole og fritidshjem omkring de kommende skolebørn. Samarbejdet kan sikre den vigtige sammenhæng, hvormed vi opnår den bedst mulige overgang fra børnehave til fritidshjem samt den bedst mulige skolestart for børnene. For at skabe gode betingelser for trygge overgange, værdifulde fællesskaber og en god start i det nye dagtilbud eller skole afholdes, i samarbejde med forældrene, overleveringssamtaler. Ved samtalerne videregives relevante informationer om barnets udvikling til personalet i den modtagne afdeling eller skole. Læringshjulet danner grundlag for samtalen om barnets udvikling. Ved overgang fra børnehave til fritidshjem og skole udarbejdes endvidere et overleveringsskema. Sammen med Læringshjulet danner de grundlag for overleveringssamtalen, som har til hensigt at videregive relevant viden om barnet, så den modtagne institution kan handle ud fra barnets aktuelle kompetencer. Børn i udsatte positioner I Børnehusene Langebjerg er, der uddannet otte AKT- medarbejdere, som er fordelt i de 6 afdelinger. AKT medarbejderne samarbejder på tværs af området med børn fra 0-14 år. AKT står for: Adfærd Kontakt Trivsel 12

13 AKT medarbejdere, har faglige kompetencer i form af redskaber til at supervisere personalet omkring børn og familier i udsatte positioner. Formålet er at skabe tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn og familier, således at problemer hurtigt bliver identificeret, og den nødvendige hjælp kan blive iværksat, så flere børn kan forblive i institution og skole. AKT medarbejdernes opgaver er konsulentarbejde i institutionen omkring supervisering af personalet, om børn i udsatte positioner. Endvidere kan hun/han bringe sager frem i den månedlige IK konference (intern konference), hvor indsatsen for det enkelte barn og familien kan koordineres tværfagligt. For at opklassificere arbejdet, er der i alle huse lagt to timer ugentligt til AKT- medarbejderens arbejde. Disse timer skal bl.a. bruges til deltagelse i den månedlige IK- konference og TKkonferencen, møder i AKT- gruppen, til supervision af medarbejdere, forberedelse og udarbejdelse af skrivelser. AKT -gruppen mødes jævnligt for at strukturere arbejdet med børn i udsatte positioner og samarbejdet på tværs af husene. Der er fokus på og etableret mulighed for, at arbejde med børn og familier i udsatte positioner på tværs af husene i Børnehusene Langebjerg. Et sådan samarbejde på tværs af børnehave og klub har allerede forekommet med succes Der er udarbejdet en guideline for arbejdet med børn i udsatte positioner og hvordan AKT - medarbejderen skal benyttes i institutionen. For at sikre en kontinuerlig, professionel og hurtig indsats for barnet er Barnets Forside udarbejdet, hvor konkrete oplysninger om barnet, dets baggrund og om hvilke foranstaltninger der har været, eller er sat i værk skal noteres. Barnets Forside skal følge barnet sammen med andre relevante papirer når barnet flytter fra institution til institution og til skole. Barnets forside skal udarbejdes og følge hvert enkelt barn i Børnehusene Langebjerg. Hvad er børn i udsatte positioner? Det kan f.eks. være børn, der på grund af familiemæssige årsager, såsom skilsmisse, sygdom, eller dødsfald har behov for, at der ydes ekstra omsorg og nærvær for at hjælpe barnet igennem krisen, så det igen kan trives og udvikle sig. Børn der lever i familier med færre ressourcer, hvor der påhviler os et særligt ansvar for, at netop disse børn, får den nødvendige støtte til at udvikle sig. Børn der har brug for støtte og vejledning i forhold til deres adfærd, sociale kompetencer og kommunikation. Er der bekymringer omkring et barns udvikling, kontaktes AKT - medarbejderen, som kan supervisere personalet om handlemuligheder for at støtte barnet. Viser det sig, at der er behov for hjælp fra andre faggrupper udarbejdes skriftlig materiale bl.a. TRAS, om status for barnets udvikling og personalet og forældrenes bekymringer, og sagen bringes til IK konference. Her sidder der flere pædagoger, psykologer, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. Sagen bliver drøftet igennem, og der bliver besluttet, hvordan der arbejdes videre. Vi har fokus på børn i udsatte positioner således, at det enkelte barn får mulighed for at udvikle sine ressourcer mest muligt og i bredeste forstand. Da børn er meget forskellige og udvikler sig i forskellige tempi, må pædagogikken og de forskellige tiltag tage hensyn hertil. Nogle børn har behov for meget forberedelse til nye ting, andre har brug for at få en eller anden form for specifik træning i en lille gruppe, enkelte har måske behov for væsentlig mere voksenkontakt i en periode, og igen andre har behov for meget små styrende rammer, for at kunne fungere i hverdagen. Gennem vores planlægning prøver vi at tilgodese så mange af disse behov som muligt. 13

14 5. Læreplanstemaer 0-3 og 3-5 års området Læreplanstemaerne De seks obligatoriske læreplanstemaer: 0-3 og 3-5 års området: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Inklusion, Sociale kompetencer og Alsidige personlige kompetencer og 3-5 år Vision Udfordring Det er vores vision at alle børn får en forståelse for sit eget værd i fællesskabet og udvikler en forståelse for sit medansvar ifht. at bidrage til at skabe et inkluderende børnemiljø. Læringsmål At børnene føler sig anerkendt, set, hørt og lyttet til. At børnene anerkender hinanden. At børnene stifter bekendtskab med, at der er flere perspektiver på virkeligheden. Børnedigitalisering 14

15 BMV Tegn på læring Konkrete initiativer Det er vores mål at systematisere arbejdet med BMV i alle områdeledelsens institutioner. Vi nedsætter en task force, som vil arbejde på at udvikle et materiale, som giver mening ifht., at få indfanget børnenes perspektiv på givne visioner og læringsmål. At børnene fortæller om deres liv, sorger, glæder og interesser. At børnene udviser empati, nysgerrighed, dialog, horisontal anerkendelse. At børnene i tale sætter sit eget perspektiv og andres perspektiv (eks. i konflikter). Fri for mobberi, at bruge konflikter som læringssituationer, at bygge bro mellem mangfoldige forståelser og logikker. Evalueringsspørgsmål Hvordan, hvor og i hvilke situationer ser vi at børnene anerkender hinanden? Dokumentationsmetode Praksisfortællinger, TPL på aktiviteter af inkluderende karakter, Udviklingsområder Særlige indsatser For at nå visionen skal medarbejdere tilegne sig en relationel forståelse, således at de bliver opmærksomme på -og reflekterer over egne habituelle mekanismer, som ekskluderer eller udtrykker enfoldighed. At børn i socialt udsatte positioner får den støtte af personalet som de har brug for ifht., at få en positiv rolle i fællesskabet. At børnene får støtte til at tage medansvar med afsæt i deres sociale udvikling/kompetencer. Krop og bevægelse og Natur og naturfænomener g 3-5 år Vision Det er vores vision at alle børn får mulighed for at udfolde sig fysisk og lære at beherske egen krop, således at de udvikler deres motorik. Vi ønsker at gøre uderummet, nærmiljøet og naturen til 15

16 læringsrum for såvel den motoriske udvikling som udviklingen af glæde ved at opholde sig i naturen og udvikle viden og erfaring ifht. naturfænomener. Udfordringer Læringsmål Børnedigitalisering At det pædagogiske personale ser bevægelse og naturen, som vigtige fokusområder der prioriteres på samme niveau som udvikling af de øvrige læreplanstemaer. 0-3 og 3-5 år - at børnene udviser glæde ved at færdes i naturen - at børnene viser respekt og passer på vores natur. - at børnene er aktivt deltagende og finder mening i at tænke kreativt ifht. at kombinere leg, bevægelse og natur. At gøre brug af digitale værktøjer i uderummet værktøjer som ellers forbindes med den indendørs kontekst. At medbringe Ipads til leksikonopslag, til kompas, til virtuelle skattejagt mm. BMV Tegn på læring Konkrete initiativer Evalueringsspørgsmål Dokumentation Udviklingsområder Særlige indsatser Vi mener det er vigtigt kontinuerligt at reflektere, det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø således at valget af aktiviteter ifht. bevægelse og natur, stemmer overens i teori og praksis. At børnene udtrykker glæde ifht. naturen og de muligheder for motorisk udfoldelse, der findes i denne. At deres leg genspejler, nysgerrighed, kendskab og kreativitet. At børnenes handlinger udtrykker omsorg for vores fælles natur. At vi tager på ture til steder, som inspirerer til bevægelsesaktivitet. At vi benytter vores legepladser/ udenoms arealer flittigt og hele tiden reflekterer over, hvordan vi kan udfordre børnene til bevægelse og læring i naturen, uden at sætte sikkerheden over styr. At vi i det årlige skoleprojekt med etableringen af relationer, netop tager afsæt i bevægelse og naturoplevelser. Hvordan og på hvilken måde er børnene nysgerrige, kreative, eksperimenterende og fysiske i naturen? Hvordan ser vi at børnene udviser forståelse og respekt for naturen og hinanden. Praksisfortællinger, fotos og TPL skemaer. At bevare fokus på vision og læringsmål, selvom hverdagens udfordringer ifht. sygdom og travlhed er en realitet. At personalet prioriterer bevægelse og naturoplevelser, trods forskellige personlige interesser og præferencer. At børn i socialt udsatte positioner får den støtte af personalet som de har brug for ifht. at få en positiv rolle i fællesskabet. 16

17 Alsidig personlige udvikling, Sociale kompetencer, Sproglige udvikling og Kulturelle udtryksformer og værdier Måltidskultur 0-3 og 3-5 år Vision Udfordring Læringsmål Vores vision er, at børnene oplever måltiderne som værdifulde både i forhold til fællesskabet, kulturelt og æstetisk. At skabe æstetiske rammer for en rolig og behagelig atmosfære, så børnene oplever måltidet værdifuldt. At tilberede sunde og velsmagende måltider, som skærper appetitten og livslysten og nysgerrigheden for at prøve noget nyt. At personale udøver positiv ledelse ved de forskellige måltider. At etablere og formidle en tilgang til måltidet, som anskuer madsituationerne som selvfølgelige og ideelle læringssituationer. At frokostordningen inddrages som pædagogisk læring 0-3 år 3-5 år At børnene får en positiv tilgang til mad og bliver nysgerrige på forskellige madvarer At børnenes sanser skærpes i forbindelse mad, (smag, lugt og føle) At vi inkluderer forskellige traditioner, kulturer, og deres særkende i tilberedningen og servering af maden At børnene lærer de forskellige spilleregler ved måltiderne. At børnene medinddrages således, at de udvikler selvhjulpenhed og hjælpsomhed Børnedigitalisering For at gøre menuen tilgængelig for børn og forældre, findes menuen på vores hjemmeside. BMV Æstetiske rammer omkring måltidet. Tegn på læring 0-3 år og 3-5 år At børnene viser interesse og lyst til at prøve nyt At børnene bliver opmærksomme på hinanden At børnene er i stand til at indtage frokosten i en rolig atmosfære At børnenes sproglige, sociale og kulturelle kompetencer bliver styrket i forbindelse med måltidet At børnene omtaler mad positivt og viser interesse for måltidet Konkrete initiativer At maden serveres med æstetik og bevidsthed om hygiejne. At madkulturen indebærer at børnene får lov til at se, smage og 17

18 føle på maden At der tales om den mad der bliver serveret som afsæt for yderligere dialog og sprogstimulering Evalueringsspørgsmål Hvordan får børnene mulighed for at deltage i arbejdet med den sunde frokost og opretholdelse af måltidskulturen Hvornår er vi med til at fremme børnenes glæde ved mad og deltagelse i fællesskabet ved måltidet. Hvordan kommer nøglebegreber som omsorg, udvikling og læring til udtryk i den pædagogiske praksis i forbindelse med mad måltid og bevægelse? Dokumentationsmetode Alle menuplaner fra 0-6 års institutioner bliver lagt på institutionernes hjemmeside for 4 uger af gangen Praksisfortællinger udarbejdes jævnligt Der udarbejdes TPL skema i forhold til pædagogiske tiltag Udviklingsområder At bevare fokus på vision og læringsmål, selv når hverdagens udfordringer ifht. sygdom og travlhed er en realitet. Særlige indsatser At børn i socialt udsatte positioner får den støtte af personalet som de har brug for ifht. at få en positiv rolle i fællesskabet. 6. Læreplanstemaer 6-9 års området Læreplanstemaerne Temaer fra mål og indholdsbeskrivelsen: 6-9 års området Krop, sundhed og bevægelse Natur, kultur og æstetik Samarbejde (jf. mål og indholdsbeskrivelsen) Lektiehjælp 1. Tema: Krop, sundhed og bevægelse Vision At give børnene en forståelse for sammenhængen mellem egen krop, fysiske aktiviteter, ernæring og sundhed samt det at føle 18

19 glæde ved at bruge sin krop. Udfordring Læringsmål At komme rundt om alle 190 børn Målet for krop, sundhed og bevægelse på fritidshjemmet er at børnene: 1. kan igangsætte nye bevægelseslege og sportsaktiviteter. 2. Har forståelse for kostens betydning for kroppen. 3. får forståelse for nødvendigheden af at vaske hænder efter toiletbesøg og inden spisning. Børnedigitalisering digitale foto, printning, digitale fotorammer. Børnene tager billeder til fotoserier og plancher. Børnene deltager i at søge nye lege og sportsaktiviteter på nettet BMV Børnenes egne udsagn fra BMV-skemaerne viser en vis utilfredshed med børnetoiletter på fritidshjemmet. Tegn på læring 1. Børnene igangsætter og bruger de bevægelseslege og sportsaktivieter de har lært. 2. Børnene er gladere for og kan lide at bevæge sig ude og inde. 3. børnene smitter hinanden til at deltage i fysiske aktiviteter. 4. At børnene spiser sundere. 5. At børnene vasker hænder efter toiletbesøg, og før spisning. Konkrete initiativer Børnene skal ikke lære det samme, men alle skal udfordres til at lære nyt. I hallen: børnene lærer, i mindre grupper, nye sportsaktiviteter og bevægelseslege (forhindringsbane, lege de selv har fundet på nettet m.m). Børnene skiftes til at have fundet nogle aktiviteter. Der tages billeder af de forskellige aktiviteter og lege og laves brugsansvisninger På udedage igangsættes de nye bevægelseslege og sportsaktiviteter. Tumlesalen: børnene lærer nye bevægelseslege og sportsaktiviteter, som ikke kræver så mange deltagere, eller plads dette sker løbende over ugen. Generelt fokus på at alle børn på skift deltager, f.eks. alle 1. klasser én dag, eller alle piger fra 2. årgang, Evalueringsspørgsmål Har vi opnået læringsmålene? Så vi de forventede tegn på læring og hvordan? Så vi andre tegn på læring end de forventede - hvilke? Nævn 3 ting det fortalte/ viste det os og hvad vil vi gøre ved det? Blev de konkrete initiativer gennemført hvordan gik det / hvad er årsagen og hvad vil vi gøre ved det? 19

20 Dokumentationsmetode Brugsanvisninger til de forskellige aktiviteter (pixi-udgaver) / praksishistorier / interviews/ statistik TPL-skemaer Udviklingsområder Personalets interne vidensdeling. Overvægtige børn skal prioriteres. Særlige indsatser - At personalet er opmærksomme på, at der er børn som har et særligt behov for voksen-støtte for at deltage på lige fod med de andre børn. 2. Tema: Natur, kultur og æstetik Vision Udfordring Læringsmål Børnedigitalisering At Langebjerg fritidshjems kultur afspejler forståelse for bæredygtig natur og genbrug, samt kulturelle og æstetiske forskelligheder. Have nødvendige og relevante digitale medier til rådighed. At skabe lyst hos børnene til at have medindflydelse på vores æstetiske rammer, da de udtrykker de er godt tilfredse, når de voksne bestemmer. Målet for natur, kultur og æstetik på fritidshjemmet, er at børnene: 1. ikke smider affald i naturen og ved hvad genbrug er. 2. har kendskab til børn og voksne fra andre kulturer. 3. har kendskab til og forståelse af fritidshjemmets kultur. Videofilm, som børnene er med til at lave / foto. Bruge nettet til at indhente relevant viden sammen med børnene. BMV Tegn på læring I vores BMV vedr. egen legeplads udtrykker børnene stor tilfredshed med vores udeområder (naturen), som er tilpasset børnene. 1. børnene smider kun affald i skraldespandene. 2. børnene udviser kreativitet i anvendelse af div. materialer på værkstederne 3. børnene udviser accept, respekt og forståelse for børn og voksne fra andre kulturer. 4. børnene er i stand til at fortælle nye børn og voksne på fritidshjemmet om vores traditioner og hvorfor vi har dem. 20

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Vi har i Dagtilbud Sydvest valgt, at lave en fælles afrapportering af punkterne 1-5 + 8. I Birkebo og Ålykke har de 2 børnehuse fælles pædagogisk leder

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

9 punkts plan til Afrapportering

9 punkts plan til Afrapportering 9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan 2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.: Pædagogiske læreplaner for Rødkilde Børnehus Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i 2004. Den foreskriver bl.a.: Børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer trivsel,

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig

Læs mere

Handleplaner for 2. årgang.

Handleplaner for 2. årgang. Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læreplan - uddrag. Målsætning

Læreplan - uddrag. Målsætning Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Greve Privatskoles. Børnehave.

Greve Privatskoles. Børnehave. Greve Privatskoles Børnehave www.greve-privatskole.dk Kære forældre Med denne folder vil vi gerne give jer en kort introduktion til vores børnehave. Vi står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger

Læs mere

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers: DAGPLEJENS LÆREPLANER 2017 Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers: Dagtilbudsloven 8: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner 0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Vision, værdier og menneskesyn

Vision, værdier og menneskesyn Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO Mål- og indholdsbeskrivelse 2018-2019 for Bording Skoles SFO December 2017 Skolens vision og værdigrundlag Beskrivelse af det pædagogiske indhold i SFO Den gode fritidspædagogik handler om at skabe rum,

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Fra børnehavebarn til skolebarn

Fra børnehavebarn til skolebarn Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen 06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode

Læs mere

Nærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014

Nærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014 Nærvær I forhold til børn Vi vil have fokus på, at det enkelte barn får en god start på dagen, og møde barnet og forældre med et "godmorgen" og øjenkontakt. Vi forventer ikke, at barnet nødvendigvis responderer,

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere