Evalueringskonference. Kan danske elever bare det der med computer og

Transkript

1 Evalueringskonference 28. januar 2016 Kan danske elever bare det der med computer og Titel internet? Eller har de noget at lære? hvilken rolle kan og bør PLC og bibliotekerne spille i udviklingen af elevernes computer- og informationskompetencer? Slides på Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

2 ICILS 2013 Hent bogen på edu.au.dk/icils

3 Hvad er ICILS The International Computer and Information Literacy Study 2013 Informationskompetence er et individs evne til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt derhjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet To kompetenceområder At indsamle og håndtere information At producere og udveksle information

4 Eksempler fra testen

5 Hovedresultaterne

6 Fordeling af elevernes CIK-score

7 Fire kompetenceniveauer 1) De mindre gode (fra 407 til 491 points) Kan bruge computere som redskaber. Basal forståelse af layout. 2) De middelgode (fra 492 til 576 points) Kan samle information, udarbejde simple digitale produkter og kender til hacking 3) De dygtige (577 til 661 points) Vælger oplysninger, er begyndende kritiske og designer flotte produkter 4) De meget dygtige (over 661 points) Vælger oplysninger de skal bruge, forholder sig kritisk og designer flotte produkter til målgruppen 1) Har funktionel forståelse af computere som redskaber. Udviser kendskab til basale layoutkonventioner i digitale dokumenter. Basal forståelse af konsekvenserne af at computere bliver tilgået af flere brugere. 2) Udføre basale og eksplicit opstillede informationsindsamlings- og -håndteringsopgaver. Udarbejder simple digitale produktioner som udviser sammenhæng i design og opfyldelse af layoutkonventioner. Har nogen viden om konsekvenser for offentlig adgang til personlige informationer. 3) Arbejder uafhængigt ved indsamling og håndtering af information. Vælger og henter hensigtsmæssig information til et givent formål. Kan følge eksplicitte designkonventioner. Klar over at troværdighed influeres af den der har skabt indholdet. 4) Vælger relevante information til brug for kommunikative formål. Evaluerer anvendeligheden og pålideligheden af information. Skaber digitale produktioner som udviser overvejelser over målgruppe og kommunikativt formål. Opmærksomme på de problemer som kan opstå i forbindelse med brug af ophavsret.

8 Fordeling af elevernes CIK-score

9 Eleverne har brug for at udvikle deres informationskompetence! Søgning og læsning på nettet Kritisk læsning Produktion af multimodale tekster Basale computerkompetencer

10 Hvad vil det sige at kunne søge på nettet? Surfesøge Fuldtekstsøge Gå ind på side Skabe overblik over muligheder Udvikle søgeord Læse og vælge fra menuer Læse søgeresultatside Vurdere links Læse bag linket Fragmentoverblikslæse Fokuslæse Fragmentlæse Vurdere fundne sider Overblikslæse Fokuslæse Vurdere producenters Baggrund Forudsætninger Interesser

11 Hvad vil det sige at læse kritisk? Identificere producenter Sætte tekster ind i sammenhæng Analysere hvordan teksters form medbestemmer deres indhold Læse holdninger ud af tekster gennem analyse Forholde teksters udsagn og handlinger til egne interesser og holdninger

12 Hvad vil det sige at kunne producere multimodalt? Tilrettelægge et stof Bruge billeder, modeller, ikoner, farver osv. Kombinere modaliteterne Producere film, animationer, simulationer

13 Kompetencer til produktion De meget dygtige Vælge relevante billeder fra digitale kilder til at repræsentere en proces i tre faser. Udvælge og tilpasse tekst fra kilder til en præsentation på en måde så det passer til formål og målgruppe. Beherske farvevalg til at understøtte de kommunikative formål med en præsentation. Bruge tekstlayout og -formatering til at angive hvilken rolle elementerne på en plakat spiller. Skabe et balanceret layout af tekst og billeder på et informationsark. De dygtige Vælge en navigationsstruktur der passer til et givet indhold på en hjemmeside. Vælge og tilpasse relevant information fra en given kilde ved udarbejdelse af en plakat. Beherske billedlayout ved udarbejdelse af en plakat. Beherske valg af farve og kontrast så det understøtter læsbarheden af en plakat. Beherske tekstlayout ved udarbejdelse af en præsentation. De middelgode Anvende formatering og placering til at angive at en tekst er en titel på et informationsark. Anvende hele siden når de layouter en plakat. Beherske basal tekstlayout og farvevalg når de udarbejder en præsentation. Anvende en simpel hjemmesidebygger til at tilføje en angiven tekst til en hjemmeside. De mindre gode Bruge software til at beskære et billede. Placere en titel på en central placering på en hjemmeside. Vælge en passende titel til en præsentation. Beherske basale farvevalg når de tilføjer indhold til et simpelt webdokument. Indsætte et billede i et dokument.

14

15 Hvad er basale computerkompetencer? Tekstbehandling Skifte skrifttyper, formatere tekst, bruge typografier Indholdsfortegnelse, tabeller, billeder Regneark Beregne summer og andre formler Opstille regnskab Bruge til samarbejde Filsystematikker Installere programmer/apps, installere printere og andre enheder, opdatere og vedligeholde systemet, forhindre virus Bruge , fora, communities...

16 Noget nyt kommer til: Datalogisk tænkning (computational thinking) At analysere sammenhænge for at identificere aspekter der kan systematiseres (scenariekompetence) Beskrive systematikker (modelleringskompetence) Identificere data der skal ind og ud Formulere problemer således at computere kan understøtte håndteringen Finde på og udvikle algoritmer (algoritmisk tænkning) Teste og kvalificere løsninger Generalisere og anvende løsningen på andre tilsvarende problemer

17 Dette felt er meget åbent! Mange taler for at eleverne skal blive bedre til basal og let avanceret computerbrug Men meget få er i stand til præcist at pege på det allervigtigste og udelade alt det ikke helt nødvendige Kriterier for hvad der skal læres i skolen Noget som er betydningsfuldt for de fleste (sætter dem i stand til håndtere væsentlige udfordringer) Dybere forståelse af teknologiens rolle, muligheder og begrænsninger (teknologiforståelse, dannelse)

18 Hvordan kan biblioteker og PLC understøtte lærere? I at understøtte eleverne i at blive kompetente til søgning på nettet, produktion af multimodale tekster, basale computerkompetencer Bliver nødt til at blive en integreret del af alle læreres opmærksomhed Derfor kan kurser på biblioteket kun være en introduktion eller anledning.

19 Hvad er der brug for? Lærere skal have fokus på denne centrale indholdsudfordring igennem længere tid Lærere skal udvikle deres egne fælles tilgange og aftaler Lærere skal afprøve undervisning i og med informationssøgning og multimodal produktion Systematisk arbejde med at udvikle skolens informationskompetenceudviklingspraksis

20 De tre projekter It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer

21 Fagligt opdateret teamsamarbejde fremmer progressiv undervisning Igen ser vi: De lærere som har deltaget i indsatsgruppen, og således har modtaget en intervention, scorer signifikant højere på indekset for progressiv undervisning i endline end kontrolgruppen. Indekset for teamsamarbejde indgår statistisk signifikant og positivt i modellen. Des højere lærere scorer på indekset for teamsamarbejde, des højere vil de også score på indekset for progressiv undervisning. Konkret vil en lærer som scorer 1 point højere på indekset for teamsamarbejde, i gennemsnit score 0,19 point højere på indekset for progressiv undervisning, alt andet lige. Lærere hvis kollegiale sparring og interne kompetenceudvikling i højere grad har været kendetegnet ved et fokus på udvikling og evaluering af produkter, scorer signifikant højere på indekset for progressiv undervisning (og omvendt). Konkret vil en lærer som scorer 1 point højere på indekset for kollegial sparring med fokus på udvikling, score 0,22 point højere på indekset for progressiv undervisning.

22 Hvordan udvikles kompetencerne i dag? Ifølge skoleledere Ifølge lærere Gennem samarbejde?

23 Hvad virker?

24 Forløbsstudier

25 Subvision Subvision er, når en eller flere personer fokuseret iagttager en andens persons praksis og efterfølgende spørger ind til og forsøger at forstå intention bag og forudsætninger for den givne praksis. Formålet er at reflektere over egen praksis for at kvalificere den Subvisanten den iagttagende skal lære og blive klogere på egen praksis

26 Subvision Der er tale om en fokuseret iagttagelse, ikke om en bedømmelse eller vurdering. Der er tale om iagttagelser og ikke observation. Det fokuserede består i, at subvisanten forud for subvisionen har valgt et relevant fokusområde, som subvisanten selv vil udvikle Observation er tilstræbt objektiv, mens iagttagelser er noget man tager i agt og knytter til sit udvalgte fokusområde. Fokusområder kan være almenpædagogiske eller faglige Fx klasseledelse, tidsstyring, interaktionen med en elev, vejledning af elever, elevernes deltagelse, konflikthåndtering, faglige begreber, relationstyper, rumanvendelse osv.

27 Subvision kort fortalt Vælg et fokusområde. Hvad vil du udvikle i din praksis? Iagttag praksis Meddel dette til den person, hvis praksis du skal iagttage. Tag strukturerede noter om fokusområdet, gerne kombineret med andre relevante iagttagelser. Fokuser iagttagelser Saml op på dine iagttagelser ved at fokusere dem i 5-7 dækkende nøglespørgsmål, som du ønsker at diskutere med den subviserede

28 Subvision kort fortalt Diskuter iagttagelserne med den iagttagede i en samtale i nær tilknytning til iagttagelsen Understreg fokusområdet. Indled med dette Præsenter iagttagelser Diskuter nøglespørgsmål Stiller nøglespørgsmål et ad gangen og diskuter i fri form Nedskriv opsummering Samtalen afsluttes med en skrivepause, hvor du opsummerer dine noter med fokus på, hvad du har lært. Præsenter dette for den subviserede, og reflekter sammen over udbyttet.

29 Støt med undervisningsmaterialer

30 Kurser på biblioteket Designprincipper Undervis så kursisterne kan integrere det de lærer i det projekt de er i gang med NU Undervis i få begreber Undervis i læsning, ikke i teknik Undervis i søgestrategiens processer, herunder spørgsmålstillen, i bogsamlinger, avissøgning, kildekritik mm. Databaser kan ofte tilgås og søges i via google hvorfor så lære en masse andre søgeinterfaces?

31 Tak for nu Og lidt læsestof...