Analyse af de fremtidige kompetencebehov inden for institutionskøkkenområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af de fremtidige kompetencebehov inden for institutionskøkkenområdet"

Transkript

1 Analyse af de fremtidige kompetencebehov inden for institutionskøkkenområdet august 2009 Ulla Lundstrøm, LUNDSTRØM kommunikation & udvikling.

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål... 5 Organisering Undersøgelsesfelt Metode Hospitaler: Sammendrag og konklusioner Hospitaler - sammendrag Strukturreformen Forandringer af Sundhedsloven Befolkningens sundhedstilstand Akkreditering Forandringer af uddannelser Mangel på arbejdskraft Nye jobfunktioner Hospitaler - konklusioner Mere flad struktur medledelse af drift Kontinuerlig forandring og udvikling Fokus på kulinarisk udvikling - Gastronomi og tilberedningsmetodik Akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel Patienten i centrum Ældreområdet Sammendrag og konklusioner Ældreområdet - sammendrag Strukturreformen og Forandringer af Sundhedsloven samt befolkningens sundhedstilstand Akkreditering Forandringer af uddannelser Mangel på arbejdskraft Nye jobfunktioner Ældreområdet - konklusioner Mere flad struktur medledelse af drift Kontinuerlig forandring og udvikling Fokus på kulinarisk udvikling - Gastronomi og tilberedningsmetodik Akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel Brugeren i centrum Skolemad sammendrag og konklusioner Skolemad - sammendrag Strukturreformen og Forandringer af Sundhedsloven og befolkningens sundhedstilstand Akkreditering Forandringer af uddannelser Mangel på arbejdskraft Nye jobfunktioner Skolemad - Konklusioner Medarbejdere der producerer skolemad Medarbejdere der arbejder i skolekantiner og har kontakt med børn Medarbejdere i skolekantiner med ledelsesansvar Børneområdet (Daginstitutioner) sammendrag og konklusioner

3 7.1 Daginstitutioner - sammendrag Forandringer i samfundet Nye jobfunktioner Daginstitutioner - Konklusioner Medarbejdere ansat i daginstitutioner Medarbejdere med ledelsesansvar i daginstitutioner Forandringer i samfundet sammendrag og konklusioner Strukturreformen og Sundhedsloven Strukturreformen Sundhedsloven Serviceloven Akkreditering Andet Forandringer af uddannelser Jobglidning Muligheder for uddannelse Befolkningens sundhedstilstand Danskernes sundhed generelt Den ernæringsmæssige kvalitet af børns kost i daginstitutioner og skoler Fordelingen af faglært og ikke faglært køkkenpersonale Ernæringsmæssige udfordringer Behov for faglig opgradering Beskrivelse af institutionskøkkenområdet Beskrivelse af jobområdet Arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Udviklingen i optaget og antal uddannede ernæringshjælpere og ernæringsassistenter Samlet konklusion Ændringerne af jobfunktionerne på institutionskøkken-området Forandring og medledelse Kulinarisk udvikling - gastronomi og tilberedningsmetodik samt brugerdrevet innovation Brugeren i centrum viden om psykologi og ernæring i forhold til særlige grupper samt servering og værtskab Klima/miljøstyring Den rummelige arbejdsplads Behov for kompetenceudvikling Behov for arbejdskraft på institutionskøkkenområdet Efteruddannelsesudvalgets handleplan

4 13. Bilagsoversigt Bilag 1: Hospitaler, Bente Sloth Bilag 2: Hospitaler, Michael Allerup Nielsen Bilag 3: Hospitaler, Lis Sjørup Bilag 4: Hospitaler, Lise Munk Plum Bilag 5: Hospitaler, Anne Dorthe Christensen Bilag 6: Hospitaler, Lilly Petersen Bilag 7: Hospitaler, Azhar Morasel og Bin Zhang Bilag 8: Ældreområdet, Jette Eggers Bilag 9: Ældreområdet, Marianne Sloth Bilag 10: Ældreområdet, Birgitte Brink Andersen Bilag 11: Ældreområdet, Anette Nesgaard Thomsen Bilag 12: Ældreområdet, Pia Hansen og Anne Mette Nymann Bilag 13: Ældreområdet, Nanna Holst Jeppesen Bilag 14: Ældreområdet, Allan Starp Bilag 15: Skolemad, Suanne Jonassen Bilag 16: Skolemad, Birthe Hansen Bilag 17: Skolemad, Teresa Dominicussen Bilag 18: Skolemad, Stefan Møller Christensen Bilag 19: Daginstitutionsområdet, Kirsten Ramsing Bilag 20: Daginstitutionsområdet, Birgitte Kammer Bilag 21: Daginstitutionsområdet, Birgitte Stæhr Kirchheiner Bilag 23: Fageksperter, Kirsten Skovsby Bilag 24: Fageksperter, Pernille Hansted Bilag 25: Fageksperter, Ane Boelt Bilag 26: Fageksperter, Gerda K. Thomassen Bilag 27: Fageksperter, Lene Møller Christensen Bilag 28: Den fælles kompetencebeskrivelse på institutionskøkkenområdet, FKB nr

5 1. Baggrund og formål Både jobfunktion og arbejdsorganisering inden for institutionskøkkenområdet står foran omlægninger dels med baggrund i ændringerne som følge af Strukturreformen/Kommunalreformen og Sundhedsloven og dels foranlediget af mangel på faglig arbejdskraft på sundhedsområdet. Strukturreformen og Sundhedsloven trådte begge i kraft januar 2007 og Sundhedsloven er senest ændret 7. februar For at sikre et aktuelt udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til medarbejdergruppen, ønskede Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen i oktober 2007 en kortlægning af de fremtidige kompetencebehov. Denne rapport er dokumentation for analysen af de fremtidige kompetencebehov for ernæringsassistenter, ernæringshjælpere og ikke faglærte, som arbejder inden for institutionskøkkenområdet. Analysen er på vegne af Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen udført af ekstern konsulent Ulla Lundstrøm, LUNDSTRØM kommunikation & udvikling,i perioden december 2008 til juni Analysen er gennemført med udgangspunkt i; strukturreformen kommunernes nye opgaver med ændringerne i Sundhedsloven, den generelle sundhedsmæssige udvikling i befolkningen samt den forandrede situation som følge af ændringerne i de kostfaglige uddannelser, som har betydning for de kompetencer, de ansatte skal have nu og i fremtiden på arbejdspladserne inden for institutionskøkkenområdet. Resultatet af analysen er behandlet ud fra: ændringerne af jobfunktionerne på institutionskøkken-området hvilke behov disse ændringer stiller til udvikling af nye kompetencer hos henholdsvis ikke faglærte, ernæringshjælpere og ernæringsassistenter. Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen har efterfølgende udarbejdet en handleplan for at imødekomme analysens resultater. Handleplanen er beskrevet i umiddelbar forlængelse af analysens samlede konklusion. Organisering Til varetagelse af Efteruddannelsesudvalgets opgave i forbindelse med gennemførelse af analysen, har udvalget nedsat en styregruppe bestående af følgende medlemmer af Efteruddannelsesudvalget: Birgitte Lund, Danske Regioner Gerda K. Thomassen, Kost & Ernæringsforbundet. 5

6 2. Undersøgelsesfelt De forandrede kompetencebehov undersøges i følgende firer sektorer, der karakteriserer institutionskøkken-området: 1. Hospitaler 2. Ældreområdet (plejehjem mv.) 3. Skolemad 4. Børneområdet (daginstitutioner) Derudover beskrives: 5. Forandringerne som følge af: a. strukturreformen b. ændringerne i Sundhedsloven c. befolkningens sundhedstilstand generelt d. den kommende nationale akkreditering e. forandringer af uddannelserne for kostfagligt uddannede på området. 6. Institutionskøkkenområdet typen af opgaver og arbejdsplader i hovedtræk 7. Udviklingen hvad angår optaget og antallet af uddannede ernæringshjælpere og ernæringsassistenter over de seneste år. 6

7 3. Metode Ændringerne på institutionskøkken-området samt konsekvenserne heraf undersøges gennem en kvalitativ undersøgelse, der er baseret på interviews med relevante interessenter. Hvilke og hvor mange er beskrevet nedenfor. Følgende overordnede spørgsmål er belyst: Nye jobfunktioner for såvel ikke faglærte, ernæringshjælpere og ernæringsassistenter, samt hvilke behov disse stiller til udvikling af nye kompetencer. Interviewpersonerne har inden interviewet får udsendt en mail med undersøgelsens formål samt de samfundsmæssige ændringer, der har været baggrund for at gennemføre analysen (beskrevet ovenfor under punkt 5). Deltagerne er blevet bedt om at forholde sig til, om disse forandringer har medført ændrede kompetencebehov i køkkenerne og om de i øvrigt ser forandringer, der medfører ændrede kompetencebehov. Her er de blevet bedt om at fokusere på de forandringer, der er sket i de seneste ca. 2 år, og som de forventer, vil ske indenfor de kommende ca. 5 år. I valget af deltagere i analysen er lagt vægt på geografisk spredning, og at ansatte fra såvel offentlige som private arbejdspladser er repræsenteret. Der er lagt vægt på at tale med såvel ledere som ernæringsassistenter og ikke faglærte. Der er endvidere lagt vægt på, at analysen omfatter ansatte i køkkener med forskellige produktionsformer. Da hospitals- og ældreområdet udgør langt hovedparten af institutionskøkken-området er disse to områder analyseret mere omfattende end de øvrige to områder. Undersøgelsen omfatter i alt 29 interviews. Alle interviews findes bagerst i rapporten som bilag Hospitaler: Der er gennemført interviews med: Tre køkkenchefer: Bente Sloth, Regionshospitalet Randers, Michael Allerup Nielsen Herlev Hospital, Lis Sjørup, Sygehus Sønderjylland (bilag 1-3). To afdelingssygeplejersker: Ernæringssygeplejerske, Lise Munk Plum, Rigshospitalet samt Anne Dorte Christensen, Esbjerg Sygehus (bilag 4-5). Én ernæringsassistent: Lilly Petersen, Esbjerg Sygehus (bilag 6). To ikke faglærte: Azhar Morasel og Bin Zhang, Herlev Hospital. (bilag 7) Heraf er interviewene med køkkencheferne og den ene afdelingssygeplejerske gennemført som telefoninterviews. 2. Ældreområdet (plejehjem mv.): Der er gennemført interviews med: To køkkenchefer: Jette Eggers, Odense Madservice og Marianne Sloth Sørensen Madservice Kronjylland (bilag 8-9). En plejehjemsleder: Birgitte Brink Andersen, lokalleder i leve-bo-enheden Marienlund i Silkeborg Kommune. (bilag 10) Tre ernæringsassistenter: Ernæringsassistent Anette Nesgaard Thomsen, Mad og Måltidsservice Jammerbugt Kommunens måltidsservice samt Pia Hansen og Anne Mette 7

8 Nymann, begge køkkenassistenter i to forskellige leve-bo-enheder i Marienlund i Silkeborg (bilag 11-12) To ikke faglærte: Nanna Holst Jeppesen, social- og sundhedshjælper i huset Nybo et levebo-miljøer på Sjørup Ældrecenter samt servicemedarbejder Allan Starp, Produktionskøkkenet Bystævneparken, Københavns Kommune (bilag 13-14). Heraf er interviewet med køkkencheferne samt servicemedarbejder Allan Starp gennemført som telefoninterviews. 3. Skolemad. Der er gennemført interviews med: To køkkenchefer, der fremstiller skolemad: Susanne Jonassen, De Gamles By, Københavns Kommune samt afdelingsleder Birthe Hansen, Netkantinen/skolekantinen Fredericia (bilag 15-16). Én repræsentant for Børne- og kulturforvaltningen: Teresa Dominicussen, sundhedskonsulent i Børne- og Kulturforvaltningen, Gladsaxe Kommune (bilag 17). Én skoleinspektør: Stefan Møller Christensen, Grønløkkeskolen Tranbjerg, Århus Kommune (bilag 18). Alle interviews er gennemført som telefoninterviews. 4. Børneområdet (daginstitutioner): Der er gennemført interviews med: To institutionsleder: Kirsten Ramsing, Institutionsleder, Odense Kommune, Børn - og Ungeforvaltningen, Institutionsafdelingen (har faguddannet personale ansat i køkkenet) samt Birgitte Kammer, dagtilbudsleder, Det selvejende Dagtilbud Børnegården Sct. Anna, Århus (har ikke faglært personale ansat) (bilag 19-20). En faglært: Køkkenassistent, Birgitte Stæhr Kirchheiner, kostfaglig eneansvarlig i Børnehuset, Århus C, der er en integreret daginstitution (bilag 21). Én ikke faglært: Carsten Killian, den selvejende institution Børnegården Sct. Anna, Århus (bilag 22). Heraf er interviewene med institutionslederne gennemført som telefoninterviews. 5. Ændrede kompetencebehov som følge af strukturreformen, ændringerne i Sundhedsloven, befolkningens sundhedstilstand, den kommende nationale akkreditering samt forandringer af uddannelserne for kostfagligt uddannede Områderne er belyst gennem interviews med relevante eksperter inden for de fem områder. Det er: Strukturreformen og Sundhedsloven; Kirsten Skovsby, arbejdsmarkedschef, Kost & Ernæringsforbundet (bilag 23). Akkreditering: Pernille Hansted, Kvalitetschef, Rigshospitalets Centralkøkken (bilag 24). Forandringer af uddannelser: Efteruddannelseskoordinator Ane Boelt, sygehuskøkkenerne i Region Nord samt uddannelseskonsulent Gerda K. Thomassen, Kost & Ernæringsforbundet (25-26). Befolkningens sundhedstilstand: Forsker Lene Møller Christensen, DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, Danmarks Tekniske Universitet (27). 8

9 Interviewene er med undtagelse af interviewet med Kirsten Skovsby gennemført som telefoninterviews. Da der ikke findes én ekspert, som kan udtale sig om befolkningens generelle sundhed, har Styregruppen prioriteret, at sundheden blandt børn og unge prioriteres, idet de sundhedsmæssige udfordringer blandt syge og ældre implicit belyses via interviewene med især lederne af hospitaler og ældreinstitutioner. Herudover er suppleret med data fra Forebyggelseskommissionens rapport: Vi kan leve længere og sundere, april Resumé: og rapport: 6. Beskrivelse af Udviklingen hvad angår optaget og antal uddannede ernæringshjælpere og ernæringsassistenter over de seneste år Udviklingen er beskrevet på baggrund af oplysninger fra Undervisningsministeriets statistikdatabaser samt oplysninger fra uddannelseskonsulent Lotte Mollerup, Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen. Derudover beskrives meget kort uddannelserne til ernæringsteknolog og professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, da disse nævnes i interviewene. 7. Beskrivelse af institutionskøkkenområdet: Typen af opgaver og arbejdspladser i hovedtræk er beskrevet i den eksisterende fælles kompetencebeskrivelse på institutionskøkkenområdet: Mad til grupper med varierede behov for ernæring (Efteruddannelsesudvalgets kompetencebeskrivelser: FKB nr ). Se bilag 28 samt Med udgangspunkt i interviewene beskriver rapporten her de ændringer, der peges på i forhold til kompetencebeskrivelsen (FKB), der er udarbejdet i juni På baggrund af ovennævnte interviews og research er udarbejdet konklusioner. Her beskrives hvilke nye opgaver og dermed hvilke behov, der er for kompetenceudvikling blandt ikke faglærte, ernæringshjælpere og ernæringsassistenter i fremtiden på områderne: 1. Hospitaler 2. Ældreområdet 3. Skolemad 4. Børneområdet (Daginstitutioner) 5. Ændrede kompetencebehov som følge af strukturreformen, ændringerne i Sundhedsloven, befolkningens sundhedstilstand, den kommende nationale akkreditering samt forandringer af uddannelserne for kostfagligt uddannede. 6. Områderne samlet set. 9

10 4. Hospitaler: Sammendrag og konklusioner 4.1 Hospitaler - sammendrag I dette kapitel samles de interviewedes vurderinger hvad angår behov for kompetenceudvikling i forhold til følgende forandringer: Strukturreformen Forandringer af Sundhedsloven Befolkningens sundhedstilstand Akkreditering Forandringer af uddannelser Mangel på arbejdskraft Nye jobfunktioner Strukturreformen Kun en enkelt leder vurderer, at strukturreformen, har haft konsekvenser for køkkenet, da køkkenerne i den forbindelse er blevet lagt sammen. Det har betydet nye opgaver for ernæringsassistenterne, der nu varetager en del af de opgaver, som tidligere blev varetaget af økonomaassistenter. I den forbindelse oplever de, at der er behov for, at de styrker deres kompetencer hvad angår brug af EDB, egenkontrol, sikkerhedsarbejde, oplæring af elever, personaleplanlægning samt styring af logistikken i produktionen. Sammenlægningen medfører, at der fremover ikke bliver nogen daglig leder i alle produktionskøkkenerne. Dermed uddelegeres endnu flere opgaver, hvilket medfører behov for flere kompetencer til medledelse og samarbejde i teams/grupper og vedr. produktionsledelse i det hele taget. Lederen vurderer, at disse forandringer stiller store krav til de ansattes faglige kvalifikationer og ansvarlighed. Det handler for lederne om at sikre, at medarbejderne forstår at tage ansvar for arbejdet og dermed deres rolle i organisationen. Der bliver brug for, at nogle af medarbejderne får større ledelsesmæssige kompetencer samtidig med, at andre kan og vil arbejde mere rutinepræget, men på et godt fagligt niveau i produktionen. En stor del af de behov for kompetencer, som denne leder peger på i forbindelse med Strukturreformen, peger andre ledere på i forbindelse med spørgsmål om ændrede kompetencebehov under overskrifterne: Forandringer af uddannelser eller Nye jobfunktioner Kompetencebehov: Ernæringsassistenter varetager i stigende grad økonomaassistenternes opgaver. Dermed er der behov for, at de styrker deres kompetencer hvad angår brug af EDB, egenkontrol, sikkerhedsarbejde, oplæring af elever, personaleplanlægning samt styring af logistikken i produktionen. 10

11 En fladere struktur medfører endvidere et øget behov for forbedrede kompetencer til medledelse og samarbejde i teams/grupper og vedr. produktionsledelse i det hele taget herunder de ansattes faglige kvalifikationer og ikke mindst til medarbejdernes ansvarlighed og forståelse for deres rolle i produktionen Forandringer af Sundhedsloven Ændringerne i Sundhedsloven opleves ikke af nogle af de adspurgte som relevant. Det er naturligt, for selv om Sundhedsloven er en rammelov, der i høj grad handler om sygehusenes forpligtelser, handler forandringerne især om, at der kommet øget fokus på at definere sundhedsfremme i kommunerne Befolkningens sundhedstilstand Kun en ernæringsassistent, der arbejder i et etagekøkken på en sengeafdeling, nævner behov for forbedrede/nye kompetencer i forbindelse med befolkningens generelle sundhedstilstand. Da der bliver flere og flere overvægtige, vurderer hun, at især de medarbejdere, som arbejder i kantinen, skal vide mere om sund mad og at servere den lækkert men også at sælge maden gennem motivation/formidling. Kompetencebehov: Især i kantinerne skal medarbejderne vide mere om sund mad og at servere den lækkert men også at sælge maden gennem motivation/formidling Akkreditering Alle adspurgte (med undtagelse af de to ikke faglærte medarbejdere) nævner, at den kommende nationale akkreditering i 2010 vil medføre behov for, at alle medarbejdere i køkkenerne har viden om de nye begreber i Den Danske Kvalitetsmodel og dét at arbejde med kvalitetsudvikling. Der er bred enighed om, at denne kompetence er nødvendig for at sikre en brugbar dokumentation og udvikling. I den sammenhæng er det nødvendigt, at man kan gøre opmærksom på, hvor der er behov for forbedringer især når det gælder eget arbejde. En leder vurderer, at behovet for denne kompetence også gælder for alle andre systemer, som han forventer, at skulle tage i brug i fremtiden fx ISO indenfor fødevaresikkerhed mv. En anden leder peger på, at hun har erfaring for, at man ved en systematisk undervisningsindsats kan højne medarbejdernes interesse og kompetence på dette område. Kompetencebehov: at alle uddannes i forhold til akkreditering efter Dan Danske Kvalitetsmodel: Baggrunden for akkrediteringen, hvad det går ud på og egen betydning i processen herunder hele kvalitetstanken, og hvad de nye ord og begreber betyder. Hertil hører også at forstå, at der er plads til at begå fejl, når blot man aktivt søger at undgå, de opstår igen, at man forstår sin egen rolle i kvalitetssystemet gøre opmærksom på, hvor der er behov for forbedringer og lære at dokumentere sit arbejde. For nogle kan der være behov for at have kompetencer til selvevaluering og til brug af PC. 11

12 4.1.5 Forandringer af uddannelser To ledere peger på ændrede kompetencebehov som følge af forandringer i de uddannelser, der er relevante for institutionskøkkenområdet. En nævner, at køkkenet stiller højere faglige krav til de medarbejdere, der arbejder i køkkenet end det, hun vurderer svarer til niveauet i en ernæringshjælperuddannelse. De ikke faglærte, som køkkenet har ansat, arbejder primært i opvasken eller har rengøringsvagter, og hun vurderer at denne fordeling arbejdet vil vinde frem i fremtiden En anden leder oplyser, at køkkenet, i takt med at økonomaassistenterne forsvinder, lægger flere af deres opgaver ud i teamene. Dette stiller i højere grad krav til medarbejderne om, at de skal kunne planlægge produktionen, herunder fordele arbejdet på en hensigtsmæssig måde, og selv varetage udviklingen af teamets arbejdsopgaver. Derfor oplærer køkkenet de medarbejdere, som har lysten og evnerne til at kunne noget mere, uanset om de er faguddannede eller ikke. Derfor vurderer denne leder, at køkkenet i fremtiden i endnu højere grad vil have ikke faglærte, som varetager dele af diætfunktionen, indkøb og produktionsledelse. Disse forskelle kan naturligvis handle om forskellige holdninger til rekruttering af medarbejdere, men også om, at det i nogle dele af landet (formentlig især i Københavnsområdet) er sværere end i andre dele af landet at få faguddannede medarbejdere, hvis man foretrækker det. Kompetencebehov Flere af økonomaassistenternes opgaver lægges ud i teamene. Hvis ernæringsassistenter eller ikke faglærte i fremtiden skal varetage disse opgaver, stiller det større krav til mange om at: kunne bruge en PC både til at printe, etiketter, til dokumentation mv. Herunder tekstbehandling. kunne planlægge produktionen herunder at fordele arbejdet på en hensigtsmæssig måde, og selv varetage udviklingen af teamets arbejdsopgaver. Ikke faglærte kan have brug for at lære mere om madlavning Mangel på arbejdskraft Ingen af de interviewede giver udtryk for, at de mangler arbejdskraft. En enkelt leder nævner dog, at hun vurderer, at der generelt er færre kvalificerede ansøgere. Derfor er køkkenet nogle gange tvunget til at vælge ansøgere, hvortil der skal bruges meget tid på oplæring, før de bliver kvalificerede til lige netop denne form for arbejde. Det stiller større krav til de øvrige medarbejdere om kompetencer til oplæring/undervisning samt sociale kompetencer fx tålmodighed, som lederen vurderer, at medarbejderne ikke traditionelt har opfattet som en del af jobbet. Hun nævner også, at det for fleres vedkommende kræver en vis tilvænning at arbejde i et forholdsvist højt tempo, som det kræves i et hospitalskøkken i dag. Kompetencebehov: Øget behov for kompetencer til oplæring/undervisning samt at forstå, at sociale kompetencer fx tålmodighed er en del af jobbet/fagligheden dette gælder for såvel faglærte som ikke faglærte. 12

13 4.1.7 Nye jobfunktioner Maden Alle lederne samt ernæringsassistenten peger på, at der er stort fokus på den kulinariske kvalitet i sektoren, og i alle de interviewedes køkkener arbejder man med at udvikle kvaliteten fx i samarbejde med køkken og andre eksterne samarbejdspartnere, der kan tilføre køkkenet viden. De to ufaglærte medarbejdere, der ikke har dansk baggrund, understreger vigtigheden af, at have viden om danske retter, og hvad der passer sammen, for at kunne klare opgaverne i et storkøkken, samt have kompetencer til at betjene nye maskiner (ny teknologi). Der er brug for: øgede kompetencer til at udvikle den kulinariske kvalitet både hvad angår: viden om at sammensætte dansk mad. råvarekendskab/valg af råvarer, nye tilberednings/produktionsmetoder, tilsmagning samt serveringsmetoder/koncepter men også visuelle og kreative kompetencer, når det handler om at gøre maden indbydende. øget viden om at producere mad i store portioner. viden om ny teknologi Forandringer herunder samarbejde og kommunikation Alle ledere peger på, at kontinuerlige forandringer stiller krav om, at medarbejdere besidder kompetence til at ville og kunne forandre, at de kan bidrage til at effektivisere ydelserne og bidrage til systematisk udvikling og opfølgning. De to ufaglærte medarbejdere understreger, at det er vigtigt at have gode kompetencer til samarbejde og kommunikation generelt, i forbindelse med arbejdet i teamene og under de løbende forandringer. I den sammenhæng efterlyser de bedre sproglige kompetencer fx høflighedsfraser på dansk, så det er nemmere at indgå i en dialog med kollegerne. De efterlyser også kompetencer til at kunne løfte en tovholderrolle i et team, hvilket blandt andet handler om at stille krav til hinanden, kunne lede et møde og bære teamets beslutninger videre, som teamets talerør. Endelig peger de også på behov for at lære mere om ergonomi. Det stiller krav om forbedrede kompetencer til: kommunikation, mødeledelse og vedr. det danske sprog (fx danske høflighedsfraser) at kunne reflektere samt at ville og kunne forandre og medvirke til løbende forbedring og effektivisering af køkkenets ydelser. Kvalitetsudvikling, lean og teamsamarbejde er blandt de metoder, der nævnes, som relevante at kunne indgå i forskellige udviklingsprojekter med forskellige samarbejdspartnere/deltagere formidling - at gøre sig mere synlige med det, man kan fx på møder med afdelingspersonale. at forstå, at det er nødvendigt for at overleve at gøre tingene på nye måder, tage nye opgaver ind fx take away og møde det positivt, som noget der kan være spændende og udviklende at kunne stille krav til hinanden, tage ordet, sige sin mening og at diskutere at tage medansvar at mestre ny teknologi viden om ergonomi 13

14 Samarbejde med afdelingerne herunder viden om ernæring og patienters særlige behov for ernæring I fremtiden kommer patienten mere i fokus. Alle de adspurgte (sygeplejersker, køkkenchefer og ernæringsassistenter) forestiller sig, at kostforplejningen på den ene eller anden måde organiseres, så ernæringsassistenterne, som en del af deres arbejde kommer tættere på patienterne at de skal mere på afdelingerne, for at støtte plejepersonalet i at servicere patienterne. Dette er en udvikling, som allerede er i gang på de interviewedes arbejdspladser. En af sygeplejerskerne påpeger, at: Hvis det fremover skal være sådan, at maden er en del af behandlingen og ikke blot en service, er der brug for personale, der er særligt uddannede i at kende de ernæringsmæssige og andre behov hos de patientgrupper, de betjener. Og at det har vist sig, at ernæringsassistenternes kontakt med patienterne, har forbedret deres opfattelse af arbejdets indhold positivt, også hvad angår deres ansvarsfølelse for maden, og at den når rettidigt frem til rette patient. En anden sygeplejerske vurderer, at hvis der er mangel på sygeplejersker, kan det være nødvendigt at uddanne andre faggrupper i sygeplejeopgaver, der er relateret til maden. Det kan være at nøde patienterne, tage imod deres bestilling og servering af mad, at sørge for at de sidder godt, kan nå maden og at den er skåret rigtigt ud, samt at patienternes indtag af mad dokumenteres i journalerne. Ovennævnte betyder, at ernæringsassistenterne får brug for følgende forbedrede kompetencer: øget specialviden om ernæring og andre behov hos de patienter, der er indlagte på de afdelinger, de bliver knyttet til fx yde vejledning i forbindelse med servering Øget viden om at formidle/rådgive om budskaber om ernæring, motivation af patienter mv. til kolleger herunder at sælge sig selv som kvalificerede sparringspartnere. Det handler om øget organisationskompetence: Kendskab til sygeplejeopgaver og afdelingernes rammer og opgaver. kompetencer til at deltage i samt igangsætte og gennemføre udviklingsaktiviteter i et tværfagligt samarbejde. I den sammenhæng er der også behov for ovennævnte organisatoriske kompetencer. vedr. psykologi, samarbejde, kommunikation og service. Det handler fx om at spørge ind til/afkode behov og ønsker, til at motivere/nøde og til at omsætte ønskerne til mad, men også om at kunne tackle vanskelige/kritiske situationer, der kan opstå medsyge mennesker, der også kan være mentalt belastede. Viden om hvordan man begår sig overfor meget forskellige mennesker fx med vidt forskellig kulturel baggrund fx fra andre lande. I den sammenhæng er det også vigtigt at kende sig selv og sin egen kultur. Man skal vide og forstå at det, at servere et måltid handler om kommunikation. 14

15 4.2 Hospitaler - konklusioner I dette kapitel ses konklusioner på baggrund af sammendragene. Her beskrives de ændringer, som er sket på hospitalskøkkenområde samt de kompetencebehov, der peges på som konsekvens heraf. Interviewene viser, at forandringer på hospitalerne medfører behov for nye kompetencer blandt både ernæringsassistenter, ernæringshjælpere og ikke faglærte. Det er vigtig at understrege, at der de fleste steder ikke kan skelnes klart mellem de kompetencebehov, forandringerne medfører blandt ikke faglærte, ernæringshjælpere og ernæringsassistenter. Interviewene har nemlig vist, at behovene for disse kompetencer kan være enslydende, alt efter hvilke ønsker og muligheder lederne har for at ansætte henholdsvis faglært og ikke faglærte medarbejdere. For eksempel viser undersøgelsen, at ikke faglærte i et vist omfang kan varetage samme funktioner som ernæringsassistenter, og for nogles vedkommende kan de derfor have samme behov for kompetenceudvikling (efteruddannelse) Mere flad struktur medledelse af drift Der ses en tendens til at udviklingen går i retning af en mere flad struktur med færre ledere, og hvor flere jobfunktioner og ansvar lægges ud til medarbejderne. Det skaber øget behov for kompetencer blandt medarbejderne for medledelse. Denne udvikling har baggrund i flere forhold, som ikke nødvendigvis alle er gældende for alle køkkenerne. Det handler primært om: at arbejdspladser lægges sammen til større enheder (i nogle tilfælde som konsekvens af strukturreformen, i andre tilfælde formentlig blot som led i et generelt ønske om en mere økonomisk rationel drift), at man ønsker at skabe mere attraktive arbejdspladser ved at lægge mere kompetence ud til medarbejderne, og for derigennem at øge deres kompetence, motivation og ansvarsfølelse. at de nuværende økonomaer forsvinder, og efterlader derved jobfunktioner, som der ikke tidligere har været tradition for, at ernæringsassistenter og ikke faglærte har varetaget. mangel på faguddannet arbejdskraft (eller faguddannet arbejdskraft der er knapt så kvalificerede som tidligere), skaber i højere grad behov for at oplære ikke faglært arbejdskraft. Dette kan dog også være et ledelsesmæssigt valg af andre årsager. Den mere flade struktur i køkkenerne er også blandt årsagerne til et øget behov for at inddrage medarbejderne i udviklingen af køkkenet. Da der er flere årsager til dette, konkluderes der på kompetencebehovet hvad angår medledelse af udvikling i det kommende afsnit: Kontinuerlig forandring. Kompetencebehov - Mere flad struktur, medledelse af drift: At kunne bidrage til at tilrettelægge produktionen, hvad angår såvel overordnet som daglig planlægning At kunne samarbejde med ledere og kolleger fx i teams/grupper. Det gælder bredt, hvad angår såvel de ansattes faglige og personlige kvalifikationer herunder kommunikation og ikke mindst ansvarlighed og forståelse for egen rolle i organisationen. Eksempler på behov for øgede kompetencer er brug af EDB, egenkontrol, sikkerhedsarbejde, oplæring af elever (såvel faglige som pædagogiske kompetencer), personaleplanlægning samt styring af logistikken i produktionen. 15

16 4.2.2 Kontinuerlig forandring og udvikling Undersøgelsen viser klart, at der sker kontinuerlige forandringer på hospitalsområdet. Det sker i et sådant omfang, at det medfører behov for særlige kompetencer blandt medarbejderne, så de løbende kan bidrage til at effektivisere ydelserne samt til systematisk udvikling og opfølgning. Kompetencebehov - Kontinuerlig forandring og udvikling: Kommunikation - at kunne stille krav til hinanden, tage ordet, sige sin mening og at diskutere at kunne tage medansvar (handler både om vilje, evner og rammer) mødeledelse/mødedeltagelse mestre det danske sprog på et vist niveau (fx danske høflighedsfraser) kunne reflektere kunne medvirke til løbende forbedring og effektivisering af køkkenets ydelser kende metoder hertil (Kvalitetsudvikling, lean og teamsamarbejde er blandt de metoder, der nævnes, som relevante i analysen). Se endvidere under punkt 4.2.4: Akkreditering have viden om projektarbejde og kunne indgå i forskellige udviklingsprojekter med forskellige samarbejdspartnere/deltagere. Se endvidere under punkt Tværfagligt samarbejde formidling - kunne gøre sig mere synlige med sine kompetencer (fx på møder med afdelingspersonale). forstå, at det er nødvendigt for at køkkenet kan overleve, at gøre tingene på nye måder (fx at køkkenet tager nye opgaver ind fx take away) og møde nyt positivt, som noget der kan være spændende og udviklende Fokus på kulinarisk udvikling - Gastronomi og tilberedningsmetodik Der er ikke tvivl om, at der på forskellig vis er et øget fokus på den kulinariske udvikling i hospitalskøkkenerne. Blandt årsagerne til det er: Et ønske om i højere grad at sætte patientens ønsker og behov i centrum En nødvendighed i forhold til at gøre maden til en del af behandlingen, hvorfor der er et øget fokus på at sikre, en korrekt ernæring til især de ernæringstruede patienter. På længere sigt vil dette formentlig blive et målepunkt i forhold til den Danske Kvalitetsmodel, men dette synes ikke pt. at være den væsentligste motivation for køkkenerne til denne udvikling. Som konsekvens af det store fokus på kulinarisk udvikling, er der et stigende behov for, at medarbejdernes evner til at fremstille mad højnes. Kompetencebehov - Fokus på kulinarisk udvikling, gastronomi og tilberedningsmetodik: Evne til at fremstille mad i både store og mindre portioner herunder indsigt i en metodik, der er knyttet til at anvende ny teknologi. Råvarekendskab og kvalitetsforståelse i forhold til de krav, køkkenet stiller til råvarerne. Faglig og kreativ kompetence til at arbejde med madens sammensætning (menu og retter), smag og servering, så den er indbydende og passende til forskellige målgrupper. Se endvidere under punkt Tværfagligt samarbejde 16

17 4.2.4 Akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel Den kommende nationale akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel i 2010 vil medføre behov for, at alle medarbejdere i køkkenerne har viden om de nye begreber i Den Danske Kvalitetsmodel og dét at arbejde med kvalitetsudvikling. Det er nødvendigt for at sikre en brugbar dokumentation og udvikling. Kompetencebehov - Akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel: Have viden om akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel: Baggrunden for akkrediteringen, hvad det går ud på og egen betydning i processen herunder hele kvalitetstanken, og hvad de nye ord og begreber betyder. Kunne gøre opmærksom på, hvor der er behov for forbedringer især når det gælder eget arbejde Kunne bidrage til at skabe en kultur i køkkenerne, hvor der er forståelse for, at fejl ikke kan undgås, men at de skal frem i lyset og arbejdes med, så man systematisk kan arbejde for, at de ikke gentages. For nogle kan der være behov for at have kompetencer til udføre selvevaluering og til brug af PC Patienten i centrum Undersøgelsen viser tydeligt, at der en forventning om, at patienten i fremtiden kommer endnu mere i fokus. Det forventes, at kostforplejningen på den ene eller anden måde organiseres, så formentlig først og fremmest ernæringsassistenterne, kommer tættere på patienterne. Dette nævnes som en nødvendighed, hvis maden fremover skal være en del af behandlingen. Det forventes, at ernæringsassistenterne skal mere på afdelingerne, for at støtte plejepersonalet i at servicere patienterne - hvilket er en udvikling, som allerede er i gang på de interviewedes arbejdspladser. Kompetencebehov patienten i fokus: øget specialviden om ernæring og andre behov hos de patienter, der er indlagte på de afdelinger, de bliver knyttet til Øget viden om at formidle/rådgive om budskaber om ernæring, motivation af patienter mv. til kolleger herunder at sælge sig selv som kvalificerede sparringspartnere. Det handler også om øget organisationskompetence: Kendskab til sygeplejeopgaver og afdelingernes rammer og opgaver. kompetencer til at deltage i samt igangsætte og gennemføre udviklingsaktiviteter i et tværfagligt samarbejde. I den sammenhæng er der også behov for ovennævnte organisatoriske kompetencer. vedr. psykologi, samarbejde, kommunikation og service. Det handler fx om at spørge ind til/afkode behov og ønsker, til at motivere/nøde og til at omsætte ønskerne til mad, men også om at kunne tackle vanskelige/kritiske situationer, der kan opstå med syge mennesker, der også kan være mentalt belastede. Viden om hvordan man begår sig overfor meget forskellige mennesker fx med vidt forskellig kulturel baggrund fx fra andre lande. I den sammenhæng er det også vigtigt at kende sig selv og sin egen kultur. Man skal vide, at det at servere et måltid handler om kommunikation. 17

18 5. Ældreområdet Sammendrag og konklusioner 5.1 Ældreområdet - sammendrag I dette kapitel samles de interviewedes vurderinger hvad angår behov for kompetenceudvikling i forhold til følgende forandringer: Strukturreformen Forandringer af Sundhedsloven Befolkningens sundhedstilstand Akkreditering Forandringer af uddannelser Mangel på arbejdskraft Nye jobfunktioner Strukturreformen I leve-bo-enhederne oplever man ikke konsekvenser af Strukturreformen. Det har man til gengæld gjort i de større køkkener. Her har to køkkenerne i to kommuner oplevet sammenlægninger som følge heraf. I de to øvrige to køkkener var sammenlægningerne sket inden strukturreformen, som led bestræbelser på at effektivisere produktionen blandt andet gennem stordrift eller en mere fabriksagtigt produktion, som en medarbejder udtrykker det. I alle de store køkkener har sammenlægningerne dog haft stort set de samme konsekvenser, nemlig at der er sket en begyndende udvikling i retning af, at der er færre ledere, og at der derigennem skabes en fladere struktur, som man dog ikke alle steder er kommet lige langt med. En leder peger på, at denne udvikling har betydet, at de medarbejdere, der har været ansat i langt tid i høj grad lærer nye op ved sidemandsoplæring (og har brug for kompetencer til det), og at nye har brug for at udvikle kompetencer til at bruge køkkenets teknologi. For flere medarbejdere gælder også, at de skal lære at arbejde i et køkken med et højere tempo, end hun vurderer, de tidligere har været vant til. En andel leder forventer som følge af den flade organisering, at medarbejderne kan tage initiativ og beslutninger og være med til at udvikle jobbet ved blandt andet at sætte gang i og gennemføre projekter. Det stiller også krav om, at man i højere og højere grad kan bruge en computer, fordi der både af denne og andre årsager bliver mere administrativt arbejde. En ernæringsassistent vurderer, at der i et stort køkken bliver behov for at lære at betjene ny teknologi fx til køle-vacuum- produktion, hvilket også stiller også krav til viden om hygiejnen, som hun vurderer, det ville være godt for alle at få opfrisket. Hun vurderer også, at der er behov for at noget om arbejdsplanlægning, så den fysiske belastning bliver mindst mulig samt om at oplære hinanden så tingene siges på en pædagogisk måde. 18

19 Kompetencebehov: sammenlægninger og forandringer kræver gode sociale kompetencer i forhold til kommunikation med nye kolleger, til oplæring (pædagogik) samt i samarbejdet om at opbygge en ny organisation øget indsigt i brug af ny teknologi og hygiejne fx i en køle-vakuum-produktion og Forandringer af Sundhedsloven samt befolkningens sundhedstilstand I forbindelse med Sundhedsloven skal kommunerne stå for forebyggelse, hvor opgaven er at skabe rammen for en sund levevis for borgerne. I produktionskøkkenerne er man enige om, at der i fremtiden ligger en opgave for køkkenerne og herunder ernæringsassistenterne i forhold til service og sundhedsvejledning overfor borgere og afdelingspersonale. Her har køkkenerne en faglig ekspertise at byde på, hvilket dog kræver kompetenceudvikling i forhold til især formidling og pædagogik. Et køkken peger dog på, at de økonomiske midler til denne funktion er begrænsede. I leve-bo-miljøerne mærkes disse forandringer ikke, kun vurderer en social- og sundhedshjælper i et leve-bo-miljø, at der er kommet flere tynde/ernæringstruede ældre, hvilket stiller krav om kompetencer til at nøde de ældre. Det medfører øget fokus på den dialog, der foregår omkring måltidet, så det varer lidt længere, så de ældre spiser lidt mere. Hun pointerer også, at det er blevet endnu vigtigere at skabe gode rammer for måltidet, hvad angår de tynde ældre. Således har en køkkenassistent undervist medarbejderne i leve-bo-enheden om at tilberede indbydende blended kost, samt om de råvarer, man kan købe i foodservice, blandt andet tilskudskost proteindrikke mv. Kompetencebehov: I forhold til sundhedsvejledning er der behov for kompetenceudvikling vedr. service og formidling samt bevidsthed om egen faglighed og formidling heraf Viden om kost og ernæring til ældre så ansatte i leve-bo-enheder, modtagekøkkener og som kører mad ud, kan vejlede de ældre og kollegerne (fx om blended kost og passende produkter som tilbydes i foodservicesektoren fx proteindrik og andet til mennesker med særlige behov). Viden om rådgivning og kommunikation og service (så man undervise andre og kan håndtere fejl/klager) Have viden om måltidets betydning og metoder der kan sikre, at de ældre spiser tilstrækkeligt Akkreditering Lederne af to produktionskøkkener vurderer, at når Den Danske Kvalitetsmodel bliver en realitet i 2010, bliver brug for, at personalet bredt får viden om kvalitetstanken, akkreditering, selvevaluering mv. 19

20 En leder vurderer endvidere, at køkkenet i den sammenhæng vil bruge sin viden om ernæring mv. på plejecentrene, og at der bliver behov for stigende kompetencer til at arbejde tværfagligt herunder yde gensidig vejledning og formidling. I de leve-bo-enheder, analysen omfatter, er akkreditering endnu ikke på dagsordenen, men man må formode, at behovet for kompetenceudvikling vil være stil stede her på lige fod med de øvrige institutioner i ældresektoren i Der er enighed blandt alle adspurgte om, at der er stigende krav om dokumentation af arbejdet. Det medfører større krav til kompetencerne vedr. brug af computere. Kompetencebehov: Stigende behov for kompetencer til at arbejde tværfagligt herunder at kunne yde kostfaglig vejledning og formidling til andre faggrupper. Viden om hvad akkreditering og kvalitetsudvikling er Øget viden om dokumentation herunder brug af computer Forandringer af uddannelser Der er ikke tvivl om, at der i produktionskøkkenerne i ældresektoren er opmærksomhed på de ændringer det medfører, at økonomauddannelsen er forsvundet, og at økonomaernes funktioner fremover overtages af ikke faglærte, ernæringsassistenter, professionsbachelorer eller andre. En leder understreger, at det er vigtigt at være opmærksom på, at gøre fagligheden i køkkenet synlig, og vide, hvor de kostfaglige og mere akademiske kompetencer ligger, så fagligheden omkring madlavningen ikke glemmes, og der pludselig opstår et fagligt hul. Det stiller stigende krav til formidling og kommunikation faggrupperne imellem, så de forstår og kan bruge hinandens kompetencer. Det betyder også, at ernæringsassistenternes kostfaglighed skal øges, også så de forstår at arbejde mere metodisk med udvikling og madlavning. I forhold til, at ernæringsassistenter, ernæringshjælpere og ikke faglærte i stigende grad står overfor at overtager jobfunktioner, der tidligere har været varetaget af økonomaer, beskrives dette mere i interviewene som en følge af sammenlægninger af køkkenerne, hvorved der bliver færre ledere. Derfor er kompetencebehovene angående dette beskrevet under punkt Strukturreformen og Nye jobfunktioner. Kompetencebehov: For at sikre fagligheden i køkkenerne, når økonomagruppen forsvinder, stilles stigende krav til formidling og kommunikation faggrupperne imellem, så de kender og kan bruge hinandens kompetencer. Ernæringsassistenternes kostfaglighed skal øges, så de forstår at arbejde mere metodisk med udvikling og madlavning Mangel på arbejdskraft Ingen af de interviewede giver udtryk for, at de mangler arbejdskraft hverken i produktionskøkkener eller i Leve-bo-enheder. 20

Projektbeskrivelse. Analyse:

Projektbeskrivelse. Analyse: Projekt nr.: 128 818 Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Projektbeskrivelse Analyse: Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Få din del af de lokale lønkroner

Få din del af de lokale lønkroner Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund

Læs mere

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE ERNÆRINGS HJÆLPER - en kostfaglig ressource i både små og store køkkener PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Kompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam

Kompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam Kompetenceprofiler Københavns Madhus har udarbejdet 3 kompetenceprofiler, som kan benyttes af daginstitutionsledere, og andre der rekrutterer køkkenpersonale til produktionskøkkener i daginstitutioner.

Læs mere

Analyserapport, September 2013. Projekt nr.: 128 818 EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012

Analyserapport, September 2013. Projekt nr.: 128 818 EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Projekt nr.: 128 818 Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med anden etnisk baggrund end

Læs mere

Uddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat

Uddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat Uddannelser Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat udannelsespjece nytdesign.indd 1 28-11-2018 09:55:25 Sundhed er en ret Som ansat i den kost-, ernærings-

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008.

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008. 14. februar 2008 Kontaktperson Leder af køkken og Madservice Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009 Mona Carøe www.syddjurs.dk Side 1 Indledning Med etableringen af Syddjurs Kommune

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 MJJ Januar 2014 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Profil af ernæringsassistenten

Profil af ernæringsassistenten Profil af ernæringsassistenten Indholdsfortegnelse Indledning Faglige kompetencer Rådgivning, vejledning og samarbejde Personlige kompetencer Indledning Formålet med profilen er at beskrive de ansvarsområder,

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 Januar 2015 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

UDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT

UDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT UDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT Overblik over uddannelsessystemet Det ordinære uddannelsessystem

Læs mere

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Uddannelser Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Mestre i mad & sundhed I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession arbejder vi i alle dele af den offentlige og private sektor. Vi vejleder, rådgiver

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af begrebet service og værtskab inden for hotel- og restaurantbranchen set i forhold til gæstebetjening November 2011 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan

Læs mere

I praktik på Aarhus Universitetshospital

I praktik på Aarhus Universitetshospital I praktik på Aarhus Universitetshospital Uge 46: 14. 17. november 2016 Introduktion til Social og sundhedsassistent Serviceassistent Lægesekretær Ernæringsassistent Velkommen som praktikant på Aarhus Universitetshospital

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673

Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Gåhjemmøde om Akademiuddannelse i Ernæring, ErhvervsAkademi Sjælland Campus Roskilde, torsdag den 26. september, klokken 14-16 i den Store Foredragssal: Gåhjemmøde

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune APPETIT PÅ LIVET Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune 2019-2021 1 Forord Morsø Kommune ønsker med mad- og måltidspolitikken at bidrage til øget livskvalitet og trivsel

Læs mere

Temadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.

Temadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis. Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og

Læs mere

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent BEK nr 1655 af 15/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

NYHEDSBREV FKB 2632 FKB 2634 FKB 2647

NYHEDSBREV FKB 2632 FKB 2634 FKB 2647 FKB 2632 Industrislagtning og forædling af Kødprodukter 42487 Grunduddannelse inden for industrislagtning oversat til TYSK. Efteruddannelsesudvalgets hjemmeside under materialer til AMUuddannelser 4 487

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft i køkkenerne

Fremtidens arbejdskraft i køkkenerne KRAM Madservice KRAM Madservice A/S proaktiv proaktiv omtanke omtanke ambitiøs ambitiøs Fremtidens arbejdskraft i køkkenerne April Hanne Østergaard Køkkenassistent Økonoma Kvalitetsrådgiver PD i ernæring

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever For udfyldelse af skemaet se Vejledning til ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever.

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Skolens DNA (værdigrundlag)

Skolens DNA (værdigrundlag) Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,

Læs mere

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed

Læs mere

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne

Læs mere

Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune

Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. 1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen 2016 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN KASTANJEHAVEN TROELS-LUNDS VEJ 25 2000 FREDERIKSBERG FORSTANDER ELLEN FOGH ANDERSEN [Tilsynet er aflagt d. 26. januar

Læs mere

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Sammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion

Sammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/03474 Dato: 25-04-2010 Sag: Sagsbehandler: Sammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion Anne Mette Nielsen Planlægningskonsulent

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne

Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne Juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 Ernæringshjælper - en

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

IKA. Kurser efteråret 2009

IKA. Kurser efteråret 2009 IKA Kurser efteråret 2009 Velkommen til IKA-kataloget 2009 Indhold: Det er en glæde at kunne præsentere det nye IKA-kursuskatalog for efteråret 2009. Kataloget er som tidligere lavet på baggrund af IKAdatabasen.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen 2015 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN SØNDERVANG NYELANDSVEJ 87 2000 FREDERIKSBERG FORSTANDER LENE WICHMANN [ Tilsynet er aflagt d. 3. og 4. november 2015 af

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål Side 1 af 5 Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring Følgende mål har denne FKB som moder-fkb: Mål Periode 40423 Praktikvejledning af ernæringsassistenter

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Målbillede for socialområdet

Målbillede for socialområdet Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger

Læs mere

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige

Læs mere

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Arbejdsmarkedsuddannelser. i fælles kompetencebeskrivelser. Kort introduktion til begreberne

Arbejdsmarkedsuddannelser. i fælles kompetencebeskrivelser. Kort introduktion til begreberne Arbejdsmarkedsuddannelser i fælles kompetencebeskrivelser Kort introduktion til begreberne Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) De cirka 3000 uddannelser i AMU er organiseret i et system af fælles kompetencebeskrivelser,

Læs mere

Mellemledere. Indsigt i målgruppe behov og ønsker

Mellemledere. Indsigt i målgruppe behov og ønsker Mellemledere Indsigt i målgruppe behov og ønsker Indsigt i målgruppe behov og ønsker I projektet digis har vi i foråret 2019 gennemført work camps og interviews med vores målgrupper. Det har givet viden

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 13 Nummer: 2286 Titel: Mad til grupper med varierede behov for ernæring Kort titel: Institutionskøk Status: GOD Godkendelsesperiode: 17-03-2016 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition

Læs mere

Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til HoReCa er et speciale hos

Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til HoReCa er et speciale hos 2 Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til er et speciale hos Rekruttering til både vikariater og faste jobs indenfor og fødevareindustrien er et speciale hos. Vi har stor erfaring med at finde

Læs mere

ANSVAR indhold anerkendelse

ANSVAR indhold anerkendelse MERE END ET GODT JOB ANSVAR indhold anerkendelse Pædagogisk assistentuddannelse Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 11.-13. november 2009 En investering i arbejdsglæde, der betaler sig www.godtjob.dk

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Politikken på mad- og måltidsområdet indeholder aktiviteter med udgangspunktet i visionen og målsætningerne. Nedenstående overordnede forslag til aktiviteter uddybes

Læs mere