Brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser"

Transkript

1 KREVI - Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut Brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser September 2010

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk KREVI - Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut Brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser September 2010 Dokumentnr P A-5 Version C Udgivelsesdato September 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SBD, JJD, MHO, Jacob Ladenburg AKF, Camilla Dalsgaard KREVI CAG SBD

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Indledning Baggrund og formål Undersøgelsens opbygning 18 3 Undersøgelsens design og metode Kort om stated preference-metoden Afgrænsning af undersøgelsen Dataindsamling Analyser 29 4 Børneinstitutionsområdet Gennemsnitlige betalingsviljer for serviceændringer på børneinstitutionsområdet Forklarende analyse præferenceforskelle på børneinstitutionsområdet Konklusioner for børneinstitutionsområdet 47 5 Skoleområdet Gennemsnitlige betalingsviljer for serviceændringer på skoleområdet Forklarende analyse præferenceforskelle på skoleområdet Konklusioner for skoleområdet 63 6 Ældreområdet Gennemsnitlige betalingsviljer for serviceændringer på ældreområdet Forklarende analyse præferenceforskelle på ældreområdet Konklusioner for ældreområdet 77

4 2 7 Vej- og affaldsområdet Gennemsnitlige betalingsviljer for serviceændringer på vej- og affaldsområdet Forklarende analyse præferenceforskelle på vejog affaldsområdet Konklusioner for vej- og affaldsområdet 94 8 Tværgående prioritering Gennemsnitlige betalingsviljer for serviceforbedringer i den tværgående prioritering Forklarende analyse præferenceforskelle i den tværgående prioritering Konklusioner for tværgående prioritering Sammenfatning af resultater på tværs Erfaringer med at anvende metoden på kommunale områder Analyseresultater på tværs af serviceområder Erfaringer med anvendelse af metoden i praksis 126 Bilag Bilag 1 Litteraturliste 129 Bilag 2 Udvælgelse af serviceområder og serviceydelser 133 Bilag 3 Udvælgelse af respondenter 143 Bilag 4 Forventede forklaringsfaktorer 150 Bilag 5 Beskrivelse af dataindsamling og data 158 Bilag 6 Spørgeskemaets opbygning 175 Bilag 7 Stated preference-metoden anvendelse og resultater 186 Bilag 8 Detaljerede resultater 196 I Børneinstitutionsområdet 197 II Skoleområdet 199 III Ældreområdet 201 IV Vej- og affaldsområdet 203 V Tværgående prioritering 205 Bilag 9 Teorien bag stated preference-metoden, modelkørsler og beregningsteknik 207

5 3 Baggrund 1 Resumé Når lokalpolitikere skal fastsætte serviceniveauer og prioritere serviceydelser i de enkelte kommuner, sker det ud fra en række forskellige hensyn, herunder politiske værdier, ønskede samfundseffekter, økonomiske omkostninger ved at producere serviceydelserne og borgernes efterspørgsel efter dem Politikerne har normalt en del information om produktionsomkostningerne ved nye eller forbedrede ydelser, hvorimod information om borgernes efterspørgsel er mere sparsom Offentlige serviceydelser omsættes ikke på et frit marked, og borgerne kan derfor kun sjældent vise deres betalingsvilje gennem aktive tilvalg og fravalg Selvom feks borgerhøringer og læserbreve kan give information om helt specifikke præferencer hos enkeltindivider eller grupper af borgere, i hvilken grad er disse præferencer så typiske for den lokale befolkning? Og hvor stærke er præferencerne, omregnet til betalingsviljer i kroner og øre? Formål Metode Formålet med denne undersøgelse var at tilvejebringe større viden om brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser Hvilke ydelser prioriteres højere end andre, og hvordan varierer præferencerne mellem forskellige grupper af borgere og brugere? Feks mellem mænd og kvinder, brugere og ikke-brugere eller højre- og venstreorienterede Til formålet anvendes den såkaldte stated preference-metode, der er udviklet til at afdække præferencer for ikke-markedsomsatte goder Til forskel fra feks traditionelle meningsmålinger anvender stated preference-metoden en særlig spørgeteknik Her sættes respondenterne i en række hypotetiske valgsituationer, hvor de skal vælge mellem forskellige servicepakker, der hver består af forskellige sammensætninger af serviceændringer og en betaling for dem Når respondenterne træffer deres valg, afvejer de deres forskellige serviceønsker mod det beløb, de er villige til at betale for at få ønskerne opfyldt Derved afslører de indirekte deres efterspørgsel Metoden gør det muligt at estimere borgeres og brugeres betalingsviljer for de kommunale serviceydelser, der indgår i undersøgelsen, dvs den værdi de tillægger de konkrete serviceændringer Stated preference-metoden er velafprøvet til værdisætning af ikkemarkedsomsatte goder på fx miljøområdet, men er ikke tidligere anvendt i stor skala på traditionelle kommunale serviceområder i Danmark Et sideordnet formål med undersøgelsen var derfor at afprøve stated preference-metoden til afdækning af præferencer for kommunal velfærdsservice

6 4 Anvendelse af resultater Undersøgelsen giver ny viden om, hvor stor værdi brugere og borgere tillægger forskellige kommunale serviceændringer Den viden udgør relevant, supplerende styringsinformation for de lokale beslutningsprocesser Det er håbet, at den kan være et værdifuldt input for lokale beslutningstagere ved planlægning og prioritering af kommunale serviceydelser Der er netop kun tale om ét input blandt flere i den lokalpolitiske beslutningsproces For det første kan præferencer ikke stå alene Ud fra en velfærdsøkonomisk betragtning skal borgernes betalingsvilje for en ny eller forbedret ydelse altid holdes op mod produktionsomkostningen Kun hvis betalingsviljen overstiger produktionsomkostningen, er der umiddelbart velfærdsøkonomiske argumenter for at udbyde ydelsen For det andet handler politik om andet end snæver velfærdsøkonomi Politiske værdier spiller naturligt en selvstændig rolle, når lokale serviceniveauer fastlægges, ligesom et ønske om positive afledte samfundseffekter af en given serviceydelse kan være en legitim grund til at indføre ydelsen, selvom den ikke værdsættes tilstrækkeligt af borgerne til at skabe en velfærdsgevinst på kort sigt De nuancer kan virke indlysende, men er vigtige at have i baghovedet, når undersøgelsens resultater anvendes Erfaringer med brug af metoden På baggrund af undersøgelsens resultater vurderes stated preference-metoden samlet set at være et stærkt, men komplekst, redskab til afdækning af borgeres og brugeres præferencer for ændringer i de undersøgte kommunale serviceydelser Langt de fleste analyseresultater kan gives logiske tolkninger, og analyserne har frembragt nuanceret indsigt i forskellige borger- og brugergruppers præferencer for kommunale serviceydelser Vi har overvejende fundet positive gennemsnitlige betalingsviljer for serviceforbedringer Det er som udgangspunkt ikke overraskende, da det er naturligt at tillægge forbedringer en positiv værdi Det viste sig imidlertid også, at borgernes og brugernes betalingsvilje for, dvs efterspørgsel efter, kommunale serviceydelser ikke er uendelig Der er stor forskel på betalingsviljer for forskellige serviceydelser og områder, ligesom det ikke er alle serviceydelser, der tilsyneladende overhovedet er en samlet betalingsvilje for Desuden kan der for en række serviceydelser konstateres faldende marginalnytte af serviceforbedringer, idet respondenternes betalingsvilje falder, når deres nuværende serviceniveau stiger Til trods for de positive erfaringer har metoden en række begrænsninger, der diskuteres i afsnit 9 Undersøgelsens design I undersøgelsen afdækkes og analyseres borgeres og brugeres præferencer for udvalgte serviceydelser indenfor fire kommunale serviceområder, nemlig: Børneinstitutionsområdet Skoleområdet Ældreområdet Vej- og affaldsområdet Desuden undersøges i en tværgående prioritering mere overordnede præferencer for serviceforbedringer på tværs af de fire serviceområder

7 5 Der er lavet separate analyser for hvert af de fire serviceområder og for den tværgående prioritering, så der i alt er fem sæt af analyser Hvert sæt af analyser er foregået i to trin I første trin er respondenternes samlede, gennemsnitlige betalingsvilje for de fire ydelser inden for det enkelte område beregnet Det giver et billede af de fire ydelsers samlede værdi for respondenterne Desuden viser det, hvilke af de fire ydelser, der har størst og mindst værdi for de adspurgte respondenter De gennemsnitlige resultater dækker over forskelle mellem respondenterne I andet trin er der for hvert område lavet en forklarende analyse af respondenternes betalingsvilje Analyserne afdækker, om der er forskel i præferencer mellem grupper af borgere og brugere med forskellige karakteristika Vi har undersøgt betydningen af en række faktorer, der er inddelt i fire kategorier: Relation til det konkrete serviceområde (og tilfredshed 1 ) Nuværende serviceniveau 2 Individuelle baggrundsforhold Geografiske forhold Forskelle i betalingsviljer mellem forskellige grupper af respondenter giver indsigt i, hvordan konkrete beslutninger om serviceændringer kan ramme forskellige grupper af borgere og brugere forskelligt Respondenter i undersøgelsen Generaliserbarhed Resultater, børneinstitutionsområdet Undersøgelsens resultater gælder alene for de grupper af respondenter, der indgår i undersøgelsen På børneinstitutionsområdet og skoleområdet er der udvalgt respondenter, som er brugere, dvs forældre til børn i institution og skole På vej- og affaldsområdet er alle borgere i princippet brugere, mens der på ældreområdet og i den tværgående prioritering er udvalgt respondenter, der er en blanding af brugere og borgere (ikke-brugere) Der indgår i alt 5824 respondenter i undersøgelsen Der er i undersøgelsen en overrepræsentation af feks højtuddannede personer, kvinder og personer med hjemmeboende børn i forhold til befolkningen generelt Når man fortolker de gennemsnitlige betalingsviljer skal man derfor huske, at de er baseret på respondenternes præferencer, og at denne gruppe ikke er repræsentativ Stikprøveskævheder har derimod ikke betydning for generaliserbarheden af resultaterne i de forklarende analyser De fundne præferenceforskelle mellem grupper af respondenter med forskellige baggrundskarakteristika forventes således at gælde generelt Resultater, børneinstitutionsområdet På børneinstitutionsområdet er der undersøgt præferencer for udvidet åbningstid, frokostordning, færre børn per voksen og pædagogisk efteruddannelse af personalet, jf Tabel 11 Alle respondenter på området er brugere, dvs forældre 1 Anvendes kun som forklaringsfaktor i den tværgående prioritering 2 Anvendes kun som forklaringsfaktor på børneinstitutionsområdet, skoleområdet og vej- og affaldsområdet

8 6 til mindst ét barn, der bliver passet i en børneinstitution De estimerede betalingsviljer er en årlig ekstra brugerbetaling per barn, der benytter institution Tabel 11: Serviceydelser Åbningstider Frokost Undersøgte serviceændringer på børneinstitutionsområdet Serviceændring, som betalingsviljen er beregnet for 1 time længere om dagen Ikke økologisk frokost serveres Økologisk frokost serveres Antal børn per voksen Efteruddannelse af personale 1 barn mindre per voksen Pædagogisk efteruddannelse af personale Samlet prioritering mellem ydelser Den deskriptive analyse viser, at de undersøgte ydelser prioriteres forskelligt af de adspurgte forældre, jf Figur 11 En frokostordning, hvad enten den er økologisk eller ej, har omtrent samme værdi for respondenterne som at få reduceret antallet af børn per voksen i barnets institution med et Forældrene vil gennemsnitligt betale kr om året per barn for de serviceydelser Det bemærkes, at betalingsviljen for en økologisk frokost kun er en smule højere end for en ikke-økologisk Frokostordning og personalenormering er højere prioriteret blandt de adspurgte forældre end pædagogisk efteruddannelse til personalet og udvidet åbningstid Pædagogisk efteruddannelse har kun halvt så stor værdi for respondenterne som en frokostordning, mens respondenterne samlet set slet ikke er villige til at betale ekstra for at få udvidet åbningstiden i barnets institution med en time om dagen Figur 11: Gennemsnitlig betalingsvilje for serviceændringer på børneinstitutionsområdet, brugerbetaling, kr/barn/år Øget åbningstid Ikke økologisk (en time om dagen) frokost Økologisk frokost Færre børn per voksen Pædagogisk efteruddannelse (et barn mindre) af personale Note: Betalingsviljen for øget åbningstid er ikke signifikant forskellig fra 0 N = 1150

9 7 Præferenceforskelle mellem grupper af respondenter Den forklarende analyse viser, at der er præferenceforskelle mellem forskellige grupper af respondenter på børneinstitutionsområdet, jf Tabel 12 Tabel 12: Faktorer af betydning for præferencer på børneinstitutionsområdet Serviceændring Forklaringsfaktor Relation til området 1 time længere åbent om dagen Institutionstype Antal førskolebørn Ikke økologisk frokost Økologisk frokost 1 barn mindre per voksen Institutionstype Institutionstype Pædagogisk efteruddannelse af personale Antal førskolebørn Nuværende serviceniveau Frokost (økologisk og ikkeøkologisk) ikke økologisk frokost Økologisk frokost Individvariable Uddannelse Politisk orientering Politisk orientering Politisk orientering Uddannelse Køn Arbejdsmarkedstilknytning Køn Geografi Land/by Lolland Land/by Lolland Land/by Øst/vest Lolland Ringkøbing Skjern Land/by Lolland Ringkøbing Skjern Land/by Lolland Brøndby Relation til område Forældre med et barn i vuggestue vil betale mindre for at få udvidet den daglige åbningstid med en time, men mere for at få serveret økologisk frokost i deres barns institution, end forældre med et barn i dagpleje eller børnehave Desuden vil forældre med et barn i dagpleje betale mindre end forældre til børn i vuggestue eller børnehave for at få reduceret antallet af børn per voksen med et barn Forældre med mere end et barn i førskolealderen vil betale mindre per barn for udvidet åbningstid og for pædagogisk efteruddannelse til personalet i deres barns institution end forældre, der kun har et barn i førskolealderen Nuværende serviceniveau Individuelle baggrundsforhold Den eneste af de undersøgte serviceydelser, hvor respondenternes nuværende serviceniveau har betydning, er frokostordning i institutionen De forældre, der i dag har en frokostordning, vil betale mere for at beholde den, end forældre uden frokostordning vil betale for at opnå en Spørgsmålet om frokostordning deler tilsyneladende også de ideologiske vande, da højreorienterede forældre vil betale mindre for en frokostordning end midter- og venstreorienterede Venstreorienterede vil desuden betale mere end midter- og højreorienterede for en times udvidet åbningstid om dagen Kvinder vil betale mere end mænd, beskæftigede mere end ikke-beskæftigede og højtuddannede mere end lavtuddannede for at få reduceret antallet af børn per voksen i institutionen Omvendt vil højtuddannede forældre betale mindre end forældre med en kortere uddannelse for at få udvidet åbningstiden Geografiske forhold Også visse geografiske forskelle gør sig gældende Således vil man i Østdanmark betale mere for økologisk frokost end i Vestdanmark Desuden vil foræl-

10 8 dre med bopæl i en by med mere end 5000 indbyggere generelt betale lidt mere for de undersøgte serviceændringer på børneinstitutionsområdet end forældre, der bor i et landområde En undtagelse er dog pædagogisk efteruddannelse af personalet i institutionen, som byboere vil betale mindre for Resultater, skoleområdet Resultater, skoleområdet På skoleområdet er der undersøgt præferencer for flere dansktimer, flere idrætstimer, frokostordning og færre elever per klasse, jf Tabel 13 På skoleområdet er alle respondenter brugere af området, dvs forældre til mindst ét barn, der går i skole De estimerede betalingsviljer er en årlig ekstra brugerbetaling per barn, der går i skole Tabel 13: Serviceydelser Antal dansktimer Antal idrætstimer Undersøgte ændringer i serviceydelser på skoleområdet Serviceændring, som betalingsviljen er beregnet for 1 time mere om ugen 1 time mere om ugen Frokostordning tilbydes på skolen Elever per klasse Ikke økologisk frokostordning Økologisk frokostordning 1 elev mindre i klassen Samlet prioritering mellem ydelser Den deskriptive analyse viser, at de undersøgte ydelser prioriteres forskelligt af de forældre, der har besvaret spørgsmålene, jf Figur 12 De vil gennemsnitligt betale knap 2000 kr om året per barn for en frokostordning på deres barns skole, og knap 1000 kr for en økologisk frokostordning Den gennemsnitlige betalingsvilje for en ekstra idrætstime hhv dansktime om ugen er ca 1100 kr per barn per år En ekstra time i ét af de to fag har altså omtrent samme gennemsnitlige værdi for forældrene Den gennemsnitligt lavest prioriterede af de undersøgte serviceændringer er at få reduceret klassekvotienten med en elev

11 9 Figur 12: Gennemsnitlig betalingsvilje for serviceændringer på skoleområdet, brugerbetaling, kr/barn/år dansktime 1 idrætstime ekstra om ugen ekstra om ugen Ikke økologisk frokostordning Økologisk 1 elev mindre i frokostordning klassen N = 1665 Præferenceforskelle mellem grupper af respondenter Den forklarende analyse viser, at der er præferenceforskelle mellem forskellige grupper af respondenter på skoleområdet, jf Tabel 14 Tabel 14: Faktorer af signifikant betydning for præferencer på skoleområdet Forklaringsfaktor Relation til Serviceområde Serviceændring Nuværende serviceniveau Individvariable Geografi 1 dansktime ekstra om ugen 1 idrætstime ekstra om ugen Ikke økologisk frokostordning Skoletype Klassetrin Skoletype Antal dansktimer Alder Uddannelse Politisk orientering Øst/Vest Bornholm Antal idrætstimer Alder Uddannelse Politisk orientering Alder Uddannelse Politisk orientering Øst/Vest Øst/Vest Nyborg Økologisk frokostordning Har frokostordning (økologisk eller ikke økologisk) Alder Uddannelse Politisk orientering Øst/Vest Norddjurs 1 elev mindre i klassen Antal skolebørn i husstanden Antal elever i klassen Alder Uddannelse Politisk orientering Øst/Vest Gentofte Relation til området Nuværende serviceniveau Børnenes skoletype har betydning for betalingsviljen for flere dansktimer og frokostordning på skolen Forældre til børn i folkeskolen vil betale mere for en ekstra ugentlig dansktime end forældre til børn i privatskole, ligesom de vil betale mere end privatskoleforældre for at få en frokostordning på skolen Desuden vil forældre til elever i 7-10 klasse betale mere for en frokostordning på skolen end forældre til elever i 0-6 klasse Det nuværende serviceniveau har bred betydning for de adspurgte forældres betalingsvilje for de undersøgte serviceændringer på skoleområdet For tre ydelser er der faldende marginalnytte: Jo flere idrætstimer hhv dansktimer, ens

12 10 barn i forvejen har, des lavere er ens betalingsvilje for at få en times idræt hhv dansk mere om ugen Samme mønster ses for klassekvotienten: Jo lavere den er i dag, des mindre vil man betale for at få den reduceret med en elev Respondenternes betalingsvilje er meget lav eller ligefrem negativ for yderligere reduktion, når man kommer under en vis klassestørrelse Afhængig af den nuværende klassekvotient kan det altså blive opfattet som en serviceforværring at beskære antallet af elever Endelig vil forældre til børn, der i dag har en frokostordning på skolen, betale mere for at få en økologisk frokostordning end forældre, der ikke har en frokostordning i forvejen Individuelle baggrundsforhold Geografiske forhold Resultater, ældreområdet Alder, uddannelse og politisk orientering har betydning for betalingsviljerne på skoleområdet Et par af de mest interessante resultater skal fremhæves her For det første har en ekstra dansktime lavere værdi for forældre med en lang videregående uddannelse end for forældre med en kortere uddannelse For det andet er spørgsmålet om frokostordning ideologisk betinget, da højreorienterede forældre vil betale mindre for en sådan, mens venstreorienterede forældre vil betale mere Det er det samme billede som på børneinstitutionsområdet Endelig viser analysen, at respondenter med bopæl på Sjælland eller Bornholm generelt er villige til at betale mere for de undersøgte serviceændringer på skoleområdet end respondenter, der bor i Jylland eller på Fyn Resultater, ældreområdet På ældreområdet er der undersøgt præferencer for mere rengøringshjælp, valgfrihed i madordninger, tid til socialt samvær i hjemmeplejen og mulighed for tilkøb af ydelser, jf Tabel 15 På ældreområdet er respondenterne udvalgt efter alder, så det er sikret, at halvdelen er over 50 år gamle Desuden er spørgsmålene stillet med udgangspunkt i en hypotetisk bruger med et hypotetisk nuværende serviceniveau, jf afsnit 323 og Bilag 3 De estimerede betalingsviljer er en årlig ekstra skattebetaling per husstand Tabel 15: Undersøgte serviceændringer på ældreområdet Serviceydelser Hjælp til rengøring Valgfrihed i færdiglavet mad Tid til socialt samvær i forbindelse med rengøring Ekstra praktisk hjælp fra kommunen Serviceændring, som betalingsviljen er beregnet for 1 time hver uge frem for hver anden uge Valgfrihed Der afsættes 15 min hver anden uge til socialt samvær Mulighed for tilkøb Samlet prioritering mellem ydelser Den deskriptive analyse viser, at de undersøgte ydelser prioriteres forskelligt af respondenterne, jf Figur 13 Gennemsnitligt set prioriterer de et kvarter til socialt samvær hver anden uge højere end valgfrihed i madordninger, efterfulgt af en times ekstra rengøring hver anden uge og endelig det at give de ældre mulighed for at købe ekstra praktisk hjælp fra kommunen Det bemærkes, at respondenterne i gennemsnit vil betale knap dobbelt så meget for et kvarters so-

13 11 cialt samvær som for en hel times rengøring hver anden uge Hjemmehjælperens tid har altså omtrent syv gange så stor værdi for respondenterne, hvis den går med socialt samvær, som hvis den går med rengøring Figur 13: Gennemsnitlig betalingsvilje for serviceændringer på ældreområdet, skattebetaling, kr/husstand/år Ekstra rengøring 1 time hver 2 uge Valgfri menu i madordning 15 min ekstra til socialt samvær Mulighed for at købe ekstra hjælp N = 3805 Præferenceforskelle mellem grupper af respondenter Den forklarende analyse viser, at der er præferenceforskelle mellem forskellige grupper af respondenter på ældreområdet, jf Tabel 16 Tabel 16: Faktorer af signifikant betydning for præferencer på ældreområdet Forklaringsfaktor Relation til Serviceområde Serviceændring Ekstra rengøring 1 time hver 2 uge Alder Kendskab og kontakt Valgfri menu i madordning Alder Kendskab og kontakt 15 min til socialt samvær Kendskab og kontakt Mulighed for at købe ekstra hjælp Alder Kendskab og kontakt Serviceniveau Ikke undersøgt Ikke undersøgt Ikke undersøgt Ikke undersøgt Individvariable Køn Politisk orientering Køn Uddannelse Politisk orientering Køn Uddannelse Offentlig ansat Politisk orientering Køn Uddannelse Husstandsindkomst Geografi Bornholm Lolland Nyborg Bornholm Lolland Nyborg Norddjurs Bornholm Gentofte Bornholm Lolland Nyborg Relation til området Navnlig respondenternes relation til området har betydning for præferencerne for de undersøgte serviceændringer på ældreområdet Relation til området er udtrykt ved respondenternes alder, samt deres kendskab til ældreområdet Generelt har respondenter over 50 år en højere betalingsvilje for de undersøgte serviceændringer på ældreområdet end respondenter under 50 år Jo tættere

14 12 man aldersmæssigt er på en brugerrelation til området, des mere vil man betale for serviceforbedringer Sammenhængene er knap så entydige for de forskellige former for kendskab til ældreområdet Dog ser det ud til, at uanset om respondenterne kender området fra modtagerside, fra medierne eller fra en ansættelse i ældresektoren, er de villige til at betale mere for tid til socialt samvær i forbindelse med rengøring, end hvis de ikke har noget kendskab til området For de øvrige tre ydelser ser det ud til, at respondenternes præferencer er styret af, hvorvidt de har kendskab til området fra en modtager- hhv medievinkel Individuelle baggrundsforhold Geografiske forhold Resultater, vej- og affaldsområdet Af individuelle baggrundsforhold har respondenternes køn bred betydning, da kvinder vil betale mere end mænd for tre af de undersøgte serviceændringer på ældreområdet Derudover er venstreorienterede generelt villige til at betale mere i skat for mere offentlig service på ældreområdet, mens der ikke er ideologiske forskelle i betalingsviljen for at give de ældre mulighed for at købe ekstra praktisk hjælp fra kommunen Her spiller i stedet respondenternes indkomstniveau ind: Jo højere husstandsindkomst, des mere er man villig til at betale for muligheden for tilkøbsydelser Der er tilsyneladende ikke de store forskelle i betalingsviljer på ældreområdet mellem Østdanmark og Vestdanmark eller mellem landbefolkningen og bybefolkningen Til gengæld ser det ud til, at især Bornholm, Lolland og Nyborg Kommune skiller sig ud fra de øvrige kommuner i undersøgelsen Resultater, vej- og affaldsområdet For vej- og affaldsområdet er der undersøgt præferencer for vedligeholdelse af veje og stier, renholdelse af offentlige arealer, bortskaffelse af storskrald og haveaffald samt bortskaffelse af pap, papir og glas til genbrug (jf Tabel 17) De estimerede betalingsviljer er en årlig ekstra skattebetaling per husstand Tabel 17: Undersøgte serviceændringer på vej- og affaldsområdet Serviceydelser Bortskaffelse af storskrald og haveaffald Bortskaffelse af pap, papir og glas Renholdelse af offentlige arealer Vedligeholdelse af veje og stier Serviceændring, som betalingsviljen er beregnet for Afhentes ved husstanden 1 gang om måneden Afhentes ved husstanden hver anden uge Afhentes ved husstanden 1 gang om måneden Afhentes ved husstanden hver anden uge Mere rent og pænt end i dag Veje og stier i bedre stand end i dag Samlet prioritering mellem ydelser Den deskriptive analyse viser, at de undersøgte serviceydelser på affaldsområdet gennemsnitligt set prioriteres lavt, både absolut set og i forhold til ydelserne vedrørende vedligeholdelse af offentlige arealer, veje og stier (jf Figur 14) Respondenterne er ikke interesserede i at betale mere i skat for at få afhentet deres affald frem for selv at aflevere det på feks en genbrugsstation

15 13 Figur 14: Gennemsnitlig betalingsvilje for serviceændringer på vej- og affaldsområdet, skattebetaling, kr/husstand/år Storskrald hver md Storskrald hver 2 uge Pap, papir og glas hver md Pap, papir og glas hver 2 uge Offentlige arealer renere Veje og stier bedre stand Note: Betalingsviljerne for afhentning af storskrald hver måned eller hver anden uge, samt for afhentning af pap, papir og glas hver måned er ikke signifikant forskellige fra 0 N = 3266 Præferenceforskelle mellem grupper af respondenter Den forklarende analyse viser, at der er præferenceforskelle mellem forskellige grupper af respondenter på vej- og affaldsområdet, jf Tabel 18 Tabel 18: Faktorer af betydning for præferencer på vej- og affaldsområdet Forklaringsfaktor Serviceændring Storskrald hver md Storskrald hver 2 uge Pap, papir og glas hver md Pap, papir og glas hver 2 uge Offentlige arealer renere Veje og stier bedre stand Relation til serviceområde Har bil Transporttid til arbejde Transporttid til genbrugsstation Har bil Transporttid til arbejde Transporttid til genbrugsstation Transporttid til arbejde Bor i lejlighed Transporttid til arbejde Transporttid til arbejde Bor til leje Transporttid til arbejde Nuværende serviceniveau Bortskaffelse af pap, papir og glas Renholdelse af offentlige arealer Tilstand på veje og stier Individvariable Uoplyst indkomst Lang videregående uddannelse Politisk orientering Lang videregående uddannelse Politisk venstreorientering Køn Lang videregående uddannelse Politisk venstreorientering Køn Lang videregående uddannelse Politisk venstreorientering Lang videregående uddannelse Politisk venstreorientering Lang videregående uddannelse Politisk venstreorientering Geografi Øst/vest Bornholm Sønderborg Bornholm Gentofte Land/by Bornholm Gentofte Lolland Sønderborg Land/by Bornholm Lolland Bornholm Søn Bornholm Vesthimmerland Sønderborg Relation til området Respondenternes praktiske forhold i relation til området har bred betydning for præferencerne for de undersøgte serviceændringer på vej- og affaldsområdet Respondenter uden bil vil betale mere for at få afhentet storskrald end respondenter med bil, ligesom man vil betale mere for at få afhentet sit storskrald, jo

16 14 længere, man har til en genbrugsstation Desuden vil respondenterne betale mere for vedligeholdelse af vejene, jo længere transporttid de har til arbejde Nuværende serviceniveau Individuelle og geografiske forhold Det nuværende serviceniveau har betydning for betalingsviljerne i form af aftagende marginalnytte Jo bedre stand, veje og stier i ens nærområde er i, des mindre vil man betale for at få forbedret vedligeholdelsen Det samme gælder for renholdelse af offentlige arealer: Jo renere og pænere, man i forvejen synes, at der er, des mindre vil man betale for bedre renholdelse Endelig vil man betale mere for at få afhentet pap, papir og glas, hvis man allerede i dag får det afhentet, end hvis man i dag selv skal aflevere det feks i en container De undersøgte individforhold har tilsyneladende kun sporadisk betydning for betalingsviljerne på vej- og affaldsområdet Det skal nævnes, at kvinder vil betale mere end mænd for at få afhentet pap, papir og glas frem for selv at skulle aflevere det feks i en container Desuden ses en generelt højere betalingsvilje for de meget venstreorienterede respondenter For bortskaffelse af affald ses tydelige geografisk betingede forskelle For det første vil jyder betale mindre end sjællændere for at få afhentet deres storskrald og haveaffald ved husstanden frem for selv at skulle aflevere det på en genbrugsstation For det andet vil indbyggere i større byer betale mindre end indbyggere på landet eller i mindre byer for at få afhentet pap, papir og glas ved deres husstand frem for selv at skulle aflevere det i feks en container Resultater, tværgående prioritering Resultater, tværgående prioritering mellem serviceområder I den tværgående prioritering er der undersøgt præferencer for serviceforbedringer på de fire serviceområder, som vist i Tabel 19 Alle respondenter, der har deltaget i undersøgelsen, har besvaret valgsituationer i den tværgående prioritering Respondenterne i den tværgående prioritering er dermed en kombination af brugere og borgere (ikke-brugere) på de forskellige serviceområder De estimerede betalingsviljer er en årlig ekstra skattebetaling per husstand Tabel 19: Undersøgte serviceændringer i den tværgående prioritering Serviceområder Børneinstitutioner Skoleområdet Praktisk hjælp til ældre med behov Veje og affald Serviceændring, som betalingsviljen er beregnet for Åbningstiden udvides, der kommer flere voksne per barn og ekstra efteruddannelse til personalet Antallet af dansktimer og idrætstimer øges Der kommer sund frokostordning på alle skoler og færre elever i klasserne Mere tid til rengøring og større valgfrihed i madordninger Mere tid til socialt samvær som del af den praktiske hjælp og mulighed for at købe ekstra praktisk hjælp fra kommunen Bedre mulighed for at komme af med storskrald og haveaffald, samt papir, pap og glas til genbrug Offentlige arealer holdes, så de er renere og pænere Veje og stier vedligeholdes, så de er i bedre stand og med færre huller

17 15 Samlet prioritering mellem områder Den deskriptive analyse viser, at respondenterne gennemsnitligt set prioriterer skoleområdet højest og ældreområdet næsthøjest, efterfulgt af børneinstitutionsområdet og først langt derefter vej- og affaldsområdet, jf Figur 15 Figur 15: Gennemsnitlig betalingsvilje for udvalgte serviceforbedringer, tværgående prioritering, skattebetaling, kr/husstand/år Børneinstitutionsområdet Skoleområdet Ældreområdet Vej og affaldsområdet Note: Betalingsviljen for vej- og affaldsområdet er ikke signifikant forskellig fra 0 N = 5824 Præferenceforskelle mellem grupper af respondenter Den forklarende analyse viser, at en række faktorer betinger respondenternes præferencer for serviceforbedringer på de fire områder i den tværgående prioritering, jf Tabel 110 Tabel 110: Serviceændring Forklaringsfaktor Relation til serviceområde Individvariable Geografi Faktorer af betydning for præferencer i den tværgående prioritering Børneinstitutionsområdet Bruger/ikke bruger Brugeres tilfredshed med barnets institution Alder Køn Familiestatus Politisk orientering Land/by Bornholm Sønderborg Århus Nyborg Skoleområdet Ældreområdet Veje og affald Bruger/ikke bruger Brugeres tilfredshed med barnets skole Alder Familiestatus Politisk orientering Land/by Øst/Vest Bornholm Sønderborg Århus Stevns Brøndby Alder som mål for tilnærmet brugerrelation til området Køn Husstandsindkomst Politisk orientering Land/by Bornholm Sønderborg Århus Lolland Ikke undersøgt Alder Politisk orientering Land/by Bornholm Sønderborg Århus Relation til serviceområde Hvad angår betalingsviljen på børneinstitutions- og skoleområdet, er det undersøgt, om der er forskel på brugere og ikke-brugere, ligesom det er undersøgt, om der er forskel mellem tilfredse og utilfredse brugere Analysen viser, at be-

18 16 talingsviljen for de undersøgte forbedringer på børneinstitutionsområdet og skoleområdet er højere blandt brugere end blandt ikke-brugere Desuden er der forskel mellem brugerne, alt efter, hvor tilfredse de generelt er med deres barns skole eller institution De tilfredse brugeres betalingsviljer er lavere, og dermed tættere på ikke-brugernes, end de utilfredse brugeres betalingsviljer Individforhold: køn og alder Respondenternes alder har selvstændig betydning for betalingsviljerne for serviceforbedringer på alle de undersøgte områder På børneinstitutionsområdet har de årige højere betalingsvilje for serviceforbedringer end de øvrige aldersgrupper, mens det på skoleområdet især er de årige Det gælder, selv når der er kontrolleret for effekten af, om respondenterne er brugere eller ej På ældreområdet har respondenter på 50 år og derover en højere betalingsvilje for de undersøgte serviceforbedringer end respondenter under 50 år På vej- og affaldsområdet har de årige lavere betalingsvilje for serviceforbedringer Det ser altså ud til, at der er en livscykluseffekt på spil Desuden skal det nævnes, at kvinder har en højere betalingsvilje end mænd for de undersøgte serviceforbedringer på børneinstitutionsområdet og ældreområdet Politisk orientering Geografiske forhold Respondenternes politiske orientering har betydning for betalingsviljerne for de undersøgte serviceforbedringer på alle de fire serviceområder På de tre klassiske velfærdsområder, børneinstitutioner, skoler og ældrepleje, har de venstreorienterede højere betalingsvilje end de midterorienterede, og de højreorienterede lavere På vej- og affaldsområdet har de mest venstreorienterede og de mest højreorienterede en højere betalingsvilje for forbedringer end de midterorienterede Der er generelt forskel på præferencerne hos folk i landkommuner og folk i bykommuner Respondenter, der bor på landet eller i en by med under 5000 indbyggere, har en lidt lavere betalingsvilje for serviceforbedringer på alle de fire områder, end respondenter, der bor i en by med mere end 5000 indbyggere Det har ikke lige så gennemgående betydning, om man bor i en kommune i Øst- eller Vestdanmark Kun for serviceforbedringer på skoleområdet vil indbyggere i Jylland og på Fyn betale mere end indbyggere på Sjælland eller Bornholm Hvad angår det specifikke kommunetilhørsforhold, har respondenter i Sønderborg Kommune generelt lidt lavere betalingsviljer, mens respondenter i Århus Kommune har lidt højere betalingsviljer end de øvrige kommuner for serviceforbedringer på alle de fire områder i den tværgående prioritering Også respondenter fra Bornholm skiller sig ud på alle fire områder, hvor de har lavere betalingsviljer end de øvrige for forbedringer i børneinstitutioner og skoler samt veje og affald, men lidt højere betalingsvilje for forbedringer i ældreplejen I afsnit 9 sammenfattes undersøgelsens resultater på tværs af områder og forklaringsfaktorer i et mere overordnet perspektiv Desuden samles der op på erfaringerne med anvendelse af metoden

19 17 2 Indledning Baggrund 21 Baggrund og formål Når lokalpolitikere skal fastsætte serviceniveauer og prioritere serviceydelser i de enkelte kommuner, sker det ud fra en række forskellige hensyn, herunder politiske værdier, ønskede samfundseffekter, økonomiske omkostninger ved at producere serviceydelserne og borgernes efterspørgsel efter dem Politikerne har normalt en del information om produktionsomkostningerne ved nye eller forbedrede serviceydelser, hvorimod information om borgernes efterspørgsel er mere sparsom Offentlige serviceydelser omsættes ikke på et frit marked, og borgerne kan derfor kun sjældent vise deres betalingsvilje gennem aktive tilvalg og fravalg Selvom feks borgerhøringer og læserbreve kan give information om helt specifikke præferencer hos enkeltindivider eller grupper af borgere, i hvilken grad er disse præferencer så typiske for den lokale befolkning? Og hvor stærke er præferencerne, omregnet til betalingsviljer i kroner og øre? Formål Formålet med denne undersøgelse var at tilvejebringe større viden om brugere og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser Hvilke ydelser prioriteres højere end andre, og hvordan varierer præferencerne mellem forskellige grupper af borgere og brugere? Feks mellem mænd og kvinder, brugere og ikke-brugere eller højre- og venstreorienterede Til formålet anvendes den såkaldte stated preference-metode, der er udviklet til at afdække præferencer for ikke-markedsomsatte goder Til forskel fra feks traditionelle meningsmålinger anvender stated preference-metoden en særlig spørgeteknik Her sættes respondenterne i en række hypotetiske valgsituationer, hvor de skal vælge mellem forskellige servicepakker, der hver består af forskellige sammensætninger af serviceydelser og en betaling for dem Når respondenterne træffer deres valg, foretager de en afvejning af servicepakkerne, dvs de afvejer deres forskellige serviceønsker mod det beløb, de er villige til at betale for at få ønskerne opfyldt Derved afslører de indirekte deres efterspørgsel, dvs den værdi de tillægger de konkrete serviceændringer Metoden gør det muligt at estimere betalingsviljer for de kommunale serviceydelser, der indgår i undersøgelsen Stated preference-metoden er velafprøvet til værdisætning af ikke-markedsomsatte goder på feks miljøområdet, men er ikke tidligere anvendt i stor skala på traditionelle kommunale serviceområder

20 18 Et sideordnet formål med undersøgelsen var derfor at afprøve stated preferencemetoden til at afdække præferencer for kommunal velfærdsservice Resultaterne og deres anvendelse Undersøgelsen giver ny viden om, hvor stor værdi brugere og borgere tillægger forskellige kommunale serviceændringer Den viden udgør relevant, supplerende styringsinformation for de lokale beslutningsprocesser Det er håbet, at den kan være et værdifuldt input for lokale beslutningstagere ved planlægning og prioritering af kommunale serviceydelser Der er netop kun tale om ét input blandt flere i den lokale beslutningsproces For det første kan præferencer ikke stå alene Ud fra en velfærdsøkonomisk tilgang skal borgernes betalingsvilje for en ny eller forbedret serviceydelse altid holdes op mod produktionsomkostningen Kun hvis betalingsviljen overstiger produktionsomkostningen, er der umiddelbart velfærdsøkonomiske argumenter for at udbyde ydelsen For det andet handler politik om andet end snæver velfærdsøkonomi Politiske værdier spiller naturligt en selvstændig rolle, når lokale serviceniveauer fastlægges, ligesom et ønske om positive afledte samfundseffekter af en given serviceydelse kan være en legitim grund til at indføre ydelsen, selvom den ikke værdsættes tilstrækkeligt af borgerne til at skabe en velfærdsgevinst på kort sigt De nuancer kan virke indlysende, men er vigtige at have i baghovedet, når undersøgelsens resultater anvendes Gennemførelse og organisering Undersøgelsen er gennemført for KREVI af en projektgruppe bestående af COWI i samarbejde med Anvendt Kommunal Forskning (AKF), Userneeds, der har stået for dataindsamling, og det britiske analyseinstitut Accent Der har i hele projektforløbet været et tæt samarbejde med KREVI om tilrettelæggelse af undersøgelsens indhold og form Der har til undersøgelsen været knyttet en følgegruppe, der løbende har givet indspil til indhold og udførelse af undersøgelsen Følgegruppen bestod af repræsentanter fra KL, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomidirektørforeningen, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet Følgegruppen bidrog med værdifuld viden og indsigter undervejs i projektforløbet De endelige beslutninger om undersøgelsens indhold, design og metode er truffet af projektgruppen i tæt samarbejde med KREVI Projektgruppen og KREVI har udarbejdet rapporten i fællesskab, og er alene ansvarlige for rapportens indhold, analyser og resultater 22 Undersøgelsens opbygning Undersøgelsen er tilrettelagt, så der enkeltvist undersøges præferencer for serviceydelser indenfor fire kommunale serviceområder: 1 Børneinstitutionsområdet 2 Skoleområdet 3 Praktisk hjælp til ældre med behov også kaldet ældreområdet 4 Vej- og affaldsområdet

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud.

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. Konklusioner Undersøgelsen viser at: Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. I husstanden læser de

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune http://www.htk.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.htk.dk/. Der er

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune i Viborg Kommune Indledning Kilde Consult skal gennemføre en brugerundersøgelse på genbrugsstationerne i Viborg Kommune. Undersøgelsen er gennemført i starten af 2009 i forbindelse med, at der skal udarbejdes

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Analyse Sommerskrald

Analyse Sommerskrald Analyse Sommerskrald Juni 2011 Indholdsfortegnelse 1.1. Indledning 3 1.2. Resumé af analyseresultaterne 4 2. HOLDNINGER TIL SKRALD PÅ FERIEN 5 2.1. Skrald påvirker fire ud af 10 negativt i ferien 5 2.2.

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Del 3 - Bilag Første del af bilaget indeholder modellen bag den statistiske analyse (effektanalysen).

Del 3 - Bilag Første del af bilaget indeholder modellen bag den statistiske analyse (effektanalysen). OM DENNE RAPPORT Analyseinstituttet interresearch a s har stået for afvikling af Nyborg Forsyning kundetilfredshedsmåling og bearbejdning af data. Kundetilfredshedsmålingen er gennemført via defgo.net,

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Spørgeskema - 4. udkast

Spørgeskema - 4. udkast Spørgeskema - 4. udkast Greve Kommune Borgerhed 2012 6. juni 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C TLF.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Best practice for kommunale landingssider for affald

Best practice for kommunale landingssider for affald Best practice for kommunale landingssider for affald København den 1. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 3 1.1 Formål og proces... 3 2 Generelle anbefalinger... 4 2.1 Navigation og

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere