Brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser"

Transkript

1 KREVI - Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut Brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser September 2010

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk KREVI - Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut Brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser September 2010 Dokumentnr P A-5 Version C Udgivelsesdato September 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SBD, JJD, MHO, Jacob Ladenburg AKF, Camilla Dalsgaard KREVI CAG SBD

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Indledning Baggrund og formål Undersøgelsens opbygning 18 3 Undersøgelsens design og metode Kort om stated preference-metoden Afgrænsning af undersøgelsen Dataindsamling Analyser 29 4 Børneinstitutionsområdet Gennemsnitlige betalingsviljer for serviceændringer på børneinstitutionsområdet Forklarende analyse præferenceforskelle på børneinstitutionsområdet Konklusioner for børneinstitutionsområdet 47 5 Skoleområdet Gennemsnitlige betalingsviljer for serviceændringer på skoleområdet Forklarende analyse præferenceforskelle på skoleområdet Konklusioner for skoleområdet 63 6 Ældreområdet Gennemsnitlige betalingsviljer for serviceændringer på ældreområdet Forklarende analyse præferenceforskelle på ældreområdet Konklusioner for ældreområdet 77

4 2 7 Vej- og affaldsområdet Gennemsnitlige betalingsviljer for serviceændringer på vej- og affaldsområdet Forklarende analyse præferenceforskelle på vejog affaldsområdet Konklusioner for vej- og affaldsområdet 94 8 Tværgående prioritering Gennemsnitlige betalingsviljer for serviceforbedringer i den tværgående prioritering Forklarende analyse præferenceforskelle i den tværgående prioritering Konklusioner for tværgående prioritering Sammenfatning af resultater på tværs Erfaringer med at anvende metoden på kommunale områder Analyseresultater på tværs af serviceområder Erfaringer med anvendelse af metoden i praksis 126 Bilag Bilag 1 Litteraturliste 129 Bilag 2 Udvælgelse af serviceområder og serviceydelser 133 Bilag 3 Udvælgelse af respondenter 143 Bilag 4 Forventede forklaringsfaktorer 150 Bilag 5 Beskrivelse af dataindsamling og data 158 Bilag 6 Spørgeskemaets opbygning 175 Bilag 7 Stated preference-metoden anvendelse og resultater 186 Bilag 8 Detaljerede resultater 196 I Børneinstitutionsområdet 197 II Skoleområdet 199 III Ældreområdet 201 IV Vej- og affaldsområdet 203 V Tværgående prioritering 205 Bilag 9 Teorien bag stated preference-metoden, modelkørsler og beregningsteknik 207

5 3 Baggrund 1 Resumé Når lokalpolitikere skal fastsætte serviceniveauer og prioritere serviceydelser i de enkelte kommuner, sker det ud fra en række forskellige hensyn, herunder politiske værdier, ønskede samfundseffekter, økonomiske omkostninger ved at producere serviceydelserne og borgernes efterspørgsel efter dem Politikerne har normalt en del information om produktionsomkostningerne ved nye eller forbedrede ydelser, hvorimod information om borgernes efterspørgsel er mere sparsom Offentlige serviceydelser omsættes ikke på et frit marked, og borgerne kan derfor kun sjældent vise deres betalingsvilje gennem aktive tilvalg og fravalg Selvom feks borgerhøringer og læserbreve kan give information om helt specifikke præferencer hos enkeltindivider eller grupper af borgere, i hvilken grad er disse præferencer så typiske for den lokale befolkning? Og hvor stærke er præferencerne, omregnet til betalingsviljer i kroner og øre? Formål Metode Formålet med denne undersøgelse var at tilvejebringe større viden om brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser Hvilke ydelser prioriteres højere end andre, og hvordan varierer præferencerne mellem forskellige grupper af borgere og brugere? Feks mellem mænd og kvinder, brugere og ikke-brugere eller højre- og venstreorienterede Til formålet anvendes den såkaldte stated preference-metode, der er udviklet til at afdække præferencer for ikke-markedsomsatte goder Til forskel fra feks traditionelle meningsmålinger anvender stated preference-metoden en særlig spørgeteknik Her sættes respondenterne i en række hypotetiske valgsituationer, hvor de skal vælge mellem forskellige servicepakker, der hver består af forskellige sammensætninger af serviceændringer og en betaling for dem Når respondenterne træffer deres valg, afvejer de deres forskellige serviceønsker mod det beløb, de er villige til at betale for at få ønskerne opfyldt Derved afslører de indirekte deres efterspørgsel Metoden gør det muligt at estimere borgeres og brugeres betalingsviljer for de kommunale serviceydelser, der indgår i undersøgelsen, dvs den værdi de tillægger de konkrete serviceændringer Stated preference-metoden er velafprøvet til værdisætning af ikkemarkedsomsatte goder på fx miljøområdet, men er ikke tidligere anvendt i stor skala på traditionelle kommunale serviceområder i Danmark Et sideordnet formål med undersøgelsen var derfor at afprøve stated preference-metoden til afdækning af præferencer for kommunal velfærdsservice

6 4 Anvendelse af resultater Undersøgelsen giver ny viden om, hvor stor værdi brugere og borgere tillægger forskellige kommunale serviceændringer Den viden udgør relevant, supplerende styringsinformation for de lokale beslutningsprocesser Det er håbet, at den kan være et værdifuldt input for lokale beslutningstagere ved planlægning og prioritering af kommunale serviceydelser Der er netop kun tale om ét input blandt flere i den lokalpolitiske beslutningsproces For det første kan præferencer ikke stå alene Ud fra en velfærdsøkonomisk betragtning skal borgernes betalingsvilje for en ny eller forbedret ydelse altid holdes op mod produktionsomkostningen Kun hvis betalingsviljen overstiger produktionsomkostningen, er der umiddelbart velfærdsøkonomiske argumenter for at udbyde ydelsen For det andet handler politik om andet end snæver velfærdsøkonomi Politiske værdier spiller naturligt en selvstændig rolle, når lokale serviceniveauer fastlægges, ligesom et ønske om positive afledte samfundseffekter af en given serviceydelse kan være en legitim grund til at indføre ydelsen, selvom den ikke værdsættes tilstrækkeligt af borgerne til at skabe en velfærdsgevinst på kort sigt De nuancer kan virke indlysende, men er vigtige at have i baghovedet, når undersøgelsens resultater anvendes Erfaringer med brug af metoden På baggrund af undersøgelsens resultater vurderes stated preference-metoden samlet set at være et stærkt, men komplekst, redskab til afdækning af borgeres og brugeres præferencer for ændringer i de undersøgte kommunale serviceydelser Langt de fleste analyseresultater kan gives logiske tolkninger, og analyserne har frembragt nuanceret indsigt i forskellige borger- og brugergruppers præferencer for kommunale serviceydelser Vi har overvejende fundet positive gennemsnitlige betalingsviljer for serviceforbedringer Det er som udgangspunkt ikke overraskende, da det er naturligt at tillægge forbedringer en positiv værdi Det viste sig imidlertid også, at borgernes og brugernes betalingsvilje for, dvs efterspørgsel efter, kommunale serviceydelser ikke er uendelig Der er stor forskel på betalingsviljer for forskellige serviceydelser og områder, ligesom det ikke er alle serviceydelser, der tilsyneladende overhovedet er en samlet betalingsvilje for Desuden kan der for en række serviceydelser konstateres faldende marginalnytte af serviceforbedringer, idet respondenternes betalingsvilje falder, når deres nuværende serviceniveau stiger Til trods for de positive erfaringer har metoden en række begrænsninger, der diskuteres i afsnit 9 Undersøgelsens design I undersøgelsen afdækkes og analyseres borgeres og brugeres præferencer for udvalgte serviceydelser indenfor fire kommunale serviceområder, nemlig: Børneinstitutionsområdet Skoleområdet Ældreområdet Vej- og affaldsområdet Desuden undersøges i en tværgående prioritering mere overordnede præferencer for serviceforbedringer på tværs af de fire serviceområder

7 5 Der er lavet separate analyser for hvert af de fire serviceområder og for den tværgående prioritering, så der i alt er fem sæt af analyser Hvert sæt af analyser er foregået i to trin I første trin er respondenternes samlede, gennemsnitlige betalingsvilje for de fire ydelser inden for det enkelte område beregnet Det giver et billede af de fire ydelsers samlede værdi for respondenterne Desuden viser det, hvilke af de fire ydelser, der har størst og mindst værdi for de adspurgte respondenter De gennemsnitlige resultater dækker over forskelle mellem respondenterne I andet trin er der for hvert område lavet en forklarende analyse af respondenternes betalingsvilje Analyserne afdækker, om der er forskel i præferencer mellem grupper af borgere og brugere med forskellige karakteristika Vi har undersøgt betydningen af en række faktorer, der er inddelt i fire kategorier: Relation til det konkrete serviceområde (og tilfredshed 1 ) Nuværende serviceniveau 2 Individuelle baggrundsforhold Geografiske forhold Forskelle i betalingsviljer mellem forskellige grupper af respondenter giver indsigt i, hvordan konkrete beslutninger om serviceændringer kan ramme forskellige grupper af borgere og brugere forskelligt Respondenter i undersøgelsen Generaliserbarhed Resultater, børneinstitutionsområdet Undersøgelsens resultater gælder alene for de grupper af respondenter, der indgår i undersøgelsen På børneinstitutionsområdet og skoleområdet er der udvalgt respondenter, som er brugere, dvs forældre til børn i institution og skole På vej- og affaldsområdet er alle borgere i princippet brugere, mens der på ældreområdet og i den tværgående prioritering er udvalgt respondenter, der er en blanding af brugere og borgere (ikke-brugere) Der indgår i alt 5824 respondenter i undersøgelsen Der er i undersøgelsen en overrepræsentation af feks højtuddannede personer, kvinder og personer med hjemmeboende børn i forhold til befolkningen generelt Når man fortolker de gennemsnitlige betalingsviljer skal man derfor huske, at de er baseret på respondenternes præferencer, og at denne gruppe ikke er repræsentativ Stikprøveskævheder har derimod ikke betydning for generaliserbarheden af resultaterne i de forklarende analyser De fundne præferenceforskelle mellem grupper af respondenter med forskellige baggrundskarakteristika forventes således at gælde generelt Resultater, børneinstitutionsområdet På børneinstitutionsområdet er der undersøgt præferencer for udvidet åbningstid, frokostordning, færre børn per voksen og pædagogisk efteruddannelse af personalet, jf Tabel 11 Alle respondenter på området er brugere, dvs forældre 1 Anvendes kun som forklaringsfaktor i den tværgående prioritering 2 Anvendes kun som forklaringsfaktor på børneinstitutionsområdet, skoleområdet og vej- og affaldsområdet

8 6 til mindst ét barn, der bliver passet i en børneinstitution De estimerede betalingsviljer er en årlig ekstra brugerbetaling per barn, der benytter institution Tabel 11: Serviceydelser Åbningstider Frokost Undersøgte serviceændringer på børneinstitutionsområdet Serviceændring, som betalingsviljen er beregnet for 1 time længere om dagen Ikke økologisk frokost serveres Økologisk frokost serveres Antal børn per voksen Efteruddannelse af personale 1 barn mindre per voksen Pædagogisk efteruddannelse af personale Samlet prioritering mellem ydelser Den deskriptive analyse viser, at de undersøgte ydelser prioriteres forskelligt af de adspurgte forældre, jf Figur 11 En frokostordning, hvad enten den er økologisk eller ej, har omtrent samme værdi for respondenterne som at få reduceret antallet af børn per voksen i barnets institution med et Forældrene vil gennemsnitligt betale kr om året per barn for de serviceydelser Det bemærkes, at betalingsviljen for en økologisk frokost kun er en smule højere end for en ikke-økologisk Frokostordning og personalenormering er højere prioriteret blandt de adspurgte forældre end pædagogisk efteruddannelse til personalet og udvidet åbningstid Pædagogisk efteruddannelse har kun halvt så stor værdi for respondenterne som en frokostordning, mens respondenterne samlet set slet ikke er villige til at betale ekstra for at få udvidet åbningstiden i barnets institution med en time om dagen Figur 11: Gennemsnitlig betalingsvilje for serviceændringer på børneinstitutionsområdet, brugerbetaling, kr/barn/år Øget åbningstid Ikke økologisk (en time om dagen) frokost Økologisk frokost Færre børn per voksen Pædagogisk efteruddannelse (et barn mindre) af personale Note: Betalingsviljen for øget åbningstid er ikke signifikant forskellig fra 0 N = 1150

9 7 Præferenceforskelle mellem grupper af respondenter Den forklarende analyse viser, at der er præferenceforskelle mellem forskellige grupper af respondenter på børneinstitutionsområdet, jf Tabel 12 Tabel 12: Faktorer af betydning for præferencer på børneinstitutionsområdet Serviceændring Forklaringsfaktor Relation til området 1 time længere åbent om dagen Institutionstype Antal førskolebørn Ikke økologisk frokost Økologisk frokost 1 barn mindre per voksen Institutionstype Institutionstype Pædagogisk efteruddannelse af personale Antal førskolebørn Nuværende serviceniveau Frokost (økologisk og ikkeøkologisk) ikke økologisk frokost Økologisk frokost Individvariable Uddannelse Politisk orientering Politisk orientering Politisk orientering Uddannelse Køn Arbejdsmarkedstilknytning Køn Geografi Land/by Lolland Land/by Lolland Land/by Øst/vest Lolland Ringkøbing Skjern Land/by Lolland Ringkøbing Skjern Land/by Lolland Brøndby Relation til område Forældre med et barn i vuggestue vil betale mindre for at få udvidet den daglige åbningstid med en time, men mere for at få serveret økologisk frokost i deres barns institution, end forældre med et barn i dagpleje eller børnehave Desuden vil forældre med et barn i dagpleje betale mindre end forældre til børn i vuggestue eller børnehave for at få reduceret antallet af børn per voksen med et barn Forældre med mere end et barn i førskolealderen vil betale mindre per barn for udvidet åbningstid og for pædagogisk efteruddannelse til personalet i deres barns institution end forældre, der kun har et barn i førskolealderen Nuværende serviceniveau Individuelle baggrundsforhold Den eneste af de undersøgte serviceydelser, hvor respondenternes nuværende serviceniveau har betydning, er frokostordning i institutionen De forældre, der i dag har en frokostordning, vil betale mere for at beholde den, end forældre uden frokostordning vil betale for at opnå en Spørgsmålet om frokostordning deler tilsyneladende også de ideologiske vande, da højreorienterede forældre vil betale mindre for en frokostordning end midter- og venstreorienterede Venstreorienterede vil desuden betale mere end midter- og højreorienterede for en times udvidet åbningstid om dagen Kvinder vil betale mere end mænd, beskæftigede mere end ikke-beskæftigede og højtuddannede mere end lavtuddannede for at få reduceret antallet af børn per voksen i institutionen Omvendt vil højtuddannede forældre betale mindre end forældre med en kortere uddannelse for at få udvidet åbningstiden Geografiske forhold Også visse geografiske forskelle gør sig gældende Således vil man i Østdanmark betale mere for økologisk frokost end i Vestdanmark Desuden vil foræl-

10 8 dre med bopæl i en by med mere end 5000 indbyggere generelt betale lidt mere for de undersøgte serviceændringer på børneinstitutionsområdet end forældre, der bor i et landområde En undtagelse er dog pædagogisk efteruddannelse af personalet i institutionen, som byboere vil betale mindre for Resultater, skoleområdet Resultater, skoleområdet På skoleområdet er der undersøgt præferencer for flere dansktimer, flere idrætstimer, frokostordning og færre elever per klasse, jf Tabel 13 På skoleområdet er alle respondenter brugere af området, dvs forældre til mindst ét barn, der går i skole De estimerede betalingsviljer er en årlig ekstra brugerbetaling per barn, der går i skole Tabel 13: Serviceydelser Antal dansktimer Antal idrætstimer Undersøgte ændringer i serviceydelser på skoleområdet Serviceændring, som betalingsviljen er beregnet for 1 time mere om ugen 1 time mere om ugen Frokostordning tilbydes på skolen Elever per klasse Ikke økologisk frokostordning Økologisk frokostordning 1 elev mindre i klassen Samlet prioritering mellem ydelser Den deskriptive analyse viser, at de undersøgte ydelser prioriteres forskelligt af de forældre, der har besvaret spørgsmålene, jf Figur 12 De vil gennemsnitligt betale knap 2000 kr om året per barn for en frokostordning på deres barns skole, og knap 1000 kr for en økologisk frokostordning Den gennemsnitlige betalingsvilje for en ekstra idrætstime hhv dansktime om ugen er ca 1100 kr per barn per år En ekstra time i ét af de to fag har altså omtrent samme gennemsnitlige værdi for forældrene Den gennemsnitligt lavest prioriterede af de undersøgte serviceændringer er at få reduceret klassekvotienten med en elev

11 9 Figur 12: Gennemsnitlig betalingsvilje for serviceændringer på skoleområdet, brugerbetaling, kr/barn/år dansktime 1 idrætstime ekstra om ugen ekstra om ugen Ikke økologisk frokostordning Økologisk 1 elev mindre i frokostordning klassen N = 1665 Præferenceforskelle mellem grupper af respondenter Den forklarende analyse viser, at der er præferenceforskelle mellem forskellige grupper af respondenter på skoleområdet, jf Tabel 14 Tabel 14: Faktorer af signifikant betydning for præferencer på skoleområdet Forklaringsfaktor Relation til Serviceområde Serviceændring Nuværende serviceniveau Individvariable Geografi 1 dansktime ekstra om ugen 1 idrætstime ekstra om ugen Ikke økologisk frokostordning Skoletype Klassetrin Skoletype Antal dansktimer Alder Uddannelse Politisk orientering Øst/Vest Bornholm Antal idrætstimer Alder Uddannelse Politisk orientering Alder Uddannelse Politisk orientering Øst/Vest Øst/Vest Nyborg Økologisk frokostordning Har frokostordning (økologisk eller ikke økologisk) Alder Uddannelse Politisk orientering Øst/Vest Norddjurs 1 elev mindre i klassen Antal skolebørn i husstanden Antal elever i klassen Alder Uddannelse Politisk orientering Øst/Vest Gentofte Relation til området Nuværende serviceniveau Børnenes skoletype har betydning for betalingsviljen for flere dansktimer og frokostordning på skolen Forældre til børn i folkeskolen vil betale mere for en ekstra ugentlig dansktime end forældre til børn i privatskole, ligesom de vil betale mere end privatskoleforældre for at få en frokostordning på skolen Desuden vil forældre til elever i 7-10 klasse betale mere for en frokostordning på skolen end forældre til elever i 0-6 klasse Det nuværende serviceniveau har bred betydning for de adspurgte forældres betalingsvilje for de undersøgte serviceændringer på skoleområdet For tre ydelser er der faldende marginalnytte: Jo flere idrætstimer hhv dansktimer, ens

12 10 barn i forvejen har, des lavere er ens betalingsvilje for at få en times idræt hhv dansk mere om ugen Samme mønster ses for klassekvotienten: Jo lavere den er i dag, des mindre vil man betale for at få den reduceret med en elev Respondenternes betalingsvilje er meget lav eller ligefrem negativ for yderligere reduktion, når man kommer under en vis klassestørrelse Afhængig af den nuværende klassekvotient kan det altså blive opfattet som en serviceforværring at beskære antallet af elever Endelig vil forældre til børn, der i dag har en frokostordning på skolen, betale mere for at få en økologisk frokostordning end forældre, der ikke har en frokostordning i forvejen Individuelle baggrundsforhold Geografiske forhold Resultater, ældreområdet Alder, uddannelse og politisk orientering har betydning for betalingsviljerne på skoleområdet Et par af de mest interessante resultater skal fremhæves her For det første har en ekstra dansktime lavere værdi for forældre med en lang videregående uddannelse end for forældre med en kortere uddannelse For det andet er spørgsmålet om frokostordning ideologisk betinget, da højreorienterede forældre vil betale mindre for en sådan, mens venstreorienterede forældre vil betale mere Det er det samme billede som på børneinstitutionsområdet Endelig viser analysen, at respondenter med bopæl på Sjælland eller Bornholm generelt er villige til at betale mere for de undersøgte serviceændringer på skoleområdet end respondenter, der bor i Jylland eller på Fyn Resultater, ældreområdet På ældreområdet er der undersøgt præferencer for mere rengøringshjælp, valgfrihed i madordninger, tid til socialt samvær i hjemmeplejen og mulighed for tilkøb af ydelser, jf Tabel 15 På ældreområdet er respondenterne udvalgt efter alder, så det er sikret, at halvdelen er over 50 år gamle Desuden er spørgsmålene stillet med udgangspunkt i en hypotetisk bruger med et hypotetisk nuværende serviceniveau, jf afsnit 323 og Bilag 3 De estimerede betalingsviljer er en årlig ekstra skattebetaling per husstand Tabel 15: Undersøgte serviceændringer på ældreområdet Serviceydelser Hjælp til rengøring Valgfrihed i færdiglavet mad Tid til socialt samvær i forbindelse med rengøring Ekstra praktisk hjælp fra kommunen Serviceændring, som betalingsviljen er beregnet for 1 time hver uge frem for hver anden uge Valgfrihed Der afsættes 15 min hver anden uge til socialt samvær Mulighed for tilkøb Samlet prioritering mellem ydelser Den deskriptive analyse viser, at de undersøgte ydelser prioriteres forskelligt af respondenterne, jf Figur 13 Gennemsnitligt set prioriterer de et kvarter til socialt samvær hver anden uge højere end valgfrihed i madordninger, efterfulgt af en times ekstra rengøring hver anden uge og endelig det at give de ældre mulighed for at købe ekstra praktisk hjælp fra kommunen Det bemærkes, at respondenterne i gennemsnit vil betale knap dobbelt så meget for et kvarters so-

13 11 cialt samvær som for en hel times rengøring hver anden uge Hjemmehjælperens tid har altså omtrent syv gange så stor værdi for respondenterne, hvis den går med socialt samvær, som hvis den går med rengøring Figur 13: Gennemsnitlig betalingsvilje for serviceændringer på ældreområdet, skattebetaling, kr/husstand/år Ekstra rengøring 1 time hver 2 uge Valgfri menu i madordning 15 min ekstra til socialt samvær Mulighed for at købe ekstra hjælp N = 3805 Præferenceforskelle mellem grupper af respondenter Den forklarende analyse viser, at der er præferenceforskelle mellem forskellige grupper af respondenter på ældreområdet, jf Tabel 16 Tabel 16: Faktorer af signifikant betydning for præferencer på ældreområdet Forklaringsfaktor Relation til Serviceområde Serviceændring Ekstra rengøring 1 time hver 2 uge Alder Kendskab og kontakt Valgfri menu i madordning Alder Kendskab og kontakt 15 min til socialt samvær Kendskab og kontakt Mulighed for at købe ekstra hjælp Alder Kendskab og kontakt Serviceniveau Ikke undersøgt Ikke undersøgt Ikke undersøgt Ikke undersøgt Individvariable Køn Politisk orientering Køn Uddannelse Politisk orientering Køn Uddannelse Offentlig ansat Politisk orientering Køn Uddannelse Husstandsindkomst Geografi Bornholm Lolland Nyborg Bornholm Lolland Nyborg Norddjurs Bornholm Gentofte Bornholm Lolland Nyborg Relation til området Navnlig respondenternes relation til området har betydning for præferencerne for de undersøgte serviceændringer på ældreområdet Relation til området er udtrykt ved respondenternes alder, samt deres kendskab til ældreområdet Generelt har respondenter over 50 år en højere betalingsvilje for de undersøgte serviceændringer på ældreområdet end respondenter under 50 år Jo tættere

14 12 man aldersmæssigt er på en brugerrelation til området, des mere vil man betale for serviceforbedringer Sammenhængene er knap så entydige for de forskellige former for kendskab til ældreområdet Dog ser det ud til, at uanset om respondenterne kender området fra modtagerside, fra medierne eller fra en ansættelse i ældresektoren, er de villige til at betale mere for tid til socialt samvær i forbindelse med rengøring, end hvis de ikke har noget kendskab til området For de øvrige tre ydelser ser det ud til, at respondenternes præferencer er styret af, hvorvidt de har kendskab til området fra en modtager- hhv medievinkel Individuelle baggrundsforhold Geografiske forhold Resultater, vej- og affaldsområdet Af individuelle baggrundsforhold har respondenternes køn bred betydning, da kvinder vil betale mere end mænd for tre af de undersøgte serviceændringer på ældreområdet Derudover er venstreorienterede generelt villige til at betale mere i skat for mere offentlig service på ældreområdet, mens der ikke er ideologiske forskelle i betalingsviljen for at give de ældre mulighed for at købe ekstra praktisk hjælp fra kommunen Her spiller i stedet respondenternes indkomstniveau ind: Jo højere husstandsindkomst, des mere er man villig til at betale for muligheden for tilkøbsydelser Der er tilsyneladende ikke de store forskelle i betalingsviljer på ældreområdet mellem Østdanmark og Vestdanmark eller mellem landbefolkningen og bybefolkningen Til gengæld ser det ud til, at især Bornholm, Lolland og Nyborg Kommune skiller sig ud fra de øvrige kommuner i undersøgelsen Resultater, vej- og affaldsområdet For vej- og affaldsområdet er der undersøgt præferencer for vedligeholdelse af veje og stier, renholdelse af offentlige arealer, bortskaffelse af storskrald og haveaffald samt bortskaffelse af pap, papir og glas til genbrug (jf Tabel 17) De estimerede betalingsviljer er en årlig ekstra skattebetaling per husstand Tabel 17: Undersøgte serviceændringer på vej- og affaldsområdet Serviceydelser Bortskaffelse af storskrald og haveaffald Bortskaffelse af pap, papir og glas Renholdelse af offentlige arealer Vedligeholdelse af veje og stier Serviceændring, som betalingsviljen er beregnet for Afhentes ved husstanden 1 gang om måneden Afhentes ved husstanden hver anden uge Afhentes ved husstanden 1 gang om måneden Afhentes ved husstanden hver anden uge Mere rent og pænt end i dag Veje og stier i bedre stand end i dag Samlet prioritering mellem ydelser Den deskriptive analyse viser, at de undersøgte serviceydelser på affaldsområdet gennemsnitligt set prioriteres lavt, både absolut set og i forhold til ydelserne vedrørende vedligeholdelse af offentlige arealer, veje og stier (jf Figur 14) Respondenterne er ikke interesserede i at betale mere i skat for at få afhentet deres affald frem for selv at aflevere det på feks en genbrugsstation

15 13 Figur 14: Gennemsnitlig betalingsvilje for serviceændringer på vej- og affaldsområdet, skattebetaling, kr/husstand/år Storskrald hver md Storskrald hver 2 uge Pap, papir og glas hver md Pap, papir og glas hver 2 uge Offentlige arealer renere Veje og stier bedre stand Note: Betalingsviljerne for afhentning af storskrald hver måned eller hver anden uge, samt for afhentning af pap, papir og glas hver måned er ikke signifikant forskellige fra 0 N = 3266 Præferenceforskelle mellem grupper af respondenter Den forklarende analyse viser, at der er præferenceforskelle mellem forskellige grupper af respondenter på vej- og affaldsområdet, jf Tabel 18 Tabel 18: Faktorer af betydning for præferencer på vej- og affaldsområdet Forklaringsfaktor Serviceændring Storskrald hver md Storskrald hver 2 uge Pap, papir og glas hver md Pap, papir og glas hver 2 uge Offentlige arealer renere Veje og stier bedre stand Relation til serviceområde Har bil Transporttid til arbejde Transporttid til genbrugsstation Har bil Transporttid til arbejde Transporttid til genbrugsstation Transporttid til arbejde Bor i lejlighed Transporttid til arbejde Transporttid til arbejde Bor til leje Transporttid til arbejde Nuværende serviceniveau Bortskaffelse af pap, papir og glas Renholdelse af offentlige arealer Tilstand på veje og stier Individvariable Uoplyst indkomst Lang videregående uddannelse Politisk orientering Lang videregående uddannelse Politisk venstreorientering Køn Lang videregående uddannelse Politisk venstreorientering Køn Lang videregående uddannelse Politisk venstreorientering Lang videregående uddannelse Politisk venstreorientering Lang videregående uddannelse Politisk venstreorientering Geografi Øst/vest Bornholm Sønderborg Bornholm Gentofte Land/by Bornholm Gentofte Lolland Sønderborg Land/by Bornholm Lolland Bornholm Søn Bornholm Vesthimmerland Sønderborg Relation til området Respondenternes praktiske forhold i relation til området har bred betydning for præferencerne for de undersøgte serviceændringer på vej- og affaldsområdet Respondenter uden bil vil betale mere for at få afhentet storskrald end respondenter med bil, ligesom man vil betale mere for at få afhentet sit storskrald, jo

16 14 længere, man har til en genbrugsstation Desuden vil respondenterne betale mere for vedligeholdelse af vejene, jo længere transporttid de har til arbejde Nuværende serviceniveau Individuelle og geografiske forhold Det nuværende serviceniveau har betydning for betalingsviljerne i form af aftagende marginalnytte Jo bedre stand, veje og stier i ens nærområde er i, des mindre vil man betale for at få forbedret vedligeholdelsen Det samme gælder for renholdelse af offentlige arealer: Jo renere og pænere, man i forvejen synes, at der er, des mindre vil man betale for bedre renholdelse Endelig vil man betale mere for at få afhentet pap, papir og glas, hvis man allerede i dag får det afhentet, end hvis man i dag selv skal aflevere det feks i en container De undersøgte individforhold har tilsyneladende kun sporadisk betydning for betalingsviljerne på vej- og affaldsområdet Det skal nævnes, at kvinder vil betale mere end mænd for at få afhentet pap, papir og glas frem for selv at skulle aflevere det feks i en container Desuden ses en generelt højere betalingsvilje for de meget venstreorienterede respondenter For bortskaffelse af affald ses tydelige geografisk betingede forskelle For det første vil jyder betale mindre end sjællændere for at få afhentet deres storskrald og haveaffald ved husstanden frem for selv at skulle aflevere det på en genbrugsstation For det andet vil indbyggere i større byer betale mindre end indbyggere på landet eller i mindre byer for at få afhentet pap, papir og glas ved deres husstand frem for selv at skulle aflevere det i feks en container Resultater, tværgående prioritering Resultater, tværgående prioritering mellem serviceområder I den tværgående prioritering er der undersøgt præferencer for serviceforbedringer på de fire serviceområder, som vist i Tabel 19 Alle respondenter, der har deltaget i undersøgelsen, har besvaret valgsituationer i den tværgående prioritering Respondenterne i den tværgående prioritering er dermed en kombination af brugere og borgere (ikke-brugere) på de forskellige serviceområder De estimerede betalingsviljer er en årlig ekstra skattebetaling per husstand Tabel 19: Undersøgte serviceændringer i den tværgående prioritering Serviceområder Børneinstitutioner Skoleområdet Praktisk hjælp til ældre med behov Veje og affald Serviceændring, som betalingsviljen er beregnet for Åbningstiden udvides, der kommer flere voksne per barn og ekstra efteruddannelse til personalet Antallet af dansktimer og idrætstimer øges Der kommer sund frokostordning på alle skoler og færre elever i klasserne Mere tid til rengøring og større valgfrihed i madordninger Mere tid til socialt samvær som del af den praktiske hjælp og mulighed for at købe ekstra praktisk hjælp fra kommunen Bedre mulighed for at komme af med storskrald og haveaffald, samt papir, pap og glas til genbrug Offentlige arealer holdes, så de er renere og pænere Veje og stier vedligeholdes, så de er i bedre stand og med færre huller

17 15 Samlet prioritering mellem områder Den deskriptive analyse viser, at respondenterne gennemsnitligt set prioriterer skoleområdet højest og ældreområdet næsthøjest, efterfulgt af børneinstitutionsområdet og først langt derefter vej- og affaldsområdet, jf Figur 15 Figur 15: Gennemsnitlig betalingsvilje for udvalgte serviceforbedringer, tværgående prioritering, skattebetaling, kr/husstand/år Børneinstitutionsområdet Skoleområdet Ældreområdet Vej og affaldsområdet Note: Betalingsviljen for vej- og affaldsområdet er ikke signifikant forskellig fra 0 N = 5824 Præferenceforskelle mellem grupper af respondenter Den forklarende analyse viser, at en række faktorer betinger respondenternes præferencer for serviceforbedringer på de fire områder i den tværgående prioritering, jf Tabel 110 Tabel 110: Serviceændring Forklaringsfaktor Relation til serviceområde Individvariable Geografi Faktorer af betydning for præferencer i den tværgående prioritering Børneinstitutionsområdet Bruger/ikke bruger Brugeres tilfredshed med barnets institution Alder Køn Familiestatus Politisk orientering Land/by Bornholm Sønderborg Århus Nyborg Skoleområdet Ældreområdet Veje og affald Bruger/ikke bruger Brugeres tilfredshed med barnets skole Alder Familiestatus Politisk orientering Land/by Øst/Vest Bornholm Sønderborg Århus Stevns Brøndby Alder som mål for tilnærmet brugerrelation til området Køn Husstandsindkomst Politisk orientering Land/by Bornholm Sønderborg Århus Lolland Ikke undersøgt Alder Politisk orientering Land/by Bornholm Sønderborg Århus Relation til serviceområde Hvad angår betalingsviljen på børneinstitutions- og skoleområdet, er det undersøgt, om der er forskel på brugere og ikke-brugere, ligesom det er undersøgt, om der er forskel mellem tilfredse og utilfredse brugere Analysen viser, at be-

18 16 talingsviljen for de undersøgte forbedringer på børneinstitutionsområdet og skoleområdet er højere blandt brugere end blandt ikke-brugere Desuden er der forskel mellem brugerne, alt efter, hvor tilfredse de generelt er med deres barns skole eller institution De tilfredse brugeres betalingsviljer er lavere, og dermed tættere på ikke-brugernes, end de utilfredse brugeres betalingsviljer Individforhold: køn og alder Respondenternes alder har selvstændig betydning for betalingsviljerne for serviceforbedringer på alle de undersøgte områder På børneinstitutionsområdet har de årige højere betalingsvilje for serviceforbedringer end de øvrige aldersgrupper, mens det på skoleområdet især er de årige Det gælder, selv når der er kontrolleret for effekten af, om respondenterne er brugere eller ej På ældreområdet har respondenter på 50 år og derover en højere betalingsvilje for de undersøgte serviceforbedringer end respondenter under 50 år På vej- og affaldsområdet har de årige lavere betalingsvilje for serviceforbedringer Det ser altså ud til, at der er en livscykluseffekt på spil Desuden skal det nævnes, at kvinder har en højere betalingsvilje end mænd for de undersøgte serviceforbedringer på børneinstitutionsområdet og ældreområdet Politisk orientering Geografiske forhold Respondenternes politiske orientering har betydning for betalingsviljerne for de undersøgte serviceforbedringer på alle de fire serviceområder På de tre klassiske velfærdsområder, børneinstitutioner, skoler og ældrepleje, har de venstreorienterede højere betalingsvilje end de midterorienterede, og de højreorienterede lavere På vej- og affaldsområdet har de mest venstreorienterede og de mest højreorienterede en højere betalingsvilje for forbedringer end de midterorienterede Der er generelt forskel på præferencerne hos folk i landkommuner og folk i bykommuner Respondenter, der bor på landet eller i en by med under 5000 indbyggere, har en lidt lavere betalingsvilje for serviceforbedringer på alle de fire områder, end respondenter, der bor i en by med mere end 5000 indbyggere Det har ikke lige så gennemgående betydning, om man bor i en kommune i Øst- eller Vestdanmark Kun for serviceforbedringer på skoleområdet vil indbyggere i Jylland og på Fyn betale mere end indbyggere på Sjælland eller Bornholm Hvad angår det specifikke kommunetilhørsforhold, har respondenter i Sønderborg Kommune generelt lidt lavere betalingsviljer, mens respondenter i Århus Kommune har lidt højere betalingsviljer end de øvrige kommuner for serviceforbedringer på alle de fire områder i den tværgående prioritering Også respondenter fra Bornholm skiller sig ud på alle fire områder, hvor de har lavere betalingsviljer end de øvrige for forbedringer i børneinstitutioner og skoler samt veje og affald, men lidt højere betalingsvilje for forbedringer i ældreplejen I afsnit 9 sammenfattes undersøgelsens resultater på tværs af områder og forklaringsfaktorer i et mere overordnet perspektiv Desuden samles der op på erfaringerne med anvendelse af metoden

19 17 2 Indledning Baggrund 21 Baggrund og formål Når lokalpolitikere skal fastsætte serviceniveauer og prioritere serviceydelser i de enkelte kommuner, sker det ud fra en række forskellige hensyn, herunder politiske værdier, ønskede samfundseffekter, økonomiske omkostninger ved at producere serviceydelserne og borgernes efterspørgsel efter dem Politikerne har normalt en del information om produktionsomkostningerne ved nye eller forbedrede serviceydelser, hvorimod information om borgernes efterspørgsel er mere sparsom Offentlige serviceydelser omsættes ikke på et frit marked, og borgerne kan derfor kun sjældent vise deres betalingsvilje gennem aktive tilvalg og fravalg Selvom feks borgerhøringer og læserbreve kan give information om helt specifikke præferencer hos enkeltindivider eller grupper af borgere, i hvilken grad er disse præferencer så typiske for den lokale befolkning? Og hvor stærke er præferencerne, omregnet til betalingsviljer i kroner og øre? Formål Formålet med denne undersøgelse var at tilvejebringe større viden om brugere og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser Hvilke ydelser prioriteres højere end andre, og hvordan varierer præferencerne mellem forskellige grupper af borgere og brugere? Feks mellem mænd og kvinder, brugere og ikke-brugere eller højre- og venstreorienterede Til formålet anvendes den såkaldte stated preference-metode, der er udviklet til at afdække præferencer for ikke-markedsomsatte goder Til forskel fra feks traditionelle meningsmålinger anvender stated preference-metoden en særlig spørgeteknik Her sættes respondenterne i en række hypotetiske valgsituationer, hvor de skal vælge mellem forskellige servicepakker, der hver består af forskellige sammensætninger af serviceydelser og en betaling for dem Når respondenterne træffer deres valg, foretager de en afvejning af servicepakkerne, dvs de afvejer deres forskellige serviceønsker mod det beløb, de er villige til at betale for at få ønskerne opfyldt Derved afslører de indirekte deres efterspørgsel, dvs den værdi de tillægger de konkrete serviceændringer Metoden gør det muligt at estimere betalingsviljer for de kommunale serviceydelser, der indgår i undersøgelsen Stated preference-metoden er velafprøvet til værdisætning af ikke-markedsomsatte goder på feks miljøområdet, men er ikke tidligere anvendt i stor skala på traditionelle kommunale serviceområder

20 18 Et sideordnet formål med undersøgelsen var derfor at afprøve stated preferencemetoden til at afdække præferencer for kommunal velfærdsservice Resultaterne og deres anvendelse Undersøgelsen giver ny viden om, hvor stor værdi brugere og borgere tillægger forskellige kommunale serviceændringer Den viden udgør relevant, supplerende styringsinformation for de lokale beslutningsprocesser Det er håbet, at den kan være et værdifuldt input for lokale beslutningstagere ved planlægning og prioritering af kommunale serviceydelser Der er netop kun tale om ét input blandt flere i den lokale beslutningsproces For det første kan præferencer ikke stå alene Ud fra en velfærdsøkonomisk tilgang skal borgernes betalingsvilje for en ny eller forbedret serviceydelse altid holdes op mod produktionsomkostningen Kun hvis betalingsviljen overstiger produktionsomkostningen, er der umiddelbart velfærdsøkonomiske argumenter for at udbyde ydelsen For det andet handler politik om andet end snæver velfærdsøkonomi Politiske værdier spiller naturligt en selvstændig rolle, når lokale serviceniveauer fastlægges, ligesom et ønske om positive afledte samfundseffekter af en given serviceydelse kan være en legitim grund til at indføre ydelsen, selvom den ikke værdsættes tilstrækkeligt af borgerne til at skabe en velfærdsgevinst på kort sigt De nuancer kan virke indlysende, men er vigtige at have i baghovedet, når undersøgelsens resultater anvendes Gennemførelse og organisering Undersøgelsen er gennemført for KREVI af en projektgruppe bestående af COWI i samarbejde med Anvendt Kommunal Forskning (AKF), Userneeds, der har stået for dataindsamling, og det britiske analyseinstitut Accent Der har i hele projektforløbet været et tæt samarbejde med KREVI om tilrettelæggelse af undersøgelsens indhold og form Der har til undersøgelsen været knyttet en følgegruppe, der løbende har givet indspil til indhold og udførelse af undersøgelsen Følgegruppen bestod af repræsentanter fra KL, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomidirektørforeningen, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet Følgegruppen bidrog med værdifuld viden og indsigter undervejs i projektforløbet De endelige beslutninger om undersøgelsens indhold, design og metode er truffet af projektgruppen i tæt samarbejde med KREVI Projektgruppen og KREVI har udarbejdet rapporten i fællesskab, og er alene ansvarlige for rapportens indhold, analyser og resultater 22 Undersøgelsens opbygning Undersøgelsen er tilrettelagt, så der enkeltvist undersøges præferencer for serviceydelser indenfor fire kommunale serviceområder: 1 Børneinstitutionsområdet 2 Skoleområdet 3 Praktisk hjælp til ældre med behov også kaldet ældreområdet 4 Vej- og affaldsområdet

Notat: Umættelige velfærdskrav er en myte

Notat: Umættelige velfærdskrav er en myte Notat: Umættelige velfærdskrav er en myte Oktober 2010 Borgernes og brugernes velfærdskrav er ikke umættelige. Hvis man sætter dem i en realistisk beslutningssituation, vil de ikke betale hvad som helst

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gentofte Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i daginstitution, kommunal

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune EFTERÅR 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune Kommunerapport: Rebild 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne delrapport indgår som en del

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen. Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Ren By-kampagnen 2012

Ren By-kampagnen 2012 Ren By-kampagnen 2012 Aarhus Kommune Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2012 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år - alle bosat i Aarhus

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Brugerundersøgelser Reno Djurs I/S

Brugerundersøgelser Reno Djurs I/S Brugerundersøgelser Reno Djurs I/S Rekvireret af: Reno Djurs I/S Udfærdiget af: JHN Processor v. cob Høg Nyborg og Bjarke Bøgeskov Jespersen November-december 202 JHN PROCESSOR I Spinderigade E I 700 Vejle

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED PÅ DAGTILBUDS-, SFO- OG HJEMMEPLEJEOMRÅDET

BRUGERTILFREDSHED PÅ DAGTILBUDS-, SFO- OG HJEMMEPLEJEOMRÅDET BRUGERTILFREDSHED PÅ DAGTILBUDS-, SFO- OG HJEMMEPLEJEOMRÅDET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET INDHOLD 01 Introduktion 03 02 Sammenfatning 04 03 Læsevejledning 05 04 Dagtilbud 08 05 SFO 36 06 Hjemmepleje

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Juni 2014 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2014

Juni 2014 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2014 Juni 2014 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2014 Forord Børne- og Familieudvalget besluttede den 25. februar 2014 at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

AffaldVarme Århus. Undersøgelse af ny renovationsløsning Del III

AffaldVarme Århus. Undersøgelse af ny renovationsløsning Del III Capacent 9. november 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 2.1 Dataindsamling 2 2.2 Analysemetoder 3 3. Sammenfatning 4 4. Den generelle tilfredshed 6 4.1 Anvendelse af de nye nedgravede containere

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde Center for Social og Sundhed Furesø Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde - 2014. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undersøgelsens overordnede resultater... 3 Indsatser...

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Læsevejledning...4 Sammenfatning...6 Top 5...7 Bund 5...9 Samlet tilfredshed... 10 Den pædagogiske

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Fritidsklubber

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Fritidsklubber Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 4 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Klub 6 Statistiske analyser 14 5 Opsamling - Klub 18 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 6 19 2 1. Introduktion

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om danskernes indløbsvaner i Sverige Hver sjette dansker køber ind i Sverige. Og udviklingen går i retning af øget grænsehandel. Capacent har på vegne

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Orientering om de overordnede resultater af brugertilfredshedsundersøgelsen

Orientering om de overordnede resultater af brugertilfredshedsundersøgelsen Notat Den 25. marts 2015 Journal nr. 163-2014-15168 Dokument nr. 163-2015-44056 Til Sundheds- og Voksenudvalget Fra Center for Omsorg og Sundhed Orientering om de overordnede resultater af brugertilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Daginstitutionerne 6 7 Dagplejen 27 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 45 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - OKTOBER 2008 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 1 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af:

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af: Side 1 Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune, september 2015. Udarbejdet af: Nikolaj Monberg Jensen, Økonomi- og udviklingskonsulent Thea Hviid Lavrsen, AC-medarbejder

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere