Ind imellem opfører mennesker sig på måder som krænker, sårer og skader andre. Mobning, chikane og anden krænkende adfærd er eksempler på ond adfærd.

Transkript

1 Er mennesker onde?

2 Er mennesker onde? Ind imellem opfører mennesker sig på måder som krænker, sårer og skader andre. Mobning, chikane og anden krænkende adfærd er eksempler på ond adfærd. Hvad er medvirkende til at folk af og til opfører sig ondt?

3

4 Asch Bystanders er de individer, samlinger af individer eller hele nationer, som vidner det, der sker. Om bystanders reagerer aktivt eller passivt er af afgørende betydning for en situation.

5

6

7 Milgram Oprindeligt forsøg 40 personer. 14 (35%) af deltagerne gav stød mellem 300 og 375 volt, hvorefter de stoppede. De resterende 26 deltagere (65%) adlød hele vejen og gav dermed eleven højeste styrke af stød (450 volt). Alle deltagerne var efterfølgende overbeviste om uafhængigt af graden af stød at det sidste stød, de havde givet, for eleven var extremely painful. Alene dette faktum vidner om, at lydighed over for autoriteter er en stærk psykologisk faktor involveret i sociale handlinger.

8 Eksperiment med 5 aber

9 Stanford fængsel eksperimentet Psykologen Zimbardo, foretog det socialpsykologiske eksperiment i Formålet var at undersøge, hvad der sker, når almindelige mennesker tildeles nogle bestemte roller og indgår i forskellige grupper.

10 75 melder sig til eksperimentet. Af dem bliver 21 af de mest socialt veltilpassede og emotionelt stabile udvalgt (personlighedstestet). 10 tilfældige af dem skal fungere som vagter, 11 andre som fanger. Forsøget skulle løbe over to uger. Forsøget måtte afbrydes efter seks dage.

11 Stanford Stanford Universitet fængselseksperimentet var banebrydende, da man fandt, at socialpsykologiske faktorer langt hurtigere og langt kraftigere end forventet kunne føre til, at almindelige mennesker kan handle ondt.

12

13 Pointer fra Zimbardo Der skal ikke ledes efter "rådne æbler", men derimod efter "rådne æblekasser. Når vi forsøger at forstå årsagen til en uforståelig, usædvanlig handling skal vi begynde med en situations- og systemanalyse. What is responsible not only who is responsible Vi skal først give efter for person analyse (genetik, personlighedstræk, personlig patalogi, osv.), når det situationsbestemte detektivarbejde ikke formår at give en fornuftig forklaring.

14 Zimbardo Omgivelser i form af "de politiske vinde", meldinger fra overordnede, medspil eller manglende modspil fra underordnede, den nære sociale gruppe, andres menneskers demonstrerede adfærd, skaber alt sammen et system og en kultur, som man indgår i. Den rolle man har i det givne system (kultur) er meget afgørende for, hvordan man opfører sig og hvordan magten forvaltes.

15 Zimbardo og ondskab Iflg. Zimbardo er ondskab udøvelsen af magt på en negativ måde. Magten til bevidst at skade mennesker psykologisk, til at skade folk fysisk og til at begå forbrydelser imod menneskeheden. Zimbardo s konklusion er, at ondskab ikke er noget, at nogle mennesker har i sig. Ondskab opstår under nogle bestemte betingelser for alle mennesker.

16 Hvad kan vi bruge de psykologiske forsøg til i søfartens verden? Gruppens betydning accept Evnen til at give med og modspil (sige til og fra) Autoritetens (positive og negative) betydning Hvad er situationen mere end hvem Systemets /kulturens værdier og holdninger har en stærk betydning

17 Gode råd til at forebygge kultur, hvor ondskab i form af mobning og krænkelser kan finde sted Organisationen: Formulér en handlingsplan mod mobning og krænkende adfærd med klare retningslinjer, klare procedurer og klare værdier. Tag ansvar for, at handlingsplanen bliver ført ud i livet og de ansatte kender planen.

18 Ledelsen: Sørg for en tydelig ansvars, rolle - og opgavefordeling Sig tydeligt fra over for mobning og krænkende adfærd, både generelt og konkret Vær opmærksom på folk der stikker ud fra gruppen Tag henvendelser om mobning og krænkende adfærd alvorligt Tag initiativ til en grundig undersøgelse af den konkrete sag

19 Gruppen: Sig klart fra over for mobning og krænkende adfærd Sæt mobning/krænkende adfærd på dagsordenen Tag problemet op med ledelsen Vær med i aktiviteter, der fremmer trivsel

20 Individet - Hvis du er vidne til mobning/krænkelser: Sig fra over for mobning/krænkende adfærd Lyt til og hjælp den kollega, der føler sig mobbet Gå til din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant andre i rederiet med ansvar for trivsel/mobning Tal med din nærmeste leder

21 Individet - Hvis du føler dig mobbet/krænket Sig fra hvis du kan Fortæl det til din leder Gå til din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant andre i rederiet med ansvar for trivsel/mobning Skriv ned, hvad det er, du oplever som mobning/krænkende Tal med familie, kollegaer og venner om det, du oplever Brug virksomhedens tilbud om krisehjælp

22 Samlet set skal alle bidrage til at fremme en kultur, hvor ondskab ikke finder sted fordi den ikke får lov til det.

23

24 5000 meter-løberne Nikki Hamblin (New Zealand) og Abbey D Agostino (USA) udviser den olympiske ånd, da de hjælper hinanden med at gennemføre og leverer smukt øjeblik. Den Olympiske Komite er nu trådt ind og sagen og har valgt at lade begge løbere deltage i fredagens finale trods de to løberes håbløse sluttider.

25 Psykopati (Dyssocial personlighedsforstyrrelse). Disse tegn på psykopati er inddelt i syv egenskaber, som altså udgør de syv vigtigste symptomer på psykopati: 1) Impulsiv hensynsløshed. 2) Tendens til at give andre skylden for alting. 3) Aggressiv selvhævdelse. 4) Krav om ønskeopfyldelse her og nu. 5) Frygtløshed. 6) Tendens til at manipulere med andre mennesker. 7) Følelseskulde (manglende medfølelse med andre). Det gælder i øvrigt for hver af disse syv symptomer, at de ikke i sig selv er tilstrækkelige til at stille diagnosen psykopati; det er kun, når alle eller næsten alle træk er til stede, at man vil diagnosticere en person som psykopat.

26 Psykopati Der er flere mænd end kvinder, der har en dyssocial personlighedsforstyrrelse. I alt skønnes det at ca. 2-3 procent af mændene og en procent af kvinderne har denne personlighedsforstyrrelse.

27 Pointer ifg. Zimbardo For det første viser det, at vagternes antisociale adfærd ikke skyldes særlige personlighedstræk i retning af ufølsomhed overfor andre, idet rollerne som henholdsvis vagter og fanger i eksperimentet er tilfældigt fordelt. Det er selve den situation, de står i, og de forventninger der præger situationen, der skaber deres adfærd. Det viser for det andet, at mennesker, der i sociale situationer placeres i komplementære roller som henholdsvis magtfuld og magtesløs, begynder at identificere sig med rollerne og handle efter dem. Roller har med andre ord en stærk indflydelse og kan til tider få os til at handle på trods af vores egne moralbegreber og holdninger. For det tredje peger eksperimentet på, at identifikationen med egengruppen er med til at forstærke den negative og fjendtlige indstilling til fangerne, og at den dehumanisering, fangerne udsættes for, yderligere er med til at skærpe denne indstilling. Og endelig for det fjerde viser eksperimentet, hvordan gruppepresset fra de andre tvinger den enkelte vagt til at gøre som de andre og konformt deltage i eller i det mindste ikke sætte spørgsmålstegn ved den hårdhændede behandling af fangerne. På den anden side er det også vigtigt at få med, at det kun er 1/3 af vagterne, der optræder voldeligt overfor de indsatte. Det er altså ikke alle de implicerede, der partout underlægger sig gruppeidentiteten og giver pokker i deres egen moral og samvittighed.

28 Zimbardo I en test sammenlignedes fangernes konformitet, ekstroversion samt empati, herunder, sympati, generøsitet og tendens til at hjælpe. Det viste sig, at dem som forblev i fængslet, scorede højere på alle disse målinger. Yderligere interessant er den såkaldte F-skalamåling, som også blev foretaget. Denne måler if. Haney, Banks og Zimbardo individers rigide fastholdelse af konventionelle værdier underdanighed samt ukritiske attitude over for autoriteter Denne personlighed er karakteriseret ved, at man adlyder og forherliger dem, der er udstyret med en legitim eller social autoritet, og som samtidig indtager en autoritativ holdning over for dem, der har mindre status end dem selv (Kuschel & Jørgensen, 2009, p. 422). På trods af at resultatet for denne test i SPE ikke udviste signifikans, er det alligevel interessant at nævne, da det kan give implikationer for udfaldet af eksperimentet. De fanger, som blev længst i fængslet, havde altså en tendens i deres personlighed til at lade sig være underdanige og at acceptere autoriteter svarende til den autoritære personlighed