Fra Lolland til Wisconsin i Den første danske selskabsrejse til USA.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Lolland til Wisconsin i 1847. Den første danske selskabsrejse til USA."

Transkript

1 Fra Lolland til Wisconsin i Den første danske selskabsrejse til USA. I begyndelsen af november 1847 stod 19 danske udvandrere lidt fortabte ved bredden af Michigansøen i det amerikanske territorium Wisconsin. 11 var fra Stokkemarke og 8 fra egnen omkring Nysted på Lolland. Efter 12 ugers rejse hvoraf 9 på Atlanterhavet, var de nået til Milwaukee hvor der mod forventning ingen var til at tage imod dem. Det ærgrede ikke mindst gruppens leder, Elisabeth Biering ( ). Hun havde overtalt de andre til at tage med på baggrund af løfterne i sin mands breve fra Amerika, men stod nu her med 6 børn i en fremmed verdensdel uden at manden, Christian Ludvig Christensen ( ), lod sig se. C. L. Christensen var året før taget fra Stokkemarke via Hamborg og New Orleans til Wisconsin, for som han sagde, at bane vej for en ny, bedre og friere tilværelse i Amerika for undertrykte landarbejdere og husmænd i Danmark. Selv havde han haft en fremtrædende placering hjemme, som Stokkemarkes første sognerådsformand, men det politiske arbejde havde taget tiden fra det daglige som kroejer og postekspeditør i byen og han og familien var derfor havnet i gæld. 3 år tidligere havde kromandens gode ven i København, Lars Jacob Fribert ( ) afskrevet en stor gæld ved at rejse til Amerika og Christian Ludvig besluttede nu tilsvarende at starte forfra i Amerika. Vel ankommen til USA skrev han hjem og fortalte hvordan alting nu gik meget bedre i: det bedste Land paa Jorden. Han havde skaffet sig hus og rigelig med jord og det var derfor på høje tid at familie, venner og bekendte kom til Amerika, hvor alt stod parat. Indvandrerne fra Lolland blev derfor skuffede, da han ikke, som aftalt, mødte op ved båden for at hente dem. Nu var det jo ikke så let for C. L. Christensen, helt præcist at vide hvornår de kom. Med sejlskib over Atlanterhavet kunne sørejsen alt efter vindforholdene tage mellem 4 og 12 uger. Telegraf nåede først til Wisconsin i januar 1849, men i marts 1847 var der i det mindste blevet etableret et posthus på det sted hvor den tidligere postekspeditør havde slået sig ned 40 kilometer vest for Milwaukee. Desværre havde posthuset og hermed stedet ved samme lejlighed fået et helt nyt navn: Hartland. Dette nye stednavn var der ikke mange der kendte i Milwaukee, hvor langt de fleste af byens indbyggere var indvandret fra Europa i løbet af de allerseneste år. Det var sådan set heldigt, sprogligt set, for det betød at gruppen fra Lolland, der ikke talte engelsk, i stedet kunne spørge sig frem på tysk, svensk eller norsk. De fik at vide at det sted de søgte måtte være Delafield Township i Waukesha County. Her boede i hvert fald områdets eneste to danskere og det blev bekræftet af svenskere, der kunne fortælle, at danskerne havde slået sig ned i Nya Uppsala ved Tallsjön (eller Pine Lake på engelsk). Den ene, Lars Jacob, var kommet i 1843 den anden, Christian Ludvig, i Da man nu vidste hvor eks-kromanden var, blev der sendt bud efter C. L. Christensen, der med en uges forsinkelse nåede frem i en lejet oksekærre. Gensynet var dog ikke idel glæde, en af Elisabeth Bierings sønner fortalte siden at hans mor blev forfærdet da hun så hans far komme i det simple amerikanske køretøj med hornet forspand. Rejsen fra Lolland til Wisconsin 1847 Bortset fra den allersidste del af rejsen der foregik med oksekærre, var turen fra Lolland til Wisconsin gået planmæssigt. Selskabet havde forladt Danmark midt i august 1847 og var via Kiel nået til Hamburg, som man sidst i august forlod om bord på den tremastede amerikanske bark Savannah. Skibet, der havde to dæk, en længde på 58 meter og vejede 414 tons, var året før 1

2 blevet bygget på det store værft i Richmond, Maine, og var så nyt, at det opfyldte de krav til faciliteter, rumfang pr. passager og proviant på amerikanske skibe som kongressen havde vedtaget i Anledningen til de skærpede lovbestemmelser var ligkisteskibene ( Coffin-ships ) der disse år, billigt, bragte hundredtusinder fra det hungerplagede Irland til Amerika, men med tusinder af dødsfald undervejs. De i alt 162 passagerer på Savannah nåede derimod alle velbeholdne New York, hvor de blev registret i Battery Park på sydspidsen af Manhattan lørdag den 23. oktober Mandag aften fortsatte de med hjuldamperen Isaac Newton op ad Hudson-floden til staten New Yorks hovedstad Albany og videre med jernbane til Buffalo ved Niagara-faldet. Den sidste del af turen gik med en hjuldamper, der i løbet af 7 dage førte de rejsende over Erie-, Huron- og Michigansøen via Detroit og nord om Michigan-halvøen til Milwaukee. Meget mere om netop denne rejserute kan læses hos den store svenske forfatter Vilhelm Moberg, der i sine udvandrerromaner lader de fiktive, men verdenskendte svenske udvandrere Karl Oscar og Kristina fra Ljuders sogn i Småland foretage samme rejse i At skildringerne er så parallelle skyldes at Moberg bygger på samtidige svenske beskrivelser af rejsen til Wisconsin i 1840 erne. Forskellen er egentlig blot, at Christian Ludvig og Elisabeth fra Stokkemarke på Lolland var virkelige personer. Christian Ludvig og Elisabeth fra Stokkemarke sogn Christian Ludvig Christensen blev født på Pederstrup gods i Vesterborg sogn på Lolland den 14. februar 1804 som ældste søn af berider Hans Christensen ( ) og Mette Madsdatter (1775- ca. 1850). Begge tjente adelsfamilien Reventlow, først på Brahetrolleborg på Fyn, hvor de blev gift i maj 1803, herefter på Pederstrup. Kort efter fæstede de Dalbygården i nabosognet Birket af greven og det var næppe tilfældigt at deres børn fik fornavnene: Frederik, Christian, og Ditlevmine! Lensgreven på Pederstrup, Frederik Christian Ditlev Reventlow ( ) så sit grevskab på Lolland som et stort politisk og kulturelt laboratorium til brug for arbejdet som Danmarks statsminister , ved gennemførelsen af de store landboreformer og skoleloven af Skoleloven byggede bl.a. på erfaringerne fra lærerseminariet i Vesterborg, der startede i 1801 som et af landets første og det var sandsynligvis her Christian Ludvig mødte den senere så kendte Rasmus Sørensen ( ), da denne i uddannede sig til lærer og senere blev lærer på Brandstrup skole på Lolland I hvert fald brevvekslede de to lige siden, både da Rasmus Sørensen i 1840 erne blev politisk leder for bondebevægelsen, venstrefløjen i datidens politiske spektrum og agitator for fattiges udvandring til Wisconsin. Selv blev den unge Christian Ludvig i første omgang forpagter på Engeslund gods ved Maribo og giftede sig i 1829 med Elisabeth Biering. Men landbrug var næppe hans primære interesse og i 1833 fæstede han i stedet Stokkemarke kro og blev desuden postekspeditør i byen. Det med postekspeditionen hang muligvis sammen med at svigerfaderen, Hans Jørgen Biering ( ) var postmester i Nysted mens hans bror, Christian Adolph Biering ( ) havde samme job i Stubbekøbing. Elisabeth Marie Sophie Biering blev født i Aastrup præstegård på Falster i 1804 hvor hendes farfar Christian Henrik Biering ( ) havde været præst siden Præsten var kendt viden om for sine latinske digte, musik, salmer - samt kritik af regeringen, særligt når det gjaldt landbrugspolitik. Præsten og hans sønner arbejdede derfor aktivt for effektiviseringen af landbruget gennem udskiftning, grøftning og dræning samt nye afgrøder ikke mindst udbredelsen af kartoffeldyrkning på Falster. Alt i en munter ånd som beskrevet af digteren B.S. Ingemann (1789-2

3 1862), der selv var præstesøn fra Torkilstrup på Falster, en nær ven og beslægtet med præstefamilien i Aastrup. Han fortæller om dem i sine erindringer: I overensstemmelse med denne sin Livsbetragtning [at leve efter Naturen] lod han [Christian Henrik Biering] sine voksne Sønner [Biering havde 15 børn] gifte sig jo før jo heller og beholdt dem alle med deres stedse voksende Familier i sit Hus, til der efterhånden kunde åbne sig nogen selvstændig levevej for dem. Hans Præstegård var således bleven et hjem som patriarkernes, og der kom årlig flere og flere Vugger, som gjorde Dansepladsen i Storstuen noget indskrænket. Hvor der var Hjerterum var der dog altid Rum, og for fremmede Gæster fandtes der altid endnu Plads. Man kunne aldrig komme i noget gladere Hus.. På denne glade og overfyldte præstegård boede både Elisabets far og mor. Faderen, Hans Jørgen Biering ( ) var barn nr. 8 af de 15. Moderen, Jørgine Marie Jæger ( ) enke efter nr. 3, Niels Peter, der døde i Vestindien Dette familiesammenhold gjorde det også naturligt at flere fra familien, herunder Elisabeths to ugifte søstre Nielsine Petrine ( ) og Jørgine Halvordine ( ) fulgte med til Amerika i Begge blev i øvrigt ved samme lejlighed gift. Nielsine nogle dage før afrejsen, Jørgine kort efter ankomsten. Store dele af rejsegruppen i 1847, måske de fleste, kan således føres tilbage til et tæt netværk af familie- og venneforbindelser på Lolland og Falster. Hvorfor rejste de til Amerika? At C. L. Christensen havde gæld var måske den direkte anledning, men næppe den eneste grund til at han rejste til Amerika. Andre før ham var taget af sted enkeltvis eller nogle få sammen pga. gæld, kærestesorg eller eventyrlyst, kromanden fra Stokkemarke derimod ønskede at oprette en dansk koloni i USA. Ideen havde han puslet med i flere år og han havde i januar 1844 som sognerådsformand svaret på en generel forespørgsel fra regeringen om almuens vilkår, hvor han i et længere indlæg beskrev husmands- og arbejderklassens slette vilkår her i sognet, som i resten af landet og som løsning foreslog: At regeringen vil søge at lette og sikre emigration, for at den alt for stærke konkurrence til næringsvejene kan formindskes. Størst fordel for Fædrelandet om udvandrerne kunne anlægge danske kolonier Det henstilles derfor til kongen om han i sin visdom måtte finde det passende at erhverve land i et tempereret klima hvor danske landmænd kunne nedsætte sig. Både C. L. Christensen og andre oppositionelle begyndte dog hurtigt at tvivle på den enevældige regerings reformvilje. Den 8. november1845 søgte kongen tvært i mod at stoppe agitationsarbejde på landet med det så kaldte Bondecirkulære, der forbød mødevirksomhed i landdistrikter og udtrykkeligt var rettet mod Rasmus Sørensen og hans meningsfæller til hvilke kromanden fra Stokkemarke hørte. Hans reaktion synes derfor at have været, at problemet med almuens stigende fattigdom simpelthen ikke lod sig løse i det enevældigt styrede Danmark. Projektet måtte gennemføres i det Amerika, der havde Verdens bedste Love, bedste og frieste Indretninger. Hertil kom som allerede nævnt, at C. L. Christensen kendte og udvekslede breve med Lars Jacob Fribert ( ), jurist og tidligere Dagbladsredaktør i København samt forfatter til den første danske bog om udvandring til Amerika Haandbog for Emigranter til Amerikas Vest med Anvisning for Overreisen samt Beskrivelse af Livet og Agerdyrkningsmaaden nærmest i Viskonsin. Bogen udkom i Norge i 1847, muligvis for at undgå den danske censur, men blev skrevet i Nya Uppsala i Wisconsin. Det var også herfra han skrev og fortalte kromanden i Stokkemarke, at netop nu, 1846, var jord, huse og dyr billigt til salg i den svenske koloni. 3

4 Hvad var der i forvejen på stedet? Det store Wisconsin-territorium mellem Michigan-søen og Mississippis øvre løb rummede endnu i 1836 kun indbyggere, men var, efter at der var blevet åbnet for matrikulering og jordkøb i 1847 vokset til mere end Det var mere end tilstrækkeligt til at Wisconsin i 1848 kunne erklæres som den 30. stat i USA. De mange nybyggere betød imidlertid også at jord blev en mangelvare i den sydøstlige del af staten, omkring Milwaukee. Christensen fra Stokkemarke ville derfor næppe heller havde kunnet finde plads så tæt på Milwaukee om ikke han havde fået et praj fra Fribert om at den første svenske koloni i Wisconsin Nya Uppsala var blevet nedlagt og udbudt til salg. Nya Uppsala blev grundlagt i 1841 af den svenske teolog og præst Gustaf Unonius ( ) der i sin bog Minnen från en sjuttonårig vistelse i Nordvestra Amerika (1862) ikke alene beskrev kolonien, men samtidigt leverede langt det vigtigste baggrundsmateriale for Vilhelm Mobergs beskrivelse af Karl Oskar og Kristinas liv i romanen Indvandrarna. Meningen med kolonien Nya Uppsala, der ikke mindst bestod af studiekammerater fra Uppsala universitet, var etableringen af et landbrugskollektiv og svensk kulturcentrum i den nye verden. Deltagerne, teologer, officerer og en enkelt baron havde dog ikke megen landbrugserfaring. Efter 5 års fejlslagne forsøg på at få det hele til et fungere skiltes deltagernes veje, men Fribert, der havde sluttet sig til kredsen i 1843 som eneste dansker, blev boende og tilkaldte C. L. Christensen i Stokkemarke. Problemet var så, at heller ikke Christensen var særlig landbrugsinteresseret. Da han nu pludselig stod med 400 acres (=162 hektar) god og billig landbrugsjord måtte han skaffe sig arbejdskraft. Og hvad var mere nærliggende end at sende bud efter familie og bekendte på Lolland! Det gik bedre end det var gået for svenskerne, men ikke meget. 22. juni 1848 indeholdt Lolland- Falsters Stiftstidende en længere artikel Brev til en håndværker i Stokkemarke Sogn hvor C. L. Christensen berettede, at det var godt at slå sig ned så tæt på civilisationen, men at det betød at jordpriserne og lønningerne var meget høje. De sidst ankomne fra Lolland og det ville i praksis sige de der kom fra egnen omkring Nysted (se listen over deltagere neden for), havde sandt at sige ikke fået deres forventninger opfyldt og var derfor flyttet videre. En vellykket bosættelse krævede nøjagtigt som i Danmark at deltagerne havde rigeligt med kapital. Man skulle derfor hjemme i Danmark vare sig for de alt for rosenrøde skildringer om forholdene i Amerika i bøger og aviser. Selv troede han, at frugten af hans beslutning først ville blive høstet af hans børn. Stedet blev derfor aldrig den danske koloni for fattige landarbejdere han havde forestillet sig inden afrejsen, men i løbet af 1850 erne og 1860 erne opstod der spredte danske bosættelser i en bred omkreds. Ud over jordpriserne skyldtes spredningen også, at der savnedes det samlende punkt som de danske luthersk-evangeliske kirker ofte blev for de danske bosættelser i USA. En sådan kirke blev først etableret i Hartland i 1868 og uden støtte fra C. L. Christensen, der som erklæret fritænker lod sig begrave ikke-kirkeligt da han døde i De 33 år i Amerika fik han i stedet til at gå med uafladelig læsning i sit efterhånden vældige bibliotek. Hartlands centrale beliggenhed betød, at mange lagde vejen forbi det altid gæstfrie og diskussionslystne hus. Men de større grupper af udvandrere der fulgte fra Danmark allerede i 1848 og 1852 havde andre rejsemål. 4

5 Anden grupperejse 21. marts 1848 fra Danmark til Denmark. Samtidigt med 1847-gruppens afrejse var Rasmus Sørensen, skolelæreren som vi hørte om oven for, i fuld gang med agitere for hvorfor det vilde være gavnligt, om en del danske bønder og håndværkere udvandrede som en del af den lange titel på hans bog fra 1847 lyder. Som tidligere vikingerne, skulle danskere der ikke kunne få fod under eget bord i Danmark, søge jord i det fremmede. Tirsdag den 21. marts 1847, netop den dag hvor enevælden faldt i København og 3- årskrigen startede i Slesvig-Holsten, stod en gruppe på 50 udvandrere fra alle dele af Danmark i Hamburgs havn for at sejle til Amerika. Rigtig mange kom fra Langeland (Stoense, Snøde og Simmerbølle sogne) og nogle fra Lolland (særligt Tågerup og Torslunde sogne nord for Rødby). Rejselederen, Rasmus Sørensen derimod, var imidlertid ikke med. Den politiske omvæltning i København havde pludselig og uventet givet ham muligheder for at få sit politiske program gennemført i Danmark! Han søgte uden held valg til den grundlovsgivende forsamling, men blev valgt til Folketinget hvor han måtte se sig politisk isoleret. Tiden var ikke moden til at give landarbejdere og husmænd politisk indflydelse og han vendte derfor tilbage til sin oprindelige plan og rejste i april 1852 fra København til Wisconsin for at slutte sig til 1848-gruppen. Gruppen, der var rejst af sted i marts 1848, havde valgt at slå sig ned i endnu ledige og derfor billigere områder i Wisconsin kilometer nord for det sted hvor kromanden og hans familie boede. De nye danske bosættelser fandt sted i det område mellem Winnebago-søen og Green Bay, der siden blev blandt et af de stærkeste danske bosættelsesområder i Amerika. Det var da også her at en koloni for første gang fik navnet: Denmark - grundlagt af langelændere i Under 3- årskrigen standsede den danske udvandring, men kom i gang igen efter krigens afslutning fra1852. Samme år, 1852, startede imidlertid en helt ny og meget større udvandringsbølge fra Danmark der skulle blive den dominerende i 1850 erne og første halvdel af 1860 erne. Mormonerne indledte deres grupperejser til det forjættede land i Utah Zion. Tredje grupperejse 20. December 1852 fra Danmark til Zion 20. december 1852 gik 294 danske udvandrere om bord på dampskibet Obotrit der førte dem til Kiel. Udvandrere fra alle dele af Danmark var repræsenterede, særligt fra Nordjylland, Bornholm og København, men også fra Falster kom der mindst 24 (flest fra Falkerslev sogn). Man sejlede via Hamburg til Hull i England og videre fra Liverpool om bord på Forest Monarch til New Orleans. Turen fortsatte med hjuldamper op ad Mississippi til Keokuk i det sydøstligste Iowa og endelig herfra den 21. Maj 1853 til fods (!) til Utah. Salt Lake City blev nået 30. september 1853, men af de oprindeligt 294 udvandrere der var startet fra København mere end 9 måneder før, var der nu kun 243 tilbage. 71 døde undervejs og opvejedes kun lidt af at 20 blev født på turen. Overlevende og nyfødte blev i hvert faldt sendt sydpå til Sanpete Valley, hvor danske indvandrere lige siden udgjorde hovedstammen i bosættelserne i Ephraim, Manti og Spring City. Rejsen er grundigt beskrevet af lederen, John E. Forsgren ( ), men har med et tab på næsten 25 % af deltagerne været forfærdelig, også efter datidens målestok. Det afholdt dog ikke andre fra at tage af sted og i 1850 erne var mormoner af i alt danske indvandrere til USA.. I 1860 erne ca mormoner ud af i alt danske indvandrere. Mormonudvandringen tyndede ud fra og med 1870 erne, mens flere og flere fulgte i C. L. Christensens og Rasmus Sørensens fodspor. I første omgang til Wisconsin, siden stadig længere vestpå for at få billig jord. Men om dette kan læses nærmere i min artikel Udvandringen fra Maribo amt i denne årbogs udgave side Her skal det blot nævnes at det C. L. Christensen og Rasmus Sørensen havde 5

6 agiteret for i Danmark i 1840 erne: et fristed for den fattigste del af den danske almue i Amerika ikke lykkedes. Det gjorde det derimod i første omgang for mormonerne, men med store menneskelige omkostninger. Konklusion Som det vil ses, startede udvandringen fra Lolland-Falster omkring 25 år før den store stormflodskatastrofe 13. november 1872, hvor store dele af øerne forsvandt under vand. Det er ellers den begivenhed der af mange anses som årsagen til at der udvandrede langt flere fra Lolland- Falster end fra Danmark i gennemsnit. Det er imidlertid ikke tilfældet, for mens udvandringen i årene før stormfloden er meget kraftig, falder den til næsten ingenting i årene umiddelbart efter Først i 1880 erne stiger udvandringen kraftigt og når for både Norden og Nord- Tysklands vedkommende sit absolutte højdepunkt i Det skyldes at udvandringen fra og med slutningen af 1860 erne foregår i nøjagtig samme takt som fra resten af landet, helt bestemt af de internationale økonomiske konjunkturer. Man udvandrer til USA når det kan betale sig i form af højere lønninger og lavere jordpriser end dem man havde hjemme i Danmark og bliver hjemme når fremtidsmulighederne tegner sig lysere her. Når udvandringen ikke desto mindre er større fra Lolland-Falster end andre steder fra, skyldes det, at den blev sat tidligere i gang på Lolland-Falster (samt Langeland, Bornholm og Nordjylland) af enkeltpersoner. Kromanden fra Stokkemarke, skolelæreren fra Vesterborg seminarium eller mormonmissionærerne kommer ind i billedet som igangsættere. Når de første udvandrere er taget af sted fra en egn og kan skrive hjem om hvor godt det går, følger flere efter fra samme egn. Det er nemlig helt afgørende at man møde nogle man kender og hvis sprog man forstår når man når frem. Almuens vilkår derimod var næppe værre på Lolland-Falster end andre steder i landet. Tvært i mod må der have været et vist overskud der har gjort, at man havde penge til rejsen og til den første tid efter man nåede frem. Men hertil og ikke mindst kom, at den politiske og/eller religiøse bevidsthed greb stærkere fat her end mange andre steder. Først og fremmest den helt grænseoverskridende ide, i et statisk landbrugssamfund: at man kunne forbedre sine egne og navnlig sine børns vilkår ved at udvandre til fremmede verdensdele. Man kan derfor næppe kalde Lolland, Falster, Langeland og Bornholm som udkantsområder dengang, men det blev måske en voksende trussel, at de mest initiativrige forlod landsdelene uden at blive erstattet af andre. Henning Bender 6

7 BILAG: De i alt 19 deltagerne i den første grupperejse til USA august-november 1847 Kilder: Afgangslister kirkebøgerne; ankomstlister Castle Garden (1846: Christensen, Christian Ludvig ( ), kromand og sognerådsformand, Wisconsin) Stokkemarke, Lolland: Biering, Elisabeth ( ), krokone, Wisconsin Christensen, Carl Edvard ( ), 17, søn af ovennævnte Christensen, Hans Jørgen ( ) 12, søn Christensen, Niels Peter, ( ?), 9, søn Christensen, Christian Henrik, 7, søn Christensen, Georg Valdemar, 5, søn Christensen, Eline Martha, 3, datter Techau, Nielsine Petrine (født Biering), 47, ( ) krokonens ældste søster Techau, Joachim Heinrich, 39, gift 8. August 1847 i Maribo med Nielsine Petrine Clausen, Frederikke Juliane, 22, mejerske på Knuthenlund Biering, Jørine Halvordine 39 (født ) krokonens yngste søster. (blev i 1850 gift med Charles Baland (f København 1820) - blev i 1856 medstifter af en vegetar-koloni i Kansas, Allen county. Øster Ulslev, Lolland: Jacobsdatter, Ane Magdalene, 21, kokkepige i præstegården Madsen, Hans Jørgen, 30, tjenestekarl Madsdatter, Bodil, 32, tjenestepige Herritslev, Lolland: Christensen, Rasmus, 46, skrædder Jensdatter, Dorthe, 45, hans kone Rasmusdatter, Laurense Margrethe, 14, deres datter. Rasmussen, Jens Peter, 18, skræddersvend Nielsen Gatt, Christen, 31, gårdbestyrer Deltagere fra Lolland og Langeland anden grupperejse til USA marts-juli 1848 Kilde: Afgangslister kirkebøgerne. Torslunde, Lolland Schritzemeier, Peter Frederik, 42, Skrædder og husmand Johansdatter, Ane katrine, 36, hustru Schritzemeier, Hanne, 12 Schritzemeier, Marie, 10 Schritzemeier, Johannes, 6. Schritzemeier, Grethe, 3. Tågerup, Lolland Rasmussen, Peter, 31. Tjente i præstegården Hansdatter, Inger, 28, Tjente i præstegården Stoense, Langeland Gotfredsen, Niels Hansen, 34, tømrer Konge af Denmark, Wisconsin Hjorth, Laurentine, 34, hustru Dronning af Denmark, Wisconsin Hjorth, Frederik Rasmussen, 22, kunstdrejer Olufsdatter, Anne Marie, 24, tyende Jensen, Kristen, 41, arbejdsmand 7

8 24 deltagere fra (Lolland)-Falster i den tredje grupperejse til USA december 1852 oktober 1853 Kilder: afgangslister kirkebøgerne; John E. Forsgrens kompagni (1853) samt Falkerslev, Falster Andersen, Wilhelm Ove (36) , Smed i Falkerslev Andersen, Henriette Laurentze Berntzen (31) Andersen, Anders Christian (9), Andersen, Maren Christine (8) ca Andersen, Peter Henrik (7) Andersen, Frederik Vilhelm (2), Andersen, Hannah (0) (født undervejs 22. Maj) Larsen, Hans (35) , stedsøn af gårdmand Hans Danielsen Madsen, Ane Marie (33) Thomsen, Anders (22) , stedsøn af gårdmand Peder Thomsen Jørgensen, Karen Elizabeth (30), tjenestepige hos gårdmand Ole Jensen Gundslev, Falster Poulsen, Anders (36) , Daglejer og husmand Poulsen, Bodil Katrine Larsen (32) Poulsen, Anne Katrine (12) Poulsen, Karen Kirstine (8) Poulsen, Niels Peter (3) Eskilstrup, Falster Justesen, Lars Alexander (34) , gårdmand og skrædder Justesen, Karen (37) Justesen, Rasmus Larsen (11) Justesen, Hans Peter (9) Justesen, Ludvig (1) Falster uden sted Berthelsen, Peder Christian (25) Jensen, Karen Marie (3) Olsen, Karen (41) Lolland uden sted Rasmussen, Lars (14) Antal der de følgende 4 år nåede Utah fra Lolland-Falster: 1854: : : : 96 Litteratur: Bender, Henning: Udvandringen fra Maribo Amt , Lolland-Falster Årbog 2009, s Eidevall, Gunnar: Vilhelm Mobergs Emigrant Epos (Stockholm 1974). Jeppesen, Torben Grønnegaard: Danske pionerer i Wisconsin, Fynske Minder 2004, s Jørgensen, Steffen Elmer: The Early Emigration from Lolland-Falster (Odense 1987) Jørgensen, Steffen Elmer: Sjælekamp og Udvandring, 1066, 1994, 1. S Mulder, William: Homeward to Zion. The Mormon Migration from Scandinavia (Minneapolis 1957) 8

9 Orr, William J.: Rasmus Sørensen and the Beginnings of Danish Settlement in Wisconsin (Madison 1982) Pedersen, Erik Helmer: Drømmen om Amerika (København 1985) Simonsen, Asger Th.: Husmandskår og Husmandspolitik i 1840 erne (København 1977) Vig, P.S.: Danske i Amerika (Minneapolis 1908) 9

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1 Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen

Læs mere

Optegnelse på. Antal fam. Navn Husstandsrelation Alder Ægtestand Erhverv I alt

Optegnelse på. Antal fam. Navn Husstandsrelation Alder Ægtestand Erhverv I alt Optegnelse på Folketallet i Thurø sogn under Nyborg Amt, således som det var den 1. juli 1787, tilligemed forklaring om enhver persons stand, embede og næringsvej m.v. Thurø by Antal fam. Navn Husstandsrelation

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

4. 1. maj 5. maj Dødfødt Indsidder Johannes Nielsens Barn i Familiehuset - - Mullerup.

4. 1. maj 5. maj Dødfødt Indsidder Johannes Nielsens Barn i Familiehuset - - Mullerup. 1864 1864 1. 4. januar 11. januar Christen Pedersen Tjenestekarl i Præstegaard, født i 33 56-8 Hesselager 2. 24. januar 31. januar Hans Rasmussen Skovfoged Lars Rasmussens Søn i Skov ¾ Aar 90-14 3. 2.

Læs mere

Anne Hansdatter: Født 16/ i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt.

Anne Hansdatter: Født 16/ i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt. Ane Hansdatter og Hans Christensen Anne Hansdatter: Født 16/4 1834 i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt. Hans Christensen: Født i Boeslunde 9. januar 1836. Død 8. juli

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

36 Aar sammesteds, og hans Fader Husmand Hans Poulsen april 6. april Peder Pedersen Husmand og Bødker Peder Poulsens Søn i 4 Aar 161-1

36 Aar sammesteds, og hans Fader Husmand Hans Poulsen april 6. april Peder Pedersen Husmand og Bødker Peder Poulsens Søn i 4 Aar 161-1 1855 1855 1. 9. januar 1855 15. januar Knud Jensen Husmand og Urmager i Lakkendrup 72 Aar 48-9 2. 24. januar 30. januar Rasmus Christoffersen Boelsmand Christoffer Rasmussens Søn paa 7 Uger 176-19, er

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Udvandring fra Danmark og Lolland-Falster 1846-1914

Udvandring fra Danmark og Lolland-Falster 1846-1914 Udvandring fra Danmark og Lolland-Falster 1846-1914 Foredrag i Sydfalster Folkeuniversitet Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse Onsdag den 8. september 2010 Kl. 19:00 v. Henning Bender, Leder

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Damgaard, Vandborgvej 45

Damgaard, Vandborgvej 45 , Vandborgvej 45 FT.1787 Peder Olufsen, 42 år, gift, madfader, fæstebonde. Magrethe Christensdatter, 36 år, madmoder. Poul Pedersen, 8 år, søn. Jens Gregersen, 44 år, tjenestekarl. Inger Christensdatter,

Læs mere

115. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel f. død

115. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel f. død 24 5. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel (][) Cathrine Pedersdatter barn: Maria Sophia Belkin 29.5.1803 6. Andreas Jørgensen i Lunderskov Skovhus (][) Kirsten Pedersdatter børn:

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Folketælling Saunte 1834

Folketælling Saunte 1834 Folketælling Saunte 0 Hans Nicolai Carøe Lovise Dadt Anders Pedersen Hans Larsen Carl Hansen Peder Nielsen Ane Kirstine Johansdatter Ellen Lundqvist 5 0 7 5 mand Gårdejer og skolepatron 0 Cornelius Jensen

Læs mere

Hus - Nr Egedevej 126

Hus - Nr Egedevej 126 Hus - Nr. 10 - Egedevej 126 Ejendom Matr.nr. Parcelhus 10 & 3-d, Frenderup By Areal Matr.nr. 10 = 985 m 2 Matr.nr. 3-d = 1386 m 2 (udskilt fra matr.nr. 3-a i 1947) Noter Indtil 1866 lejehus/fæstehus under

Læs mere

Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1

Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1 Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1 206 Begravede Mandkøn 1. 1833, 11. februar, Begravet 16. februar 1833. Anders Hansen Lang. Gaardmand Hans Pedersen Langs Enkes Søn i Gudme.

Læs mere

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn.

Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn. Trøllund bye 1. gård. Christen Hansen, 33, G, Gårdmand Karen Jensdatter, 26, G, Hans kone Anne Margrethe Christensen, 3, U, Datter Caroline Marie Christensen, 1, U, Datter Jens Hansen, 31, U, Tjenestekarl

Læs mere

Aner til Karen Jensen

Aner til Karen Jensen 1. generation 1. Karen Jensen, datter af Husmand Jens Jensen og Kirsten Olesen, blev født den 20 Nov. 1885 i Ø. Tørslev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 2 Dec. 1885 i Hjemmet, og døde efter 1930.

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND IV

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND IV MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1830 1850 BIND IV Lars Andersen, Frørup, Ungkarl, 31.04.1830, 1 Anne Frederiksdatter, Svindinge, 08.03.1830, 1 ~ Husmand Hans Jørgensen (gamle)

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Familiegrupperapport for Mathias Hansen og Karen Nielsdatter - F828 - LY32 Mand

Familiegrupperapport for Mathias Hansen og Karen Nielsdatter - F828 - LY32 Mand Mand Mathias Hansen Født Omkr 1764 1 Død 11 Okt. 1828 Tullebølle, Langeland Nørre, Svendborg 1 Adresse Frellesvig, landsby i Tullebølle sogn Begravet 16 Okt. 1828 Tullebølle, Langeland Nørre, Svendborg

Læs mere

Heden familietræ. 1) Heden familien. 2) Lars Jensens forældre

Heden familietræ. 1) Heden familien. 2) Lars Jensens forældre Heden familietræ 1) Heden familien Denne beskrivelse af Heden-slægten tager udgangspunkt i karetmager Lars Jensen, der i 1905 fik tilladelse til at anvende navnet Heden. Beskrivelsen omtaler Lars Jensens

Læs mere

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect. Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Bøssehøjgård, arvefæstegård

Bøssehøjgård, arvefæstegård 82 Bøssehøjgård, arvefæstegård Matrikelnummer: Matr.nr. Oprindelig nr. 8, nu 7c og 8 a Lønholt by, Grønholt Matr.nr. 8a er på 12.702 m2, heraf vej 843 m2 matr.nr. 7c er på 46.313 m2, her af vej 792 m2

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen ca. 1722-1771 Jeppe Hansen født ca. 1722 Jep Hansen Loserup grd - Soren Larsen dod 20/1 1749 Jeppe Hansen Løsserup gaard 14/7 1761 1 185 KB Udby 1737-1814, 1771 opslag 103 Jep Hansen begravet 5/8 D: 5

Læs mere

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1 Mand Niels Rasmussen 1 Født Før 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Dåb 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Død Før 13 Jan. 1793 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 3

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Folketælling 1801 Øksendrup Sogn. Gudme Herred. Svendborg Amt NAVN ALDER CIVILSTAND STILLING 1. FAMILIE 1. Lars Steen 69 Gift 1x Skoleholder i Sognet

Folketælling 1801 Øksendrup Sogn. Gudme Herred. Svendborg Amt NAVN ALDER CIVILSTAND STILLING 1. FAMILIE 1. Lars Steen 69 Gift 1x Skoleholder i Sognet Folketælling 1801 Øksendrup Sogn. Gudme Herred. Svendborg Amt NAVN ALDER CIVILSTAND STILLING 1. FAMILIE 1. Lars Steen 69 Gift 1x Skoleholder i Sognet 2. Anne Marie Nielsdatter 69 Gift 1x Hans Kone 3. Anne

Læs mere

Sørupvej 48 Sørup, Fredensborg

Sørupvej 48 Sørup, Fredensborg Sørupvej 48 Sørup, Fredensborg Sørup Vaskeplads set mod Esrum Sø ved indkørslen til Sørupvej 62, 1918. Fotograf ubekendt. Matrikelnummer Matr.nr. 20 Sørup by, Grønholt sogn, som er på 606 m2. jordløst

Læs mere

Optegnelse på Folketallet m.v. i Thurø sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt den 1. Februar 1850.

Optegnelse på Folketallet m.v. i Thurø sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt den 1. Februar 1850. Optegnelse på Folketallet m.v. i Thurø sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt den 1. Februar 1850. Byernes, Antal Navn Alder Ægte Føde- Personernes titel, af disse var forstedernes fam. stand sted embede, forretning,

Læs mere

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a (E-K) (E-KA) 1785 den 20 Februar DORTHE døbt, Christen Dues datter af Errindlev båren af Peder Dalls Hustru i Bjernæs. Fadderne: Mads Ottesen, Rasmus

Læs mere

Kongevejen 79. eksisterer ej længere. Matrikel nummer. Parcel af Stenklammegård matr. nr. 2b.

Kongevejen 79. eksisterer ej længere. Matrikel nummer. Parcel af Stenklammegård matr. nr. 2b. Kongevejen 79 eksisterer ej længere Matrikel nummer Parcel af Stenklammegård matr. nr. 2b. Er i dag lagt under Kildegården, Kongevejen 79, 3480 Fredensborg Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Landmand

Læs mere

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31 Grønholtvej 31 Vennekilde Matrikelnummer: Matr.nr. 6a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård, som er på 189954 m2, heraf vej 8160 m2. Det var oprindelig gård nr. 5. Vennekilde har engang sammen med

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Familiegrupperapport for Hans Sørensen og Anne Kirstine Olsdatter Mand Hans Sørensen 1

Familiegrupperapport for Hans Sørensen og Anne Kirstine Olsdatter Mand Hans Sørensen 1 Mand Hans Sørensen 1 Født 4 Aug. 1845 Soderup, Merløse, Holbæk 2 Dåb 12 Okt. 1845 Soderup, Merløse, Holbæk 2 Død 6 Jul. 1913 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk 3 Begravet 13 Jul. 1913 Nykøbing Sjælland, Ods,

Læs mere

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Pedersen og Maria Stephansddatter 4 Hans Pedersen og Maren Jensdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Nielsen & Maren

Læs mere

Generation VII Ane nr. 140/141. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4

Generation VII Ane nr. 140/141. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Knud Pedersen & Maren Rasmusdatter Saaderup 140/141

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Forfædre til Anna Margrethe Hansen ( )

Forfædre til Anna Margrethe Hansen ( ) Forfædre til Anna Margrethe Hansen (1890-1967) Generation nr. 1 1. Anna Margrethe Hansen, født 16. juni 1890 i Kraghave, Tingsted sogn; død 12. okto Grønsundshjemmet, Stubbekøbing. Hun er datter af 2.

Læs mere

Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a.

Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a. Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a. (E-R) 1779 Søndag den 18 Juli KNUD døbt, Mads Ottesens liden Søn i Errindlev, båren af Mads Dues Hustru ibid: Faddere: Rasmus Marqvorsen i Errindlev, Hans Krog

Læs mere

Grønholtvej 48 Kirkedal

Grønholtvej 48 Kirkedal Grønholtvej 48 Kirkedal Matrikelnummer Matr.nr. 29 Grønholt by, Grønholt sogn husplads med have. Ejendommen er på 1556 m2. Ejendommen er opført omkring 1900 i 2 plan med stråtag og siden moderniseret.

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,

Læs mere

Kathe Ahlgren

Kathe Ahlgren Navn og anenummer: Niels Sørensen [52] side - 1 1816 09 18 Fødsel Stenderup Sogn Stenderup Kirke Forældre: Søren Jensen *13/7-1790 [104], Botillamarie Nielses *1797 [105a] 1816 09 20 Dåb Stenderup Kirke

Læs mere

Boel nr.35 ( var før 1772 boel 1 ) Dyvigvej 10

Boel nr.35 ( var før 1772 boel 1 ) Dyvigvej 10 Boel nr.35 ( var før 1772 boel 1 ) Dyvigvej 10 Efter jordebøgerne 1649 og 1656 synes denne gård at være den eneste selvejergård i Holm til sin tid, resten er fæsteboel. 1. Baltzer Gertsen findes i et pengeregnskab

Læs mere

Aner til Boelsmand Peder Kristian Pedersen

Aner til Boelsmand Peder Kristian Pedersen 1. generation 1. Boelsmand Peder Kristian Pedersen, søn af Indsidder Peder Pedersen og Mariane Michelsen, blev født den 5 Jun. 1883 i Gjerlev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 10 Jun. 1883 i Hjemmet,

Læs mere

Rasmus Justesen 14 1/3 15.11.1799 Unge Just Hansen, gmd i Måre Maren Justdatter (Fkt 1801)

Rasmus Justesen 14 1/3 15.11.1799 Unge Just Hansen, gmd i Måre Maren Justdatter (Fkt 1801) Døbte i Herrested 1799-1813 Mandkøn Efter konfirmationsprotokollen 1814f. =================================================================================== Navn alder dåbsdag forældre Rasmus Justesen

Læs mere

Folketælling 1840 Varho

Folketælling 1840 Varho Folketælling 1834 Varho Navn: år: Hus Herman Hansen 40 husmandsted Maren Hermansen 36 hans kone Marie Hermansen 11 barn Andreas Hermansen 10 ---- Hans Hermansen 07 ---- Maren Hermansen 05 ---- Cathrine

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Grønholtvangen 27 Gammel Torp

Grønholtvangen 27 Gammel Torp Grønholtvangen 27 Gammel Torp Matrikelnummer Matr.nr. 6c og 6m Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæste, parcel fra Vennekilde. Matr.nr. 6c er på 4.0407 m2 Matr.nr. 6m er på 4628m2 Ejendommen er vistnok nedbrændt

Læs mere

90. Jens Rasmusen. Bryllup

90. Jens Rasmusen. Bryllup 90. Jens Rasmusen Blev født i 1759 i Espe sogn. Hans forældre var Rasmus Nielsen og Birthe Rasmusdatter. Han blev døbt Dom. past nativit X di (Søndag efter kristi fødsel = 30. december) 1759. Baaren af

Læs mere

Grønholtvej 12 Skovfogeden hus

Grønholtvej 12 Skovfogeden hus Grønholtvej 12 Skovfogeden hus Matrikelnummer Matr.nr. 10 a, tidligere hus no 1, nr. 21, se Stendalhus, arvefæste. Ejendommen er på 11910m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde lyst den 30.8.1983

Læs mere

Grønholtvej 49, Vågemosegård

Grønholtvej 49, Vågemosegård Grønholtvej 49, Vågemosegård Matrikelnumre: Matr.nr. 6, nu 6 a og 8 Lønholt by, Grønholt sogn, som er på 19.6222 m2. Der er tale om en firlænget gård, hvor dele af bygningerne til landbrugsproduktion er

Læs mere

Aner til Johanne Christine Rasmine Jacobsen

Aner til Johanne Christine Rasmine Jacobsen 1. generation 1. Johanne Christine Rasmine Jacobsen, datter af Husmand og Snedker Peder Christian Jacobsen og Lisbeth Jørgensen, blev født den 30 Nov. 1871 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Efterslægt Niels Mathiasen

Efterslægt Niels Mathiasen Efterslægt Niels Mathiasen 1. generation 1. Niels Mathiasen, søn af Mathias Hansen og Karen Nielsdatter, blev født omkring 1791 i Tullebølle, Langeland Nørre, Svendborg, døde den 27 Maj 1843 i Tullebølle,

Læs mere

Efterslægt Maren Jensdatter

Efterslægt Maren Jensdatter Efterslægt Maren Jensdatter Indholdsfortegnelse 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation Navneindeks 1 1 2 4 6 7 Udskrift fra Legacy 1. generation 1. Maren Jensdatter [35613], datter af

Læs mere

Grønholtvej 58 Grønholtgården

Grønholtvej 58 Grønholtgården Grønholtvej 58 Grønholtgården Matrikelnummer Matr.nr. 8c Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæste fra Laalandsgården. Ejendommen er på 15316 m2 Fritliggende enfamilieshus og udhus et vurderet bevaringsværdig

Læs mere

Forældre. Bedsteforældre

Forældre. Bedsteforældre 1. Rosa Marie Jørgensen, * 20-09-1925 i Næssevang, Asnæs sogn, stilling: Husmoder. Hun blev gift med Alfred Nielsen, 07-04-1947 i Asnæs, Ods h,, * 01-10-1909 i Tolsager, Asnæs s., Ods h.,, stilling: Landmand,

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Generation IV Ane nr. 16/17. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Søren Pedersen og Maren Jespersdatter 6

Generation IV Ane nr. 16/17. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Søren Pedersen og Maren Jespersdatter 6 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Søren Pedersen og Maren Jespersdatter 6 Oversigt over kildemateriale 10 Kildemateriale 12 Peder Sørensen / Anne M. Pedersdatter Jesper Olsen & Maren

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Grønholtvej 64. Matrikelnummer. Matr.nr. 7c og 8d Grønholt by, Grønholt sogn, en parcel fra Vansbækgården, Matr.nr. 7c er på , heraf vej 1460 m2

Grønholtvej 64. Matrikelnummer. Matr.nr. 7c og 8d Grønholt by, Grønholt sogn, en parcel fra Vansbækgården, Matr.nr. 7c er på , heraf vej 1460 m2 Grønholtvej 64 Matrikelnummer Matr.nr. 7c og 8d Grønholt by, Grønholt sogn, en parcel fra Vansbækgården, Matr.nr. 7c er på 4.3748, heraf vej 1460 m2 Matr.nr. 8d er på 1.2348 m2, heraf vej 595 m2 Fotos

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Familiegrupperapport for Jacob Erichsen og Mette Jeppesdatter Mand Jacob Erichsen 1

Familiegrupperapport for Jacob Erichsen og Mette Jeppesdatter Mand Jacob Erichsen 1 Mand Jacob Erichsen 1 Født Før 30 Maj 1746 Bøstrup, Langeland Nørre, Svendborg 2 Dåb 30 Maj 1746 Bøstrup, Langeland Nørre, Svendborg 2 Død 11 Feb. 1825 Bøstrup, Langeland Nørre, Svendborg 3 Begravet 18

Læs mere

Carl Nielsens mor. AJHanne Christensen. i november 1854: Jørgine Caroline i juni 1856: Mathilde Sophie i oktober 1857: Karen Marie

Carl Nielsens mor. AJHanne Christensen. i november 1854: Jørgine Caroline i juni 1856: Mathilde Sophie i oktober 1857: Karen Marie Carl Nielsens mor AJHanne Christensen Carl Nielsens barndomshjem i Nr. Lyndelse er indrettet som et museum, hvor der især er samlet materiale fra komponistens unge år med relation til familien og hjemmet,

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Houltoft, matr. nr. 63a, Kirkensgårdvej 63, - folketællinger

Houltoft, matr. nr. 63a, Kirkensgårdvej 63, - folketællinger , matr. nr. 63a, Kirkensgårdvej 63, - folketællinger Ft. 1801 Knud Jakobsen, 29 år, gift, mand, national soldat og daglejer. Maren Nielsdatter, 31 år, gift, hans kone. Jacob Knudsen, 2 år, deres søn. Ft.

Læs mere

Uddrag af 'Dagjournaler' for Vester Egede Skole

Uddrag af 'Dagjournaler' for Vester Egede Skole Uddrag af 'Dagjournaler' for Vester Egede Skole 1851-1878 Kilde: Dagjournaler for Vesteregede Skole (hos Landsarkivet for Sjælland) I skolen dagjournaler er indført forskellige oplysninger om skolens elever

Læs mere

Dybemark, Damgårdvej 12, ejerlav: Den Østlige Del, Dybe, matr. nr. 30a, - folketællinger.

Dybemark, Damgårdvej 12, ejerlav: Den Østlige Del, Dybe, matr. nr. 30a, - folketællinger. , Damgårdvej 12, ejerlav: Den Østlige Del, Dybe, matr. nr. 30a, - folketællinger. Ft. 1834 Dybbemark Ephraim, Nielsen, 53 år, gift, husmand og smed. Mette Kirstine Jensdatter, 48 år, gift, hans kone. Johanne

Læs mere

Gudbjerg Kirkebog 1813-1824 1

Gudbjerg Kirkebog 1813-1824 1 Kirkebog 1813-1 1. Rasmus Kristensen, 40 Aar, Tjenestekarl i. Johanne Kirstine Kristensdatter, 32 Aar, hos sin Moder, Enken Maren Kristens paa Skov. 2. Hans Rasmussen, 50 Aar, Hmd. og Hjulmand i Lakkendrup

Læs mere

Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64

Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Viet den 2. aug. 1754. Christen Petersen * 1725, søn af Peter Hansen og Anna Christensdatter Margrethe Hansdatter. 1. Jørgen Christensen * dec. 1754, død nov. 1755.

Læs mere

Foeltoft, Feldhus, matr.nr. 71a, 71b, Knakkervej 10, folketællinger

Foeltoft, Feldhus, matr.nr. 71a, 71b, Knakkervej 10, folketællinger ,, matr.nr. 71a, 71b, Knakkervej 10, folketællinger Ft. 1834 Jens Andersen, 63 år, gift, almisselem. Ane Marie Mikkelsdatter, 67 år, gift, hans kone. almisselem Christen Christensen, 42 år, almisselem.

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer Grønholtvej 21 Kollerisgård Matrikelnummer Matr. Nr. 5a, og 31 Grønholt by, Grønholt sogn. Gården var oprindelig gård nr. 9. Matr.nr. 5 a er på 273.316 m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde

Læs mere