Indholdsfortegnelse. Side 2 af 32

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side 2 af 32"

Transkript

1

2 sfortegnelse Indledning... 4 Kursusoverblik... 5 Kursusramme... 7 Spejderidéen... 7 Spejdermetoden på SPARK-kurserne...7 KAFSU DDS' værdier er...8 Klanens døgn... 8 SPARK-Start... 9 Medbestemmelse og ansvarlighed, Klanliv (Patruljeliv), Værdier, Learning by doing..9 Medbestemmelse og ansvarlighed...10 Klanliv (Patruljeliv)...11 At arbejde med værdier...11 Learning by doing...12 Samfundsliv Aktiviteter og færdigheder...12 Friluftsliv Oplevelser SPARK Medbestemmelse og ansvarlighed, Klanliv (Patruljeliv), Værdier...14 Medbestemmelse og ansvarlighed...15 Klanliv (Patruljeliv)...15 At arbejde med værdier...16 Learning by doing...16 Oplevelser Aktiviteter og færdigheder...17 Samfundsliv Friluftsliv SPARK Klanliv (Patruljeliv), Medbestemmelse og ansvarlighed, Værdier...19 Klanliv (Patruljeliv)...20 Medbestemmelse og ansvarlighed...21 At arbejde med værdier...22 Oplevelser Learning by doing...23 Friluftsliv Samfundsliv Aktiviteter og færdigheder...24 Planlægning Teamet Ansøgningen Når kurset er i hus Klaner Vejleder Udvalgskontakt Praktisk info Varighed Vejledende deltagerantal og aldersgrænse...27 Økonomi PR Materiel Tilmelding Deltagerbrev Side 2 af 32

3 Forsikring Beredskab Aflysning Uddannelsesweekend...29 Kalender Ansøgningsformular...30 Hvorfor ansøgning? Hvordan foregår ansøgningsproceduren?...30 Det formelle Hvad skal ansøgningen indeholde?...30 Side 3 af 32

4 Indledning Kursusoplæg 2013 er et kursusoplæg for seniorkurserne SPARK-Start, SPARK 1 og SPARK 2. Det nye kursus SPARK-Start er nu også med i oplægget. For SPARK 1 og 2 ligger det meget tæt op af sidste års kursusoplæg med minimale justeringer. Dette hæfte dækker kun SPARK-kurserne er det PLan-kurser du brænder for, skal du have fat i kursusoplæg 2013 for PLan-kurser. Begge kursusoplæg er lavet i samarbejde mellem U10-16 (Uddannelse for de årige) og U16-23 (Senioruddannelse) for at sikre en rød tråd for de centrale ungdomskurser i DDS. U16-23's vision er i samarbejde med alle SPARK-teams at skabe og udvikle senioruddannelsen. Vores fokus er at: Danne bro til PLan-kurserne og 18+ kurserne, så der opleves et naturligt lederudviklingsforløb Inspirere flere seniorer til at deltage i senioruddannelse Gøre det attraktivt at lave seniorkurser Husk også at et af de vigtigste formål med at lave kursus er at give kursisterne en oplevelse, der giver dem lyst til at fortsætte som spejdere og tage på kursus igen. Vi byder alle der har lyst til at lave seniorkurser centralt i DDS velkommen. For at fastholde de unge i korpset i overgangen fra trop til senior, er det afgørende, at der tilbydes attraktive rammer for at være spejder. SPARK-kurserne er et af korpsets vigtigste udviklingstilbud til målgruppen, som på sigt skal sikre fortsat udvikling af korpset. Uanset om det er første gang du skal lave SPARK-kursus eller om du er garvet kursusteam, så anbefaler vi at læse oplægget. Det er formelt U16-23 (Senioruddannelse), der er ansvarlig for afholdelse af kurserne. Dermed er det U16-23, der skal sikre kvaliteten af dit kursus. Det ansvar tager vi på os med ydmyghed og ser de enkelte teams som de bedste sparringspartnere. Dette kursusoplæg skal hjælpe dig til at vælge kursustype ud fra det der matcher dine ideer og forventninger. Det skulle også gerne hjælpe dig til at få svar på en række spørgsmål, give lidt praktisk info om at lave kursus og information om vores krav til kurserne, samt hjælpe dig og dit team på vej mod en ansøgning om at lave SPARK i Er du i tvivl om noget, er du meget velkommen til at ringe eller skrive. Vores fælles mailadresse er: På vegne af U16-23 Andreas Wenning og Carsten Rune Jensen Side 4 af 32

5 Kursusoverblik SPARK-kurserne er kurser for seniorer og er en del af en rød tråd for ungdomskurserne, der startende fra det sidste i rækken af tropskurser (PLan 3) består af følgende: SPARK er en forkortelse af Senior Personlig Ansvarlig Reflektion Klanliv. Side 5 af 32

6 SPARK-Start SPARK 1 Førsteårs seniorer år 1 kursus udbydes i efterårsferien 2013 Efter kurset har kursisten opnået at finde en personlig plan for hans/hendes seniortid. en eller flere af følgende: kendskab til redskaber og værktøjer, der sætter ham/hende i stand til at definere og lave en egen klan med en god klankultur, herunder arbejde med gruppedynamik. at få kendskab til og mod på at udforske mulighederne indenfor seniorarbejdet i og uden for gruppen. at få værktøjer og selvtillid til at få hans/hendes stemme hørt i og udenfor en klan. Første-/andenårs seniorer år 2 kurser udbydes i efterårsferien 2013 Efter kurset har kursisten opnået forståelse for det at være senior. kendskab til redskaber, der gør ham/hende i stand til at tage ansvar for og være medbestemmende i klanarbejdet herunder de grundlæggende værdier for godt spejderarbejde. forståelse for hvilke muligheder man har som senior i DDS. SPARK 2 Alle seniorer (intet krav om at have deltaget på SPARK-Start eller SPARK 1) år 1 kursus udbydes i efterårsferien 2013 Efter kurset har kursisten opnået at blive bevidst om forudsætningerne for god klantrivsel. at kunne reflektere over og blive udfordret på egne og andres værdier. at behandle spejderværdierne og fundet ud af, hvorfor han/hun er spejder. Side 6 af 32

7 Kursusramme Spejderidéen Den overordnede idé som spejderarbejdet bygger på er Spejderideen, hvorfor det også naturligt er her, vi tager afsæt, når vi laver kurser. Spejderideen er en sammenskrivning af de tre dele: Spejderprincipperne (Spejderen selv, Omverdenen og Det åndelige) Spejderloven Spejdermetoden Dette oplæg beskæftiger sig væsentligst med spejdermetoderne. Det betyder ikke, at I kun skal forholde jer til den del af Spejderideen. Spejderloven og spejderprincipperne skal også være en del af planlægningen, og noget I som team forholder jer til, ligesom det bør være noget kursisterne forholder sig til på kurset. Hvordan det rent praktisk sker, er op til jer. Oplæggene for de enkelte kurser er bygget op over de 8 elementer i Spejdermetoden: Patruljeliv Friluftsliv Learning by doing Samfundsliv Værdier (At arbejde med Værdier) Aktiviteter og færdigheder Medbestemmelse og ansvarlighed Oplevelser. Spejdermetoden på SPARK-kurserne Under hver kursustype er de 8 elementer delt i 2 blokke. 3 elementer som I skal tage stilling til, og 5 elementer som I kan tage stilling til. I er velkomne til at inddrage nogle af elementerne fra kan- listen, hvis I kan overskue det, og der er tid til det i programmet. Hvis I som team mener, at I hellere vil bruge kræfter på nogle kan -elementer og vælge nogle skal -elementer fra, må I gerne gøre det. I skal blot kunne redegøre for jeres overvejelser overfor U Alle 8 elementer er beskrevet med et eller flere mål og et indhold, der underbygger målene. et er ikke beskrevet med færdige aktivitetsforslag den nærmere planlægning lader vi være op til jeres fantasi. I skal også overveje hvilken værdiformidling der ligger i de enkelte aktiviteter, I laver under kurset. DDS har ud fra elementerne i Spejderideen formuleret de Blå Værdier. Det er et værktøj til på en enkel måde at formidle, hvad der er godt ved at være spejder. Side 7 af 32

8 KAFSU DDS' værdier er Kammeratskab tage Ansvar Friluftsliv Sjovt Udfordrende På kurserne arbejdes der naturligvis også efter metoderne i DDS' arbejdsstof. En af hjørnestenene i arbejdsstoffet er forløbsmetoden, som består af idégenereringsfasen, planlægningsfasen, udførselsfasen og evalueringsfasen. Grundlæggende kan man sige, at vi ved at sætte mål, fordele ansvar og evaluere i aktiviteterne kan lære af det vi gør. Klanens døgn Det er en hel essentiel del i et ledelseskursus, at kunne stå på egne ben og træffe egne beslutninger, så derfor skal alle SPARK-kurser have indlagt Klanens døgn, hvor spejderne er alene uden teamet er i nærheden. Om kursisterne er uden for lejren, eller om teamet forsvinder er op til det enkelte team. Klanens døgn kan være en hejk, en bustur, et døgn alene på centret, en adventure-oplevelse etc., det er helt op til jer, at få det til at passe ind i rammerne for jeres kursus. Kravet er at kursisterne får et døgn uden teamet med mental og/eller fysisk udfordring der matcher deres niveau - og hvor de får lejlighed til at prøve kræfter med at tage ansvar, ledelse og får styrket deres fællesskab. Side 8 af 32

9 SPARK-Start Medbestemmelse og ansvarlighed, Klanliv (Patruljeliv), Værdier, Learning by doing På SPARK Start er kursisterne typisk 16 eller 17 år. Mange er netop rykket op fra troppen og skal til at finde egne ben at stå på som senior. gruppen for SPARK Start er særligt seniorer: der skal til at starte en ny klan er rykket op i en klan med et stort aldersspring op til de øvrige ikke umiddelbart har en klan at starte i Fælles for dem alle er, at de står i en situation, hvor de har en særlig udfordring i at finde egne ben at stå på som seniorer. De har dog alle mod på et kursus, der hjælper dem på vej til at give dem en god seniortid. Efter kurset har kursisten opnået at finde en personlig plan for hans/hendes seniortid. en eller flere af følgende: kendskab til redskaber og værktøjer, der sætter ham/hende i stand til at definere og lave en egen klan med en god klankultur, herunder arbejde med gruppedynamik. at få kendskab til og mod på at udforske mulighederne indenfor seniorarbejdet i og uden for gruppen. at få værktøjer og selvtillid til at få hans/hendes stemme hørt i og udenfor en klan. I forhold til SPARK Start vurderer vi, at de fire vigtigste elementer i spejdermetoden er Medbestemmelse og ansvarlighed, Patruljeliv (Klanliv), Værdier og Learning by doing. Medbestemmelse og ansvarlighed Medbestemmelse og ansvarlighed er væsentligt af flere grunde. Mange kursister er netop startet i en fasttømret klan, hvor de vil opleve at skulle være medbestemmende i forhold til klanens aktiviteter. Andre kursister vil opleve at skulle starte egen klan, hvor medbestemmelse og ansvarlighed er vigtigt både internt i den nye klan og i forhold til resten af gruppen omkring klanen. Kursisterne skal opnå forståelse for medbestemmelse internt i en klan og ansvarlighed i forhold til et fælles projekt. Samtidig skal kursisten kunne opnå medbestemmelse i gruppen og det ansvar klanen kan have i en gruppe, samt kendskab til muligheder for en seniorer uden for en klan. Patruljeliv (Klanliv) Klanliv er væsentligt, fordi kursisterne generelt vil have brug for at skulle finde en ny klankultur eller finde sin egen plads i en fasttømret kultur. Kurset skal give kursisterne en forståelse for, hvad det vil sige at være i en klan. Kursisterne skal opnå forståelse for, at en klan kan arbejde på mange forskellige måder, gruppedynamikken i en klan, at klanmedlemmernes forskelligheder er en styrke, og at det er muligt at have skiftende roller og funktioner i en klan. Kendskabet til styrken i forskelligheder vil også være vigtigt i samarbejder uden for en klan. Side 9 af 32

10 At arbejde med værdier Endelig er Værdier en væsentlig metode til at arbejde med kursistens udvikling. Kursisterne som seniorer befinder sig på et punkt i deres spejderliv, hvor de kan og gerne vil forholde sig til, hvorfor de er spejdere. Kurset skal derfor give dem mulighed for at reflektere over egne og DDS værdier, og arbejde med værdifællesskaber. Learning by Doing Learning by Doing er den sidste fremhævede metode. På kurset skal kursisten gennem brug af konstant refleksion blive klogere på sig selv og egne reaktionsmønstre i forskellige situationer. Samtidig skal kursisten blive klogere på principperne bag Learning by Doing og selv lære at kunne bruge metoden ift. dem selv og andre. De otte elementer Nedenfor ser I spejdermetodens otte elementer. Vi har prioriteret elementerne så de står i den rækkefølge, vi mener I skal vægte dem på kurset. Det er ikke meningen at I skal gå i dybden med alle elementerne, det er de alt for store til. Medbestemmelse og ansvarlighed At kursisterne gennem en høj grad af medbestemmelse og individuel vejledning anspores til at tage ansvar for deres eget spejderarbejde på både kort og lang sigt. At kursisterne får ledelses-værktøjer til at kunne agere som klanleder i en gruppe af jævnaldrende og overfor gruppeledelse/bestyrelse. At kursisterne bliver opmærksomme på deres muligheder for indflydelse i såvel deres gruppe, division som i DDS. Et vigtigt element er at arbejdede med valg omkring kursusindhold at kursisten blev gjort i stand til at vurdere, hvad var vigtigt for ham/hende at lære og på den måde aktivt vælge læringsmål for kurset. I starten af kurset bliver kursisten i stand til at opsætte egne læringsmål for kurset, og får derefter mulighed for selv at til- og fravælge dele af kursusprogrammet ud fra dette. Herunder kan der også arbejdes med kursist-styrede aktiviteter. I løbet af kurset kan også arbejdes med skabelsen af et personligt mål for kursistens seniortid, som netop kan være styrende for denne valgfrihed. Blandt mulige ting at vælge bør være ledelses-værktøjer målrettet klanlederrollen, herunder klanopstart, inspiration og information om muligheder for at involvere sig på andre måde end i en klan. Side 10 af 32

11 Klanliv (Patruljeliv) At kursisterne opnår forståelse for det at være i en klan. At kursisterne føler tryghed og oplever sig som en nødvendig del af klanen, samt oplever klanen som en nødvendig del af en spejdergruppe. At kursisterne opnår forståelse for gruppedynamikken i en klan, herunder styrken ved klanmedlemmernes forskelligheder og de forskellige roller og funktioner i klanen. Idéer til moduler: Det gode klanmøde, opstart af klan og teambuilding. et i modulerne kan gerne være orienteret mod at indeholde redskaber og understøtte kursistens egen stillingtagen, og samtidig med en høj grad af eksplicit læring om klaner. I forlængelse af at kursisterne vælger aktiviteter på kurset efter egne interesser, kan det benyttes til at skabe erfaringer om hvordan klanliv og samarbejde efter interesse kan fungere. Der kan med fordel skabes kobling mellem de teoretiske moduler og det samarbejde kursisterne oplever i løbet af ugen i fx sjakprojekter. Kursisten skal opleve at klanen løfter i fællesskab og at den gode oplevelse i klanen er afhængig af involvering. At arbejde med værdier At kursisterne får mulighed for at reflektere over egne og DDS værdier. At kursisten arbejder med respekt for andres værdier og skabelsen af fælles værdigrundlag. At kursisterne reflekterer over hvordan og hvorfor de er spejdere og får sat sig mål for hans/hendes seniortid. sætningen for kursistens seniortid kan fx tage udgangspunkt i: Hvad kan jeg, hvad vil jeg, og hvordan opnår jeg det? Arbejdet kan fx tage udgangspunkt i at lære kursisterne at formidle spejderværdierne til andre, fx børn. Derigennem opnås bevidsthed om spejderværdierne, hvorefter der kan bygges videre med hvad de gerne vil tilføje til DDS værdi-kompleks, som binder det sammen med deres egne værdier og prioriteringer. Side 11 af 32

12 Learning by doing At kursisten gennem kurset benytter konstant refleksion til at lære mere om egne reaktionsmønstre. At kursisten opnår forståelse for learning by doing og hvordan denne metode kan bruges både i forhold til andre og personligt. Tydeliggørelse af forskellige reaktionsmønstre kan fx opnås og arbejdes med ifm. pressede situationer. Dette kan samtidig også være grundlag for at arbejde med den konstante refleksion. Man kan eventuelt benytte at have en personlig SPARK-Start -log, hvor kursisten skrev læringspointer ned fra moduler og anden evaluering/målsætning. Tag udgangspunkt i denne og bevidstgør udviklingen under kurset og lad dette pege fremad og skab målsætning for den fortsatte udvikling. Kan med fordel hænge sammen med arbejdet med målsætning for egen seniortid. Samfundsliv At kursisten oplever sammenhæng mellem klanarbejdet og det omgivende samfund. At kursisten får et indblik i ungdomsliv og forstår at klanens udfordringer hænger sammen med dette. Arbejd med fakta om unge, de særlige udfordringer der er som ung og lad dem derved relatere til det at være ung. Hvor er man som ung i livet, udfordringer ift. uddannelse, arbejde, flytte hjemmefra mv. Det handler også om at forstå klanens udfordringer ift. det øvrige samfund klanliv er også ungdomsliv. Arbejd også gerne med samfundsrelaterede klanprojekter. Det kunne fx være et hold kursister ude i en institution og lave fede spejderaktiviteter for ikke-spejdere. Aktiviteter og færdigheder At kursisten reflekterer over egne kompetencer og færdigheder, og hvordan disse styrkes og bedst udnyttes i fremtidigt arbejde. At kursisten får en forståelse for kompetencer og færdigheder der er med til at skabe godt klanarbejde. Arbejd med kursisternes kompetencer og færdigheder, både for at identificere styrker og for at give kursisten er realistisk syn på sig selv. Klanprojekter og -aktiviteter kan tage mange former. Arbejd gerne med ting som logistik, planlægning og andre projektledelseselementer, som kan være nyttige i både store og små aktiviteter. Side 12 af 32

13 Friluftsliv At kursisten får forståelse for friluftsliv som ramme for spejderarbejdet. At kursisten får indblik i de øgede muligheder for friluftsliv som seniorspejder, samt krav hertil. Arbejd med, hvad det at bruge naturen som ramme gør ved mennesker, og hvorfor det er en integreret del af spejdermetoden. Inspirer gerne til at undersøge de brede muligheder for større oplevelser og aktiviteter i naturen som er åbent for seniorspejdere, fx klatring, kano, kajak, sejlads, fjeldvandring. Det kan både være oplevelser i og uden for Danmark. Mange af disse aktiviteter stiller dog særlige krav sikkerhed og udstyr, som der også bør gives et indblik i. Oplevelser At kursisten oplever, at gode oplevelser som senior kræver engagement og indlevelse. Kursisten bør opleve, hvad en historieramme gør for en aktivitet. Brug samtidig noget energi på at reflektere over denne del, samt hvad engagement og indlevelse fra både dem der udfører og deltagere gør. Side 13 af 32

14 SPARK 1 Medbestemmelse og ansvarlighed, Klanliv (Patruljeliv), Værdier På SPARK 1 er kursisterne typisk 16 eller 17 år. De fleste er netop rykket op fra troppen, og for dem vil SPARK 1 være en af de allerførste ture som seniorspejdere. SPARK 1-kursister kan både komme fra velfungerende klaner og fra klaner, der fungerer mindre godt; ligesom nogle lige er rykket op fra troppen og næsten ingen seniorerfaringer har, mens andre har været senior et par år. Fælles for dem alle er, at de har mod på et kursus, der giver dem en forstå else for det at være senior og at være i en klan. Efter kurset har kursisten opnået forståelse for det at være senior. kendskab til redskaber, der gør ham/hende i stand til at tage ansvar for og være medbestemmende i klanarbejdet herunder de grundlæggende værdier for godt spejderarbejde. forståelse for hvilke muligheder man har som senior i DDS. I forhold til SPARK 1 vurderer vi, at de tre vigtigste elementer i spejdermetoden er Medbestemmelse og ansvarlighed, Patruljeliv (Klanliv) og Værdier. Medbestemmelse og ansvarlighed Medbestemmelse og ansvarlighed er væsentligt, fordi mange kursister netop er startet i en klan, hvor de vil opleve at være medbestemmende i forhold til klanens aktiviteter. Samtidig skal kurset give kursisterne en forståelse for det at tage ansvar for egne og fælles handlinger og en forståelse for de konsekvenser, handlingerne kan medføre. Patruljeliv (Klanliv) Klanliv er væsentligt, fordi kurset skal give kursisterne en forståelse for, hvad det vil sige at være i en klan. Kursisterne skal opnå forståelse for, at en klan kan arbejde på mange forskellige måder, at klanmedlemmernes forskelligheder er en styrke, og at det er muligt at have skiftende roller og funktioner i en klan. At arbejde med værdier Endelig er Værdier en væsentlig metode, idet kursisterne som seniorer befinder sig på et punkt i deres spejderliv, hvor de kan og gerne vil forholde sig til, hvorfor de er spejdere. Kurset skal derfor give dem mulighed for at reflektere over egne og DDS værdier. SPARK1 fokuserer på overgangen fra patruljearbejde til sjakarbejde og den større frihed det medfører. Kurset skal vise kursisterne at man kan hvad man vil, hvilket bør afspejles i praksis i løbet af kurset. De otte elementer Nedenfor ser I spejdermetodens otte elementer. Vi har prioriteret elementerne så de står i den rækkefølge, vi mener I skal vægte dem på kurset. Det er ikke meningen at I skal gå i dybden med alle elementerne, det er de alt for store til. Side 14 af 32

15 Medbestemmelse og ansvarlighed At kursisterne gennem en høj grad af medbestemmelse anspores til at tage ansvar for deres eget spejderarbejde på både kort og lang sigt. At kursisterne bliver opmærksomme på deres muligheder for indflydelse i såvel deres gruppe som i DDS. Kurset planlægges så kursisterne har en maksimal grad af medbestemmelse - og konsekvenserne heraf. Der arbejdes i klaner med meget højt selvstændighedsniveau, hvor klanen har reel medbestemmelse i de aktiviteter, der gennemføres i løbet af kurset. SPARK1 er målrette nye seniorer, og der bør således lægges stor vægt på forskellen på at arbejde i en klan frem for en patrulje/trop. Kursisterne kan have behov for basale værktøjer til at planlægge og styre aktiviteter i klanen. Klanliv (Patruljeliv) At kursisterne opnår forståelse for det at være i en klan. At kursisterne føler tryghed og oplever sig som en nødvendig del af klanen. At kursisterne opnår forståelse for styrken ved klanmedlemmernes forskelligheder, herunder de forskellige roller og funktioner i klanen. Der arbejdes på et SPARK 1-kursus primært i klaner, så kursisterne får en forståelse for det at være en del af en klan. Efter behov kan andre arbejdsenheder dog også anvendes. Gennem arbejdet i kursusklanerne skal kursisterne erfare, at tryghed og åbenhed er væsentligt for et godt arbejdsklima i klanen og for at aktiviteter bliver til noget. Kursisterne skal også lære at skabe trygge rammer for deres kammerater i klanen, så mulighederne for personlig udvikling er til stede. Kursisterne skal prøve redskaber til at gennemføre konstruktiv personlig evaluering af de øvrige klanmedlemmer. Kursisterne skal også opleve, at der er forskel på at være en del af en patrulje i troppen og en del af en klan i seniorgrenen. Blandt andet skal kursisterne forstå forskellen på klanmedlemmernes eget ansvar for klanens arbejde, og klanens rolle i gruppen i modsætning til patruljens rolle i troppen. Side 15 af 32

16 At arbejde med værdier At kursisterne får mulighed for at reflektere over egne og DDS værdier. At kursisterne reflekterer over hvordan og hvorfor de er spejdere. Udgangspunktet for arbejdet med værdier på et SPARK1-kursus er Spejderidéen. Gennem debat og refleksion skal kursisterne opnå en forståelse af egne værdier, set i forhold til værdierne i Spejderidéen. Diskussion/reflektion kan både foregå i kursusklanerne og i plenum, det er dog vigtigt at vælge en arbejdsmetode der sikrer at alle kommer til orde, og får ro til at reflektere. Teamets rolle er at igangsætte debatten og at sikre, at processen holdes i gang. Learning by doing At kursisterne oplever Learning by doing gennem egne handlinger og efterfølgende refleksion. Kursisterne skal opleve, at aktiviteterne udfoldes i rammer, der er kendetegnet ved et råderum og frihed til at handle under ansvar. Det er væsentligt, at kursisterne lærer at vurdere, og selv drager læring af situationer, handlinger og aktiviteter. Kursisterne skal støttes i deres udvikling henimod at have refleksion som en naturlig del af deres handlinger. Learning by doing opnås bedst ved, at teammedlemmerne arbejder efter vejledningsprincipperne, hvor klanen og den enkelte støttes og ikke ledes. Undervejs i planlægningen kan teamet overveje følgende i forbindelse med learning by doing: Hvilke erfaringer gør kursisterne sig af sig selv blot ved at være på kursus, og hvilke erfaringer skal fremprovokeres? Hvilke fordele og ulemper er der ved tilegnelse af forståelse, viden og oplevelser via undervisning kontra learning by doing? Kan learning by doing altid benyttes? Side 16 af 32

17 Oplevelser At kursisterne oplever hvad det vil sige at være senior. At kursisterne får en oplevelse, der giver dem lyst til og mod på at fortsætte som spejder og at tage på kursus. I løbet af kurset bør kursisterne tage del i en eller flere aktiviteter, som de ikke kunne have gennemført alene i deres egen klan. Noget med at give kursisterne blod på tanden til at deltage i flere store arrangementer/kurser samt opretholde gejsten til at være spejder. Kursisterne skal også opleve, at det er spændende at lære spejdere fra andre steder at kende og få større selvtillid af at være en del af et større fællesskab. Endelig skal kursisterne opleve glæden ved at være på kursus, så de får mod på mere spejderarbejde og uddannelse. Aktiviteter og færdigheder At kursisterne gennem senioraktiviteter oplever samarbejde, problemløsning og motivation. At kursisterne oplever glæden ved at lave aktiviteter i seniorgrenen. At kursisternes holdninger og evner bliver udfordret. Gennem kursets aktiviteter skal kursisterne opleve samarbejde, problemløsning og motivering, så de opnår en forståelse for, hvordan gode aktiviteter planlægges, gennemføres og evalueres. På et SPARK1-kursus kan der arbejdes med aktiviteter og færdigheder på et mere abstrakt plan, hvor kursisternes holdninger og evner bliver udfordret. Dette kan f.eks. gøres ved at opstille udfordrende samarbejdsmuligheder og stille krav om, at kursisterne tænker på alternative problemløsninger og er i stand til at motivere hinanden. Hvis man på kurset overvejer at lave færdighedsmoduler med klassiske spejderaktiviteter, skal disse være relevante for kursisterne. Kurset skal også give kursisterne et indblik i DDS arbejdsstof, så de bliver i stand til at bruge det i deres klaner derhjemme. Side 17 af 32

18 Samfundsliv At kursisterne forholder sig til det samfund, de lever i. At kursisterne får en forståelse for det internationale spejderarbejde. Kursisterne får gennem både strukturerede og uformelle debatter en forståelse for de påvirkninger og sammenhænge, der er mellem spejderarbejdet og det øvrige samfund. Kursisterne bliver bevidste om det internationale spejderarbejder der foregår i DDS og præsenteret for mulighederne for selv at engagere sig heri. Friluftsliv At kursisterne oplever friluftsliv som en naturlig del af det at være senior. Gennem aktiviteter og lejrliv skal kursisterne opleve, at friluftsliv er en integreret del af seniorarbejdet. Aktiviteterne kan både være aktiviteter, der blot foregår i det fri, og aktiviteter, der specifikt handler om naturen og friluftsliv. Ved at kursisterne bor i telte eller bivuakker og fortrinsvis laver mad over bål, bliver det at færdes i naturen også en naturlig del af kurset og dermed en naturlig del af det at være senior. Som team bør man overveje, at mange forskellige aktiviteter med fordel kan laves udendørs både lege, fysiske aktiviteter, opgaver og debatter. Ved valg af aktiviteter kan man som team også overveje, at mange klassiske friluftsaktiviteter kan drejes, så de bliver mere relevante og spændende for seniorer. Side 18 af 32

19 SPARK 2 Klanliv (Patruljeliv), Medbestemmelse og ansvarlighed, Værdier På SPARK 2 er kursisterne mellem 17 og 23 år, og der er tre typiske grupper af deltagere: Seniorer, der kommer fra en velfungerende klan, seniorer, der kommer fra en mindre velfungerende klan, og seniorer, der ikke er i nogen klan til daglig. SPARK 2 giver mulighed for deltagelse af: hele klaner sjak (dele af klaner) enkelte seniorer Aldersspredningen på SPARK 2 betyder, at kursisterne kan befinde sig forskellige steder i livet i forhold til modenhed, studier, boligsituation, job etc. Kursisterne har med de forskellige indgangsvinkler forskellige forventninger til kurset, men fælles for dem alle er, at de er bekendte med klanarbejde og klantrivsel eller mangel på samme. Efter kurset har kursisten opnået at blive bevidst om forudsætningerne for god klantrivsel. at kunne reflektere over og blive udfordret på egne og andres værdier. at behandle spejderværdierne og fundet ud af, hvorfor han/hun er spejder. I forhold til SPARK 2 vurderer vi, at de tre vigtigste elementer i spejdermetoden er Klanliv, Medbestemmelse og ansvarlighed samt Værdier. Klanliv (Patruljeliv) Den vigtigste del af spejdermetoden er Klanliv, da hele kursets omdrejningspunkt er klantrivsel og udvikling. Det gælder uanset om man deltager med sin daglige klan eller arbejder i en kursusklan. Mange SPARK 2-kursister kommer fra klaner, der har brug for ny inspiration, og derfor er det vigtigt, at kursisterne opnår forståelse for, hvad der skaber klantrivsel, og får idéer til nye aktiviteter. Medbestemmelse og ansvarlighed Klanerne skal gennem kurset opleve både medbestemmelse og ansvarlighed. Da kurset er et udviklingskursus, og det er meget individuelt, hvor de enkelte klaner er henne i deres udvikling og hvad de har brug for, bør kurset være så deltagerstyret som muligt. Det skal derfor være tydeligt for klanerne at de selv har ansvaret for at få noget ud af kurset. Teamet danner rammerne og kursisterne hjælper med at fylde dem ud. Klanerne skal have mulighed for at udtrykke, hvad de har brug for i forhold til deres udvikling og teamet bør være i stand til at opbygge kurset således at, de enkelte klaner kan få opfyldt de behov. For at den enkelte klan kan få så stor medbestemmelse på programmet som muligt bør der være minimum én vejleder pr. klan. Side 19 af 32

20 At arbejde med værdier Det sidste vigtige element på SPARK 2-kurset er Værdier, eller rettere Det at arbejde med værdier. Dels bør seniorspejdere have kendskab til Spejderidéen, de Blå Værdier i DDS og de internationale spejderværdier, men mest af alt er det evner til at kunne reflektere over egne og andres værdier. Kursisterne er på et punkt i deres spejderliv, hvor de har lyst til at forholde sig til det at være spejder og værdierne i DDS og den mulighed skal SPARK 2-kurset give dem. Ud over disse tre elementer er det vigtigt, at SPARK 2-kurset giver kursisterne nogle gode oplevelser, som kan skabe grobund for et sammenhold efter kurset. Endelig er det en vigtig del af et SPARK 2-kursus, at kursisterne prøver at gennemføre et projekt i deres kursusklaner. De otte elementer Nedenfor ser I spejdermetodens otte elementer. Vi har prioriteret elementerne så de står i den rækkefølge, vi mener I skal vægte dem på kurset. Det er ikke meningen at I skal gå i dybden med alle elementerne, det er de alt for store til. Klanliv (Patruljeliv) At kursisterne opnår erkendelse af hvilke elementer, der skaber klantrivsel. At kursisterne på kurset oplever reel klantrivsel. At kursisterne opnår forståelse for forskellige samarbejdsformer og ledelsestyper. At tydeliggøre for klanerne, at de er en del af en gruppe som de har medansvar for. Gennem refleksion, aktiviteter og samarbejdet i (kursus)klanen skal kursisterne opnå forståelse for de fire begreber, der skaber klantrivsel: Samarbejde, demokrati, medansvar og ledelse. Kursisterne kan stilles overfor spørgsmål som: Hvad kan skabe klantrivsel? Hvad betyder klanidentitet, fællesskab og fællesoplevelser for klanens trivsel? Hvilken betydning har klanens aktivitetsniveau og valg af projekter for klanens trivsel? Hvad er klantrivsel kontra gruppens trivsel? Kursisterne bør opleve personlig udvikling gennem refleksion og samarbejde, og personlig evaluering kan inddrages som en del af klantrivselsdebatten. For at give kursisterne en god oplevelse af klantrivsel, bør mange af aktiviteterne foregå i (kursus)klanerne, men man kan med fordel planlægge flere aktiviteter på tværs af klanerne, da det skaber sammenhold mellem alle kursister. Det er vigtigt, at man som team udstråler trivsel, så kursisterne får en oplevelse af, at et team (og en klan) kan trives. Endelig skal kursisterne også opnå forståelse for forskellige rollers, samarbejdsformers og ledelsesformers betydning for en klan. Side 20 af 32

21 Medbestemmelse og ansvarlighed At kursisterne oplever en reel medbestemmelse for kursusprogrammet og at det er tydeligt, at kursisterne er ansvarlige for egen læring på kurset. At kursisterne opnår forståelse for, at medbestemmelse og ansvarlighed er afgørende for klanens trivsel. At kursisterne erkender, at alle i klanen er medansvarlige for klanens trivsel. At kursisterne bliver bevidste om mulighederne for medbestemmelse i gruppe, division og korps. Gennem diskussion, øvelser, projekter og evaluering kan kursisterne reflektere over medbestemmelse, ansvarlighed, samarbejde, demokrati og ledelsesformer både i kursusklanerne og i kursisternes klaner derhjemme. Kursisterne skal opleve betydningen af de nævnte elementer gennem arbejdet i (kursus)klanerne. Dermed kan kursisterne få en forståelse for deres egen rolle i klanen og forskellige rollers betydning for klanens helhed. Kursisterne skal gøres bevidste om at: Valget af ledelsesform er vigtigt for hvordan klanens arbejde former sig. Der findes forskellige typer beslutninger og arbejdsopgaver dem der kan tages og dem der skal tages. Der i en klan både skal tages hensyn til flertallet og til det enkelte klanmedlem. Kursisterne skal også gøres bevidste om de muligheder, de har for at få indflydelse i gruppe, division eller i korpset. Kurset er et udviklingskursus, og det er meget individuelt, hvor de enkelte klaner er henne i deres udvikling, og hvad de har brug for. Kurset bør derfor være så deltagerstyret som muligt. Klanerne skal have mulighed for at udtrykke hvad de har brug for i forhold til deres udvikling og teamet bør være i stand til at opbygge kurset således at, de enkelte klaner kan få opfyldt de behov. På den anden side skal det også være op til klanerne, at få noget med hjem fra kurset, da de selv er ansvarlige for deres egen udvikling. Teamet bør desuden lægge rammerne for kurset således, at den enkelte klan kan tage det med hjem de kan bruge. Da SPARK 2 er det sidste kursus, som naturligt ligger i forlængelse af PLan 1-3 og SPARK1, er det vigtigt, at kursisterne bliver klar over, at der findes andre kurser og mange muligheder for både oplevelser, indflydelse og medbestemmelse i resten af DDS. Side 21 af 32

22 At arbejde med værdier At kursisterne får kendskab til og forståelse for værdierne i DDS samt de internationale spejderværdier. At kursisterne forholder sig til egne værdier i forhold til klanens/korpsets værdier. At kursisterne reflekterer over hvordan og hvorfor de er spejdere. Gennem forskellige former for debat og diskussioner kan den enkelte kursist danne sig en holdning til Spejderidéen, de Blå Værdier i DDS og de internationale spejderværdier. Man kan eksempelvis diskutere i klanerne, i plenum eller med en udefrakommende. Det er vigtigt at variere debatmetoderne og at lave et godt oplæg for at engagere kursisterne. Spejderidéen skal inddrages i arbejdet med værdierne. I den forbindelse kan man overveje at: Spejderidéen kan inddrages løbende eller laves som selvstændige moduler. Kursisterne skal forholde sig praktisk til Spejderidéen og tage stilling til værdierne i forhold til deres hverdag i klanerne derhjemme. Modulerne kan handle om hele eller dele af Spejderidéen, eller et aktuelt emne i forhold til værdierne i DDS. Kursisterne kan overveje om Spejderidéen er en beskrivelse af eller en anvisning til, hvordan vi arbejder i DDS. Oplevelser At kursisterne oplever rigtig gode senioroplevelser med indhold målrettet seniorgrenen. At kursisterne får større og anderledes oplevelser end hjemme i deres egne klaner. At kursisterne oplever et sammenhold, som fortsætter efter kurset. Gennem alle aktiviteter skal kursisterne opleve kurset som en god seniortur med større og anderledes oplevelser end dem, de kan få i deres egne klaner derhjemme. Større og anderledes oplevelser betyder ikke nødvendigvis vildere og ekstremt fantasifulde oplevelser det kan også bare være oplevelsen af at være mange sammen, at prøve noget helt nyt eller at blive taget seriøst i en debat. For at give kursisterne den bedste oplevelse med hjem er det vigtigt, at teamet i planlægningsfasen overvejer, hvordan kurset bliver en god oplevelse for alle, hvordan man undervejs vil takle eventuelle problemer, og hvad der skal til for, at kursisterne husker kurset længe efter de er rejst hjem. Som team bør man også diskutere, hvad der forstås ved en god seniortur, og hvordan kurset skal tilrettelægges, så det netop bliver dét for kursisterne. Da SPARK 2 er det sidste kursus, som naturligt ligger i forlængelse af PLan 1-3 og SPARK1, er det vigtigt at overveje, hvordan man som team kan stimulere netværksdannelsen under kurset og støtte kursisterne i at få et sammenhold, der fortsætter efter kurset for eksempel kan der undervejs gives plads til idé- og erfaringsudveksling, der kan skabe en naturlig grobund for fælles aktiviteter eller sparring efter kurset. Side 22 af 32

23 Learning by doing At kursisterne oplever at der tages udgangspunkt i de problemer de kommer med. At kursisterne udfordres og gennem egne erfaringer får hjælp og støtte til at komme videre. I løbet af kursusugen skal kursisterne idégenerere, planlægge, gennemføre og evaluere et projekt. I den forbindelse skal I som team overveje formen på projektet: Hvor mange og hvilke retningslinjer skal være fastlagt af teamet? Hvordan og hvor meget skal kursisterne vejledes undervejs? Skal projektet gennemføres og evalueres i klanerne, sammen med de andre klaner, eller på en tredje måde? Skal projektet munde ud i ideer, som kursisterne kan tage med hjem? Learning by doing skal også indgå som en naturlig del af kursets praktiske rammer, da SPARK 2-kursister har en alder, hvor de selv kan tilrettelægge og gennemføre alle aspekter af en uges lejrliv. Som team skal man overveje, hvordan man vil støtte og vejlede klanerne i kursets praktiske sider - skal der eksempelvis være retningslinjer for lejretablering og madlavning? Undervejs i planlægningen kan teamet overveje følgende i forbindelse med learning by doing: Hvilke erfaringer gør kursisterne sig af sig selv blot ved at være på kursus, og hvilke erfaringer skal fremprovokeres? Hvilke fordele og ulemper er der ved tilegnelse af forståelse, viden og oplevelser via undervisning kontra learning by doing? Kan learning by doing altid benyttes? Teamet kan med fordel tage de samme diskussioner, som kursisterne skal tage (- det er learning by doing for teamet) Friluftsliv At kursisterne oplever friluftsliv som en naturlig del af at være senior. Gennem aktiviteter og lejrliv skal kursisterne opleve, at friluftsliv er en integreret del af seniorarbejdet. Aktiviteterne kan både være aktiviteter, der blot foregår i det fri, og aktiviteter, der specifikt handler om naturen og friluftsliv. Ved at (kursus)klanerne bor i telte eller bivuakker og fortrinsvis laver mad over bål, bliver det at færdes i naturen også en naturlig del af kurset og dermed en naturlig del af det at være senior. Som team bør man overveje, at mange forskellige aktiviteter med fordel kan laves udendørs både lege, fysiske aktiviteter, opgaver og debatter. Ved valg af aktiviteter kan man som team også overveje, at mange klassiske friluftsaktiviteter kan drejes, så de bliver mere relevante og spændende for seniorer. Side 23 af 32

24 Samfundsliv At kursisterne forholder sig til det samfund, de lever i. Gennem forskellige former for debat og diskussioner kan kursisterne forholde sig til det samfund, de lever i, og til andre menneskers opfattelse af samfundet. Debatten kan handle om alt fra demokrati til miljø, men det er vigtigt, at emnet er relevant for det samfund, kursisterne lever i. Kursisterne kan også forholde sig til DDS rolle i samfundet både til den rolle, DDS spiller i dag, og til den rolle, korpset efter kursisternes mening bør spille. Som team kan man overveje at inddrage samfundsliv som en del af andre debatter i stedet for at lave et selvstændigt modul om emnet. Aktiviteter og færdigheder At kursisterne oplever glæde ved at lave aktiviteter. At kursisterne oplever gode aktiviteter og evt. får ideer at tage med hjem. Både gennem aktiviteter planlagt af teamet og aktiviteter planlagt af (kursus)klanerne selv, skal kursisterne opleve, at det er sjovt at lave aktiviteter i seniorgrenen. Aktiviteterne kan både være små og store, nye eller klassiske med en ny vinkel og så skal de være tilpasset seniorgrenen. Kursisterne kan ofte have brug for inspiration til nye aktiviteter, så det er vigtigt, at de oplever aktiviteter, der også kan laves i klanerne derhjemme. Derfor er det vigtigt, at kursisterne får beskrivelser af aktiviteterne med hjem. Det kan også være vigtigt, at nogle af aktiviteterne er overskuelige i materialer og tidsforbrug. Gennem klanprojekterne, som kursusklanerne skal gennemføre i løbet af kursusugen, får kursisterne et stort udbytte af selv at planlægge, gennemføre og evaluere en aktivitet. Som team kan man overveje, at kursisterne også kan få udbytte af at se eller opleve de andre klaners projekter. Som en del af aktiviteterne for eksempel i forbindelse med planlægningen af kursusklanernes projekter, bør kursisterne præsenteres for og bruge DDS arbejdsstof. Side 24 af 32

25 Planlægning Teamet Et SPARK team består typisk af 8-12 medlemmer afhængigt af forventet deltagerantal på kurset, se under praktisk information hvad et kursus er normeret til. Der bør være én vejleder per klan og derudover 2-3 teammedlemmer, som kan hjælpe til ved afvikling og forberedelse af kursets aktiviteter. Desuden skal I overveje om i vil have et fast køkkenhold eller lade denne opgave gå på skift mellem teammedlemmerne. Madlavning til teamet samt koordinering af madvarer til kursusdeltagerne kræver typisk 1-2 personer gennem hele kurset. Ved sammensætning af teamet bør I desuden sikre spredning i forhold til alder, køn og livserfaring. Geografisk spredning er som udgangspunkt også en fordel, men vær opmærksom på, at transportomkostningerne kan blive en stor post, og det stille større krav til optimal udnyttelse af møder og planlægningsweekender. Det er en forudsætning at en stor del af teamet har erfaring med spejderarbejde og -ledelse, men derudover stiller vi ingen formelle krav til jeres kvalifikationer og kompetencer. Vi forventer dog at teamet kan udvikle sig som trænere, både individuelt og som gruppe, hvilket bl.a. kan ske ved deltagelse i uddannelsesweekenden, kurser for teamet eller uddannelse internt i teamet, hvor I lærer af hinanden. Vi forestiller os at I hvert år fastlægger mål for teamets og den enkeltes udvikling. Ansøgningen Ønsker I at lave SPARK kursus skal I skrive en ansøgning og sende til os. Ansøgningen skal indeholde lidt praktiske informationer (kontakt til teamet mv.) samt en gennemgang af jeres tanker omkring kurset og hvordan jeres team er sammensat. Det er ikke sådan at I skal have hele kurset planlagt og klar, når I laver ansøgningen, men der er nogle ting I skal have taget stilling til inden. Ansøgningsformularen findes sidst i dette kursusoplæg. Efter vi har modtaget ansøgningen vil I blive ringet op af en fra U16-23, som helt sikkert vil have nogle uddybende spørgsmål til indholdet i ansøgningen. Dette skal alene ses som en ekstra mulighed for at forklare, hvad der gør jeres kursus særligt. Samtidig giver det alle, både dem der bedst kan lide at formulere sig på skrift og dem som helst vil formulere sig mundtligt, lige muligheder for at lave kursus. Ansøgningen skal være os i hænde senest 1. februar, og I kan sende den til os på Når kurset er i hus Senest d. 15. februar vil I modtage svar på jeres ansøgning. Når I har fået tildelt jeres kursus starter den egentlige planlægning. Det er meget forskelligt hvordan man tilrettelægger planlægningen I kan anvende planlægningsweekender og/eller aftenmøder, hvor hele teamet er til stede, og møder, hvor man arbejder i mindre arbejdsgrupper. Da kursusteams til SPARK-kurserne er forholdsvis små, kan størstedelen af kurset med fordel planlægges i fællesskab. Vi forventer at hele teamet samles i flere omgange og at I samlet evaluerer kurset, hvorfor budgettet også er tilrettelagt efter det. Tidsmæssigt skal I regne med at planlægningen minimum kræver to weekendmøder og et dagsmøde. Vi anbefaler at I starter med en forventningsafklaring. Hvad ønsker I personligt at få ud af kurset? Hvordan vil I udvikle jer som team? Hvad skal kursisterne få ud af deres deltagelse på kurset? Foruden en forventningsafklaring, anbefaler vi, at I bruger tilstrækkelig tid på idégenerering, inden I detailplanlægger. Det kan være en fordel at have rammerne for de enkelte aktiviteter på plads inden I forlader det første fælles møde. Undervejs i planlægningen er det vigtigt at bruge tid på diskussioner om mere generelle forhold, så I internt i teamet får afstemt jeres forventninger, og forhåbentlig kan spare nogle konflikter under kurset. Det er vigtigt, at teamet overfor kursisterne udstråler en fælles holdning til de Side 25 af 32

26 beslutninger, der træffes i teamet. I nogle tilfælde kan det enkelte teammedlem melde sin egen holdning ud, men I skal være bevidste om, hvilke konsekvenser det kan have. Vi anbefaler at I berører emnerne: Værdiformidling Traditioner Kursuslederens rolle og funktion både i planlægningen og på selve kurset Arbejdsindsats fra de enkelte teammedlemmer Vejledningsteknik/hvad er jeres rolle over for kursisterne Hvilket udbytte kursisterne skal have med hjem Kursisterne på et SPARK-kursus er unge selvbevidste mennesker, men det kan alligevel være fornuftigt at teamet fastlægger en fælles politik overfor: mobiltelefoni, internet, sex, rygning, alkohol og narkotika. I den forbindelse skal det nævnes at korpset har ufravigelige retningslinjer for sex, rygning, alkohol og narkotika. Klaner Kursisterne skal inddeles i mindre enheder, ofte kaldet klaner, og denne enhed skal tilbyde kursisterne et trygt tilhørsforhold i løbet af kurset. Ofte vil klanen også være den primære arbejdsenhed på kurset. Når I sammensætter klanerne kan det være en god idé at tage højde for køn, alder, tidligere kursusdeltagelse, geografi mv.. Vejleder Som nævnt under "Teamet", bør der tilknyttes en fast vejleder til hver klan. Det er vejlederens opgave at følge klanens udvikling både som gruppe og som individualister. Det er derfor formålstjenstligt at vejlederen i løbet af kurset indgår i dialog med kursisterne omkring kursets udbytte, så alle får det med hjem de kommer efter. Udvalgskontakt Til at støtte teamet gennem processen har hvert kursus tilknyttet en fast kontaktperson fra U På den måde vil I have én bestemt i udvalget, som vil kende jer og jeres kursus, som I kan bruge til sparring; eller som vil kunne være behjælpelig med at finde andre med bestemte kompetencer, som I kunne have brug for til fx udvikling af teamet. Side 26 af 32

27 Praktisk info Varighed Én uge. Fra søndag til lørdag i efterårsferien, uge 42. I 2013 er dette oktober. Vejledende deltagerantal og aldersgrænse Kursus Antal Alder Spark-Start år SPARK år SPARK år Kursisten skal være fyldt 16 år for at deltage i SPARK 1 eller 2. Yderligere aldersgrænser er vejledende. Økonomi I skal lave et budget for jeres kursus, der skal godkendes af U Budgettet skal dække alle jeres omkostninger, både til jeres planlægning og selve SPARK, herunder mad og aktiviteter til spejderne. Hytteleje dækkes dog udenfor budgettet direkte af DDS Uddannelse. Nærmere information og retningslinjer, herunder deadlines, findes i kursushåndbogen. PR Korpset har en kursusavis, der udsendes lige før sommerferien sammen med TRACK. Til denne avis skal hvert kursus lave en annonce. Annoncen er jeres primære kontakt med kursisterne, og I bør derfor overveje nøje, hvordan I præsenterer kurset. Nærmere information om dette findes i kursushåndbogen eller i senere særskilt tilsendt materiale. Ønsker I at lave yderligere PR for jeres kursus, er en hjemmeside en god idé. I kan få plads på korpsets sider. Kontakt korpsets webkonsulent for at få mere at vide om dette. Derudover kan I med fordel gøre opmærksom på jeres kursus på anden vis: Facebooksider el.lign., t-shirts osv. Materiel Der kan bestilles materiel (telte, værktøj mv.) fra Holmgård gennem U16-23, der i samarbejde med U10-16 fordeler det. Kontormateriale mm. kan bestilles på korpskontoret. Information om materielbestillingen samt deadlines findes i kursushåndbogen. Side 27 af 32

28 Tilmelding Spejdernes tilmelding til kurserne sker igennem Blåt medlem korpsets medlemssystem. Tilmeldingen sker direkte til Korpskontoret, der sørger for at fordele kursisterne ud fra deres ønsker. Kursuslederne holdes løbende opdateret mht. antallet af kursister, der har ønsket netop deres kursus som førsteprioritet. Fordelingen af kursister sker som udgangspunkt ud fra kursisternes prioriterede valg. Deltagerbrev I starten af september får i en liste fra Korpskontoret om, hvilke kursister I har fået. I skal derefter sende et deltagerbrev til kursisterne, så de også ved, hvor de skal hen. Kursisterne skal senest mandag eller tirsdag i uge 39 modtage deres deltagerbrev. Det er teamet, der sørger for at lave og udsende deltagerbrevet. Brevet skal indeholde: Start- og sluttidspunkt Start- og slutsted Deltagerliste (så kursisterne kan finde rejsefæller) Kontaktoplysninger til kursusstedet Kontaktoplysninger til kursuslederen Deltagerbrevet kan også indeholde: Kursusmærke Kursusprogram Oplysning om særlig pakning, bestilling af t-shirts, forsikring mv. Nogle kommuner kræver, at kursisten kan sende et ugeprogram med som dokumentation for kurset, når der ansøges om kommunalt tilskud til kurset. Det kan være en fordel at skrive i deltagerbrevet, at det er kursistens egen forsikring, der skal dække, hvis de tager computer, kamera og lign. med. Forsikring Som udgangspunkt, skal kurset altid sørge for, at de ting, der lånes er forsikret af ejeren med en løsøreforsikring eller indboforsikring. Når genstande lånes af grupper eller medlemmer i korpset, er det ejerens forsikring, der dækker. Såfremt der lånes genstande, som ikke er forsikret, vil der ikke være nogen dækning ved skade, og betaling til udbedring af skaden vil derfor skulle tages fra kursets regnskab. Når Det Danske Spejderkorps låner genstande udefra (af ikke-medlemmer) dækker vores ansvarsforsikring med Police nr Se nærmere information om forsikringer i kursushåndbogen. Side 28 af 32

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 26

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 26 sfortegnelse Indledning... 4 Kursusoverblik... 5 Kursusramme... 6 Spejderidéen... 6 Spejdermetoden på SPARK-kurserne...6 KAFSU DDS' værdier er...7 Klanens døgn... 7 SPARK-Start... 8 SPARK 1... 9 Medbestemmelse

Læs mere

Kursusoplæg 2014 for SPARK- START, SPARK 1 & SPARK 2

Kursusoplæg 2014 for SPARK- START, SPARK 1 & SPARK 2 Kursusoplæg 2014 for SPARK- START, SPARK 1 & SPARK 2 1 Redaktion Andreas Wenning Carsten Rune Jensen Anders Rasmussen Magnus Rievers Layout Magnus Rievers Rasmus Damkjær-Ohlsen Billeder Forside: Mathias

Læs mere

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

Kursusoplæg 2016 - PUF

Kursusoplæg 2016 - PUF Kursusoplæg 2016 - PUF DET STARTER alt sammen her... Indhold 4 SAMMENHÆNGEN MELLEM PUF OG SPEJDERIDÉEN 5 KURSUSRAMMER OG FUNDAMENT 6 FORMÅLSBESKRIVELSE 8 KURSUSTAKSONOMI 10 PRAKTISK INFO Kolofon Redaktion:

Læs mere

Kursusoplæg 2015 for PUF

Kursusoplæg 2015 for PUF Kursusoplæg 2015 for PUF 1 PUF Redaktion Anders Rasmussen Magnus Rievers Liselotte Carlsen Søren Handberg Layout Magnus Rievers Billeder Morten Hatting Voltelen Julie Rose Gudmander Magnus Rievers Egemosen

Læs mere

KURSUSOPLÆG 2016 for PLUS. De nye seniorkurser

KURSUSOPLÆG 2016 for PLUS. De nye seniorkurser KURSUSOPLÆG 2016 for PLUS De nye seniorkurser KURSER i udvikling Indhold 4 SAMMENHÆNGEN MELLEM SENIORKURSERNE OG SPEJDERIDEEN 5 KURSUSRAMMER OG -FUNDAMENT 6 KURSUSTAKSONOMI 7 ADVENTURE / TEST DINE GRÆNSER

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

Kursusoplæg puf. PUF 15.-18. maj 2014. dds uddannelse. [PUF er et kursus for spejdere mellem 11 og 12 år, udbudt af DDS Uddannelse U10-16.

Kursusoplæg puf. PUF 15.-18. maj 2014. dds uddannelse. [PUF er et kursus for spejdere mellem 11 og 12 år, udbudt af DDS Uddannelse U10-16. Kursusoplæg puf [PUF er et kursus for spejdere mellem 11 og 12 år, udbudt af DDS Uddannelse U10-16.] PUF 15.-18. maj 2014 dds uddannelse Kursusoplæg august 2013 2. udgave 2. oplag Skribenter: 2. udgave:

Læs mere

SPEJDERLIV 1. 26. - 28. september 2008. En træning for dig og dine venner fra Roland

SPEJDERLIV 1. 26. - 28. september 2008. En træning for dig og dine venner fra Roland Efterår 2008 SPEJDERLIV 1 26. - 28. september 2008 En træning for dig og dine venner fra Roland Spejderliv er en friluftstræning, hvor størstedelen af programmet foregår udendørs i Øksedals skønne natur.

Læs mere

Kursusoplæg 2015 for PLan 0-3 og SPARK-START

Kursusoplæg 2015 for PLan 0-3 og SPARK-START Kursusoplæg 2015 for PLan 0-3 og SPARK-START 1 Redaktion Anders Rasmussen Magnus Rievers Liselotte Carlsen Søren Handberg Tine Daa Schrøder Layout Magnus Rievers Billeder Forsiden: Trine Abild Christensen

Læs mere

SPEJDERLIV. En træning for dig og dine venner fra Roland

SPEJDERLIV. En træning for dig og dine venner fra Roland Efterår 2009 18. - 20. september 2009 SPEJDERLIV En træning for dig og dine venner fra Roland Spejderliv er en friluftstræning, hvor størstedelen af programmet foregår udendørs i Øksedals skønne natur.

Læs mere

Mål og rammebeskrivelse for Diamant Extrem

Mål og rammebeskrivelse for Diamant Extrem Mål og rammebeskrivelse for Diamant Extrem Formål Formålet med Diamant Extrem-kurset er, med den enkelte spejder i centrum, at kunne analysere egne og andres reaktionsmønstre, arbejde under pres og være

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Afdelingsledere og assistenter (juni. 2013)

Arbejdsgrundlag for Afdelingsledere og assistenter (juni. 2013) Arbejdsgrundlag for Afdelingsledere og assistenter (juni. 2013) Afdelingerne og deres ledere arbejder på baggrund af korpsets love og regler samt værdigrundlag. Spejdermetodens otte elementer, Aktiviteter

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL

UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL Sidst revideret januar 2014 MÅL FOR HELE GRUPPEN Vi fremstår som én samlet gruppe med en stærk fælles holdånd Kammeratskab er for os den vigtigste værdi i De Blå Værdier (KAFSU)

Læs mere

Træningsprincipperne

Træningsprincipperne Træningsprincipperne for uddannelsen i Det Danske Spejderkorps Introduktion Denne udsendelse af DDS træningsprincipper har til hensigt at genudvikle en viden eller genfortælle historien om arbejdsgrundlaget

Læs mere

Kursusoplæg 2014 for PLan0,1,2,3

Kursusoplæg 2014 for PLan0,1,2,3 Kursusoplæg 2014 for PLan0,1,2,3 PLAN 0 PLAN 1 PLAN 2 plan 3 Redaktion Anders Rasmussen Magnus Rievers Rasmus Damkjær-Ohlsen Anne Sandbeck Layout Rasmus Damkjær-Ohlsen Billeder Jens Thybo Frederik Andreas

Læs mere

SPEJDERLIV. 22. - 24. september 2006

SPEJDERLIV. 22. - 24. september 2006 Efterår 2006 22. - 24. september 2006 SPEJDERLIV Entræningfordigogdinevennerfra Roland! Spejderliv er en friluftstræning, hvor størstedelen af programmet foregår udendørs i Øksedals skønne natur. Staben

Læs mere

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Ta temperaturen Ta og sæt mål Ved I hvad der foregår i jeres gruppe? Er det længe siden jeres gruppe har fået et gruppetjek? D E T D A N S K E S P E J D E R K

Læs mere

Forventninger til divisionsledelserne

Forventninger til divisionsledelserne Forventninger til divisionsledelserne Divisionsledelsernes formål Divisionsledelser i Det Danske Spejderkorps har til formål at understøtte gruppernes daglige arbejde, udvikling og vækst. Divisionsledelsernes

Læs mere

Jeg håber, du har lyst til et PUF i år, for ellers kan det jo være du går glip af noget!

Jeg håber, du har lyst til et PUF i år, for ellers kan det jo være du går glip af noget! Hej spejder! Foto: Foto: Morten Gimm Kongsfelt, Morten Bjerrum Larsen, Morten Clausen og Henrik Weigelt Vi har lavet et helt nyt tilbud for dig og andre seje spejdere på mellem 11 og 12 år. Typisk de spejdere,

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Thistedspejdernes Udviklingsplan for 2016-2018

Thistedspejdernes Udviklingsplan for 2016-2018 I Thistedspejderne har vi siden 2013 arbejdet for, at alle frivillige i foreningen kan have indflydelse på udviklingsplanen. Målet med dette har været at give alle bestyrelsesmedlemmer, ledere, assistenter,

Læs mere

Kursusoplæg PUF

Kursusoplæg PUF Kursusoplæg 2017 - PUF Det starter alt sammen her Indhold 4 SAMMENHÆNGEN MELLEM PUF OG SPEJDERIDÉEN 5 KURSUSRAMMER OG FUNDAMENT 6 FORMÅLSBESKRIVELSE 8 KURSUSTAKSONOMI 10 PRAKTISK INFO Kolofon Redaktion:

Læs mere

Patruljeliv. En metode, der udvikles gennem hele spejdertiden.

Patruljeliv. En metode, der udvikles gennem hele spejdertiden. Patruljeliv En metode, der udvikles gennem hele spejdertiden. INDHOLD 3 intro 4 Mikro 6 Mini 8 Junior 12 Trop 16 Senior 18 Learning by doing 19 Du er rollemodel 20 Ansvar og medbestemmelse der udvikler

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Udvikling af seniorarbejdet i Danmark - udvikling af CONTRA-netværket

Udvikling af seniorarbejdet i Danmark - udvikling af CONTRA-netværket Udvikling af seniorarbejdet i Danmark - udvikling af er en samling af senioransvarlige fra divisionerne (DaSen er), pt. primært fra Nordsjælland. Vores formål er helt præcist at: Fremme det gode seniorarbejde,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Pc[rujeliv + Udvikling + FriluFtsliv = PUF, Fem fede kurser for iuniorer.

Pc[rujeliv + Udvikling + FriluFtsliv = PUF, Fem fede kurser for iuniorer. Pc[rujeliv + Udvikling + FriluFtsliv = PUF, Fem fede kurser for iuniorer. 1 I å IE H ei s pei d e r! ft*rt:år".i1r$i::'-';,",, Vi har lavet et helt nyt tilbud for dig og andre seje spejdere på mellem 11

Læs mere

Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret november 2014)

Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret november 2014) Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret november 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE FORMÅL... 2 GRUPPENS STRUKTUR... 2 UDDANNELSE... 2 LEDERE OG VÆRDIER... 3 AKTIVITETER... 4 KORPS OG SAMFUND... 5 FACILITETER...

Læs mere

Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret januar 2014)

Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret januar 2014) Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret januar 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE FORMÅL... 2 GRUPPENS STRUKTUR... 2 UDDANNELSE... 2 LEDERE OG VÆRDIER... 3 AKTIVITETER... 4 KORPS OG SAMFUND... 5 FACILITETER...

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Bestyrelseskursus April Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelseskursus April Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelseskursus April 2016 { Bestyrelsens opgaver og ansvar DDS formål Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Aalborghus Gruppes udviklingsplan 2015

Aalborghus Gruppes udviklingsplan 2015 Aalborghus Gruppes udviklingsplan 2015 Mål: I Aalborghus gruppe vil vi arbejde hen imod disse mål: Vi vil have flere indmeldelser end udmeldelser Vi vil bibeholde flere af de større spejdere Vi vil have

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Gruppeledelses konference

Gruppeledelses konference Gruppeledelses konference 14.-15. november GOD GRUPPELEDELSE WORKSHOPS TILMELDING If you make listening and observation your occupation you will gain much more than you can by talk Robert Baden-Powell

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

S T R A T E G I 2016 Delegeretmøde

S T R A T E G I 2016 Delegeretmøde S T R A T E G I 2016 2018 Delege retmød e 2016 INDHOLD Indledning Side 3 Pigespejderidentitet og pigespejderværdier Side 4 Vejen mod Strategi 20162018 Side 6 Strategi 2016-2018 Side 8 Pigespejdere flytter

Læs mere

Seniorkursus er for alle spejdere fra 16 år og opefter. Det handler om noget, der gemmer sig. En lille ting, der ikke er det, man tror.

Seniorkursus er for alle spejdere fra 16 år og opefter. Det handler om noget, der gemmer sig. En lille ting, der ikke er det, man tror. seniorkursus E06 Det handler om noget, der gemmer sig. En lille ting, der ikke er det, man tror. Måske gemmer der sig en musical i et rafteprojekt. Måske gemmer der sig hårdt arbejde blandt gøglere. (næppe...)

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Udviklingsplan for Bent Byg Gruppe 2015

Udviklingsplan for Bent Byg Gruppe 2015 Udviklingsplan for Bent Byg Gruppe 2015 Visionerne på udviklingsplanen er udarbejdet af bestyrelsen på lederweekenden i efteråret 2012, og den er efterfølgende blevet behandlet løbende på bl.a. bestyrelsesmøder.

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

BROWNSEA. Deltagerantal Min 12 og max 40 deltagere.

BROWNSEA. Deltagerantal Min 12 og max 40 deltagere. Forår 2010 BROWNSEA I 1907 afholdt Baden-Powell den første spejderlejr i verden. Lejren blev afholdt for en gruppe drenge på Brownsea Island, en lille ø nær Pool i det sydvestlige England. Her boede og

Læs mere

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver Det Danske Spejderkorps giver alle ledere en ambitiøs lederuddannelse Hvad er ambitiøs lederuddannelse Interview med ledere Gode spørgsmål at diskutere Ambitiøs lederuddannelse 01 Ambitiøs lederuddannelse

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Ledersamtalen. - en del af lederplanen Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages

Læs mere

7 faktorer - der fastholder de unge i spejderarbejdet!

7 faktorer - der fastholder de unge i spejderarbejdet! Indledning I perioden januar 2005 juni 2005 har Spørg de unge arbejdsgruppen under Intern Komite arbejdet med at kortlægge hvilke elementer der fastholder unge i spejderarbejdet. Dette er sket ved hjælp

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

DHF s nye trænerlinje foråret 2017 Et tilbud til trænere fra ca. 17 år. Idrætshøjskolen Aarhus 26. maj 28. maj 2017

DHF s nye trænerlinje foråret 2017 Et tilbud til trænere fra ca. 17 år. Idrætshøjskolen Aarhus 26. maj 28. maj 2017 TRÆNERKURSUS DHF s nye trænerlinje foråret 2017 Et tilbud til trænere fra ca. 17 år Idrætshøjskolen Aarhus 26. maj 28. maj 2017 Instruktører: Martin Hjortshøj, Jesper Fredin, Søren Fisker & Niels Christian

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Kursusoplæg for PLan 0-3 og PLUS-Start

Kursusoplæg for PLan 0-3 og PLUS-Start Kursusoplæg 2017 - for PLan 0-3 og PLUS-Start LEDER Indhold 03 04 06 07 08 09 10 11 LEDER SAMMENHÆNGEN MELLEM PLAN OG SPEJDERIDÉEN KURSUSRAMMER OG FUNDAMENT KURSUSBEGREBER KURSUSTAKSONOMI TAKSONOMI: LEDELSE

Læs mere

Med super skiferiehilsen... Team SeniorTravel A/S SPARK2 Bad HummelPfütze

Med super skiferiehilsen... Team SeniorTravel A/S SPARK2 Bad HummelPfütze REJSEINFORMATION / TRAVEL DOCUMENT - Page 1 of 5 Kære skigæst... Vi er rigtig glade for at kunne byde dig velkommen til SPARK 2 Bad HummelPfütze. Hos Team SeniorTravel A/S har vi i år rigtig lagt os i

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Hvordan bliver den store gruppe federe!?! Workshop II 14:30-15:45 Axel Lund Henriksen

Hvordan bliver den store gruppe federe!?! Workshop II 14:30-15:45 Axel Lund Henriksen Hvordan bliver den store gruppe federe!?! Workshop II 14:30-15:45 Axel Lund Henriksen Indgangsbøn Oplæg til debat, (provokation) og dialog. Spørg hvis noget skal uddybes. Bidrag med egne erfaringer. Hvordan

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

læs mere PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV

læs mere PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV læs mere PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV udd ann else forår 2012 UDDA N NELSE FOR Å R 2012 PRAKTiSKe OPlYSningeR I dette katalog får du et samlet

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Projektledelseskursus - Påsken 2006

Projektledelseskursus - Påsken 2006 Projektoplæg Projektledelseskursus - Påsken 2006 PLan på andre måder Nye medlemstal viser, at der nu er under 26.000 medlemmer i Det Danske Spejderkorps (DDS). Efter deres sidste møde har korpsledelsen

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Bagsværd Gruppe

Referat af bestyrelsesmøde i Bagsværd Gruppe Referat af bestyrelsesmøde i Bagsværd Gruppe Dato & Tid: Sted: Til: Tirsdag d. 2. december 2014 kl. 20:00 22:00 Sambo Bagsværd Gruppes Bestyrelse: Tilstede: Anders Theilgaard Madsen (Trops- og Gruppeleder)

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Fredericia Kommune Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia. Til rette vedkommende Folkeoplysningsudvalget

Fredericia Kommune Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia. Til rette vedkommende Folkeoplysningsudvalget Fredericia Kommune Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia Til rette vedkommende Folkeoplysningsudvalget Vedr.: Pkt. til behandling på kommende folkeoplysningsudvalgs møde ift. evt. overtagelse af foreningshytte,

Læs mere

Budget og udviklingsplan

Budget og udviklingsplan 2010 Regnskab og beretning 2011 Budget og udviklingsplan Indhold Nibe Spejdernes DDS værdier og mål 3 Beretning for år 2010 4 Regnskab 2010 5 Budget 2011 9 Børneattester 10 Udviklingsplan for Nibe Spejderne

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner:

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner: I spejderbevægelsen er det at være en god kammerat, et af de vigtigste elementer i det at være spejder. Det er en væsentlig del af vores identitet og det er derfor naturligt, at Det Danske Spejderkorps

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Handlingsplan for Antvorskov Division

Handlingsplan for Antvorskov Division Det gør vi allerede Handlingsplan for Antvorskov Division 1. Divisionsledelserne sikrer, at grupperne udarbejder og gennemfører planer til medlemsvækst Divisionsledelsen bør regelmæssigt mødes med gruppelederne,

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere