Trådløse telefoners betydning for sygeplejepraksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trådløse telefoners betydning for sygeplejepraksis"

Transkript

1 ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Trådløse telefoners betydning for sygeplejepraksis Wireless phones in hospitals can affect nursing practice The use of wireless phones in hospital units are increasing, inducing all nurses to carry a working phone. As the effect has not been investigated, a qualitative study was performed in a hospital unit in Denmark. The aim was to explore how the use of wireless phones affects nursing practice, using participant observations and interviews with nurses and patients. The study demonstrated that nurses tend to answer their wireless phone, regardless of the situation they are engaged in. This affects their communication and attentiveness, consequently compromising their ability to conduct compassionate care. Also, wireless phones were shown to compromise patient safety by disturbing nurses concentration, consequently causing mistakes in the procedure they were performing. Furthermore, they interrupted medicine administration and transferred bacteria between patients. The results emphasize the necessity to define and develop the use of wireless phones and further investigate their effects in health care settings. Keywords: communication, interaction, interruptions, patient safety, phone Bettina Sletten Paasch Baggrund Trådløse telefoner anvendes i stigende grad i sygehusvæsenet i Danmark og har bidraget væsentligt til at gøre sygehuspersonale mere tilgængeligt for kontakt. Når sygeplejersker bærer hver sin trådløse arbejdstelefon, sparer de tid og skridt, fordi de ikke længere fysisk skal gå rundt for at lokalisere kolleger eller samarbejdspartnere (1). Telefonerne kan være baseret både på dect-teknologi og mobilteknologi og anvendes til interne og eksterne samtaler samt modtagelse af patientkald og alarmer fra overvågningsudstyr. De er indført ud fra en antagelse om, at de kan bidrage til smidigere arbejdsgange og forbedret arbejdsmiljø, men en opfølgende undersøgelse er ikke foretaget. Flere forskere peger på, at teknologi ikke er et neutralt redskab, der kan indføres uden at skabe forandring (2,3). Teknologier forandres og modificeres i brugssituationer og forårsager situationer og begivenheder, man ikke kan tage højde for i designprocessen. Teknologi bibringer nye måder at kommunikere på, nye typer af pleje og behandlingsrelationer samt nye muligheder og problemstillinger (2,4). Sociologisk forskning i mobiltelefoni viser, at telefonerne har en påtrængende effekt,

2 24 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr hvorfor telefonopkald generelt prioriteres frem for den situation, man fysisk befinder sig i (5,6). Når opkaldet besvares, sker en tilbagetrækning fra situationen og de mennesker, man er sammen med (5,7). Vha. verbal og nonverbal kommunikation signaleres en tilbagetrækning fra den fysiske situation og en eksklusion af de personer, som er til stede (5,8). Mobiltelefoner kan på den baggrund føre til, at normer for kommunikation og interaktion brydes, og sociale relationer forstyrres (5,8,9). Brugen af trådløse telefoner i sygehusvæsenet er kun sparsomt beskrevet. En undersøgelse af mobiltelefoners påvirkning af lægers arbejdsmiljø på en onkologisk afdeling i Norge viste, at telefonerne øgede antallet af kontakter. Ansatte, som bar en mobiltelefon, oplevede, at de hyppigt blev kontaktet vedr. småting, som sagtens kunne vente, hvilket resulterede i et øget stressniveau. Endvidere viste telefonerne sig mere kognitivt forstyrrende end personsøgere, fordi telefonerne kræver en hurtig beslutning om, hvorvidt man skal besvare opkaldet eller ej (10). Afbrydelser fremstår som et naturligt vilkår i sygeplejepraksis, men ikke desto mindre viser undersøgelser, at de kan lede til frustrationer, ineffektive arbejdsgange, forstyrrelse af tankeprocesser og evne til beslutningstagen, og de kan derved påvirke patientsikkerheden (11-13). Det er desuden i undersøgelser vist, at afbrydelser øger risikoen for fejl og stress hos sygeplejersker (11,12,14). Når sygeplejersker anvender trådløse telefoner til at kontakte hinanden, er de ikke bevidste om, hvorvidt de afbryder kollegaen i udførelsen af pleje- og behandlingsopgaver eller i en samtale med en patient. Ringetonen kan slås fra på de trådløse telefoner, men de vil fortsat vibrere med en hørbar brummen. Desuden er det ikke praktisk muligt for sygeplejersker at slå lydløs-funktionen til og fra hele tiden, idet deres arbejdsdag består af utallige små sekvenser med forskellige opgaver og kontakter, som ofte er af uforudsigelig karakter (13). God kommunikation mellem sygehuspersonale og patient er vist at være positivt associeret med bedre behandlingsresultater og indgår derfor som en væsentlig faktor i arbejdet med at højne kvaliteten i det danske sundhedsvæsen (15). Mobile telefoner er som nævnt vist at kunne påvirke kommunikation, interaktion og sociale relationer. Hvorvidt dette også gør sig gældende for trådløse telefoner anvendt som organisatorisk redskab i sygehusvæsenet, er imidlertid ikke undersøgt. Formål Eftersom det kun er sparsomt beskrevet, hvilke konsekvenser implementering af trådløse telefoner i sygehusvæsenet har, var der grundlag for at foretage en nærmere undersøgelse. Formålet med dette studie var på den baggrund at undersøge, hvordan brugen af trådløse telefoner påvirker sygeplejerskers praksis på en sygehusafdeling, herunder særligt deres betydning for kommunikation og interaktion med patienterne. Metode Teknologi forandres og modificeres som tidligere nævnt i brugssituationer, hvorfor tråd løse telefoner ikke kan dekontekstualiseres, men må analyseres i sammenhæng med menneske-

3 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr lig praksis. Feltforskning er egnet, når for målet er at tilvejebringe en kontekstafhængig viden (16), hvorfor formålet blev belyst gennem observationsstudier og etnografiske interview. Hensigten var, gennem deltagerobservationer, at opdage og beskrive trådløse telefoners anvendelse i praksis, som den leves, opleves og forstås af sygeplejersker og patienter, og derved skabe viden om, hvordan trådløse telefoner påvirker praksis på en sygehusafdeling. Interview blev anvendt til at indhente viden, som ikke kunne observeres direkte, idet viden om informantens følelser og tanker kunne bidrage til analysen samt gøre det muligt at kontrollere slutninger, der blev draget på baggrund af observationer (16). I november 2012 gennemførtes 30 timers deltagerobservation samt interview med fem sygeplejersker og 10 patienter på en lungemedicinsk afdeling. Observatøren bar sygeplejerskeuniform og fulgte afdelingens sygeplejersker i alle deres arbejdsopgaver. Med henblik på at indfange nuancer og sikre dybde i det empiriske materiale blev sygeplejerskerne udvalgt stratificeret, med variation i alder, anciennitet og kompetenceniveau. Patienterne blev inkluderet efter princippet om maksimal variation i forhold til alder, køn, uddannelse og erhverv. Under deltagerobservationerne var observatøren passivt deltagende. Udførlige feltnoter blev nedskrevet ordret i et konkret sprog i overensstemmelse med Spradleys anvisninger (17) og blev efterfølgende udfoldet i en udvidet beskrivelse. Interview blev gennemført i umiddelbar forlængelse af deltagerobservationerne og tog udgangspunkt i den forudgående deltagerobservation, mhp. at få fænomener uddybet i informantens perspektiv. Alle interview blev optaget og efterfølgende transskriberet. Etiske overvejelser Undersøgelsen fulgte de etiske regler for sygeplejeforskning i Norden (18). Deltagelse i studiet var frivillig. Alle informanter modtog mundtlig og skriftlig information, herunder at de til enhver tid kunne trække deres tilsagn om deltagelse tilbage. Ved observationernes start blev der indhentet mundtligt tilsagn til observatørens tilstedeværelse, og patienternes integritet blev respekteret ved at undlade tilstedeværelse i situationer, der kunne anfægte denne. Alle deltagere blev anonymiseret. Eftersom feltforskning er uforudsigelig og ydermere i denne undersøgelse fandt sted på patientstuer, krævedes en situeret etik med konstant opmærksomhed på ansvar og medmenneskelighed i situationen. Kontinuerlige refleksioner over etiske aspekter kombineret med fornemmelsen for at gøre det rigtige sikrede, at den etiske fordring i deltagerobservationer og interview udspillede sig på stedet i selve situationen. Analyse Undersøgelsens analytiske tilgang var induktiv grundet dens eksplorative karakter. Analyseprocessen fulgte Hammersley & Atkinsons anvisninger om at finde temaer, der kan forklare, hvad der foregår i de situationer, som det empiriske grundlag dokumenterer (16). Tekstmaterialet bestående af de udvidede feltbeskrivelser og de transskriberede interview blev overført til softwareprogrammet NVIVO. Her blev det gennemlæst flere gange og kodet. Koderne blev i løbet af flere gennemlæsninger samlet og organiseret i kategorier. Disse

4 26 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr kategorier blev ved yderligere bearbejdning systematiseret og samlet i temaerne: Egen og andres forventning om tilgængelighed, Mediering af arbejdsgange og Forstyrrelse i interaktionsorden. Der arbejdedes med rene detaljerede beskrivelser, som var loyale overfor informanter, sociale kontekster og processer, ligesom egen forforståelse var genstand for kontinuerlig refleksion i fortolknings- og forståelsesprocessen. Resultater Resultaterne for de centrale temaer som blev identificeret i analysen beskrives i det efterfølgende, ligesom indbyrdes sammenhænge mellem de tre fremkomne temaer uddybes. Egen og andres forventning om tilgængelighed Deltagerobservationerne viste, at sygeplejerskerne i høj grad anvender de trådløse telefoner til at kontakte hinanden i stedet for fysisk at opsøge hinanden. Derved sparer de både skridt og tid. I interviewene giver sygeplejerskerne udtryk for, at det er en stor lettelse altid at have en ledig telefon ved hånden, hvor de tidligere måtte stå i kø på kontoret og vente på, at en fastnettelefon blev ledig. Endvidere kan de trådløse telefoner i nogle situationer give dem mulighed for at opsøge et roligt lokale til samtalen. Deltagerobservationerne viste, at sygeplejerskerne hyppigt søgte ind i depotrum, medicinrum mv. når samtalen i telefonen var af mere følsom karakter. Deltagerobservationerne viste, at de trådløse telefoner hyppigt afbryder sygeplejerskerne i deres arbejde. Sygeplejerskerne gav i interviewene udtryk for, at det kan være særdeles belastende. En mindre erfaren sygeplejerske beskrev det således: I starten synes jeg, det var rigtig svært at have den med. Vi bliver forstyrret gang på gang, og det er både til stuegang og i medicinrummet. Det syns jeg, det er svært. Jeg var ved at knække halsen på det i starten. En erfaren sygeplejerske udtrykte det således: De dage, hvor den ringer hele tiden, der har jeg bare lyst til at smide den ud af vinduet. Den stresser helt vildt. Ikke engang på toilettet har man ro. Særligt generende var det for sygeplejerskerne, at telefonerne, også når de talte i dem, afgav lydsignal om patientkald med uændret høj lydstyrke. De trådløse telefoner har forskellige funktioner, der gør det muligt at definere plejegrupper og modtage patientkald med forsinkelse i forhold til kolleger. Forsinkelsen er imidlertid så kort, at kald fra én sygeplejerskegruppe ofte går videre til alle sygeplejersker. Særligt når en patient er i isolation, tager det lang tid, før patientkaldet bliver slået fra, hvilket medfører, at alle sygeplejerskers telefoner ringer i lang tid. Ofte tør sygeplejerskerne endvidere ikke anvende muligheden for at modtage patientkald med forsinkelse, da det er patienternes tilstand og ikke gruppeinddelingen der afgør, hvor hurtigt de reagerer på et patientkald. En sygeplejerske sagde det på denne måde: Hvis ham på 9.1 ringer, så ved jeg, at jeg skal skynde mig derind med det samme, for han er bare dårlig. Af samme grund efterspurgte sygeplejerskerne ikke muligheden for at kunne sætte telefonerne på lydløs, idet de har behov for kunne følge med i patientkald, alarmer m.m. Deltagerobservationerne viste endvidere, at sygeplejerskerne har svært ved at ignorere telefonopkald. Selvom de var optaget af no-

5 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr get andet, besvarede de generelt telefonen. En yngre sygeplejerske forklarede det således: Man er så vant til, at man skal svare at man er online altid. Jeg har faktisk taget mig selv i at tage telefonen, mens jeg stod og var ved at sætte blod op og det er jo dumt. En anden sygeplejerske beskrev det på denne måde: Det var altså på en anden måde før, hvor nogen kom og åbnede døren og sagde: Der er telefon. Man kunne bedre sige fra. Når sygeplejerskerne undlod at besvare opkaldet, viste deltagerobservationerne, at personen i den anden ende ofte ringede op igen. Selv når opkaldet omhandlede bagateller, der kunne vente, havde både samarbejdspartnere og kolleger en tendens til at ringe op igen. De gentagne opkald gjorde sygeplejerskerne bekymrede for, at opkaldet omhandlede noget akut, og de følte sig derfor pressede til alligevel at besvare telefonen. En sygeplejerske udtrykte det således: Man bliver så n lidt presset til at tage den ubevidst altså. Man ved jo ikke, hvor akut det er, at der er nogen, der ringer til sig en kollega altså jeg ved jo ikke, hvad hun står med. Så kan man nemt komme til at tage den, selvom man står i en situation, hvor man egentlig ikke har lyst. De mindre erfarne sygeplejersker gav udtryk for, at de trådløse telefoner gav dem en stor følelse af sikkerhed, fordi de gør det muligt hurtigt at komme i kontakt med en mere erfaren kollega. En sygeplejerske beskriver det på denne måde: Hvis jeg så tænker, at jeg har behov for noget hjælp nu, så synes jeg, det er dejligt, at jeg kan ringe med det samme og så sige: Kan du ikke komme herind så hurtigt som muligt? Altså, fordi hvis jeg ringer alarm, så kan du jo høre det på hele gangen, ikke også. Sygeplejerskerne var generelt glade for denne mulighed frem for brug af alarmknappen, fordi denne foruroliger patienterne og får alle kolleger til straks at komme løbende. Mediering af arbejdsgange Deltagerobservationerne viste, at gentagne opkald under den samme procedure kunne forstyrre sygeplejerskens koncentration, så proceduren ikke blev udført korrekt. Dette sås i flere tilfælde at have umiddelbare konsekvenser for patientens behandling, fx ved at infusioner ikke blev tilkoblet. Også under medicinadministration blev sygeplejerskerne afbrudt af, at telefonen ringede. De forlod ikke medicinrummet under samtalen, selvom kolleger samtidig administrerede medicin, og jævnligt fortsatte sygeplejerskerne også selv med at administrere medicin under samtalen. Desuden viste deltagerobservationerne, at sygeplejerskerne ofte undlod at nedskrive informationer, som de modtog via telefonen. I de efterfølgende interview forklarede sygeplejerskerne, at de ikke ønskede at forstyrre situationen med patienten yderligere og derfor undlod dette. Dette medførte risiko for forglemmelser, og sygeplejerskerne gav da også udtryk for ofte at måtte ringe til afdelingen, når de hjemme kom i tanke om noget, de havde glemt. Endvidere viste deltagerobservationerne, at sygehuspersonalet ofte førte telefonsamtaler om patienter på gangarealer og patientstuer, hvor andre patienter kunne høre samtalen. En sygeplejerske omtalte en sådan situation på denne måde: Fx da jeg stod inde ved [patientnavn] og lægen ringede. Jeg blev nødt til at fortælle hende, at [andet patientnavn] bløder fra endetarmen. Så står man der inde på en stue det er bare ikke ideelt. Også sam-

6 28 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr taler om patienten selv eller dennes behandling blev ført på stuen ved siden af patienten seng. Patienter gav udtryk for, at dette i nogle situationer var betryggende, fordi de oplevede en åbenhed i forhold til informationerne. I andre situationer oplevede patienterne det angstfremkaldende, fordi de overhørte uenigheder om egen behandling eller bekymring for deres tilstand. Patienterne følte sig endvidere generet af telefonernes ringetone, som en patient omtalte på denne måde: Der er alt for mange telefoner, der kimer hele tiden. Tit så er der fire herinde for at hjælpe os to og gøre rent og så videre og deres telefoner ringer hele tiden.. Ligeledes generede samtalerne i telefonerne. En patient udtrykte det således: Men nu ligesom hende sygeplejersken i dag. Hun snakker alt for højt i den telefon. Man kan godt moderere sin stemme, men når hun snakker, det er virkelig højt. Det er generende især hvis man ikke har det så godt så vil man gerne have lidt ro. Endelig viste deltagerobservationerne, at de trådløse telefoner kan kompromittere hygiejniske procedurer, fordi det er nødvendigt at dreje telefonen med hånden, for at kunne se på displayet, hvem der ringer. Bakterier fra sygeplejerskens hænder kan derved transporteres på telefonen fra en patient til den næste, idet telefonerne ikke desinficeres mellem arbejdsopgaver ligesom sygeplejerskens hænder. Ligeledes viste deltagerobservationerne, at gentagne opkald kan kompromittere rene procedurer, fordi sygeplejersken føler sig presset til at se, hvem der bliver ved med at ringe og derfor berører telefonen midt i proceduren uden efterfølgende at skifte handsker eller spritte hænder. Forstyrrelse i interaktionsorden Deltagerobservationerne viste, at de trådløse telefoner ofte afbryder sygeplejersker i samtale med patienter og kolleger. En enkelt sygeplejerske håndterede disse afbrydelser ved at lade telefonen ligge på kontoret. Observationerne viste, at alene det, at telefonen ringer, er nok til at forstyrre samtalen. Selvom sygeplejersken ikke besvarer opkaldet og forsøger at fastholde kommunikationen med patienten, kan det føre til, at patienten afslutter samtalen. Det kom fx til udtryk ved en patient som sagde: Det skal jeg heller ikke belemre dig med du har travlt. Selvom sygeplejersken i situationen forsøgte at fortsætte samtalen, fordi hun gerne ville snakke med patienten om et følsomt emne, trak patienten sig tilbage fra samtalen. Sygeplejersken omtalte efterfølgende situationen således: men da den [telefonen] så ringer, tænker jeg: åh nej ikke nu. Hun oplevede at have mistet det øjeblik, hvor muligheden for at snakke med patienten om noget følsomt var til stede. Sygeplejerskerne fortæller endvidere i interviewene, hvordan samtaler, som afbrydes, kan være umulige at genoptage. En sygeplejerske beskrev det således: Altså, hvis der er nogen, der har ringet, så har jeg jo selvfølgelig lagt på men det er bare det med, at man overhovedet hører den ringe til at starte med at så stopper samtalen ik os. De afbrudte samtaler har betydning for den indsigt og forståelse, sygeplejersken kan opnå i forhold til patienten. En sygeplejerske udtrykte det således: Man får ufattelig meget værdi ud af sådan en samtale får et indblik i patientens livsverden på en helt anden måde og den bliver tabt, hvis telefonen ringer. Patienterne udtrykte generelt forståelse for

7 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr nødvendigheden af telefonerne, men gav udtryk for at føle sig tilsidesat, når sygeplejersken besvarede telefonen midt i en samtale med dem. En patient udtrykte det således: Når de [sygeplejerskerne] er sammen med mig, snakker med mig, så tager de bare telefonen. De siger: det må du undskylde, men det er ikke o.k. Den der kontakt man har, den skal være 100 %. En anden patient beskrev det således: Når telefonen så ringer, så tager hun [sygeplejersken] den. Det er irriterende. Jeg skal bare passe mig selv. Så kigger jeg ud af vinduet jeg bliver skuffet. En sygeplejerske beskrev tilsvarende, hvordan hun oplever, at de afbrudte samtaler kan få betydning for kontakten med patienten: Det går ud over relationen med patienten, fordi hvis du vælger at tage telefonen, så er det ligesom om du siger jamen så vælger jeg ikke at snakke med dig altså. En patient beskrev det på denne måde: Når man snakker med en patient, skal man have den der dialog. Så skal hun [sygeplejersken] ikke give sig til at snakke med en anden. Det kan hun gøre, når hun er færdig med mig det tager ikke så lang tid der er ikke noget besvær med mig. Deltagerobservationerne viste desuden, at gentagne opkald i samme situation kunne begrænse sygeplejerskens nærvær, så hendes evne til sansning reduceredes. Dette bevirkede, at selv erfarne sygeplejersker ikke opfattede patientens behov i situationen og derfor ikke kunne handle på dem. Sygeplejerskernes manglende evne til sansning blev observeret i adskillige situationer af forskellig karakter og betød, at patienten i situationen følte sig forladt og overset. Eksempelvis observeredes en samtale mellem en patient og en sygeplejerske, hvor sygeplejerskens telefon ringede tre gange i løbet af samtalen. Selvom patienten udtrykte frygt både verbalt og nonverbalt, opfattede sygeplejersken ikke patientens appel og forlod stuen. I det efterfølgende interview omtalte patienten situationen således: Jeg tænkte, nå jamen så er jeg ikke vigtig vel altså. Jeg følte mig helt alene i verden. Metodekritik Undersøgelsen er gennemført i dagtid på hverdage over en periode på ca. en måned. Havde feltarbejdet i undersøgelsen været af længere varighed og på alle tidspunktet af døgnet, er det tænkeligt, at det empiriske materiale ville have været mere uddybende og nuanceret. Undersøgelsen har endvidere ikke inddraget implementerings- og ledelsesmæssige aspekter, og disses indflydelse på de trådløse telefoners betydning for sygeplejepraksis er derfor uvis. Diskussion I feltforskning tilvejebringes viden gennem forskerens involvering og relation med de udforskede. Forskerens subjektiv må derfor gøres til genstand for refleksion, ligesom hans position og rolle i felten (16). Der er fordele og ulemper forbundet med at være forsker i eget felt. Mit kendskab til sygehusets organisering og strukturering af arbejdsopgaver minimerede uforståelige segmenter under deltagerobservationerne. Ligeledes bevirkede den fælleskundskab jeg havde med informanterne, at jeg ikke skulle bruge tid på at gøre mig bekendt med det sociale miljø. Omvendt kunne

8 30 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr mit forhåndskendskab føre til, at spørgsmål, som udenforstående naturligt ville stille, blev selvsagte og ikke blev stillet. I projektet tilstræbtes en åben og modtagende adfærd, hvor fokus var at opnå forståelse set fra informanternes perspektiv, så egen forforståelse trådte i baggrunden. Gennem kontinuerlig refleksion over betydningen af egen forforståelse under indsamling og analyse af data tilstræbtes det at studere de trådløse telefoner i deres natur lige sammenhæng med respekt og anerkendelse for deres egenart. I temaet Egen og andres forventning om tilgængelighed kom til udtryk, hvordan andre forventer, at sygeplejersken besvarer telefonen. I lighed med undersøgelsen beskrevet indledningsvis (10) sås det i nærværende undersøgelse, hvordan sygeplejerskerne blev ringet op gentagne gange, hvis de undlod at besvare telefonen. Ligeledes kom det til udtryk, hvordan sygeplejersker prioriterer telefonopkaldet frem for den situation, som de fysisk befinder sig i, som også forskning har vist gør sig gældende i dagligdags situationer (5). Sygeplejersker er gennem socialisering vant til altid at stå til rådighed for patienter, kolleger og samarbejdspartnere (19), og det kan være svært for dem at sige nej (20). Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer har sygeplejersker en kollegial loyalitet og forpligtelse til at hjælpe og støtte hinanden (21). Ikke at besvare den trådløse telefon, når den ringer, kan af sygeplejerskerne opfattes som at sige nej til personen i den anden ende. Det kan gøre det særligt vanskeligt for dem at ignorere opkaldet, fordi de ved, at det kan være en kollega som har brug for hjælp, og at de derved risikerer ikke at leve op til den etiske, faglige og sociale forpligtelse om at hjælpe en kollega. Når sygeplejerskerne under interaktioner med patienter prioriterer at besvare den trådløse telefon, er de ikke længere tilgængelig for patienten. At være tilgængelig for patienten ligger ifølge Kari Martinsen i den professionelle omsorg (22). Når en patient vover sig frem og indleder en samtale med sygeplejersken, må sygeplejersken ifølge Kari Martinsen imødekomme tilliden, forholde sig sansende i situationen, være nærværende, åben og vise indlevelse (22). Under temaet Forstyrrelse i interaktionsorden viser undersøgelsen, at gentagne opkald på den trådløse telefon kan begrænse sygeplejerskens evne til at forholde sig sansende og nærværende i samtalen med patienten. Dette er i overensstemmelse med, at sygeplejerskers sansning, ifølge Martinsen og Eriksson (23), risikerer at blive kvalt, hvis afbrydelser forstyrrer sygeplejersken i at være nærværende. Dermed er der risiko for, at patientens appel ikke imødekommes, og at til liden mellem sygeplejerske og patient krænkes. Ydermere ses det under dette tema, hvordan sygeplejerskerne, når de besvarer den trådløse telefon, uforvarende kommer til at bryde almindelige strukturer i interaktioner, som også de tidligere nævnte sociologiske studier viser (5,8,9). Sygeplejerskerne begrænses i den gensidige koordination af opmærksomhed, kommunikation, bevægelse og handling, som kontinuerligt finder sted i enhver interaktion (9). Herved ødelægges den skrøbelige balance i interaktionen, hvilket kan gøre det svært at genoptage samtaler mellem patienter og sygeplejersker, som afbrydes af en trådløs telefon, der ringer. Endvidere kan det medføre manglende overskud til at indgå i omsorgsfulde relationer, når sygeplejersker udfører flere ting samtidig og hyppigt afbrydes (24).

9 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Undersøgelsens resultater peger således ikke alene på, at trådløse telefoner kan virke begrænsende på sygeplejerskens nærvær og evne til sansning, men også at de kan reducere sygeplejerskens evne til at udøve omsorg og indgå i relation med patienten. I temaet Mediering af arbejdsgange viser undersøgelsen, at gentagne opkald på den trådløse telefon kan medføre, at sygeplejersken ikke udfører procedurer korrekt. Dette kan ses i sammenhæng med undersøgelser der viser, at menneskets reaktionstid og koncentrationsevne nedsættes, ikke bare ved samtale i en mobiltelefon, men alene ved at høre på, at en mobiltelefon ringer (25,26). Afbrydelser er, som tidligere nævnt, vist at øge risikoen for fejl og reducere patientsikkerheden (11-14). Særligt i forhold til medicinadministration har der været fokus på at reducere antallet af afbrydelser mhp. at minimere fejl, bl.a. ved at ophænge skilte uden for medicinrummet med anvisning om ikke at forstyrre (13,14). Nærværende undersøgelse dokumenterer imidlertid, at anvendelse af trådløse telefoner på en sygehusafdeling medfører utallige afbrydelser af sygeplejerskernes medicinadministration, hvilket kan øge risikoen for fejlmedicinering. Yderligere viser undersøgelsen, at anvendelse af trådløse telefoner på en sygehusaf deling kan kompromittere hygiejnen, idet sygeplejerskerne ikke desinficerer hænderne inden telefonen berøres. Smittekæden fra patient til patient brydes normalt ved sygeplejerskernes håndhygiejne, men denne procedure tager ikke højde for, at telefonen kan transportere bakterier med videre til næste patient. Flere studier dokumenterer, at der på sundhedspersonalets mobile telefoner findes patogene bakterier, da man kun har kort tid til at besvare opkaldet og ofte ikke kan nå at desinficere hænderne først (27) % af indlagte patienter pådrager sig en nosokomiel infektion, som for nogle kan være fatal (28). Trådløse telefoners betydning for nosokomielle infektioner er ikke undersøgt, men tilstedeværelsen af patogene bakterier på telefonerne må principielt siges at udgøre en risiko. På den medicinske afdeling, hvor feltstudierne blev gennemført, blev telefonerne desinficeret ved afslutningen af hver vagt, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at forebygge krydskontamination. Konklusion og kliniske implikationer Nærværende undersøgelse viser, at sygeplejersker i høj grad anvender de trådløse telefoner til at kontakte hinanden i stedet for fysisk at opsøge hinanden. Telefonerne øger sygeplejerskernes tilgængelighed, men de har svært ved at administrere balancen mellem tilgængelighed og nærvær. De prioriterer generelt at besvare telefonen på bekostning af den situation eller opgave, de fysisk befinder sig i. De trådløse telefoner afstedkommer således ikke alene en forventning om tilgængelighed fra andre, men i høj grad også fra sygeplejerskerne selv. Undersøgelsen peger derfor på et behov for udvikling af de trådløse telefoners funktioner. Et signal om opkaldets vigtighed vil fx kunne afhjælpe, at sygeplejerskerne føler sig pressede til at besvare telefonen, af frygt for at opkaldet drejer sig om noget akut, og vil derved kunne støtte dem i prioriteringen mellem opkaldet og den fysiske situation. Endvidere afslører undersøgelsen, at anvendelse af trådløse telefoner kan begrænse syge-

10 32 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr plejerskerne i sansning og interaktion, hvorved deres evne til at yde omsorg og indgå i forstående relationer med patienterne reduceres. Sygeplejefagets genstandsområde udøves på såvel universalistisk niveau som på et situationsorienteret niveau (29). Sygeplejersken må derfor ses som både et selvstændigt og socialt menneske, hvis adfærd formes og omformes kontinuerligt som følge af tolkningen af den situation, hun befinder sig i. Undersøgelsens resultater indikerer, at trådløse telefoner kan have en medierende effekt herpå og således også på sygeplejerskens adfærd og den situationsorienterede sygepleje. Undersøgelsens resultater giver derfor anledning til refleksion over, hvorvidt sygeplejerskepraksis udmøntes i overensstemmelse med fagets værdier og indikerer et behov for at definere telefonernes anvendelse. Hvor, hvornår og hvordan trådløse telefoner anvendes i sygeplejerskers praksis, bør diskuteres og ekspliciteres mhp. at sikre, at deres brug hviler på faglige og værdimæssige overvejelser. Sluttelig kan det konkluderes, at anvendelse af trådløse telefoner på en medicinsk sygehusafdeling kan kompromittere patientsikkerheden ved at overføre bakterier og ved at inducere afbrydelser, der øger risikoen for, at sygeplejersker begår fejl. Undersøgelsen peger derfor på et behov for at definere telefonernes anvendelse, hvilket også kan imødegå de brud på personalets tavshedspligt, som undersøgelsen dokumenterer. Ligeledes vil udvikling af telefonernes funktioner, fx med et display, der er synligt uden berøring, kunne medvirke til at afhjælpe hygiejniske problemstillinger. Undersøgelsens resultater giver også anledning til yderligere spørgsmål. Sygeplejerskens handlinger i den enkelte situation afhænger af, hvilke medierende midler og diskurser der findes, samt af interaktionsorden og personernes habitus (30). Disse forbindes på komplekse måder, som det ikke i denne undersøgelse har været muligt at analysere. Med en mere detaljerig empiri, hvor situationer fastholdes, kan det være muligt at analysere, hvorledes trådløse telefoner relateres til andre medierende midler, diskurser m.m. i den enkelte situation. Herved kan skabes en dybere viden om, hvordan sygeplejerskers praksis og kommunikation medieres, samt hvordan det kan være muligt at forblive nærværende og sansende i situationen og at håndtere balancen mellem nærvær og tilgængelighed. Taksigelser Tak til ledelse og sygeplejersker på lungemedicinsk afdeling, Sygehus Vendsyssel, for at byde mig indenfor i Jeres praksis. Tak til ledelsen på Sygeplejerskeuddannelsen, University College Nordjylland, for tid og midler til at udføre undersøgelsen. Ph.d.-studerende, lektor, sygeplejerske, MKS Bettina Sletten Paasch University College Nordjylland Skolevangen Hjørring Mail: Tlf.: Referencer 1. Hansen TR, Bardram JE. Applying mobile and pervasive computer technology to enhance coordination of work in a surgical ward. Stud Health Technol Inform 2007;129:

11 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Olesen F. Vidensapparaturet: Om forskningsprocesser og epistemisk teknologi. Aarhus: Center for Sundhed, Menneske og Kultur, Institut for Filosofi, Aarhus Universitet; Latour B. Reassembling the social: An introduction to actor-network-theory. Oxford: Oxford University Press; Danholt P. Interacting bodies posthuman enactments of the problem of diabetes: Relating science, technology and society-studies, user-centered design and diabetes practices [dissertation]. Roskilde: Computer Science, Roskilde University; Ling R. The mobile connection: The cell phone s impact on society. San Francisco, Calif.: Morgan Kaufmann; Schegloff E. Beginnings in the telephone. In: Katz JE, Aakhus M (eds.). Perpetual contact: mobile communication, private talk, public performance. Cambridge: Cambridge University Press; Gergen K. The challenge of absent presence. In: Katz JE, Aakhus M (eds.). Perpetual contact: mobile communication, private talk, public performance. Cambridge: Cambridge University Press; Katz J. Mobile communication of daily life: The next phase of research on mobiles. In: Glotz P, Bertschi S, Locke C (eds.). Thumb culture: the meaning of mobile phones for society. Bielefeld: Transcript; Goffman E. Behavior in public places: Notes on the social organization of gatherings. New York/London: The Free Press/ Collier-Macmillan; Scholl J, Hasvold P, Henriksen E, Ellingsen G. Managing communication availability and interruptions: A study of mobile communication in an oncology department. In: LaMarca A, Langheinrich M, Truong KN (eds.). Pervasive Computing. Berlin, Heidelberg: Springer-Verlag Berlin Heidelberg; Brahe L, Elgaard Sørensen E. Afbrydelser i klinisk sygeplejepraksis. Klinisk Sygepleje 2010;24: Hallin K, Danielson E. Registered nurses experiences of daily work, a balance between strain and stimulation: A qualitative study. Int J Nurs Stud 2007;44: Cornell P, Herrin-Griffith D, Keim C, Petschonek S, Sanders AM, D Mello S, et al. Transforming nursing workflow, part 1. J Nurs Adm. 2010;40: Biron AD, Loiselle CG, Lavoie-Tremblay M. Work interruptions and their contribution to medication administration errors: An evidence review. Worldviews Evid Based Nurs 2009;6: Jacobsen CB, Pedersen VH, Albeck K. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed en empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler. København: Sundhedsstyrelsen; Hammersley M, Atkinson P. Etnography: Principles in practice. 3rd ed. London: Routledge; Spradley JP. Participant observation. South Melbourne: Wadsworth, Thomson Learning; Sykepleiernes Samarbeid i Norden. Northern Nurses Federation. Ethical guidelines for nursing research in the nordic countries; etiske retningslinier for sygeplejeforskning i norden. 2nd ed. Oslo: Sykepleiernes Samarbeid i Norden; 2003.

12 34 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Wackerhausen S. Professionsidentitet, sædvane og akademiske dyder. In: Buur Hansen N, Gleerup J (eds.). Videnteori, professionsuddannelse og professionsforskning. Odense: Syddansk Universitetsforlag; Dickson A. Kvinder på job: Arbejde og selvværd. Frederiksberg: Det lille Forlag; Sygeplejeetisk Råd. De sygeplejeetiske retningslinjer. Dansk Sygeplejeråd; Martinsen K. Fra Marx til Løgstrup: Om etik og sanselighed i sygeplejen. 2. udg. København: Munksgaard; Martinsen K, Eriksson K. At se og at indse: Om forskellige former for evidens. København: Munksgaard; Scheel ME, Pedersen BD, Rosenkrands V. Interactional nursing a practice-theory in the dynamic field between the natural, human and social sciences. Scand J Caring Sci 2008;22: Strayer DL, Johnston WA. Driven to distraction: Dual-task studies of simulated driving and conversing on a cellular telephone. Psychol Sci 2001;12: Zajdel R, Zajdel J, Zwolinska A, Smigielski J, Beling P, Ceglinski T, et al. The sound of a mobile phone ringing affects the complex reaction time of its owner. Arch Med Sci 2012;8: Brady RR, Verran J, Damani NN, Gibb AP. Review of mobile communication devices as potential reservoirs of nosocomial pathogens. J Hosp Infect 2009;71: Jensen E. Landsprævalensundersøgelse CEI-nyt [Internet]. 2009(110). 29. Scheel ME. Interaktionel sygeplejepraksis. 3. udg. København: Munksgaard; Scollon R, Scollon SBK. Nexus analysis: Discourse and the emerging internet. London: Routledge; 2004.

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Det faglige skøn - under pres En kvalitativ undersøgelse i et medicinsk afsnit

Det faglige skøn - under pres En kvalitativ undersøgelse i et medicinsk afsnit Det faglige skøn - under pres En kvalitativ undersøgelse i et medicinsk afsnit Gitte Nielsen, lektor, University College Nordjylland, Hjørring Edith Mark, postdoc i klinisk sygepleje, Klinik Medicin, Aalborg

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

for tiden En lille bog om afbrydelser og forstyrrelser og hvordan vi undgår dem

for tiden En lille bog om afbrydelser og forstyrrelser og hvordan vi undgår dem a rstyrrelser Tak for tiden Fordi tiden er vigtig En lille bog om afbrydelser og forstyrrelser og hvordan vi undgår dem ...kultur er noget der tages for givet, og styrer handlinger uden at være genstand

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Annette Wandel Seniorkonsulent www.danskepatienter.dk Danske Patienter Paraplyorganisation for 14 (70) patientforeninger med tilsammen ca. 800.000 medlemmer

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag. Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Introduktionsprogram

Introduktionsprogram Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Fyr en fed vær som et træ

Fyr en fed vær som et træ Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet

Læs mere

Gitte Meyer Larsen. Undskyld. må jeg lige. forstyrre? Har du lige et øjeblik? Har du lige et øjeblik? Undskyld må jeg forstyrre? Undskyld.

Gitte Meyer Larsen. Undskyld. må jeg lige. forstyrre? Har du lige et øjeblik? Har du lige et øjeblik? Undskyld må jeg forstyrre? Undskyld. Undskyld må jeg lige forstyrre? Undskyld må jeg forstyrre? Har du lige et øjeblik? Har du lige et øjeblik? Undskyld må jeg forstyrre? Indhold Resume... 2 Indledning... 3 Problembeskrivelse... 3 Afgrænsning

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d.

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. Klinisk IT Forskning Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. IT-Universitetet i København 8 år fokus på IT, tværfagligt Kort om IT-Universitet ~40 VIP, 552 STÅ, 1.200 aktive stud., 39 PhD 296 kandidater 2007

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

En service rejse. 2. Projektets formål

En service rejse. 2. Projektets formål En service rejse 1. Projektets baggrund Baggrunden for dette projekt er at forsøge at få øje på ukendte og for os blinde områder i servicen på sygeplejerskeuddannelsen i Odense. Vi har en formodning om

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem 5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Få en dialog om din klage

Få en dialog om din klage Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Den levende nyredonor En undersøgelse af oplevelser og erfaringer i et donorforløb

Den levende nyredonor En undersøgelse af oplevelser og erfaringer i et donorforløb Den levende nyredonor En undersøgelse af oplevelser og erfaringer i et donorforløb Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital Nyreforeningens Nyrekonference

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering

Læs mere

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Kompetence- og kvalifikationsmodel - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Oversygeplejerske Charlotte Mose FAM, OUH Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellens opbygning 4

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

At se klinisk praksis med et levende blik -

At se klinisk praksis med et levende blik - ,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere