Trådløse telefoners betydning for sygeplejepraksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trådløse telefoners betydning for sygeplejepraksis"

Transkript

1 ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Trådløse telefoners betydning for sygeplejepraksis Wireless phones in hospitals can affect nursing practice The use of wireless phones in hospital units are increasing, inducing all nurses to carry a working phone. As the effect has not been investigated, a qualitative study was performed in a hospital unit in Denmark. The aim was to explore how the use of wireless phones affects nursing practice, using participant observations and interviews with nurses and patients. The study demonstrated that nurses tend to answer their wireless phone, regardless of the situation they are engaged in. This affects their communication and attentiveness, consequently compromising their ability to conduct compassionate care. Also, wireless phones were shown to compromise patient safety by disturbing nurses concentration, consequently causing mistakes in the procedure they were performing. Furthermore, they interrupted medicine administration and transferred bacteria between patients. The results emphasize the necessity to define and develop the use of wireless phones and further investigate their effects in health care settings. Keywords: communication, interaction, interruptions, patient safety, phone Bettina Sletten Paasch Baggrund Trådløse telefoner anvendes i stigende grad i sygehusvæsenet i Danmark og har bidraget væsentligt til at gøre sygehuspersonale mere tilgængeligt for kontakt. Når sygeplejersker bærer hver sin trådløse arbejdstelefon, sparer de tid og skridt, fordi de ikke længere fysisk skal gå rundt for at lokalisere kolleger eller samarbejdspartnere (1). Telefonerne kan være baseret både på dect-teknologi og mobilteknologi og anvendes til interne og eksterne samtaler samt modtagelse af patientkald og alarmer fra overvågningsudstyr. De er indført ud fra en antagelse om, at de kan bidrage til smidigere arbejdsgange og forbedret arbejdsmiljø, men en opfølgende undersøgelse er ikke foretaget. Flere forskere peger på, at teknologi ikke er et neutralt redskab, der kan indføres uden at skabe forandring (2,3). Teknologier forandres og modificeres i brugssituationer og forårsager situationer og begivenheder, man ikke kan tage højde for i designprocessen. Teknologi bibringer nye måder at kommunikere på, nye typer af pleje og behandlingsrelationer samt nye muligheder og problemstillinger (2,4). Sociologisk forskning i mobiltelefoni viser, at telefonerne har en påtrængende effekt,

2 24 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr hvorfor telefonopkald generelt prioriteres frem for den situation, man fysisk befinder sig i (5,6). Når opkaldet besvares, sker en tilbagetrækning fra situationen og de mennesker, man er sammen med (5,7). Vha. verbal og nonverbal kommunikation signaleres en tilbagetrækning fra den fysiske situation og en eksklusion af de personer, som er til stede (5,8). Mobiltelefoner kan på den baggrund føre til, at normer for kommunikation og interaktion brydes, og sociale relationer forstyrres (5,8,9). Brugen af trådløse telefoner i sygehusvæsenet er kun sparsomt beskrevet. En undersøgelse af mobiltelefoners påvirkning af lægers arbejdsmiljø på en onkologisk afdeling i Norge viste, at telefonerne øgede antallet af kontakter. Ansatte, som bar en mobiltelefon, oplevede, at de hyppigt blev kontaktet vedr. småting, som sagtens kunne vente, hvilket resulterede i et øget stressniveau. Endvidere viste telefonerne sig mere kognitivt forstyrrende end personsøgere, fordi telefonerne kræver en hurtig beslutning om, hvorvidt man skal besvare opkaldet eller ej (10). Afbrydelser fremstår som et naturligt vilkår i sygeplejepraksis, men ikke desto mindre viser undersøgelser, at de kan lede til frustrationer, ineffektive arbejdsgange, forstyrrelse af tankeprocesser og evne til beslutningstagen, og de kan derved påvirke patientsikkerheden (11-13). Det er desuden i undersøgelser vist, at afbrydelser øger risikoen for fejl og stress hos sygeplejersker (11,12,14). Når sygeplejersker anvender trådløse telefoner til at kontakte hinanden, er de ikke bevidste om, hvorvidt de afbryder kollegaen i udførelsen af pleje- og behandlingsopgaver eller i en samtale med en patient. Ringetonen kan slås fra på de trådløse telefoner, men de vil fortsat vibrere med en hørbar brummen. Desuden er det ikke praktisk muligt for sygeplejersker at slå lydløs-funktionen til og fra hele tiden, idet deres arbejdsdag består af utallige små sekvenser med forskellige opgaver og kontakter, som ofte er af uforudsigelig karakter (13). God kommunikation mellem sygehuspersonale og patient er vist at være positivt associeret med bedre behandlingsresultater og indgår derfor som en væsentlig faktor i arbejdet med at højne kvaliteten i det danske sundhedsvæsen (15). Mobile telefoner er som nævnt vist at kunne påvirke kommunikation, interaktion og sociale relationer. Hvorvidt dette også gør sig gældende for trådløse telefoner anvendt som organisatorisk redskab i sygehusvæsenet, er imidlertid ikke undersøgt. Formål Eftersom det kun er sparsomt beskrevet, hvilke konsekvenser implementering af trådløse telefoner i sygehusvæsenet har, var der grundlag for at foretage en nærmere undersøgelse. Formålet med dette studie var på den baggrund at undersøge, hvordan brugen af trådløse telefoner påvirker sygeplejerskers praksis på en sygehusafdeling, herunder særligt deres betydning for kommunikation og interaktion med patienterne. Metode Teknologi forandres og modificeres som tidligere nævnt i brugssituationer, hvorfor tråd løse telefoner ikke kan dekontekstualiseres, men må analyseres i sammenhæng med menneske-

3 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr lig praksis. Feltforskning er egnet, når for målet er at tilvejebringe en kontekstafhængig viden (16), hvorfor formålet blev belyst gennem observationsstudier og etnografiske interview. Hensigten var, gennem deltagerobservationer, at opdage og beskrive trådløse telefoners anvendelse i praksis, som den leves, opleves og forstås af sygeplejersker og patienter, og derved skabe viden om, hvordan trådløse telefoner påvirker praksis på en sygehusafdeling. Interview blev anvendt til at indhente viden, som ikke kunne observeres direkte, idet viden om informantens følelser og tanker kunne bidrage til analysen samt gøre det muligt at kontrollere slutninger, der blev draget på baggrund af observationer (16). I november 2012 gennemførtes 30 timers deltagerobservation samt interview med fem sygeplejersker og 10 patienter på en lungemedicinsk afdeling. Observatøren bar sygeplejerskeuniform og fulgte afdelingens sygeplejersker i alle deres arbejdsopgaver. Med henblik på at indfange nuancer og sikre dybde i det empiriske materiale blev sygeplejerskerne udvalgt stratificeret, med variation i alder, anciennitet og kompetenceniveau. Patienterne blev inkluderet efter princippet om maksimal variation i forhold til alder, køn, uddannelse og erhverv. Under deltagerobservationerne var observatøren passivt deltagende. Udførlige feltnoter blev nedskrevet ordret i et konkret sprog i overensstemmelse med Spradleys anvisninger (17) og blev efterfølgende udfoldet i en udvidet beskrivelse. Interview blev gennemført i umiddelbar forlængelse af deltagerobservationerne og tog udgangspunkt i den forudgående deltagerobservation, mhp. at få fænomener uddybet i informantens perspektiv. Alle interview blev optaget og efterfølgende transskriberet. Etiske overvejelser Undersøgelsen fulgte de etiske regler for sygeplejeforskning i Norden (18). Deltagelse i studiet var frivillig. Alle informanter modtog mundtlig og skriftlig information, herunder at de til enhver tid kunne trække deres tilsagn om deltagelse tilbage. Ved observationernes start blev der indhentet mundtligt tilsagn til observatørens tilstedeværelse, og patienternes integritet blev respekteret ved at undlade tilstedeværelse i situationer, der kunne anfægte denne. Alle deltagere blev anonymiseret. Eftersom feltforskning er uforudsigelig og ydermere i denne undersøgelse fandt sted på patientstuer, krævedes en situeret etik med konstant opmærksomhed på ansvar og medmenneskelighed i situationen. Kontinuerlige refleksioner over etiske aspekter kombineret med fornemmelsen for at gøre det rigtige sikrede, at den etiske fordring i deltagerobservationer og interview udspillede sig på stedet i selve situationen. Analyse Undersøgelsens analytiske tilgang var induktiv grundet dens eksplorative karakter. Analyseprocessen fulgte Hammersley & Atkinsons anvisninger om at finde temaer, der kan forklare, hvad der foregår i de situationer, som det empiriske grundlag dokumenterer (16). Tekstmaterialet bestående af de udvidede feltbeskrivelser og de transskriberede interview blev overført til softwareprogrammet NVIVO. Her blev det gennemlæst flere gange og kodet. Koderne blev i løbet af flere gennemlæsninger samlet og organiseret i kategorier. Disse

4 26 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr kategorier blev ved yderligere bearbejdning systematiseret og samlet i temaerne: Egen og andres forventning om tilgængelighed, Mediering af arbejdsgange og Forstyrrelse i interaktionsorden. Der arbejdedes med rene detaljerede beskrivelser, som var loyale overfor informanter, sociale kontekster og processer, ligesom egen forforståelse var genstand for kontinuerlig refleksion i fortolknings- og forståelsesprocessen. Resultater Resultaterne for de centrale temaer som blev identificeret i analysen beskrives i det efterfølgende, ligesom indbyrdes sammenhænge mellem de tre fremkomne temaer uddybes. Egen og andres forventning om tilgængelighed Deltagerobservationerne viste, at sygeplejerskerne i høj grad anvender de trådløse telefoner til at kontakte hinanden i stedet for fysisk at opsøge hinanden. Derved sparer de både skridt og tid. I interviewene giver sygeplejerskerne udtryk for, at det er en stor lettelse altid at have en ledig telefon ved hånden, hvor de tidligere måtte stå i kø på kontoret og vente på, at en fastnettelefon blev ledig. Endvidere kan de trådløse telefoner i nogle situationer give dem mulighed for at opsøge et roligt lokale til samtalen. Deltagerobservationerne viste, at sygeplejerskerne hyppigt søgte ind i depotrum, medicinrum mv. når samtalen i telefonen var af mere følsom karakter. Deltagerobservationerne viste, at de trådløse telefoner hyppigt afbryder sygeplejerskerne i deres arbejde. Sygeplejerskerne gav i interviewene udtryk for, at det kan være særdeles belastende. En mindre erfaren sygeplejerske beskrev det således: I starten synes jeg, det var rigtig svært at have den med. Vi bliver forstyrret gang på gang, og det er både til stuegang og i medicinrummet. Det syns jeg, det er svært. Jeg var ved at knække halsen på det i starten. En erfaren sygeplejerske udtrykte det således: De dage, hvor den ringer hele tiden, der har jeg bare lyst til at smide den ud af vinduet. Den stresser helt vildt. Ikke engang på toilettet har man ro. Særligt generende var det for sygeplejerskerne, at telefonerne, også når de talte i dem, afgav lydsignal om patientkald med uændret høj lydstyrke. De trådløse telefoner har forskellige funktioner, der gør det muligt at definere plejegrupper og modtage patientkald med forsinkelse i forhold til kolleger. Forsinkelsen er imidlertid så kort, at kald fra én sygeplejerskegruppe ofte går videre til alle sygeplejersker. Særligt når en patient er i isolation, tager det lang tid, før patientkaldet bliver slået fra, hvilket medfører, at alle sygeplejerskers telefoner ringer i lang tid. Ofte tør sygeplejerskerne endvidere ikke anvende muligheden for at modtage patientkald med forsinkelse, da det er patienternes tilstand og ikke gruppeinddelingen der afgør, hvor hurtigt de reagerer på et patientkald. En sygeplejerske sagde det på denne måde: Hvis ham på 9.1 ringer, så ved jeg, at jeg skal skynde mig derind med det samme, for han er bare dårlig. Af samme grund efterspurgte sygeplejerskerne ikke muligheden for at kunne sætte telefonerne på lydløs, idet de har behov for kunne følge med i patientkald, alarmer m.m. Deltagerobservationerne viste endvidere, at sygeplejerskerne har svært ved at ignorere telefonopkald. Selvom de var optaget af no-

5 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr get andet, besvarede de generelt telefonen. En yngre sygeplejerske forklarede det således: Man er så vant til, at man skal svare at man er online altid. Jeg har faktisk taget mig selv i at tage telefonen, mens jeg stod og var ved at sætte blod op og det er jo dumt. En anden sygeplejerske beskrev det på denne måde: Det var altså på en anden måde før, hvor nogen kom og åbnede døren og sagde: Der er telefon. Man kunne bedre sige fra. Når sygeplejerskerne undlod at besvare opkaldet, viste deltagerobservationerne, at personen i den anden ende ofte ringede op igen. Selv når opkaldet omhandlede bagateller, der kunne vente, havde både samarbejdspartnere og kolleger en tendens til at ringe op igen. De gentagne opkald gjorde sygeplejerskerne bekymrede for, at opkaldet omhandlede noget akut, og de følte sig derfor pressede til alligevel at besvare telefonen. En sygeplejerske udtrykte det således: Man bliver så n lidt presset til at tage den ubevidst altså. Man ved jo ikke, hvor akut det er, at der er nogen, der ringer til sig en kollega altså jeg ved jo ikke, hvad hun står med. Så kan man nemt komme til at tage den, selvom man står i en situation, hvor man egentlig ikke har lyst. De mindre erfarne sygeplejersker gav udtryk for, at de trådløse telefoner gav dem en stor følelse af sikkerhed, fordi de gør det muligt hurtigt at komme i kontakt med en mere erfaren kollega. En sygeplejerske beskriver det på denne måde: Hvis jeg så tænker, at jeg har behov for noget hjælp nu, så synes jeg, det er dejligt, at jeg kan ringe med det samme og så sige: Kan du ikke komme herind så hurtigt som muligt? Altså, fordi hvis jeg ringer alarm, så kan du jo høre det på hele gangen, ikke også. Sygeplejerskerne var generelt glade for denne mulighed frem for brug af alarmknappen, fordi denne foruroliger patienterne og får alle kolleger til straks at komme løbende. Mediering af arbejdsgange Deltagerobservationerne viste, at gentagne opkald under den samme procedure kunne forstyrre sygeplejerskens koncentration, så proceduren ikke blev udført korrekt. Dette sås i flere tilfælde at have umiddelbare konsekvenser for patientens behandling, fx ved at infusioner ikke blev tilkoblet. Også under medicinadministration blev sygeplejerskerne afbrudt af, at telefonen ringede. De forlod ikke medicinrummet under samtalen, selvom kolleger samtidig administrerede medicin, og jævnligt fortsatte sygeplejerskerne også selv med at administrere medicin under samtalen. Desuden viste deltagerobservationerne, at sygeplejerskerne ofte undlod at nedskrive informationer, som de modtog via telefonen. I de efterfølgende interview forklarede sygeplejerskerne, at de ikke ønskede at forstyrre situationen med patienten yderligere og derfor undlod dette. Dette medførte risiko for forglemmelser, og sygeplejerskerne gav da også udtryk for ofte at måtte ringe til afdelingen, når de hjemme kom i tanke om noget, de havde glemt. Endvidere viste deltagerobservationerne, at sygehuspersonalet ofte førte telefonsamtaler om patienter på gangarealer og patientstuer, hvor andre patienter kunne høre samtalen. En sygeplejerske omtalte en sådan situation på denne måde: Fx da jeg stod inde ved [patientnavn] og lægen ringede. Jeg blev nødt til at fortælle hende, at [andet patientnavn] bløder fra endetarmen. Så står man der inde på en stue det er bare ikke ideelt. Også sam-

6 28 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr taler om patienten selv eller dennes behandling blev ført på stuen ved siden af patienten seng. Patienter gav udtryk for, at dette i nogle situationer var betryggende, fordi de oplevede en åbenhed i forhold til informationerne. I andre situationer oplevede patienterne det angstfremkaldende, fordi de overhørte uenigheder om egen behandling eller bekymring for deres tilstand. Patienterne følte sig endvidere generet af telefonernes ringetone, som en patient omtalte på denne måde: Der er alt for mange telefoner, der kimer hele tiden. Tit så er der fire herinde for at hjælpe os to og gøre rent og så videre og deres telefoner ringer hele tiden.. Ligeledes generede samtalerne i telefonerne. En patient udtrykte det således: Men nu ligesom hende sygeplejersken i dag. Hun snakker alt for højt i den telefon. Man kan godt moderere sin stemme, men når hun snakker, det er virkelig højt. Det er generende især hvis man ikke har det så godt så vil man gerne have lidt ro. Endelig viste deltagerobservationerne, at de trådløse telefoner kan kompromittere hygiejniske procedurer, fordi det er nødvendigt at dreje telefonen med hånden, for at kunne se på displayet, hvem der ringer. Bakterier fra sygeplejerskens hænder kan derved transporteres på telefonen fra en patient til den næste, idet telefonerne ikke desinficeres mellem arbejdsopgaver ligesom sygeplejerskens hænder. Ligeledes viste deltagerobservationerne, at gentagne opkald kan kompromittere rene procedurer, fordi sygeplejersken føler sig presset til at se, hvem der bliver ved med at ringe og derfor berører telefonen midt i proceduren uden efterfølgende at skifte handsker eller spritte hænder. Forstyrrelse i interaktionsorden Deltagerobservationerne viste, at de trådløse telefoner ofte afbryder sygeplejersker i samtale med patienter og kolleger. En enkelt sygeplejerske håndterede disse afbrydelser ved at lade telefonen ligge på kontoret. Observationerne viste, at alene det, at telefonen ringer, er nok til at forstyrre samtalen. Selvom sygeplejersken ikke besvarer opkaldet og forsøger at fastholde kommunikationen med patienten, kan det føre til, at patienten afslutter samtalen. Det kom fx til udtryk ved en patient som sagde: Det skal jeg heller ikke belemre dig med du har travlt. Selvom sygeplejersken i situationen forsøgte at fortsætte samtalen, fordi hun gerne ville snakke med patienten om et følsomt emne, trak patienten sig tilbage fra samtalen. Sygeplejersken omtalte efterfølgende situationen således: men da den [telefonen] så ringer, tænker jeg: åh nej ikke nu. Hun oplevede at have mistet det øjeblik, hvor muligheden for at snakke med patienten om noget følsomt var til stede. Sygeplejerskerne fortæller endvidere i interviewene, hvordan samtaler, som afbrydes, kan være umulige at genoptage. En sygeplejerske beskrev det således: Altså, hvis der er nogen, der har ringet, så har jeg jo selvfølgelig lagt på men det er bare det med, at man overhovedet hører den ringe til at starte med at så stopper samtalen ik os. De afbrudte samtaler har betydning for den indsigt og forståelse, sygeplejersken kan opnå i forhold til patienten. En sygeplejerske udtrykte det således: Man får ufattelig meget værdi ud af sådan en samtale får et indblik i patientens livsverden på en helt anden måde og den bliver tabt, hvis telefonen ringer. Patienterne udtrykte generelt forståelse for

7 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr nødvendigheden af telefonerne, men gav udtryk for at føle sig tilsidesat, når sygeplejersken besvarede telefonen midt i en samtale med dem. En patient udtrykte det således: Når de [sygeplejerskerne] er sammen med mig, snakker med mig, så tager de bare telefonen. De siger: det må du undskylde, men det er ikke o.k. Den der kontakt man har, den skal være 100 %. En anden patient beskrev det således: Når telefonen så ringer, så tager hun [sygeplejersken] den. Det er irriterende. Jeg skal bare passe mig selv. Så kigger jeg ud af vinduet jeg bliver skuffet. En sygeplejerske beskrev tilsvarende, hvordan hun oplever, at de afbrudte samtaler kan få betydning for kontakten med patienten: Det går ud over relationen med patienten, fordi hvis du vælger at tage telefonen, så er det ligesom om du siger jamen så vælger jeg ikke at snakke med dig altså. En patient beskrev det på denne måde: Når man snakker med en patient, skal man have den der dialog. Så skal hun [sygeplejersken] ikke give sig til at snakke med en anden. Det kan hun gøre, når hun er færdig med mig det tager ikke så lang tid der er ikke noget besvær med mig. Deltagerobservationerne viste desuden, at gentagne opkald i samme situation kunne begrænse sygeplejerskens nærvær, så hendes evne til sansning reduceredes. Dette bevirkede, at selv erfarne sygeplejersker ikke opfattede patientens behov i situationen og derfor ikke kunne handle på dem. Sygeplejerskernes manglende evne til sansning blev observeret i adskillige situationer af forskellig karakter og betød, at patienten i situationen følte sig forladt og overset. Eksempelvis observeredes en samtale mellem en patient og en sygeplejerske, hvor sygeplejerskens telefon ringede tre gange i løbet af samtalen. Selvom patienten udtrykte frygt både verbalt og nonverbalt, opfattede sygeplejersken ikke patientens appel og forlod stuen. I det efterfølgende interview omtalte patienten situationen således: Jeg tænkte, nå jamen så er jeg ikke vigtig vel altså. Jeg følte mig helt alene i verden. Metodekritik Undersøgelsen er gennemført i dagtid på hverdage over en periode på ca. en måned. Havde feltarbejdet i undersøgelsen været af længere varighed og på alle tidspunktet af døgnet, er det tænkeligt, at det empiriske materiale ville have været mere uddybende og nuanceret. Undersøgelsen har endvidere ikke inddraget implementerings- og ledelsesmæssige aspekter, og disses indflydelse på de trådløse telefoners betydning for sygeplejepraksis er derfor uvis. Diskussion I feltforskning tilvejebringes viden gennem forskerens involvering og relation med de udforskede. Forskerens subjektiv må derfor gøres til genstand for refleksion, ligesom hans position og rolle i felten (16). Der er fordele og ulemper forbundet med at være forsker i eget felt. Mit kendskab til sygehusets organisering og strukturering af arbejdsopgaver minimerede uforståelige segmenter under deltagerobservationerne. Ligeledes bevirkede den fælleskundskab jeg havde med informanterne, at jeg ikke skulle bruge tid på at gøre mig bekendt med det sociale miljø. Omvendt kunne

8 30 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr mit forhåndskendskab føre til, at spørgsmål, som udenforstående naturligt ville stille, blev selvsagte og ikke blev stillet. I projektet tilstræbtes en åben og modtagende adfærd, hvor fokus var at opnå forståelse set fra informanternes perspektiv, så egen forforståelse trådte i baggrunden. Gennem kontinuerlig refleksion over betydningen af egen forforståelse under indsamling og analyse af data tilstræbtes det at studere de trådløse telefoner i deres natur lige sammenhæng med respekt og anerkendelse for deres egenart. I temaet Egen og andres forventning om tilgængelighed kom til udtryk, hvordan andre forventer, at sygeplejersken besvarer telefonen. I lighed med undersøgelsen beskrevet indledningsvis (10) sås det i nærværende undersøgelse, hvordan sygeplejerskerne blev ringet op gentagne gange, hvis de undlod at besvare telefonen. Ligeledes kom det til udtryk, hvordan sygeplejersker prioriterer telefonopkaldet frem for den situation, som de fysisk befinder sig i, som også forskning har vist gør sig gældende i dagligdags situationer (5). Sygeplejersker er gennem socialisering vant til altid at stå til rådighed for patienter, kolleger og samarbejdspartnere (19), og det kan være svært for dem at sige nej (20). Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer har sygeplejersker en kollegial loyalitet og forpligtelse til at hjælpe og støtte hinanden (21). Ikke at besvare den trådløse telefon, når den ringer, kan af sygeplejerskerne opfattes som at sige nej til personen i den anden ende. Det kan gøre det særligt vanskeligt for dem at ignorere opkaldet, fordi de ved, at det kan være en kollega som har brug for hjælp, og at de derved risikerer ikke at leve op til den etiske, faglige og sociale forpligtelse om at hjælpe en kollega. Når sygeplejerskerne under interaktioner med patienter prioriterer at besvare den trådløse telefon, er de ikke længere tilgængelig for patienten. At være tilgængelig for patienten ligger ifølge Kari Martinsen i den professionelle omsorg (22). Når en patient vover sig frem og indleder en samtale med sygeplejersken, må sygeplejersken ifølge Kari Martinsen imødekomme tilliden, forholde sig sansende i situationen, være nærværende, åben og vise indlevelse (22). Under temaet Forstyrrelse i interaktionsorden viser undersøgelsen, at gentagne opkald på den trådløse telefon kan begrænse sygeplejerskens evne til at forholde sig sansende og nærværende i samtalen med patienten. Dette er i overensstemmelse med, at sygeplejerskers sansning, ifølge Martinsen og Eriksson (23), risikerer at blive kvalt, hvis afbrydelser forstyrrer sygeplejersken i at være nærværende. Dermed er der risiko for, at patientens appel ikke imødekommes, og at til liden mellem sygeplejerske og patient krænkes. Ydermere ses det under dette tema, hvordan sygeplejerskerne, når de besvarer den trådløse telefon, uforvarende kommer til at bryde almindelige strukturer i interaktioner, som også de tidligere nævnte sociologiske studier viser (5,8,9). Sygeplejerskerne begrænses i den gensidige koordination af opmærksomhed, kommunikation, bevægelse og handling, som kontinuerligt finder sted i enhver interaktion (9). Herved ødelægges den skrøbelige balance i interaktionen, hvilket kan gøre det svært at genoptage samtaler mellem patienter og sygeplejersker, som afbrydes af en trådløs telefon, der ringer. Endvidere kan det medføre manglende overskud til at indgå i omsorgsfulde relationer, når sygeplejersker udfører flere ting samtidig og hyppigt afbrydes (24).

9 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Undersøgelsens resultater peger således ikke alene på, at trådløse telefoner kan virke begrænsende på sygeplejerskens nærvær og evne til sansning, men også at de kan reducere sygeplejerskens evne til at udøve omsorg og indgå i relation med patienten. I temaet Mediering af arbejdsgange viser undersøgelsen, at gentagne opkald på den trådløse telefon kan medføre, at sygeplejersken ikke udfører procedurer korrekt. Dette kan ses i sammenhæng med undersøgelser der viser, at menneskets reaktionstid og koncentrationsevne nedsættes, ikke bare ved samtale i en mobiltelefon, men alene ved at høre på, at en mobiltelefon ringer (25,26). Afbrydelser er, som tidligere nævnt, vist at øge risikoen for fejl og reducere patientsikkerheden (11-14). Særligt i forhold til medicinadministration har der været fokus på at reducere antallet af afbrydelser mhp. at minimere fejl, bl.a. ved at ophænge skilte uden for medicinrummet med anvisning om ikke at forstyrre (13,14). Nærværende undersøgelse dokumenterer imidlertid, at anvendelse af trådløse telefoner på en sygehusafdeling medfører utallige afbrydelser af sygeplejerskernes medicinadministration, hvilket kan øge risikoen for fejlmedicinering. Yderligere viser undersøgelsen, at anvendelse af trådløse telefoner på en sygehusaf deling kan kompromittere hygiejnen, idet sygeplejerskerne ikke desinficerer hænderne inden telefonen berøres. Smittekæden fra patient til patient brydes normalt ved sygeplejerskernes håndhygiejne, men denne procedure tager ikke højde for, at telefonen kan transportere bakterier med videre til næste patient. Flere studier dokumenterer, at der på sundhedspersonalets mobile telefoner findes patogene bakterier, da man kun har kort tid til at besvare opkaldet og ofte ikke kan nå at desinficere hænderne først (27) % af indlagte patienter pådrager sig en nosokomiel infektion, som for nogle kan være fatal (28). Trådløse telefoners betydning for nosokomielle infektioner er ikke undersøgt, men tilstedeværelsen af patogene bakterier på telefonerne må principielt siges at udgøre en risiko. På den medicinske afdeling, hvor feltstudierne blev gennemført, blev telefonerne desinficeret ved afslutningen af hver vagt, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at forebygge krydskontamination. Konklusion og kliniske implikationer Nærværende undersøgelse viser, at sygeplejersker i høj grad anvender de trådløse telefoner til at kontakte hinanden i stedet for fysisk at opsøge hinanden. Telefonerne øger sygeplejerskernes tilgængelighed, men de har svært ved at administrere balancen mellem tilgængelighed og nærvær. De prioriterer generelt at besvare telefonen på bekostning af den situation eller opgave, de fysisk befinder sig i. De trådløse telefoner afstedkommer således ikke alene en forventning om tilgængelighed fra andre, men i høj grad også fra sygeplejerskerne selv. Undersøgelsen peger derfor på et behov for udvikling af de trådløse telefoners funktioner. Et signal om opkaldets vigtighed vil fx kunne afhjælpe, at sygeplejerskerne føler sig pressede til at besvare telefonen, af frygt for at opkaldet drejer sig om noget akut, og vil derved kunne støtte dem i prioriteringen mellem opkaldet og den fysiske situation. Endvidere afslører undersøgelsen, at anvendelse af trådløse telefoner kan begrænse syge-

10 32 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr plejerskerne i sansning og interaktion, hvorved deres evne til at yde omsorg og indgå i forstående relationer med patienterne reduceres. Sygeplejefagets genstandsområde udøves på såvel universalistisk niveau som på et situationsorienteret niveau (29). Sygeplejersken må derfor ses som både et selvstændigt og socialt menneske, hvis adfærd formes og omformes kontinuerligt som følge af tolkningen af den situation, hun befinder sig i. Undersøgelsens resultater indikerer, at trådløse telefoner kan have en medierende effekt herpå og således også på sygeplejerskens adfærd og den situationsorienterede sygepleje. Undersøgelsens resultater giver derfor anledning til refleksion over, hvorvidt sygeplejerskepraksis udmøntes i overensstemmelse med fagets værdier og indikerer et behov for at definere telefonernes anvendelse. Hvor, hvornår og hvordan trådløse telefoner anvendes i sygeplejerskers praksis, bør diskuteres og ekspliciteres mhp. at sikre, at deres brug hviler på faglige og værdimæssige overvejelser. Sluttelig kan det konkluderes, at anvendelse af trådløse telefoner på en medicinsk sygehusafdeling kan kompromittere patientsikkerheden ved at overføre bakterier og ved at inducere afbrydelser, der øger risikoen for, at sygeplejersker begår fejl. Undersøgelsen peger derfor på et behov for at definere telefonernes anvendelse, hvilket også kan imødegå de brud på personalets tavshedspligt, som undersøgelsen dokumenterer. Ligeledes vil udvikling af telefonernes funktioner, fx med et display, der er synligt uden berøring, kunne medvirke til at afhjælpe hygiejniske problemstillinger. Undersøgelsens resultater giver også anledning til yderligere spørgsmål. Sygeplejerskens handlinger i den enkelte situation afhænger af, hvilke medierende midler og diskurser der findes, samt af interaktionsorden og personernes habitus (30). Disse forbindes på komplekse måder, som det ikke i denne undersøgelse har været muligt at analysere. Med en mere detaljerig empiri, hvor situationer fastholdes, kan det være muligt at analysere, hvorledes trådløse telefoner relateres til andre medierende midler, diskurser m.m. i den enkelte situation. Herved kan skabes en dybere viden om, hvordan sygeplejerskers praksis og kommunikation medieres, samt hvordan det kan være muligt at forblive nærværende og sansende i situationen og at håndtere balancen mellem nærvær og tilgængelighed. Taksigelser Tak til ledelse og sygeplejersker på lungemedicinsk afdeling, Sygehus Vendsyssel, for at byde mig indenfor i Jeres praksis. Tak til ledelsen på Sygeplejerskeuddannelsen, University College Nordjylland, for tid og midler til at udføre undersøgelsen. Ph.d.-studerende, lektor, sygeplejerske, MKS Bettina Sletten Paasch University College Nordjylland Skolevangen Hjørring Mail: Tlf.: Referencer 1. Hansen TR, Bardram JE. Applying mobile and pervasive computer technology to enhance coordination of work in a surgical ward. Stud Health Technol Inform 2007;129:

11 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Olesen F. Vidensapparaturet: Om forskningsprocesser og epistemisk teknologi. Aarhus: Center for Sundhed, Menneske og Kultur, Institut for Filosofi, Aarhus Universitet; Latour B. Reassembling the social: An introduction to actor-network-theory. Oxford: Oxford University Press; Danholt P. Interacting bodies posthuman enactments of the problem of diabetes: Relating science, technology and society-studies, user-centered design and diabetes practices [dissertation]. Roskilde: Computer Science, Roskilde University; Ling R. The mobile connection: The cell phone s impact on society. San Francisco, Calif.: Morgan Kaufmann; Schegloff E. Beginnings in the telephone. In: Katz JE, Aakhus M (eds.). Perpetual contact: mobile communication, private talk, public performance. Cambridge: Cambridge University Press; Gergen K. The challenge of absent presence. In: Katz JE, Aakhus M (eds.). Perpetual contact: mobile communication, private talk, public performance. Cambridge: Cambridge University Press; Katz J. Mobile communication of daily life: The next phase of research on mobiles. In: Glotz P, Bertschi S, Locke C (eds.). Thumb culture: the meaning of mobile phones for society. Bielefeld: Transcript; Goffman E. Behavior in public places: Notes on the social organization of gatherings. New York/London: The Free Press/ Collier-Macmillan; Scholl J, Hasvold P, Henriksen E, Ellingsen G. Managing communication availability and interruptions: A study of mobile communication in an oncology department. In: LaMarca A, Langheinrich M, Truong KN (eds.). Pervasive Computing. Berlin, Heidelberg: Springer-Verlag Berlin Heidelberg; Brahe L, Elgaard Sørensen E. Afbrydelser i klinisk sygeplejepraksis. Klinisk Sygepleje 2010;24: Hallin K, Danielson E. Registered nurses experiences of daily work, a balance between strain and stimulation: A qualitative study. Int J Nurs Stud 2007;44: Cornell P, Herrin-Griffith D, Keim C, Petschonek S, Sanders AM, D Mello S, et al. Transforming nursing workflow, part 1. J Nurs Adm. 2010;40: Biron AD, Loiselle CG, Lavoie-Tremblay M. Work interruptions and their contribution to medication administration errors: An evidence review. Worldviews Evid Based Nurs 2009;6: Jacobsen CB, Pedersen VH, Albeck K. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed en empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler. København: Sundhedsstyrelsen; Hammersley M, Atkinson P. Etnography: Principles in practice. 3rd ed. London: Routledge; Spradley JP. Participant observation. South Melbourne: Wadsworth, Thomson Learning; Sykepleiernes Samarbeid i Norden. Northern Nurses Federation. Ethical guidelines for nursing research in the nordic countries; etiske retningslinier for sygeplejeforskning i norden. 2nd ed. Oslo: Sykepleiernes Samarbeid i Norden; 2003.

12 34 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Wackerhausen S. Professionsidentitet, sædvane og akademiske dyder. In: Buur Hansen N, Gleerup J (eds.). Videnteori, professionsuddannelse og professionsforskning. Odense: Syddansk Universitetsforlag; Dickson A. Kvinder på job: Arbejde og selvværd. Frederiksberg: Det lille Forlag; Sygeplejeetisk Råd. De sygeplejeetiske retningslinjer. Dansk Sygeplejeråd; Martinsen K. Fra Marx til Løgstrup: Om etik og sanselighed i sygeplejen. 2. udg. København: Munksgaard; Martinsen K, Eriksson K. At se og at indse: Om forskellige former for evidens. København: Munksgaard; Scheel ME, Pedersen BD, Rosenkrands V. Interactional nursing a practice-theory in the dynamic field between the natural, human and social sciences. Scand J Caring Sci 2008;22: Strayer DL, Johnston WA. Driven to distraction: Dual-task studies of simulated driving and conversing on a cellular telephone. Psychol Sci 2001;12: Zajdel R, Zajdel J, Zwolinska A, Smigielski J, Beling P, Ceglinski T, et al. The sound of a mobile phone ringing affects the complex reaction time of its owner. Arch Med Sci 2012;8: Brady RR, Verran J, Damani NN, Gibb AP. Review of mobile communication devices as potential reservoirs of nosocomial pathogens. J Hosp Infect 2009;71: Jensen E. Landsprævalensundersøgelse CEI-nyt [Internet]. 2009(110). 29. Scheel ME. Interaktionel sygeplejepraksis. 3. udg. København: Munksgaard; Scollon R, Scollon SBK. Nexus analysis: Discourse and the emerging internet. London: Routledge; 2004.

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

En flowkultur kommer frem i lyset

En flowkultur kommer frem i lyset En flowkultur kommer frem i lyset Implementeringsforskning Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin 27. november 2013 Jeane&e Wassar Kirk, sygeplejerske, cand. cur, ph.d. studerende Kirurgi

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Mobil adgang til logistikdata

Mobil adgang til logistikdata 2012 Samarbejde Partnere Capgemini Systematic A/S Regionshospitalet Randers Caretech Innovation, Alexandra Instituttet Budget 1.100.000 kr. Projektperiode 1. januar 2012 til 31. august 2012 Projektet er

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

INNOVATION succes! Når innovation bliver en succes. Den gyldne Skalpel til ihospitalet. ihospital. 2 www.regionshospitalethorsens.

INNOVATION succes! Når innovation bliver en succes. Den gyldne Skalpel til ihospitalet. ihospital. 2 www.regionshospitalethorsens. Visualisering og overblik Det interaktive hospital - IT for klinikere - udviklet af klinikere Innovationskonsulent og projektleder Birgitte Bigom Nielsen Afdeling for kvalitet og sundheds-it - Regionshospitalet

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Projekt Nervecentre. Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014. Eva Lund, Innovationskonsulent

Projekt Nervecentre. Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014. Eva Lund, Innovationskonsulent Projekt Nervecentre Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014 Eva Lund, Innovationskonsulent Systemet kort fortalt Nervecentre er et softwaresystem, der kan styre

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

REJSEBREV FRA ENGLAND

REJSEBREV FRA ENGLAND REJSEBREV FRA ENGLAND UDVEKSLINGSPERIODE PERIODE: August november/2010 NAVN: Mette Alsted Christensen HJEM INSTITUTION: VIA University College, Randers sygeplejeskole HOLD NUMMER: F08 VÆRTSINSTITUTION/UNIVERSITET:

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support Modular e-course with virtual coach tool support LIFELONG LEARNING PROGRAMMET LEONARDO da VINCI Koordineret af FOR.COM Version 1.1 Dette projekt er finansieret med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Hvordan ser verden ud? Den ser meld op ud!

Hvordan ser verden ud? Den ser meld op ud! Hvordan ser verden ud? Den ser meld op ud! En etnografisk undersøgelse af koordinering og kommunikation under akutte patientforløb AkutFlow Caretech Innovation Louise Mejnertz Oktober 2011 Louise Mejnertz

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen. Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr.

Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen. Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr. Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr. Vores valgfrie periode på 7. semester var vi så heldige at tilbringe

Læs mere