PDF processed with CutePDF evaluation edition

Transkript

1 PDF processed with CutePDF evaluation edition

2 IGU - Integrationsgrunduddannelse HU, 25. august 2016: Centerchef Susanne Nielsen

3 Hvad er IGU? 2-årig kompetencegivende uddannelse (privat eller offentlig) Formål: at sikre mulighed for arbejde og opkvalificering til flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked Indhold: Lønnet praktikstilling (min. 25 timer i gns) Skoleundervisning (20 uger a 37 t) Uddannelsesplanen aftales mellem virksomhed og den ansatte

4 En god IGU Praktikstillingen: Sikrer udlændingen relevante kvalifikationer ift. jobs efterfølgende Erfaringer både med arbejde og samarbejde Indsigt i struktur og arbejdsforhold på en arbejdsplads Skoleundervisningen: Sproglige færdigheder (evt. danskuddannelse) Erhvervsrettede kvalifikationer Danner grundlag for at fortsætte i f.eks. en erhvervsuddannelse Ved bestået DK-uddannelse: krav om min 8 ugers AMU kurser

5 Målgruppe og bonus Målgruppen er flygtninge og familiesammenførte, der: Er mellem år Har haft folkeregisteradresse i DK i mindre end 5 år Ikke har været ordinært ansat på samme virksomhed Bonus til private virksomheder (fra staten) kr ,- efter hhv. 6 mdr. og efter 2 år, når forløbet er fuldført

6 Roller og ansvar Virksomhedens/arbejdsstedets ansvar: Udarbejder og fastlægger undervisningsplan sammen med udlændingen (og indberetter til SIRI) Tjekker at udlændingen opfylder betingelserne Aflønner ift. praktikstillingen (OK-sats EGU) Udsteder bevis efter gennemført uddannelse Uddannelsesstederne: Udbyde relevant undervisning Jobcenter - ansvar: Udbetaler uddannelsesgodtgørelse Giver råd og vejledning til virksomhed og borger Hjælper gerne med rekruttering

7 Status i Rebild Fælles dialog i Himmerland med VEU Særligt fokus som start i samarbejde med erhvervsskolerne i Aars: Metal Fødevarer bredt (incl. lager) Landbrug Dialogmøde mellem erhverv, beskæftigelse og uddannelse er under planlægning (LAR bliver inviteret) Lokal information er under udarbejdelse Der er så vidt vi ved endnu ikke etableret IGU på Rebild virksomheder, men vi er i dialog med de første interesserede.

8 Hvilke ansættelsesvilkår gælder for IGU? Uddybende forklaring på løn- og ansættelsesvilkår i IGU

9

10 Indledning Denne folder beskriver, hvilke løn- og ansættelsesvilkår en flygtning eller familiesammenført, der gennemfører en IGU, skal have, jf. det lovforslag, der er fremsat den 4. maj Lovforslaget bygger på den trepartsaftale, der blev indgået torsdag den 17. marts Det er planen, at Folketinget vedtager IGU-loven senest den 3. juni 2016, så reglerne kan træde i kraft den 1. juli Folderen er skrevet under forudsætning af, at Folketinget vedtager lovforslaget i denne form. Da aftalen fastsætter vilkår for IGU ved at hente satser og vilkår fra de enkelte overenskomstområder og i øvrigt fastsætter regler for overenskomstdækkede virksomheder samt virksomheder uden overenskomst, skal DA på sædvanlig vis tage et generelt forbehold for fortolkningen af enkeltelementer i aftalen. Helt overordnet gælder følgende, som bliver uddybet i folderen: IGU skal aflønnes efter de EGU-satser, der er aftalt i den på virksomheden gældende overenskomst. Hvis der ikke er aftalt EGU-satser i virksomhedens overenskomst, skal virksomheden uanset elevens alder aflønne med elevsatsernes trin 1 i det første år og trin 2 det efterfølgende år. Hvis virksomheden ikke er omfattet af overenskomst, skal den bruge elevsatsernes trin 1 og 2 i uddannelsesområdets overenskomst. Det vil sige den overenskomst, som skal bruges for erhvervsuddannelseselever. IGU-eleven er i øvrigt omfattet den overenskomst, som gælder for det pågældende arbejde på virksomheden. Det vil sige regler om arbejdstid, genebetaling, opsigelse m.v.

11 1. Virksomheder, der er omfattet af overenskomst med EGUsatser Her bliver IGU aflønnet med de aftalte EGU-satser. Hvis der er aftalt særlige trin eller aldersgrupperinger for EGU-elever, gælder disse også. Hvis der for EGU-elever blot er henvist til de almindelige elev- og lærlingesatser, gælder elev- og lærlingesatserne trin 1 og 2, medmindre andet specifikt er aftalt for EGU-elever. 2. Virksomheder, der er omfattet af overenskomst uden EGUsatser Her bliver overenskomstens elevsatser trin 1 og 2 brugt. Med trin 1 og 2 menes trin 1 og 2, uanset om der er praksis på den enkelte overenskomst for at slutte på højeste sats. Derudover gælder princippet fra erhvervsuddannelsesloven om uddannelsesområdets overenskomst. Det betyder: 1. hvis overenskomsten, der gælder på virksomheden, ikke samtidig er uddannelsesområdets overenskomst, og 2. elevsatserne i virksomhedens overenskomst er lavere end uddannelsesområdets overenskomst, så kan eleven have krav på forskellen mellem satserne Det svarer til gældende praksis på erhvervsuddannelsesområdet. 3. Virksomhed uden overenskomst Her skal virksomheden bruge den overenskomst, der gælder på uddannelsesområdet for erhvervsuddannelseselever. Uddannelsesområdets overenskomst er den eller de overenskomster, som er indgået af de arbejdsmarkedsparter, der sidder i det pågældende faglige udvalg. En liste over de faglige udvalg kan ses her. Der bliver aflønnet efter elevsatsernes trin 1 og 2 i uddannelsesområdets overenskomst.

12 4. Hvor kan virksomhederne aftale IGU? Forudsætningen for at aftale en IGU er, at der til den stilling, som virksomheden opretter, kan knyttes enten en EGU-sats eller en elevsats. Hvis der med andre ord kan ansættes en EGU-elev eller en erhvervsuddannelseselev i tilsvarende stilling, kan der blive oprettet en IGU. IGU kan benyttes til ufaglært arbejde, som f.eks. rengøring, lager- og chaufførarbejde. Formålet med IGU er, at den enkelte via en kombination af praktisk arbejde, sproglig opkvalificering og AMU-kurser rustes til at kunne fortsætte på ordinære vilkår i et ufaglært job eller påbegynde en erhvervsrettet uddannelse. Det ligger i aftalen, at det job, som den enkelte kan varetage på virksomheden som led i et IGU-forløb, kan varetages uden faglige eller sprogslige forudsætninger. For ufaglært arbejde som for andet arbejde under en IGU forudsætter det, at der på området er aftalt EGU-satser eller elevsatser, som kan danne grundlag for aflønningen. Der kan derfor være områder, hvor der ikke kan oprettes IGU, fordi arbejdet hverken er dækket af overenskomst, der indeholder EGU-satser, eller fordi der ikke findes relevante uddannelsesoverenskomster. Det vil sige: hvis der på virksomheden gælder en overenskomst, der indeholder en EGU-sats, kan virksomheden inden for denne aftale en IGU hvis virksomheden har en overenskomst med elevsatser, kan virksomheden inden for denne overenskomst aftale en IGU hvis virksomheden ikke har overenskomst, kan den aftale en IGU inden for et af de faglige områder på erhvervsuddannelsesområdet

13 5. Arbejdstid og uddannelse Et IGU-forløb på 24 måneder består af uddannelse og praktik. Uddannelsesdelen varer 20 uger af 37 timer i gennemsnit over hele forløbet. Det vil sige, at udlændingen skal gennemføre 740 timers uddannelse i forløbet. Placeringen af uddannelsen bliver aftalt mellem udlænding og virksomhed med udgangspunkt i begges behov og henset til udbuddet af relevant uddannelse (sprogkurser, AMU og AVU). Når udlændingen er på uddannelse, får vedkommende ikke løn, men en skolegodtgørelse, der svarer til integrationsydelsen fra kommunen. Virksomheden skal ikke betale eventuelt deltagergebyr og lignende for uddannelsen. De nærmere detaljer for skoleundervisningen afventer et arbejde, som regeringen iværksætter sammen med arbejdsmarkedets parter. Praktikdelen skal være på mindst 25 timer om ugen i gennemsnit og maksimalt 37 timer. Praktikarbejdstid og uddannelse kan maksimalt udgøre 37 timer i gennemsnit. Det betyder, at hvis praktiktiden bliver aftalt til 37 timer om ugen, skal uddannelsestiden indgå heri. Bliver uddannelsestiden placeret uden for almindelige arbejdstid, skal arbejdstiden korrigeres, så den samlet ikke udgør mere end 37 timer i gennemsnit over hele forløbet inklusive uddannelsestid. 6. Øvrige vilkår IGU er omfattet af den overenskomst, der gælder på virksomheden for øvrige vilkår, såsom arbejdstid, genebetaling og opsigelsesvarsler m.v. Bortset fra lønsatser skal IGU betragtes som almindelige medarbejdere, ikke som elever. En IGU skal indgås tidsbegrænset i en periode på op til 24 måneder. Det er ikke muligt at aftale en kortere periode, men aftalen kan opsiges med de opsigelsesvarsler, der fremgår af overenskomsten det vil sige opsigelsesvarslet for tilsvarende fastansatte (og ikke for elever). IGU er ikke uopsigelig og kan opsiges efter de varsler og regler, der gælder i den relevante overenskomst.

14 En IGU-elev skal have pension efter samme regler som øvrige overenskomstdækkede medarbejdere (typisk efter 2 måneder). Det er ikke elevreglerne, der gælder for pension. Ferieregler, sygeløn m.v. er ligeledes de overenskomstregler, der gælder for almindelige medarbejdere og ikke for elever. Virksomheder, der ikke er omfattet af overenskomst, henter overenskomstens vilkår på samme måde som for erhvervsuddannelseselever. 7. Skal have en standardkontrakt Det er aftalt, at DA og LO udarbejder en elektronisk standardkontrakt for IGU. Denne standardkontrakt danner grundlag for ansættelsesforholdet, for registreringen af IGU og for udbetalingen af bonus til virksomheden. Tanken er, at virksomheden kun skal udfylde én blanket. Når standardkontrakten er udarbejdet, bliver der udsendt særskilt information herom. 8. Bonusordninger til virksomhederne Det er aftalt, at virksomheder, der opretter IGU-forløb, kan modtage bonus på op til kr. Den første bonus på kr. bliver udbetalt, når IGU-eleven har været ansat i 6 måneder. Den sidste bonus, som også er på kr , bliver udbetalt, når forløbet er fuldført. De nærmere detaljer afventer lovgivningsarbejdet. Det er f.eks. uafklaret p.t., hvad der ligger i begrebet fuldførelse af IGU. Er det, når eleven har fået 20 ugers opkvalificering, når eleven er dimittendberettiget, eller når der er gået 24 måneder? DA arbejder på at sikre, at virksomheden får sin bonus, når praktikdelen er overstået. I tilfælde af, at flygtningen tidligere har været i et IGU-forløb på en anden virksomhed, men forløbet f.eks. ikke er afsluttet pga. afskedigelse har en anden virksomhed mulighed for at ansætte flygtningen og få udløst den sidste bonus, når IGU-forløbet er afsluttet.

15 9. Lovhjemmel Det ligger i lovforslaget, at lovgiver vurderer, at IGU udgør en undtagelse i overensstemmelse med forskelsbehandlingslovens 9, stk. 2, hvorved den enkelte virksomhed dermed opnår hjemmel til at aftale IGU ud fra beskæftigelsesmæssige hensyn. Dermed får virksomhederne hjemmel til at indgå disse aftaler, også selv om det måtte vise sig, at indgåelsen af sådanne aftaler i praksis ville kunne udgøre indirekte forskelsbehandling. 10. Virksomheder kan få sygedagpengerefusion Arbejdsgiverne er berettiget til at modtage refusion for sygedagpenge efter de almindelige regler (i de situationer, hvor arbejdsgiveren udbetaler sygeløn under fravær, og vedkommende er berettiget til sygedagpenge). 11. Afgrænset målgruppe for IGU Målgruppen er personer med folkeregisteradresse i under 5 år. Der er p.t. ikke påtænkt et egentligt bevis, som flygtningen bliver udstyret med, så det er klart, at flygtningen er i målgruppen for IGU. DA arbejder for, at der bliver udstedt et form for bevis til flygtningen, som denne kan medbringe ved ansøgning af et job. 12. Bevis for fuldførelse af det samlede forløb Når IGU-forløbet er gennemført skal virksomheden udarbejde et bevis herfor til flygtningen. Der er ikke formkrav til beviset. Der bliver udarbejdet en skabelon, som virksomhederne er velkomne til at anvende. 13. Kan starte fra virksomhedspraktik En flygtning kan forud for ansættelsen have haft en virksomhedspraktik i samme virksomhed. Det er ikke tilladt, at personen har haft job på ordinære vilkår i samme virksomhed. Det er tilladt at ansætte en flygtning i IGU-ordningen, hvis vedkommende har haft et job til ordinær løn på en anden virksomhed.

16 14. Maks. et forløb pr. flygtning Det er kun muligt at fuldføre et IGU-forløb pr. flygtning. Dog er der undtagelsesbestemmelser, hvis f.eks. flygtning er i et forløb, der bliver afbrudt som følge af virksomhedslukning eller afskedigelse. 15. Bonus for andre typer af stillinger, som ikke er omfattet af IGU Der vil være ordinære stillinger, som ikke kan oprettes som IGUstillinger, da de ikke er omfattet af denne ordning. Her har virksomheden mulighed for at søge kompensation i form af en generel bonusordning, der bliver udmøntet i integrationsloven. Denne bonusordning træder også i kraft den 1. juli Der bliver samtidigt etableret en ny bonusordning for virksomheder, der etablerer EGU-elevpladser. Denne bonusordning træder også i kraft den 1. juli 2016.

17

18 Foreløbigt idékatalog over frikommuneforsøg i de nordjyske kommuner Tværgående flere ydelser Forsøg nr. 1 Forsøg nr. 2 Forsøg nr. 3 Forsøg nr. 4 Forsøg nr.5 Forsøg nr. 6 Forsøg nr. 7 Forsøg nr. 8 Forsøg nr. 9 Forsøg nr. 10 Fravigelse af rimelighedskravet ved virksomhedsrettet aktivering af aktivitetsparate ledige, flygtninge omfattet af integrationsprogrammet og ressourceforløbsmodtagere Afskaffelse af formkrav ift. afvikling af samtaler Forenkling af den særlige pulje vedr. jobrotation. Mere fleksibel brug af blanketter i forbindelse med virksomhedsrettet indsats. Mulighed for psykologbehandling Opblødning af rettidighed i forhold til samtaler særligt a-dagpenge og sygedagpengeområdet Frigiv puljemidler fra STAR Mikrolån Understøtte iværksætteri blandt ledige Fritagelse for anvendelse af ret og pligtmentor Ressourceforløb Forsøg nr. 11 Fritagelse for anvendelse af min plan A-dagpenge Forsøg nr. 12 Forsøg nr. 13 Mere fleksibel tilrettelæggelse af 6 ugers jobrettet uddannelse Mulighed for at bruge offentlige løntilskud og jobrotation fra ledighedsstart Integrationsområdet Forsøg nr. 14 Forslag nr. 15 Fritagelse fra Jobnet til jobparate Samlet integrationsplan og integrationskontrakt 1

19 Forsøg nr. 16 Forsøg nr. 17 Harmonisering af udgifter til befordring og hjælpemidler Øget adgang til at lade lokale asylansøgere indgå i lokal flygtningekvote Rehabiliteringsteamet Forsøg nr.18 Forsøg nr. 19 Forsøg nr. 20 Forsøg nr. 21 Fleksibilitet i forhold til målgruppers deltagelse i rehabiliteringsteamet og fleksibilitet i forhold til anvendelse af klinisk funktion Fleksibilitet i forhold til anvendelse af Kommunens lægekonsulent i sager, der skal drøftes på rehabiliteringsteamet. Fravigelse om kravet til indhentning af lægeattest i forbindelse med at en sag behandles i rehabiliteringsteamet Større beslutningskompetence i rehabiliteringsteamet Sygedagpengeområdet Forsøg nr. 22 Større frihed ift. indhentning at LÆ 285 Forsøg nr. 23 Forenkling af forlængelsesbestemmelserne i sygedagpengeloven Fleksjob og ledighedsydelse Forsøg nr. 24 Forsøg nr. 25 Forsøg nr. 26 Forsøg nr. 27 Øget incitament i forhold til progression i fleksjob Fritagelse for lovpligtig brug af anden aktør Fritagelse for lovpligtig revurdering Fritagelse for anvendelse af min plan Unge og uddannelse Forsøg nr. 28 Forsøg nr. 29 Forsøg nr. 30 Forsøg nr. 31 Afskaf retten til STU (Særligt tilrettelagt uddannelse) Mulighed for at give aktivitetstillæg til unge, som ommatches til uddannelsesparat eller åbenlys uddannelsesparat Kvote 2 ansøgningsmuligheder i forhold til erhvervsuddannelserne Hjemmel til at belønne EGU arbejdsgivere 2

20 Ansøgning om frikommunenetværk Frikommunenetværk med de 11 nordjyske kommuner De 11 nordjyske kommuner har på KKR-møde den 12. februar 2016 besluttet at ansøge Social- og Indenrigsministeriet om at blive ét samlet frikommunenetværk under temaet: En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet. Konkret er der tale om følgende kommuner: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg. De nordjyske kommuner er bekendt med, at Social- og Indenrigsministeriet lægger op til, at frikommunenetværkene skal have en størrelse på op til 6 kommuner, og at der skal være tale om en vis spredning, hvad angår størrelse og geografi. De nordjyske kommuner anerkender og bakker fuldt op om, at værdien af frikommunenetværkene er, at der opnås så varierede erfaring som muligt, hvilket spredning inden for samme tema kan være med til at sikre. Det er dog i Nordjylland vurderingen, at kommunerne i Nordjylland repræsenterer netop denne variation i form af kommuner af forskellige størrelse, og med forskellige udfordringer på beskæftigelsesområdet. Hvad angår kriteriet om den geografiske spredning, vil der netop på beskæftigelsesområdet være fordele i en samling i stedet for en spredning, fordi de nordjyske kommuner skal ses et sammenhængende arbejdskraftopland, hvorfor der er fordele ved at samarbejde om forsøg på netop beskæftigelsesområdet. Ved at arbejde sammen sikres en indsats for Nordjyllands store udfordring; nemlig at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, der kan understøttevækstskabelsen hos det nordjyske erhvervsliv. Desuden har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord givet tilsagn om, at de gerne med deres ekspertise vil understøtte og monitorere de nordjyske forsøg eksempelvis, hvis der med forsøgene arbejdes med deltager- og kontrolgrupper. Dertil kommer, at Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Nordjylland vil have en interesse i at følge, overvåge og bruge den viden, der generes via forsøgene og bidrage til at udbrede erfaringerne. Begrundelsen for, at de nordjyske kommuner ønsker at indgå i et frikommunenetværk under temaet En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats skal derfor ses i lyset af de særlige udfordringer, som regionen tilsammen har med at fastholde og bibeholde en arbejdsstyrke, der matcher behovene hos virksomhederne, og som dermed kan være grundlag for, at regionens virksomheder kan vækste og udvikle sig til gavn for Nordjylland. Ligeledes vil en fælles ansøgning bygge videre på de stærke traditioner kommunerne i Nordjylland har omkring samarbejde. Såfremt antallet på 11 kommuner diskvalificerer netværket, ønsker en gruppe på færre nordjyske kommuner at ansøge om at være et frikommunenetværk. De nordjyske udfordringer Nordjylland er udfordret på flere parametre. 1

21 Der bliver færre i arbejdsstyrken de kommende år som følge af den demografiske udvikling, og særligt yderområderne i Nordjylland fx Thy-Mors og Vendsyssel - vil opleve at flere ældre, kombineret med en høj fraflytning af unge, vil betyde færre i arbejdsstyrken. Dette er og bliver en udfordring, fordi det kan blive svært at imødekomme efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft i virksomhederne. Mangel på kvalificeret arbejdskraft er således ligeledes en nordjysk udfordring, som kun kan spås at blive forværret i årene fremover. Foruden den demografiske udfordring, påvirkes udbuddet af kvalificeret arbejdskraft også af, at flere nyuddannede fra Nordjylland fraflytter regionen efter endt uddannelse sammenlignet med andre regioner. Dette skyldes bl.a. manglende jobmuligheder for højtuddannede, og at de nordjyske virksomheder ikke efterspørger de kompetencer, som de nyuddannede har. Derudover er Nordjylland også skævvredet, når det kommer til sammensætningen af arbejdsstyrken. I Aalborg og de omkringliggende kommuner er andelen af ufaglærte ca %. For samme gruppe er andelen i yderkommuner som Jammerbugt, Thisted, Morsø og Læsø på mellem %. Tilsvarende er andelen af højtuddannede med en videregående uddannelse % i Aalborg og omegnskommuner, mens andelen i yderkommunerne er %. 1 Dertil kommer, at Nordjylland ligger lavere i forhold til vækst og produktivitet end det øvrige Danmark 91 % af landsgennemsnittet 2. Ligeledes ligger de nordjyske kommuner lavest, når det gælder andelen af vækstiværksættere 3 sammenholdt med resten af Danmark. Som samlet region betyder det, at regionen og kommunerne mangler virksomheder, der vækster, skaber arbejdspladser og bidrager til, at velfærden kan opretholdes. Endvidere er ledigheden i Nordjylland samlet set højere end i hele landet 4,9 % i Nordjylland mod 4,4 % i hele landet 4. De 4,9 % dækker over store udsving i ledigheden blandt de nordjyske kommuner gående fra 3,3 % i Rebild og Thisted til 5,9 % i Aalborg og 9,7 % på Læsø. Forskellen i ledigheden kommunerne imellem hænger bl.a. tæt sammen med den demografiske udvikling og uddannelsesmæssige sammensætning af befolkningen at flere forlader arbejdsstyrken og dermed også ledighedskøen i yderkommunerne, mens flere og flere unge med en videregående uddannelse i Aalborg desværre ender i ledighed. Endelig er antallet af borgere, der modtager offentlig forsørgelse i de nordjyske kommuner ikke faldet i samme omfang som i hele landet -0,2 % i Nordjylland og -1,6 % hele landet. De nordjyske løsninger De mange udfordringer i Nordjylland kalder på en fælles indsats. Nordjylland og de nordjyske kommuner har tradition for at ville samarbejdet og de fælles løsninger det ses i de mange fora, som kommunerne og de mange relevante aktører inden for beskæftigelses-, erhvervsfremme- og uddannelsessystemet deltager i. Eksempelvis KKR, Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Jobcenterchef-netværket, NES-gruppen (erhvervscheferne) og Kontaktudvalget Regional Vækst- og Udviklingsstrategi s Definition: Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder indenfor markedsmæssige erhverv, der har 5 eller flere ansatte to år efter deres etablering, og en gennemsnitlig årlig vækst i ansatte på mere end 20 pct. i de følgende 3 år december

22 Sidste skud på stammen i det nordjyske samarbejde er Business Region North Denmark (BRN), der blev etableret 1. januar Med afsæt i de nordjyske udfordringer ønsker de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland via partnerskabet i BRN at fastholde og udvikle væksten i Nordjylland og understøtte fremtidig jobskabelse. Parterne arbejder for målrettet at samarbejde om fælles satsninger, som parterne finder centrale for en fælles vækstdagsorden, bl.a. kvalificeret arbejdskraft. Målet er at være et dagsordenssættende og proaktivt partnerskab på områder, der er særligt vigtige for en positiv udvikling i regionen samt at være igangsættende på en række konkrete fælles initiativer. Borgermestrene og Regionsformanden udgør bestyrelsen i BRN. Den fælles ansøgning Den fælles ansøgning fra de 11 nordjyske kommuner skal derfor ses i forlængelse af dels de mange nordjyske udfordringer, dels de stærke nordjyske traditioner for samarbejde. Vi ved i Nordjylland, at vi skal finde løsningerne sammen og at vi er hinandens forudsætninger for at lykkedes. Også på beskæftigelsesområdet. Vi ønsker derfor at gøre en særlig indsats for at få ledige i Aalborg ud i hele regionen. Og vi vil arbejde for at gøre en ekstra indsats for, at flere ufaglærte bliver uddannet og kan være en del af drivkraften i væksten i Nordjylland. Vi vil sammen i Nordjylland sikre, at flere af de mange dygtige og højtuddannede fra Universitetet og UCN Nordjylland prøver kræfter med nordjyske udfordringer i lokale virksomheder også uden for Aalborg. Endelig er det vores fælles opgave at sikre, at flere ledige med problemer og syge kommer ud på arbejdsmarkedet og kan bidrage til Nordjyllands udvikling, og at de mange flygtninge, der kommer til vores landsdel, får mulighed for at bidrage med deres kompetencer i tæt kontakt med vores lokale virksomheder. Det mener borgermestrene i de 11 kommuner, og derfor ønsker de nordjyske kommuner igen at gå sammen om et samarbejde, der giver mening. Denne gang i et frikommunenetværk under temaet En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats. Som frikommunenetværk med mulighed for igangsættelse af konkrete forsøg vil de nordjyske kommuner opnå friere rammer og større handlefrihed i beskæftigelsesindsatsen, og dermed vil det være muligt at holde fokus på resultater og effekter og dermed i sidste ende lykkes med at bringe ledige og personer på offentlig forsørgelse i øvrigt i beskæftigelse. Dette vurderes ikke altid med gældende lovgivning at være muligt, idet der er indarbejdet flere uhensigtsmæssige krav til rettidighed, proceskrav og formalia. Ambitionen er derfor med en fælles ansøgning om at blive frikommunenetværk at kunne iværksætte en lang række forsøg inden for beskæftigelsesområdet, der tilsammen kan understøtte de nordjyske udfordringer. Eksempelvis ønskes det afprøvet, hvordan regelforenklinger kan frigøre ressourcer til mere optimale indsatser i forhold til lediges og sygemeldtes progression mod job og uddannelse og dermed sikre, at flere er i arbejdsstyrken. Ligeledes tænkes der i forsøg, der kan understøtte, at ledige med en god iværksætter-ide kan arbejde med denne uden, at rigide forsørgelsesregler spænder ben. Dette til gavn for 3

23 den enkelte, men også til gavn for Nordjylland, der med flere vækstiværksættere kan få gang i udviklingen og fastholde virksomheder og arbejdskraften i Nordjylland. Og endelig ønskes der afprøvet forsøg i forhold til beskæftigelsesindsatsen for flygtninge eksempelvis mere fleksible krav til private virksomhedsplaceringer - igen til gavn for den enkelte, der får mulighed for at blive tilknyttet en rigtig arbejdsplads og til gavn for socialt ansvarlige virksomheder, der ønsker at bidrage til integrationsindsatsen, men som oplever uhensigtsmæssige lovkrav, der spænder ben. Det er altså ambitionen, at frikommunenetværket skal bidrage til, at beskæftigelsesområdet i Nordjylland i højere grad end tilfældet er i dag kan medvirke til at fremme væksten i regionen via regelforenkling og nye tiltag. Ved et gå sammen i et nordjysk frikommunenetværk vil erfaringer fra ét forsøg i én/eller flere nordjyske kommuner blive delt med de øvrige kommuner i netværket. Dette vurderes at være en gevinst for det allerede gode samarbejde, fordi der gennem erfaringsudveksling vil være grundlag for hurtigt at kunne adoptere forsøg, der virker et sted, og som - med lokale tilpasninger - vil kunne forsøges i en anden kommune i Nordjylland. Ved et fælles netværk understøttes samtidig landsdelens kultur omkring gensidig inspiration og erfaringsudveksling om best practice. Netværket samles således og ideudvikler, vidensdeler og lærer af hinanden. Kommunerne i netværket ansøger om en række konkrete forsøg ved de enkelte ansøgningsrunder, første gang 1. november Alle kommuner i netværket forventes at få tilladelse til at anvende de ændringer, som godkendes under de enkelte forsøg, men for hvert forsøg vil der være en gruppe af kommuner (den/de ansøgende kommuner), der påtager sig en særlig forpligtelse til at følge tæt op på effekten af forsøgene og dokumentere denne effekt, samt sikre, at den bliver tilpas vidensdelt med det øvrige netværk. Hver af disse forsøgsgrupper udnævner en koordinerende kommune. Organisering af frikommunenetværket Aalborg Kommune vil som landsdelens største kommune være netværkets netværksansvarlige kommune, der har det overordnede ansvar for netværkets fælles aktiviteter mødeafholdelse mv. De nordjyske kommuner har på nuværende tidspunkt udarbejdet et fælles idékatalog til konkrete forsøg, som ønskes afprøvet. Idékataloget rammer ind under følgende temaer: - Kvalificeret arbejdskraft generelt - Lovgivningsmæssige barrierer for smidig sagsbehandling - Sammenstilling af beskæftigelse og integration og nytænkning på integrationsområdet Alle forslag skal bidrage til det overordnede formål, der handler om at skabe mere vækst i Nordjylland, hvilket igen forudsætter, at der er relevant og kvalificeret arbejdskraft til rådighed for erhvervslivet. Når netværket er etableret, vil de enkelte kommuner enten i mindre klynger eller alene ansøge om konkrete forsøg fra kataloget. Hvis flere kommuner går sammen om det samme forsøg, vil der blive udpeget en tovholderkommune, der skal sikre koordinering de deltagende kommuner imellem. For de kommuner, der går sammen om at afprøve samme forsøg, vil der kommunerne imellem være grundlag for udvikling af best practice. Forsøgene vil naturligvis blive evalueret og følge de krav, der stilles til frikommuneforsøget. Erfaringerne mellem de mange forsøg i netværket vil løbende blive udvekslet på 4

24 fællesmøder, der planlægges, koordineres og afholdes af Aalborg Kommune. De øvrige kommuner vil ad hoc deltage i planlægningen og afholdelsen. Eksempler på forsøg Nedenstående eksempler er fra de 11 kommuners ide-katalog. Når frikommunenetværket er etableret, vil der blive arbejdet videre med ideer og konkrete forsøgsansøgninger. De nedenstående eksempler kan derfor ændre karakter, eller andre forsøg kan blive prioriteret i stedet. Iværksætteri og mikrolån Udfordring: I Aalborg er der pt. høj dimittendledighed blandt nyuddannede fra AAU og UCN. Disse har den nyeste viden med sig fra deres uddannelse og også tit gode ideer til nye tiltag, produkter, services mv. Det, som de mangler, er kapital til at udleve den gode ide. Reglerne for dagpenge og en række af de andre ydelser, der gives til målgrupper i jobcentret bevirker, at ledige ikke må arbejde med deres business-plan, mens de er ledige. Endvidere oplever mange med en iværksætter-ide ikke at kunne rejse den fornødne opstartskapital. Begge udfordringer betyder, at ledige ikke får realiseret det potentiale, som deres ide udgør, og derved får Nordjylland ikke gavn af deres ideer og de muligheder for vækst, der ligger heri. Løsning: Der ønskes mulighed for at erstatte jobplanen med en iværksætterplan, hvor ledige kan arbejde med deres iværksætter-ide, mens de i en periode stadig modtager deres ydelse. Der skal naturligvis være tale om ideer, der vurderes at være bæredygtige. Ligeledes ønskes det muliggjort i et frikommuneforsøg at kunne yde mikrolån til ledige med en konkret iværksætteridé. Opblødning af rettidighed i forhold til samtaler særligt a-dagpenge og sygedagpengeområdet Udfordring: Kommunerne bruger mange sagsbehandlerressourcer på det nye samtaleflow, som blev indført med beskæftigelsesreformen. På trods af refusionsomlægningen og det øgede fokus på resultater, ses der på a-dagpengeområdet stadig stramme proceskrav i forhold til især samtaleflowet. Ca. 40 % af ledige a-dagpengemodtagere går i job inden for 3 måneder, og det er derfor opfattelsen, at ressourcerne ville udnyttes bedre ved at fokusere på screening af nyledige og herudfra fastlægge individuelt relevante samtaleflows og aktiveringsindsatser. For nogle borgere, vil det være hensigtsmæssigt med den tætte kontakt. For andre afventes blot en dato for genansættelse efter en vinterfyring. Endvidere er kravene om opfølgning hver 4. uge på sygedagpengeområdet ej heller altid hensigtsmæssigt. Der ønskes mulighed for en mere fleksibel opfølgningsfrekvens. F.eks. kan det nogle gange være relevant at afvente en undersøgelse, lægeakter m.v. inden opfølgningssamtalen giver mening. Løsning: Der ønskes forsøg med en mere fleksible tilrettelæggelse af samtaleflowet, vurderet ud fra den enkeltes situation og behov. Fravigelse om kravet til indhentning af lægeattest i forbindelse med at en sag behandles i rehabiliteringsteamet 5

25 Udfordring: I alle sager, som forventes forelagt rehabiliteringsteamet, skal der indhentes den såkaldte LÆ265. I en del sager foreligger i forvejen relevante helbredsmæssige oplysninger med baggrund i statusattester, generelle helbredsattester, speciallægeerklæringer m.v. Indhentning af lægeattesten bliver derfor i flere tilfælde blot et skridt i sagsbehandlingen, som forlænger sagsbehandlingstiden, og som er spild af ressourcer, både økonomiske og administrative. Kommunerne oplever, at lægerne har samme opfattelse. Der er flere eksempler på, at de stort set gentager tidligere erklæringer uden at have nyt at tilføje. Løsning: Kommunerne ønsker frihed til at tage stilling til, hvorvidt det er relevant at indhente LÆ265 som led i sagsforberedelsen til rehabiliteringsteamet. Frigivelse af puljemidlerne Udfordring: Kommunerne oplever, at staten i højere og højere grad forsøger at styre og regulere, hvilke indsatser, der skal afprøves på beskæftigelsesområdet, gennem øremærkede puljemidler. Nordjylland har flere mindre kommuner, der pga. krav til fx antal deltagere i forsøgene, afskrives fra at ansøge og deltage i forsøgene, og dermed få del i puljemidlerne. Dertil kommer, at deadlines ofte er stramme, og at en del midler fra puljerne anvendes til eksterne konsulenter i stedet for at blive brugt på målgruppen for forsøget. Løsning: Der ønskes frikommuneforsøg, hvor puljemidler fra staten eksempelvis STAR - frigives til udviklings- og opkvalificeringsinitiativer i de Nordjyske jobcentre. Afbureaukratisering Udfordring: Beskæftigelsesområdet er præget af mange proceskrav. F.eks. ses uhensigtsmæssigheder i forhold til: - at jobafklaringssager skal forelægges på rehabiliteringsteammøde, uanset om der er behov for en tværfaglig indsats eller ej. - krav om indhentelse af lægeattester i alle sygedagpengesager over 8 ugers varighed og i alle sager, som skal forelægges rehabiliteringsteamet. Dette uanset, om der foreligger andre relevante oplysninger i sagen - Krav om samtale hver 4. uge for dagpengemodtagere i det første ½ år. 40 % af de ledige dagpengemodtagere går i job inden for 3 måneder. Løsning: Proceskravene fjernes og jobcentrene får mulighed for at vurdere behovene individuelt. På den måde anvendes ressourcerne bedre til screening og individuelle indsatser. Frikommunenetværkets kontaktpersoner Såfremt Social- og Indenrigsministeriet ønsker at drøfte ansøgningen fra de 11 nordjyske kommuner, herunder størrelsen på netværket og/eller den størrelsesmæssige og geografiske spredning, henvises der til netværkets netværksansvalige kommune; Aalborg Kommune. Kontakten kan gå til en af følgende: Arne L. Kristensen, Beskæftigelsesdirektør, Aalborg, alk-fb@aalborg.dk 6

26 Jesper Dahlgaard, Jobcenterchef, Aalborg, Netta Ben-Yedidia, Konsulent, Aalborg, Såfremt Social- og Indenrigsministeriet i perioden efter ansøgningsfristen den 1. maj 2016 og frem til udvælgelse af netværk vurderer, at det nordjyske netværk ikke kan godkendes, ønsker Aalborg Kommune at blive kontaktet mhp. at kunne justere ansøgningen eksempelvis ved at etablere et mindre netværk bestående at færre kommuner end de 11. KKR Nordjylland håber, at denne anmodning vil blive tilgodeset af Social-og Indenrigsministeriet. 7

27 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Maj 2016

28 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og branche Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af, hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutteringssurveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner, der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2

29 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal kvartal 2015 Et resultat af finanskrisen var et drastisk faldt i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2015 er beskæftigelsen faldet med fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 6,0%. Det er værd at bemærke, at faldet i antallet af beskæftigede ikke har resulteret i en tilsvarende øget arbejdsløshed. Det skyldes, at en del at de personer, der ikke længere var i beskæftigelse, er trådt ud af arbejdsstyrken og ex. har valgt at tage en uddannelse eller helt træde ud af arbejdsmarkedet på pension eller efterløn. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal kvartal 2015 Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i det seneste år (fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2015) fordelt på RAR-områder. I Nordjylland er der i perioden blevet flere fultidsbeskæftigede, hvilket svarer til en stigning på 0,5%. På landsplan er beskæftigelsen gennemsnitligt steget med 1,2%, men stigningen dækker over relativt store stigninger i Hovedstadsområdet og Østjylland, hvor beskæftigelsen er steget med henholdsvis 2,3% og 1,0% hvilket trækker landsgennemsnittet op. Figur 2 indikerer, at væksten først får fat omkring de største byer, og er ved at sprede sig til resten af landet. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 4. kartal kvartal 2015 Branche DB kvartal kvartal 2015 Udvikling i antal Udvikling i procent Alle erhverv ,5% Bygge og anlæg ,1% Ejendomshandl mm ,7% Erhvervsservice ,5% Finansiering og forsikring ,9% Handel og transport mv ,0% Industri mm ,8% Information og komm ,8% Kultur og anden service ,4% Landbrug mm ,4% Offentlige erhverv ,1% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Den positive udvikling i beskæftigelsen er i sig selv interessant, men det er særligt interessant at kaste et blik på, hvordan udviklingen er fordelt på brancher hvilket vises i tabel 1. Brancherne, hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Nordjylland, er bygge og anlæg, industri samt information og kommunikation. I de tre brancher er der kommet henholdsvis 669, 649 og 371 flere fuldtidsbeskæftigede. I den anden ende af spektret findes offentlige erhverv. I denne branche er beskæftigelsen faldet med 1,1%, hvilket svarer til 870 fuldtidsbeskæftigede. 3

30 Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Figur 3 viser jobomsætningen i RAR Nordjylland. I Nordjylland er jobomsætningen steget ganske betydeligt. Fra 2009 og frem til 2015 er antallet af nybesatte jobs steget med en stigning på 20% Udviklingen i jobomsætningen er steget i to omgange: Stigningen ses dels fra 2009 til 2010, hvor der kom nye jobs, og fra 2013 og frem steg antallet af nybesatte jobs igen. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner fra februar 2015 januar 2016 I samtlige nordjyske kommuner er jobomsætningen steget i perioden februar 2015 til januar For RAR Nordjylland som helhed steg jobomsætningen med 5,6%, hvilket svarer til en stigning jobomsætningen på Kommunerne, hvor jobomsætningen er steget mest, er Læsø, Jammerbugt og Brønderslev, hvor jobomsætningen steg med henholdsvis 13,0%, 9,8% og 8,2%. Ser man på antallet af nybesatte jobs har hovedparten af de nordjyske kommuner fra 0 til 500 flere nybesatte stillinger. I kraft af sin størrelse skiller Aalborg sig ud, her er der i perioden en stigning i jobomsætningen på 1.295, efterfulgt af Hjørring med en stigning i jobomsætningen på 628. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, februar 2015 januar 2016, sammenlignet med 12 måneder inden Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher fra februar 2015 til januar 2016, samt udviklingen de senest 12 måneder forud for denne periode. Sundhed og socialvæsen er branchen, hvor jobomsætningen er steget mest sammenholdt med de forgående 12 måneder, efterfulgt af brancherne Handel, Industri, Anden service, samt Bygge og anlæg. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Jobomsætningen er stort set steget på tværs af alle brancher. Der er dog sket fald i jobomsætningen inden for hhv. Energiforsyning, Hoteller og restauranter, Transport, samt Vandforsyning og renovation. 4

31 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår halvår 2015, RAR Nordjylland Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2015 i Nordjylland. Det fremgår af figuren, at antallet af forgæves rekrutteringer 1 er begyndt at sige, så der i 2. halvår 2015 er et opregnet antal forgæves rekrutteringer på 1.593, hvilket er 579 mere end det opregnede antal i 2. halvår Niveauet er stadig langt fra de alvorlige rekrutteringsproblemer, der opstod i 2007, hvor det opregnede antal af forgæves rekrutteringer af arbejdskraft var på Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2015 Branche i RAR Nordjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Bygge og anlæg 529 3,2% Handel 165 0,4% Landbrug, skovbrug og fiskeri 136 1,0% Sundhed og socialvæsen 132 0,3% Videnservice 124 1,3% Rejsebureau, rengøring og anden operationel 120 1,0% service Hotel og restauration 99 1,0% Transport 98 0,8% Industri 83 0,2% Kultur og fritid 36 0,8% Undervisning 33 0,1% Information og kommunikation 20 0,3% Offentlig administration, forsvar og politi 18 0,1% Samlet ,6% Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 2015 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2016 Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der er brancher, der oplever problemer med at rekruttere de rette medarbejdere, hvilket er illustreret i tabel 2. Ser man på rekrutteringsproblemer fordelt på brancher, springer Bygge og anlæg i øjnene med en opregnet andel på 529 forgæves rekrutteringer, svarende til 3,2% af de beskæftigede. Der er i Nordjylland allerede iværksat en række initiativer for at imødekomme mangelsituationen i Bygge- og anlægsbranchen. Handel og Landbrug er ligeledes brancher der har oplevet en del rekrutteringsproblemer, med andele på 165 og 136. Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i den seneste arbejdsmarkedsbalance opgjort på RAR-områder og hele landet. Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i Nordjylland med hele landet, ses det, at der er lidt færre paradoksproblemer i Nordjylland dvs. stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Her er en forskel på 0,3% i forhold til landsgennemsnittet. For stillingskategorien mangel, er niveauet i Nordjylland ligeledes lidt under landsgennemsnittet, hvorimod at kategorien med mindre gode beskæftigelsesmuligheder er højere. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, efterår Der er en mindre statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. 5

32 Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar marts 2016 I Nordjylland har ledigheden været faldende siden marts I marts 2016 var der fuldtidsledige. Det er et fald på fuldtidsledige på et år og det svarer til et fald på 14,1% Antal fuldtidsledige toppede i februar 2010 med Siden da har ledigheden generelt set været faldende og den var på i februar Det er et fald på og det svarer til et fald på 32,3%. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 9: Udvikling i ledighed, marts 2015 marts 2016 Sæsonkorrigeret topplede ledigheden i marts 2010 med I marts 2016 var den faldet til og det svarer til et fald på eller 34,0% I samtlige kommuner er ledigheden faldet, men der ses betydelig variation i, hvor store faldene er. De procentvise største fald ses på Morsø, Thisted og Brønderslev, hvor ledigheden i perioden i perioden er faldet med henholdsvis 28,2%, 26,4% og 18,4%. Antalsmæssigt er bruttoledigheden faldet mest i Aalborg, hvor der er 569 færre ledige - efterfulgt af Hjørring, hvor der er 254 færre ledige i perioden. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, marts 2015 marts 2016 Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden januar 2015 til januar Der har været fald i ledigheden i hovedparten af de 26 a-kasser med enkelte undtagelser. Antalsmæssigt er ledigheden faldet mest i 3F, hvor der i perioden er færre ledige, hvilket svarer til et fald på 21,9%. I Kristelig a-kasse, HK og Metalarbejdere er ledigheden er faldet med henholdsvis 558, 426 og 323 fuldtidspersoner. Ser man omvendt på, hvor der har været den største antalsmæssige stigning, er det hos de ikke-forsikrede, hvor der er kommet 408 flere ledige i perioden, svarende til en stigning på 9,4% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Det procentvise største fald er i El-fagets a- kasse på 70,9%. 6

33 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Beskæftigelsen forventes at stige med (1,6% )i Nordjylland frem mod Der forventes stigende beskæftigelse inden for alle sektorer, og de største stigninger ses i Privat service, Bygge og anlæg samt industrien. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 4. kvartal kvartal 2017 I Privat Service forventes beskæftigelsen at stige med 2,8% - svarende til fuldtidspersoner. I bygge- og anlægssektoren forventes beskæftigelsen at stige med 2,7%, svarende til 433 fuldtidspersoner. Den sidste sektor hvor beskæftigelsen forventes at stige er industrien, hvor fremskrivningen viser, at der forventes en vækst i beskæftigelsen på 2,5%, svarende til 971 fuldtidspersoner. Indenfor Landbrug og Offentlig service forventes kun en begrænset stigning i beskæftigelsen. Ifølge fremskrivningen vil de to sektorer til sammen bidrage med en vækst i beskæftigelsen på 96 fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser i Nordjylland 2015K4 2017K4 Udvikling Selvstændige ,2% Akademikere ,3% Funktionærer og tjenestemænd ,0% Handels og Kontorfunkt. (HK) ,8% Tekniske funktionærer ,9% Byggefag ,0% Metalarbejdere ,5% Faglig Fælles A kasse (3F) ,0% Nærings og nydelsesmiddel ,2% Fag og Arbejde ,2% Øvrige A kasser ,5% Ikke forsikrede ,1% I alt ,2% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Figur 12 illustrerer den forventede ledigheden frem til 4. kvartal Fremskrivningen viser, at den positive tendens i ledighedsudviklingen ser ud til at fortsætte. Fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 forventes ledigheden at falde med 710 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 5,2%. Fremskrives ledigheden på a-kasseniveau, forventes det største relative fald hos HK med et fald på 7,8% og hos Akademikerne med et fald på 7,3% Antalsmæssigt forventes ledigheden at falde mest hos 3F, de ikke-forsikrede, og øvrige a-kasser med fald på hhv. 120 og 100 I alt forventes ledigheden at falde med 710 fuldtidspersoner svarende til 5,2%. 7

34 Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra (16-64 år) Arbejdsstyrken (i aldersgruppen år) er faldet markant fra med i alt Den faldende arbejdsstyrke er et resultat af, at beskæftigelsen faldt markant, mens ledigheden ikke steg tilsvarende. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen (16-64 år) med ca , og ledigheden steg med omkring Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, Fra 2015 til 2017 forventes både arbejdsstyrke og beskæftigelse at stige. Det er bl.a. en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet, der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. Beskæftigelsen forventes at stige med ca fra 2015 fra I Nordjylland forventes arbejdsstyrken samlet set at stige med fuldtidspersoner fra og det svarer til 1,2%. I alle kommuner med undtagelse af Læsø forventes arbejdsstyrken at stige i større eller mindre grad. Aalborg, Rebild og Mariagerfjord kommuner trækker mest op i arbejdsstyrken med en forventes vækst på hhv. 1,9%, 1,3% og 1,1%. Der forventes en mindre vækst i arbejdsstyrken med undtagelse af Læse - i de øvrige kommuner på mellem 0,9% og 0,3% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8

35 Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen markant i Nordjylland med i alt personer. Det svarer til et fald på 6,5%. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklingstrækkene. De kortuddannede har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på Kilde: Danmarks Statistik, RAS300 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart fra med fuldtidspersoner. Den største antalsmæssigt vækst har været på det faglærte område med en vækst på Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal Ledige: Procentvise udvikling Beskæftigede: Udvikling i antal Ufaglærte 330 8,4% ,5% Faglærte ,4% ,3% KVU ,6% 615 5,2% MVU ,0% 392 1,0% LVU ,9% ,2% Uoplyst ,1% ,6% Kilde: Danmarks Statistik, AUL07og RAS300 Beskæftigede: Procentvise udvikling Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse , er der en række markante træk. De ufaglærtes beskæftigelse faldt med knap , men deres ledighed steg kun med omkring 300. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. For de faglærte faldt beskæftigelsen med ca , mens ledigheden steg med Her blev arbejdsstyrken også mindre. Både ledighed og beskæftigelse steg derimod for de videregående uddannede. Her steg arbejdsstyrken således fra 2008 til

36 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er der således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskalering af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger indenfor de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, hvor der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik. 10

37 AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Maj 2016

38 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Oversigtsnotat giver et overblik over status på reformer og beskæftigelsesindsats i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR) i Nordjylland. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere hvordan går det med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over situationen på arbejdsmarkedet, hvor der er fokus på bl.a. beskæftigelses- og ledighedsudvikling, samt rekrutteringsudfordringer. Indhold: Status på indsats ift. jobcenterets målgrupper og reformer For hver af de fire store reformer (beskæftigelses-, kontanthjælps-, sygedagpenge og føp-fleksreformen) udarbejdet en side med tre centrale figurer. Figurerne viser centrale nøgletal (indikatorer) for hvor mange borgere der får en bestemt ydelse eller indsats, og for hvordan det udvikler sig over tid. Dernæst er der en side med overblik over målgrupperne for jobcentrene. Den viser hvem (hvor mange) der får hvilke ydelser og hvad udviklingen er. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2

39

40

41

42

43

44

45

46

47