Mål- og rammebeskrivelser Budget 2012 Økonomiudvalget

Transkript

1 Sagsnr.: Dok.nr.: Mål- og rammebeskrivelser 2012 Økonomiudvalget

2 Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Økonomiudvalget Bevillingsområde Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv. Afgrænsning af bevillingsområdet Det enstrengede beskæftigelsessystem indebærer, at kommunen har ansvaret for at midlertidig forsørgelse i form af A-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge mv. bliver kortvarig og borgeren så hurtigt som muligt bliver selvforsørgende. Staten medfinansierer kommunens udgifter til forsørgelse og beskæftigelsesindsatsen. Den kommunale medfinansiering af beskæftigelsesområdet øges gradvis hvert år. Den aktive beskæftigelsesindsats varetages af Jobcenteret, og ydelserne udbetales af enten A-kasser eller kommunens Borgerservice. Den aktive indsats, der ligger i vejledning, opkvalificering og jobtræning, har til formål, at borgeren opbygger, bevarer eller genskaber tilknytning til arbejdsmarkedet. For borgere, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, kan gives tilskud til fleks- og skånejobs. Kommunalbestyrelsen beslutter en gang årligt med en fremadrettet beskæftigelsesplan, hvilke handlinger der skal iværksættes. Desuden behandler Kommunalbestyrelsen årligt en resultatrevision, der samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats, herunder vurdering af årets indsats. Bevillingsområdet relaterer sig til Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesloven), lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (dagpengeloven), Lov om arbejdsløshedsforsikring, Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) og Lov om danskuddannelse af voksne udlændinge mfl. Bevillingsområderne kan specificeres således: A. Forsørgelsesudgifter Sygedagpenge Sociale formål (kontante ydelser), herunder: /1/006 Hjælp til sygebehandling mv /1/008 Hjælp til enkeltudgifter /1/017 Efterlevelseshjælp /1/030 Særlig støtte til modtagere af starthjælp /1/080 Betaling til/fra kommuner /1/091 Tilbagebetaling Kontanthjælp Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løntilskud til ledige ansat i kommuner Servicejob Seniorjob til personer over 55 år Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob)

3 B. Udlændinge Boliger til integration af udlændinge Introduktionsprogram for udlændinge Introduktionsydelse til flygtninge Repatriering C. Uddannelsesudgifter Andre faglige uddannelser Erhvervsgrunduddannelser Befordring midlertidigt syge Pædagogisk assistentuddannelse Beskæftigelsesordninger. I kommunens uddannelses- og beskæftigelsesindsats indgår desuden udgifter afholdt under andre bevillingsområder. Det drejer sig om visse udgifter afholdt under Ungdommens Uddannelsesvejledning og tilskud til højskoler og lignende. D. Aktivering Revalidering Den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige, gammelt Beskæftigelsesordninger E. Andet /1/002 Udgifter til husly ( 80). F. Decentrale projekter Introduktionsprogram Den kommunale beskæftigelsesindsats Mål for bevillingsområdet Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år nationale mål for indsatsområder. Målene er retningsgivende for Jobcenterets planlægning af indsatsen. Der er mulighed for at tilpasse de nationale mål til den lokale indsats. Dokumentation for hvordan mål og indsats er sket i 2012, redegøres der for i den årlige resultatrevision. De fire nationale mål er følgende: 1. Ledige skal hurtigt i job langtidsledigheden skal bekæmpes, så antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende forsørgelse begrænses. 2. Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på varig offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). 3. Unge skal i uddannelse eller job antallet af personer under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses. 4. Flere indvandrere og efterkommere skal i job personer med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse skal begrænses

4 Tabel 1: De fire nationale mål for Ballerup Kommune Ballerup Antal dec-09 Antal dec-10 Ændring i pct Teknisk fremskrivning for 2012 Ændring i Antal pct Arbejdskraftreserven ,7% 782-4,2% Tilgang til permanente forsørgelsesydelser ,0% 147 0% Unge under 30 år på offentlig forsørgelse ,3% 787-2,3% Nydanskere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse ,2% ,2% I perioden december 2010 til december 2012, forventes et fald på 4,2 % i arbejdskraftreserven, der er ledige med mere end 3 måneders ledighed, Uændret tilgang til varige forsørgelsesydelser som fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension, et fald på 2,3 % i antal personer 30 år på offentlig forsørgelse, et fald med 1,2 % i antal personer med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse. Derudover indgår i Kommunalbestyrelsens budgetaftale for 2012, at der skal gennemføres en undersøgelse af dele af myndighedsområdets effekt og resultater med henblik på vurdering af behovet for konkurrenceudsættelse, herunder indsatsen på sygedagpengeområdet set i lyset af det stigende antal dagpengemodtagere over 52 uger. Den virksomhedsrettede indsats skal øges, herunder skal der etableres en styringsmodel for Ballerup Kommunes egne aktive tilbud, der sikrer den nødvendige fleksibilitet og tilpasning af tilbuddenes indhold, kvantitet og resultatmål. Tilbuddene tilpasses i overensstemmelse med den aktuelle konjunkturudvikling, ændringer i lovgivning, og udviklingen i de nationale og lokalpolitiske krav til den aktive indsats. Konkret iværksættes kommunale aktiveringsindsatser i forhold til ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver på vores kommunale ejendomme, de grønne arealer, naturplejeopgaver, som sikrer en virksomhedsrettet aktivering samtidig med at der kan løses en række opgaver, der ikke har været mulige at prioritere i det kommunale budget Endelig skal der, udover den i besparelsesforslaget for 2012 vedtagne konkurrenceudsættelse af eksterne leverandørers aktive tilbud, gennemføres en undersøgelse af effekt og resultater af Ballerup Kommunes egne aktive tilbud med henblik på stillingtagen til konkurrenceudsættelse af dele af tilbudsviften. Rammer for bevillingssområdet Den samlede driftsbevilling (netto) udgør 360 mio. kr. i Heraf udgør forsørgelsesudgifter 313 mio. kr.. Driftsudgifter til aktive tilbud udgør 38 mio. kr. heraf udgør kompetencecentrets budget kr. 17 mio. kr. Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Økonomiudvalget under hensyntagen til de lovmæssige regler om ret og pligt i den aktive indsats og kommunens retningslinjer for mål- og rammestyring

5 Derudover drøftes vilkårene for den aktive indsats i det lokale beskæftigelsesråd (LBR), der er et råd som er sammensat af arbejdsmarkedets parter. LBR har tillige en høringsret i forhold til den årlige beskæftigelsesplan og resultatrevision, som Kommunalbestyrelsen beslutter. Målgrupper i beskæftigelsesindsatsen I. Forsikrede ledige (målgruppe 2.1.) II. Kontant- eller starthjælpsmodtagere med ledighed som hovedproblem (målgruppe 2.2.) III. Kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed (målgruppe 2.3.) IV. Borgere med nedsat arbejdsevne, fysiske eller psykiske handicaps mm. (målgruppe 2.4) V. Sygedagpengemodtagere (målgruppe 2.5) VI. Borgere med varige begrænsninger i arbejdsevnen (målgruppe 2.6/2.7) Beskæftigelsesindsatsen er sammensat af en ret og pligtrelation. Som grundprincip gælder Ny ledige Under 30 år Over 30 år Gentagen Jobsamtale Senest efter 1 måned Senest efter 3 måneder Minimum hver 3. måned bortset fra årige, der skal opfølges hver måned Aktive tilbud Senest efter 3 måneder Senest efter 9 måneder Senest efter 6 måneders pause Alle ledige under 30 år på kontanthjælp eller A-dagpenge skal have første jobsamtale i jobcenteret senest efter én måneds ledighed. Efterfølgende skal de have en jobsamtale mindst hver tredje måned. Ledige over 30 år skal have første jobsamtale senest efter 3 måneder. Alle unge under 25 år på kontanthjælp eller A-dagpenge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt, som er i stand til at tage en uddannelse, skal have pålæg om at tage en uddannelse på samme vilkår som alle andre. Alle unge ledige under 30 år har ret og pligt til første aktive tilbud senest efter 3 måneders ledighed. Tilbuddet skal have en varighed af minimum 6 måneder. Er den ledige fyldt 30 år skal det aktive tilbud gives efter mindst 9 måneders ledighed. Det aktive tilbud skal være minimum 4 uger for ledige over 30 år, og for ledige under 30 år, der skal i gentagen aktivt tilbud. Personer på sygedagpenge skal have en individuel opfølgning senest efter 8 ugers sygdom derefter følges op minimum hver 3. måned med mindre det vurderes, at der er en risiko for at den sygemeldte kan miste sin tilknytning til arbejdsmarkedet pga. sygdommen. Så skal der foretages opfølgning hver fjerde uge. I situationer, hvor den sygemeldte kan vende gradvist tilbage til arbejde eller deltage i aktive tilbud skal der ligeledes følges op hver 4. uge. At opfølgningen bliver hyppigere, skyldes at muligheden for hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet skal udnyttes. Der er ikke en pligt til at yde et aktivt tilbud til personer på sygedagpenge i lighed med personer på A-dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse m.fl. Et aktivt tilbud til sygedagpengemodtagere gives bl.a. hvis det vurderes, at det kan fremme en tidlig helt eller delvis raskmelding, eller som en del af en arbejdsprøvning i forhold til afklaring af fremtidigt forsørgelsesgrundlag, fx førtidspension. Beslutter Jobcen

6 teret, at den sygemeldte skal deltage i et aktivt tilbud, er den sygemeldte forpligtet til at deltage. Hvis arbejdsgiver i dialog med den sygemeldte (fx ved 4-ugers samtalen) foreslår deltagelse i et tilbud, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage. Det aktive tilbud til sygemeldte tilpasses altid den syges forudsætninger og behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Det aktive tilbud må dog aldrig overskygge den behandling som er nødvendig for at den sygemeldte kan blive rask. Personer på ledighedsydelse, der er godkendt til fleksjob, skal følges op mindst hver 3. måned i kontaktforløbet. Desuden kan en fleksjobgodkendt borger anmode om at komme til privat aktør, når der er gået ½ år, og skal til privat aktør, når der er gået et år. Kommunen mister den statslige refusion, når en person har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder. Delmål for bevillingsområdet For 2012 er der fastsat følgende delmål for beskæftigelsesområdet A. Den virksomhedsrettede indsats Virksomhedskontakt indenfor 48 timer uanset om det er fastholdelse af medarbejdere eller rekruttering, når virksomheden henvender sig til Jobcenteret. I samarbejde med andre Jobcentre skal det virksomhedsrettede arbejde styrkes. Både gennem aktiv annoncering og personligt fremmøde på virksomhederne sikre at arbejdsmarkedsparate og job møder hinanden. Løbende fokus på etablering af særlig tilrettelagte forløb indenfor flaskehalsområder, herunder øge brugen af voksenlærlingeuddannelsen. B. Den borgerrettede indsats Kontaktsamtaler med sygemeldte og ledige skal holdes til tiden, så princippet om rettidighed overholdes. Nyledige under 30 år, skal have et straks-tilbud. For de ikke-forsikrede ledige gives det senest 1 uge efter henvendelsen, mens det gives senest efter 8 uger for de forsikrede ledige, der ikke er fyldt 30 år. Nyledige, der er fyldt 30 år, skal have deres fremrykket deres aktive tilbud, så det er givet senest efter 13 uger. Indsatsen overfor forsikrede ledige, som er medlem af 3F, HK og FOA styrkes. Målgruppen er langt overvejende ufaglært og har en højere ledighed end ledige fra øvrige A-kasser. Indsatsen for gruppen af ledige uden kompetencegivende uddannelse styrkes gennem læse-, skrive- og stavekurser. Perioden på sygedagpenge skal være så kort som mulig Personer på ledighedsydelse skal være i beskæftigelse som fleksjobber senest efter 12 måneders ledighed. Handicappede personers mulighed for enten at opnå eller fastholde beskæftigelse skal styrkes og stimuleres, således at handicappede altid har de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap i jobfunktioner der er foreneligt med personens handicap og kompetencer. C. Brug af anden aktør Alle forsikrede ledige akademikere udlægges i henhold til LVU-udbud. Der er tale om såkaldt tvunget udbud, hvor den ledige skal udlægges. I Jobcenter Ballerup kan den ledige vælge mellem 4 forskellige private aktører. Disse aktører er valgt efter udbud fra de fire beskæftigelsesregioner. De fire beskæftigelsesregioner har også udbudt opgaven med kontakt- og aktiveringsforløb for arbejdsmarkedsparate ledige, som ikke har en længerevarende videregående uddannelse det såkaldte serviceudbud. Formålet med udbuddet er, at de ledige hurtigst muligt kommer i job, og udbuddet har øget fokus på aktørernes resultater

7 Udbuddet omfattede fem målgrupper: årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller med en forældet uddannelse årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse Personer, der er fyldt 55 år Jobcentrene kan vælge at henvise arbejdsmarkedsparate ledige til de aktører, som beskæftigelsesregionerne indgår aftaler med. Jobcenter Ballerup har samarbejde med 8 kommuner (Rødovre, Hvidovre, Brøndby, Albertslund, Glostrup, Ishøj, Vallensbæk og Herlev) omkring tilsyn og anden aktørs resultater m.v. Ifølge styringslovens 12 skal kommunen bl.a. sætte et konkret mål for, hvor stor en andel, af de forsikrede ledige, der skal påbegynde forløb hos anden aktør. Jobcenter Ballerup forventer at fortsætte med at lægge nyledige, primært fra 3F, ud til anden aktør med henblik på hyppigere samtaler og fremrykket aktivering i Det betyder at følgende udlægges: Ledige med uddannelse under 30 år Ledige ufaglærte år Ledige +55 år Hvis det skønnes, at den ledige har risiko for længerevarende ledighed udlægges den ledige til et sammenhængende forløb hos anden aktør Det forventes at ca. 8 % af de forsikrede ledige i Jobcenter Ballerup vil blive udlagt (serviceudbuddet). Jobcenter Ballerup udlægger tillige kontaktforløb for ledige med lang videregående uddannelse (LVU), til anden aktør, svarende til 2 % af de forsikrede ledige. Det forventes at antallet af ledige akademikere, der udlægges i 2012 vil øges på baggrund af den generelle stigende ledighed og en forventning om vanskeligheder for særligt nyuddannede akademikere for at få job. D. Driften af aktive tilbud Ballerup Kommune har en række aktiveringstilbud, hvor driftsherren er Kommunens Kompetencecenter. Desuden er der indgået aftaler med andre aktører, herunder Grantoftegaard, ligesom der købes enkeltpladser hos private aktører. De samlede udgifter til driften af egne aktive tilbud er 17 mio. kr. Den aktive beskæftigelsesindsats kan generelt set ikke kan skabe nye job, men den kan hjælpe den ledige til jobåbninger på arbejdsmarkedet og hindre, at svagere ledige parkeres på permanent offentlig forsørgelse. Nogle ledige skal blot have et lille skub, mens vejen for andre ledige er længere og mere kringlet. Derfor er det vigtigt at have en bred vifte af aktive tilbud, der kan tilgodese de behov, som den ledige har. Det at have sit aktive tilbud på en rigtig arbejdsplads, giver de bedste chancer for at (gen)opnå selvforsørgelse. Derfor øges antallet af arbejdspladser hvor dette kan ske. Udover en række virksomhedscenteraftaler med private virksomheder, etableres Virksomhedscenter Ballerup, så ledige i højere grad kan komme i praktik eller løntilskud på kommunale arbejdspladser. Målet er at styrke fokus på at kombinere jobtræning med det kompetenceløft. Ballerup Kommune er, i 2012, som arbejdsgiver forpligtiget til at stille mindst 136 jobs til rådighed for de forsikrede ledige

8 E. Uddannelsestilbud Ballerup Kommune har siden 1989 haft som mål, at alle unge skal sikres en uddannelse, hvilket er formuleret i Kommunes ungdomspolitik. På beskæftigelsesområdet gives uddannelsestilbud til de unge, der enten falder ud af det ordinære uddannelsessystem eller er i en forsørgelsessituation, der er udsigtsløs. Dette kan være erhvervsgrunduddannelsen (EGU), Pædagogisk assistentuddannelse (PAU), eller kommunens egne lære- eller elevpladser. Omdrejningspunktet er at skabe betingelser for, at de unge motiveres til at tænke i nye uddannelses- og jobmuligheder, der har et arbejdsmarkedsmæssigt sigte og perspektiv. Ballerup Kommune har 39 uddannelsespladser fordelt på EGU (15 pladser), PAU (19 pladser) og egne lære/elevpladser (5 pladser). Disse pladser er ikke nødvendigvis henvendt til personer på kontanthjælp, men anvendes også til personer, der i forvejen er selvforsørgende. EGU-forløb etableres primært med den målsætning, at den unge enten får et job eller fortsætter i en uddannelse efter gennemførelsen af EGU. Herudover etableres der EGU-forløb for unge, der har haft en skolegang på særlige skoler, og som ofte har vanskeligheder af forskellig art. EGU er et tilbud til unge, der har vanskeligheder med at gennemføre en ordinær uddannelse. Målet er, at mindst halvdelen skal afslutte deres EGU-forløb, mens mindst halvdelen af dem der stopper deres EGUforløb i utide skal gøre det, fordi de kommer i ordinær uddannelse, herunder PAU eller i arbejde. Målet er også, at mindst 1/3 af alle EGU-forløb skal foregå på arbejdspladser, hvor Ballerup Kommune ikke er arbejdsgiver. De 5 særlige elev- og praktikpladser, som Ballerup Kommune har etableret, giver unge en mulighed for at gennemføre uddannelser som dyreassistent, jordbrugsassistent eller landmand på Grantoftegaard eller uddannelser, hvor der er mangel på praktikpladser, f.eks. tømrerlærlinge i forbindelse med det erhvervsintroducerende projekt GPS. Målet er, at mindst halvdelen af disse forløb tilbydes unge, der har afbrudt en ordinær uddannelse, f.eks. grundet praktikpladsmangel. Endelig har kommunerne ansvaret for en 3-årig individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge under 25 år, som ikke er i stand til at følge en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte. Uddannelsen skal understøtte, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Ansvaret og finansieringen af uddannelsen er delt mellem Økonomiudvalget og Sundhed og forebyggelsesudvalget ud fra om deltagers forsørgelse er henholdsvis kontanthjælp eller førtidspension. F. Integrationsindsatsen Ballerup Kommune har udarbejdet en integrationspolitik. Værdigrundlaget for indholdet i integrationspolitikken er, at: Integration er et fælles ansvar, der kræver, at både danskere og udlændinge er aktive. Integration handler også om at undgå marginalisering og polarisering i samfundet. Forudsætningen for et fredeligt og velfungerende lokalsamfund er, at der til stadighed arbejdes for rummelighed og mangfoldighed, så borgerne trives individuelt og med hinanden. Integration foregår på alle områder i samfundet og kræver samarbejde mellem det offentlige og det private, mellem professionelle og frivillige, og at der arbejdes tværsektorielt og tværfagligt. Nøgleordene for den vellykkede integrationsindsats er koordination, så der skabes helhed og sammenhæng samt åbenhed, dialog og gensidig respekt

9 De konkrete handlinger er: at alle nyindrejste udlændinge omfattet af Integrationslovens 3-årige integrationsprogram, i løbet af den første måned efter deres folkeregistertilmelding i kommunen: 1. gøres bekendt med deres retsstilling, 2. efter behov sikres forsørgelse og visiteres til danskundervisning og til Jobcenteret, 3. tilbydes samtaler om personlige forhold, som er af afgørende betydning for den enkeltes trivsel og integration, med råd og vejledning i forhold til f.eks. familiesammenføringsbehov, helbredsmæssige og familiære forhold i øvrigt, 4. efter behov støttes i kontakten til sundhedstjenesten, til skoler og dagtilbud, til eksisterende relevante aktiviteter i kommunen og til kultur- og fritidstilbud samt sættes i forbindelse med frivillige organisationer og personer. at alle flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen, introduceres til at bo alment og til lokalsamfundet, at der, med alle som modtager introduktionsydelse, udarbejdes et individuelt introduktionsprogram, som skaber en sammenhæng mellem den enkeltes forudsætninger, ressourcer og muligheder for selvforsørgelse, udmøntet i en integrationskontrakt. Ved udgangen af 3. kvartal 2011 forventes Kommunen at kunne hjemtage grundtilskud for 93 personer. I september 2011 modtog 8 personer introduktionsydelse. G. Danskuddannelse af voksne udlændinge Ballerup Kommune har siden overtagelse af ansvaret for danskundervisning til voksne udlændinge (1999) samarbejdet med den selvejende institution Ballerup Sprogcenter om løsningen af denne opgave. Der er indgået kommunekontrakt mellem Ballerup Sprogcenter og aftalekommunerne Herlev, Rødovre og Ballerup om et forpligtende samarbejde om brugen og driften af sprogcenteret. Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunen, og alle voksne udlændinge kan påbegynde undervisning indenfor 1 måned efter henvisningen. Undervisningen er gratis. Der er tale om et tresporet tilbud om danskundervisning fordelt på 6 forskellige faglige trin (moduler). Det tager ca. 3 år at gennemføre en danskuddannelse. Udover modulundervisningen skal sprogcenteret tilbyde særlige undervisningsforløb og aktiviteter, f.eks. særligt intensive forløb, geografisk placeret undervisning på arbejdspladser og i projekter og andre fleksible tilbud. Kommunen modtager resultattilskud, hvis kursisten i introduktionsperioden gennemfører forløbet, ligesom det udløser resultattilskud, hvis den voksne udlænding i introduktionsperioden opnår ustøttet beskæftigelse i min. 6 sammenhængende mdr. eller påbegynder og følger uddannelse i 6 mdr. Ved udgangen af 2. kvartal 2011 deltog 201 personer i danskundervisning på Ballerup Sprogcenter. H. Seks ugers selvvalgt uddannelse Siden 2011 har kommunerne dækket halvdelen af udgifterne til den selvvalgte uddannelse til forsikrede ledige. Der er et prisloft på kr. pr. uge

10 Finansiering Staten yder 30 % refusion af forsørgelsesudgifterne til A-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. Der er en overgangsordning i finansiering af A-dagpenge til de forsikrede ledige, hvor Staten dækker den fulde udgift til A-dagpenge de første 14 uger i 2011, de første 8 uger i 2012 og fra 2013 og fremefter de første 4 uger på A-dagpenge. Denne regel svarer til sygedagpenge, hvor arbejdsgiverne dækker udgifterne til sygdom de første 3 uger, hvorefter Staten dækker udgifterne til sygedagpenge i 4 uger (fra 4 til udgangen af 8. uge). I forhold til sygedagpenge ydes 100 % refusion de første 8 uger, hvorefter staten dækker 30 % indtil den sygemeldte har modtaget ydelse i 52 uger. Efter et år på sygedagpenge dækker kommunen hele udgiften Den statslige refusion hæves til 50 %, hvis der er i gang en aktivitet, hvor der indgår virksomhedspraktik, løntilskud, ordinær uddannelse eller genoptagelse af arbejde. Anden form for aktivering giver uændret 30 % i aktivering. Udgifter til aktive tilbud dækkes med halvdelen af Staten for såvel kontanthjælp, sygedagpenge og forsikrede ledige indenfor et driftsloft på kr. (2012 P/L) pr. person, der modtager A-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, deltager i 6-ugers selvvalgt uddannelse. Det fælles driftsloft giver kommunen mulighed for at prioritere den samlede aktive indsats. Udover refusion, den statslige budgetgaranti, dækkes udgifterne til de forsikrede ledige også af en særlig tilskudsordning, hvor Staten fordeler et beskæftigelsestilskud på ca. 9 mia. kr. årligt til kommunerne. Dette tilskud fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen i lighed med DUT. Derimod beregnes tilskuddet i forhold til ændringer i ledigheden. Tilskuddet fordeles til 8 landsdele og derfra videre til kommunerne i landsdelen. Tilskuddet efterreguleres, når de faktiske ledighedstal er kendte. Motivationen til at benytte en særlig inddeling, frem for bloktilskudsfordeling, skyldes at ledigheden varierer meget mellem landsdelene. Eksempelvis er ledigheden i Nordjylland næsten dobbelt så høj, som i Nordsjælland. Men indenfor de enkelte kommuner varierer ledigheden også. Den særlige tilskudsordning suppleres af et tilskud til dækning af kommunernes udgifter til de forsikrede ledige, kaldet forsikringsordningen. Dette tilskud gives til kommuner, der bliver ekstra hårdt ramt af ledighedsstigninger, eksempelvis grundet større virksomhedslukninger eller erhvervssammensætningen er af en sådan karakter, at en kommune kan opleve store udsving i ledigheden. Det udbetales, hvis ledigheden er højere end den gennemsnitlige ledighed tillagt 5 procentpoint. Hvis ledigheden stiger med 50 % og ledigheden i landsdelen kun er 30 % kompenseres med 15 % ( ). Omvendt hvis ledigheden falder 20 % i landsdelen, men kun 10 % i kommunen, kompenseres med 5 % ( ). Tilskuddet ydes som et bruttobeløb pr. ledig. Der er tale om en nettoordning, hvor de øvrige kommuner finansierer tilskuddet til de hårdest ramte kommuner via det samlede bloktilskud

11 forudsætninger for bevillingsområdet Kommunalbestyrelsen har for 2012 bevilget mio. kr. for 2013 og overslagsårene er der regnet med følgende udvikling: (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto Indarbejdede tilpasninger I budgetforslaget er indarbejdet følgende tilpasninger: år Vedtagne tilpasninger Aktiveringsgraden hæves fra 19 % til 27 % Nedlæggelse af pulje erhvervspolitik 2011 Ophør supplerende grundtilskud Produktionsskolen Kompetencecenteret Ændret visitation til førtidspension*) I alt: Konkurrenceudsættelse af jobcenterydelser I alt 2011 og *) Tilpasningen modsvares delvist af en mindre udgift til førtidspension på ramme Hjælp til forsørgelse Kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og sygedagpenge Udbetaling af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse sker på baggrund af ansøgninger fra borgeren. Udbetaling af sygedagpenge sker på baggrund af ansøgning fra borgeren, dennes arbejdsgiver eller a-kasse. Udbetalingsbeløbet er fastsat af Finansministeriet og reguleres 2 gange årligt (1. januar og 1. juli)

12 Der er budgetlagt således: Forsørgelse i kr. Forventet regn Antal personer pr. md Sygedagpenge sygedagpenge efter 4 uger sygedagpenge efter 52 uger Sygedagpenge til forældre med alvorligt syge børn Regresindtægter Statsrefusion Sociale formål Sygebehandling Hjælp til enkeltudgifter og flytning Efterlevelseshjælp 13 0 Særlig støtte til modtagere af starthjælp Betaling til/fra kommuner 6 0 Tilbagebetaling Statsrefusion Kontanthjælp Kontanthjælp starthjælp 6 6 '- Afløbsudgifter til kontanthjælp Forsørgere Ikke-forsørgere Personer fyldt 60 år Hjælp til unge Løbende hjælp, visse persongrupper *) Særlig støtte *) Betaling til/fra kommuner m.m.*) Tilbagebetalinger Statsrefusion Kontanthjælp til visse grupper af flygtninge Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge Hjælp til flygtninge 3 første år Statsrefusion Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Forsørgelse af personer i tilbud efter kap. 10/ Løntilskud Forrevalidering Særlig støtte *) Aktiveringsgodtgørelse *) Hjælp til opkvalificering *) Betaling til/fra kommuner Tilbagebetaling Statsrefusion Introduktionsydelse Ydelse til udlændinge Hjælp i særlige tilfælde *) Tilbagebetaling Statsrefusion *) Indgår ikke i det samlede klienttal

13 Ledighedsydelse, fleksjob og løntilskud på særlige vilkår (skånejob) Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob. Når en borger er visiteret til fleksjob, kan der udbetales ledighedsydelse til vedkommende. Personer, der får førtidspension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat med løntilskud på særlige vilkår (skånejob). Der er budgetlagt således: Forsørgelse i kr. Forventet regn Antal personer pr. md Ledighedsydelse Ledighedsydelse ikke refusionsberettiget Under ferie Særlig ydelse Før første fleksjob Mellem fleksjobs Under sygdom og barsel Driftsudgifter *) Tilbagebetalinger Ledighedsydelse til personer i aktivering Løntilskud på særlige vilkår (Skånejob) Fleksjob /3 af lønnen /2 af lønnen /3 af lønnen Statsrefusion Aktive tilbud til ikke forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere Aktiverings-, revaliderings- og uddannelsestilbud i kr. Forventet regn Projekter KomVidere GPS E Mit liv Mit kram Lindbjergvej Agenda Columbus SMS SUMO Jobcoach Der er aftalt en belægningsprocent på Kompetencecenter, faste driftsudgifter

14 Uddannelsestilbud Produktionsskolebidrag Produktionsskolerne kan kun optage elever, når bopælskommunen via Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe. Taksten for de kommunale bidrag bliver fastsat på finansloven. For 2011 er taksten kr. for elever under 18 år og kr. for elever over 18 år. Bidraget opkræves året efter, så i budgetår 2012 er der budgetlagt med det fastsatte bidrag for ErhvervsGrundUddannelse (EGU) ErhvervsGrundUddannelse (EGU) er en kommunal erhvervsuddannelse, der primært etableres med den målsætning, at den unge enten får et job eller fortsætter i en uddannelse efter gennemførelsen af EGU. Herudover etableres der EGU-forløb for unge, der har haft en skolegang på særlige skoler og som ofte har vanskeligheder af forskellig art. Pædagogisk AssistentUddannelse (PAU) Pædagogisk AssistentUddannelse skal give unge, der gerne vil udføre pædagogisk arbejde, men som ikke kan regne med at blive optaget på pædagoguddannelsen på grund af færre personlige kompetencer og manglende formelle kvalifikationer, en pædagogisk uddannelse og dermed styrke mulighederne for job inden for det pædagogiske område. Der er budgetlagt således: Aktiverings-, revaliderings- og uddannelsestilbud i kr. Forventet regn Produktionsskole Grundtilskud Bidrag vedr. ordinære elever Antal personer pr. md EGU Skoleydelse Praktikpladser Undervisningsmateriale Vejledningsudgifter Statsrefusion PAU Skoleydelse Undervisningsmateriale Egne lære- og praktikpladser

15 Forsikrede ledige Forsikrede ledige Forventet regn Dagpenge til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder Dagpenge i passive perioder Dagpenge manglende rettighed Medfinansiering 50 % befordring Uddannelsesydelse under 6 uger Jobtræning Løn Jobtræningsstøtte Puljejob Løn Jobtræningsstøtte Beskæftigelsesindsats for forsikrede Pers. assistance, handicappede i erhverv Pers. ass., handicappede, efter- og videreuddannelse Løntilskud forsikrede ledige off. Arbg Løntilskud forsikrede ledige privat Arbg Løntilskud ved udd.aftaler Løntilskud forsikrede ledige over 55 år Statsrefusion

16 Status og udvikling på bevillingsområdet Økonomi Kommunal nettoudgift (i kr.) Forventet regnskab Forsørgelsesudgifter Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Dagpenge til fors. ledige Revalidering Løntilskud til personer i Fleks- og skånejob Beskæftigelsesindsats fors. ledige Jobtræning Pulje- og servicejob Seniorjob Beskæftigelsesordninger Forsørgelsesudgifter, statsrefusion - Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Revalidering Løntilskud til personer i Fleks- og skånejob Beskæftigelsesindsats fors. ledige Pulje- og servicejob Seniorjob Beskæftigelsesordninger Udlændinge, Integrationsbolig Integrationsprogram Integrationsydelse Repatriering Udlændinge, statsrefusion - Integrationsprogram Integrationsydelse Repatriering Uddannelse Andre faglige uddannelser Erhvervsgrunduddannelser Befordring midl. syge Pædagogisk ass. udd Beskæftigelsesordninger Uddannelse, statsrefusion - Erhvervsgrunduddannelser

17 Aktivering Den kommunale beskæftigelsesindsats, ordinær uddannelse øvrige driftsudgifter Beskæftigelsesordninger Aktivering, statsrefusion - Den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordninger Andet Øvrige sociale formål Decentrale og projekter - Den kommunale beskæftigelsesindsats Hele rammen Indeks i * løbende priser 100,0 97,1 99,4 99,9 100,1 100,0 * faste priser 100,0 96,2 96,4 96,9 97,1 97,0 Pris- og lønregulering i procent 100,0 100,9 103,1 103,1 103,1 103,1 Aktiviteter Antallet af personer, der har modtaget foranstaltninger under dette bevillingsområde, har udviklet sig således: Gennemsnitligt antal personer pr. måned budget 2012 Forventet Passiv forsørgelse Forrevalidering Revalidering Aktivering Børnepasningsorlov, kt.hj. modtager Overgangsydelse Integrationsydelse Sygedagpenge op til 52 uger Sygedagpenge efter 52 uger Ledighedsydelse Fleksjob Skånejob I alt

18 Sygedagpenge Udviklingen i sagsantal de sidste 5 år ser således ud: Antal uger og derover Sager i alt Note: tallene er taget med udgangspunkt i august Ledighed Den gennemsnitlige ledighed omregnet til fuldtidsledige i Ballerup Kommune kan i absolutte tal for perioden 2008 til 2012 opgøres således: Skøn Antal Netto ledige Aktiverede I alt bruttoledige Note: Skønnet for 2012 er baseret på en fremregning af udviklingen i de første 2 kvartaler. Bruttoledighedsprocenten for Ballerup Kommune for perioden beregnet på arbejdsstyrken pr. 1. januar samme år har udviklet sig således: Antal Skøn år 1,7 1,8 4,0 5,0 5, år 3,9 2,9 6,1 7,8 8, år 2,4 1,9 3,5 4,7 5, år 2,6 1,6 3,0 3,9 4, år 3,1 2,4 2,6 3,5 3,6 I alt 2,5 1,9 3,6 4,7 5,4 Note: Skønnet for 2011 er baseret på en fremregning af udviklingen i de første 2 kvartaler. Servicestrategien og aftale om budgettet for 2012 på beskæftigelsesområdet Strategiske samarbejdsprojekter med uddannelsesinstitutioner Det strategiske samarbejde med uddannelsesinstitutionerne for Velfærdsuddannelserne (pædagog, lærer, socialrådgiver etc.) skal videreudvikles med henblik på kvalitetsudvikling af kommunens velfærdsydelser og kompetenceudvikling af medarbejderne. Tilsvarende skal der arbejdes på udvikling af strategiske samarbejdsprojekter med de universitetsuddannelser, der er lokaliseret i Ballerup. I projekterne skal også relevante erhvervsvirksomheder i kommunen inddrages. Det strategiske samarbejde med Ungdomsuddannelserne skal videreudvikles med henblik på at skabe nye muligheder for de udsatte unge, og dermed støtte til uddannelse og ar

19 bejde. Det indebærer blandt andet, at der skabes flere praktikpladser i såvel private som kommunale virksomheder Helhedsorienteret ungeindsats Der skal vedtages en politisk vision for den helhedsorienterede tværfaglige ungeindsats. Indsatsens overordnede vision skal være, at alle skal have uddannelse og skal kunne udvikle kompetencer, så de kan mestre eget liv. Der skal fokuseres på de 15 % af en årgang, der ikke er uddannelses- og arbejdsparate. Desuden skal der identificeres og realiseres konkrete indsatser, så procenten af unge, som falder uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet minimeres. I den sammenhæng undersøges muligheder og barrierer for at etablere et 12-årigt skoletilbud til alle unge, hvoraf de sidste 4 af de 12 år tilrettelægges som ungdomsuddannelse. Det skal være et tilbud som inddrager de unges, lokalsamfundets og erhvervslivets behov og interesser. Det skal spænde bredt og kunne sigte mod såvel en efterfølgende akademisk uddannelse, en håndværksuddannelse, en professionsuddannelse eller en uddannelse alene til arbejdslivet. Det skal samtidig være en fleksibel uddannelse, hvor den unge får mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder på de niveauer, de kan udfordres fra også selvom de unges valg derved kan blive meget differentierede. Endelig skal der ses på mulighederne for at støtte unge folkeskoleelever, der kan profitere af et kombineret skole og fritidsjob forløb Effektivisering af beskæftigelsesindsatsen Den kommunale medfinansiering af beskæftigelsesområdet øges gradvis hvert år, samtidig med at ledighedskurven ikke synes at knække, og antallet af langtidssygemeldte stiger. Beskæftigelsesområdet koster netto ca. 380 mio. kr., svarende til ca. 12 % af kommunens nettodriftsudgifter, og har således stor kommunaløkonomisk betydning. I aftaleperioden gennemføres en undersøgelse af dele af myndighedsområdets effekt og resultater med henblik på vurdering af behovet for konkurrenceudsættelse, herunder indsatsen på sygedagpengeområdet set i lyset af det stigende antal dagpengemodtagere over 52 uger. Den virksomhedsrettede indsats skal øges, herunder skal der etableres en styringsmodel for Ballerup Kommunes egne aktive tilbud, der sikrer den nødvendige fleksibilitet og tilpasning af tilbuddenes indhold, kvantitet og resultatmål. Tilbuddene tilpasses i overensstemmelse med den aktuelle konjunkturudvikling, ændringer i lovgivning, og udviklingen i de nationale og lokalpolitiske krav til den aktive indsats. Konkret iværksættes kommunale aktiveringsindsatser i forhold til ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver på vores kommunale ejendomme, de grønne arealer, naturplejeopgaver, som sikrer en virksomhedsrettede aktivering samtidig med at der kan løses en række opgaver, der ikke har været mulige at prioritere i det kommunale budget Endelig skal der, udover den i besparelsesforslaget for 2012 vedtagne konkurrenceudsættelse af eksterne leverandørers aktive tilbud, gennemføres en undersøgelse af effekt og resultater af Ballerup Kommunes egne aktive tilbud med henblik på stillingtagen til konkurrenceudsættelse af dele af tilbudsviften. For Kompetencecentret vil indsatsen i den nærmeste fremtid især rette sig mod: En koncentrering af indsatsen i færre og mere klart definerede enheder, både i lyset af de ændrede økonomiske rammebetingelser og for at gøre det lettere for Jobcenteret at henvise til Kompetencecentrets forløb. Dette opnås ved dels fastsættel

20 se af de budgetmæssige rammer for 2012 i løbet af november og december 2011, dels ved det strukturarbejde, der tager sin begyndelse sideløbende med og i forlængelse heraf, med forventet afslutning pr eller Etablering af naturplejehold som en udvidelse af de håndværksmæssigt orienterede beskæftigelsesprojekter, der udfører opgaver for kommunen, henholdsvis Ejendomme for Træ & Bygs vedkommende. En fortsat øget opmærksomhed på uddannelses- orientering og vejledning, bl.a. i samarbejde med UU og Jobcenteret, specielt for de under 30-årige. Dette opnås bl.a. ved afholdelse af tværgående temadage. En fortsat forsøgsmæssig indsats på at inddrage henviste borgeres netværk, familie mv. i arbejdet med borgerens fremtidsplaner, opnået bl.a. ved i højere grad at inddrage disse i opfølgningssamtaler m.m.. En fortsat indsats for at udvikle metodiske værktøjer til at sikre borgere med psykiske vanskeligheder en arbejdsmarkedsmæssig tilknytning, opnået ved en konkretisering af de teoretiske tilgange der for tiden tilbydes i konferencer, kurser mv.. En fortsættelse/udvikling af det nu etablerede sundhedsfremmende / livsstilsændrende tværgående projekt Mit Liv - Mit KRAM med udviklingsmidlerne fra SATS puljen, i et samarbejde med Sundhedshuset især m.h.t. at intensivere det relationsopbyggende arbejde i lyset af de kortere forløb på vores projekter, der er et resultat af de økonomisk begrundede prioriteringer. Et øget samarbejde med Jobcenteret om etablering af praktiske uddannelsesveje for de mange, for hvem uddannelse ikke kan være teoretisk formidlet, opnået ved etablering af EGU og Jobpakker som del af eller i forlængelse af, projektdeltagelse

21 Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Økonomiudvalget Bevillingsområde Jordforsyning, faste ejendomme og redningsberedskab Afgrænsning af bevillingsområdet I kontoplanen er bevillingsområdet afgrænset således: Jordforsyning Faste ejendomme (inkl VVS-afdelingen) Redningsberedskab. Bevillingsområdet omfatter administration af kommunalt ejede ejendomme, der ikke benyttes til kommunale formål, dvs. ubebyggede arealer, der er erhvervet af planlægningsmæssige årsager, eventuelt med henblik på senere salg, ejendomme, der udlejes til bolig- eller erhvervsformål samt nyttehaver. Endvidere indgår kommunale indtægter og udgifter i forbindelse med byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri, herunder ydelsesstøtte, i bevillingsområdet. Det kommunale redningsberedskab omfatter bl.a.: Det civile beredskab i forhold til ulykker og katastrofer af samfundsmæssig omfang. Det kommunale beredskab i forhold til ulykker og katastrofer af lokal omfang. Redningsberedskabets forebyggende afdeling, som udfører de lovpligtige brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Området reguleres i al væsentlighed af Beredskabsloven. Beredskabskommissionen træffer beslutninger om redningsberedskabets virke i øvrigt. Beslutninger med økonomiske konsekvenser forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Mål for bevillingsområdet Ejendommene skal administreres, så bygningerne bevares i en økonomisk og sikkerhedsmæssig tilfredsstillende vedligeholdelsesstandard under hensyntagen til den enkelte ejendoms fremtidige anvendelse og eventuelle særlige bevaringsmæssige værdi. Udlejningsejendommene skal drives forretningsmæssigt og skal til stadighed søges udlejet på den under de givne markedsmæssige forhold mest rentable måde, med mindre særlige hensyn gør sig gældende i det enkelte tilfælde

22 Landbrugsjord, der ikke umiddelbart skal sælges eller overgå til andet formål, søges bortforpagtet på markedsmæssige vilkår. Bygninger og andre aktiver, der ikke anvendes intensivt til kommunale kerneopgaver, søges frigjort med henblik på salg og derved finansiering af nye institutioner mv. Vedrørende beredskabet sikrer Kommunalbestyrelsen, at der til enhver tid er et tilstrækkeligt beredskab til effektivt at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer eller overhængende fare herfor. Beredskabslovens forudsætninger skal opfyldes med bl.a.: Kommunens redningsberedskab skal opbygges i henhold til den vedtagne Risikodimensionering. Risikodimensioneringen skal revideres mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Beredskabsplanen skal revideres mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Etablering af lovpligtigt, fælles landsdækkende radiokommunikationssystem. Tilpasning af organisationen og udpegning af det nødvendige personel. Løbende tilpasning af beredskabets plangrundlag og organisation i overensstemmelse med Beredskabsloven. Rammer for bevillingsområdet For budgetåret 2012 fastsættes den samlede nettobevilling til kr. Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Økonomiudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. Anvendelsen tilrettelægges, så de konkrete beslutninger i videst muligt omfang kan delegeres til den administrative ledelse. I det afsatte budgetbeløb til beredskabet er der ikke taget højde for udlægget til brandkontrakten for samarbejdskommunerne samt indtægter fra samarbejdskommunerne og ABA anlæg. Status og udvikling på bevillingsområdet Omfanget af de inden for bevillingsområdet administrerede ejendomme og arealer kan opgøres således: Tekst Ejendomsværdi - kr. Heraf grundværdi kr. Areal m2 Arealer til salg Udlejningsejendomme Landbrugsejendomme I alt

23 Med det vedtagne budget forventes følgende udvikling på bevillingsområdet: Tekst (1.000 kr.) Regnskab 2010 Ajourført budget Overslagsår Nettobevilling i alt Heraf Vedligeholdelse Skatter, afgifter og forsikringer VVS-afdelingen Opvarmning Lejeindtægter inkl. varmebidrag Byfornyelse og driftssikring Redningsberedskab Andet Hovedparten af kommunens landbrugsjord er forpagtet ud til den Erhvervsdrivende fond Grantoftegård. Handlingsplan for budgetåret Økonomiudvalget forventer at iværksætte/gennemføre følgende væsentlige initiativer inden for bevillingsområdet i de kommende budgetår: Salg af de resterende grunde på Søndergård og på Østerhøj. Salg af arealer i Lautrupgård-området bag Ingeniørhøjskolen, jf. de indgåede købsaftaler. Salg af kommunale bygninger, herunder især udlejningsejendomme, der ikke anvendes i forbindelse med varetagelsen af kommunale kerneformål. Centralisering af ejendomsdrift og vedligeholdelse, og derved opnå en mere sikker økonomistyring, mere fordelagtige kontrakter og ensartet serviceniveau. Derfor udarbejdes en samlet ejendomsporteføljestrategi, der har til formål at optimere anvendelsen af kommunens ejendomme og derved nedsætte antallet af kvadratmeter i drift

24 Redningsberedskabet: Jf. Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, skal den revideres mindst en gang i hver valgperiode. Der udarbejdes en ny risikoanalyse af hele Ballerups slukningsområde og på baggrund af resultatet af dette, fremlægges serviceniveauet op til godkendelse. Afklaring af ny strategi for brandhaner, med henblik på at få indarbejdet dette i den nye plan for risikobaseret kommunalt redningsberedskab i De kommende år vil Redningsberedskabet afdække mulighederne for at udvide arbejdsopgaverne for brandfolkene, for dermed at udnytte den mandskabsressource der ligger i dagtimerne på brandstationen med henblik på at optimere økonomien og de ressourcer, der er til rådighed. Uddannelse af kommunale ledere til beredskabet. Supplerende og vedligeholdende uddannelse af personel