Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau

Transkript

1 Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau Eksamensprojekt 22. juli 2011 Majbritt Lorenzen, s DTU Byg

2

3 Forord Denne rapport er undertegnedes afsluttende eksamensprojekt på kandidatuddannelsen i byggeteknologi, der er udført i perioden fra den 31/ til den 22/ og tæller 30 ECTS point. Projektet er udført på Danmarks Tekniske Universitet under professor Svend Svendsen. Projektet har det formål at vise, at der kan opnås store energibesparelser ved energirenovering af ældre ejendomme. Projektet henvender sig til personer der interesserer sig for eller beskæftiger sig med energirenovering og til Plan C og Københavns Kommune, der planlægger at energirenovere det kontorbyggeri, der er taget udgangspunkt i. Tak til professor Svend Svendsen for god vejledning og gode idéer gennem projektforløbet og tak til phd studerende Søren Terkildsen for god vejledning og hjælp til beregningerne. DTU, 22. juli 2011 Majbritt Lorenzen, s I

4 Resumé Rapporten omhandler energirenovering af en kontorbygning, hvor målet har været at bringe bygningen ned i lavenergiklasse 2020, der skal leve op til 25 kwh/m 2. Bygningen består af en bygning fra 1919 og en fra For at nedbringe varmeforbruget, er der lavet efterisolering af ydervæggen. For bygningen fra 1919 er der brugt indvendig efterisolering, da bygningen er bevaringsværdig og fordi udvendig efterisolering ville ændre udseendet af denne bygningsdel. For bygningen fra 1950 er der valgt at fjerne den nuværende klimaskærm og lave en ny, da denne bygning ikke er bevaringsværdig og ny klimaskærm kan give den mest effektive og fremtidssikre energibesparelse. Der er lavet undersøgelser med hensyn til energibesparende vinduesløsninger, med og uden forsatsrude med et lavt energitilskud, samt løsninger med solafskærmning. Da udformningen af konstruktionen i bygningen fra 1919 ser interessant ud med hensyn til kuldebroer, så er linjetabene ved etagedækket og i vindueshullerne blevet undersøgt, da disse kan have en betydning for varmetabet gennem klimaskærmen. Det viste sig, at der var linjetab, men at de ikke var meget større end dem man kunne slå op i DS 418. Der er blevet designet et ventilationssystem med varmegenvinding og lavt elforbrug, der skal sikre et behageligt indeklima i bygningen, der lever op til indeklimaklasse II. Dette er gjort ved at designe et kanalsystem med et lavt tryktab, og ved at bruge programmer til at finde en varmeveksler og en ventilator med et lavt energiforbrug. Derudover er der fundet et elektrostatisk filter med et lavt energiforbrug. Dagslysforholdene i bygningen er blevet undersøgt, da bygningen fra 1919 er forholdsvis bred og rummene inde i bygningen dermed er dybe og vinduespartierne ikke er så store. Undersøgelserne har vist, at et stort areal inde i midten af bygningen ikke kan opnå en dagslysfaktor på 2 %, hvilket gør at meget af bygningens areal ikke kan bruges til kontorarbejdspladser. Der er også lavet undersøgelser af dagslysforholdene i bygningen fra 1950, men da der her bliver lavet en ny klimaskærm med større vinduespartier, så er der gode dagslysforhold i denne bygning. Beregningerne er udført i idbuild og Be10, og resultaterne viser at det med efterisolering af klimaskærm, energibesparende vinduesløsninger og ventilation med varmegenvinding og lavt elforbrug, er muligt at få et gennemsnitligt energiforbrug på 21 kwh/m 2 for bygningen fra 1919 og 14 kwh/m 2 for bygningen fra 1950, når der ses på gennemsnittet af resultaterne for de forskellige retninger, hvilket lever op til lavenergiklasse Dette har vist at der kan opnås store besparelser på energiforbruget for bygninger af denne type, så denne rapport har demonstreret at der er et stort potentiale for energibesparelser for eksisterende bygninger. II

5 Abstract The report is about energy renovation of an office building, where the goal has been to make the building live up to low energy class 2020, which is 25 kwh/m 2. The building consists of a building from 1919 and a building from To lower the energy consumption, re insulation of the outer wall has been done. For the building from 1919 internal re insulation has been used, because the part is worthy of preservation and because outer re insulation would change the look of this building part. The making of a new building envelope for the building from 1950 has been chosen, because this part is not worthy of preservation, and because a new building envelope would give the most effective and futureproof way of saving energy. Some studying in energy saving window solutions has been done, with and without double glazing with a low energy contribution, and solutions with solar shading. Because the design of the construction in the building from 1919 looks interesting with regard to thermal bridges, there has been made a study in the linear thermal transmittance by the floor structure and in the window holes, because these can have impact on the heat loss through the building envelope. It showed up that there were linear thermal transmittances, but their values were not much bigger than the linear thermal transmittances values, that could be found in DS 418. A ventilation system with heat recovery and a low electricity consumption has been designed, which should ensure that there would be a comfortable indoor climate in the building that lives up to indoor climate class II. This is done by designing a duct system with a low pressure loss and by using programs to find a heat exchanger and a ventilator with low energy consumptions. Furthermore an electrostatic filter with a low energy consumption has been found. The daylight conditions in the building have been studied, because the building from 1919 is relatively wide, and therefore the rooms in the building are deep, and the windows are not big. The study has shown that there is a big area in the middle of the building, where it is not possible to achieve a daylight factor of 2 %, which has the result that a big part of the building cannot be used for work places. A study of the daylight conditions in the building from 1950 has been done as well, but here a new building envelope with bigger windows will be made, so there will be good daylight conditions. The calculations are done in the programs idbuild and Be10, and the results show that with reinsulation, energy saving window solutions and ventilation with a high heat recovery and a low electricity consumption, it is possible to achieve an average energy consumption of 21 kwh/m 2 in the building from 1919 and 14 kwh/m 2 in the building from 1950, when looking on the average results for the different directions, which lives up to low energy class This project shows that III

6 big savings on the energy consumption can be achieved for buildings of this type, so it is demonstrated that there is a big potential for energy saving for existing buildings. IV

7 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Kontorbygningen Formål Litteraturstudie Energirenovering af etageejendomme Energirenovering af kontorbygning, Det Farmaceutiske Fakultet Energirigtig bygningsrenovering med faktor 10 (Energetische Gebäudesanierung mit Faktor 10) Energirenovering af typeskolebygning fra 1970 erne Bygningsreglementet og indeklimaklasser Energikrav Indeklima Plan C og Gate Metode til analyse og optimering af energirenovering af bygningen Den eksisterende bygning Generelt om Islands Brygge Energimærke Nuværende status Analyse og relevans af projektet Tiltag Indvendig efterisolering Lavenergivinduer Forsatsruder Solafskærmning Mekanisk ventilation med varmegenvinding Lavtemperatur fjernvarme Efterisoleringsløsninger Beregning af tykkelsen af isoleringen Lodrette snit V

8 8.2.1 Lodret snit gennem væg og etagedæk Lodret snit gennem væg, etagedæk og eksisterende vindue Lodret snit gennem væg, etagedæk og eksisterende vindue og forsatsrude Lodret snit gennem væg, etagedæk og nyt vindue Vandrette snit Løsning A Løsning B Løsning C Løsning D Løsning E Løsning F Konklusion på linjetabene og de forskellige vinduesløsninger Energitilskud for vinduerne Mekanisk ventilation med varmegenvinding og et lavt elforbrug Eget design af aggregat Resultat SEL værdi Beregning af energiforbrug Bygningen fra Resultater fra idbuild Nordvest Nordøst Sydøst Sydvest Sydvest hvis der blev bygget en nabobygning på syv etager Delkonklusion Gangarealer Kantinen Bygningen fra Alle retninger Beregning af det samlede energiforbrug Resultater for bygningen fra VI

9 Løsning 1a og 6a Nyt vindue og nyt vindue med indvendig persienne Løsning 2a og 4a Eksisterende vindue og eksisterende vindue med indvendig persienne Løsning 3a Eksisterende vindue med forsatsrude Løsning 5a Eksisterende vindue med forsatsrude og integreret persienne Sammenligning af de seks løsninger Resultater for bygningen fra Løsning 7 nyt vindue Løsning 8 nyt vindue med udvendig persienne Løsning 9 nyt vindue med indvendig persienne Delkonklusion Dagslysundersøgelse Bygningen fra Bygningen fra Diskussion Konklusion Referencer VII

10

11 1 Indledning 1.1 Baggrund Energibesparelser har fået en fremtrædende plads i nutidens samfund. Der er fokus på at opnå energibesparelser i Danmark og internationalt, for at tage hensyn til klimaforholdene og de begrænsede naturressourcer. Der kan tilmed opnås økonomiske besparelser ved at sænke energiforbruget. I Danmark bruges ca. 40 % af energiforbruget til bygninger, herunder boliger og erhvervsbyggeri, hvilket er en betydelig andel af det samlede energiforbrug. Der bliver gennem Bygningsreglementet sat større og større krav til at sænke energiforbruget i bygninger. Den energipolitiske aftale i 2008 besluttede med et bredt flertal, at energiforbruget til nybyggeri skulle reduceres med 25 % i 2010, med 25 % i 2015 og med yderligere 25 % i 2020, dvs. en reduktion på 75 % i alt. (1) Da den ældre bygningsmasse bruger meget energi til både opvarmning, ventilation og belysning, så er det relevant at se på mulighederne for at reducere dette forbrug. Nogle ældre bygninger er ikke isolerede, og har derfor et stort energiforbrug til varme, hvilket gælder for den ældste del af den ejendom, der danner grundlag for dette projekt. Det er relevant at se på mulighederne for efterisolering af klimaskærmen, da dette ofte kan give store besparelser på varmeforbruget og da dette er en forholdsvis billig og effektiv måde at reducere energiforbruget på. Det kan give en stor besparelse at benytte lavenergivinduer, så klimaskærmen forbedres yderligere. Energiforbruget til ventilation kan stå for en betydelig del af energiforbruget i bygninger, så der er store muligheder for at opnå besparelser på dette område. Der er i dag desuden fokus på indeklimaet og komforten i vores bygninger, hvilket bl.a. omfatter luftkvaliteten, temperaturen og dagslysforholdene. Ved forbedring af indeklimaet på arbejdspladser opnås bedre arbejdsforhold, hvilket øger produktiviteten for medarbejderne. Solafskærmning kan være med til at give et optimalt indeklima, da den giver en god komfort med hensyn til temperatur og blænding. Ventilation kan ligeledes være med til at give et optimalt indeklima, da den giver en god komfort med hensyn til luftkvalitet og temperatur. Ud fra det ovenstående er det blevet belyst, at der kan opnås store besparelser ved energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, og at indeklimaet kan forbedres betydeligt ved at bruge de rigtige foranstaltninger, og det kan tilmed øge produktiviteten og komforten. 1

12 1.2 Kontorbygningen Kontorbygningen består af en bygning fra 1919 og en tilbygning fra 1950 som ligger på adressen Islands Brygge 37. Bygningen fra 1919 er oprindeligt bygget til at være en lagerbygning, men er siden hen lavet til en kontorbygning, der i dag huser kontorer med ansatte fra Københavns Kommune. 1.3 Formål Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for at lave en vidtgående energirenovering af en kontorbygning, hvor målet er at opnå lavenergiklasse Der vil være fokus på efterisolering af klimaskærmen, energibesparende vinduesløsninger og mekanisk ventilation med varmegenvinding og lavt elforbrug. Det er målet at opnå en U værdi for ydervæggen på ca. 0,1 W/m 2 K for både den oprindelige bygning samt tilbygningen. I den oprindelige bygning opnås dette ved indvendig efterisolering og for tilbygningen opnås dette ved at lave en ny facade. I den oprindelige bygning ses der på mulighederne for at bruge de eksisterende to lags vinduer, udskifte til nye tre lags vinduer og bruge de eksisterende to lags vinduer med en to lags forsatsrude, hvor målet er at energitilskuddet skal være positivt. Et andet mål er at designe et ventilationsanlæg med en SELværdi på 250 J/m 3, dette gøres ved at designe et ventilationsanlæg med et lavt tryktab. Der vil blive lavet en dagslysundersøgelse for at optimere dagslyset, dette gøres ved at designe skrå false i den efterisolerede del af vindueshullet og ved at placere arbejdspladserne ved vinduerne. 2

13 2 Litteraturstudie Projekterne der er brugt i litteraturstudiet er udvalgt, da de har fokus på de energibesparelser som kan være relevante for Islands Brygge 37. Der er opnået forholdsvis store energibesparelser i projekterne ved hjælp af efterisolering, energibesparende vinduesløsninger og ventilation med varmegenvinding. Selvom projekterne ikke alle er kontorbyggeri, så er de resultater, der er opnået, og de energibesparende tiltag, der er blevet udført, relevante for Islands Brygge Energirenovering af etageejendomme.(2) I rapporten om etageejendomme er der regnet på en bygning fra 1922, der har en bærende konstruktion med murpiller i facaden, bærende søjler inde i bygningen, bærepiller der hviler på pillerne og søjlerne, samt etagedæk af beton. Bygningen ligger på Bernstorffsgade 17, 1577 København V, den bliver ligesom Islands Brygge 37 brugt til kontorer. Der er i rapporten lavet seks forslag til, hvordan man kan energirenovere bygningen og resultaterne fremgår af Tabel 1. Tabel 1: Resultater for energirenoveringen Som det kan ses i Tabel 1, så er der opnået gode resultater, der viser at det er muligt at få bygningen ned i en lavenergiklasse 1 ifølge BR08. Den eksisterende bygning uden tiltag havde et energiforbrug på 144,9 kwh/m 2. Løsningsforslagene fremgår af det følgende, Udvendig efterisolering Løsningsforslag 1: udskiftning af vinderne til et fags vinduer, ydervæggene er efterisoleret udvendigt, der er ikke foretaget energitiltag for kælderen. Tag og loft er renoveret i forhold til mindste varmeisolering i BR08, det vil sige bag skunkene og mellem spærrene, og der er anvendt mekanisk ventilation. Løsningsforslag 2 er som løsningsforslag 1, blot er ventilationen ændret til passiv ventilation. Løsningsforslag 3 er som løsningsforslag 2, men her er der valgt de energitiltag for kælder, tag og loft, der giver den største besparelse, selvom det ikke er totaløkonomisk optimalt. Dette er gjort for at se, hvor lav en energiramme bygningen kan opnå. 3

14 Indvendig efterisolering Løsningsforslag 4 er udført med en fire lags vinduesløsning med et energivindue og en forsatsrude, ydervæggene er indvendig efterisoleret, for kælder, tag og loft er der valgt samme løsning som i løsningsforslag 1 og for ventilationen er der valgt mekanisk. Løsningsforslag 5 er som løsningsforslag 4, men med passiv ventilation. Løsningsforslag 6 er som løsningsforslag 3, men med indvendig efterisolering. Ud fra resultaterne kan det ses, at løsningsforslag 3 giver det bedste resultat, men da det ikke er totaløkonomisk optimalt, så ses dette ikke som en god løsning. I rapporten er det konklusionen, at løsningsforslag 2 er den bedste løsning, da der her opnås den bedste total økonomi. Forudsætningen for denne løsning er, at den passive ventilation vil fungere. Hvis dette ikke er muligt, så er løsningsforslag 1 det bedste. Grunden til, at det i dette tilfælde ikke er løsningsforslag 5 og 6 der de bedste, er at der her ligeledes er anvendt passiv ventilation. Løsningsforslag 1 benytter et fags vinduer, hvilket resulterer i at bygningen får et andet udtryk, det kan derfor diskuteres, om løsningsforslag 4 ikke ville være at foretrække, da der her er benyttet vinduer med sprosser. Der er i rapporten ikke undersøgt kombinationen af udvendig isolering, fire fags vinduesløsningen og mekanisk ventilation, hvilket umiddelbart ville være en forholdsvis god løsning. Rapporten om etageejendomme beviser, at det er muligt for en bygning, der typemæssigt minder meget om den ældre del af Islands Brygge 37, at opnå lavenergiklasse 1 fra BR08. 4

15 2.2 Energirenovering af kontorbygning, Det Farmaceutiske Fakultet.(3) Der er i dette projekt blevet set på mulighederne for renovering af Det Farmaceutiske Fakultet, Bygning 30. Det Farmaceutiske Fakultet er en del af Universitetsparken 2 i København og afgrænses mod øst af Nørre Allé, mod syd af Universitetsparken og mod øst af Jagtvej, som bygningen vender ud mod, og bygningen er bygget i midten af 90 erne. En model af bygningen kan ses på Figur 1. Bygningen består af fem etager, inklusiv kælderen og den øverste etage, der udelukkende består af teknikrum. Det samlede opvarmningsareal er på 5682 m 2. Figur 1: Det Farmaceutiske Fakultet I rapporten om Det Farmaceutiske Fakultet er der sat fokus på, hvilke muligheder der er for energirenovering af den pågældende bygning og hvilke der er rentable. Der er blevet regnet på forskellige energitiltag, her kan nævnes: Klimaskærmen Efterisolering af facaden mod bygningens bagside samt gavlene. Efterisolering af facaden mod Jagtvej. Efterisolering af tagkonstruktion. Efterisolering af tekniketagen. Udskiftning af vinduer, glasfacader og døre. Den nuværende status for bygningen er, at U værdien for facaderne er 0,2 W/m 2 K og for vinduer, glasfacader og døre er U værdien 1,8 W/m 2 K. I projektet er der regnet på forbedringerne, hvis U 5

16 værdien for facaden er 0,1 W/m 2 K og hvis U værdierne for vinduer, glasfacader og døre er 1,3 W/m 2 K Systemforbedringer Ventilationssystemets varmegenvinding forbedres. Der anvendes mere energieffektive ventilatorer. Der indføres automatisk styring af belysningssystemet. Ventilationssystemets varmegenvinding forbedres ved at der anvendes varmevekslere med en temperaturvirkningsgrad på 65 %. Det er oplyst i rapporten, at der er varmegenvinding i det nuværende ventilationssystem, men der er ikke opgivet en temperaturvirkningsgrad. De energieffektive ventilatorer opnås ved at anvende ventilationsaggregater med en SEL værdi på 1,1 kj/m 3 i stedet for de nuværende, der har en SEL værdi på 1,4 kj/m 3. Vedvarende energisystemer Solvarmeanlæg til varmt brugsvand samt supplerende rumvarme. Varmegenvinding på ventilationsluften ved hjælp af varmepumpe. Solcelleanlæg. Der er blevet lavet samlede energiberegninger på fire løsninger: en for forbedring af klimaskærmen (L1), en for forbedring af ventilationssystemet (L2), en for forbedring af ventilationssystemet samt installation af solvarmeanlæg (L3) og en løsning med alle energibesparende tiltag (L4). Resultaterne kan ses på Figur 2. Figur 2: Resultater for renoveringen Her kan det ses, at ingen af løsningerne kan leve op til BR08 lavenergiklasse 2. Det fremgår også at forbedringer af klimaskærmen ikke giver de store energibesparelser, mens at det, der giver de største energibesparelser er forbedringer af ventilationssystemet. Da bygningen er forholdsvis ny 6

17 og derfor har forholdsvis lave U værdier, så er det begrænset, hvad der kan være af energibesparelser ved forbedringer af klimaskærmen. Bygningen i denne rapport er en del nyere end den bygning, der vil blive brugt i projektet om Islands Brygge 37, men pointen er at belyse mulighederne for energirenovering. Rapporten med Det Farmaceutiske Fakultet belyser ligeledes de energibesparelser der kan opnås ved at forbedre ventilationssystemet med hensyn til varmegenvinding, denne form for energibesparende forbedring vil blive brugt i forbindelse med projektet om Islands Brygge Energirigtig bygningsrenovering med faktor 10 (Energetische Gebäudesanierung mit Faktor 10).(4) Denne rapport omhandler mulighederne for at reducere energiforbruget i etageboligbyggeri. Som titlen henviser til, er der igennem projektet blevet forsket i mulighederne for at opnå energibesparelser, der kan sænke energiforbruget med en faktor 10, og der er tilmed sat fokus på at energirenovering kun belaster miljøet ¼ af hvad nybyggeri ville gøre. I projektet er der lavet forbedringer af klimaskærmen og dermed er der opnået store energibesparelser på opvarmning. Der er blevet set på boligblokke fra 1880 til 1930, boligblokke fra 1950 erne, boligblokke fra 1960 erne samt boligblokke fra 1970 erne. I Tabel 2 er der udvalgt nogle af de bedste resultater for boligblokkene fra de forskellige årtier. Tabel 2: Resultater fra energirenoveringen. Årstal Opvarmningsbehov før kwh/m 2 Opvarmningsbehov efter kwh/m ,5 29,2 1927/ ,2 36, ,5 25, ,6 32, ,5 25, ,4 12,0 I Tabel 2 vises opvarmningsbehovet før og efter forbedringer af klimaskærmen, det kan ses, at det stort set har været muligt at sænke energiforbruget til opvarmning til 1/10 af hvad det var før forbedringerne, i tilfældet for boligblokkene fra 1950 og 1972 har det været muligt at sænke energiforbruget til opvarmning yderligere. Der er i rapporten også lavet analyser af forskellige forbedringer, her kan bl.a. nævnes forbedringer af klimaskærmen, herunder efterisolering og udskiftning af vinduer, ventilation med varmegenvinding og kuldebroer. Der er i rapporten sat fokus på forskellige forholdsvis typiske kuldebrostyper fra de forskellige årtier, der er tilmed lavet termiske beregninger ved hjælp af et program der minder om Heat 2. Denne rapport omhandler boliger og projektet om Islands Brygge 37 omhandler kontorbyggeri, men på trods af dette så ses rapporten om boligrenovering som meget relevant, da den fokuserer 7

18 på, hvor lavt et energiforbrug man kan opnå ved forbedringer af klimaskærmen. I projektet om Islands Brygge 37 vil en stor del af projektet omhandle forbedringer af klimaskærmen, mens der samtidig også ses på brug af mekanisk ventilation med varmegenvinding. Derfor er det relevant, at det i rapporten om boligrenovering er blevet eftervist, at det er muligt at sænke energiforbruget til opvarmning betydeligt. 2.4 Energirenovering af typeskolebygning fra 1970 erne.(5) Denne rapport handler om Baunebjergskolen i Fredensborg Kommune, som er en typeskolebygning, der er opført i 1970/1976. Denne skole består af flere fløje, men der bliver i rapporten fokuseret på en af fløjene, der udgør et almindeligt udsnit af bygningen. Et udsnit af facaden kan ses på Figur 3, her kan det ses at skolen består af én etage og er bygget i system/ modulbyggeri i betonelementer. Figur 3: Baunebjergskolen I rapporten om Baunebjergskolen, hvor der udelukkende regnes på én af fløjene af skolen, er der ved hjælp af Be06 beregnet et energiforbrug på 280 kwh/m 2. Heraf bliver de 219,4 kwh/m 2 brugt på varme, 22,9 kwh/m 2 brugt på el til bygningsdrift, heraf 19,1 kwh/m 2 på belysning, elforbruget skal ganges med en primær energi faktor på 2,5. Af disse tal fremgår det tydeligt, at der kan opnås store besparelser på varme og belysning. På nuværende tidspunkt er U værdien for ydervæggene 0,65 W/m 2 K, denne kan gøres betydelig lavere ved at efterisolere udvendigt. Vinduerne er ikke lavenergivinduer, så der bliver i rapporten regnet på, hvad der kan opnås ved at udskifte dem til lavenergivinduer. Der er på nuværende tidspunkt ikke mekanisk ventilation i bygningen. Der er i rapporten regnet på flere forskellige tiltag og de energibesparelser, der kan opnås ved tiltagene, samt hvilke energibesparelser, der kan opnås ved kombination af tiltagene. I 8

19 beregningerne fremgår det, at de største besparelser kan opnås ved at efterisolere ydervæggen, skifte vinduer og installation af gulvvarmeanlæg. En anden stor besparelse er også at omlægge skolen til fjernvarme. Installering af et mekanisk ventilationssystem med varmegenvinding vil øge energiforbruget, da der ikke er mekanisk ventilation i bygningen, men ventilationen vil være et meget godt og attraktivt tiltag, når der ses på indeklimaet. Der bliver i rapporten regnet på en kombination af tiltag, som består af: Ekstra loftisolering. Udvendig efterisolering af ydervægge. Udskiftning af vinduer til lavenergivinduer med tre lag energiruder. Omlægning til fjernvarme. Omlægning af varmeanlæg med nye radiatorer og varmerør indenfor klimaskærmen. Nye rør til cirkulation af varmt brugsvand. Udskiftning af cirkulationspumpe til automatisk reguleret sparepumpe. Mekanisk ventilation med varmegenvinding. Ved at have den ovenstående kombination af tiltag og udskifte vinduerne til lavenergivinduer, så opnår bygningen netop BR08 med et energiforbrug på 98,6 kwh/m 2. Resultaterne fremgår af Tabel 3. Ved at installere et nyt belysningsanlæg kan energiforbruget sænkes yderligere, den nye beregning giver et energiforbrug på 68,4 kwh/m 2, som det ses i Tabel 3. Tabel 3: Resultater fra rapporten. Kombination Total kwh/m 2 Varme kwh/m 2 Belysning kwh/m 2 Ventilation kwh/m 2 Eksisterende 279,4 219,4 19,1 0,7 Kombinationen 98,6 38,1 19,1 4,2 Kombinationen med nyt 68,4 46,6 3,6 4,2 belysningsanlæg Kombinationen med nyt 51,6 29,6 3,6 4,2 belysningsanlæg, gulvisolering samt solvarme Den sidste beregning udført i rapporten giver et resultat på 51,6 kwh/m 2, hvilket får bygningsfløjen ned i lavenergiklasse 1 for BR08, dette opnås ved at installere et solvarmeanlæg og tilføje ekstra isolering ved terrændækket. Rapporten om Baunebjergskolen belyser, at det er muligt at sænke energiforbruget til varme betydeligt ved at efterisolere ydervæggen og skifte vinduer, hvilket er relevant for projektet på Islands Brygge 37. 9

20 Konklusion Konklusionen for de fire projekter er, at der er potentiale for at opnå store energibesparelser ved at efterisolere klimaskærmen, udskifte vinduer og bruge ventilation med varmgenvinding. Disse tiltag vil også være relevante for Islands Brygge 37, så derfor er de fire projekter udvalgt til litteraturstudiet. 10

21 3 Bygningsreglementet og indeklimaklasser 3.1 Energikrav Af Bygningsreglementet 2010, og , fremgår energiklasserne vist i Tabel 4(6), (7) og (8). Lavenergiklasse 2020 er sendt til høring i juni 2011 og ændringerne forventes udstedt i august Disse er energiklasserne for nybyggeri, så det skal renoveringsprojekter ikke leve op til. Tabel 4: Energiklasser. Energiklasser for kontorbyggeri kwh/m 2 år BR ,3 Lavenergiklasse Lavenergiklasse Energiforbruget til fjernvarme og til el skal ganges med en faktor før der regnes et samlet energiforbrug. For BR10 og lavenergiklasse 2015 skal elforbruget ganges med 2,5, og hvis lavenergiklasse 2015 kan eftervises må fjernvarmen ganges med en faktor 0,8. Hvis det tilmed kan eftervises at lavenergiklasse 2020 er opfyldt, så kan energiforbruget til fjernvarme ganges med 0,6 og energiforbruget til el ganges med 1,8. Ifølge BR10 så må et ventilationssystem med en variabel luftydelse ikke have et energiforbrug på over 2100 J/m 3 og varmegenvindingen skal mindst være 0,7 for erhvervsbyggeri(9). Ifølge den lavenergiklasse 2020, der er sendt til høring, så vil det kommende krav til energiforbruget for ventilationsanlæg være 1500 J/m 3 og kravet til varmegenvindingen være mindst 0,80 (8). Krav fra Bygningsreglementet 2010 er gennemgået i Tabel 5, men for bygningen i dette projekt vil der blive brugt værdier der er lavere, for at opnå bedre resultater. Af Bygningsreglementet 2010, Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning (10) fremgår kravene til U værdierne vist i Tabel 5 som renoveringsprojekter skal leve op til, dog skal en større renovering kun leve op til de enkelte krav, hvis de enkelte foranstaltninger har den fornødne rentabilitet. Tabel 5: Krav til U værdier. Bygningsdel U værdi [W/m 2 K] Ydervægge og kældervægge mod jord 0,2 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmede til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventilerede kryberum Loft og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,4 0,12 0,15 11

22 Yderdøre, porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlyskupler 1,65 Af Bygningsreglementet 2010, Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning (10) fremgår kravene til linjetabene vist i Tabel 6, som renoveringsprojekter skal leve op til, dog skal en større renovering kun leve op til de enkelte krav, hvis de enkelte foranstaltninger har den fornødne rentabilitet. Tabel 6: Krav til linjetab. Linjetab W/mK Fundamenter 0,12 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler 0,03 0,1 3.2 Indeklima I DS/EN (11) er indeklimaet inddelt i fire klasser, disse er listet i Tabel 7, som det kan ses så bør klasse II benyttes ved renoveringer og nybyggeri, så denne indeklimaklasse vil der blive taget udgangspunkt i i dette projekt. Tabel 7: Beskrivelse for anvendelse af indeklimaklasser. Indeklimaklasser I II III IV Højt forventningsniveau. Anbefales til områder med meget følsomme og skrøbelige personer med specielle behov som f.eks. handicappede, syge, små børn og ældre personer Normalt forventningsniveau, bør benyttes til nye bygninger og renoveringer Et acceptabelt niveau, må benyttes til eksisterende bygninger Værdier udenfor ovennævnte kategorier. Denne kategori bør kun accepteres i en begrænset del af året. I Tabel 8 ses temperaturintervallerne for de tre indeklimaklasser for vinter og sommer. For vinter gælder det at aktivitetsniveauet er på 1,2 met og at beklædningen er på 1,0 clo, for sommer gælder det at aktivitetsniveauet er på 1,2 met og beklædningen er på 0,5 clo. Der vil i dette projekt blive taget udgangspunkt i disse temperaturintervaller ved beregningerne. Det er accepteret at temperaturerne overskrider disse grænser i 5 % af brugstiden, hvilket svarer til 105 timer pr. år for en normal kontortid fra kl Det anbefales af Arbejdstilsynet (12) at koncentrationen af CO 2 ikke overstiger 1000 ppm i kontorbyggeri. 12

23 Tabel 8: Temperaturintervaller for energiberegningerne i de forskellige indeklimaklasser. Indeklimaklasse Temperaturinterval vinter [ o C] Temperaturinterval sommer [ o C] I 21,0 23,0 23,5 25,5 II 20,0 24,0 23,0 26,0 III 19,0 25,0 22,0 27,0 Udgangspunktet for beregningerne i idbuild er, at det ikke ses som et problem at temperaturen er mellem 20 o C og 23 o C om sommeren, derfor er denne afvigelse fra indeklimaklasse II ikke vist i resultaterne. Ifølge Arbejdstilsynets vejledning er der et krav om at der skal være en dagslysfaktor på 2 % på kontorarbejdspladser. (13) Ifølge lavenergiklasse 2020 skal glasareal/gulvareal i undervisningsrum og opholdsrum være mindst 15 procent, hvis rudernes lystransmittans er bedre end 0,75. Er lystransmittansen mindre, forøges glasarealet tilsvarende. Alternativt til opgørelse af vinduesarealerne anses dagslysniveauet som tilfredsstillende, hvis dagslysfaktorerne for rummene er bedre end 3 % dokumenteret igennem beregning (8). 13

24 4 Plan C og Gate 21 Gate 21 Plan C er en del af Gate 21, sustainable future forum projektet. Gate 21 arbejder med klima, energi og miljøbelastninger i Østdanmark. Gate 21 har samlet offentlige aktører, vidensinstitutioner og erhvervsliv for at udvikle, afprøve og demonstrere grønne og innovative løsninger indenfor byggeri, byudvikling, energiforsyning og transport. Projekterne i Gate 21 tager udgangspunkt i det offentlige og især det kommunale markeds behov. Kommunerne sætter i disse år meget ambitiøse mål på klima og energiområdet. Planen med Gate 21 er at omforme regionens offentlige marked til et laboratorium for offentlig og privat innovation indenfor klima og energiområdet, hvor private virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige aktører kan udvikle, afprøve og demonstrere fremtidens grønne teknologier og løsninger. (14) Plan C Plan C er et partnerprojekt indenfor energirenovering af alment boligbyggeri og offentlige bygninger. Plan C har samlet 35 gode og relevante kræfter i regionen til et partnerskab, her kan blandt andet nævnes Københavns, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommune, virksomheder indenfor byggeri, samt forsknings og vidensinstitutioner. Plan C partnerskabet vil i perioden arbejde med projekter, der skal vise vej igennem bl.a. lovmæssige, kompetencemæssige og kulturelle barrierer for at gennemføre succesfulde energirigtige renoveringsopgaver. Projektet er støttet af EU s regionalfond og erhvervsfremmemidler fra Region Hovedstaden. Der bliver i Plan C arbejdet med fem indsatsområder, disse er: 1. Beslutningsgrundlag og finansiering. 2. Byggeprocesser. 3. Bæredygtig forsyning. 4. Renovering og merværdi. 5. Styring, drift og adfærd. 6. Videndeling, kommunikation og strategiske partnerskaber. Der forventes en række resultater for projektet, disse er som følger: Et digitalt værktøj til transparent vurdering af renoveringsprojekter. Værktøjer til innovativ organisering af byggeprocesser, energirigtig forsyning samt optimering af adfærd og styring. Demonstrationsprojekter indenfor energirigtig renovering. En række kurser, temadage og en omfattende formidlingsindsats. En omfattende formidlingsindsats af projektets fremdrift og resultater. 14

25 Formålet med Plan C er at skabe viden og rammer, der kan fremtidssikre og øge energirenovering i hovedstadsområdets kommuner og boligselskaber, dermed vil der blive skabt grundlag for en styrket konkurrenceevne i den danske byggesektor. (14) Der har i forbindelse med den kommende energirenovering af Islands Brygge 37 været en workshop d september 2010 om projektet, hvor der er blevet lavet et idékatalog for projektet, et uddrag af dette kan ses i bilag 1. 15

26 5 Metode til analyse og optimering af energirenovering af bygningen Energiforbruget for bygningen skal analyseres, hvilket gøres ved først at analysere de linjetab, der på grund af konstruktionens udformning, kan opstå ved vindueshullet og etagedækket, til dette benyttes programmet Heat 2. Energiforbruget regnes ved hjælp af programmerne idbuild og Be10, hvor det er muligt at opbygge modeller af bygningen. Energiforbruget til ventilation bliver først regnet i Systemaircad, herefter bliver der designet et ventilationsaggregat, hvor energiforbruget for de enkelte dele bliver beregnet i Hoval og Novenco. Det termiske indeklima bliver beregnet i idbuild, hvor antallet af timer med overtemperaturer vil fremgå. Ruderne bliver opbygget i WIS og dagslyset bliver beregnet i idbuild og Velux Visualizer. WIS I WIS er der opbygget ruder, der skal bruges til beregningerne i de andre programmer, det vil sige U værdier, g værdier og lystransmittanser. Der er opbygget tre forskellige ruder: den eksisterende to lags rude, den eksisterende to lags rude med en to lags forsatsrude og en ny tre lags rude. For det eksisterende vindue er der regnet på rudens egenskaber, hvis der blev placeret en indvendig persienne og hvis der ikke var en persienne. For det eksisterende vindue med forsatsrude er der regnet på rudens egenskaber, hvis der blev placeret en integreret persienne mellem det eksisterende vindue og forsatsrude og hvis der ikke var en persienne. For det nye vindue er der regnet på rudens egenskaber, hvis der blev placeret en indvendig eller en udvendig persienne, samt hvis der ikke var en persienne. Heat 2 Heat 2 benyttes, da det i dette program er muligt at regne på varmetab. Konstruktionens udformning gør at der kan være betydelige linjetab ved etagedækket og i samlingen mellem væg og vindue i vindueshullet. Den detaljerede gennemgang af metoden fremgår af afsnit 8, hvor der vil være figurer der illustrerer metoden. Den metode der er benyttet til beregning af varmetabet, gør at varmetabet for klimaskærmen vil blive indtastet i idbuild som UA værdier, da linjetabene vil blive medtaget ved brug af denne metode. I idbuild sættes U værdien for væg og vindue lig 0, da varmetabene gennem disse er medtaget i UA værdien. idbuild idbuild er brugt til de indledende beregninger af energiforbruget til varme, ventilation, belysning og varmt brugsvand, samt det termiske indeklima og dagslys, hvor der er regnet på et repræsentativt udsnit af bygningen, der indeholder et kontor. Der er yderligere regnet på energiforbruget, dagslysforhold og det termiske indeklima for gangarealer og kantinen. Det repræsentative udsnit af bygningen er en sektion af klimaskærmen, der indeholder et vindue og i dette kontor befinder der sig to personer. Planen for kontorerne i selve bygningen er, at der skal 16

27 være storrumskontorer, men da det ikke er muligt at lave mere end ét vindue i idbuild, så er det repræsentative udsnit i idbuild bygget op omkring et vindue. UA værdierne fra Heat 2, SEL værdien og varmegenvindingen, der er beregnet ud fra det designede ventilationsaggregat, indtastes i idbuild. Der er regnet på de syv forskellige vinduesløsninger, der er opstillede i WIS. Be10 I Be10 er der regnet på det samlede energiforbrug for hele bygningen, da det her, i modsætning til idbuild, er muligt at se på hele bygningen og ikke bare et repræsentativt udsnit med et vindue. U værdierne der indtastes i Be10 er regnet ud fra Heat 2 beregningerne. Ventilationsbehovet, der er regnet for kontoret, gangareal og kantinen i idbuild, indtastes i Be10. SEL værdien og varmegenvindingen, der er beregnet ud fra det designede ventilationsaggregat, indtastes ligeledes i Be10. Da Be10 kan give optimistiske resultater, så er der lavet fire variationer af beregningerne. Der er ikke regnet på bygningen fra 1950, da denne vil gennemgå en renovering, der vil få den til at fremstå som næsten ny. Den ene variation er, at der ses på hele bygningen fra 1919, de tre andre variationer er for den nordlige del, midterdelen og den sydlige del. De optimistiske resultater opstår bl.a. fordi Be10 ser bygningen som samlet, det vil sige at de overtemperaturer, der for eksempel er i rummene mod syd, kan være med til at varme kontorerne op i nord, hvilket vil give et mindre energiforbrug til varme. Selvom bygningen primært består af storrumskontorer, så vil Be10 stadig give nogle optimistiske resultater, derfor er bygningen opdelt ved hjælp af de tre variationer. Hoval Hoval er et program, der kan beregne en varmevekslers egenskaber ud fra luftstrømmen, resultatet giver varmegenvindingen, tryktabet i varmeveksleren og størrelsen af varmeveksleren. Disse værdier skal benyttes for at dimensionere ventilatoren i ventilationsaggregatet. Energiforbruget til varmeveksleren kan slås op i datablad fra producenten, energiforbruget skal benyttes til at beregne SEL værdien for ventilationsaggregatet. Novenco Novenco er et program, der kan beregne ventilatorens energiforbrug ud fra luftstrømmen og kanalsystemets og de øvrige komponenters tryktab. Energiforbruget for ventilatoren skal benyttes til at beregne SEL værdien for ventilationsaggregatet. Systemaircad Systemaircad er benyttet for at finde ud af hvilken SEL værdi, der kan opnås med de eksisterende ventilationsaggregater på markedet. I Systemaircad indtastes volumenstrømmen og tryktabet for at finde et passende ventilationsaggregat. 17

28 Velux Visualizer Velux Visualizer er brugt til at bestemme dagslysforholdene for de forskellige vinduesløsninger. Dagslysforholdene er undersøgt ud fra det eksisterende vindue, det eksisterende vindue med forsatsrude og nyt vindue, før og efter bygningen efterisoleres. Ved den indvendige efterisolering opstår der forringede dagslysforhold, da der opstår en skakt effekt ved vinduet. Der er opbygget modeller af et udsnit af kontoret med to vinduer, her er falsens betydning for dagslysforholdene undersøgt ved at opbygge modeller hvor sidefalsen har en vinkel på 90 o og 45 o i forhold vinduesplanet i den efterisolerede del af vindueshullet. Google Sketchup Google Sketchup er brugt til at opbygge de modeller, der er regnet på i Velux Visualizer. Da det ikke er muligt at ændre sidefalsens vinkel i forhold til vinduesplanet på de rum, der opbygges i Velux Visualizer, er Google Sketchup anvendt, fordi det her er muligt at opbygge forskellige løsninger for sidefalsen og derefter eksportere modellen til Velux Visualizer. Rockwool Energy Rockwool Energy er brugt til at bestemme ydervæggens U værdi. Autocad Autocad er benyttet til at tegne tegningerne, der er brugt i rapporten. 18

29 6 Den eksisterende bygning 6.1 Generelt om Islands Brygge 37 Bygningen ligger på adressen Islands Brygge 37, 2300 København S. Hovedbygningen er bygget i 1919 og tegnet af Ambt og Preisler arkitekter, bygningen er bygget i tung nationalromantisk stil i røde teglsten. Denne del af bygningen er bevaringsværdig i SAVE kategori 3, hvilket svarer til høj bevaringsværdi og tilbygningen er opført i Ud fra de Autocad tegninger lavet af AI gruppen, ud fra de gamle tegninger, så er bygningen m 2 stor når kælderen ikke medregnes og arealet med kælder er m 2. Bygningen fra 1919 er bygget til at være et lager til opbevaring af frø, hvilket den har været brugt som frem til 1970, herefter blev bygningen overtaget af Københavns Kommune, som indrettede skole og teknisk forvaltning. Tilbygningen fra 1950 er bygget i modernistisk stil og er ikke bevaringsværdig. På nuværende tidspunkt er der 350 personer, der udgør administrationen, der bruger bygningen. I fremtiden skal bygningen rumme 560 personer. I Figur 4 og Figur 5 kan bygningen ses fra fire verdenshjørner. Det har ikke været muligt at tage billeder af hele sydøst, nordøst og sydvest facaderne da bygningen er klemt inde mellem andre bygninger. Figur 4: Facade mod nordvest (venstre). Facade mod sydøst for bygningen fra 1919 (højre). 19

30 Figur 5: Facade mod sydvest uden bygningen fra 1919 (venstre). Facade mod nordøst uden bygningen fra 1919 (højre). I Figur 6 ses plantegningen af 2. sal for de nuværende forhold, det ses at bygningen på nuværende tidspunkt er opdelt i mindre kontorer. Den del, der er markeret med blå, er bygningen fra 1919 og den del, der er markeret med rød, er bygningen fra De øvrige planer fremgår af bilag 2. I Figur 7 ses facaden mod nordvest, her ses hvordan bygningen fra 1919 ser ud. I Figur 8 ses facaden mod nordøst for bygningen fra 1950, de øvrige facader fremgår af bilag 3. Af Figur 9, Figur 10 og Figur 11 fremgår snittene for de to bygninger. Tegningerne er ikke målfaste, men giver et overblik over hvordan bygningen ser ud. 20

31 Figur 6: Plantegning af 2. sal. Bygningen fra 1919 er markeret med blå og bygningen fra 1950 er markeret med rød. 21

32 Figur 7: Facade mod nordvest. Tegningen er ikke målfast. Figur 8: Facade af bygningen fra 1950 mod nordøst. Tegningen er ikke målfast. 22

33 Figur 9: Snit gennem midterdelen af bygningen fra Tegningen er ikke målfast. 23

34 Figur 10: Snit gennem en af fløjene i bygningen fra Tegningen er ikke målfast. 24

35 Figur 11: Snit gennem bygningen fra Tegningen er ikke målfast. 25

36 6.2 Energimærke I 2009 er der udført et energimærke på bygningen. Her har bygningen fået energimærket C, hvilket er middel på en skala fra A til G. Energiforbruget er 137,3 kwh/m 2 og resultaterne fra Be06 fremgår af Tabel 9. Det ses at energiforbruget til varme er meget højt, men da bygningen er gammel og ikke er isoleret, er det ikke en overraskelse. Det ses yderligere at der er et stort energibehov til belysning. Energimærket og beregningerne fra Be06 fra energimærket fremgår af bilag 4 og 5. Tabel 9: Energiforbruget fra energimærket. Samlet energiforbrug Total [kwh/m 2 ] Bidrag til energibehov Varme El Overtemperatur Udvalgte elbehov Belysning Ventilatorer Energiforbrug ifølge lavenergiklasse ,8 21 x 2,5 0 20, ,3 Det skal nævnes at der i energimærket er en fejl, da der kun er regnet på m 2 og bygningen uden kælder er m 2, hvilket kan gøre at energimærket ikke er så præcist som man kunne ønske. Det er svært at sige, hvorfor der er den fejl i energimærket, men det kan tænkes at der er glemt en etage i beregningen, hvilket kunne være sandsynligt da, stuen 4. sal er 2340 m 2. Konklusionen i energimærket er, at der er potentiale for energirigtig renovering, og her fremgår det at det største besparelsespotentiale er på varme, men der er også grundlag for nogle besparelser på el. 6.3 Nuværende status Opbygning Da bygningen er bygget til at være lager, så er indretningen også derefter. Bygningen er generelt meget dyb, ca. 14,7 17,6 meter, alt efter hvor i bygningen man er, dette kan være et problem mht. dagslysfaktoren på kontorarbejdspladserne. Rumhøjden varierer fra 2,35 3,43 meter ifølge tegningsmateriale og konstruktionsprincippet er mursten og beton på en søjleplade konstruktion. På grund af søjlerne vil arealet ikke kunne udnyttes optimalt, da søjlerne giver nogle begrænsninger med hensyn til indretningen. 26

37 Isoleringsniveau Af energimærket fremgår det at ydervæggene i bygningsdelen fra 1919 er 0,35 0,6 meter tykke og er uisolerede, for bygningen fra 1950 er der kun er isoleret med 50 mm isolering. Vinduer For begge dele af bygningen gælder det, at der er benyttet energiruder i vinduerne, og for bygningen fra 1919 er der benyttet tre fags vinduer med to oplukkelige felter, hvilket ikke er tilfældet for bygningen fra På tagetagen er skråvinduerne monteret med termoruder. Det er registreret, at der er benyttet indvendige persienner i flere af kontorerne. Vinduerne i bygningen fra 1919 er placeret 0,85 m fra gulvet og i bygningen fra 1950 er de placeret 1 m fra gulvet. På 5. sal, hvor der er kantine, sørger skråvinduerne for, at der kommer meget dagslys ind, der er både mindre og ældre skråvinduer samt nyere og større skråvinduer. I den Be10 beregning, der er lavet til energimærket, fremgår det at størstedelen af vinduerne har en U værdi på 1,9 W/m 2 K eller 2,0 W/m 2 K. Dette er umiddelbart højt sat og gennem vejledning i dette projekt, er det vurderet, at vinduerne højst sandsynligt har en lavere U værdi, da der er benyttet to lags energiruder, som kan have en U værdi på 1,15 W/m 2 K og rammen kan have en U værdi på 1,6 W/m 2 K. Det er derfor vurderet, at U værdierne på 1,9 W/m 2 K og 2,0 W/m 2 K er højt sat. U værdien på de eksisterende vinduer er beregnet i afsnit Ventilation Der er et ventilationssystem i bygningen, men dette er ikke i drift, og det fremgår af energimærket, at det ikke virker. Der er placeret udsugninger og indblæsning på gangene, på toiletterne og i kontorerne. Der blev talt med en bruger af bygningen og han kunne fortælle, at nogle medarbejdere havde tapet ventilationsristene til på deres kontorer, da det trak og der faldt ting ned fra ristene. Der er indenfor det sidste år blevet installeret udsugning i vinduet direkte ud til det fri i printerrummene, dette kan ses på Figur 12 (højre). Selve indblæsnings /udsugningshætten kan ses på Figur 12 (venstre). Den fysiske placering og designet kan ses på Figur 13, dette billede er taget på 5. sal i kantinen. Det vides ikke, hvilket energiforbrug det nuværende ventilationssystem ville have, hvis det virkede. 27

38 Figur 12: Ventilationsudsugning/indblæsning (venstre). Udsugning i printerrum (højre). Figur 13: Ventilationsudsugning/indblæsning i kantinen. Opvarmning Bygningen er i dag opvarmet med vandbåren fjernvarme fra Københavns Energi og de enkelte rum er opvarmet med radiatorer. Varmeveksleren er placeret i kælderen. Belysning Der bliver generelt benyttet lysstofrør eller sparepærer, men der findes dog enkelte almindelige glødepærer og halogenspot. Ifølge Be06 beregningen fra energimærket, så er energiforbruget til belysning 20,1 kwh/m 2. Indretning af bygningen og ønsker for renoveringen I dag består bygningen primært af små kontorer, men det er et ønske for bygningen, at der vil blive indrettet storrumskontorer, det vil også sørge for, at der vil være plads til flere 28

39 kontorarbejdspladser, hvilket også er et mål for renoveringen. I dag er der indrettet kantine i tagetagen i den gamle del af bygningen. Det er planen for bygningen, at de fremtidige møde og fællesfunktioner skal flyttes ned i indgangsplan. 6.4 Analyse og relevans af projektet Bygningen skal renoveres, fordi der er behov for flere kontorarbejdspladser og mange ting trænger til udskiftning. Da bygningen alligevel skal renoveres, er det fornuftigt at mindske energiforbruget samtidig, da det er til gavn for miljø, klima og indeklima. Umiddelbart skønnes det, at Islands Brygge 37 har et forholdsvis stort potentiale for energibesparelser. Der er i dag ikke ventilation i bygningen og derfor skønnes det, at indeklimaet i bygningen ikke er tilfredsstillende. Det kan det blive ved at installere et ventilationssystem med varmegenvinding, der vil give medarbejderne et mere behageligt arbejdsmiljø. Det kan desuden nævnes, at der er en god sandsynlighed for, at produktiviteten for medarbejderne vil stige, da de vil få et bedre arbejdsmiljø med en lavere CO 2 koncentration i kontorerne. 29

40 7 Tiltag 7.1 Indvendig efterisolering Bygningen fra 1919 er ikke isoleret, mens bygningen fra 1950 er ringe isoleret med 50 mm mineraluld. På grund af det høje varmeforbrug, er det relevant at se på efterisoleringsløsninger. Bygningen fra 1919 er bevaringsværdig, så her vil der blive foretaget indvendig efterisolering. Indvendig efterisolering er ikke så effektiv som udvendig, da ikke hele ydervæggen isoleres, det vil sige, der stadig vil være en kuldebro ved etagedækkene. Der er dog flere ulemper ved den indvendige isolering, bl.a. vil isoleringen optage plads inde i bygningen og etagearealet vil dermed blive mindre. Etagerne er brede, hvilket vil give dybe kontorer, hvor der kan være problemer med dagslyset. Når man laver indvendig efterisolering, skal man være meget opmærksom på fugt. Den fugtige luft indefra vil trænge ud gennem konstruktionen, men da den oprindelige ydervæg nu er kold, så vil den fugtige luft kondensere, da kold luft ikke kan optage så meget fugt som varm luft. Dette er specielt et problem, hvis konstruktionen består af organisk materiale, for kontorbygningen består væggen af uorganisk materiale. Kondensationen af den fugtige luft kan medføre, at isoleringen bliver våd og mister noget af sin isoleringsevne, og hvis konstruktionen er organisk, kan den rådne og kan danne grobund for svamp. Svamp og råd vil give et ubehageligt indeklima, der også kan være sundhedsskadeligt (15). Problemet kan løses ved at anvende en dampspærre, denne vil sørge for at den fugtige og varme indeluft ikke kan trænge ud i den kolde del af ydervæggen og dermed kondensere og skabe fugt. Det er meget vigtigt at dampspærren anbringes korrekt, det vil sige i den varme del af isoleringen, hvilket er den side, der vender ind mod rummet, og at dampspærren er helt tæt, så den skal monteres med omhu. Dampspærren kan både placeres inde i isoleringen, men den kan også placeres lige bag beklædningen, for at sikre at dampspærren ikke bliver kold. Beklædningen er ofte er gipsplader. Placeringen lige bag beklædningen kan have den ulempe, at elinstallationerne kan lave huller i dampspærren. Dampspærren er også vigtig for tætheden af bygningen og dermed varmetabet til infiltration. 7.2 Lavenergivinduer Vinduerne i bygningen spiller en væsentlig rolle med hensyn til varmetab og dagslys. De nuværende vinduer i bygningen fra 1919 er ca. 10 år gamle og i bygningen fra 1950 er de ca. 15 år gamle, som tidligere nævnt er der benyttet energiruder i begge dele af bygningen. Der kan opnås en lavere U værdi ved at skifte vinduerne ud til nye lavenergivinduer med tre lags ruder, lavemissionsbelægninger og rammer med en lav U værdi. 7.3 Forsatsruder Da vinduerne i bygningen fra 1919 er forholdsvis nye, kan det være en løsning at beholde de nuværende vinduer og tilføje en forsatsrude med to lag glas til vinduet. Dette vil sænke den 30