DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark

Transkript

1 DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark

2 Agenda Introduktion Generelt om Green Building Council Denmark (DK-GBC) Beskrivelse af certificeringssystemet DGNB Gennemgang af DGNB kvaliteter og kriterier Opsamling og spørgsmål Kamelen Nordhavn DGNB Sølv

3 Introduktion Thomas Fænø Mondrup Ingeniør, PhD, DTU Tidligere arbejdet hos TJA og MTH Praktisk erfaring med DGNB-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk konsulent, DK-GBC

4 Klimaforandringer Byggesektoren har stor indflydelse på miljø og ressourcer 42% Energiforbrug i Europa 35% Drivhusgas i Europa 40% Materialeforbrug i verden 39% Affald i DK Stort kemikaleforbrug i byggesektoren, osv. 13. September 2016 Kilde: politiken.dk

5 Klimaforandringer Kilde: InTechWeb 13. September 2016

6 Klimaforandringer Kilde: sustainable.dk 13. September 2016

7 Byggeri og miljø Byggesektoren har stor indflydelse på miljø og ressourcer 42% Energiforbrug i Europa 35% Drivhusgas i Europa 40% Materialeforbrug i verden 39% Affald i DK Stort kemikaleforbrug i byggesektoren, osv. Boligbyggeri København

8 Byggeri og økonomi Bygningsmassen udgør en stor værdi i nationaløkonomien En stor del af vores udgifter går til opførsel, drift og vedligehold af bygninger Et endnu større potentiale findes i selve brugen af bygningerne Kilde: David Langdon Management Consulting

9 Byggeri og sociale aspekter Vi opholder os indendørs i bygninger 90 % af tiden Optimering af indendørs komfort samt oplevelsen ved ophold i bygninger Bygningerne skal understøtte den menneskelige aktivitet der foregår i dem Sociale aspekter Byliv

10 Udfordring! Helhedsorienteret bæredygtighed

11 Hvorfor bæredygtighedscertificering? Sætte en branche-standard, opdragende funktion Fælles standard/drejebog for bæredygtigt byggeri Sætte bæredygtighed på formel, gøre målbart (kommunikation) Fælles benchmark for bæredygtige bygninger Axel Towers København

12 Green Building Council Denmark Stiftet i 2010, non-profit organisation Medlem af World Green Building Council Sekretariat med 6 ansatte samt 2 studentermedhjælpere 263 medlemmer fra hele den danske byggeog ejendomsbranche Udvikler værktøjer til at certificere byområder og byggeriers bæredygtighed Gladsaxe Company House DGNB Platin

13 Mission og vision Fremme bæredygtighed i bygninger og det bebyggede miljø Arbejde efter et fælles målbart certificeringssystem Understøtte bæredygtigt design, projektering, renovering og vedligeholdelse Skabe forudsætninger for en ledende international position af danske byggerier inden for bæredygtighed Alfa Laval DGNB Guld

14 Certificeringsordninger Certificeringsordninger BREEAM, LEED og DGNB

15 Hvilken certificeringsordning? Alle byggeriets parter valgte DGNB som det foretrukne system til brug i DK DGNB er livscyklus-orienteret, fokuserer på bæredygtighed i sin helhed DGNB er udviklet og bygger på europæiske standarder DGNB certificeringsordning lanceret i Tyskland i 2008, lanceret i DK i 2012 Certificeringsordning DGNB

16 Tilpasning til danske forhold Tilpasset til danske standarder, regelsæt og politiske indsatser på området Smidiggøre certificeringsprocessen så den følger dansk praksis +150 danske eksperter har deltaget i tilpasningsprocessen Eksisterende byggeri Ikke certificeret

17 Nuværende DGNB-publikationer Nybyggerier og omfattende renoveringer Byområder Kontorbyggerier Etageejendomme og rækkehuse Hospitaler (pilot) Undervisnings- og børneinstitutioner (pilot) Eksisterende byggerier Kontorbyggerier (pilot) Hurup Sundhedshus DGNB Guld

18 Ligevægt i kvaliteter Ligevægt i kvaliteter DGNB

19 Vægtninger og score 100% 95% Miljømæssig kvalitet 22,5 % Økonomisk kvalitet 22,5% Social kvalitet 22,5 % Platin 90% 85% 80% Teknisk kvalitet 22,5 % Guld 75% 70% Proces kvalitet 10% Sølv 65% 60% Områdets kvalitet 55% 50%

20 Totaløkonomi - LCC Sociale klausuler Rengøringsvenlighed Certificeret træ Commissioning Fleksibilitet Vedligeholdelse Offentlig transport Livscyklusvurdering - LCA Isolering og tæthed Kunst og arkitektur Tilgængelighed for alle Drikkevand og regnvand Indeklima

21 Egoistiske kriterier Ligevægt i kvaliteter DGNB

22 Egoistiske kriterier Integreret design proces Byggeplads/byggeproces Ligevægt i kvaliteter DGNB

23 Egoistiske kriterier Livscyklusvurdering LCA Effektiv arealanvendelse Integreret design proces Byggeplads/byggeproces Ligevægt i kvaliteter DGNB

24 Egoistiske kriterier Totaløkonomi LCC Fleksibilitet og tilpasningsevne Livscyklusvurdering LCA Effektiv arealanvendelse Integreret design proces Byggeplads/byggeproces Ligevægt i kvaliteter DGNB

25 Egoistiske kriterier Totaløkonomi LCC Fleksibilitet og tilpasningsevne Livscyklusvurdering LCA Effektiv arealanvendelse Visuel komfort Indendørs luftkvalitet Termisk komfort Integreret design proces Byggeplads/byggeproces Ligevægt i kvaliteter DGNB

26 Egoistiske kriterier Totaløkonomi LCC Fleksibilitet og tilpasningsevne Livscyklusvurdering LCA Effektiv arealanvendelse Visuel komfort Indendørs luftkvalitet Termisk komfort Akustik og lydisolering Brandsikring og sikkerhed Integreret design proces Byggeplads/byggeproces Ligevægt i kvaliteter DGNB

27 Kriterier i certificeringssystemet Proces kvalitet (vægt: 10%) PRO1.1 KVALITET I FORBEREDELSEN AF PROJEKTET PRO1.2 INTEGRERET DESIGN PROCES (IDP) PRO1.3 VURDERING OG OPTIMERING AF KOMPLEKSITET I PLANLÆGNINGEN PRO1.4 BÆREDYGTIGHEDSASPEKTER I UDBUDSMATERIALE PRO1.5 VEJLEDNING OM VEDLIGEHOLD OG BRUG AF BYGNINGEN PRO2.1 BYGGEPLADS/BYGGEPROCES PRO2.2 DOKUMENTATION AF KVALITET I UDFØRELSEN (KS)

28 Kriterier i certificeringssystemet PRO1.2 INTEGRERET DESIGN PROCES (IDP) Tidlig designfase Indeklimasimuleringer

29 Kriterier i certificeringssystemet PRO2.1 BYGGEPLADS/BYGGEPROCES (AFFALDSSORTERING) Byggeplads/byggeproces Affald på byggeplads

30 Kriterier i certificeringssystemet Byggeplads/byggeproces Affald på byggeplads

31 Kriterier i certificeringssystemet PRO2.1 BYGGEPLADS/BYGGEPROCES (STØVNIVEAU) Byggeplads/byggeproces Energiforbrug på byggeplads

32 Kriterier i certificeringssystemet PRO2.1 BYGGEPLADS/BYGGEPROCES (ENERGIFOBRUG) Byggeplads/byggeproces Energiforbrug på byggeplads

33 Kriterier i certificeringssystemet Miljø kvalitet (22,5 %) ENV1.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) MILJØPÅVIRKNINGER ENV1.2 MILJØRISICI RELATERET TIL BYGGEVARER ENV1.3 MILJØPÅVIRKNING VED INDVINDING AF MATERIALER ENV2.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) PRIMÆRENERGI ENV2.2 DRIKKEVANDSFORBRUG OG SPILDEVANDSUDLEDNING ENV2.3 EFFEKTIV AREALUDNYTTELSE

34 Kriterier i certificeringssystemet ENV1.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) MILJØPÅVIRKNINGER Kilde: Teglapp.dk

35 Kriterier i certificeringssystemet ENV1.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) MILJØPÅVIRKNINGER Global opvarmning Nedbrydning af ozonlaget Fotokemisk ozondannelse Forsuring Næringssaltbelastning Livscyklusvurdering (LCA) Miljøpåvirkninger

36 Kriterier i certificeringssystemet ENV1.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) MILJØPÅVIRKNINGER Livscyklusvurdering (LCA) Mængdeudstræk fra BIM-model

37 Kriterier i certificeringssystemet ENV1.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) MILJØPÅVIRKNINGER Livscyklusvurdering (LCA) Mængdeudstræk fra BIM-model

38 Kriterier i certificeringssystemet Livscyklusvurdering (LCA) Regneark

39 Kriterier i certificeringssystemet Novo Nordisk HQ, Henning Larsen Architects GWP: 17,3 kg CO 2 ækv./m 2 /år (over 50 år) ENV1.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) MILJØPÅVIRKNINGER Livscyklusvurdering (LCA) Miljøpåvirkninger Kilde: novonordisk.com

40 Kriterier i certificeringssystemet ENV1.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) MILJØPÅVIRKNINGER GWP: 17,3 kg CO ₂ -ækv. *gælder hele bygningens livscyklus Materialer Driftsenergi GWP Kilde: Freja Nygaard Rasmussen

41 Kriterier i certificeringssystemet ENV1.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) MILJØPÅVIRKNINGER GWP: 17,3 kg CO ₂ -ækv. *gælder hele bygningens livscyklus Materialer Driftsenergi GWP Kilde: Freja Nygaard Rasmussen

42 Kriterier i certificeringssystemet ENV1.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) MILJØPÅVIRKNINGER GWP: 7,4 kg CO ₂ -ækv. *gælder materialer (byggeperiode) Materialer GWP GWP Kilde: Freja Nygaard Rasmussen

43 Kriterier i certificeringssystemet ENV1.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) MILJØPÅVIRKNINGER HVAD KAN DET BRUGES TIL? -> OVERBLIK OVER MILJØPÅVIRKNINGER -> OVERBLIK OVER RESSOURCEFORBRUG -> HVAD HAR STØRST BETYDNING? -> SAMMENLIGNE PRODUKTER -> FINDE ALTERNATIVER ET VÆRKTØJ!

44 Pause

45 Kriterier i certificeringssystemet Økonomisk kvalitet (22,5 %) ECO1.1 BYGNINGSRELATEREDE LEVETIDSOMKOSTNINGER (LCC) ECO2.1 FLEKSIBILITET OG TILPASNINGSEVNE ECO2.2 ROBUSTHED

46 Kriterier i certificeringssystemet ECO1.1 BYGNINGSRELATEREDE LEVETIDSOMKOSTNINGER (LCC) Totaløkonomi opgøres på basis af bygningens bruttoareal Håndværkerudgifter (uden moms, grundkøb og rådgiverhonorar) Korrektion for geografisk spredning Forsyningspriser bygger på nationalt gennemsnit LCCbyg officielt værktøj Totaløkonomi (LCC) Delelementer

47 Kriterier i certificeringssystemet ECO1.1 BYGNINGSRELATEREDE LEVETIDSOMKOSTNINGER (LCC) *LCC, bolig *LCC, kontor Opførelse 10% 12% 12% 5% Vedligehold og genopretning 26% 52% 26% 57% Forsyning Renhold Totaløkonomi (LCC) Delelementer

48 Kriterier i certificeringssystemet ECO1.1 BYGNINGSRELATEREDE LEVETIDSOMKOSTNINGER (LCC) *LCC, bolig *LCC, kontor Opførelse 12% 12% 10% 5% Vedligehold og genopretning 26% 52% 26% 57% Forsyning Renhold Totaløkonomi (LCC) Delelementer

49 Kriterier i certificeringssystemet Social kvalitet (22,5 %) SOC1.1 TERMISK KOMFORT SOC1.2 INDENDØRS LUFTKVALITET [KNOCK-OUT KRITERIUM] SOC1.4 VISUEL KOMFORT SOC1.5 BRUGERNES MULIGHEDER FOR STYRING AF INDEKLIMAET SOC1.6 KVALITET AF UDEAREALER SOC1.7 TRYGHED OG SIKKERHED

50 Kriterier i certificeringssystemet Social kvalitet (22,5 %) SOC2.1 TILGÆNGELIGHED [KNOCK-OUT KRITERIUM] SOC2.2 OFFENTLIG ADGANG SOC2.3 FORHOLD FOR CYKLISTER SOC3.1 ARKITEKTONISK KVALITET SOC3.2 INTEGRERET KUNST SOC3.3 PLANDISPONERING

51 Kriterier i certificeringssystemet SOC1.2 INDENDØRS LUFTKVALITET (KNOCK OUT KRITERIUM) Indendørs luftkvalitet Målinger

52 Kriterier i certificeringssystemet SOC1.4 VISUEL KOMFORT Visuel komfort Simuleringer

53 Kriterier i certificeringssystemet SOC1.6 KVALITET AF UDEAREALER Kvalitet af udearealer Grønne områder

54 Kriterier i certificeringssystemet SOC2.1 TILGÆNGELIGHED [KNOCK-OUT KRITERIUM] Tilgængelighed til alle Hovedindgang

55 Kriterier i certificeringssystemet SOC2.1 TILGÆNGELIGHED [KNOCK-OUT KRITERIUM] Tilgængelighed til alle Trapper

56 Kriterier i certificeringssystemet SOC2.1 FORHOLD FOR CYKLISTER Forhold for cyklister Cykelparkering

57 Kriterier i certificeringssystemet SOC3.2 INTEGRERET KUNST Bygningsintegreret kunst Velkomstområde

58 Kriterier i certificeringssystemet Teknisk kvalitet (22,5 %) TEC1.1 BRANDSIKRING OG SIKKERHED TEC1.2 AKUSTIK OG LYDISOLERING TEC1.3 KLIMASKÆRMENS KVALITET TEC1.4 DE TEKNISKE SYSTEMERS TILPASNINGSEVNE TEC1.5 VEDLIGEHOLD OG RENGØRINGSVENLIGHED TEC1.6 EGNETHED MED HENBLIK PÅ NEDTAGNING OG GENANVENDELSE TEC1.7 COMMISSIONING TEC1.8 MILJØVAREDEKLARATIONER (EPD)

59 Kriterier i certificeringssystemet TEC1.2 AKUSTIK OG LYDISOLERING Akustik og lydisolering Lydmålinger

60 Kriterier i certificeringssystemet TEC1.3 KLIMASKÆRMENS KVALITET Klimskærmens kvalitet Isolering

61 Kriterier i certificeringssystemet TEC1.5 VEDLIGEHOLD OG RENGØRINGSVENLIGHED Vedligehold og rengøring Simple materialer

62 Kriterier i certificeringssystemet TEC1.6 EGNETHED MED HENBLIK PÅ NEDTAGNING/GENANVENDELSE Nedtagning og genanvendelse Cirkulær tilgang

63 Kriterier i certificeringssystemet Områdets kvalitet (- %) SITE1.1 YDRE MILJØPÅVIRKNINGER SITE1.2 OMRÅDETS OG KVARTERETS IMAGE OG TILSTAND SITE1.3 TRAFIKFORBINDELSER SITE1.4 ADGANG TIL FACILITETER

64 Kriterier i certificeringssystemet SITE1.1 YDRE MILJØPÅVIRKNINGER Ydre miljøpåvirkninger Støjkort

65 Kriterier i certificeringssystemet SITE1.3 TRAFIKFORBINDELSER Trafikforbindelser Transport

66 Samlet vurdering Evalueringsmatrix Score

67 Opsamling og status Pt. udført DGNB-certificering af 60+ byggerier 450+ uddannede DGNBkonsulenter/auditorer Fælles sprog og værktøj Fælles standard for kvalitetsniveauer Højne bæredygtighedsniveauet i DK Kamelen, Nordhavn DGNB Sølv 13. September 2016

68 Pilotprojekter Spørgsmål? 13. September 2016

69 Eksisterende kontorbygninger

70 Hvorfor certificere eksisterende byggerier? Fælles benchmark for eksisterende byggeri Måle eksisterende byggeriers aktuelle bæredygtigheds-niveau Tilstandsscreening, eksisterende forhold, driftsudgifter mv. Eksisterende byggeri Ikke certificeret 13. September 2016

71 Bred deltagelse i tilpasningsprocessen DK-GBC Bestyrelse Kriterieudvalget Ida Garre Peter-Andreas Sattrup Mikael Koch Søren Aggerholm Morten Zimmaemann Harpa Birgisdottir Følgegruppe 6-8 deltagere Redaktion Peter Hesselholt (MOE)/Nanna Svane Madsen (MOE)/Thomas Fænø Mondrup (DK-GBC) Teknikgruppe Drift og økonomi (Miljø og Økonomisk kvalitet) Ca. 10 deltagere Teknikgruppe Indeklima og Komfort (Social kvalitet) Ca. 10 deltagere Teknikgruppe Teknik og Proces Ca. 10 deltagere 13. September 2016

72 Tidsforløb for tilpasningsprocessen Dato Milestone 17. april 2015 Oplæg til kriterieudvalget om proces, teknikgrupper og tidsplan 3. juli 2015 Dannelse af teknikgrupper + udsendelse af doodle afstemning 10. juli 2015 Afholdelse af teknikgruppemøder 9. oktober 2015 Pilotmanual færdig 14. september 2016 Conformity check af pilotprojekter (i alt 12 projekter) 1. november 2016 Manual færdig 6. december 2016 Afholdelse af 1. kursus (undervisning) 13. September 2016

73 Pilotprojekter Eksisterende byggeri Conformity check

74 Pilotprojekter Eksisterende byggeri Conformity check

75 Pilotprojekter Eksisterende byggeri Conformity check

76 Pilotprojekter Spørgsmål? 13. September 2016