Økonomiudvalget Næstved går sammen med nabokommuner for at blive en stærk og attraktiv spiller i dansk turisme

Transkript

1 Økonomiudvalget Økonomiudvalget varetager den overordnede styring af Næstved Kommunes økonomi. Økonomiudvalget er derudover ansvarlig for den fysiske planlægning, køb og salg af fast ejendom samt områder som personale, administration, IT, turisme og erhvervspolitik. Næstved går sammen med nabokommuner for at blive en stærk og attraktiv spiller i dansk turisme Der har i 2014 været arbejdet ihærdigt på at kunne skabe et turismesamarbejde på tværs af Faxe, Stevns, Vordingborg og Næstved kommuner. Det er lykkedes, og resultatet er, at Næstved pr. 1. april 2015 slår sig sammen med Faxe, Stevns og Vordingborg i et nyt fælleskommunalt turismeselskab VisitSydsjælland-Møn A/S og markedsfører sig som De danske Sydhavskyster sammen med Lolland og Guldborgsund kommuner. Det ny fælles turismeselskab er skabt for at være en stærk og professionel aktør i samarbejdet med de øvrige turismefremmeorganisationer i dansk turisme. Destinationens turismemæssige omsætning bliver 1,6 milliarder kroner (2012). Det kvalificerer destinationen til at blive et attraktivt medlem i foreningen Danske Destinationer, som sætter den tværkommunale dagsorden i dansk turisme. Ligeledes bliver destinationen en attraktiv samarbejdspartner for det nye nationale kyst- og naturturismeselskab, som fra 2015 etablerer et østkystsekretariat i Region Sjælland. Også i samarbejdet med den nye markedsføringsforening De danske Sydhavskyster (sammen med Guldborgsund og Lolland kommuner) vil turismeselskabet udgøre en betydelig økonomisk spiller, og indholdsmæssigt vil destinationen tilbyde meget attraktive seværdigheder, oplevelser og attraktioner. Turismeselskabets nye direktør tiltræder 1. marts 2015, der er stiftende generalforsamling den 30. marts, og selskabet er fuldt implementeret i efteråret I den mellemliggende periode vil de nuværende turismefremmeorganisationer og det nye fælleskommunale turismeselskab samarbejde om at tilrettelægge en opgave- og ansvarsfordeling i turistsæson 2015, som tjener gæsterne, aktørerne, turistforeningerne, medarbejderne og ejerne bedst muligt. De nuværende turismefremmeorganisationers fastansatte personale kan virksomhedsoverdrages til det nye selskab, som beskrevet i lovgivningen.

2 Det offentlige økonomiske fundament for VisitSydsjælland-Møn A/S bliver i størrelsesordenen cirka 8 millioner kroner årligt. Ejendomssalg Udvalget har vedtaget en strategi for Næstved Kommunes køb og salg af bygninger, grunde og anden fast ejendom. Der er fokus på at få udnyttet bygninger bedre og skille sig af med bygninger, der ikke skal anvendes. I 2014 er der solgt 3 materielpladser, 2 boliggrunde, 2 storparceller, en udlejningsejendom, en gård, 3 huse, en erhvervslejlighed, en tidligere børnehave samt nogle småarealer. Der er opnået samlede salgsindtægter svarende til budgettet på 15,8 millioner kroner. Sammen med fagudvalgene og Ejendomsudvalget arbejder Økonomiudvalget på at frigøre kommunen fra lejemål i fremmede bygninger samt på at opnå en mere effektiv udnyttelse af kommunens egne bygninger. Sygefravær Der har været og der vil fortsat være ledelsesmæssigt fokus på sygefraværet i kommunen. I 2014 har der for kommunen under ét været et sygefravær på 5,08 %, hvor det i 2013 var 5,21 %. Det var specielt i første halvår af 2014, der var et fald. Der har været en gunstig udvikling i fraværet for store velfærdsområder som Sundhed, Ældre, Dagtilbud samt Handicap og Psykiatri, mens fraværet er steget for Uddannelse samt Børn og Unge. I andet halvår af 2014 er fraværet steget for de store faggrupper (lærere, pædagoger) på folkeskoleområdet. Der er gennemført en række aktiviteter i 2014 for at skabe fokus på nedbringelse af sygefraværet i kommunen. Der er f.eks. aftalt rammer for ledelsesniveauernes roller og ansvar for opfølgning på sygefraværet, der er gennemført temadag for virksomhedernes dynamiske trio (leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant), og der er sket central opfølgning på kritisk høje fraværsniveauer m.v. Der har i 2014 været fokus på at udvikle ledelsesinformationen om blandt andet fravær i KOMLIS, således at den enkelte leder løbende har opdateret information om fravær og dermed grundlag for handling for at kunne nedbringe sygefraværet. Center for IT og Digitalisering Center for IT og Digitalisering har i året ændret organiseringen for at skabe en større fokus på it-driften. Centrets to driftsteam er slået sammen til én enhed: IT Infrastruktur og Support. Der er samtidig arbejdet med at formalisere arbejdsgangene i centret. Arbejdsgangene er på udvalgte områder tilrettelagt efter ITIL-principperne (Information Technology Infrastructure Library). ITIL er en generelt anvendt metode til at arbejde med it-opgaver på. Der er arbejdet med områderne: Henvendelser fra brugerne samt Problemløsning og styring af ændringer i itmiljøet. Center for IT og Digitalisering har i 2014 øget bemandingen for at kunne levere en bedre driftsoplevelse og digitaliseringshjælp til brugerne. Samtidig er der ansat en it-supporterelev i centret.

3 På det administrative område er administrationens Citrix-platform fra 2006 blevet opdateret. Opdateringen gav udfordringer med ustabilitet og lange svartider på systemet. Driften af skole-it-området har været velfungerende i Området har i lighed med andre kommuner oplevet it-angreb, hvor kommunens internetforbindelse angribes og dermed blokeres. Nye opgaver Valget af TDC som leverandør af mobiltelefoni på den kommunale indkøbsaftale betød, at opgaverne med udlevering og support af mobiltelefoner er hjemtaget fra Telenor til centret. Digitalisering På digitaliseringsområdet er der arbejdet med at forny kommunens eksisterende digitaliseringsstrategi. Fra 1. november 2014 blev det obligatorisk for borgerne at anvende Digital Post. 88 % af borgerne i kommunen er tilmeldt Digital Post, og over 70 % af al post fra kommunen sendes nu digitalt. På selvbetjeningsområdet er den 3. digitale bølge gennemført og har givet nye borgervendte løsninger på især teknik- og miljøområderne. Løsningerne kan anvendes fra kommunens hjemmeside, fra borger.dk og virk.dk. I september blev et projekt om IT-Governance (IT-styring) iværksat med det formål, at få skabt en ny beslutningsstruktur for it- og digitaliseringsprojekterne. Projektet skal styrke ansvarsplacering, ressourceudnyttelse og projektets nytteværdi. Næstved Kommune deltager, i lighed med de øvrige kommuner, i det fælleskommunale projekt om monopolbrud. Formålet med dette projekt er at skabe alternative løsninger til de løsninger, der i dag kun udbydes af KMD (tidligere KommuneData). Der er nedsat en lokal projektorganisation til styring og varetagelse af projektet lokalt samt opgaverne. Der er samtidig i 2014 gennemført en række fagspecifikke digitaliseringstiltag og projekter, som fagområderne har ønsket indført. Disse tiltag har bevirket it-understøttelse af arbejdsopgaver og sagsbehandling, ligesom der løbende gennemføres en stigende digitalisering af kontakten til og kommunikationen med kommunens borgere og virksomheder. KITOS, kommunernes IT oversigtssystem I samarbejde med 25 andre kommuner har Næstved Kommune indgået en aftale om anvendelse og videreudvikling af overblikssystemet KITOS. KITOS skal i Næstved Kommune bruges til at skabe overblik over kommunens IT systemer samt de tilhørende kontrakter. Anvendelsen af KITOS sker som en del af aftalen med det fælleskommunale projekt om monopolbrud.

4 Ønsket om en tværgående ledelsesinformationsløsning blev til virkelighed I starten af 2014 indgik Center for Økonomi og Analyse en kontrakt på en stor tværgående ledelsesinformationsløsning dækkende 10 fagområder samt en benchmark del med mulighed for sammenligning med alle landets kommuner. KOMLIS som systemet hedder giver direktion, centerledelse med flere adgang til relevant information fra flere forskellige fagsystemer på en let og overskuelig måde både centralt i kommunen og for kommunens decentrale virksomheder. Udover ledelsesinformation giver KOMLIS også helt nye muligheder for at kunne lave analyser på tværs af fagområder og fagsystemer. Adgangen til KOMLIS forudsætter ikke detaljeret kendskab til de enkelte fagsystemer. Systemet er let tilgængeligt, og de enkelte analyser bliver automatisk opdateret med nyeste data. KOMLIS giver dermed let adgang til data, som vi tidligere skulle bruge mange timer og ressourcer på at fremskaffe manuelt. KOMLIS er let at bruge, og som bruger får man hurtigt overblik over blandt andet. økonomi, fravær og fagdata. KOMLIS er udrullet til langt de fleste centre i kommunens organisation. For mange centre betyder det, at både centerchefer, teamchefer, virksomhedsledere og andre relevante medarbejdere er blevet undervist og nu har adgang til data i KOMLIS. Ved udgangen af 2014 havde omkring 300 brugere adgang til systemet. Det skal dog nævnes, at KOMLIS har indbygget adgangsstyring og logning, så det sikres, at brugerne kun har adgang til at se de oplysninger, som de er oprettet til at måtte se. KOMLIS-projektet bestående at en central projektgruppe, økonomikonsulenter og KOMLISansvarlige fra de enkelte fagområder - har i hele 2014 ihærdigt og vedholdende arbejdet med opsætning, test og udvikling af en lang række analyser til brug for ledelsesinformation med henblik på, at brugerne let kan finde den ønskede information. Der har været udfordringer med tekniske opsætninger, indkøb af snitflader mm., men vi er alligevel kommet rigtigt tæt på målet, og som planlagt har vi nu data i KOMLIS på følgende områder: - Økonomi - Borger - Løn & Personale - Arbejdsmarked - Skole - Voksen Handicap - Sundhed - Nationale benchmark nøgletal vedrørende Økonomi, Personale, Borgere, Skole, Ældre og Udsatte børn og unge. I første halvår 2015 vil der ligeledes blive tilknyttet data vedrørende Ældre samt Udsatte børn og unge. Der foregår endvidere et samarbejde om at kunne vise data på webgis og evt. på kort direkte i KOMLIS-systemet. Derudover arbejdes der løbende med udvikling af nye analyser både for de enkelte centre og på tværgående data.

5 Tidlig inddragelse af borgerne Byrådet godkendte den 16. december 2014 Lokaldemokratiudvalgets ( 17 stk. 4) anbefalinger om, hvordan der tænkes mere borgerinddragelse og aktivt lokaldemokrati ind i Byrådets arbejde. De fire anbefalinger er følgende: Anbefaling 1 - Vi inddrager borgerne tidligt Anbefaling 2 - Vi møder borgerne på nye måder Anbefaling 3 - Vi udvikler en værktøjskasse til god borgerinddragelse Anbefaling 4 - Byrådet sætter nye tiltag i gang for borgerinddragelse Det betyder, at fagudvalgene skal arbejde med fokus på borgerinddragelse indenfor udvalgte opgaver eller projekter. Der holdes 4-5 møder lokalt, hvor dialogen mellem politikere og borgere styrkes og vil foregå på nye måder. I administrationen betyder det, at medarbejderne dygtiggør sig i metoder og praksis, og der i slutningen af 2015 bliver lavet en samlet evaluering på arbejdet. Mærk Næstved Godt liv for familien Der er pustet nyt liv i visionen. Mærk Næstved Godt liv for familien skal sikre, at vi får nye borgere til kommunen. I praksis betyder det, at kvaliteten i kommunens tilbud skal løftes og synliggøres, og borgere og medarbejdere skal fortælle de gode historier om, hvorfor Næstved er et dejligt sted at bo. Visionen er for hele kommunen fra byen til oplandet og skal løftes af alle, der bor i kommunen, medarbejdere, erhvervsliv, foreninger, lokalområder med flere. Der vil blive sat fokus på, at alle tager del i at løfte visionen og ser sig selv som en del af Mærk Næstved. Derfor vil der være rig mulighed for at deltage i at løfte visionen i praksis. Borgerne vil blive inviteret til at deltage i konkrete aktiviteter indenfor visionsarbejdet. Visionen er bygget op om fire temaer med konkrete målsætninger indenfor erhverv, læring, oplevelser og godt liv. Derudover er der også kraftigt fokus på branding altså, at kommunens brand Mærk Næstved bliver endnu mere kendt. For at drive arbejdet frem oprettes der klynger om de fire temaer og branding, der skal arbejde med visionens målsætninger. Økonomiudvalgets økonomi På Økonomiudvalgets område administreres økonomien på seks forskellige politikområder: Finansiering, Politikere, Fælles formål (administration og fælles puljer), IT, Jord og Bygninger samt Planlægning og Erhverv. Finansiering Politikområde Finansiering adskiller sig fra de øvrige politikområder, idet der ikke er driftsudgifter på området, men i stedet hele finansieringen af kommunens aktiviteter gennem skatteindtægter, bloktilskud, udligning, lånoptagelse og renteindtægter, ligesom afdrag på lån og renteudgifter indgår på dette politikområde.

6 Af nedenstående tabel fremgår budget og forbrug på politikområde Finansiering. Tabel 1. Kommunens nettoindtægter vedrørende finansiering Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Finansiering , , ,0 108,5 Afvigelsen i forhold til korrigeret budget skyldes, at der har været en mindreindtægt på tilskud/udligning på grund af efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for Herudover er der nogle forskydninger i optagelse af lån mellem 2013 og 2014 samt mellem 2014 og Drift Økonomiudvalgets øvrige politikområder Politikere, Fælles formål (administration og fælles puljer), IT, Jord og Bygninger samt Planlægning og Erhverv udgør alle driftsudgifter. Nedenfor ses en tabel over budget, forbrug samt mer-/mindreforbrug på de enkelte politikområder. Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Politikere 11,9 13,2 13,8 0,7 Fælles Formål 422,6 444,7 412,7-32,1 IT 54,6 51,9 51,2-0,7 Jord og Bygninger 0,7 0,7 0,5-0,2 Planlægning og Erhverv 12,0 12,9 12,3-0,6 Der blev i 2014 budgetteret med nettodriftsudgifter på samlet 523,4 millioner kroner. Forbruget i 2014 blev 490,5 millioner kroner og dermed 32,9 millioner kroner mindre end budgetteret. Mindreforbruget kan primært henføres til politikområdet Fælles Formål/Administration. Forklaringen på det store mindreforbrug på fællesudgifter er selvforvaltningsbufferpulje, flexjobpuljer, tjenestemandspensioner, forsikring samt et overskud på selvforvaltning, der overføres til 2015.

7 Sådan fordelte udgifterne sig på Økonomiudvalgets område i 2014, millioner kroner Jord og Bygninger 0,5 Planlægning og Erhverv 12,3 Politikere 13,8 IT; 51,2 Sekretariat og forvaltninger 166,2 Fællespuljer og ejendomsdrift mv. 246,5 Læs mere om regnskabsresultatet på de enkelte politikområder i de specielle bemærkninger, som kan findes i bilagssamlingen til årsberetningen på naestved.dk. Anlæg Der har i 2014 været budgetteret med nettoanlægsudgifter på 13,8 millioner kroner på Økonomiudvalgets område. Udgiften i 2014 blev netto 1,7 millioner kroner og dermed 12,2 millioner kroner mindre end budgetteret. Anlægsindtægter og anlægsudgifter på Økonomiudvalgets område vedrører f.eks. byggemodning af grunde samt salg af grunde og ejendomme. I 2014 har nogle af anlægsposterne på Økonomiudvalgets område været: Anlægsprojekt Forbrug i 2014, millioner kroner Jordforsyning, byggemodning af Ræveagrene 39 6,6 boliggrunde Salg af ejendomme, bl.a. Fensmarkvej 123, Præstestræde -8,3 5, Skellet 8 samt Vordingborgvej 79 m.fl. (indtægt) Videnscenter for bæredygtigt byggeri 3,1

8 Nøgletal på Økonomiudvalgets område Nedenfor er opstillet en række nøgletal for Økonomiudvalgets område. Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Antal indbyggere pr. 1. januar Gennemsnitlig likviditet pr. borger* kr kr. 674 kr. Gæld pr. borger kr kr kr. Resultat af ordinær drift pr. borger** (2014-priser) Nettodriftsudgifter pr. borger** (2014-priser) Nettoanlægsudgifter pr. borger** (2014-priser) kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Indtægter pr. borger*** (2014-priser) kr kr kr. Administrative udgifter pr. indbygger**** (2014-priser) kr kr kr. Fuldtidsstillinger i NK Sygefravær 5,28 % 5,21 % 5,17 % Personaleomsætning 15,2 % 22,1 % 5,24 % * Den store reduktion fra 2012 til 2013 skyldes blandt andet,. at cirka 115 millioner kroner er udgået af likviditeten i forbindelse med overførsel af opgaver til Udbetaling Danmark ** Eksklusive ældreboliger *** Skat og tilskud/udligning **** Administrative lønudgifter på Fælles formål (administration)