Den afsluttende prøve på grundforløbet - udfordringer og god praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den afsluttende prøve på grundforløbet - udfordringer og god praksis"

Transkript

1 Den afsluttende prøve på grundforløbet - udfordringer og god praksis Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) Metropol 2011

2 Den afsluttende prøve på grundforløbet udfordringer og god praksis Indhold 1. Indledning Rammer for undervisning, projekt og prøve Eksempler på projekter og prøver Kriterier for god praksis Styrker og faldgruber Dokumentationstyper Bedømmelse og karaktergivning Udviklingsperspektiver

3 1. Indledning Hvordan kan den afsluttende prøve på grundforløbet udformes? Hvad er det, der skal bedømmes og hvordan kan det foregå? Og hvorledes skabes der sammenhæng mellem prøve og afsluttende projekt? Spørgsmålene er mange, og det er ikke så ligetil at finde det rette svar. Det hænger sammen med, at der er vide rammer for at tilrettelægge prøven og en række spørgsmål, der skal overvejes. I det følgende sættes der specielt fokus på prøven. Hensigten er at inspirere til at udvikle prøven i sammenhæng med grundforløbet og projektet. Overordnet består hele grundforløbet af tre elementer: Grundforløbsundervisning Afsluttende projekt (projektperiode) Mundtlig prøve (varighed på 30 min.) Set skematisk kan strukturen i forløbet illustreres på denne måde: Oversigt Grundforløb DAP Prøve Start (fra 10 til 76 uger) Slut Claus Bo Jørgensen, NCE Hvordan de tre elementer (grundforløb, afsluttende projekt og prøve) kombineres og hvordan det rette blandingsforhold ser ud, er ikke givet. Der findes ikke én rigtig, men mange mulige løsninger. Skolen kan løse opgaven på forskellige måder og tilrettelæggelsen kan være præget af en række faglige, pædagogiske, lokale og praktiske forhold. Det betyder dog ikke, at alle løsninger nødvendigvis er gode eller hensigtsmæssige. Der er selvfølgelig en række ting, som det er vigtigt at være opmærksom på ved tilrettelæggelsen. Det gælder både kriterier for god kvalitet i forhold til prøvens tilrettelæggelse og indhold og faldgruber i samme forbindelse. 3

4 I det følgende gives der et signalement af rammerne for projekt og prøve samt af forskellige måder, projekt og prøve kan tilrettelægges på. Det sker med udgangspunkt i praktiske eksempler fra forskellige skoler og uddannelser. Eksempelmaterialet er indsamlet i perioden ved besøg og observationer på en række erhvervsskoler og ved seminarer med lærere og uddannelsesledere fra udvalgte skoler. Formålet er at vise spændvidden i mulighederne og inspirere til at arbejde med udvikling af projekt og prøve på skolerne. Afsnittet med eksempler på projekter og prøver følges op med fem afsnit, der sigter specielt på forhold og spørgsmål, der er vigtige i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af prøven: Kriterier for god praksis Hvad er god praksis i forhold til prøven? I positiv form formuleres her en række kriterier, der kan bruges i planlægningen og evalueringen Styrker og faldgruber Hvori består mulige forcer og faldgruber i forhold til prøven? Her fremdrages punkter på både plus- og minussiden, som det er vigtigt at være opmærksom på. Dokumentationstyper Hvilken form for dokumentation fra projektet kan indgå i prøven? Der gives her eksempler på spændvidden i mulighederne for dokumentation. Bedømmelse og karaktergivning Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med bedømmelsen, og hvordan giver man den rette karakter? Her peges der på ting, man skal have for øje, når man bedømmer og sætter karakter på bedømmelsen. Udviklingsperspektiver Hvad kan man have for øje, når projekt og prøve skal kvalitetsudvikles? Her fremdrages aspekter ved prøven, der fortjener særlig opmærksomhed. Dialogspørgsmål Under hvert afsnit er der en boks med forslag til spørgsmål, der kan indgå i og styrke dialogen blandt lærere og ledere om udvikling af afsluttende projekt og prøve. : 4

5 2. Rammerne for projektet og prøven Det afsluttende projekt på grundforløbet skal give eleverne lejlighed til at arbejde sammenhængende med væsentlige elementer og kompetencemål i grundforløbet. Projektet munder ud i en prøve, hvor elevens kompetencer ved overgangen mellem grundforløb og hovedforløb vurderes. Prøven er mundtlig og varer 30 minutter. De formelle rammer er givet i Hovedbekendtgørelsens 21 (www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspxs?id=129826) som dermed giver skolerne et stort råderum i forhold til prøvens udformning. Rammerne medfører samtidig, at den enkelte skole skal foretage en række overvejelser og valg. Det gælder i forhold til spørgsmål som - Hvordan skal den mundtlige prøve foregå i praksis? - Hvad skal udgøre prøvens grundlag (skriftligt materiale, praktiske opgaver, fotos )? - Hvilke kompetencemål skal der fokuseres på i prøven? - Hvordan gøre prøven egnet til at bedømme de valgte kompetencemål? - Hvordan skabe sammenhæng mellem projekt og prøve? - Hvordan gøre prøven relevant og meningsfuld for eleverne? - Hvilke evalueringskriterier skal gælde ved prøven? - Hvordan tilgodese praksisnærheden i forbindelse med prøven? - Hvordan tage hensyn til elevforudsætninger (f.eks. i forhold til læse- og skrivekompetencer)? Den store grad af frihed betyder, at skolen selv får til opgave at skabe sammenhæng mellem grundforløbs undervisningen, det afsluttende projekt (DAP) og prøven. I sin tilrettelæggelse kan skolen frit designe forløbet til og med den mundtlige prøve og herunder tage hensyn til lokale forhold, elevforudsætninger, uddannelsernes og fagenes egenart. Hvordan skolen vælger at løse opgaven udmøntes konkret i skolens lokale undervisningsplan og bedømmelsesplan. 3. Eksempler på afsluttende projekter og prøver I det følgende gives et signalement af forskellige måder, projekter og mundtlig prøve kan tilrettelægges på. Signalementet omfatter otte typer, der spænder fra en meget lærerstyret elevopgave, over cases med nogen elevindflydelse til egentlige projekter, hvor eleverne har stor indflydelse på form og indhold. Eksemplerne stammer fra forskellige indgange på grundforløb og illustreres med autentiske uddrag fra elevrapporter og opgaveformuleringer. Uddragene gengives ukorrigeret. De otte typer er opstillet efter denne gradbøjning med særligt fokus på fire aspekter: - Forholdet mellem teori og praktik Henviser til hvordan arbejdet med teori og praktik vægtes i projekt og ved prøve. - Forholdet mellem lærer- og elevstyring Henviser til graden af lærer- og elevstyring i projektet og prøven. Den traditionelle opgave repræsenterer en høj grad af lærerstyring, mens case og især projektarbejde repræsenterer 5

6 en høj grad af elevstyring. - Omfanget af skriftlighed Henviser til omfanget af det skriftlige arbejde eleverne udfører i forbindelse med deres projekt. - reproduktion kontra selvstændighed Henviser til i hvilket omfang eleverne i projekt og prøve skal reproducere læring fra dele af grundforløbsundervisningen (eller hvorvidt de skal benytte deres kompetencer i nye sammenhænge, der stadig er relevante for grundforløbet). Rækkefølgen og gradbøjningen udtrykker ikke en kvalitativ rangordning, rigtigt og forkert ell. lign., men en forskellighed, der kan være begrundet i mange forhold. Det afgørende er, at løsningen er velbegrundet og udformet med bevidsthed om muligheder og konsekvenser. 8 eksempler fra praksis Eksempel 1 fra VVS-uddannelsen Opgave med udførelse af reparation og prisoverslag prøve med samtale om elevens forslag 1 Type teori og praktik lærer- /elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ selvstændighed Opgave Stor lærer Medium Stor reproduktion Projektperiode En uge Uddrag af elevens dokumentation med brug af fotos 6

7 Projektet Eleven får stillet som opgave at komme med et forslag til reparation af f.eks. en tagrende eller et toilet hos en kunde. Som en del af den skriftlige dokumentation, der indgår i den mundtlige prøve, skal eleven udforme et reparationsforslag og prisoverslag til kunden. I elevens dokumentation kan indgå billeder eller genstande, der er relevante i forhold til reparationen. Tidsrammen til løsning af opgaven er en uge. Prøven Til den mundtlige prøve bliver eleven udspurgt i forhold til sit forslag til kunden samt det prisoverslag, der er udarbejdet. Som en del af samtalen kan eleven f.eks. få spørgsmål til arbejdsmiljømæssige forhold, der måtte være relevante i sammenhæng med reparationsforslaget, herunder også den supplerende dokumentation som eleven evt. har vedlagt sin dokumentation. Det kan være billeder af opgaveløsninger eller genstande, der er produceret. Eksempel 2 - fra uddannelsen til Personvognsmekaniker Sammenskrivning af opgaver fra grundforløbet til rapport prøve med spørgsmål til udvalgte dele af rapport Uddrag af elevrapport med beskrivelse af arbejdsgang 7

8 2 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ selvstændighed Opgave Stor lærer Stor Stor reproduktion 2 uger Projektet Eleven sammenskriver sine opgaver gennem hele grundforløbet. Sammenskrivningen munder ud i en slags rapport, som eleven afleverer. Det styrende for sammenskrivningen er grundforløbets sekvenser og muligheden for at repetere grundforløbet. Prøven Til den mundtlige prøve har læreren i samarbejde med censor udvalgt dele af elevens rapport, som eleven bliver udspurgt i forhold til. Det kan f.eks. være de steder, hvor der er mangler og usikkerheder, som man derved får mulighed for at afklare. Eksempel 3 - fra uddannelsen til Personvognsmekaniker Opgave om fagligt emne med udgangspunkt i tema prøve med praktisk opgave i værksted og samtale om elevens skriftlige opgave og det praktiske arbejde 3 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ selvstændighed Delvis case Delvis lærer Medium Delvis reproduktion Projektperiode Projektperiode En uge 8

9 Uddrag af opgave om bremsers funktion Projektet Projektperioden indledes med, at eleven trækker et af 5 temaer fra grundforløbet. Det udtrukne tema danner udgangspunkt for opgave med spørgsmål. Eleven bliver her bedt om at forholde sig til bremsers funktion og i løbet af en uge at udarbejde en opgave på 7-13 sider om emnet. Opgaven skal afleveres og indgå i samtalen ved den mundtlige prøve. Prøven På prøvedagen trækker eleven et praktisk spørgsmål inden for sit tema. Der er 6 elever i værkstedet, som alle arbejder med hver sin praktiske opgave i løbet af en timeramme på 3 timer. I gennem disse 3 timer kommer eksaminator og censor rundt til alle elever. Man drøfter her dels elevens opgave om sit tema, dels hvorledes eleven løser den praktiske opgave i værkstedet. 9

10 Eksempel 4 - fra uddannelsen til Anlægsstruktør Standardopgave i værkstedet med praktisk og teoretisk indhold og udarbejdelse af notat prøve med samtale om elevens opgaveløsning og notat 4 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ selvstændighed Delvis case Delvis ærer Lille Stor reproduktion Projektperiode 2 uger Uddrag af opgave om belægning og kloakering 10

11 Projektet I projektperioden får eleven en standardopgave, som skal løses teoretisk og praktisk. Det vil sige, at eleven skal udføre en praktisk opgave i værkstedet (f.eks. lave kloakering)og udarbejde et notat om arbejdet (materialeforbrug, tegninger, værkstøjslister og arbejdsplaner). Dokumentationen til den praktiske opgave afleveres til læreren inden prøven. Prøven Prøven tager afsæt ved elevens opgave i værkstedet, hvor man drøfter med eleven hvordan opgaven er løst. Samtalen tager afsæt i opgaven og arbejdets udførelse (normer og standarder), og om opgavens løsning holder sig inden for de normer, der er angivet. Elevens notat indgår ligeledes i den mundtlige prøve. Eksempel 5 fra Landbrugsuddannelsen Arbejde med teoretisk og praktisk løsning på case prøve med fremlæggelse og samtale om løsningsforslag 5 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ selvstændighed Case Stor elev Medium Delvis reproduktion Projektperiode En uge Projektet Eleven kan efter interesse vælge mellem to cases (kvæg eller svin). Inden for den enkelte case er der forskellige opgaver (kvæg, planter, teknik), som eleverne skal arbejde med i løbet af en uge. Eleverne skal komme med teoretiske og praktiske løsninger på spørgsmål i deres case. Løsningerne kan være af skriftlig karakter (evt. suppleret med billeder) og praktisk karakter, f.eks. praktiske forhold i forbindelse med brug af udstyr og værktøjer. Eleven afleverer sit arbejde med casen. 11

12 Uddrag af case om pasning af svin Prøven Prøven foregår ved, at eleven fremlægger sin case. I fremlæggelsen kan der indgå billeder af relevante situationer. Det er ligeledes muligt, at eleven ønsker, at prøven skal finde sted i værkstedet, hvor eleven viser sin færdigheder i håndtering (praktisk demonstration) af udstyr og maskiner, samtidig med at eleven får spørgsmål til sin caseløsning. Eksempel 6 - fra uddannelsen til Kok/Cater Caseopgave med rapportskrivning og praktisk produktion prøve med samtale om produkt og rapport 6 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ Selvstændighe d Projektperiode Case Stor lærer Stor uger 12

13 Uddrag af case om kostplan Projektet Eleven får en case, hvor der er en målgruppe, der skal have en serviceydelse (kostplan til et alderdomshjem). Eleven skal i løbet af en uge dels lave en rapport (8-15 sider) om kostplanen set i relation til målgruppens behov og forventninger, dels forberede en selvvalgt ret. Retten er en del af den menu, der er valgt til målgruppen. Prøven På prøvedagen produceres et delprodukt (en ret), der efterfølgende indgår i den mundtlige samtale om elevens rapport. Prøvesamtalen har dels fokus på elevens rapport, dels på den ret, der er produceret umiddelbart op til den mundtlige prøve. 13

14 Eksempel 7 - fra uddannelsen til Chauffør Individuelt arbejde med udgangspunkt i case prøve med samtale om praktisk arbejde i værksted 7 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ Selvstændighe d Case Delvis lærer Lille Stor reproduktion Projektperiode en uge Uddrag af case med spørgsmål til transport af gods 14

15 Projektet Tre dage før den mundtlige prøve trækker eleven en case (om transport af gods) med tilhørende opgave i form af en række spørgsmål. Opgaven udfordrer dels eleven med spørgsmål til teoretisk overvejelse (ruteplanlægning), dels med spørgsmål til den praktiske udførelse (stuvning af gods). I dagene op til prøven øver eleven sig på den praktiske opgave og udarbejder samtidig et notat på ca. tre sider. Notatet afleveres til læreren. Prøven På prøvedagen arbejder 4 elever i værksted, hvor de løser hver sin praktiske opgave. Imens eleverne arbejde med deres opgaver kommer eksaminator og censor rundt og observerer deres arbejde og taler med eleverne om det. I samtalen indgår også spørgsmål til deres notater. Eksempel 8 - fra Handelsskolens Grunduddannelse (HG) Gruppevalg af emne og arbejde med rapport prøve med individuel samtale om rapport 8 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ selvstændighed Projekt Stor elev Stor Lille reproduktion/ Stor selvstændighed Projektperiode 3 uger Projektet Eleverne vælger selv i grupper den opgave, de skal arbejde med i projektperioden. I fællesskab udarbejder de en rapport efter lærerens retningslinjer. Rapporten skal indeholde afsnit, som den enkelte elev er ansvarlig for. Det styrende for elevernes arbejde er deres temavalg samt grundforløbets kompetencemål. I projektperioden på ca. 3 uger har eleverne mulighed for at vælge mellem en række workshops, hvor de både kan få fagligt input og lejlighed til at drøfte deres eget projekt. Grupperne skal aflevere en rapport og af den skal det fremgå, hvilke afsnit den enkelte elev specielt har ansvar for. 15

16 Uddrag af opgaveformulering til arbejde med rapport Prøven Til prøven bliver den enkelte elev bedt om at redegøre for sine afsnit af rapporten (ca. 10 minutter) samt sammenhængen med rapporten som helhed. Eleverne bliver samtidig opfordret til om muligt at tage genstande, modeller o.a. med til prøven for at illustrere centrale dele af deres rapport. Dialogspørgsmål: Hvad karakteriserer vores eget forløb med afsluttende projekt og prøve i forhold til de fire parametre (teori/praktik, lærer/elevstyring, omfang af skriftlighed og grad af reproduktion/selvstændighed)? Hvordan er vores erfaring med gennemførte projektforløb og prøver? Hvilke muligheder har vi for at for at forbedre projekt og prøve? 16

17 4. Kriterier for god praksis Det følgende er bud på, hvad der karakteriserer god praksis med hensyn til prøven: De krav og udfordringer eleverne møder ved prøven ligger i naturlig forlængelse af undervisningen på grundforløbet og det afsluttende projekt Den afsluttende prøve skal teste eleverne på udvalgte og centrale kompetencemål, der har indgået i undervisningen og det afsluttende projekt. Derfor er det vigtigt, at prøven afspejler de krav, eleverne har mødt i undervisningen, og den måde, de har arbejdet på. Prøven kan udmærket teste elevernes evne til at anvende de kompetencer, de har lært, i nye situationer, men eleverne må være fortrolige med arbejdsformerne og kravene til de praktiske og teoretiske færdigheder. Det er også vigtigt, at eleverne kender de faglige udtryk og vendinger, de møder ved prøven. Det gælder naturligvis både skrift og tale. Prøven giver grundlag for at bedømme eleven i forhold til udvalgte centrale kompetencer Prøven kan ikke bedømme eleven i forhold til alle kompetencemålene, men kun nogle udvalgte. Det er derfor vigtigt, at prøven giver mulighed for at teste centrale kompetencer. Det betyder, at prøven må indeholde udvalgte centrale kompetencer, men ikke flere end at der er mulighed for at bedømme eleverne ordentligt i forhold til de enkelte mål. Samtidig må prøven udformes, så den giver et godt grundlag for at bedømme de kompetencer, der sigtes på. Det fordrer, at prøven er gennemtænkt i det perspektiv. Prøven tager højde for forskellige elevforudsætninger og giver udfordringer og fair vilkår for både den svage og den stærke elev Eleverne har typisk forskellige forudsætninger, evner og færdigheder, men de skal alle have mulighed for at klare prøven og demonstrere deres kompetencer. Det betyder, at prøven skal give den svage elev en fair mulighed for netop at kunne bestå, men også at den dygtigste elev skal have mulighed for at demonstrere sine evner og opnå en høj karakter. Prøven må derfor tilrettelægges, så den rummer krav på forskellige niveauer og så den giver mulighed for at demonstrere kompetencer i intervallet mellem den tilstrækkelige og den udtømmende præstation. Hvis en prøve kun tilgodeser den svageste del af eleverne, giver det ikke de dygtigste elever fair vilkår. Tilsvarende er det også et problem, hvis en opgave rummer større spring i sværhedsgrad. Det kan betyde, at en elev måske sagtens kan klare den mindst krævende del af opgaven (og dermed opnå karakteren 02), men måske ikke næste trin, hvor opgavekravene modsvarer en præstation til en høj karakter. Det er derfor vigtigt, at prøven rummer mulighed for forskellige grader af målopfyldelse. Hvis en prøve indeholder flere opgaver, er det ligeledes vigtigt, at disse ikke er indbyrdes forbundet, så evt. fejl eller problemer med en opgave hindrer eleven i at gå videre. 17

18 Prøven udfordrer eleven på relevante og praksisnære kompetencer I grundforløbet og det afsluttende projekt lægges der vægt på, at undervisningen er praksisnær og og kriterierne for bedømmelsen inden prøven afholdes. Det drejer sig om, at eleverne opnår kompetencer, der er relevante i forhold til deres valg af erhvervsuddannelse. På samme måde er det også vigtigt, at prøven udfordrer eleven på praksisnære kompetencer. Det kan f.eks. ske ved, at prøven arrangeres, så eleverne arbejder med en bestemt praktisk opgave i prøvetiden, eller ved at eleven under prøven præsenterer og kommenterer resultater af arbejdet i det afsluttende projekt. Opgaven er formuleret i et klart sprog og med ord og begreber, som eleverne forstår Det er vigtigt at være opmærksom på den sproglige formulering af opgaven. Teksten skal være klar, ukompliceret og let tilgængelig. De ord og begreber, der anvendes, skal være forståelige for eleverne på baggrund af undervisningen og sproget så enkelt og præcist som muligt. Det er også vigtigt, at den typografiske opsætning bidrager til læsbarhed, klarhed og forståelse. Eleverne er informeret om grundlaget for prøven og kriterierne for bedømmelsen Eleverne har ifølge eksamensbekendtgørelsen krav på at få information om grundlaget for prøve og bedømmelse. Under alle omstændigheder er det en god idé at give eleverne forståelse for prøven og kriterierne for bedømmelsen inden prøven afholdes. Det drejer sig om spørgsmål som: Hvad går prøven ud på? Hvilke krav bliver der stillet? Hvordan kan eleven forberede sig til prøven? Hvilken rolle har eksaminator og censor? Hvad bliver der lagt vægt på ved bedømmelsen? Hvilke regler gælder for prøven med hensyn til mulighed for omprøve, klage mv.? Tidsrammen modsvarer prøvens art, omfang og krav Det er vigtigt, at prøvens art, omfang og krav harmonerer med den tid, der er til rådighed. Risikoen er ellers, at prøveforløbet bliver stresset og overfladisk eller at væsentlige dele ikke bliver behandlet. Udfordringen består her i at afgrænse og præcisere opgaven, så den har fokus på det væsentlige og samtidig giver mulighed for at komme i dybden. Spørgsmålet om hensigtsmæssig udnyttelse af tiden vedrører også den måde, eksaminationen ledes på af eksaminator og censor samt hvordan prøven er organiseret. Prøvens tilrettelæggelse og gennemførelse foregår under hensyntagen til praktiske og økonomiske muligheder Ved planlægningen af prøvens form og indhold er det væsentligt, at det påtænkte prøveforløb og ressourceforbrug (lokaler, maskiner, udstyr og materialer) afstemmes med de praktiske og økonomiske rammer, således at det planlagte kan gennemføres i praksis. 18

19 Dialogspørgsmål: Hvordan forholder vores egen praksis sig til kriterierne, der er formuleret her? Hvordan vurderer vi kriterierne (og har vi evt. forslag til ændringer eller supplementer)? Hvad kan vi gøre for at styrke egen praksis med hensyn til prøven? 5. Styrker og faldgruber Rammerne for prøven er åbne og stiller derfor krav til den konkrete tilrettelæggelse på skolen. Det rummer både nogle positive muligheder og nogle faldgruber. Styrker: Prøven kan få en lokal forankring med udgangspunkt i og udnyttelse af lokale vilkår og værdier Prøven kan fungere som en naturlig forlæng else af undervisningen og dermed få en praksisnær og dagligdags karakter Der er mulighed for at sammentænke undervisning, projektforløb og afsluttende prøve såvel fagligt som pædagogisk. Faldgruber: Prøven kan misfortolkes som minisvendeprøve med for høje krav og forfejlet fagligt fokus Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om en minisvendeprøve. Prøven tester eleven på de mål, dr er relevante i forhold til at kunne fortsætte på et hovedforløb. Det er vigtigt at have dette for øje både i forhold til prøvens udformning og bedømmelsen af eleven. Prøven kan få en overstyrende indvirkning på undervisning og projektforløb Prøven tester kun eleverne på nogle udvalgte mål, og det er vigtigt, at prøvekravene ikke bliver en snæver overskrift for undervisning og projektforløb. Det kan let medføre, at elevernes motivation og fokus rettes mod udvalgte prøvemål på bekostning af mål og sider af undervisningen, som er 19

20 vigtige for deres læring, deres faglige og personlige udvikling og i sidste ende for at opnå de kompetencer, der testes ved prøven. Brug af eksterne censorer kan medføre, at der ikke sigtes rigtigt med hensyn til niveau og kompetencer Når der bruges eksterne censorer fra faget er det vigtigt, at de er godt orienteret om de mål, eleverne skal bedømmes på. Ellers kan der være en risiko for, at bedømmelseskriterierne sættes for højt og at prøven mistolkes som en minisvendeprøve. Dialogspørgsmål: Hvordan vurderer vi vores egen praksis i forhold til de styrker og faldgruber, der er nævnt her? På hvilke områder kan vi selv forbedre praksis? 6. Dokumentationstyper Der er ikke krav om, at eleven ved prøven skal fremlægge dokumentation fra projektet i form af rapport eller lignende, men skolen kan fastsætte lokale regler om det. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at brug af dokumentation ikke er bundet til en bestemt form, f.eks. en projektrapport. Prøven går ud på at beømme elevens kompetencer ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb, og det er ikke givet, at en rapport i skriftlig form tjener til at bedømme de faglige kompetencer. Det er derfor væsentligt at have øje for andre muligheder, når elementer fra arbejdet med projektet skal dokumenteres og inddrages i den mundtlige prøve. Som alternativ til den skriftlige rapport kan eleven eksempelvis tage fotos, der dokumenterer en bestemt arbejdsproces, opgave eller problemstilling, og kan tjene som udgangspunkt for en mundtlig fremlæggelse og drøftelse. Der er naturligvis også mulighed for at inddrage brug af fotodokumentation i en rapport eller i en power-point præsentation ved prøven. En anden mulighed består i at lade eleven medbringe eksempler på arbejdsopgaver i form af praktiske genstande, modeller og lignende. Endelig og ikke mindst er der også mulighed for at tilrettelægge prøven, så elevens praktiske arbejde med en opgave danner udgangspunkt for prøvesamtalen. Det er f.eks. tilfældet hvor prøven er henlagt til et værksted, hvor flere elever arbejder med en opgave og hvor lærer og censor på skift samtaler med eleverne. Skematisk kan mulighederne for brug af dokumentation skitseres således: a) Lærer og censor får inden prøven - traditionel projektrapport 20

21 - opgavebeskrivelse - notater b) Eleven viser ved prøven - power-point præsentation - fotos - praktiske opgaver, modeller eller lignende c) Eleven udarbejder ved prøven - praktisk opgave Alle typer dokumentation indgår i samtalen ved prøven. Dialogspørgsmål: Hvilke erfaringer har vi med eksisterende krav til dokumentation? Hvordan kan vi arbejde med udvikling og evt. ændring af dokumentationsformerne, så de bliver mere praksisnære? 7. Bedømmelse og karaktergivning Bedømmelsen ved prøven skal munde ud i en karakter efter 7-trinsskalaen. Det betyder, at bedømmelsen forholder sig til nogle mål, og at karakteren udtrykker en bestemt grad af målopfyldelse. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på to ting. Den første handler om de mål, bedømmelsen forholder sig til, når elevens præstation vurderes. Det giver sig selv, at prøven ikke kan indeholde alle de mål, der er på spil i grundforløbet og det afsluttende projekt. Grundlaget for prøven kan kun være et udvalg af de relevante mål, men det er meget væsentligt, at målene er centrale og giver et hensigtsmæssigt grundlag for at bedømme elevens kompetencer. Det er også væsentligt, at målene er formuleret, så lærer og censor er enige om, hvad bedømmelsen skal forholde sig til. Den anden ting, det er vigtigt at være opmærksom på, handler om fastsættelse af karakteren. For at kunne skelne mellem forskellige grader af målopfyldelse, svarende til de forskellige trin på karakterskalaen, er det nødvendigt at have nogle kriterier. Kriterierne udtrykker, hvad en bestemt grad af målopfyldelse (og 21

22 dermed karakter) svarer til. Kriterier er nødvendige for at kunne vurdere, om en præstation er til den ene eller anden karakter. Bedømmelsen er dog ikke givet, i og med at man har formuleret kriterier. Opgaven vil typisk indeholde flere mål, og elevens præstation vil også typisk variere, så den svarer til forskellige grader af målopfyldelse i forhold til de enkelte mål. Her bliver man derfor nødt til at foretage et skøn af elevens samlede målopfyldelse. Hvis et bestemt aspekt af elevens præstation f.eks. har været har været klart bedre eller dårligere end den øvrige del, bliver man nødt til at vurdere, hvor væsentligt netop dette aspekt er i forhold til målopfyldelsen som helhed, og hvad det betyder i forhold til fastsættelse af karakteren. Man må altså bedømme elevens præstation som en helhed med de plusser og minusser, den typisk vil have. I den forbindelse er kriterierne gode at støtte sig til for eksaminator og censor. Dialogspørgsmål: Hvilke erfaringer har vi med at bedømme elevernes præstationer ved prøven? Hvordan kan vi formulere og arbejde med bedømmelseskriterier, der er brugbare i forhold til 7-trinsskalaen? Hvordan skaber vi konsensus om tolkning af kompetencemål, niveau og bedømmelseskriterier blandt lærerne på det enkelte grundforløb? Hvordan kan vi informere og forberede censorer med henblik på mål, bedømmelseskriterier og niveau? 8. Udviklingsperspektiver Planlægning og tilrettelæggelse af afsluttende projekter og prøver er en stor og vigtig udviklingsopgave. På baggrund af observationer på en række skoler og samtaler med lærere og uddannelsesledere om deres erfaringer og syn på udfordringerne peger vi her på en rækkeudviklingsopgaver, der kan fungere som pejlemærker i arbejdet med kvalitetsudvikling af projekter og prøve. Praksisnærhed Det har stor betydning for elevernes motivation og fastholdelse, at arbejdet i projektet og udfordringerne ved prøven præges af virkeligheden i det fagområde og arbejdsmarked, som eleverne skal indgå i efter grundforløbet. Praksisnærheden kan f.eks. opnås i form af arbejde med opgaver, cases eller projekter, der er brancherelevante, udstyrer eleverne med kompetencer, de kan bruge og bygge videre på og forbereder dem på krav, de kan møde senere. Vanskeligheden i forhold til at opnå praksisnærhed består i 22

23 at tilnærme sig praksis på en måde, der modsvarer kompetencemålene og elevernes forudsætninger og i at undgå, at den måde, man vil nærme sig praksis på, bliver oplevet som kunstig. Kompetencer Undervisningen i grundforløbet og elevernes afsluttende projekt og prøve sigter på, at eleverne skal opnå de fornødne kompetencer for overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Det er derfor også meget vigtigt, at kompetencemålene er synlige og udgør en rød tråd i opgaverne og elevernes arbejde gennem grundforløbet og i det afsluttende projekt. Vanskeligheden består i, at eleverne typisk har meget forskellige forudsætninger, lærer i forskelligt tempo og opnår kompetencer på forskellige niveauer. Det gør det til en betydelig faglig og pædagogisk opgave at udfordre og motivere alle elever. Praktiske opgaver På grundforløbet er der gode betingelser for at bygge elevernes tilegnelse af kompetencemål op omkring arbejdet med praktiske opgaver, hvor eleverne får mulighed for at arbejde med intellekt, hænder, sanser og fysik på samme tid. For mange elever er det en befriende oplevelse, at læring kan foregå på den måde, og det praktiske islæt, der i sig kan have indbygget den relevante teori, er derfor også typisk en stærkt motiverende faktor. Hvor det er muligt kan tilegnelsen af kompetencemål derfor også med fordel foregå med vægt på praktiske opgaver og kombination af praktiske og teoretiske vidensformer. Det gælder også arbejdet i det afsluttende projekt og ved prøven. I mange afsluttende projekter indgår krav om rapportskrivning med redegørelse for teoretiske spørgsmål. Det kan være relevant i bestemte faglige sammenhænge, men også forekomme abstrakt og som brud i forhold til elevernes praksis og erfaringer. Som alternativ kan der eksempelvis arbejdes med praktiske opgaver og dokumentation i form af konkrete elevprodukter, fotos af produkter og arbejdsprocesser og lignende. Lærersamarbejde Samarbejdet mellem lærerne er et vigtigt omdrejningspunkt for planlægningen af grundforløb, afsluttende projekt og prøve. Det er vigtigt, at arbejdet med kompetencemålene udgør en rød tråd i grundforløbet og derfor også afgørende, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen. Det gode samarbejde om faglige mål og evaluering er samtidig vigtigt for at sikre sammenhæng mellem grundforløb, projekt og prøve. For at sikre faglig kontinuitet og bredde er det ligeledes vigtigt, at alle undervisere så vidt muligt får aktier i det afsluttende projekt og prøven. 23

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning Juni 2013 Skuemestervejledning Fotograf Billedmediernes Faglige Udvalg Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk FORMÅL MED VEJLEDNINGEN... 3 INDEN SVENDEPRØVEN...

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Grundforløb tømrer og elektriker

Grundforløb tømrer og elektriker Grundforløb tømrer og elektriker EUX på DjH Studieforberedende samtaler Kommende EUX-grundforløbselever bliver indkaldt til en studieforberedende samtale før studiestart. Samtalen varer omkring 20 minutter,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Grundfag Samfundsfag F-niveau

Grundfag Samfundsfag F-niveau Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs tag og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 4. hovedforløb Samfundsfag Timetal 1,5 uge Læreplansfag

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 3. Mundtlig prøve i områdefag,

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Eksamensprojekt for grundforløbet

Eksamensprojekt for grundforløbet Eksamensprojekt for grundforløbet Hotel- og Restaurantskolen, 2014 Kommunikation IT Miljø Eksamensprojekt Hygiejne og egenkontrol Sundhed og madkemi Eksamensprojektets omfang og indhold Eksamensprojektet

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Kontorservice Trin 1 Afsluttende praktisk prøve NAVN

Kontorservice Trin 1 Afsluttende praktisk prøve NAVN Kontorservice Trin 1 Afsluttende praktisk prøve NAVN 1 Indholdsfortegnelse 1. Mål for afsluttende praktisk prøve... 3 2. Prøveperioden... 3 Skrive-/arbejdsfasen... 3 Aflevering... 3 Eksamen... 3 3. Vejleder

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Din forberedelse. Information til

Din forberedelse. Information til Eksamensreglement / Lærerudgave Information om eksamen: Ved skoleperiodens start 1. Ved skoleperiodens start 2. Eksamensregler for Grundforløb og Hovedforløb 3. Din forberedelse 4. Regler ved mundtlig

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Læreplansfag

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Detailhandelsuddannelse med specialer

Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den afsluttende prøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den afsluttende prøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Uanset om du er i gang med en uddannelse til butiksmedhjælper/eventassistent, eller du er ved at uddanne dig inden for kontorservice /kundekontaktcenter,

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere