Den afsluttende prøve på grundforløbet - udfordringer og god praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den afsluttende prøve på grundforløbet - udfordringer og god praksis"

Transkript

1 Den afsluttende prøve på grundforløbet - udfordringer og god praksis Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) Metropol 2011

2 Den afsluttende prøve på grundforløbet udfordringer og god praksis Indhold 1. Indledning Rammer for undervisning, projekt og prøve Eksempler på projekter og prøver Kriterier for god praksis Styrker og faldgruber Dokumentationstyper Bedømmelse og karaktergivning Udviklingsperspektiver

3 1. Indledning Hvordan kan den afsluttende prøve på grundforløbet udformes? Hvad er det, der skal bedømmes og hvordan kan det foregå? Og hvorledes skabes der sammenhæng mellem prøve og afsluttende projekt? Spørgsmålene er mange, og det er ikke så ligetil at finde det rette svar. Det hænger sammen med, at der er vide rammer for at tilrettelægge prøven og en række spørgsmål, der skal overvejes. I det følgende sættes der specielt fokus på prøven. Hensigten er at inspirere til at udvikle prøven i sammenhæng med grundforløbet og projektet. Overordnet består hele grundforløbet af tre elementer: Grundforløbsundervisning Afsluttende projekt (projektperiode) Mundtlig prøve (varighed på 30 min.) Set skematisk kan strukturen i forløbet illustreres på denne måde: Oversigt Grundforløb DAP Prøve Start (fra 10 til 76 uger) Slut Claus Bo Jørgensen, NCE Hvordan de tre elementer (grundforløb, afsluttende projekt og prøve) kombineres og hvordan det rette blandingsforhold ser ud, er ikke givet. Der findes ikke én rigtig, men mange mulige løsninger. Skolen kan løse opgaven på forskellige måder og tilrettelæggelsen kan være præget af en række faglige, pædagogiske, lokale og praktiske forhold. Det betyder dog ikke, at alle løsninger nødvendigvis er gode eller hensigtsmæssige. Der er selvfølgelig en række ting, som det er vigtigt at være opmærksom på ved tilrettelæggelsen. Det gælder både kriterier for god kvalitet i forhold til prøvens tilrettelæggelse og indhold og faldgruber i samme forbindelse. 3

4 I det følgende gives der et signalement af rammerne for projekt og prøve samt af forskellige måder, projekt og prøve kan tilrettelægges på. Det sker med udgangspunkt i praktiske eksempler fra forskellige skoler og uddannelser. Eksempelmaterialet er indsamlet i perioden ved besøg og observationer på en række erhvervsskoler og ved seminarer med lærere og uddannelsesledere fra udvalgte skoler. Formålet er at vise spændvidden i mulighederne og inspirere til at arbejde med udvikling af projekt og prøve på skolerne. Afsnittet med eksempler på projekter og prøver følges op med fem afsnit, der sigter specielt på forhold og spørgsmål, der er vigtige i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af prøven: Kriterier for god praksis Hvad er god praksis i forhold til prøven? I positiv form formuleres her en række kriterier, der kan bruges i planlægningen og evalueringen Styrker og faldgruber Hvori består mulige forcer og faldgruber i forhold til prøven? Her fremdrages punkter på både plus- og minussiden, som det er vigtigt at være opmærksom på. Dokumentationstyper Hvilken form for dokumentation fra projektet kan indgå i prøven? Der gives her eksempler på spændvidden i mulighederne for dokumentation. Bedømmelse og karaktergivning Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med bedømmelsen, og hvordan giver man den rette karakter? Her peges der på ting, man skal have for øje, når man bedømmer og sætter karakter på bedømmelsen. Udviklingsperspektiver Hvad kan man have for øje, når projekt og prøve skal kvalitetsudvikles? Her fremdrages aspekter ved prøven, der fortjener særlig opmærksomhed. Dialogspørgsmål Under hvert afsnit er der en boks med forslag til spørgsmål, der kan indgå i og styrke dialogen blandt lærere og ledere om udvikling af afsluttende projekt og prøve. : 4

5 2. Rammerne for projektet og prøven Det afsluttende projekt på grundforløbet skal give eleverne lejlighed til at arbejde sammenhængende med væsentlige elementer og kompetencemål i grundforløbet. Projektet munder ud i en prøve, hvor elevens kompetencer ved overgangen mellem grundforløb og hovedforløb vurderes. Prøven er mundtlig og varer 30 minutter. De formelle rammer er givet i Hovedbekendtgørelsens 21 (www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspxs?id=129826) som dermed giver skolerne et stort råderum i forhold til prøvens udformning. Rammerne medfører samtidig, at den enkelte skole skal foretage en række overvejelser og valg. Det gælder i forhold til spørgsmål som - Hvordan skal den mundtlige prøve foregå i praksis? - Hvad skal udgøre prøvens grundlag (skriftligt materiale, praktiske opgaver, fotos )? - Hvilke kompetencemål skal der fokuseres på i prøven? - Hvordan gøre prøven egnet til at bedømme de valgte kompetencemål? - Hvordan skabe sammenhæng mellem projekt og prøve? - Hvordan gøre prøven relevant og meningsfuld for eleverne? - Hvilke evalueringskriterier skal gælde ved prøven? - Hvordan tilgodese praksisnærheden i forbindelse med prøven? - Hvordan tage hensyn til elevforudsætninger (f.eks. i forhold til læse- og skrivekompetencer)? Den store grad af frihed betyder, at skolen selv får til opgave at skabe sammenhæng mellem grundforløbs undervisningen, det afsluttende projekt (DAP) og prøven. I sin tilrettelæggelse kan skolen frit designe forløbet til og med den mundtlige prøve og herunder tage hensyn til lokale forhold, elevforudsætninger, uddannelsernes og fagenes egenart. Hvordan skolen vælger at løse opgaven udmøntes konkret i skolens lokale undervisningsplan og bedømmelsesplan. 3. Eksempler på afsluttende projekter og prøver I det følgende gives et signalement af forskellige måder, projekter og mundtlig prøve kan tilrettelægges på. Signalementet omfatter otte typer, der spænder fra en meget lærerstyret elevopgave, over cases med nogen elevindflydelse til egentlige projekter, hvor eleverne har stor indflydelse på form og indhold. Eksemplerne stammer fra forskellige indgange på grundforløb og illustreres med autentiske uddrag fra elevrapporter og opgaveformuleringer. Uddragene gengives ukorrigeret. De otte typer er opstillet efter denne gradbøjning med særligt fokus på fire aspekter: - Forholdet mellem teori og praktik Henviser til hvordan arbejdet med teori og praktik vægtes i projekt og ved prøve. - Forholdet mellem lærer- og elevstyring Henviser til graden af lærer- og elevstyring i projektet og prøven. Den traditionelle opgave repræsenterer en høj grad af lærerstyring, mens case og især projektarbejde repræsenterer 5

6 en høj grad af elevstyring. - Omfanget af skriftlighed Henviser til omfanget af det skriftlige arbejde eleverne udfører i forbindelse med deres projekt. - reproduktion kontra selvstændighed Henviser til i hvilket omfang eleverne i projekt og prøve skal reproducere læring fra dele af grundforløbsundervisningen (eller hvorvidt de skal benytte deres kompetencer i nye sammenhænge, der stadig er relevante for grundforløbet). Rækkefølgen og gradbøjningen udtrykker ikke en kvalitativ rangordning, rigtigt og forkert ell. lign., men en forskellighed, der kan være begrundet i mange forhold. Det afgørende er, at løsningen er velbegrundet og udformet med bevidsthed om muligheder og konsekvenser. 8 eksempler fra praksis Eksempel 1 fra VVS-uddannelsen Opgave med udførelse af reparation og prisoverslag prøve med samtale om elevens forslag 1 Type teori og praktik lærer- /elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ selvstændighed Opgave Stor lærer Medium Stor reproduktion Projektperiode En uge Uddrag af elevens dokumentation med brug af fotos 6

7 Projektet Eleven får stillet som opgave at komme med et forslag til reparation af f.eks. en tagrende eller et toilet hos en kunde. Som en del af den skriftlige dokumentation, der indgår i den mundtlige prøve, skal eleven udforme et reparationsforslag og prisoverslag til kunden. I elevens dokumentation kan indgå billeder eller genstande, der er relevante i forhold til reparationen. Tidsrammen til løsning af opgaven er en uge. Prøven Til den mundtlige prøve bliver eleven udspurgt i forhold til sit forslag til kunden samt det prisoverslag, der er udarbejdet. Som en del af samtalen kan eleven f.eks. få spørgsmål til arbejdsmiljømæssige forhold, der måtte være relevante i sammenhæng med reparationsforslaget, herunder også den supplerende dokumentation som eleven evt. har vedlagt sin dokumentation. Det kan være billeder af opgaveløsninger eller genstande, der er produceret. Eksempel 2 - fra uddannelsen til Personvognsmekaniker Sammenskrivning af opgaver fra grundforløbet til rapport prøve med spørgsmål til udvalgte dele af rapport Uddrag af elevrapport med beskrivelse af arbejdsgang 7

8 2 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ selvstændighed Opgave Stor lærer Stor Stor reproduktion 2 uger Projektet Eleven sammenskriver sine opgaver gennem hele grundforløbet. Sammenskrivningen munder ud i en slags rapport, som eleven afleverer. Det styrende for sammenskrivningen er grundforløbets sekvenser og muligheden for at repetere grundforløbet. Prøven Til den mundtlige prøve har læreren i samarbejde med censor udvalgt dele af elevens rapport, som eleven bliver udspurgt i forhold til. Det kan f.eks. være de steder, hvor der er mangler og usikkerheder, som man derved får mulighed for at afklare. Eksempel 3 - fra uddannelsen til Personvognsmekaniker Opgave om fagligt emne med udgangspunkt i tema prøve med praktisk opgave i værksted og samtale om elevens skriftlige opgave og det praktiske arbejde 3 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ selvstændighed Delvis case Delvis lærer Medium Delvis reproduktion Projektperiode Projektperiode En uge 8

9 Uddrag af opgave om bremsers funktion Projektet Projektperioden indledes med, at eleven trækker et af 5 temaer fra grundforløbet. Det udtrukne tema danner udgangspunkt for opgave med spørgsmål. Eleven bliver her bedt om at forholde sig til bremsers funktion og i løbet af en uge at udarbejde en opgave på 7-13 sider om emnet. Opgaven skal afleveres og indgå i samtalen ved den mundtlige prøve. Prøven På prøvedagen trækker eleven et praktisk spørgsmål inden for sit tema. Der er 6 elever i værkstedet, som alle arbejder med hver sin praktiske opgave i løbet af en timeramme på 3 timer. I gennem disse 3 timer kommer eksaminator og censor rundt til alle elever. Man drøfter her dels elevens opgave om sit tema, dels hvorledes eleven løser den praktiske opgave i værkstedet. 9

10 Eksempel 4 - fra uddannelsen til Anlægsstruktør Standardopgave i værkstedet med praktisk og teoretisk indhold og udarbejdelse af notat prøve med samtale om elevens opgaveløsning og notat 4 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ selvstændighed Delvis case Delvis ærer Lille Stor reproduktion Projektperiode 2 uger Uddrag af opgave om belægning og kloakering 10

11 Projektet I projektperioden får eleven en standardopgave, som skal løses teoretisk og praktisk. Det vil sige, at eleven skal udføre en praktisk opgave i værkstedet (f.eks. lave kloakering)og udarbejde et notat om arbejdet (materialeforbrug, tegninger, værkstøjslister og arbejdsplaner). Dokumentationen til den praktiske opgave afleveres til læreren inden prøven. Prøven Prøven tager afsæt ved elevens opgave i værkstedet, hvor man drøfter med eleven hvordan opgaven er løst. Samtalen tager afsæt i opgaven og arbejdets udførelse (normer og standarder), og om opgavens løsning holder sig inden for de normer, der er angivet. Elevens notat indgår ligeledes i den mundtlige prøve. Eksempel 5 fra Landbrugsuddannelsen Arbejde med teoretisk og praktisk løsning på case prøve med fremlæggelse og samtale om løsningsforslag 5 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ selvstændighed Case Stor elev Medium Delvis reproduktion Projektperiode En uge Projektet Eleven kan efter interesse vælge mellem to cases (kvæg eller svin). Inden for den enkelte case er der forskellige opgaver (kvæg, planter, teknik), som eleverne skal arbejde med i løbet af en uge. Eleverne skal komme med teoretiske og praktiske løsninger på spørgsmål i deres case. Løsningerne kan være af skriftlig karakter (evt. suppleret med billeder) og praktisk karakter, f.eks. praktiske forhold i forbindelse med brug af udstyr og værktøjer. Eleven afleverer sit arbejde med casen. 11

12 Uddrag af case om pasning af svin Prøven Prøven foregår ved, at eleven fremlægger sin case. I fremlæggelsen kan der indgå billeder af relevante situationer. Det er ligeledes muligt, at eleven ønsker, at prøven skal finde sted i værkstedet, hvor eleven viser sin færdigheder i håndtering (praktisk demonstration) af udstyr og maskiner, samtidig med at eleven får spørgsmål til sin caseløsning. Eksempel 6 - fra uddannelsen til Kok/Cater Caseopgave med rapportskrivning og praktisk produktion prøve med samtale om produkt og rapport 6 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ Selvstændighe d Projektperiode Case Stor lærer Stor uger 12

13 Uddrag af case om kostplan Projektet Eleven får en case, hvor der er en målgruppe, der skal have en serviceydelse (kostplan til et alderdomshjem). Eleven skal i løbet af en uge dels lave en rapport (8-15 sider) om kostplanen set i relation til målgruppens behov og forventninger, dels forberede en selvvalgt ret. Retten er en del af den menu, der er valgt til målgruppen. Prøven På prøvedagen produceres et delprodukt (en ret), der efterfølgende indgår i den mundtlige samtale om elevens rapport. Prøvesamtalen har dels fokus på elevens rapport, dels på den ret, der er produceret umiddelbart op til den mundtlige prøve. 13

14 Eksempel 7 - fra uddannelsen til Chauffør Individuelt arbejde med udgangspunkt i case prøve med samtale om praktisk arbejde i værksted 7 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ Selvstændighe d Case Delvis lærer Lille Stor reproduktion Projektperiode en uge Uddrag af case med spørgsmål til transport af gods 14

15 Projektet Tre dage før den mundtlige prøve trækker eleven en case (om transport af gods) med tilhørende opgave i form af en række spørgsmål. Opgaven udfordrer dels eleven med spørgsmål til teoretisk overvejelse (ruteplanlægning), dels med spørgsmål til den praktiske udførelse (stuvning af gods). I dagene op til prøven øver eleven sig på den praktiske opgave og udarbejder samtidig et notat på ca. tre sider. Notatet afleveres til læreren. Prøven På prøvedagen arbejder 4 elever i værksted, hvor de løser hver sin praktiske opgave. Imens eleverne arbejde med deres opgaver kommer eksaminator og censor rundt og observerer deres arbejde og taler med eleverne om det. I samtalen indgår også spørgsmål til deres notater. Eksempel 8 - fra Handelsskolens Grunduddannelse (HG) Gruppevalg af emne og arbejde med rapport prøve med individuel samtale om rapport 8 Type teori og praktik lærer-/elevstyring Omfang af skriftlighed reproduktion/ selvstændighed Projekt Stor elev Stor Lille reproduktion/ Stor selvstændighed Projektperiode 3 uger Projektet Eleverne vælger selv i grupper den opgave, de skal arbejde med i projektperioden. I fællesskab udarbejder de en rapport efter lærerens retningslinjer. Rapporten skal indeholde afsnit, som den enkelte elev er ansvarlig for. Det styrende for elevernes arbejde er deres temavalg samt grundforløbets kompetencemål. I projektperioden på ca. 3 uger har eleverne mulighed for at vælge mellem en række workshops, hvor de både kan få fagligt input og lejlighed til at drøfte deres eget projekt. Grupperne skal aflevere en rapport og af den skal det fremgå, hvilke afsnit den enkelte elev specielt har ansvar for. 15

16 Uddrag af opgaveformulering til arbejde med rapport Prøven Til prøven bliver den enkelte elev bedt om at redegøre for sine afsnit af rapporten (ca. 10 minutter) samt sammenhængen med rapporten som helhed. Eleverne bliver samtidig opfordret til om muligt at tage genstande, modeller o.a. med til prøven for at illustrere centrale dele af deres rapport. Dialogspørgsmål: Hvad karakteriserer vores eget forløb med afsluttende projekt og prøve i forhold til de fire parametre (teori/praktik, lærer/elevstyring, omfang af skriftlighed og grad af reproduktion/selvstændighed)? Hvordan er vores erfaring med gennemførte projektforløb og prøver? Hvilke muligheder har vi for at for at forbedre projekt og prøve? 16

17 4. Kriterier for god praksis Det følgende er bud på, hvad der karakteriserer god praksis med hensyn til prøven: De krav og udfordringer eleverne møder ved prøven ligger i naturlig forlængelse af undervisningen på grundforløbet og det afsluttende projekt Den afsluttende prøve skal teste eleverne på udvalgte og centrale kompetencemål, der har indgået i undervisningen og det afsluttende projekt. Derfor er det vigtigt, at prøven afspejler de krav, eleverne har mødt i undervisningen, og den måde, de har arbejdet på. Prøven kan udmærket teste elevernes evne til at anvende de kompetencer, de har lært, i nye situationer, men eleverne må være fortrolige med arbejdsformerne og kravene til de praktiske og teoretiske færdigheder. Det er også vigtigt, at eleverne kender de faglige udtryk og vendinger, de møder ved prøven. Det gælder naturligvis både skrift og tale. Prøven giver grundlag for at bedømme eleven i forhold til udvalgte centrale kompetencer Prøven kan ikke bedømme eleven i forhold til alle kompetencemålene, men kun nogle udvalgte. Det er derfor vigtigt, at prøven giver mulighed for at teste centrale kompetencer. Det betyder, at prøven må indeholde udvalgte centrale kompetencer, men ikke flere end at der er mulighed for at bedømme eleverne ordentligt i forhold til de enkelte mål. Samtidig må prøven udformes, så den giver et godt grundlag for at bedømme de kompetencer, der sigtes på. Det fordrer, at prøven er gennemtænkt i det perspektiv. Prøven tager højde for forskellige elevforudsætninger og giver udfordringer og fair vilkår for både den svage og den stærke elev Eleverne har typisk forskellige forudsætninger, evner og færdigheder, men de skal alle have mulighed for at klare prøven og demonstrere deres kompetencer. Det betyder, at prøven skal give den svage elev en fair mulighed for netop at kunne bestå, men også at den dygtigste elev skal have mulighed for at demonstrere sine evner og opnå en høj karakter. Prøven må derfor tilrettelægges, så den rummer krav på forskellige niveauer og så den giver mulighed for at demonstrere kompetencer i intervallet mellem den tilstrækkelige og den udtømmende præstation. Hvis en prøve kun tilgodeser den svageste del af eleverne, giver det ikke de dygtigste elever fair vilkår. Tilsvarende er det også et problem, hvis en opgave rummer større spring i sværhedsgrad. Det kan betyde, at en elev måske sagtens kan klare den mindst krævende del af opgaven (og dermed opnå karakteren 02), men måske ikke næste trin, hvor opgavekravene modsvarer en præstation til en høj karakter. Det er derfor vigtigt, at prøven rummer mulighed for forskellige grader af målopfyldelse. Hvis en prøve indeholder flere opgaver, er det ligeledes vigtigt, at disse ikke er indbyrdes forbundet, så evt. fejl eller problemer med en opgave hindrer eleven i at gå videre. 17

18 Prøven udfordrer eleven på relevante og praksisnære kompetencer I grundforløbet og det afsluttende projekt lægges der vægt på, at undervisningen er praksisnær og og kriterierne for bedømmelsen inden prøven afholdes. Det drejer sig om, at eleverne opnår kompetencer, der er relevante i forhold til deres valg af erhvervsuddannelse. På samme måde er det også vigtigt, at prøven udfordrer eleven på praksisnære kompetencer. Det kan f.eks. ske ved, at prøven arrangeres, så eleverne arbejder med en bestemt praktisk opgave i prøvetiden, eller ved at eleven under prøven præsenterer og kommenterer resultater af arbejdet i det afsluttende projekt. Opgaven er formuleret i et klart sprog og med ord og begreber, som eleverne forstår Det er vigtigt at være opmærksom på den sproglige formulering af opgaven. Teksten skal være klar, ukompliceret og let tilgængelig. De ord og begreber, der anvendes, skal være forståelige for eleverne på baggrund af undervisningen og sproget så enkelt og præcist som muligt. Det er også vigtigt, at den typografiske opsætning bidrager til læsbarhed, klarhed og forståelse. Eleverne er informeret om grundlaget for prøven og kriterierne for bedømmelsen Eleverne har ifølge eksamensbekendtgørelsen krav på at få information om grundlaget for prøve og bedømmelse. Under alle omstændigheder er det en god idé at give eleverne forståelse for prøven og kriterierne for bedømmelsen inden prøven afholdes. Det drejer sig om spørgsmål som: Hvad går prøven ud på? Hvilke krav bliver der stillet? Hvordan kan eleven forberede sig til prøven? Hvilken rolle har eksaminator og censor? Hvad bliver der lagt vægt på ved bedømmelsen? Hvilke regler gælder for prøven med hensyn til mulighed for omprøve, klage mv.? Tidsrammen modsvarer prøvens art, omfang og krav Det er vigtigt, at prøvens art, omfang og krav harmonerer med den tid, der er til rådighed. Risikoen er ellers, at prøveforløbet bliver stresset og overfladisk eller at væsentlige dele ikke bliver behandlet. Udfordringen består her i at afgrænse og præcisere opgaven, så den har fokus på det væsentlige og samtidig giver mulighed for at komme i dybden. Spørgsmålet om hensigtsmæssig udnyttelse af tiden vedrører også den måde, eksaminationen ledes på af eksaminator og censor samt hvordan prøven er organiseret. Prøvens tilrettelæggelse og gennemførelse foregår under hensyntagen til praktiske og økonomiske muligheder Ved planlægningen af prøvens form og indhold er det væsentligt, at det påtænkte prøveforløb og ressourceforbrug (lokaler, maskiner, udstyr og materialer) afstemmes med de praktiske og økonomiske rammer, således at det planlagte kan gennemføres i praksis. 18

19 Dialogspørgsmål: Hvordan forholder vores egen praksis sig til kriterierne, der er formuleret her? Hvordan vurderer vi kriterierne (og har vi evt. forslag til ændringer eller supplementer)? Hvad kan vi gøre for at styrke egen praksis med hensyn til prøven? 5. Styrker og faldgruber Rammerne for prøven er åbne og stiller derfor krav til den konkrete tilrettelæggelse på skolen. Det rummer både nogle positive muligheder og nogle faldgruber. Styrker: Prøven kan få en lokal forankring med udgangspunkt i og udnyttelse af lokale vilkår og værdier Prøven kan fungere som en naturlig forlæng else af undervisningen og dermed få en praksisnær og dagligdags karakter Der er mulighed for at sammentænke undervisning, projektforløb og afsluttende prøve såvel fagligt som pædagogisk. Faldgruber: Prøven kan misfortolkes som minisvendeprøve med for høje krav og forfejlet fagligt fokus Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om en minisvendeprøve. Prøven tester eleven på de mål, dr er relevante i forhold til at kunne fortsætte på et hovedforløb. Det er vigtigt at have dette for øje både i forhold til prøvens udformning og bedømmelsen af eleven. Prøven kan få en overstyrende indvirkning på undervisning og projektforløb Prøven tester kun eleverne på nogle udvalgte mål, og det er vigtigt, at prøvekravene ikke bliver en snæver overskrift for undervisning og projektforløb. Det kan let medføre, at elevernes motivation og fokus rettes mod udvalgte prøvemål på bekostning af mål og sider af undervisningen, som er 19

20 vigtige for deres læring, deres faglige og personlige udvikling og i sidste ende for at opnå de kompetencer, der testes ved prøven. Brug af eksterne censorer kan medføre, at der ikke sigtes rigtigt med hensyn til niveau og kompetencer Når der bruges eksterne censorer fra faget er det vigtigt, at de er godt orienteret om de mål, eleverne skal bedømmes på. Ellers kan der være en risiko for, at bedømmelseskriterierne sættes for højt og at prøven mistolkes som en minisvendeprøve. Dialogspørgsmål: Hvordan vurderer vi vores egen praksis i forhold til de styrker og faldgruber, der er nævnt her? På hvilke områder kan vi selv forbedre praksis? 6. Dokumentationstyper Der er ikke krav om, at eleven ved prøven skal fremlægge dokumentation fra projektet i form af rapport eller lignende, men skolen kan fastsætte lokale regler om det. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at brug af dokumentation ikke er bundet til en bestemt form, f.eks. en projektrapport. Prøven går ud på at beømme elevens kompetencer ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb, og det er ikke givet, at en rapport i skriftlig form tjener til at bedømme de faglige kompetencer. Det er derfor væsentligt at have øje for andre muligheder, når elementer fra arbejdet med projektet skal dokumenteres og inddrages i den mundtlige prøve. Som alternativ til den skriftlige rapport kan eleven eksempelvis tage fotos, der dokumenterer en bestemt arbejdsproces, opgave eller problemstilling, og kan tjene som udgangspunkt for en mundtlig fremlæggelse og drøftelse. Der er naturligvis også mulighed for at inddrage brug af fotodokumentation i en rapport eller i en power-point præsentation ved prøven. En anden mulighed består i at lade eleven medbringe eksempler på arbejdsopgaver i form af praktiske genstande, modeller og lignende. Endelig og ikke mindst er der også mulighed for at tilrettelægge prøven, så elevens praktiske arbejde med en opgave danner udgangspunkt for prøvesamtalen. Det er f.eks. tilfældet hvor prøven er henlagt til et værksted, hvor flere elever arbejder med en opgave og hvor lærer og censor på skift samtaler med eleverne. Skematisk kan mulighederne for brug af dokumentation skitseres således: a) Lærer og censor får inden prøven - traditionel projektrapport 20

21 - opgavebeskrivelse - notater b) Eleven viser ved prøven - power-point præsentation - fotos - praktiske opgaver, modeller eller lignende c) Eleven udarbejder ved prøven - praktisk opgave Alle typer dokumentation indgår i samtalen ved prøven. Dialogspørgsmål: Hvilke erfaringer har vi med eksisterende krav til dokumentation? Hvordan kan vi arbejde med udvikling og evt. ændring af dokumentationsformerne, så de bliver mere praksisnære? 7. Bedømmelse og karaktergivning Bedømmelsen ved prøven skal munde ud i en karakter efter 7-trinsskalaen. Det betyder, at bedømmelsen forholder sig til nogle mål, og at karakteren udtrykker en bestemt grad af målopfyldelse. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på to ting. Den første handler om de mål, bedømmelsen forholder sig til, når elevens præstation vurderes. Det giver sig selv, at prøven ikke kan indeholde alle de mål, der er på spil i grundforløbet og det afsluttende projekt. Grundlaget for prøven kan kun være et udvalg af de relevante mål, men det er meget væsentligt, at målene er centrale og giver et hensigtsmæssigt grundlag for at bedømme elevens kompetencer. Det er også væsentligt, at målene er formuleret, så lærer og censor er enige om, hvad bedømmelsen skal forholde sig til. Den anden ting, det er vigtigt at være opmærksom på, handler om fastsættelse af karakteren. For at kunne skelne mellem forskellige grader af målopfyldelse, svarende til de forskellige trin på karakterskalaen, er det nødvendigt at have nogle kriterier. Kriterierne udtrykker, hvad en bestemt grad af målopfyldelse (og 21

22 dermed karakter) svarer til. Kriterier er nødvendige for at kunne vurdere, om en præstation er til den ene eller anden karakter. Bedømmelsen er dog ikke givet, i og med at man har formuleret kriterier. Opgaven vil typisk indeholde flere mål, og elevens præstation vil også typisk variere, så den svarer til forskellige grader af målopfyldelse i forhold til de enkelte mål. Her bliver man derfor nødt til at foretage et skøn af elevens samlede målopfyldelse. Hvis et bestemt aspekt af elevens præstation f.eks. har været har været klart bedre eller dårligere end den øvrige del, bliver man nødt til at vurdere, hvor væsentligt netop dette aspekt er i forhold til målopfyldelsen som helhed, og hvad det betyder i forhold til fastsættelse af karakteren. Man må altså bedømme elevens præstation som en helhed med de plusser og minusser, den typisk vil have. I den forbindelse er kriterierne gode at støtte sig til for eksaminator og censor. Dialogspørgsmål: Hvilke erfaringer har vi med at bedømme elevernes præstationer ved prøven? Hvordan kan vi formulere og arbejde med bedømmelseskriterier, der er brugbare i forhold til 7-trinsskalaen? Hvordan skaber vi konsensus om tolkning af kompetencemål, niveau og bedømmelseskriterier blandt lærerne på det enkelte grundforløb? Hvordan kan vi informere og forberede censorer med henblik på mål, bedømmelseskriterier og niveau? 8. Udviklingsperspektiver Planlægning og tilrettelæggelse af afsluttende projekter og prøver er en stor og vigtig udviklingsopgave. På baggrund af observationer på en række skoler og samtaler med lærere og uddannelsesledere om deres erfaringer og syn på udfordringerne peger vi her på en rækkeudviklingsopgaver, der kan fungere som pejlemærker i arbejdet med kvalitetsudvikling af projekter og prøve. Praksisnærhed Det har stor betydning for elevernes motivation og fastholdelse, at arbejdet i projektet og udfordringerne ved prøven præges af virkeligheden i det fagområde og arbejdsmarked, som eleverne skal indgå i efter grundforløbet. Praksisnærheden kan f.eks. opnås i form af arbejde med opgaver, cases eller projekter, der er brancherelevante, udstyrer eleverne med kompetencer, de kan bruge og bygge videre på og forbereder dem på krav, de kan møde senere. Vanskeligheden i forhold til at opnå praksisnærhed består i 22

23 at tilnærme sig praksis på en måde, der modsvarer kompetencemålene og elevernes forudsætninger og i at undgå, at den måde, man vil nærme sig praksis på, bliver oplevet som kunstig. Kompetencer Undervisningen i grundforløbet og elevernes afsluttende projekt og prøve sigter på, at eleverne skal opnå de fornødne kompetencer for overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Det er derfor også meget vigtigt, at kompetencemålene er synlige og udgør en rød tråd i opgaverne og elevernes arbejde gennem grundforløbet og i det afsluttende projekt. Vanskeligheden består i, at eleverne typisk har meget forskellige forudsætninger, lærer i forskelligt tempo og opnår kompetencer på forskellige niveauer. Det gør det til en betydelig faglig og pædagogisk opgave at udfordre og motivere alle elever. Praktiske opgaver På grundforløbet er der gode betingelser for at bygge elevernes tilegnelse af kompetencemål op omkring arbejdet med praktiske opgaver, hvor eleverne får mulighed for at arbejde med intellekt, hænder, sanser og fysik på samme tid. For mange elever er det en befriende oplevelse, at læring kan foregå på den måde, og det praktiske islæt, der i sig kan have indbygget den relevante teori, er derfor også typisk en stærkt motiverende faktor. Hvor det er muligt kan tilegnelsen af kompetencemål derfor også med fordel foregå med vægt på praktiske opgaver og kombination af praktiske og teoretiske vidensformer. Det gælder også arbejdet i det afsluttende projekt og ved prøven. I mange afsluttende projekter indgår krav om rapportskrivning med redegørelse for teoretiske spørgsmål. Det kan være relevant i bestemte faglige sammenhænge, men også forekomme abstrakt og som brud i forhold til elevernes praksis og erfaringer. Som alternativ kan der eksempelvis arbejdes med praktiske opgaver og dokumentation i form af konkrete elevprodukter, fotos af produkter og arbejdsprocesser og lignende. Lærersamarbejde Samarbejdet mellem lærerne er et vigtigt omdrejningspunkt for planlægningen af grundforløb, afsluttende projekt og prøve. Det er vigtigt, at arbejdet med kompetencemålene udgør en rød tråd i grundforløbet og derfor også afgørende, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen. Det gode samarbejde om faglige mål og evaluering er samtidig vigtigt for at sikre sammenhæng mellem grundforløb, projekt og prøve. For at sikre faglig kontinuitet og bredde er det ligeledes vigtigt, at alle undervisere så vidt muligt får aktier i det afsluttende projekt og prøven. 23

Grundforløbsprøven. en guide til god praksis på erhvervsuddannelserne. Titel 1

Grundforløbsprøven. en guide til god praksis på erhvervsuddannelserne. Titel 1 Grundforløbsprøven en guide til god praksis på erhvervsuddannelserne Titel 1 Grundforløbsprøven en guide til god praksis på erhvervsuddannelserne Forfatter: Stig Guldberg, Nationalt Center for Erhvervspædagogik,

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)

Læs mere

Første del af Grundforløbet

Første del af Grundforløbet Dato: 18.10.2016 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk F,- E-, D- og C-niveau Første del af Grundforløbet Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om prøver og

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA Det uddannelsesspecifikke fag Maj 2017 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve. Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN PRODUKTIONSLEDER

BEDØMMELSESPLAN PRODUKTIONSLEDER BEDØMMELSESPLAN PRODUKTIONSLEDER NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT PRODUKTIONSLEDER AFSLUTTENDE PROJEKT 2011 Målet For at blive produktionsleder, skal du vise, at du

Læs mere

November 2010. Skuemestervejledning. Mekaniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.

November 2010. Skuemestervejledning. Mekaniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser. November 2010 Skuemestervejledning Mekaniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL VEJLEDNING 3 Indledning 3 Skuemestrene 3 Begrænsninger

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag August 2016 Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag Prøvens lovgrundlag Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelsen om den pædagogiske assistentuddannelse

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at: Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Læs mere

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Prøvevejledning til den afsluttende prøve Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Praktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1

Praktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1 Praktisk prøve Kontorservice BCH februar 2009 Side 1 Indhold 1. Prøvens formål...3 2. Organisering af prøven...3 2.1. Virksomhedens rolle.... 4 2.2. Elevens rolle... 4 2.3. Handelsskolens rolle.... 4 3.

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Udstedelsesdato: 16. maj 2008 Udstedt af det faglige udvalg for beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 151 af 04/03/2008 om

Læs mere

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Juli 2016 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Skuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker

Skuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker August 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Køletekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2014-2015 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet: Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen

Læs mere

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning Juni 2013 Skuemestervejledning Fotograf Billedmediernes Faglige Udvalg Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk FORMÅL MED VEJLEDNINGEN... 3 INDEN SVENDEPRØVEN...

Læs mere

Innovation C Valghold

Innovation C Valghold 1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR JANUAR 2013 NY UDDANNELSESORDNING Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker Maj 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Industritekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3 4 PRØVERS

Læs mere

Afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Afsluttende prøve Social- og sundhedsassistentuddannelsen Formål med prøven -i henhold til gældende bekendtgørelse for social- og sundhedsassistentuddannelsen BEK nr. 41 af 16/01/2014 Social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensform Eksamen er mundtlig og varer 30 min incl. lodtrækning af eksamensopgave (dokumentation) og karaktervotering. Mindst 2 uger før du skal til eksamen,

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Skuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker Januar 2012 Skuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Skuemestervejledning. November 2010. Finmekaniker. Finmekanikerassistent. Våbenmekaniker. Låsesmed

Skuemestervejledning. November 2010. Finmekaniker. Finmekanikerassistent. Våbenmekaniker. Låsesmed November 2010 Skuemestervejledning Finmekaniker Finmekanikerassistent Våbenmekaniker Låsesmed Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL VEJLEDNING

Læs mere

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i administration. LMH september 2011 Side 1

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i administration. LMH september 2011 Side 1 Fagprøven Kontoruddannelse med speciale i administration LMH september 2011 Side 1 Indhold 1. Fagprøvens formål... 3 2. Organisering af fagprøven.... 3 2.1. Virksomhedens rolle.... 4 2.2. Elevens rolle...

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR GRUNDFORLØBET

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR GRUNDFORLØBET BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR ET Opdateret marts 2014 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse Inspirationsmateriale til Præsentationsportfolio og portfolioprøve.

Kombineret ungdomsuddannelse Inspirationsmateriale til Præsentationsportfolio og portfolioprøve. Kombineret ungdomsuddannelse Inspirationsmateriale til Præsentationsportfolio og portfolioprøve. 1: Indledning I dette notat præsenterer arbejdsgruppen en overordnet ramme for, hvordan arbejdet med præsentationsportfolioen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration Fagprøven Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration LMH september 2011 Side 1 Indhold 1. Fagprøvens formål... 3 2. Organisering af fagprøven.... 3 2.1. Virksomhedens rolle.... 4 2.2. Elevens

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

Bedømmelse af specialer på 7. BK

Bedømmelse af specialer på 7. BK Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen

Læs mere