TEMABREV 17 - FEBRUAR PÆDAGOGIK OG INTEGRATION / 0-6 år. skab RUM TIL DIALOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMABREV 17 - FEBRUAR 2014. PÆDAGOGIK OG INTEGRATION / 0-6 år. skab RUM TIL DIALOG"

Transkript

1 PÆDAGOGIK OG INTEGRATION / 0-6 år skab RUM TIL DIALOG

2 Skab rum til dialog Indledning: Skab rum til dialog RULL RUm til Leg og Læring Hvad mener vi med dialog? Skab rum til dialog med tydelige aftaler og rollefordeling Skab rum til dialog ved at skabe mindre og mere tilgængelige legemiljøer Skab rum til dialog ved at skabe rum til løb og larm Flere rum til dialog uderum og byrum Kommende temaarrangement 16 Sidste temaarrangement 16 Nyt fra Pædagogisk afdeling 16 Nye sprogkufferter til de 0-3 årige Erklæring om dansk som andetsprog Sprogkalenderen Natur for alle en særudgave af ULF i Aarhus kataloget, som fokuserer på kommunens grønne læringsrum 500 fritidsjob Nyt fra Center for Læring Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation Registrering af frivilligt afslåede sprogvurderinger af 3 årige med dansk som modersmål side 2

3 Skab rum til dialog Der findes snart ikke det dagtilbud i Aarhus, hvor der ikke foregår planlagte sprogaktiviteter en eller flere gange om ugen. Hos dagtilbuddene i Aarhus Kommune er der meget stor bevidsthed om vigtigheden af, hvordan man arbejder med børnenes sproglige udvikling, og der er et højt sprogfagligt niveau hos de personer, der beskæftiger sig med sprogarbejdet. Sprogaktiviteter er blevet en naturlig del af dagens struktur. Når der laves planlagte sprogaktiviteter, vælger man som pædagog et sted, hvor omgivelserne passer til aktiviteten. Aktiviteten laves med en lille gruppe børn med nogenlunde samme forudsætninger, og den både planlægges og gennemføres af en eller flere voksne, der har erfaring med aktiviteten. Der skabes på den måde i et afgrænset tidsrum en situation, et miljø, hvor børnene får bedre muligheder, end de ellers har for at lytte, spørge og forstå. Man skaber det bedst mulige sprogmiljø. Flytter vi blikket fra de planlagte sprogaktiviteter til hverdagens øvrige aktiviteter, er der et stort potentiale for at skabe et endnu bedre sprogmiljø i de aarhusianske dagtilbud. Dette blev der bl.a. sat fokus på i temabrevet om hverdagens mellemrum (Temabrev nr. 13), som arbejdede med også at betragte hverdagens rutiner og mellemrum som væsentlige sproglige læringsrum. Sprogpakkens ti sprogstrategier sætter også netop fokus på, hvad voksne skal være opmærksomme på, når de taler med børn. Vi ønsker i dette temabrev at bygge videre på dette fokus og beskæftige os med, hvordan man skaber bedre mulighed for dialog, dvs. samtaler mellem børn og voksne, i hverdagens mange stunder. Om dette siger lektor i udviklingspsykologi Ditte A. Winther-Lindqvist: Det er i samspillet med en mere kompetent og pædagogisk dialogpartner, at der foregår afgørende udvikling af barnets sprog. Helt central for den sproglige og intellektuelle udvikling står interaktionen mellem barn og voksen om et fælles anliggende. (Winther-Lindqvist 2012a:117). Hvis dialogen skal have gode betingelser, må man i de pædagogiske afdelinger tage et bevidst blik på, hvordan hverdagens situationer organiseres samt forholde sig til, hvordan omgivelserne indrettes og anvendes. Målet er at skabe rammer, der muliggør den spontane og sprogudviklende dialog: Skal man optimere sprogindsatsen, er det vigtigt at være opmærksom på alle de situationer i løbet af dagen, hvor man har lejlighed til at få sludret og snakket. (Winther-Lindqvist 2012b). ( ) megen uro, afbrydelser og praktiske gøremål må derfor tænkes ind som præmisser, der vanskeliggør fordybet fælles opmærksomhed. Derfor er tiltag, der forsøger at dæmme op for disse præmisser, vigtige forudsætninger for at skabe et stærkt dialogisk miljø. ( ) Indretning i rum og tingene opfordrer til forskellige kommunikationsformer, samspilsformer og udtryksmåder. (Winther-Lindqvist 2012a:118). Der argumenteres her for, at den måde fysiske rum indrettes på, har betydning for, hvilke muligheder der er for at kommunikere. Det er derfor vigtigt, at de pædagogiske afdelinger forholder sig til deres fysiske omgivelser som et af de parametre, der har betydning for, hvordan man skaber et godt sprogligt miljø. Koblingen mellem en bevidst sprogpædagogik og en bevidst tilgang til indretning og anvendelse af vores omgivelser, kan gøre det nemmere at skabe et miljø, der giver gode muligheder for fordybet og udviklende dialog mellem børn og voksne. Temabrevet vil derfor give konkrete og overskuelige forslag til, hvordan man i både vuggestue, dagpleje og børnehave, med en bevidst tilgang til den daglige organisering og det fysiske miljø, kan skabe et bedre dagligt sprogmiljø med rum til dialog. side 3

4 RULL rum til leg og læring I Aarhus Kommune har en række arkitekter i en årrække arbejdet med de fysiske rammers betydning for børns læring, udvikling og trivsel. Dette program betegnes RULL, hvilket er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring. RULL-programmet fokuserer på investeringer i pædagogisk og teknisk modernisering af både dagtilbud, skoler og fritidstilbud, men RULL-konsulenterne kan også i mindre omfang yde rådgivning og konsulent-bistand til dagtilbud eller afdelinger, som ønsker at sætte fokus på de fysiske rammer i institutionen. RULL-blomsten RULL-blomsten viser sammenhængen mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og institutionens organisering. Summen af de tre danner tilsammen læringsmiljøet. Nanna Calmar Andersen, arkitekt og proceskonsulent på RULL: RULL-blomsten viser, hvordan relationen mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og organiseringen af en afdeling tilsammen skaber det gode læringsmiljø. Vi opfordrer altid dagtilbud til ikke bare at overveje, hvilke fysiske forandringer de ønsker, men hvorfor de kunne tænke sig dem. Hvad er den pædagogiske vision bag? Og hvordan vil I understøtte de fysiske forandringer gennem jeres organisering af hverdagen? Det er ikke kun de fysiske forandringer men i høj grad også ændring af adfærd og rutiner, der er forudsætningen for at kunne optimere og udnytte læringsmiljøets potentialer. Min erfaring er, at daginstitutioner, hvis fysiske rammer ikke fungerer optimalt, tit er plaget af rod. For rod og mangel på æstetik kan også tit betyde, at man ikke har et specifikt mål med et rum. Ofte er problemet, at man vil for meget. Hvis et lokale rummer for mange funktioner, bliver det uinspirerende og uklart for børnene, hvad det skal bruges til. Og så bliver det ikke brugt hvilket er problematisk, når man tænker på, hvor mange daginstitutioner der døjer med mangel på plads! Man bør derfor have en klar mening med alle institutionens rum og være bevidst om at bruge såvel inde- som uderum aktivt i alle hverdagens aktiviteter. side 4

5 Hvad mener vi med dialog? Der tales naturligvis meget i aarhusianske dagtilbud. Men i hvilket omfang finder længevarende dialoger sted? Hvis man skal betegne en samtale som en god og udviklende dialog, skal der være øjenkontakt og fælles interesse, og dialogen skal gå frem og tilbage flere gange. (Winther-Lindquist i BUPLs fagblad 2012 nr. 15). En dialog er mere end en kort besked eller en sekvens, hvor den voksne spørger, barnet svarer og den voksne svarer tilbage. Dette gør sig gældende, uanset om vi taler om de mindste, der primært udtrykker sig gennem at pege og bruge stemme, kropssprog og mimik, eller om det er de ældste, der har et veludviklet talesprog. Efter at have observeret sprogmiljøet i syv daginstitutioner, kan Ditte Winther-Lindquist konstatere at barnet og den voksne ofte ikke taler længere sammen end tre turtagninger. Det er for lidt. (Winther-Lindquist i BUPLs fagblad 2012 nr. 15). På baggrund af observationer af samtaler i forbindelse med måltider i fem pædagogiske afdelinger konstaterer en anden mindre undersøgelse, at den gennemsnitlige dialogs længde er på sekunder, og at emnerne i høj grad skifter inden for dette tidsrum, idet flere børn og andre voksne taler med og har egne dagsordener (Højholt og Wahlun Pedersen 2011: 29-30). Så fokus på at forbedre dialogens vilkår handler om at skabe længerevarende og fordybede dialoger, som er meningsfulde for børnene og sikrer dem en (tale)tur til! Skab rum til dialog med tydelige aftaler og rollefordeling Når vi taler om at skabe rum til dialog, handler det både om at skabe fysiske rum, der muliggør dialog mellem en voksen og få børn, og om organisering og aftaler i personalegruppen, der skaber mulighed for, at dialoger kan finde sted uden afbrydelser. Derfor starter et godt dialogisk miljø med de voksne. Indretningen bliver først understøttende for gode lege og samtaler, når personalet har forholdt sig til, hvordan de pædagogisk vil bruge omgivelserne, og hvordan de vil organisere sig, så de kan anvende omgivelserne efter hensigten. Eller sagt på en anden måde; man skaber ikke flere og bedre dialoger ved f.eks. at indrette rummene efter, at børnene spiser i små grupper. Først når organiseringen tillader, at den voksne kan blive ved side 5

6 en lille gruppe børn under hele måltidet og ikke skal rejse sig, eksempelvis hvis telefonen ringer, er grundlaget for et godt dialogisk miljø skabt. I Creator s Room, et fireårigt udviklingsprojekt med fokus på indretning af pædagogiske afdelinger, fik man bl.a. øje på, hvordan samarbejdsformer og hverdagsorganiseringer har stor betydning for, om alle børn tilgodeses, når både pædagogiske aktiviteter og praktiske gøremål skal varetages (Iversholt & Iversholt Toft 2012:60). F.eks. var det karakteristisk for flere pædagogiske afdelinger, at aktiviteter foregår samtidigt for alle børn på alle stuer, hvilket kan føre til trængsel og venten i overgangsstunder. Det var også ofte sådan, at de voksne hjalp hinanden og var i gang med de samme typer af opgaver på samme tid, f.eks. skifte bleer før middagslur eller hjælpe i overtøjet, før alle går på legepladsen efter frokost. Disse måder at løse dagens opgaver på var ikke aftalt, det var bare måden man arbejdede på, for hurtigst muligt at få praktiske opgaver fra hånden. I sådanne situationer, hvor der ikke er voksne tilgængelige til at sætte gang i en leg eller løse en konflikt, kan børn med sociale og sproglige udfordringer have det svært. For at tilgodese hele børnegruppen bedst muligt på alle tidspunkter af dagen, er det værd at reflektere over, hvordan voksne positionerer sig forskelligt og på forskellige tider af dagen. (Iversholt & Iversholt Toft 2012:60). Formålet er ikke her at sige, at der er én rigtig måde at organisere pædagogiske afdelinger hverdag på; hverdagen er kompleks, og der er et utal af parametre, som har betydning for, hvad der får hverdagen til at fungere bedst muligt. Pointen er, at organiseringen har endog meget stor betydning for det generelle sproglige miljø og dialogens betingelser; den voksne har mulighed for at være en interessant og engageret dialogpartner for en gruppe børn, når rammerne er skabt for at kunne være det. Det er ikke afgørende, hvad man kalder rollerne, hvis man vælger, at personalet skal varetage forskellige roller i hverdagen. Et eksempel kan være den opdeling, de foreslår i Iversholt og Iversholt Toft 2012:62. Rollefordelingen kan med fordel gælde på alle tider af dagen og hvad enten børnene er inde, på legepladsen, på tur eller noget fjerde. 1. Overbliksvoksen Synlig, nærværende og tilgængelig. Har til opgave at guide, skærme, støtte og bidrage til lege, og gå ud og ind af lege med det formål at støtte børn i deres opbygning af venskaber. Denne rolle bør, ifølge forfatterne, altid have førsteprioritet. 2. Fordybet voksen med fokus på ét barn eller en mindre gruppe af børn Den primære rolle er et støtte barnet/børnene med at indgå i fællesskaber. En fordybet voksen kan indgå i leg ude og inde uden at blive afbrudt. 3. Fordybet voksen med fokus på aktiviteter Inspirerer, instruerer og viser retning. Rollen kan sjældent stå alene, men er der overbliksvoksne på stedet, er der mulighed for, at denne voksen målrettet kan motivere en større børnegruppe for en given aktivitet. 4. En praktisk voksen Alle de uopsættelige opgaver som toiletbesøg, bleskift osv. Praktiske opgaver, der ikke relaterer sig direkte til børnene (tømme opvaskemaskine, rydde op, feje), bør prioriteres lavere end øvrige pædagogiske opgaver. side 6

7 En god organisering, som alle er enige om, frigiver tid til andre gøremål, da det ikke løbende skal aftales, hvem der gør hvad og hvornår. Og særligt en organisering, der giver tydelige aftaler i forhold til rum til dialog. Forberedelse til kommende fællesvejledning Hvilke aftaler er der i jeres personalegruppe, som skaber gode betingelser for den daglige dialog? Oplever du, at der ofte opstår spontane dialoger? Har du mulighed for at blive, til en dialog er færdig? Hvad er typisk skyld i eventuelle afbrydelser? Også i leg kan den voksne være en meget stor sproglig gevinst for alle børn (Hagtvet 2004: 38-43). Når den voksne indgår aktivt i legen og er med til både at udvikle og sprogliggøre den, får børnene nye ord og ny viden, som de senere kan bygge egen leg op omkring. Når en eller flere voksne efter aftale med husets øvrige personale fordyber sig i leg sammen med en gruppe børn, har dialogen langt bedre betingelser, end når legen kun foregår mellem børn. Hermed ikke sagt, at børnenes egen leg ikke er vigtig, blot at den har et andet formål og ikke har børnenes sproglige udvikling i centrum. Den voksne, der indgår i leg, kan sørge for at alle kommer til orde og kan bidrage til, at både børnenes ordforråd og omverdensforståelse styrkes. Når der leges restaurant, bidrager den voksne med ord og udtryk som menukort, forret, hovedret, regning, bestille bord og tjener; den voksne har uanede mængder af forforståelse. På legepladsen finder børnene måske selv på, at cyklen er en ambulance og den voksne bidrager med flere nuancer og detaljer ved at bruge ord og udtryk som patient, komme til skade, båre og udrykning. I de to næste afsnit vil vi se nærmere på, hvordan det organisatoriske kombineret med en mere bevidst tilgang til vores fysiske omgivelser kan skabe endnu bedre forudsætninger for et stærkt dialogisk miljø. side 7

8 Skab rum til dialog ved at skabe mindre og mere tilgængelige legemiljøer rum i rum En stor andel af danske pædagogiske afdelinger er stueopdelt, så en gruppe børn er tilknyttet et bestemt rum. I et tværfagligt udviklingsprojekt om indretning af pædagogiske afdelinger fra 2012, Creator s Room, siger en pædagog: Det er blevet tydeligere, hvorfor nogle børn har svært ved at overskue mulighederne og fordybe sig i lege og aktiviteter i det daglige. Det hele er jo ens. Der er borde overalt, og vi har fire stort set identiske stuer, hvor det roder, legetøj og voksenmaterialer fylder op mellem hinanden i voksenhøjde. (Iversholt og Iversholt Toft 2012: 9). Når mange børn skal lave forskelligartede aktiviteter i samme lokale, kan det tit udgøre en hindring for den fordybede leg og den gode dialog. Dette kan dog ofte på ret enkel vis forbedres ved at skabe flere mindre rum på de enkelte stuer. I børnehaven Kræmmerhuset i Højbjerg har pædagogerne med meget få og simple ændringer omdannet en stue til seks mindre legemiljøer, som kan indtages og ændres efter behov. En forælder har lavet en række små skillevægge i træ og en anden har bemalet dem med flotte illustrationer (posthus, eventyrslot, grøn skov mm.), som skaber en god ramme om en spændende leg. Ved at tænke i disse principper skaber pædagogerne bedre betingelser for børnenes fordybede leg. Desuden hjælper det børnene til at lege tematisk med det ordforråd en given leg tilbyder og børnene får kendskab til sprogbrugen i forskellige situationer; hvad siger man egentlig, når man er kunde i en butik, og hvordan er man eksempelvis høflig? På et besøg i afdelingen i forbindelse med udarbejdelsen af dette temabrev, så sprogkonsulenter fra Pædagogik og Integration børn lege i hvert af de små områder; de var i samme rum, men var i mindre grupper i gang med hver deres koncentrerede leg. To overbliksvoksne var til stede på stuen og støttede børnene i deres lege og indbyrdes relationer. Gellerup dagtilbud rum i rum Solkernen, Vuggestue i Odense rum i rum Rum i rummene eller etableringen af flere små legemiljøer har flere fordele i relation til styrkelsen af den fordybede leg og et godt sprogmiljø. Etableringen af varierede legemiljøer på de forskellige stuer giver mulighed for, at huset tilsammen kan Østerbo Børnehave, Viby dagtilbud side 8

9 tilbyde mange legemuligheder til forskellige køn og/ eller aldersgrupper. rum i rum Ved at indrette både ude- og inderum i afgrænsede legemiljøer kan man tilgodese særlige læreplanstemaer og i kortere eller længere perioder indrette områder, som fokuserer særligt på natur og naturfænomener, kroppen eller noget tredje. Uderummet kan (som inderummet) sagtens inddeles i mindre legemiljøer, eks. gennem brug af beplantning, læsejl og telte. Afgrænsede legemiljøer giver børnene mulighed for at koncentrere sig målrettet om legen, og herigennem skabes der gode betingelser for at børnenes interne relationer styrkes, netop fordi den fordybede leg får bedre betingelser (Ringsmose og Ringsmose Staffelt 2012:63). Muligheden for fordybelse kan understøttes yderligere ved bl.a. at tage stilling til, hvor mange der må være i det enkelte legemiljø ad gangen. Kræmmerhuset, Højbjerg Dagtilbud rum i rum Afgrænsningen af små kroge i det store rum giver børnene en viden om, hvor de skal gå hen, når de vil lege en bestemt leg. På en stue kan der således både være en dukkekrog med dukkevogn og komfur, et sted til at lege med biler, en krog hvor der skrives og tegnes, og et sted, hvor man kan læse. At konstruere flere og mindre legemiljøer gør det muligt at tilgodese flere børns interesser, behov og forskellige måder at lære på. Små grupper af børn kan være i gang med vidt forskellige lege uden at forstyrre hinanden. Rum i rummet giver børnene mulighed for at lege mere fordybet, og det kan skabe tryghed, når børnene kan danne sig et indtryk af, hvad der foregår, fra et afskærmet sted. (Bakspejlet 2014:19) Afgrænsningen kan, som i Kræmmerhuset, laves meget enkelt. En lav skillevæg, en reol eller endda et gulvtæppe vil for børnene signalere et afgrænset område. Skillevægge fås bl.a. i lydabsorberende materiale og nogle af dem kan også bruges som opslagstavle, så pædagogerne f.eks. kan lade fotografier, børnenes tegninger eller andet være med til at understrege områdets formål. Man kan eksempelvis også male en mdf-plade med et sjovt motiv eller måske endda bygge en væg i legoklodser eller et helt andet materiale. Specialdagtilbud Skovbrynet rum i rum Kræmmerhuset, Højbjerg Dagtilbud side 9

10 Det er også værd at overveje, om der er rum i afdelingen, der kan få flere funktioner, end de har, og blive til små og anderledes legemiljøer. Måske er der rum i afdelingen, der kun bruges kort tid om dagen, og ellers står tomme. legemiljøer Næsten alle de institutioner, vi har besøgt, har uudnyttet plads, fordi børn og voksne opholder sig sammen på stuerne i faste grupperinger, hvor de hver især tilbyder børnene de samme legemuligheder (Ringsmose og Ringsmose Staffeldt 2012: 64). Et telt i garderoben er et spændende legemiljø i et rum, hvor der er mange børn på få tidspunkter af dagen, og hvor der resten af dagen er ro. I Kræmmerhuset i Højbjerg har man taget personalerummet i brug: Vi bruger jo kun det personalerum til møder et par timer om ugen. Skal det så bare stå tomt resten af tiden? I stedet har de i Kræmmerhuset indrettet lære-lege-rum for de største børn, hvor der snakkes bogstaver, diskuteres sammenhænge mellem højde og alder og undersøges årstider og naturfænomener. Måske er der også et ubenyttet hjørne eller skur på legepladsen, der på simpel vis kan gøres til endnu et sted, der indbyder til leg. Når legemiljøerne er etableret, er det en god ide, at man som voksen hjælper til at udvide legen og sætte nye rammer; lad os igen bruge dukkekrogen som eksempel. Næsten alle vuggestuer og børnehaver har en dukkekrog, og den kan udgøre et perfekt rum for en fordybet leg, som stimulerer både sproglige og sociale kompetencer. Som pædagog spiller man en væsentlig rolle for at skabe optimale rammer for den gode leg. Først og fremmest er det vigtigt, at legekrogen virker indbydende og inspirerende for børnene. Hvis dukkekrogen sender uklare signaler, kan den nemlig være svær at lege i. Gør det f.eks. til en vane at dække bordet med en dug, nogle plasticblomster og et par tallerkner, når I møder ind om morgenen. Så er legen næsten allerede i gang! Eller overrask og lad dukkekrogen afspejle årstiderne og højtidernes skiften, pynt op til jul eller lav fødselsdag. På den måde stimuleres legen igen og børnene finder på nye måder at lege i dukkekrogen på og får adgang til nye ord, som den voksne eller et ældre barn kan bidrage med. Det er også en god idé at udvide legen tematisk og sprogligt. I dukkekrogen kan man f.eks. have kasser med materialer, så man kan lege jul, skovtur, sommerferie eller fødselsdag. Tingene kan være i kasser, som den voksne kan finde frem. Hørning børneunivers legemiljøer Hørning børneunivers rum i rum Hørning børneunivers side 10

11 Etableringen af de mindre rum i rummene - med meget forskelligartede materialer og legetøj - stiller krav til overskuelighed og orden. Men når legemiljøerne er lige til at gå til, skal børnene ikke forstyrre andres leg eller de voksne for at få fat i noget, de mangler. Overskuelighed giver også børnene det bedste udgangspunkt for at lave deres egne konstruktioner og eksperimenter med det legetøj og de materialer, de bedst kan lide. Derudover skaber overskueligheden tryghed hos det mindre barn, som i forvejen ofte skal forholde sig til mange ting i løbet af en dag i pædagogiske afdelinger (Ringsmose og Ringsmose Staffelt 2012:69). Som Ditte Winther-Lindqvist fastslår: Mødes barnet af et miljø, der er klar til brug, dvs. af et sted beregnet til at lege, og hvor legen kan foregå relativt uforstyrret, vil legene vare længere og barnet vil bevæge sig stadigt dybere ind i legen. (Winther-Lindqvist 2013:28) Modsat - hvis alle plastikkopper, -glas og -tallerkner ligger i en stor kasse, er man nødt til at vende hele kassen på hovedet for at finde lige dét, man søger. Så ligger alle tingene i en bunke på gulvet, og det giver ikke inspiration til de næste børn, som gerne vil lege i dukkekrogen. Forberedelse til kommende fællesvejledning Prøv at opleve rummene fra børnenes perspektiv! Kan du overskue rummet og dets funktioner? Er det tydeligt, hvad rummet skal bruges til? Kan du nå alt det legetøj, du gerne vil have fat i, hvis du er en meter høj? Kan du uden hjælp fra en voksen sætte gang i en sjov leg? Hvad lægger du særligt mærke til i garderoben, på stuerne, i gangen? Hvad fungerer godt i hvilke rum og hvorfor? Tag desuden børnene med på råd. Hvad kan de lide i rummet? Hvad kunne de tænke sig mere af? Spørg forskellige aldersgrupper og både drenge og piger. Skab rum til dialog ved at skabe rum til løb og larm Larm og støj er den gode dialogs største fjende. Drenge, I skal lige gå et andet sted hen, hvis I skal løbe. Her skal vi lige have ro til at læse. Mange kan sikkert genkende at have sagt noget i den retning, for det sker ofte, at forskellige aktiviteter kommer til at forstyrre hinanden. Larm er et vilkår i både vuggestuer, dagplejer og børnehaver. De fleste pædagoger hverken kan eller vil være foruden glade hvin og høj sang, eller børn, der løber stærkt og jubler, når de kommer først. Men mange oplever støjen som et problem i det daglige, det påvirker både arbejdsmiljøet og læringsmiljøet, og vi har for nylig hørt om både pædagoger og børn, der overanstrenger deres stemmer i forsøget på at kommunikere i støjfyldte miljøer (BUPLs fagblad nr : 6-7). side 11

12 I et interview til en sprogkonsulent i Pædagogik og Integration fortæller ph.d. i støjs betydning for udvikling af tale, Torkil Østerbye: Man taler om et tale-støj-forhold. Både tale og andre lyde når øret og skal sorteres fra hinanden. Når lydniveauet af støj overstiger talens lydniveau, bliver det sværere at høre, hvad der bliver sagt. Børn er generelt dårligere end voksne til at høre tale gennem støj, hvilket skyldes flere faktorer. For det første er de ved at lære sproget; de har ikke en sproglig viden, der gør, at de ud fra konteksten kan gætte de ord, de ikke hører. Tænk bare på, at vi kan tale med en anden under en koncert eller på en fodboldbane; det kan børn ikke, og jo mindre barnet er, jo bedre tale-støj-forhold har de brug for. Mindre børn har desuden brug for at se den voksnes mimik, når de bliver talt til. Så giv ikke en besked med hovedet vendt væk. Så vil barnet misse både en del af lyden samt den voksnes mundbevægelser. For det andet kræver det en vis alder at fastholde opmærksomheden på en besked, der gives gennem støj, f.eks. hvis den voksne ikke er lige ved siden af barnet. Så det er ikke af uvilje, hvis barnet ikke får det hele med. Gå helt hen til barnet og sørg for øjenkontakt, hvis barnet sprogligt skal opfatte en besked fra start til slut. For det tredje er børns hørelse ikke fuldt udviklet, før de er år. Man har i øvrigt fundet, at hvis børn taler højt, skyldes det til dels, at de voksne, de er omgivet af, taler højt. Disse faktorer taler i den grad for, at vi sætter fokus på at minimere støj i miljøer, hvor hensigten er, at børn skal lære sprog. Det er bestemt værd at overveje hvilke betingelser børn med sproglige udfordringer eller børn med dansk som andetsprog har for at høre, hvad der bliver sagt og om de befinder sig i omgivelser, hvor de nemt kan adskille tale og støj. Vi kan ikke afskaffe larmende aktiviteter; der er masser af social læring i fysisk leg, og når børnene udvikler deres motorik, påvirker det deres øvrige læring positivt (Bakspejlet 2014). I øvrigt er krop og bevægelse af gode grunde et læreplanstema på lige fod med sprog så hvordan sørger man for, at den ene leg eller aktivitet ikke bliver på bekostning af andre? Noget af det man i de pædagogiske afdelinger kan gøre, er at sørge for, at forskellige aktiviteter får deres rette plads. De aktiviteter, der larmer, skal ikke foregå lige ved siden af det sted, hvor der absolut ikke må være larm. Særligt frie gangarealer og åbne rum sætter automatisk gang i fysisk udfoldelse og fører støj med sig: Ulempen er, at de åbne rum også appellerer til løb, og så er der ikke langt til at forstyrre de enkeltes leg. Der skal også være plads til løb og bevægelse, bare ikke over det hele og slet ikke der, hvor det er nødvendigt at koncentrere sig for at lære noget nyt og svært eller for at have en god leg eller aktivitet. (Ringsmose & Ringsmose Staffeldt 2012:62). Selv et mindre rum har ofte et frit gangareal, fordi børnene og de voksne skal kunne komme hen til en reol eller børnene skal den vej for at komme til toilettet. Måske er der flere funktioner i samme rum, så det er leg på madrassen eller ribben, der konstant forstyrrer, når andre skal tale sammen. Når der både skal være plads til den fordybede dialog og den mere højlydte leg, er det vigtigt, at de får hver deres plads eller zone i huset: Zonerne skal sikre, at aktiviteterne kan gennemføres med respekt for aktiviteterne i det enkelte rum. Dermed undgås frustrationer og irettesættelser. Man kan bare bede de børn, der har højt aktivitetsniveau i en leg, om at gå hen i den zone, hvor det er muligt at være, i respekt for det andet, der foregår. ( ) Rummene bør endvidere være så tydelige i indretningen, at børnene kan aflæse, hvad der kan og bør foregå i dem. (Ringsmose & Ringsmose Staffeldt 2012:63). side 12

13 Måske kræver det nye øjne på hele huset at finde den eller de helt rigtige pladser til de mere fysiske aktiviteter. I et norsk forskningsprojekt blev der arbejdet med at indrette rum i pædagogiske afdelinger på ny, og en institution lavede et rum til bevægelse med madrasser, puder, trapez og hylder til at klatre på: Indretningen viste sig at have stor betydning for børnenes måde at agere på. Bevægelsesrummet betød bl.a., at børnene i højere grad fik brugt kroppen indendørs, og det førte til, at de faktisk også rørte sig mere udendørs. ( ) Generelt oplevede de, at børnehaven skiftede karakter, så der også kom mere ro i andre rum. (Bakspejlet 2014:17). Er der steder, hvor man ønsker mere ro af hensyn til dialogen, så kig på, om der er åbne arealer, der med få ændringer kan blive mindre åbne og sørg for at børnene kan se, hvad de skal bruge pladsen til i stedet. Måske kan man lave en fantastisk krog til dukketeater eller et skrive-område på gangen. Gangen bliver brudt op ved at stille møbler og reoler i ganglinjerne og indbyder derfor ikke længere til løb. I stedet har man skabt et nyt legemiljø, hvor børn kan mødes på tværs af stuer. Forberedelse til kommende fællesvejledning Er der steder på din arbejdsplads, hvor du oplever, at dialogen har dårlige betingelser grundet uhensigtsmæssig støj? Kan du udpege, hvad årsagen er til, at støjen opleves som uhensigtsmæssig? Har du idéer til, hvordan betingelserne for dialog kan forbedres på stedet? Flere rum til dialog uderum og byrum I stort set alle pædagogiske afdelinger forløber hverdagen sådan, at børnene kommer på legepladsen efter frokost. Det kan synes som om, at tiden på legepladsen adskiller sig fra tiden indendørs, sådan at børnene udenfor primært beskæftiger sig selv i fri leg, mens de voksne iagttager. Dette står i modsætning til de mange planlagte aktiviteter og rutiner, der er forbundet med den tid i løbet af dagen, hvor børnene er indenfor. Katrine Bjørgen har i et forskningsprojekt set på børnehavebørns erfaringer med leg i uderummet og konkluderer bl.a.: der har været tradition for, at når børn var udendørs, skulle de kunne lege frit og tage en pause fra de voksne. Uderummet er for mange blevet synonymt med fri, ikke voksenstyret aktivitet, og det er synd, for børnene elsker, når de voksne deltager i legen. I undersøgelsen udtaler et barn f.eks. om tiden på legepladsen: Nej, voksne kan ikke lege. De går bare rundt og sådan. (Bakspejlet 2014:14). Som det gør sig gældende i den indendørs leg, kan de voksne også bidrage særdeles meget til børnenes leg og sproglige udvikling under udendørs aktiviteter. Uderummet byder på et væld af ord og sanseindtryk, som ikke er tilgængelige indenfor. Legen får helt nyt liv for både store og små, når den voksne er med i sandkassen. Det er muligheden for at sætte ord på, hvordan sand føles og dufter, eller for ikke bare at lave sandkager men også få serveret ord som kageform, dej, hæve og ælte. Når den voksne er med i den fysiske leg, giver det endnu mere lyst til at løbe stærkt, og side 13

14 bagefter kan man tale om og mærke, hvor hurtigt hjertet slår, at man får røde kinder og bliver forpustede. Den voksne kan henlede børnenes opmærksomhed på naturen; hvordan ændrer beplantning og vejr sig, hvordan ser jorden og luften ud? Der er adgang til massevis af sanseindtryk, og netop når børn får flere sanser i spil, lagrer ny sproglig viden sig bedst. Det at man ikke blot kan se naturen, men mærke, dufte, smage og høre den, er en fantastisk gave for den sproglige udvikling, som børnene og de voksne skaber sammen. Uderummet er også ideelt, hvis man på visse tidspunkter af dagen ønsker at skabe mere ro og plads indenfor. Mange aktiviteter (spisning, samling osv.) kan relativt nemt flyttes udenfor, og derudover kan man tænke i at have forskellige børnegrupper på legepladsen på forskellige tidspunkter af dagen. Når legepladsen betragtes som et rum til aktiviteter på lige fod med andre, kan det få betydning for sprogmiljøet generelt. Ligesom legepladsen tilbyder byens rum masser af stof til gode og spændende dialoger, der kan skabe interesse og ny viden hos børnene. Aarhus Kommune har et væld af muligheder for ture ud af huset, som i vidt omfang ikke kræver nogen betaling. Tænk for eksempel på Børnekulissen (http://www.kulissen.dk/), Natursamarbejdet (www.natursamarbejdet.dk) og ULF i Aarhus - Undervisnings- og læringsforløb for børn og unge fra 0-18 år i Aarhus Kommune (www.ulfiaarhus.dk), som alle kan tilbyde alternative lege- og læringsrum med fokus på kultur, udeliv, bevægelse eller noget helt fjerde. Det nyligt udgivne Natur for alle, som er en særudgave af ULF i Aarhus-kataloget, der fokuserer særligt på grønne læringsrum og bæredygtige aktiviteter, kan desuden give inspiration til flere og nye udelivs- og naturvidenskabelige oplevelser. Østerbo Børnehave, Viby dagtilbud Langenæsstien dagtilbud Langenæsstien dagtilbud side 14

15 Litteratur Børn og Unge, Aarhus Kommune (2008), Fremtidens børnebyggeri rum til leg og læring, Børn og Unge, Aarhus Kommune BUPL (2014), Støjhelvedet: Slider stemmebånd i stykker, Børn og Unge, nr. 1, 2014 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2011), Bakspejlet, København: Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2013), Bakspejlet, København: Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2014), Bakspejlet, København: Danmarks Evalueringsinstitut DCUM (2012), 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud metoder i praksis, DCUM, s Hagtvet, Bente Eriksen (2004), Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. København: Alinea. Højholt, Marie & Pedersen, Lars Wahlum (2011), Dialogens vilkår i børnehaven, Sprog på spil at sætte viden på sprog i spil i profession og uddannelse. VIA Systime Iversholt Toft, Karina & Iversholt, Lene (2012) Rummet som pædagogisk medspiller, Creators Room, Vejle: Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle Iversholt Toft, Karina & Iversholt, Lene (2012) Inkluderende pædagogik i daginstitutioner, Creators Room, Vejle: Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle Jensen, Vibeke Bye (2012) Sprog: Snak meget mere med børn, Børn og Unge, nr. 15 Ringsmose, Charlotte & Ringsmose Staffeldt, Susanne (2012), Rum og Læring om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven. Frederikshavn: Dafolo. Vilien, Karen; Frandsen, Marianne & Krieger, Tom (2006), Pædagogik kan ses. Frederikshavn: Dafolo. Winther-Lindqvist, Ditte (2013), Tilrettelæggelse af det fysiske legemiljø i daginstitutionen, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 3, s Winther-Lindqvist, Ditte (2012), Kvaliteter ved det sproglige læringsmiljø i børnehaven, Læring og udvikling i daginstitutioner, Dansk Psykologisk Forlag, s side 15

16 KOMMENDE TEMAARRANGEMENT Det kommende temaarrangement finder sted onsdag den 23. april 2014, kl i Globus 1, Gudrunsvej 3a, 8220 Brabrand. Ved arrangementet vil Lene Iversholt, udviklingskonsulent fra University College Lillebælt, tale om udvikling af læringsmiljøer, med særligt fokus på samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Formålet med oplægget er at give inspiration til pædagogiske afdelingers arbejde med at skabe nye veje i forhold til organisering, samarbejde og indretning af udviklende børne- og sprogmiljøer. Oplægget tager udgangspunkt i en undersøgelse, der er foretaget i 24 børnehuse, om netop samarbejde, organisering og indretning. Temaerne i oplægget vil blandt andet være: Hvordan indretning både kan være en inkluderende og en ekskluderende faktor, og hvordan de fysiske rammer i højere grad kan understøtte børns mulighed for fordybelse og for deltagelse i fællesskaber. Inklusion et skifte i grundsyn og i læringssyn hvad betyder det helt konkret? Hvordan hverdagens organisering og personalets måder at samarbejde på kan være en støtte for inklusion og for udviklende lærings- og sprogmiljøer. Hvordan dokumentation, bl.a. konkrete og dynamiske læreplaner, kan være et redskab til støtte for arbejdet med inkluderende fællesskaber. SIDSTE TEMAARRANGEMENT Stine Liv Johansen, adjunkt, ph.d. fra Institut for æstetik og kommunikation, Aarhus Universitet og formand for Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark, (SMiD) holdt oplæg med titlen Den medialiserede barndom børn, medier, leg og læring. Omdrejningspunktet i Stine Liv Johansens oplæg var børn og unges tilgang til digitale medier med fokus på børn og unge som medproducenter mere end som konsumenter i et digitalt samfund. En af pointerne var, at medierne i dag fylder så meget i børnenes liv grundet både samfundsudviklingen og den teknologiske udvikling. Udviklingen betyder ikke, at børn ikke leger, men de leger på nye måder. Gennem medierne opnår børnene både medielæring, dvs. viden om hvordan man bruger teknologien, de opnår faktuel læring samt social læring. Stine Liv Johansen udtalte bl.a. I dag er det blot sådan, at liv, leg og læring i høj grad finder sted i, med og igennem medier. NYT FRA PÆDAGOGISK AFDELING Nye sprogkufferter 0-3 år I Pædagogik og Integration er vi glade for at kunne præsentere to nye kufferter med materialer rettet mod sprogstimulering og dialogisk læsning for de 0-3-årige. Indholdet i de to kufferter er bygget op omkring bøger, der berører i alt tre emner, som børn i 0-3-årsalderen kan relatere til; tænder/krop, at være på tur og at få en ven. I kufferterne ligger, udover bøger, konkrete genstande, som børnene møder i bøgerne. De konkrete genstande skal bidrage til, at børnene kan røre og gøre de ord og sætninger, der knytter sig til bøgerne. Kufferterne skal dermed ses som et pædagogisk værktøj rettet mod at lave målrettet, tematiseret sprogarbejde over en længere periode. Samtidig håber vi også, at I vil opleve kufferterne som et redskab til ganske enkelt at etablere hyggestunder med børnene med en god bog som omdrejningspunkt. side 16

17 Erklæring om dansk som andetsprog i forbindelse med sprogscreening For at sikre, at alle børn modtager det rette sprogstimuleringstilbud, og for i den forbindelse at sikre, at forældrene er inddragede i og orienteret om, at deres barn registreres som barn med dansk som andetsprog, skal dagtilbud fra uge 48 i 2013, udfylde Erklæring om dansk som andetsprog. I Aarhus Kommune sprogscreenes alle børn med dansk som andetsprog ved 3 år og igen i forbindelse med skolestart. Hvorvidt et barn er omfattet af lovens definition af børn med dansk som andetsprog, beror på en konkret vurdering af det enkelte barn. Denne vurdering foretages i Aarhus Kommune af personalet i barnets dagtilbud. Forældrene skal inddrages i og orienteres om dagtilbuddets vurdering, ligesom forældrene (jf. dagtilbudsloven) skal orienteres om, hvad vurderingen kommer til at betyde ift. f.eks. sprogscreeninger og sprogstimulering. For at sikre, at vurderingen af, hvorvidt barnet har dansk som andetsprog, foretages i forbindelse med sprogscreeningen ved 3 år, og for at sikre, at forældrene er orienterede om dagtilbuddets vurdering, har Pædagogik og Integration nu lavet en erklæring om dansk som andetsprog. Denne skal gældende fra Uge udfyldes og indsendes sammen med sprogscreeningen. Til brug i de tilfælde, hvor en sprogscreening ikke gennemføres, enten fordi barnet indskrives i dagtilbuddet efter 3.4 år, eller pga. barnets manglende dansksproglige kompetencer, er der udviklet et andet ark. Begge erklæringer findes på BUportalen. Link til BUportalen og 3-årssprogscreeninger følger her: Det er dagtilbuds- eller pædagogisk leders ansvar, at erklæringen udfyldes og underskrives. I tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt et barn har dansk som andetsprog, kan områdets sprogkonsulent altid kontaktes mhp. rådgivning. Sprogkalender Som en del af Aarhus Kommunes tidlige og forstærkede sproglige indsats har Pædagogik og Integration udviklet en Sprogkalender, bestående af 52 nummererede og løse A3-ark, som kan hænges op uge for uge. På hvert ark findes ugens ord, et billede, 2 aktivitetsforslag og ugens sprogtip. Målet med Sprogkalenderen er at inddrage og informere forældrene om det sprogarbejde, der foregår i dagtilbuddene, herunder at give forældre idéer og gode råd til, hvordan de kan understøtte deres børns sprogudvikling. Samtidig kan Sprogkalenderen være med til at give det pædagogiske personale inspiration til forskellige sprogaktiviteter. Sprogkalenderen bliver leveret til alle dagtilbudsledere og pædagogiske ledere for dagplejen i løbet af februar og marts 2014, men kan også ses og downloades på og Natur for alle en særudgave af ULF i Aarhus-kataloget Der er udgivet en særudgave af ULF i Aarhus-kataloget kaldet Natur for alle. Natur For alle præsenterer en lang række af de mange spændende undervisnings- og læringsforløb til børn og unge i Aarhus Kommune, som har fokus på natur, bæredygtighed og naturvidenskab. Center for Læring leverer kataloget til de enkelte pædagogiske afdelinger og skoler i løbet af foråret. Kataloget kan give inspiration til masser af aktiviteter og ture ud af huset anvendelsen af alternative læringsrum for børn i både vuggestue, dagpleje og børnehave. side 17

18 500 fritidsjob Byrådet i Aarhus har besluttet, at der på tværs af kommunens seks magistratsafdelinger skal oprettes 500 fritidsjob. Fritidsjobbene er tiltænkt unge på kanten. Initiativet er en konkret håndsrækning til unge, som har svært ved at finde et fritidsjob ved egen hjælp, men som skønnes at kunne profitere af et fritidsjob fagligt, personligt og/eller socialt. I Børn og Unge har vi allerede ansat en række unge til fritidsjob, men der er stadig mange unge, som kunne have glæde af at blive ansat i en stilling som fritidsjobber. Hvis I som afdeling eller dagtilbud kunne tænke jer at ansatte en fritidsjobber til forefaldende arbejde (let rengøring, oprydning og lign.) et par timer om ugen, kan man ansøge via Jobcenter Aarhus portal Læs mere via QR-koden eller på Pjecer/500-kommunale-fritidsjob.pdf Nyt fra Center for Læring Center for Læring arbejder på, at alle pædagoger i dagtilbud kan få et Unilogin. Så kan pædagoger bl.a. tilgå den nye portal CFL-online, hvor det er muligt at kommunikere med pædagogisk personale i dagtilbud og skoler, og hvor Center for Læring udsender nyheder om læring og pædagogisk it. Med Unilogin kan man desuden komme ind på og bruge de mange gode tilbud her. Nyt kompetencecenter for Sprog og kommunikation Aarhus Kommune har fra årsskiftet hjemtaget de tilbud, der tidligere blev varetaget af Regionens Institut for Kommunikation og Handicap det der før hed Taleinstituttet. Det har betydet, at der nu er oprettet Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation (KSK), der varetager de mest specialiserede ydelser for børn og unge med svære sproglige og kommunikative udfordringer. Kompetencecentrets primære opgaver er bl.a. varetagelsen af kommunikationsklasser, Sprogbadsprojekt for skolebegyndere samt et Sproghus. Sproghuset skal løfte opgaven med de mest sprogligt udfordrede børn i 0-6 års området. Sproghuset bor på Spættevej i Hasle, hvor også kommunens andre specialiserede og udvidede sproglige indsatser holder til. Ved at samle alle tilbuddene på samme matrikel gives der større mulighed for at udveksle viden, erfaringer, materialer m.m., samt kombinere forskellige sproglige specialer og discipliner. Allerede inden den sidste reception var overstået i midten af januar, var KSK s første grupper i gang. Der arbejdes aktuelt med tre fonologigrupper og en dysfasigruppe. Det kommunale stammeteam havde tyvstartet og var allerede i gang med undersøgelser, observationsforløb og grupper i efteråret, mens de kommunale sproggrupper starter op i løbet af marts. Med placeringen på Spættevej er tilbuddet under Møllevangsskolens ledelse. Henvisningen af børnene til både KSK og de kommunale sprog- & stammegrupper sker via visitering i PPR og altid gennem den enkelte daginstitutions lokale talehørekonsulent. side 18

19 Registrering af frivilligt afslåede sprogvurderinger af 3 årige med dansk som modersmål Fra januar i år vil vi bede dagtilbuddene indsende scoringsark for de børn, hvor forældrene afslår en frivillig sprogvurdering. Der er et felt til afkrydsning på scoringsarket. De frivilligt afslåede sprogvurderinger vil blive registreret sammen med de gennemførte. Vi får hermed et mere præcist billede af antallet af hhv. obligatoriske og frivillige vurderinger, som kan sammenholdes med hvor mange vurderinger, der gennemføres. Scoringsark sendes til mailadressen side 19

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013 De pædagogiske læreplanstemaer BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIK- LING SOCIALE KOMPETEN- CER SPROG Det generelle arbejde med de pædagogiske læreplaner på institutionsniveau Temaer omkring kroppen, hvordan

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN

AARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN LÆRINGSMILJØER DER ER GODE FOR ALLE BØRN FREMMER INKLUSIONEN. VI VED, at børns adgang til højkvalitetsinstitutioner generelt øger deres intelligens,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Gøngehuset Dato: 11. april 2014 kl.8-10.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Børneområdet skal hvert år gennemføre

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU Plan Hvordan kan man indrette og designe institutionen så den understøtter god pædagogisk praksis?

Læs mere

Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud

Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud Furesø Kommune Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud Dagtilbud: Områdeinstitution Nordøst Deltagere: Politiske mål og indsatsområder, jf. Børne- og Ungepolitik Kvalitetsrapport Guidelines

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014 22-04-2014 side 1 Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning Århus, April 2014 Lene Iversholt University College Lillebælt 22-04-2014 side

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Velkommen hos: Naturdagplejer Line Esmarch. Brummersvej Fårevejle Telefon:

Velkommen hos: Naturdagplejer Line Esmarch. Brummersvej Fårevejle Telefon: Velkommen hos: Naturdagplejer Line Esmarch Brummersvej 7 4540 Fårevejle Telefon: 20 92 41 20 Lidt om mig: Jeg hedder Line og er fra år 1990. Jeg er kæreste med Michael og sammen har vi Kalle fra 2013.

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Hvem er vi. En god start

Hvem er vi. En god start BØRNEHUSET BAVNEHØJ Velkommen til Børnehuset Bavnehøj Herluf Trolles Gade 6 8200 Aarhus N. tlf.: 20354620 Pædagogisk Leder: Jane Iversen kontakt mail: jai@aarhus.dk Hvem er vi Vi er en integreret institution

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Børneinstitutionen Køjevænget. 1. april marts Leder: Jette Rohardt Sommer. Souschef: Rikke Hyllested Rømer

Børneinstitutionen Køjevænget. 1. april marts Leder: Jette Rohardt Sommer. Souschef: Rikke Hyllested Rømer Pædagogisk læreplan Børneinstitutionen Køjevænget 1. april 2015 31. marts 2017 Leder: Jette Rohardt Sommer Souschef: Rikke Hyllested Rømer Bestyrelsesformand: Peter Plambech Evaluering af delmål 2013 2015

Læs mere

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Anne s dagpleje Annes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej 45 6600 Vejen Tlf.: 40893753 Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015. 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, hvori målene er konkretiseret. Årshjulet findes på vores hjemmeside. Dokumentationen af arbejdet med de

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Blæksprutten - det kulturelle børnehus og Daginstitutionen Alderslyst: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos

Læs mere

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Hvem er vi. En god start

Hvem er vi. En god start BØRNEHAVEN BAVNEHØJ Velkommen til Børnehaven Bavnehøj Herluf Trolles Gade 6 8200 Aarhus N. tlf.: 20354620 Pædagogisk Leder: Jane Iversen kontakt mail: jai@aarhus.dk Hvem er vi Vi er en børnehave med plads

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter:

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter: Tilsynsrapport Institutionens navn: Thorlund Naturbørnehave- og vuggestue Dato for tilsynsmødet: 9. februar 2016 Daginstitutionschef: Merete Villsen Pædagogisk konsulent: Institutionsleder/skoleleder Søren

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.

Læs mere

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside:

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside: 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder april 2014 til Marts 2017... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog....

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde. Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14

Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14 Afrapportering af Læreplaner 2013 /14 Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14 Den alsidige personlige udvikling Afrapportering af Læreplaner 2013 /14 Alsidig personlig udvikling Vi forstår

Læs mere

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00 Børnehuset Møgelkær havde opstart den 1. april 2008 og er en privat integreret institution. Vi er normeret til 80 børn, 25 vuggestuebørn (0-3 år) og 55 børnehavebørn (3-6 år). I børnehaven er der tre grupper.

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere