TEMABREV 17 - FEBRUAR PÆDAGOGIK OG INTEGRATION / 0-6 år. skab RUM TIL DIALOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMABREV 17 - FEBRUAR 2014. PÆDAGOGIK OG INTEGRATION / 0-6 år. skab RUM TIL DIALOG"

Transkript

1 PÆDAGOGIK OG INTEGRATION / 0-6 år skab RUM TIL DIALOG

2 Skab rum til dialog Indledning: Skab rum til dialog RULL RUm til Leg og Læring Hvad mener vi med dialog? Skab rum til dialog med tydelige aftaler og rollefordeling Skab rum til dialog ved at skabe mindre og mere tilgængelige legemiljøer Skab rum til dialog ved at skabe rum til løb og larm Flere rum til dialog uderum og byrum Kommende temaarrangement 16 Sidste temaarrangement 16 Nyt fra Pædagogisk afdeling 16 Nye sprogkufferter til de 0-3 årige Erklæring om dansk som andetsprog Sprogkalenderen Natur for alle en særudgave af ULF i Aarhus kataloget, som fokuserer på kommunens grønne læringsrum 500 fritidsjob Nyt fra Center for Læring Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation Registrering af frivilligt afslåede sprogvurderinger af 3 årige med dansk som modersmål side 2

3 Skab rum til dialog Der findes snart ikke det dagtilbud i Aarhus, hvor der ikke foregår planlagte sprogaktiviteter en eller flere gange om ugen. Hos dagtilbuddene i Aarhus Kommune er der meget stor bevidsthed om vigtigheden af, hvordan man arbejder med børnenes sproglige udvikling, og der er et højt sprogfagligt niveau hos de personer, der beskæftiger sig med sprogarbejdet. Sprogaktiviteter er blevet en naturlig del af dagens struktur. Når der laves planlagte sprogaktiviteter, vælger man som pædagog et sted, hvor omgivelserne passer til aktiviteten. Aktiviteten laves med en lille gruppe børn med nogenlunde samme forudsætninger, og den både planlægges og gennemføres af en eller flere voksne, der har erfaring med aktiviteten. Der skabes på den måde i et afgrænset tidsrum en situation, et miljø, hvor børnene får bedre muligheder, end de ellers har for at lytte, spørge og forstå. Man skaber det bedst mulige sprogmiljø. Flytter vi blikket fra de planlagte sprogaktiviteter til hverdagens øvrige aktiviteter, er der et stort potentiale for at skabe et endnu bedre sprogmiljø i de aarhusianske dagtilbud. Dette blev der bl.a. sat fokus på i temabrevet om hverdagens mellemrum (Temabrev nr. 13), som arbejdede med også at betragte hverdagens rutiner og mellemrum som væsentlige sproglige læringsrum. Sprogpakkens ti sprogstrategier sætter også netop fokus på, hvad voksne skal være opmærksomme på, når de taler med børn. Vi ønsker i dette temabrev at bygge videre på dette fokus og beskæftige os med, hvordan man skaber bedre mulighed for dialog, dvs. samtaler mellem børn og voksne, i hverdagens mange stunder. Om dette siger lektor i udviklingspsykologi Ditte A. Winther-Lindqvist: Det er i samspillet med en mere kompetent og pædagogisk dialogpartner, at der foregår afgørende udvikling af barnets sprog. Helt central for den sproglige og intellektuelle udvikling står interaktionen mellem barn og voksen om et fælles anliggende. (Winther-Lindqvist 2012a:117). Hvis dialogen skal have gode betingelser, må man i de pædagogiske afdelinger tage et bevidst blik på, hvordan hverdagens situationer organiseres samt forholde sig til, hvordan omgivelserne indrettes og anvendes. Målet er at skabe rammer, der muliggør den spontane og sprogudviklende dialog: Skal man optimere sprogindsatsen, er det vigtigt at være opmærksom på alle de situationer i løbet af dagen, hvor man har lejlighed til at få sludret og snakket. (Winther-Lindqvist 2012b). ( ) megen uro, afbrydelser og praktiske gøremål må derfor tænkes ind som præmisser, der vanskeliggør fordybet fælles opmærksomhed. Derfor er tiltag, der forsøger at dæmme op for disse præmisser, vigtige forudsætninger for at skabe et stærkt dialogisk miljø. ( ) Indretning i rum og tingene opfordrer til forskellige kommunikationsformer, samspilsformer og udtryksmåder. (Winther-Lindqvist 2012a:118). Der argumenteres her for, at den måde fysiske rum indrettes på, har betydning for, hvilke muligheder der er for at kommunikere. Det er derfor vigtigt, at de pædagogiske afdelinger forholder sig til deres fysiske omgivelser som et af de parametre, der har betydning for, hvordan man skaber et godt sprogligt miljø. Koblingen mellem en bevidst sprogpædagogik og en bevidst tilgang til indretning og anvendelse af vores omgivelser, kan gøre det nemmere at skabe et miljø, der giver gode muligheder for fordybet og udviklende dialog mellem børn og voksne. Temabrevet vil derfor give konkrete og overskuelige forslag til, hvordan man i både vuggestue, dagpleje og børnehave, med en bevidst tilgang til den daglige organisering og det fysiske miljø, kan skabe et bedre dagligt sprogmiljø med rum til dialog. side 3

4 RULL rum til leg og læring I Aarhus Kommune har en række arkitekter i en årrække arbejdet med de fysiske rammers betydning for børns læring, udvikling og trivsel. Dette program betegnes RULL, hvilket er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring. RULL-programmet fokuserer på investeringer i pædagogisk og teknisk modernisering af både dagtilbud, skoler og fritidstilbud, men RULL-konsulenterne kan også i mindre omfang yde rådgivning og konsulent-bistand til dagtilbud eller afdelinger, som ønsker at sætte fokus på de fysiske rammer i institutionen. RULL-blomsten RULL-blomsten viser sammenhængen mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og institutionens organisering. Summen af de tre danner tilsammen læringsmiljøet. Nanna Calmar Andersen, arkitekt og proceskonsulent på RULL: RULL-blomsten viser, hvordan relationen mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og organiseringen af en afdeling tilsammen skaber det gode læringsmiljø. Vi opfordrer altid dagtilbud til ikke bare at overveje, hvilke fysiske forandringer de ønsker, men hvorfor de kunne tænke sig dem. Hvad er den pædagogiske vision bag? Og hvordan vil I understøtte de fysiske forandringer gennem jeres organisering af hverdagen? Det er ikke kun de fysiske forandringer men i høj grad også ændring af adfærd og rutiner, der er forudsætningen for at kunne optimere og udnytte læringsmiljøets potentialer. Min erfaring er, at daginstitutioner, hvis fysiske rammer ikke fungerer optimalt, tit er plaget af rod. For rod og mangel på æstetik kan også tit betyde, at man ikke har et specifikt mål med et rum. Ofte er problemet, at man vil for meget. Hvis et lokale rummer for mange funktioner, bliver det uinspirerende og uklart for børnene, hvad det skal bruges til. Og så bliver det ikke brugt hvilket er problematisk, når man tænker på, hvor mange daginstitutioner der døjer med mangel på plads! Man bør derfor have en klar mening med alle institutionens rum og være bevidst om at bruge såvel inde- som uderum aktivt i alle hverdagens aktiviteter. side 4

5 Hvad mener vi med dialog? Der tales naturligvis meget i aarhusianske dagtilbud. Men i hvilket omfang finder længevarende dialoger sted? Hvis man skal betegne en samtale som en god og udviklende dialog, skal der være øjenkontakt og fælles interesse, og dialogen skal gå frem og tilbage flere gange. (Winther-Lindquist i BUPLs fagblad 2012 nr. 15). En dialog er mere end en kort besked eller en sekvens, hvor den voksne spørger, barnet svarer og den voksne svarer tilbage. Dette gør sig gældende, uanset om vi taler om de mindste, der primært udtrykker sig gennem at pege og bruge stemme, kropssprog og mimik, eller om det er de ældste, der har et veludviklet talesprog. Efter at have observeret sprogmiljøet i syv daginstitutioner, kan Ditte Winther-Lindquist konstatere at barnet og den voksne ofte ikke taler længere sammen end tre turtagninger. Det er for lidt. (Winther-Lindquist i BUPLs fagblad 2012 nr. 15). På baggrund af observationer af samtaler i forbindelse med måltider i fem pædagogiske afdelinger konstaterer en anden mindre undersøgelse, at den gennemsnitlige dialogs længde er på sekunder, og at emnerne i høj grad skifter inden for dette tidsrum, idet flere børn og andre voksne taler med og har egne dagsordener (Højholt og Wahlun Pedersen 2011: 29-30). Så fokus på at forbedre dialogens vilkår handler om at skabe længerevarende og fordybede dialoger, som er meningsfulde for børnene og sikrer dem en (tale)tur til! Skab rum til dialog med tydelige aftaler og rollefordeling Når vi taler om at skabe rum til dialog, handler det både om at skabe fysiske rum, der muliggør dialog mellem en voksen og få børn, og om organisering og aftaler i personalegruppen, der skaber mulighed for, at dialoger kan finde sted uden afbrydelser. Derfor starter et godt dialogisk miljø med de voksne. Indretningen bliver først understøttende for gode lege og samtaler, når personalet har forholdt sig til, hvordan de pædagogisk vil bruge omgivelserne, og hvordan de vil organisere sig, så de kan anvende omgivelserne efter hensigten. Eller sagt på en anden måde; man skaber ikke flere og bedre dialoger ved f.eks. at indrette rummene efter, at børnene spiser i små grupper. Først når organiseringen tillader, at den voksne kan blive ved side 5

6 en lille gruppe børn under hele måltidet og ikke skal rejse sig, eksempelvis hvis telefonen ringer, er grundlaget for et godt dialogisk miljø skabt. I Creator s Room, et fireårigt udviklingsprojekt med fokus på indretning af pædagogiske afdelinger, fik man bl.a. øje på, hvordan samarbejdsformer og hverdagsorganiseringer har stor betydning for, om alle børn tilgodeses, når både pædagogiske aktiviteter og praktiske gøremål skal varetages (Iversholt & Iversholt Toft 2012:60). F.eks. var det karakteristisk for flere pædagogiske afdelinger, at aktiviteter foregår samtidigt for alle børn på alle stuer, hvilket kan føre til trængsel og venten i overgangsstunder. Det var også ofte sådan, at de voksne hjalp hinanden og var i gang med de samme typer af opgaver på samme tid, f.eks. skifte bleer før middagslur eller hjælpe i overtøjet, før alle går på legepladsen efter frokost. Disse måder at løse dagens opgaver på var ikke aftalt, det var bare måden man arbejdede på, for hurtigst muligt at få praktiske opgaver fra hånden. I sådanne situationer, hvor der ikke er voksne tilgængelige til at sætte gang i en leg eller løse en konflikt, kan børn med sociale og sproglige udfordringer have det svært. For at tilgodese hele børnegruppen bedst muligt på alle tidspunkter af dagen, er det værd at reflektere over, hvordan voksne positionerer sig forskelligt og på forskellige tider af dagen. (Iversholt & Iversholt Toft 2012:60). Formålet er ikke her at sige, at der er én rigtig måde at organisere pædagogiske afdelinger hverdag på; hverdagen er kompleks, og der er et utal af parametre, som har betydning for, hvad der får hverdagen til at fungere bedst muligt. Pointen er, at organiseringen har endog meget stor betydning for det generelle sproglige miljø og dialogens betingelser; den voksne har mulighed for at være en interessant og engageret dialogpartner for en gruppe børn, når rammerne er skabt for at kunne være det. Det er ikke afgørende, hvad man kalder rollerne, hvis man vælger, at personalet skal varetage forskellige roller i hverdagen. Et eksempel kan være den opdeling, de foreslår i Iversholt og Iversholt Toft 2012:62. Rollefordelingen kan med fordel gælde på alle tider af dagen og hvad enten børnene er inde, på legepladsen, på tur eller noget fjerde. 1. Overbliksvoksen Synlig, nærværende og tilgængelig. Har til opgave at guide, skærme, støtte og bidrage til lege, og gå ud og ind af lege med det formål at støtte børn i deres opbygning af venskaber. Denne rolle bør, ifølge forfatterne, altid have førsteprioritet. 2. Fordybet voksen med fokus på ét barn eller en mindre gruppe af børn Den primære rolle er et støtte barnet/børnene med at indgå i fællesskaber. En fordybet voksen kan indgå i leg ude og inde uden at blive afbrudt. 3. Fordybet voksen med fokus på aktiviteter Inspirerer, instruerer og viser retning. Rollen kan sjældent stå alene, men er der overbliksvoksne på stedet, er der mulighed for, at denne voksen målrettet kan motivere en større børnegruppe for en given aktivitet. 4. En praktisk voksen Alle de uopsættelige opgaver som toiletbesøg, bleskift osv. Praktiske opgaver, der ikke relaterer sig direkte til børnene (tømme opvaskemaskine, rydde op, feje), bør prioriteres lavere end øvrige pædagogiske opgaver. side 6

7 En god organisering, som alle er enige om, frigiver tid til andre gøremål, da det ikke løbende skal aftales, hvem der gør hvad og hvornår. Og særligt en organisering, der giver tydelige aftaler i forhold til rum til dialog. Forberedelse til kommende fællesvejledning Hvilke aftaler er der i jeres personalegruppe, som skaber gode betingelser for den daglige dialog? Oplever du, at der ofte opstår spontane dialoger? Har du mulighed for at blive, til en dialog er færdig? Hvad er typisk skyld i eventuelle afbrydelser? Også i leg kan den voksne være en meget stor sproglig gevinst for alle børn (Hagtvet 2004: 38-43). Når den voksne indgår aktivt i legen og er med til både at udvikle og sprogliggøre den, får børnene nye ord og ny viden, som de senere kan bygge egen leg op omkring. Når en eller flere voksne efter aftale med husets øvrige personale fordyber sig i leg sammen med en gruppe børn, har dialogen langt bedre betingelser, end når legen kun foregår mellem børn. Hermed ikke sagt, at børnenes egen leg ikke er vigtig, blot at den har et andet formål og ikke har børnenes sproglige udvikling i centrum. Den voksne, der indgår i leg, kan sørge for at alle kommer til orde og kan bidrage til, at både børnenes ordforråd og omverdensforståelse styrkes. Når der leges restaurant, bidrager den voksne med ord og udtryk som menukort, forret, hovedret, regning, bestille bord og tjener; den voksne har uanede mængder af forforståelse. På legepladsen finder børnene måske selv på, at cyklen er en ambulance og den voksne bidrager med flere nuancer og detaljer ved at bruge ord og udtryk som patient, komme til skade, båre og udrykning. I de to næste afsnit vil vi se nærmere på, hvordan det organisatoriske kombineret med en mere bevidst tilgang til vores fysiske omgivelser kan skabe endnu bedre forudsætninger for et stærkt dialogisk miljø. side 7

8 Skab rum til dialog ved at skabe mindre og mere tilgængelige legemiljøer rum i rum En stor andel af danske pædagogiske afdelinger er stueopdelt, så en gruppe børn er tilknyttet et bestemt rum. I et tværfagligt udviklingsprojekt om indretning af pædagogiske afdelinger fra 2012, Creator s Room, siger en pædagog: Det er blevet tydeligere, hvorfor nogle børn har svært ved at overskue mulighederne og fordybe sig i lege og aktiviteter i det daglige. Det hele er jo ens. Der er borde overalt, og vi har fire stort set identiske stuer, hvor det roder, legetøj og voksenmaterialer fylder op mellem hinanden i voksenhøjde. (Iversholt og Iversholt Toft 2012: 9). Når mange børn skal lave forskelligartede aktiviteter i samme lokale, kan det tit udgøre en hindring for den fordybede leg og den gode dialog. Dette kan dog ofte på ret enkel vis forbedres ved at skabe flere mindre rum på de enkelte stuer. I børnehaven Kræmmerhuset i Højbjerg har pædagogerne med meget få og simple ændringer omdannet en stue til seks mindre legemiljøer, som kan indtages og ændres efter behov. En forælder har lavet en række små skillevægge i træ og en anden har bemalet dem med flotte illustrationer (posthus, eventyrslot, grøn skov mm.), som skaber en god ramme om en spændende leg. Ved at tænke i disse principper skaber pædagogerne bedre betingelser for børnenes fordybede leg. Desuden hjælper det børnene til at lege tematisk med det ordforråd en given leg tilbyder og børnene får kendskab til sprogbrugen i forskellige situationer; hvad siger man egentlig, når man er kunde i en butik, og hvordan er man eksempelvis høflig? På et besøg i afdelingen i forbindelse med udarbejdelsen af dette temabrev, så sprogkonsulenter fra Pædagogik og Integration børn lege i hvert af de små områder; de var i samme rum, men var i mindre grupper i gang med hver deres koncentrerede leg. To overbliksvoksne var til stede på stuen og støttede børnene i deres lege og indbyrdes relationer. Gellerup dagtilbud rum i rum Solkernen, Vuggestue i Odense rum i rum Rum i rummene eller etableringen af flere små legemiljøer har flere fordele i relation til styrkelsen af den fordybede leg og et godt sprogmiljø. Etableringen af varierede legemiljøer på de forskellige stuer giver mulighed for, at huset tilsammen kan Østerbo Børnehave, Viby dagtilbud side 8

9 tilbyde mange legemuligheder til forskellige køn og/ eller aldersgrupper. rum i rum Ved at indrette både ude- og inderum i afgrænsede legemiljøer kan man tilgodese særlige læreplanstemaer og i kortere eller længere perioder indrette områder, som fokuserer særligt på natur og naturfænomener, kroppen eller noget tredje. Uderummet kan (som inderummet) sagtens inddeles i mindre legemiljøer, eks. gennem brug af beplantning, læsejl og telte. Afgrænsede legemiljøer giver børnene mulighed for at koncentrere sig målrettet om legen, og herigennem skabes der gode betingelser for at børnenes interne relationer styrkes, netop fordi den fordybede leg får bedre betingelser (Ringsmose og Ringsmose Staffelt 2012:63). Muligheden for fordybelse kan understøttes yderligere ved bl.a. at tage stilling til, hvor mange der må være i det enkelte legemiljø ad gangen. Kræmmerhuset, Højbjerg Dagtilbud rum i rum Afgrænsningen af små kroge i det store rum giver børnene en viden om, hvor de skal gå hen, når de vil lege en bestemt leg. På en stue kan der således både være en dukkekrog med dukkevogn og komfur, et sted til at lege med biler, en krog hvor der skrives og tegnes, og et sted, hvor man kan læse. At konstruere flere og mindre legemiljøer gør det muligt at tilgodese flere børns interesser, behov og forskellige måder at lære på. Små grupper af børn kan være i gang med vidt forskellige lege uden at forstyrre hinanden. Rum i rummet giver børnene mulighed for at lege mere fordybet, og det kan skabe tryghed, når børnene kan danne sig et indtryk af, hvad der foregår, fra et afskærmet sted. (Bakspejlet 2014:19) Afgrænsningen kan, som i Kræmmerhuset, laves meget enkelt. En lav skillevæg, en reol eller endda et gulvtæppe vil for børnene signalere et afgrænset område. Skillevægge fås bl.a. i lydabsorberende materiale og nogle af dem kan også bruges som opslagstavle, så pædagogerne f.eks. kan lade fotografier, børnenes tegninger eller andet være med til at understrege områdets formål. Man kan eksempelvis også male en mdf-plade med et sjovt motiv eller måske endda bygge en væg i legoklodser eller et helt andet materiale. Specialdagtilbud Skovbrynet rum i rum Kræmmerhuset, Højbjerg Dagtilbud side 9

10 Det er også værd at overveje, om der er rum i afdelingen, der kan få flere funktioner, end de har, og blive til små og anderledes legemiljøer. Måske er der rum i afdelingen, der kun bruges kort tid om dagen, og ellers står tomme. legemiljøer Næsten alle de institutioner, vi har besøgt, har uudnyttet plads, fordi børn og voksne opholder sig sammen på stuerne i faste grupperinger, hvor de hver især tilbyder børnene de samme legemuligheder (Ringsmose og Ringsmose Staffeldt 2012: 64). Et telt i garderoben er et spændende legemiljø i et rum, hvor der er mange børn på få tidspunkter af dagen, og hvor der resten af dagen er ro. I Kræmmerhuset i Højbjerg har man taget personalerummet i brug: Vi bruger jo kun det personalerum til møder et par timer om ugen. Skal det så bare stå tomt resten af tiden? I stedet har de i Kræmmerhuset indrettet lære-lege-rum for de største børn, hvor der snakkes bogstaver, diskuteres sammenhænge mellem højde og alder og undersøges årstider og naturfænomener. Måske er der også et ubenyttet hjørne eller skur på legepladsen, der på simpel vis kan gøres til endnu et sted, der indbyder til leg. Når legemiljøerne er etableret, er det en god ide, at man som voksen hjælper til at udvide legen og sætte nye rammer; lad os igen bruge dukkekrogen som eksempel. Næsten alle vuggestuer og børnehaver har en dukkekrog, og den kan udgøre et perfekt rum for en fordybet leg, som stimulerer både sproglige og sociale kompetencer. Som pædagog spiller man en væsentlig rolle for at skabe optimale rammer for den gode leg. Først og fremmest er det vigtigt, at legekrogen virker indbydende og inspirerende for børnene. Hvis dukkekrogen sender uklare signaler, kan den nemlig være svær at lege i. Gør det f.eks. til en vane at dække bordet med en dug, nogle plasticblomster og et par tallerkner, når I møder ind om morgenen. Så er legen næsten allerede i gang! Eller overrask og lad dukkekrogen afspejle årstiderne og højtidernes skiften, pynt op til jul eller lav fødselsdag. På den måde stimuleres legen igen og børnene finder på nye måder at lege i dukkekrogen på og får adgang til nye ord, som den voksne eller et ældre barn kan bidrage med. Det er også en god idé at udvide legen tematisk og sprogligt. I dukkekrogen kan man f.eks. have kasser med materialer, så man kan lege jul, skovtur, sommerferie eller fødselsdag. Tingene kan være i kasser, som den voksne kan finde frem. Hørning børneunivers legemiljøer Hørning børneunivers rum i rum Hørning børneunivers side 10

11 Etableringen af de mindre rum i rummene - med meget forskelligartede materialer og legetøj - stiller krav til overskuelighed og orden. Men når legemiljøerne er lige til at gå til, skal børnene ikke forstyrre andres leg eller de voksne for at få fat i noget, de mangler. Overskuelighed giver også børnene det bedste udgangspunkt for at lave deres egne konstruktioner og eksperimenter med det legetøj og de materialer, de bedst kan lide. Derudover skaber overskueligheden tryghed hos det mindre barn, som i forvejen ofte skal forholde sig til mange ting i løbet af en dag i pædagogiske afdelinger (Ringsmose og Ringsmose Staffelt 2012:69). Som Ditte Winther-Lindqvist fastslår: Mødes barnet af et miljø, der er klar til brug, dvs. af et sted beregnet til at lege, og hvor legen kan foregå relativt uforstyrret, vil legene vare længere og barnet vil bevæge sig stadigt dybere ind i legen. (Winther-Lindqvist 2013:28) Modsat - hvis alle plastikkopper, -glas og -tallerkner ligger i en stor kasse, er man nødt til at vende hele kassen på hovedet for at finde lige dét, man søger. Så ligger alle tingene i en bunke på gulvet, og det giver ikke inspiration til de næste børn, som gerne vil lege i dukkekrogen. Forberedelse til kommende fællesvejledning Prøv at opleve rummene fra børnenes perspektiv! Kan du overskue rummet og dets funktioner? Er det tydeligt, hvad rummet skal bruges til? Kan du nå alt det legetøj, du gerne vil have fat i, hvis du er en meter høj? Kan du uden hjælp fra en voksen sætte gang i en sjov leg? Hvad lægger du særligt mærke til i garderoben, på stuerne, i gangen? Hvad fungerer godt i hvilke rum og hvorfor? Tag desuden børnene med på råd. Hvad kan de lide i rummet? Hvad kunne de tænke sig mere af? Spørg forskellige aldersgrupper og både drenge og piger. Skab rum til dialog ved at skabe rum til løb og larm Larm og støj er den gode dialogs største fjende. Drenge, I skal lige gå et andet sted hen, hvis I skal løbe. Her skal vi lige have ro til at læse. Mange kan sikkert genkende at have sagt noget i den retning, for det sker ofte, at forskellige aktiviteter kommer til at forstyrre hinanden. Larm er et vilkår i både vuggestuer, dagplejer og børnehaver. De fleste pædagoger hverken kan eller vil være foruden glade hvin og høj sang, eller børn, der løber stærkt og jubler, når de kommer først. Men mange oplever støjen som et problem i det daglige, det påvirker både arbejdsmiljøet og læringsmiljøet, og vi har for nylig hørt om både pædagoger og børn, der overanstrenger deres stemmer i forsøget på at kommunikere i støjfyldte miljøer (BUPLs fagblad nr : 6-7). side 11

12 I et interview til en sprogkonsulent i Pædagogik og Integration fortæller ph.d. i støjs betydning for udvikling af tale, Torkil Østerbye: Man taler om et tale-støj-forhold. Både tale og andre lyde når øret og skal sorteres fra hinanden. Når lydniveauet af støj overstiger talens lydniveau, bliver det sværere at høre, hvad der bliver sagt. Børn er generelt dårligere end voksne til at høre tale gennem støj, hvilket skyldes flere faktorer. For det første er de ved at lære sproget; de har ikke en sproglig viden, der gør, at de ud fra konteksten kan gætte de ord, de ikke hører. Tænk bare på, at vi kan tale med en anden under en koncert eller på en fodboldbane; det kan børn ikke, og jo mindre barnet er, jo bedre tale-støj-forhold har de brug for. Mindre børn har desuden brug for at se den voksnes mimik, når de bliver talt til. Så giv ikke en besked med hovedet vendt væk. Så vil barnet misse både en del af lyden samt den voksnes mundbevægelser. For det andet kræver det en vis alder at fastholde opmærksomheden på en besked, der gives gennem støj, f.eks. hvis den voksne ikke er lige ved siden af barnet. Så det er ikke af uvilje, hvis barnet ikke får det hele med. Gå helt hen til barnet og sørg for øjenkontakt, hvis barnet sprogligt skal opfatte en besked fra start til slut. For det tredje er børns hørelse ikke fuldt udviklet, før de er år. Man har i øvrigt fundet, at hvis børn taler højt, skyldes det til dels, at de voksne, de er omgivet af, taler højt. Disse faktorer taler i den grad for, at vi sætter fokus på at minimere støj i miljøer, hvor hensigten er, at børn skal lære sprog. Det er bestemt værd at overveje hvilke betingelser børn med sproglige udfordringer eller børn med dansk som andetsprog har for at høre, hvad der bliver sagt og om de befinder sig i omgivelser, hvor de nemt kan adskille tale og støj. Vi kan ikke afskaffe larmende aktiviteter; der er masser af social læring i fysisk leg, og når børnene udvikler deres motorik, påvirker det deres øvrige læring positivt (Bakspejlet 2014). I øvrigt er krop og bevægelse af gode grunde et læreplanstema på lige fod med sprog så hvordan sørger man for, at den ene leg eller aktivitet ikke bliver på bekostning af andre? Noget af det man i de pædagogiske afdelinger kan gøre, er at sørge for, at forskellige aktiviteter får deres rette plads. De aktiviteter, der larmer, skal ikke foregå lige ved siden af det sted, hvor der absolut ikke må være larm. Særligt frie gangarealer og åbne rum sætter automatisk gang i fysisk udfoldelse og fører støj med sig: Ulempen er, at de åbne rum også appellerer til løb, og så er der ikke langt til at forstyrre de enkeltes leg. Der skal også være plads til løb og bevægelse, bare ikke over det hele og slet ikke der, hvor det er nødvendigt at koncentrere sig for at lære noget nyt og svært eller for at have en god leg eller aktivitet. (Ringsmose & Ringsmose Staffeldt 2012:62). Selv et mindre rum har ofte et frit gangareal, fordi børnene og de voksne skal kunne komme hen til en reol eller børnene skal den vej for at komme til toilettet. Måske er der flere funktioner i samme rum, så det er leg på madrassen eller ribben, der konstant forstyrrer, når andre skal tale sammen. Når der både skal være plads til den fordybede dialog og den mere højlydte leg, er det vigtigt, at de får hver deres plads eller zone i huset: Zonerne skal sikre, at aktiviteterne kan gennemføres med respekt for aktiviteterne i det enkelte rum. Dermed undgås frustrationer og irettesættelser. Man kan bare bede de børn, der har højt aktivitetsniveau i en leg, om at gå hen i den zone, hvor det er muligt at være, i respekt for det andet, der foregår. ( ) Rummene bør endvidere være så tydelige i indretningen, at børnene kan aflæse, hvad der kan og bør foregå i dem. (Ringsmose & Ringsmose Staffeldt 2012:63). side 12

13 Måske kræver det nye øjne på hele huset at finde den eller de helt rigtige pladser til de mere fysiske aktiviteter. I et norsk forskningsprojekt blev der arbejdet med at indrette rum i pædagogiske afdelinger på ny, og en institution lavede et rum til bevægelse med madrasser, puder, trapez og hylder til at klatre på: Indretningen viste sig at have stor betydning for børnenes måde at agere på. Bevægelsesrummet betød bl.a., at børnene i højere grad fik brugt kroppen indendørs, og det førte til, at de faktisk også rørte sig mere udendørs. ( ) Generelt oplevede de, at børnehaven skiftede karakter, så der også kom mere ro i andre rum. (Bakspejlet 2014:17). Er der steder, hvor man ønsker mere ro af hensyn til dialogen, så kig på, om der er åbne arealer, der med få ændringer kan blive mindre åbne og sørg for at børnene kan se, hvad de skal bruge pladsen til i stedet. Måske kan man lave en fantastisk krog til dukketeater eller et skrive-område på gangen. Gangen bliver brudt op ved at stille møbler og reoler i ganglinjerne og indbyder derfor ikke længere til løb. I stedet har man skabt et nyt legemiljø, hvor børn kan mødes på tværs af stuer. Forberedelse til kommende fællesvejledning Er der steder på din arbejdsplads, hvor du oplever, at dialogen har dårlige betingelser grundet uhensigtsmæssig støj? Kan du udpege, hvad årsagen er til, at støjen opleves som uhensigtsmæssig? Har du idéer til, hvordan betingelserne for dialog kan forbedres på stedet? Flere rum til dialog uderum og byrum I stort set alle pædagogiske afdelinger forløber hverdagen sådan, at børnene kommer på legepladsen efter frokost. Det kan synes som om, at tiden på legepladsen adskiller sig fra tiden indendørs, sådan at børnene udenfor primært beskæftiger sig selv i fri leg, mens de voksne iagttager. Dette står i modsætning til de mange planlagte aktiviteter og rutiner, der er forbundet med den tid i løbet af dagen, hvor børnene er indenfor. Katrine Bjørgen har i et forskningsprojekt set på børnehavebørns erfaringer med leg i uderummet og konkluderer bl.a.: der har været tradition for, at når børn var udendørs, skulle de kunne lege frit og tage en pause fra de voksne. Uderummet er for mange blevet synonymt med fri, ikke voksenstyret aktivitet, og det er synd, for børnene elsker, når de voksne deltager i legen. I undersøgelsen udtaler et barn f.eks. om tiden på legepladsen: Nej, voksne kan ikke lege. De går bare rundt og sådan. (Bakspejlet 2014:14). Som det gør sig gældende i den indendørs leg, kan de voksne også bidrage særdeles meget til børnenes leg og sproglige udvikling under udendørs aktiviteter. Uderummet byder på et væld af ord og sanseindtryk, som ikke er tilgængelige indenfor. Legen får helt nyt liv for både store og små, når den voksne er med i sandkassen. Det er muligheden for at sætte ord på, hvordan sand føles og dufter, eller for ikke bare at lave sandkager men også få serveret ord som kageform, dej, hæve og ælte. Når den voksne er med i den fysiske leg, giver det endnu mere lyst til at løbe stærkt, og side 13

14 bagefter kan man tale om og mærke, hvor hurtigt hjertet slår, at man får røde kinder og bliver forpustede. Den voksne kan henlede børnenes opmærksomhed på naturen; hvordan ændrer beplantning og vejr sig, hvordan ser jorden og luften ud? Der er adgang til massevis af sanseindtryk, og netop når børn får flere sanser i spil, lagrer ny sproglig viden sig bedst. Det at man ikke blot kan se naturen, men mærke, dufte, smage og høre den, er en fantastisk gave for den sproglige udvikling, som børnene og de voksne skaber sammen. Uderummet er også ideelt, hvis man på visse tidspunkter af dagen ønsker at skabe mere ro og plads indenfor. Mange aktiviteter (spisning, samling osv.) kan relativt nemt flyttes udenfor, og derudover kan man tænke i at have forskellige børnegrupper på legepladsen på forskellige tidspunkter af dagen. Når legepladsen betragtes som et rum til aktiviteter på lige fod med andre, kan det få betydning for sprogmiljøet generelt. Ligesom legepladsen tilbyder byens rum masser af stof til gode og spændende dialoger, der kan skabe interesse og ny viden hos børnene. Aarhus Kommune har et væld af muligheder for ture ud af huset, som i vidt omfang ikke kræver nogen betaling. Tænk for eksempel på Børnekulissen (http://www.kulissen.dk/), Natursamarbejdet (www.natursamarbejdet.dk) og ULF i Aarhus - Undervisnings- og læringsforløb for børn og unge fra 0-18 år i Aarhus Kommune (www.ulfiaarhus.dk), som alle kan tilbyde alternative lege- og læringsrum med fokus på kultur, udeliv, bevægelse eller noget helt fjerde. Det nyligt udgivne Natur for alle, som er en særudgave af ULF i Aarhus-kataloget, der fokuserer særligt på grønne læringsrum og bæredygtige aktiviteter, kan desuden give inspiration til flere og nye udelivs- og naturvidenskabelige oplevelser. Østerbo Børnehave, Viby dagtilbud Langenæsstien dagtilbud Langenæsstien dagtilbud side 14

15 Litteratur Børn og Unge, Aarhus Kommune (2008), Fremtidens børnebyggeri rum til leg og læring, Børn og Unge, Aarhus Kommune BUPL (2014), Støjhelvedet: Slider stemmebånd i stykker, Børn og Unge, nr. 1, 2014 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2011), Bakspejlet, København: Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2013), Bakspejlet, København: Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2014), Bakspejlet, København: Danmarks Evalueringsinstitut DCUM (2012), 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud metoder i praksis, DCUM, s Hagtvet, Bente Eriksen (2004), Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. København: Alinea. Højholt, Marie & Pedersen, Lars Wahlum (2011), Dialogens vilkår i børnehaven, Sprog på spil at sætte viden på sprog i spil i profession og uddannelse. VIA Systime Iversholt Toft, Karina & Iversholt, Lene (2012) Rummet som pædagogisk medspiller, Creators Room, Vejle: Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle Iversholt Toft, Karina & Iversholt, Lene (2012) Inkluderende pædagogik i daginstitutioner, Creators Room, Vejle: Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle Jensen, Vibeke Bye (2012) Sprog: Snak meget mere med børn, Børn og Unge, nr. 15 Ringsmose, Charlotte & Ringsmose Staffeldt, Susanne (2012), Rum og Læring om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven. Frederikshavn: Dafolo. Vilien, Karen; Frandsen, Marianne & Krieger, Tom (2006), Pædagogik kan ses. Frederikshavn: Dafolo. Winther-Lindqvist, Ditte (2013), Tilrettelæggelse af det fysiske legemiljø i daginstitutionen, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 3, s Winther-Lindqvist, Ditte (2012), Kvaliteter ved det sproglige læringsmiljø i børnehaven, Læring og udvikling i daginstitutioner, Dansk Psykologisk Forlag, s side 15

16 KOMMENDE TEMAARRANGEMENT Det kommende temaarrangement finder sted onsdag den 23. april 2014, kl i Globus 1, Gudrunsvej 3a, 8220 Brabrand. Ved arrangementet vil Lene Iversholt, udviklingskonsulent fra University College Lillebælt, tale om udvikling af læringsmiljøer, med særligt fokus på samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Formålet med oplægget er at give inspiration til pædagogiske afdelingers arbejde med at skabe nye veje i forhold til organisering, samarbejde og indretning af udviklende børne- og sprogmiljøer. Oplægget tager udgangspunkt i en undersøgelse, der er foretaget i 24 børnehuse, om netop samarbejde, organisering og indretning. Temaerne i oplægget vil blandt andet være: Hvordan indretning både kan være en inkluderende og en ekskluderende faktor, og hvordan de fysiske rammer i højere grad kan understøtte børns mulighed for fordybelse og for deltagelse i fællesskaber. Inklusion et skifte i grundsyn og i læringssyn hvad betyder det helt konkret? Hvordan hverdagens organisering og personalets måder at samarbejde på kan være en støtte for inklusion og for udviklende lærings- og sprogmiljøer. Hvordan dokumentation, bl.a. konkrete og dynamiske læreplaner, kan være et redskab til støtte for arbejdet med inkluderende fællesskaber. SIDSTE TEMAARRANGEMENT Stine Liv Johansen, adjunkt, ph.d. fra Institut for æstetik og kommunikation, Aarhus Universitet og formand for Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark, (SMiD) holdt oplæg med titlen Den medialiserede barndom børn, medier, leg og læring. Omdrejningspunktet i Stine Liv Johansens oplæg var børn og unges tilgang til digitale medier med fokus på børn og unge som medproducenter mere end som konsumenter i et digitalt samfund. En af pointerne var, at medierne i dag fylder så meget i børnenes liv grundet både samfundsudviklingen og den teknologiske udvikling. Udviklingen betyder ikke, at børn ikke leger, men de leger på nye måder. Gennem medierne opnår børnene både medielæring, dvs. viden om hvordan man bruger teknologien, de opnår faktuel læring samt social læring. Stine Liv Johansen udtalte bl.a. I dag er det blot sådan, at liv, leg og læring i høj grad finder sted i, med og igennem medier. NYT FRA PÆDAGOGISK AFDELING Nye sprogkufferter 0-3 år I Pædagogik og Integration er vi glade for at kunne præsentere to nye kufferter med materialer rettet mod sprogstimulering og dialogisk læsning for de 0-3-årige. Indholdet i de to kufferter er bygget op omkring bøger, der berører i alt tre emner, som børn i 0-3-årsalderen kan relatere til; tænder/krop, at være på tur og at få en ven. I kufferterne ligger, udover bøger, konkrete genstande, som børnene møder i bøgerne. De konkrete genstande skal bidrage til, at børnene kan røre og gøre de ord og sætninger, der knytter sig til bøgerne. Kufferterne skal dermed ses som et pædagogisk værktøj rettet mod at lave målrettet, tematiseret sprogarbejde over en længere periode. Samtidig håber vi også, at I vil opleve kufferterne som et redskab til ganske enkelt at etablere hyggestunder med børnene med en god bog som omdrejningspunkt. side 16

17 Erklæring om dansk som andetsprog i forbindelse med sprogscreening For at sikre, at alle børn modtager det rette sprogstimuleringstilbud, og for i den forbindelse at sikre, at forældrene er inddragede i og orienteret om, at deres barn registreres som barn med dansk som andetsprog, skal dagtilbud fra uge 48 i 2013, udfylde Erklæring om dansk som andetsprog. I Aarhus Kommune sprogscreenes alle børn med dansk som andetsprog ved 3 år og igen i forbindelse med skolestart. Hvorvidt et barn er omfattet af lovens definition af børn med dansk som andetsprog, beror på en konkret vurdering af det enkelte barn. Denne vurdering foretages i Aarhus Kommune af personalet i barnets dagtilbud. Forældrene skal inddrages i og orienteres om dagtilbuddets vurdering, ligesom forældrene (jf. dagtilbudsloven) skal orienteres om, hvad vurderingen kommer til at betyde ift. f.eks. sprogscreeninger og sprogstimulering. For at sikre, at vurderingen af, hvorvidt barnet har dansk som andetsprog, foretages i forbindelse med sprogscreeningen ved 3 år, og for at sikre, at forældrene er orienterede om dagtilbuddets vurdering, har Pædagogik og Integration nu lavet en erklæring om dansk som andetsprog. Denne skal gældende fra Uge udfyldes og indsendes sammen med sprogscreeningen. Til brug i de tilfælde, hvor en sprogscreening ikke gennemføres, enten fordi barnet indskrives i dagtilbuddet efter 3.4 år, eller pga. barnets manglende dansksproglige kompetencer, er der udviklet et andet ark. Begge erklæringer findes på BUportalen. Link til BUportalen og 3-årssprogscreeninger følger her: Det er dagtilbuds- eller pædagogisk leders ansvar, at erklæringen udfyldes og underskrives. I tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt et barn har dansk som andetsprog, kan områdets sprogkonsulent altid kontaktes mhp. rådgivning. Sprogkalender Som en del af Aarhus Kommunes tidlige og forstærkede sproglige indsats har Pædagogik og Integration udviklet en Sprogkalender, bestående af 52 nummererede og løse A3-ark, som kan hænges op uge for uge. På hvert ark findes ugens ord, et billede, 2 aktivitetsforslag og ugens sprogtip. Målet med Sprogkalenderen er at inddrage og informere forældrene om det sprogarbejde, der foregår i dagtilbuddene, herunder at give forældre idéer og gode råd til, hvordan de kan understøtte deres børns sprogudvikling. Samtidig kan Sprogkalenderen være med til at give det pædagogiske personale inspiration til forskellige sprogaktiviteter. Sprogkalenderen bliver leveret til alle dagtilbudsledere og pædagogiske ledere for dagplejen i løbet af februar og marts 2014, men kan også ses og downloades på og Natur for alle en særudgave af ULF i Aarhus-kataloget Der er udgivet en særudgave af ULF i Aarhus-kataloget kaldet Natur for alle. Natur For alle præsenterer en lang række af de mange spændende undervisnings- og læringsforløb til børn og unge i Aarhus Kommune, som har fokus på natur, bæredygtighed og naturvidenskab. Center for Læring leverer kataloget til de enkelte pædagogiske afdelinger og skoler i løbet af foråret. Kataloget kan give inspiration til masser af aktiviteter og ture ud af huset anvendelsen af alternative læringsrum for børn i både vuggestue, dagpleje og børnehave. side 17

18 500 fritidsjob Byrådet i Aarhus har besluttet, at der på tværs af kommunens seks magistratsafdelinger skal oprettes 500 fritidsjob. Fritidsjobbene er tiltænkt unge på kanten. Initiativet er en konkret håndsrækning til unge, som har svært ved at finde et fritidsjob ved egen hjælp, men som skønnes at kunne profitere af et fritidsjob fagligt, personligt og/eller socialt. I Børn og Unge har vi allerede ansat en række unge til fritidsjob, men der er stadig mange unge, som kunne have glæde af at blive ansat i en stilling som fritidsjobber. Hvis I som afdeling eller dagtilbud kunne tænke jer at ansatte en fritidsjobber til forefaldende arbejde (let rengøring, oprydning og lign.) et par timer om ugen, kan man ansøge via Jobcenter Aarhus portal Læs mere via QR-koden eller på Pjecer/500-kommunale-fritidsjob.pdf Nyt fra Center for Læring Center for Læring arbejder på, at alle pædagoger i dagtilbud kan få et Unilogin. Så kan pædagoger bl.a. tilgå den nye portal CFL-online, hvor det er muligt at kommunikere med pædagogisk personale i dagtilbud og skoler, og hvor Center for Læring udsender nyheder om læring og pædagogisk it. Med Unilogin kan man desuden komme ind på og bruge de mange gode tilbud her. Nyt kompetencecenter for Sprog og kommunikation Aarhus Kommune har fra årsskiftet hjemtaget de tilbud, der tidligere blev varetaget af Regionens Institut for Kommunikation og Handicap det der før hed Taleinstituttet. Det har betydet, at der nu er oprettet Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation (KSK), der varetager de mest specialiserede ydelser for børn og unge med svære sproglige og kommunikative udfordringer. Kompetencecentrets primære opgaver er bl.a. varetagelsen af kommunikationsklasser, Sprogbadsprojekt for skolebegyndere samt et Sproghus. Sproghuset skal løfte opgaven med de mest sprogligt udfordrede børn i 0-6 års området. Sproghuset bor på Spættevej i Hasle, hvor også kommunens andre specialiserede og udvidede sproglige indsatser holder til. Ved at samle alle tilbuddene på samme matrikel gives der større mulighed for at udveksle viden, erfaringer, materialer m.m., samt kombinere forskellige sproglige specialer og discipliner. Allerede inden den sidste reception var overstået i midten af januar, var KSK s første grupper i gang. Der arbejdes aktuelt med tre fonologigrupper og en dysfasigruppe. Det kommunale stammeteam havde tyvstartet og var allerede i gang med undersøgelser, observationsforløb og grupper i efteråret, mens de kommunale sproggrupper starter op i løbet af marts. Med placeringen på Spættevej er tilbuddet under Møllevangsskolens ledelse. Henvisningen af børnene til både KSK og de kommunale sprog- & stammegrupper sker via visitering i PPR og altid gennem den enkelte daginstitutions lokale talehørekonsulent. side 18

19 Registrering af frivilligt afslåede sprogvurderinger af 3 årige med dansk som modersmål Fra januar i år vil vi bede dagtilbuddene indsende scoringsark for de børn, hvor forældrene afslår en frivillig sprogvurdering. Der er et felt til afkrydsning på scoringsarket. De frivilligt afslåede sprogvurderinger vil blive registreret sammen med de gennemførte. Vi får hermed et mere præcist billede af antallet af hhv. obligatoriske og frivillige vurderinger, som kan sammenholdes med hvor mange vurderinger, der gennemføres. Scoringsark sendes til mailadressen side 19

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Nyhedsbrev for februar

Nyhedsbrev for februar Nyhedsbrev for februar Kære forældre Jeg vil først og fremmest indlede med, at fortælle hvor glad jeg er for, at være blevet pædagogisk leder i Spirrevippen. Jeg glæder mig over, at se og mærke engagerede

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan 2014-2016 Kontaktoplysninger Institution: Veddelev børnehus Roskilde Nordøst Telefon: 46314955 1 Mail: bhveddelev@roskilde.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Favrskov Kommune Velkommen til Korsholm/Søften. Vi er et dagtilbud som består af 3 daginstitutioner: Børnehaven

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset Bøgevej 7 9670 Løgstør Normeret børnetal

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken Kontaktoplysninger Institution: Børnehaven Solsikken Astersvej 25 4000 Roskilde Telefon: 46 31 47 11 Mail: solsikken@roskilde.dk

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

BMV. Børnemiljøvurdering. Børnehaven Kollegieparken. 2012

BMV. Børnemiljøvurdering. Børnehaven Kollegieparken. 2012 BMV Børnemiljøvurdering Børnehaven Kollegieparken. 2012 Forord I 2006 blev der vedtaget en ny Børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Forældreundersøgelse. Hvad mener forældrene om kvaliteten i Demo Institution. Et samarbejde mellem ASPEKT R&D A/S Bureau 2000 ApS

Forældreundersøgelse. Hvad mener forældrene om kvaliteten i Demo Institution. Et samarbejde mellem ASPEKT R&D A/S Bureau 2000 ApS Forældreundersøgelse Hvad mener forældrene om kvaliteten i Demo Institution Et samarbejde mellem ASPEKT R&D A/S Bureau 2 ApS Indhold Forord...3 Læsevejledning til grafik og tabeller...4 Overordnet tilfredshed...5

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d.

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. KÆRE Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. vi glæder os til at være sammen med dig og vi håber vi får et godt samarbejde med din mor og far. Her er din stue, den hedder UGLESTUEN. Side 1 De

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere