Forældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail:

Transkript

1 Forældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum 2016 Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail:

2 Forældresamarbejdet - som en kulturel selvfølgelighed Birthe Ravn Forældremøder er værdiløse! Vi får hverken noget at vide om hvad der foregår i skolen- eller hvorfor eller hvordan. Hvis bare der var nogen der havde fortalt mig hvad jeg skulle gøre, men det var der ikke. Hvorfor skal vi først inddrages når konflikterne blandt børnene er kørt helt op?

3 Hvad siger forskningen? Elevens læring og succes i skolen forbedres betydeligt, når forældre viser interesse og deltager aktivt i deres barns udvikling og læring Undersøgelse i England af Professor Charles Desforges, Exeter University. Forældrene vil gerne hjælpe til, men ved ikke hvordan! (Bouakaz 2007, 2008).

4 Målet for oplægget: At give et bud på en didaktik hvor mål, indhold og organisering giver skolen og lærerne mulighed for at inddrage alle forældre som en ressource i det eleverne er i gang med at lære i fagene

5 De professionelles opfattelse af forældrene er afgørende for, hvordan samarbejdet mellem hjem og institution bliver og for de processer der foregår mellem barn og pædagog (Thomas Nordahl Hjem og skole)

6 Læring gennem samtale Når man taler sammen, kan man finde en løsning eller finde på noget nyt som ingen kunne havde fundet frem til alene. (Dewey, Vygotsky, Bruner, Bakhtin) Der er en klar sammenhæng mellem samtale og tankens udvikling. Den eksterne dialog mellem barnet og dets omgivelser internaliseres gradvist, således at de samtaler et barn har med voksne, bliver til ressourcer for dets indre tale, altså dets tanker Vygotsky

7 Sprog og kommunikation Forskellige måder at bruge sproget mundtligt og skriftligt på i faglig sammenhæng. Tekst 1 Den her nej det går ikke den bevæger sig ikke Prøv den Ja den gør lidt den vil ikke Virker ikke det er ikke metal De her er de bedste.. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 Vi prøvede med et søm en blyantspidser nogle jernspåner og et stykke plastic magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 Vores eksperiment bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får den til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s

8 Sprog og kommunikation Elevernes læring Mål med forældresamarbejdet At udvide den radius hvori eleverne bruger fagsproget At eleverne får mulighed for at bruge fagsproget og kommunikere i mange forskellige sammenhænge At eleverne taler med deres forældre om det de lærer i skolen, så de får mulighed for at reflektere det de har lært, og få nye og andre perspektiver på Ulla Kofoed (2010) Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk forlag

9 Sprog og kommunikation fra hverdagssprog til skolesprog Fagene i skolen består af og formidles i sprog Elevernes tilegnelse af sproglig og faglig viden kræver at - at der sættes fokus på sprog - at de undervises i sprog - at de får mulighed for at bruge sprog Hverdagssprog Skolesprog Sprog er ikke udelukkende det norske sprog. Sprog er de sprog elever og forældre taler og benytter sig af.. modersmålet!

10 Sprog og kommunikation Vores sprog er knyttet til domæner Styrbord, bagbord, læns, dæk, rebe sejl At blive opmærksom på nye og andre perspektiver Følelser, tanker og erfaringer Karburatord rivrem katalysator Langt ud i skoven Bort, ret, vrang, masker, udtagning At lave lektier

11 Tegn på sprog Forældresamarbejde i praksis Handling

12 Forældresamarbejde i praksis Skole-hjemsamarbejde er ikke en øde ø, der er uafhængig af det der foregår i undervisningen. Strategi Læreren må derfor planlægge, hvordan og på hvilken måde forældrene inddrages i elevernes læringsproces og på hvilken måde de kan være til støtte for deres børn Når forældrene er til stede Når forældrene ikke er til stede

13 En metode til at inddrage forældrene i elevernes læringsproces Inddragelse af forældrene i forhold til 2 vinkler

14 Forældre som ressource Et skoleudviklingsprojekt i perioden på to skoler med det formål at afprøve og videreudvikle en didaktik for skolehjemsamarbejde hvor en aktiv inddragelse af alle forældre bidrager til elevernes faglige læring. Niels -Christian Andersen & Solveig Gaarsmand, Skole og Forældre Ulla Kofoed & Maria Neumann Larsen, UCCUndervisningens indhold Susanne Hvilshøj & Jens Peter Christensen & Birgit Orluf, UCL

15 Fødekæde (natur og teknik) 1. klasse Undervisningens indhold Havets dyr (Natur og teknik og dansk) Mål for faget Sproglige Mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op Få en forståelse af begrebet fødekæde viden om hvad dyrene lever af indblik i dyrenes livebetingelser Forstå og gøre brug af begreberne: kæde, føde og fagordet fødekæde måske også: betingelser og livsbetingelser at eleverne er i stand til at fortælle om hvad de har talt om hjemme Tal med dine forældre om hvilke dyr fra havet I spiser og om hvad de dyr mon har spist Gennem samtale får eleverne mulighed for at bruge hjemmesproget til at reflektere over det de har lavet i skolen. Fastholdelse efterbehandling Eleverne tegner de fisk de spiser hjemme. - undersøger hvilke fisk der bliver spist flest af I gruppen - undersøger hvilke fisk der spises flest af i klassen. Undersøgelsen sendes hjem til forældrene Elevernes stof fra samtalen i hjemmet kvalificeres og bearbejdes i den faglige undervisning

16 Brev til forældrene 1AB marts-april 2012 Tal med dine forældre om svar til disse 3 spørgsmål og kom med svarene på onsdag den 14. marts 1) Hvad fra havet spiser I i din familie? 2) Hvad tror du, de dyr selv har spist? 3) Hvad hedder fisk på et andet sprog?:

17 Undervisning indhold Decimaltal (matematik) 3. klasse Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Evaluering Matematik/ decimaltal Fælles Mål Kende eksempler på brug af decimaltal og enkle brøker fra hverdagssituationer Mål for undervisningen At kunne placere decimaltal i forhold til hinanden på en tallinje 10, ,00 - Kende og gøre brug af fagordene: decimaltal og hele tal - Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal 2 10 Opgave Undersøg sammenmed din familie: Længden på 5 forskellige ting derhjemme. - Skriv decimaltallene i rækkefølge - Tal med din familie om hvornår I bruger decimaltal Mundtligt Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal Skriftligt Kan placere decimaltallene i forhold til hinanden på en tallinje Kan placere decimaltallene under hinanden ved udregning

18 Undervisningen s indhold Personkarakteristik (dansk) 2. kl. Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Fastholdelse og efterbehandling Evaluering Tema om Pippi og Emil Sikkerhed i personkarakteri stik (indre/ydre) - For at kende karaktererne i Astrid Lindgrens univers. - For selv at kunne arbejde med begrebet i boganmeldelser fremover. Lære begrebet personkarakte ristik - Eleverne skal forklare forældrene hvad begrebet personkarakteristik betyder. - Sammen med deres mor eller far skal eleverne lave en indre og en ydre personkarakteristik af et familiemedlem. - Oversætte begrebet til at valgfrit sprog. - Eleverne fortæller om deres arbejde med personkarakteristik for hinanden og reflekterer over hvilken karakteristik der var den sværeste og hvorfor -Hvordan bruger eleverne begrebet ved næste boganmeldelse?

19 Blågård Skole 7. november 2012 Kære 2.a Som I ved, arbejder vi i forbindelse med vores emne Pippi Langstrømpe med begrebet personkarakteristik. Til på onsdag skal I derfor hjemme have lavet disse to sider sammen med jeres forældre. 1. Først skal du forklare dine forældre, hvad personkarakteristik betyder. Du skal fortælle om både indre og ydre personkarakteristik. 2. Beskriv sammen med din mor eller far en person fra din familie. Du skal tegne personen og lave både indre og ydre personkarakteristik. Du skal skrive og tegne på papiret på næste side. 3. Skriv i boksen nedenunder, hvad personkarakteristik hedder på et andet sprog? På _ hedder det Afleveres på onsdag d. 14. november. Ulla Kofoed og Maria Neumann Larsen Professionshøjskolen UCC

20 Personkarakteristik Indre Ydre

21

22 Hvad hedder personkarakteristik på et andet sprog?

23 Fysik 9. klasse Indhold Faglige mål Sproglige mål Handling/ organisering Arbejde med Lære om Kunne anvende El-generator, elektricitet: fagordene: bevægelsesenergi og El-generator elektromagneter i bevægelsesenergi og fysik elektromagnet El-generator Hvad en el-generator er, hvilke dele den består af. Hvor og hvornår den bruges Bevægelsesenergi Hvad betyder bevægelsesenergi og hvordan kan bevægelsesenergi omsættes til elektrisk energi? Elektromagnet Hvad er en elektromagnet og hvordan kan den ændres? Forklare hvad de tre fagbegreber dækker over Analysere et forsøg hvor de tre begreber er omdrejningspunkt Inddeling i 3 grupper A Hver gruppe har et fagbegreb som de skal finde frem til hvordan de vil illustrere og forklare. (10.min) To grupper sammen Den anden gruppe lytter og stiller to spørgsmål (10 min) B Den ene gruppe forklarer et forsøg den anden gruppe laver forsøget (20 min) Forældreinddrag else Tal med jeres forældre om hvilke erfaringer de har med elektricitet. Eller mangel på elektricitet. Evaluering Hvilke strategier bruger grupperne i forhold til at kunne anvende og forklare fagbegreberne? Hvordan bruger de genren at forklare? Struktur m.m. Hvordan kan man høre, at de analyserer? Hvilke ord og vendinger benytter de sig af?

24 Min families yndlingsbillede, 2. klasse Samtalelektie Hvornår er billedet taget? Hvad er det man ser på billedet? Hvorfor betyder billedet noget for jeres familie? Hvilken historie fortæller billedet om jeres familie? Birgit Orluf UCL

25 Temauge 6. klasse Elevernes læring At få erfaringer med at inddrage data og videnskilder fra det nære miljø. Forældrepraktik én dag Interview af forældre eller personer fra den nære omgangskreds med fokus på skolegang, uddannelse og erhverv Foredrag ved forældre om hverdagen på arbejdspladsen Birgit Orluf UCL

26 Typer af opgaver eleverne kan samtale med forældrene om Opgaverne må ikke udelukke nogen fra at deltage i samtalen. Det skal derfor være opgaver alle forældre kan indgå i samtale tale om og hjælpe baret med. Opgaverne må ikke på nogen måde kræve speciel viden. Samtalerne foregår på de sprog der tales i hjemmet

27 Årshjul for inddragelse af forældrene i elevernes læringsproces Forældreinddragelse Sprog samfundsfag Geografi/biologi historie Fysik Fag norsk mat idræt eng

28 Forældresamarbejde Når forældrene er til stede Skole-hjemsamarbejde skal betragtes som en hvilken som helst anden didaktisk aktivitet med et: Mål Organisering Indhold Evaluering

29 Fælles oplevelser Der synliggør det eleverne er i gang med at lære Det er ikke ligegyldigt: 1. - hvor samtalerne eller møderne finder sted 1. - hvad de handler om 2. - hvordan de er organiseret Ulla Kofoed (2010) Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk forlag

30 Forældresamarbejde i praksis -fra spredt fægtning til systematiseret og fælles hverdagspraksis En didaktisk aktivitet med overvejelser over mål, organisering, indhold og evaluering Fra det informerende og opdragende til det åbne og undersøgende Fra det implicitte privatpraktiserende til det eksplicitte fælles projekt Fra det monologiske til det dialogiske skolehjemsamarbejde Systematisering-konkretisering- samarbejde

31 Forældre som ressource Fordi projektet (forældredialog) Udviklingsprojekt med henblik på at skabe bedre samarbejde mellem skole og forældre med henblik på elevernes læring. Projektet har et særligt fokus på forældre med etnisk minoritetsbaggrund, som ikke er socialiseret til at gå til lange forældremøder eller høfligt lytte til læreres lange beskrivelser af barnet eller livet i skolen. Good-Id in school (God dialog i skolen) Dette virker på vores skole

32 Oplæg Skole og Forældre, Nyborg den Birgit Orluf UCL

33 Studerende på læreruddannelsen Efterår Sammen med jeres barn skal I finde på 3 stikord som I forbinder med efterår. I må gerne skrive om I har traditioner I plejer at følge i efteråret. De 3 stikord og eventuelle fortællinger kommes i konvolutten og medbringes på fredag. Jeg synes det var rart at sidde sammen med min mor og snakke, og nu ved jeg mere om efterår. Ældste klasse på specialskole( Anne og Line) Emil fra Lønneberg Suppeterrinen, læsning og rollespil Samtalelektie: Tegne forældrenes eller bedsteforældrenes skarnsstreger. Næste dag : Rollespil med udgangspunkt i tegningerne 4. klasse. Marie, Theis, Mette Birgit Orluf UCL

34 Studerende på læreruddannelsen Budget Hvad forstår du ved et budget? Hvilke poster mener du skal indgå i et budget? Hvad er en fast og en variabel udgift? Visning af Luksusfælden samtalede om denne Dialog med klassen om poster der kan indgå i et budget osv. Udarbejde eget budget ud fra drømmejob Samfundsfag, 8, klasse. Christina H. Jørgensen Samtalelektie I skal udforme jeres eget budget med udgangspunkt i jeres drømmejob Budgettet skal være for et år I skal bruge hjælp fra jeres forældre I skal til næste gang medbringe jeres budget og fremlægge det (I får hver 10 minutter til at fremlægge) Det med skat synes jeg var svært at finde rundt i, men da jeg fik hjælp af mine forældre, begyndte jeg at forstå det. Jeg synes det er rigtigt rart at være mere sikker på hvordan man skal håndtere økonomi. Birgit Orluf UCL

35

36 Litteratur Bachtin, M Det dialogiska ordet. Gråbo: Anthropos. Bruner, J Uddannelseskulturen. København: Munksgårds Forlag. Deforges Charles (2003) The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupil Achievement and Adjustment. A Literature Review. Research Report RR433. Department for Education and Skills Dewey, J Erfaring og opdragelse. København: Christian Eiglers Forlag. Dysthe, O Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære. Århus: Klim. Dysthe, O Dialog samspil og læring. Århus: Klim. Gibbons, Pauline (2009): Læring gennem samtale. I: UP nr. 5/2009 Gibbons, Pauline (2009): Stärk språket, stärk lärandet, Hallgren & Fallgren Nordahl Thomas (2008) Hjem og skole - hvordan skaber man et bedre samarbejde? Gyldendahl Akademisk Kofoed Ulla: Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk forlag 2010 Kofoed Ulla: At knytte elevernes læring tæt sammen med skole-hjemsamarbejdet In: Sigrun Aamodt og An-Magritt Hauge (red.) Snakk med oss! Samarbeid mellom foreldre, barnhage og skole i et flerkulturelt perspektiv. Gyldendal Norsk Forlag AS 2013, ISBN Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Vygotsky, L.S Tænkning og Sprog, København: Hans Reitzel. en artikelsamling om det gode skolehjemsamarbejde