CAMPUS BORNHOLM. Referat BGM01 - Gruppe 7 - Værksteder og håndværk

Transkript

1 CAMPUS BORNHOLM Referat BGM01 - Gruppe 7 - Værksteder og håndværk MML SAG MØDE 01 D kl hos Campus Bornholm Deltagere Brugere: Ib Ramussen, SSI Kim Petersen, SSI Claus Funch Jensen v. Bo Steen Jensen, PU Lars Ole Andersen, PU Per Bjerregaard, BA Niels-Erik Rasmussen, BA Jeppe Pedersen, BFT Ian Elleby, BFT Jørgen Christiansen, VÆRKAS Observatører for projektgruppen: Dennis Gullmann Falk, Bygningsleder Katrine Brandt, Udviklingsmedarbejder Rådgivere i brugerprocessen: Hanne Vinkel Hansen, NOVA5 arkitekter as Marianne Mark Lindhardt, NOVA5 arkitekter as GR7.1.0 Generelt samt kommentarer til referat Præsentation af deltagerne. GR7.1.1 Indledning Rådgiver indleder med at forklare forløbet af processen. Nærværende er første brugergruppemøde ud af i alt 4 møder. De tre første møder afholdes under dispositionsforslaget (disponering af funktioner, sammenhænge, volumener fastlægges), og det fjerde møde afholdes under projektforslag (hvor rum, overflader, indretning, teknik, økonomi og tid fastlægges). Efter hvert brugergruppemøde refererer procesleder tilbage til projektgruppen for Campus Byggeriet behov, ønsker til sammenhænge, funktioner, volumen mm. Projektgruppen prioriterer herefter de mange input ud fra en samlet helhedsbetragtning. Ved det efterfølgende brugergruppemøde orienterer procesleder om kommentarer og beslutninger, der er truffet i projektgruppen, herunder vil der blive fremlagt relevante skitser til yderligere drøftelse. Endvidere henvises til dokumenter på Campus Bornholms hjemmeside, hvor referater af alle brugergruppemøder, kommissorie for arbejdet i brugergrupperne, materiale for byggeriet på Campus Bornholm samt tidsplan for den samlede proces indtil byggeriet overdrages til ibrugtagning. Kapacitet: Dennis Flak orienterer om at bygningerne M10 Merkurvej 10 indgår i den samlede plan indtil De nuværende prognoser peger i retning af, at efter 2025 kan alle funktioner indeholdes i Campus Byggeriet på Minervavej. Der er i nedenstående drøftelser ikke taget stilling til funktioner og indretning af disse arealer. NOVA5 arkitekter as Sankt Annæ Passage G DK-1262 København K T E nova5@nova5.dk

2 GR7.1.2 Teori / værksted GR generelt: Der skal ved bearbejdning af værkstedsområdet arbejdes med en vis fleksibilitet, således at fremtidge reformer kan indeholdes. Det kan være svært at spå om fremtiden herunder hvilke reformer og indhold der vil være, men der arbejdes med at der vil være teorilokaler, grupperum og lærerforberedelse i direkte nærhed med værkstedsområder. I konkurenceprojektet er nuværende lokaler for SSI ombygget til naturfagslokaler. Dette er ikke ensbetydende med at faget SSI er nedlagt, men der skal indenfor givne rammer findes plads til SSI. Programmet til konkurrence (udarbejdet for 2 år siden) forudsagde, at der i fremtiden vil være et faldende antal elever til værkstedfagene, men udviklingen har vist det modsatte. Projektgruppen vil forholde sig til denne ændrig af arealkrav. Den samlede håndværkeruddannnelse kunne godt ønske sig et lærerværelse for afdelingen. Eller i hvert fald skal man tænke over at håndværkerne er beskidte. Projektgruppen vil forholde sig til dette ønske De store lokaler kan man godt forestille sig at man deles om og de kan ligge længere væk. Men alle har brug for små lokaler der ligger tæt på. Ilt og gas depot burde måske blive stående, da der også er ledninger ført rundt. Følgende notater fra brugergruppen modtaget på mødet: Notat fra Ekstra ordinært team-møde P&U d. 03. februar Skitse fra SSIom omhandlende arealoversigt samt notat vedr. lokale 328. Notat fra ekstra oridnært teammøde B&A. GR teori: Der skal ved bearbejdning af værkstedsområdet arbejdes med en at teorilokaler skal være i direkte forbindelse til værkstedsområderne i eksisterende rammer. I de enkelte områder direkte i forbindelse med værksteder skal der være mulighed for at trække elever ind til en kort introduktion til et emne teorilokale. Håndværksfagene har brug for teorilokaler, der ikke skal bookes på forhånd. Der er brug for både store og små lokaler. Disse lokaler bruges til små instruktioner og til elevforberedelse. Det vil ligeldes være en fordel om der er mindre rum med et par computere man kan gå til og fra. De enkelte håndværksfag mener, at det er muligt at flekse over teorilokalerne i de enkelte områder, således at det giver større mulighed for at udnytte lokalerne optimalt. Dennis oplyser, at alle på campus ønsker sig at der kan stå lokaler klar lige når man har lyst. Som udgangpunkt kan det ikke lade sig gøre der vil skulle lidt mere planlægning til i fremtiden. Alle lokaler skal anvendes med en belægning på ca. 80%. Teorilokaler skal være et et varierende antal elever fra elever og gerne med brug af IT i undervisningen. GR lokalebehov: GR Auto: Teorilokaler tæt på værksted. Gerne 2 teorilokaler. 1 til AMU/hovedforløb (14 pers.) og et grundforløb ca. 30 pers). Husk lydforhold. 2

3 Uden for undervisningsområdet for auto er der i dag oplagret biler uden nummerplade øvelsesbiler. Øvelsesbilerne må ikke stå på offentlig vej og der skal i landskabsprojektet afsættes plads til denne oplagring. Der skal endvidere skabes plads til olie, benzin, drivmidler se referat fra brugergruppe nr. 5 Drift. Malerværksted i gavl er overflødigt, og kan tænkes erstattet med teorilokaler evt. i 2 etager. Beliggenheden er fin i nærheden af nuværende teorilokale. Der skal skabes et rum til Værksted assistent. GR SSI Pt 440 m2 og ønsker 500 m2 skitse udleveret på mødet. Både teori og praksis samtidig - se tegning fra Kim Automatiklok der skal også være plads til hydraulikstande - det foregår i dag i autolokalet. SSI har ikke brug for noget særligt tungt eller uhåndterbart i forhold til vareindlevering, så i princippet kan lokalerne godt være placeret et andet sted på campus. Kunne man indretningsmæssigt lave samarbejde mellem VVS og stærkstrøms undervisning. GR P&U PU ønsker 3 lokaler - BA har lavet behovsanalyse udleveret. Fælles tegnestue for BA og PU - evt. Placeret oven på tømmerhal med computere til elever Små grupperum ville være godt, både til elever og lærere i området Lars-Ole forslår evt at flytte noget af hans undervisning til den overdækkede tømmerhal Industrioperatør uddannelse Der skal skabes plads til denne uddannelse som tidligere var beliggende i fremtidigfaglokale for Mediefag. Smede Der skal tages hensyn til vareindlevering af store og tunge vare - stål mm. Se endvidere referat af møde med gruppe 5 drift. GR B&A Murer og tømrer. Bagerste uopvarmede murerhal: Struktørerne kunne godt bruge lidt mere plads og fx kunne tømrernes lager fjernes, eller der kunne måske laves et teori-lokale + bad toilet i et modul. Dette er en væsentlig fordyrelse af projektet. Det vil være fint med en overdækning mellem M3 struktørhal og M4 tømrerhal Murerhal - AMU vil der være stigende aktivitet, og de nuværende faciliteter er ikke tidssvarende. VVS Kunne man forestille sig, at der blev lavet små grupperum rundt på balkonen i vvs-afdelingen eventuelt ved udvidelse af balkonen? 3

4 GR Øvrige: EST Der skal skabes plads til EST (pedeluddannelse), som ikke var en del af det oprindelige rumprogram. De har brug for en base. Der skal tages hensyn til, at der på denne uddannelse er en del elever med særlige behov, og at de måske ikke skal være alt for eksponeret. Bør være tæt på VVS, SSI mm. Forholdet drøftes med GR Overdækket areal: Mellembygning, der i konkurrenceprojektet er ændret til fælles overdækket udeværksted for håndværksfagene og de kreative fag for derved at skabe sammenhænge, synlighed og bedre fælleskab mellem de forskellige uddannelsesretninger blev drøftet. Rummet anvendes i dag til tømrerværksted og det er brugernes opfattelse, at arealet bliver svært at undvære. Rummet giver i dag gode sammenhænge og fleksibilitet mellem områderne. Brugerne ønsker bibeholdelse af rummet og i stedet en overdækning mellem bagerste murerhal og tømrehal. Forholdet drøftes med GR7.1.3 lærerforberedelsesrum til håndværksfagene: GR7.1.3 lærerforberedelse Der skal ved bearbejdning af værkstedsområdet arbejdes med at lærerforberedelsesrum skal være beliggende i direkte forbindelse til værkstedsområderne i eksisterende rammer. Dette af hensyn til sikkerhed, når lærer forbereder sig er det vigtigt, at den enkelte lærer kan se hvad der foregår i værksteder samtidig. Det er en stor fordel at lærerrummene har glas i væg ind til værkstedsområderne, så der er synlig kontakt mellem lærer og elev. Behov for mulighed for at sidde 'blandt' elever, men også for stillekontor ift. forberedelse. Plus at lærerlokalet ligger tæt på nuværende pc-lokalet. Der er 2 typer lærerforberedelse i værkstedområdet. Den type hvor man skal være synlig for eleverne, og den type hvor man har brug for ikke at blive forstyrret. Fx når man skal planlægge undervisningsforløb sammen med kolleger. Kunne måske løses ved at der generelt bliver etableret flere små grupperum til brug for både elever og lærere. Alternativt skal forberedese ved fordybelse foretages i øvrige rum på etagerne. Hos Murer og tømrer kan lærerforberedelse / håndværktøj placeres i gavl. Det skal diskuteres i, om der skal være eksterne lærerværelser eller- /og adskilt lærerkantine. GR7.1.4 Omklædning, garderobe GR Elevomklædning: Det forekommer, at elever i værkstedsfag har beskidt og olieret tøj. Omklædning for elever bør derfor være beliggende i nærheden af undervisningsområdet, da snavs mm. ellers spredes i bygningen. Omklædningskabe rent og brugt tøj: 4

5 Nuværende kapacitet er 244 garderobeskabe. Der skal være plads til styrthjelme i skabene. Her til kommer at mange på efteruddannelse efterspørger skab. I omklædningskab skal endvidere skabes plads for sikkerhedssko, mapper, arbejdstøj mm. GR Personaleomklædning for værkstedsfag: Nuværende omklædning i kælder ved værkstedsområdet er godt placeret og med lidt ombygning kan området komme til at fungere fint. Personaleomklædning ønskes moderniseret overflader er nedslidte og der ønskes større sammenhænge / sammenlægning af rum hvorved pladsen kan udnyttes mere optimalt. Medarbejderskabe: 57 stk. i dag alle er i brug. Det kan overvejes om man skal lave et nyt låsesystem i stedet for hængelåsene. GR Toiletforhold for værkstedsfag: Gerne i nærheden af værkstedsområder, således at det er let tilgængeligt. 5