Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 11

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1. Arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsøkonomi Indledning Arbejdsmarkedsøkonomi en økonomisk teoretisk disciplin Teorihistorisk tilbageblik Specielle træk ved arbejdsmarkedet De mange arbejdsmarkeder Ingen central ligevægtsskabende institution De mange typer af arbejdskraft ingen standardarbejdskraft Kontinuitet i beskæftigelsesrelationerne Arbejdskraften leverer sig selv sammen med sin arbejdskraft Styrkeforholdene mellem arbejdsmarkedets parter Regler og institutioner kontra markedskræfterne Bogens disposition Kapitel 2. Arbejdsudbud på kort sigt Indledning Teorien om det individuelle arbejdsudbud Beslutningen om at arbejde Præferencerne Arbejdsmarkedets muligheder og begrænsninger budgetrestriktionen Bestemmelsen af individets arbejdsudbud optimeringsprocessen Individets arbejdsudbudskurve Indkomst- og substitutionseffekt Arbejdsudbudselasticiteter Størrelsen af time- og deltagelseselasticiteterne

2 2.8. Kritik af arbejdsudbudsteorien Sammenfatning Kapitel 3. Arbejdstid, ferie, betalt frihed og fravær Indledning Arbejdstid og samfund Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdstid Hvor meget arbejder danskerne? Arbejdstid og ferie Betalt frihed og fravær Sammenfatning Kapitel 4. Arbejdsudbud på langt sigt: Arbejdsstyrkens udvikling og kvalifikationer Indledning Udviklingen i arbejdsstyrken Udviklingen i erhvervsfrekvensen Determinanterne bag udviklingen i erhvervsfrekvensen Arbejdsstyrkens kvalifikationer Human kapital-tilgangen Sammenfatning Kapitel 5. Efterspørgsel efter arbejdskraft Indledning Virksomhedens produktionsfunktion på kort sigt Hvor mange medarbejdere vil virksomheden ansætte på kort sigt? Omkostningsminimering og arbejdskraftefterspørgslen på lang sigt Marshalls regler for afledt efterspørgsel Tilpasningsomkostninger Arbejdskraft som en (quasi-)fast produktionsfaktor Sammenfatning Kapitel 6. Ligevægt på arbejdsmarkedet Indledning Ligevægt på arbejdsmarkedet fuldkommen konkurrence Efficiens på arbejdsmarkedet Løn, skat og ligevægt på arbejdsmarkedet Tilpasning på arbejdsmarkedet,»exit«eller»voice«? Tilpasning på arbejdsmarkedet monopsoni

3 6.7. Tilpasning på arbejdsmarkedet monopoler Sammenfatning Kapitel 7. Det opdelte arbejdsmarked segmentering, dualisering, fleksibilitet og flexicurity Indledning Segmenteringsteorien de virksomhedsinterne arbejdsmarkeder Dualiseringen af arbejdsmarkedet Interne arbejdsmarkeder og karrierearbejdsmarkeder Kritikken af segmenteringsteorien og den duale arbejdsmarkedsteori Segmentering, HRM-teorien, fleksibilitetsformer og Flexicurity HRM-teorien og den fleksible virksomhed Lønmodtagere med a-typiske ansættelsesformer og»flexicutity« New Public Management og fleksibiliteten i den offentlige sektor Segmenteringsteorien og det danske arbejdsmarked Sammenfatning Kapitel 8. Løndannelse, lønstruktur og ligeløn Indledning Lønforskelle på det danske arbejdsmarked Lønbegrebet Lønforskelle alle lønmodtagere Lønforskelle og arbejdsfunktion Lønforskelle og uddannelse Løn, uddannelse og arbejdsfunktion Løn og køn i den private og offentlig sektor Løn, arbejdsfunktion, uddannelse og køn i den private og offentlige sektor Løn, geografi og pendling Lønforskelle i EU Teorier om lønforskelle Teorien om kompenserende lønforskelle Human kapital teorien og lønforskelle Institutionelle lønteorier og lønforskelle Diskriminationsteorier Lønmodtagerdiskrimination på arbejdsmarkedet Forbrugerdiskrimination på arbejdsmarkedet

4 Arbejdsgiverdiskrimination Statistisk diskrimination Løndiskrimination af kvinder på det danske arbejdsmarked? Sammenfatning Kapitel 9. Løn og lønsystemer Indledning Principal-agent-teorien Præstationslønformer Udbredelsen af præstationsløn i den private sektor i Danmark Incitamenter og fastholdelse gennem anciennitetsløn Efficiensløn Kritik af den økonomiske motivationsteori Sammenfatning Kapitel 10. Mobiliteten på arbejdsmarkedet Indledning Reallokering af job og arbejdstagere mobilitetsdefinitioner Arbejdspladsmobiliteten omfang og forklaringer Jobmobilitet omfang og forklaringer Outsourcing Indvandring Geografisk mobilitet Sammenfatning Kapitel 11. Arbejdsløshed, løndannelse og inflation Indledning Opgørelse af arbejdsløshed Ledighedstyper Teori om jobsøgning Strukturledighed definition og estimation NAIRU og skiftet i den danske løndannelse Sammenfatning Kapitel 12. Arbejdsmarkedets organisationer og institutioner den danske model Indledning Teorier om udvikling af arbejdsmarkedssystemer og arbejdsmarkedsmodeller Industrial Relations-teorien

5 Employment Relations teorien Den danske model Septemberforliget af 1899, Hovedaftalen og Samarbejdsaftalen Parternes organiseringsprocenter Overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked Aftaler eller lovgivning? Konflikt, mægling og konfliktløsning Forligsinstitutionen, Arbejdsretten og Faglig voldgift Retskonflikter og interessekonflikter fredspligt og konfliktret Retskonflikter, mægling og Faglig voldgift Retskonflikter og Arbejdsretten Interessekonflikter og Forligsinstitution Arbejdsmarkedets organisationer og overenskomstforhandlinger Organisations- og forhandlingsstrukturen på det danske arbejdsmarked Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked Forhandlingsforløbet i den private sektor Afslutning af de private overenskomstforhandlinger Forligsmandens fremsættelse af et mæglingsforslag og afstemningen om mæglingsforslaget Organisations- og forhandlingsstrukturen i den offentlige sektor Overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor Hvordan bestemmes lønstigningstakten i den offentlige sektor? Forhandlingsforløbet i den offentlige sektor Den danske model brudflader mellem parterne Parterne har forskellige interesser i den kollektive regulering Større dybde og bredde i overenskomsternes indhold Europæiseringen af overenskomsterne Sammenfatning Kapitel 13. Fagforeninger, forhandlinger og strejker Indledning Fagforeningsmodeller Hvordan påvirker fagforeninger samfundsøkonomien?

6 13.4. Strejker teori og empiri Sammenfatning Kapitel 14. EU og det danske arbejdsmarked Indledning Udlændinges adgang til og antal på det danske arbejdsmarked EU og arbejdskraftens fri bevægelighed Arbejdskraftens fri bevægelig og ØMU en i et teoretisk perspektiv EU-migration til Danmark Arbejdskraftens fri bevægelighed og udstationering af udenlandsk arbejdskraft i Danmark Udstationeringsdirektivet Laval-dommen og udstationering af arbejdskraft Udstationering og RUT Vikardirektivet Overholdelse af EU-direktiverne Håndhævelsesdirektivet Implementering af håndhævelsesdirektivet Arbejdskraftens fri bevægelighed og»social dumping« Den danske model og social dumping Social dumping, dansk lovgivning og tilpasninger i overenskomsterne Social dumping og almengørelse af overenskomster Almengørelse af overenskomster det norske eksempel LO- fagbevægelsens holdning til almengørende af overenskomster LO s og DA s hensigtserklæring om den danske model på det private arbejdsmarked Sammenfatning Arbejdsmarkedets organisationer, navne og forkortelse Stikordsregister

7 Forord Forord Forord Arbejdsmarkedets funktionsmåde omhandler en række væsentlige emner og spørgsmål, der har stor betydning ikke blot for lønmodtagere og arbejdsgivere, men for hele samfundet: Hvordan fastlægges løn- og beskæftigelse på den enkelte virksomhed, hvad bestemmer lønforskelle mellem lønmodtagere med forskellig uddannelse og køn, hvor længe vil vi arbejde, hvilke faktorer er afgørende for den faglige og geografiske mobilitet, hvad er konsekvenserne af øget indvandring, hvor længe vil vi arbejde, hvorfor har vi arbejdsløshed, og hvilken betydning har EU for den»danske Model«? Formålet med denne bog er at give svar på disse og en lang række andre spørgsmål, der er relateret til arbejdsmarkedet og dets samspil med de øvrige sektorer i samfundet. Bogen giver en bred indføring i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer med særlig fokus på danske forhold. Bogens titel er»arbejdsmarkedsøkonomi«, og dens teoretiske udgangspunkt er derfor grundlæggende økonomisk mikroteori om, hvordan arbejdsgivere og arbejdstagere træffer beslutninger på arbejdsmarkedet inden for de rammer, som samfundet udstikker. Men vi har fundet det nødvendigt supplere med institutionelle og sociologiske teorier med baggrund i den såkaldte»industrial Relations«-tradition. Inklusionen af institutionelle teorier og perspektiver bringer os tættere på det danske samfund, med dets gennemregulerede arbejdsmarked. Det økonomisk teoretiske indhold er præsenteret på et grundlæggende niveau og de teoretiske modeller understøttes og forklares ved hjælp af grafiske illustrationer. Vi betragter de økonomiske modeller som et vigtigt udgangspunkt for forståelsen af arbejdsmarkedets funktionsmåde, men de kan ikke stå alene. Teorierne bruges derfor i bogen til at analysere og forklare udviklingen i de reale størrelser på arbejdsmarkedet. Vi anvender hovedsageligt eksempler, problemstillinger og statistik fra det danske arbejdsmarked, men de suppleres med relevante internationale komparationer. Vægten på et dansk institutionelt perspektiv og danske arbejdsmarkedsforhold betragter vi som et særtræk og en styrke ved bogen, holdt op imod den lange række af engelsksprogede lærebøger, der findes på markedet. Bogen henvender sig primært til undervisere og studerende, der arbejder med arbejdsmarkedsforhold på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøko- 11

8 Forord nomiske universitetsuddannelser, men bogen kan også anvendes på professionshøjskolerne eller som udgangspunkt for selvstændige studier af arbejdsmarkedsrelaterede problemstillinger. Vores baggrund for at skrive denne bog er, at vi begge er uddannede som økonomer og i en årrække har undervist i arbejdsmarkedsforhold og samfundsøkonomi på Aalborg universitet. Inddragelsen af institutionel teori og koblingen mellem teori og empiri afspejler vores forskningsmæssige baggrund. Vi har begge gennem en årrække publiceret bøger og artikler om den»danske Model«, organiseringen på arbejdsmarkedet, de aftale- og lovgivningsmæssige reguleringer og løndannelsen og lønsystemer og har herigennem fundet det institutionelle perspektiv nyttigt som supplement til de mere rendyrkede økonomiske tilgange. Det er derfor vores håb, at denne bog kan finde bred anvendelse i undervisningen om arbejdsmarkedsøkonomi på danske uddannelsesinstitutioner for på denne måde at udbrede kendskabet til danske arbejdsmarkedsforhold. Januar 2016 Flemming Ibsen Jørgen Stamhus 12

9 KAPITEL 1 Arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsøkonomi Kapitel 1. Arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsøkonomi 1.1. Indledning 1.1. Indledning»Man s character has been moulded by his every-day work and the material resources which he thereby procures... The business by which a person earns his livelihood generally fills his thoughts during by far the greatest parts of those hours in which his mind is at its best; during them his character is being formed by the way in which he uses his faculties in his work... and his relations to his associates in work, his employers or his employees«. Marshall, A. (1890) Principles of Economics, Macmillan, London pp Når vi taler om»økonomi«, tænker vi umiddelbart på mennesker som»forbrugere«og markedet for varer og tjenesteydelser som det vigtigste marked, hvor vi henter vores privatforbrug og behovstilfredsstillelse. Men de fleste voksne mennesker er også»producenter«, som bruger omkring en tredjedel at deres vågne tilstand på at arbejde. Det er på arbejdsmarkedet, vi henter vores indkomst. Vi bruger desuden meget af vores fritid på at erhverve os de kvalifikationer og kompetencer, der er nødvendige for, at vi kan klare os og»performe«godt på arbejdsmarkedet. I tilgift er det ofte gennem det, vi præsterer på arbejdet, at vi henter vores selvtillid og danner de venskaber med vores kolleger, der på mange måder er bestemmende for vores sociale liv. I dette indledende kapitel giver vi et overblik over de begreber og relationer, som tilsammen udgør»arbejdsmarkedet«og behandles og analyseres under disciplinen»arbejdsmarkedsøkonomi«. På arbejdsmarkedet bestemmes tre nøglevariable: beskæftigelsen, arbejdsløsheden og lønnen for dem, der lykkes med at komme i arbejde. I den forstand er arbejdsmarkedet et marked som andre markeder, men arbejdsmarkedet er i modsætning til andre markedet indrammet og reguleret af institutioner, organisationer, forhandlinger, aftaler og love/regler, som gør dette marked relativt unikt. Derfor analyseres arbejdsmarkedet ud fra andre teoriretninger end de gængse neoklassiske mi- 13

10 Kapitel 1. Arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsøkonomi kroteorier, som vi kender fra analysen af markederne for varer og tjenesteydelser Arbejdsmarkedsøkonomi en økonomisk teoretisk disciplin 1.2. Arbejdsmarkedsøkonomi en økonomisk teoretisk disciplin Arbejdsmarkedsøkonomi kan fremstilles ud fra forskellige teoretiske tilgange, som traditionelt deler sig i to skoler: En konkurrence- og markedsorienteret og en institutionel, organisations-, forhandlings- og regelorienteret tilgang. Begge tilgange præsenteres i denne bog, men forfatterne lægger ikke skjul på, at de mener, at en institutionel tilgang er mest velegnet til beskrivelse og forståelse af, hvordan især det danske og skandinaviske arbejdsmarkedet fungerer. De fleste mennesker arbejder for pengenes skyld. Flertallet af os arbejder, fordi vi bytter arbejde med penge, som igen kan byttes med de varer og tjenesteydelser, der sikrer os en bestemt levestandard. Arbejde er derfor et middel til at nå et bestemt mål: forbrug og behovstilfredsstillelse eller det, som økonomer i forbrugsteorien kalder for»nyttemaksimering«. Mange individer finder også andre sider af arbejdet, som de værdsætter: en stor glæde ved at udføre et godt stykke arbejde, gode kolleger og et godt arbejdsmiljø. Men de færreste vil arbejde uden at få betaling for det eller ligefrem betale penge for det. For mange mennesker er arbejde»disnytte«, som man kræver betaling for, som kompensation for dels den tid, man bruger på det, dels de gener, arbejdet påfører en. På arbejdsmarkedet er den væsentlige transaktion derfor»arbejde byttet med penge«: De betingelser, der hersker over dette bytte, bestemmelsen af den mængde arbejde, der købes og sælges og den pris, som transaktionen gennemføres til, er det afgørende analysetema i»arbejdsmarkedsøkonomi«.»arbejdsmarkedsøkonomi«analyserer således, hvordan arbejdsmarkedet er organiseret og fungerer, og hvad der kommer ud af det i form af arbejde, produktion, beskæftigelse og lønindkomst. Den måde arbejdsmarkedet fungerer på, har stor betydning for den samlede økonomi. Hvis arbejdsmarkedet ikke fungerer effektivt, vil det påvirke hele økonomiens effektivitet. Forsinkelser på arbejdsmarkedet betyder mistet output og dermed mindre velstand, og det samme gør arbejdsløshed af længerevarende karakter. En stor del af arbejdsmarkedsøkonomiens analyser er derfor reserveret til analyser af, hvad der kan sikre et effektivt og velfungerende arbejdsmarked. 14