Transporterhvervets nuværende udfordringer i forbindelse med erhvervelse af kørekort kat. C, C/E og D, D-erhverv og B-erhverv.
|
|
- Flemming Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Transprterhvervets nuværende udfrdringer i frbindelse med erhvervelse af kørekrt kat. C, C/E g D, D-erhverv g B-erhverv. Ntat udarbejdet af Transprterhvervets Uddannelser (TUR) Aktuelle udfrdringer Indledning Transprtbranchen har i de senere år plevet, et stadig stigende prblem med at få AMU kursister g EUD lærlinge rettidigt igennem prøverne til kørekrt inden fr rammerne af den uddannelse kursisten deltager på. Flere steder i landet kmmer kursisten fte først til køreprøve flere uger efter at kurset er slut. Derudver er der især på busmrådet pstået stre sprglige barrierer, når kursister med anden etnisk herkmst end dansk, skal bestå en teri- g køreprøve uden tlk. I dag er det således et krav, at erhvervsprøven til bus kun må aflægges uden brug af tlk. Endelig plever branchen, at der fte er stre prblemer med kørekrtfrnyelse fr deres chauffører, g i yderste knsekvens kan frnyelsesprcessen fte tage halve til hele år. I dette ntat vil vi se nærmere på især 3 prblemstillinger mkring erhvervelsen/frnyelsen af kørekrt, nemlig: - Prcedurer mkring gdkendelsen af ansøgning m kørekrt (ansøgning m frnyelse af kørekrt) - Ventetider ved prøvestederne g hvrdan disse kan minimeres - Køreprøvernes frm g indhld, herunder især teriprøven - Erhvervsprøvens berettigelse i dagens Danmark (busmrådet). Prblemer med prøveafviklingen Prcedurer mkring gdkendelse af ansøgning Histrisk set har det været sådan, at gdkendelse g beramning af prøver blev klaret på det lkale kørekrtkntr. Dette blev dg ændret fr 5 år siden, hvr disse funktiner blev lagt i hænderne på det lkale brgerservicekntr, sm så i frbindelse med straffeattest mv. rettede henvendelse til det lkale pliti. Denne prcedure blev ændret fr 2 år siden. I de tilfælde hvr der er anmærkninger i lægeattesten, eller ansøgeren skal have en straffeattest, så bliver papirerne nu sendt til 2 kørekrtcentre: et i Østdanmark g et i Vestdanmark. Opstarten af de t centre har mildest talt været katisk med lange sagsbehandlingstider både i frbindelse med erhvervelse af nyt kørekrt 15. september
2 g i frbindelse med frnyelse af kørekrtet. Der findes en del eksempler på ekspeditinstider på ver et år, fx denne sag: (Bilag 3). Der er grund til undren ver, at der skal spildes tid på at sende ansøgninger fra brgerservice til kørekrtcenter g tilbage igen med B pst (!), når der på alle andre mråder i den ffentlige administratin findes mere smidige digitale løsninger. Vi har samlet denne liste med udfrdringer på mrådet: Lang respnstid fra de t kørekrtcentre B pst leverancen mellem dem g plitiet/brgerservice Uhyrlige ventetider både ved nyt kørekrt g frnyelser Hvrfr skal der administreres i papirfrmat, når digitale løsninger er mere hensigtsmæssige? Teriprøvens frm g indhld Teriprøvesystemets prindelse daterer sig tilbage til 1986 (1990 fr de stre kategriers vedkmmende). Oplægget til teriprøven er en række billeder af færdselssituatiner g billeder af køretøjets dele. Til hvert spørgsmål er der 4 svarmuligheder, sm hver især skal besvares med enten et JA eller et NEJ. Der er i alt 25 billeder/spørgsmål til prøven, g heraf må der være fejl i højst 5 billeder til kategri C g D, mens der til erhvervsprøven kun må være fejl i højst 3 billeder. Til kategri C/E er der 15 billeder, hvr der højst må være fejl 3 billeder. Brtset fra t prøvesteder i landet, så afvikles denne teriprøve med en DVD sm medie. Dette betyder, at kursisterne får læst spørgsmål g svarmuligheder p g efter ngle få sekunder skiftes der så til det næste spørgsmål. Dette stiller stre krav til kursistens kncentratinsevne g en meget gd frståelse fr nuancer i det danske sprg. Vi ser følgende udfrdringer med hensyn til teriprøvens udfrmning: Svarmulighederne plæses kun, der er ingen tekst at støtte sig til. Kursisterne skal kunne stffet i frhld til lvbestemmelser g tegn på fejl sm udenadslære Systemet er en str udfrdring fr dem sm tænker grundigt ver tingene g sm har brug fr refleksin Sprgbruget i prøven er virkelig en str udfrdring fr ikke danskere g fr danskere med læsevanskeligheder Færdselssituatiner pstillet i stillbilledfrmat giver ikke hele histrien, når der skal svares (vide vil derfr være markant bedre) IT prøverne virker lidt bedre, her får kursisten tid til at læse svarmulighederne g styrer selv, hvrnår næste billede skal vises. 15. september
3 Den praktiske prøves afvikling I frbindelse med den praktiske prøve, plever vi at niveauet er vidt frskelligt på landsplan. Men der er alligevel fælles udfrdringer med hensyn til prøveafviklingen. I frbindelse med den mundtlige verhøring af kursisten til selve køreprøven, er én af de klager vi hyppigst hører, at den sagkyndige kun læser spørgsmålet p fra et krt g herudver ikke er behjælpelig med en mfrmuleret versin, hvis spørgsmålet ikke umiddelbart er frstået. Et andet ankepunkt er manglen på pfindsmhed, hvad ruter til køreprøven angår. Endelig er der temmelig str frskel på den sagkyndiges pædaggiske evner, ligesm kursisterne fte plever en manglende fremkmmelighed hs den sagkyndige. Det giver nedenstående udfrdringer, med hensyn til afviklingen af den praktiske prøve: Spørgsmål til teknik læses kun p på én måde af den sagkyndige. Der er fte ikke mulighed fr en alternativ versin af spørgsmålet. Der spørges m ting, der ikke står på spørgekrtene Ofte har den sagkyndige en 6 til 8 ruter sm han benytter, heraf er mindst én, der typisk er temmelig svær g meget udfrdrende En del sagkyndige mangler en venlig g pædaggisk tilgang til prøven ngle sagkyndige gider knap nk at præsentere sig selv. Dette strider direkte md de anvisninger der gives i: Retningslinjer fr køreprøver, der udgives af Rigsplitiet Særlige udfrdringer ved erhvervsprøverne Erhvervsprøverne på busmrådet udviser efter vres pfattelse ngle særlige prblemstillinger. Først g fremmest skal prøverne aflægges på dansk, g der må ikke bruges tlk. Dette er en str udfrdring fr ikke etniske danskere, der har svært ved at lære de mange særlige vendinger, sm bliver brugt ved teriprøven. Desuden er der gså en str udfrdring i, at man kun må have 3 fejl ved teriprøven, hvilket i massivt mfang påvirker dumpeprcenten. Udfrdringerne frtsætter ved den praktiske prøve, hvr ikke alle sagkyndige er gde til at frmulere spørgsmålene til den tekniske verhøring, eller fr den sags skyld give entydige g letfrståelige anvisninger til prøven. Efter vres pfattelse er tiden løbet fra erhvervsprøven g især de regler den afvikles under, men mere m dette senere. Vi ser følgende prblemstillinger ved erhvervsprøverne: Ingen tlke ved prøverne en str udfrdring fr mange ikke danskere Kun 3 mulige fejl til prøven er virkelig en str udfrdring De sagkyndige er fte ikke særlig gde til at mfrmulere spørgsmålene til den praktiske prøve nget mange ikke danskere g i øvrigt alment læsesvage lider under Ruteanvisningerne fra den sagkyndige gives ikke præcist nk, især ikke etniske danskere har svært ved at frstå anvisningerne. Mange gamle regler i erhvervskørekrt sammenhæng, fx kørsel efter adresser uden GPS i frbindelse med taxi. 15. september
4 Validiteten af erhvervsprøverne, hvilket skal ses i lyset af, at det er muligt sm udlænding at kmme til at køre sm erhvervschauffør i Danmark uden at have erhvervskørekrt. Ventetid på prøver Retfærdigvis skal det siges, at berammelsen af prøver sker uden de stre prblemer i størstedelen af Danmark. De fleste erhvervsskler har gde vilkår i frm af mulighed fr at frhåndstilmelde p til et halvt år i frvejen. Mange prøvesteder udviser gså en høj grad af fleksibilitet, hvis fx sklen mangler en teriprøve i stedet fr en praktisk, så løses det de fleste steder til alles tilfredshed. Desværre er prøvebestillingen i enkelte plitikredse dg anderledes besværlig. Det kan fx være muligt at bestille teriprøver på frhånd, men med hensyn til praktiske prøver, må disse bestilles efter at teriprøven er bestået, hvilket gør det næsten umuligt fr kursisten at afvikle den praktiske prøve indenfr rammerne af kurset. I stedet må kursisten kmme igen fx en måneds tid senere fr at gå til praktisk prøve, hvilket er stærkt utilfredsstillende. Ventetiderne: Er flere steder virkelig en udfrdring (læs København), her kan der ikke bestilles køreprøver samtidig med teriprøverne Kursisterne bliver ikke færdige indenfr de 6 uger, se venfr De fleste steder virker berammelsen uden prblemer (prvinsen) Der er virkelig lang ventetid det meste af året (berammelse af praktiske prøver g dumpere) Statistik fr prøverne Vi har analyseret prøveresultaterne fr de frskellige prøvesteder fr året Generelt ligger dumpeprcenten fr teriprøver rigtig højt fr både C g bus erhverv prøverne. Der dg ret stre udsving prøvestederne imellem. Især prøverne til bus erhverv har en høj dumpeprcent, der svinger mellem 38 % g 56 %, et tal der er alt fr højt, g sm bør give anledning til at se nærmere på, m det nuværende set up giver mening i frhld til at sikre en gd uddannelse fr kursisterne. 15. september
5 Teri prøve resultater fr prøvestederne i Der er temmelig stre udsving i dumpeprcenterne. Prøveresultaterne fr de praktiske prøver ser bedre ud, her er dumpeprcenterne ikke så høje. Men igen er der stre frskelle på prøvestederne. Til bus erhverv stikker Københavns Pliti ud med en dumpeprcent på næsten 50, mens dumpeprcenten i Sydøstjylland er på 19, en virkelig str frskel, sm det kan være svært at frklare. Dumpeprcenterne til kategri C ser bedre ud, her er niveauet generelt sm frventet. Men gså her er der en str frskel på prcenterne. 15. september
6 Dumpeprcent fr praktiske prøver til kategri C g bus erhverv i Brugerundersøgelse I frbindelse med dette ntat har vi spurgt en række nøglepersner på sklerne m deres syn på prøveafviklingen (bilag 1). Overrdnet set indikerer svarene tre tendenser: 1. Ansøgningen m kørekrt tager endg meget lang tid, hvis den skal mkring et kørekrtcenter eller speciallæge. Er det tilfældet, når kursisten sjældent at kmme til prøve indenfr kursusfrløbet. 2. Aftalerne m prøvebking fungerer rigtig gdt - i det meste af landet, her kan prøver aftales indenfr en ramme på 3 til 6 måneder, ligesm der mange steder udvises str fleksibilitet fra plitiets side med hensyn til at knvertere fx en køreprøve m til en teriprøve. Langt værre er situatinen i København, hvr køreprøver først kan bkes, når teriprøven er bestået. Dette medfører at næsten alle kursister må kmme igen udenfr kurset, fr at kmme til køreprøve % angiver at kursister med anden etnisk baggrund end dansk har sprglige prblemer ved teriprøven. Et frhld der bør stille krav m en revisin af sprgbruget til prøven. 15. september
7 Derudver viser undersøgelsen at sklerne frsøger at imødegå de lange ventetider på kørekrtcentrene ved at sende materiale ud til kursisterne, hvri de pfrdrer til at få ansøgningen gdkendt på frhånd. Desværre er der stadig mange kursister, der møder p uden at have papirerne i rden, hvilket giver stre prblemer. Overrdnet set, er det gså uhensigtsmæssigt, at der i sklesystemet bruges resurser på kursister, der af strafferetslige eller lægelige grunde ikke kan få det ønskede kørekrt. Endelig viser undersøgelsen gså at der generelt er str tilfredshed med køreprøvens afvikling, der er (heldigvis) kun et mindretal, sm påpeger at afviklingen g tilgangen fra den sagkyndiges side kunne være bedre. Resultatet af undersøgelsen kan findes i Bilag 2. Løsninger På den krte bane I frhld til de udfrdringer sm sklerne står verfr med hensyn til prøveafvikling, er der ngle lavt hængende frugter, sm burde kunne implementeres uden lvregulering g ny teknik mv. Et af de største prblemer er den lange sagsbehandling i de t kørekrtcentre, især erhvervsprøverne lider under den lange sagsbehandling. Her må det nu være på sin plads, at kræve sagsbehandlingstiden nedsat, kørekrtcentrene må indkalde ekstra mandskab fr at få bugt med den pukkel der er pstået. Sklerne kan hjælpe ved at infrmere grundigere m betingelserne fr at kunne få et kørekrt, g i de tilfælde hvr kursisten har meldt sig til kurset i gd tid, insistere på, at kursisten inden kurset sørger fr at få en lægeattest g kntakter brgerservice, så papirerne sm udgangspunkt er gdkendt ved pstart af kurset. På den måde sikrer man sig gså, at der ikke starter kursister sm ikke kan blive lægeligt eller strafferetsligt gdkendt. Med hensyn til beramning af prøver, må det fremadrettet være et krav, at sklerne kan aftale g bestille såvel teri sm køreprøve til kursisterne på de planlagte frløb. Alt andet er et tåbeligt spild af tid g penge fr kursisten, sklen g samfundet. Teriprøverne er generelt en str udfrdring fr kursisterne, ikke mindst dem sm har en anden sprglig baggrund end dansk. Men gså danskere med læseprblemer er stærkt udfrdret. Fr en str dels vedkmmende skyldes de høje dumpeprcenter det sprgbrug, sm prøverne indehlder. Her bør plitiet snarest gå i dialg med undervisere g danskfaglige eksperter, så sprget kan blive nrmaliseret i frhld til den spørgeteknik g det rdvalg, der benyttes til prøverne. Fr de praktiske prøvers vedkmmende er udfrdringen hvedsageligt, at de sagkyndige ikke lever p til prøveretningslinjerne mkring prøvestart, verhøring g sprgbrug til prøverne. Her vil en venlig g taktfuld mgangstne kunne nedbringe dumpeprcenten væsentligt. Irnisk nk er plitiet allerede i besiddelse af de nødvendige værktøjer i frm af et kvalitetsikringsprgram sm skal være implementeret sm en del af plitiets nrmale arbejde. Dette sker tilsyneladende ikke i tilstrækkeligt mfang, ligesm det er tvivlsmt, m der er tilstrækkeligt fkus på den sagkyndiges 15. september
8 pædaggiske evner ved den pfølgning, der trds alt sker. Vi må stærkt anbefale at kvalitetsikringsprgrammet pdateres g rent faktisk udføres. På den lange bane Der er rigtig mange muligheder fr at frbedre prøvesystemet på den lange bane. Desværre har histrien vist, at ændringer af prøvesystemet er nget der tager endg meget lang tid. Metdikken i de nuværende teriprøver stammer helt tilbage fra 1986 g der er ikke sket væsentlige ændringer i systemet siden da. Men der er helt klart muligheder fr at frbedre/frandre systemet i fremtiden: - Prøvernes indhld, metdik g afvikling bør tages p til revisin, dette gælder både teri g praktiske prøver. Fx er det Tyskland kørelæreren der sidder ved siden af kursisten til køreprøven, den sagkyndige er passager. - Mange lande anvender vide til teriprøverne, det giver en langt bedre mulighed fr at pfatte trafiksituatinerne krrekt, når situatinen vises sm et frløb, ikke kun sm et øjebliksbillede. - De papirbårne ansøgninger g lægeattester bør afskaffes g erstattes med et elektrnisk flw. Dette vil nedbringe ekspeditinstiden væsentligt, når der ikke skal bruges tid på at sende papirer rundt i landet. - Teriprøverne bør afvikles på pc, så kursisten har spørgsmål g svarmuligheder både sm lyd g sm tekst. Vi finder dg den nuværende rdning særdeles uambitiøs, der er ingen grund til at teriprøven skal afvikles i et særligt lkale sm plitiet stiller til rådighed. I stedet bør teriprøven kunne aflægges på ethvert brgerservice center. Denne løsning skal ses i sammenhæng med den elektrniske papirgang - Alle plitikredse bør åbne p fr en planlægning af prøver, fx fr et halvt år ad gangen. Dette vil nedbringe behvet fr at indkalde kursisten til prøve efter kurset væsentligt. - Erhvervsprøverne bør afskaffes. De er et levn fra gammel tid g har udlevet deres tid. Det er muligt fr en udlænding at køre bus eller taxa uden erhvervskrt, det samme bør være muligt fr danskere - Startstederne til de praktiske prøver bør tages p, idet en del af prøvestederne har en beliggenhed, der ikke lever p til Retningslijer fr køreprøver, hvr det fremgår at: Den prøvesagkyndige skal tage hensyn til, at ruten så vidt muligt ikke bringer ansøgeren i særligt vanskelige færdselssituatiner under de første minutters kørsel. Transprterhvervets Uddannelser den 9. august 2016 Uddannelsesknsulent Jes Peter Nielsen 15. september
Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015
Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mereEffektiv digital selvbetjening
Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene
Læs mereFaxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts
Faxe Frivilligråd Visinsaften Kultunariet, mødelkale i st.etg. 20. Marts 2017 kl. 16.30-21.30 marts 2017 1 Dagens prgram 20.3.2017 Kl. 16.30-16.45 Kl. 16.45-17.00 Kl. 17.00-18.30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19.15
Læs mereStrategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune
Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen
Læs mereUdvikling af kvalitet, effektivitet og service gennem aktiv involvering af interessenter
Nævnenes Hus Udvikling af kvalitet, effektivitet g service gennem aktiv invlvering af interessenter Senest pdateret: 12.06.2019 Indledning Nævnenes Hus sekretariatsbetjener uafhængige klagenævn, så der
Læs mereOpsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse
Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i
Læs mereOpsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune
Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,
Læs mereEt nyt paradigme den samarbejdende regionskommune
14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund
Læs mereEr genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?
nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til
Læs mereTrivselsplan for Peder Lykke Skolen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den
Læs mereAt både elever og personale oplever at indgå i positive relationer med hinanden.
Frmål Denne trivselsplitik/anti-mbbe-strategi skal sikre, den enkelte elev har mulighed fr at udflde sig, udtrykke sig, lære, være sig selv g samtidig kan føle sig tryg i samspillet med de andre elever
Læs mereGODT FRA START. til dit næste job og karriereskridt. Kursus til akademikere med fokus på at få en god, sund og effektiv søgestrategi fra start.
GODT FRA START til dit næste jb g karriereskridt Kursus til akademikere med fkus på at få en gd, sund g effektiv søgestrategi fra start. Og hvr de fleste tidligere jbsøgende, siger: Hvis bare jeg havde
Læs mereUdviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet
OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.
Læs mereFolkeskolereform. Kære forældre
Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.
Læs mereVejledning før-fasen IKV i AMU for ledige
Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,
Læs mereHegnsloven Infografik
Hegnslven Infgrafik Undgå knflikter med din nab. Sådan fungerer hegnslven: Intr De fleste fretrækker et gdt nabskab - en hyggelig snak ver hækken søndag eftermiddag g fælles løsninger på hverdagens prblemer.
Læs mereForslag til diskussion
Frslag til diskussin Her bliver der vist ngle frslag til temaer, sm eleverne kan diskutere efter de har set præsentatinen. Disse temaer kan diskuteres i grupper eller i plenum. 1. Præsentatinen kmmer med
Læs mereVirksomhedernes samarbejde med jobcentret - og tilfredshed med jobcentrenes indsats
Hrsens Virksmhedernes samarbejde med jbcentret - g tilfredshed med jbcentrenes indsats Hrsens Kmmune - Efteråret 2017 JOBCENTER HORSENS 1 Virksmhedernes samarbejde med jbcentrene - Hrsens efteråret 2017
Læs mereE N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt
ENGDALSKOLEN Værdiregelsæt Engdalsklens værdiregelsæt Om Engdalsklens Værdiregelsæt Vres værdiregelsæt skal skabe en fælles ramme fr sklens elever, frældre, persnale g ledelse. Rammen giver et grundlag
Læs mereNotat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015
SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse
Læs mereTRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.
TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.
Læs mereInspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere
Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,
Læs mereBaggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21
INDHOLDS- FORTEGNELSE Baggrund... 1 Prcessen... 1 Svarprcent... 2 Resultater... 3 Herningshlm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21 Baggrund Hvert år gennemfører Herningshlm trivselsundersøgelser blandt eleverne
Læs mereUngdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.
Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre
Læs mereTrivselsplan for Peder Lykke Skolen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den er et brugbart
Læs mereBorgerrådgiverfunktionen i Hvidovre Kommune
Brgerrådgiverfunktinen i Hvidvre Kmmune Evaluering af brgerrådgiverfunktinen i Hvidvre Kmmune et år efter pstart Brgmesterkntret nvember 2015 Side 1 Indhld 1. Opsummering af hvedresultater... 3 2. Intrduktin...
Læs mereForslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet
Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,
Læs mereStatus på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.
Status på dagtilbudsplitik i Rskilde Kmmune 2017. Rskilde Kmmunes byråd har vedtaget dagtilbudsplitikken den 28. ktber 2015, der er gældende til udgangen af 2017. Dagtilbudsplitikkens visin g målsætninger
Læs mereSkoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune
Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalg om Innovation
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg m Innvatin Mødetidspunkt 31-01-2018 17:00 Mødeafhldelse Udvalgsværelse G Prtkllen blev læst g mødet hævet kl.: 19:00 Tilstede: Kristine Kryger, Michael Fenger,
Læs merePolitik for mødet med borgeren
Plitik fr mødet med brgeren Plitik fr mødet med brgeren Visin Rebild Kmmune vægter nærdemkrati g brgertrivsel højt. Brgerinddragelse g en service verfr brgerne, der er kendetegnet ved kvalitet g rettidighed
Læs mereFagligt Pædagogisk udvalg
Fagligt Pædaggisk udvalg Mødedat 5. december 2018 Starttidspunkt 8.30 Sluttidspunkt 11.30 Lkale NBA B.242 Mødeleder Lise Kfed Referent Christina Afbud Inge, Margit, Janne, Helene Indhld 1. Åbning af mødet
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereLOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark
LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge
Læs mereEn mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.
Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer
Læs mereMedlemsdialog analyse. April 2018
Medlemsdialg analyse April 2018 Intrduktin I ktber, nvember g december 2017 drg CISUs sekretariat g bestyrelse rundt i hele landet fr at mødes med alle medlemsrganisatinerne et frløb der førte ud i alle
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereScreening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel
Screening i Jbcenter Esbjergs virksmhedspanel September 2016 Esbjerg, september 2016 Side 1 af 8 1. Indledning Jbcenter Esbjerg har etableret et virksmhedsnetværk, hvr interesserede ledere g nøglemedarbejdere
Læs mere15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.
Læs mereskriv disse seks tal omhyggeligt ned
Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et
Læs mereAnsøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?
Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017
Læs mereTjekliste Medfødt immundefekt
Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,
Læs mereat administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.
Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet
Læs mereKajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole
Kajakplitik Kajakplitik på Faabrgegnens Efterskle Indledning De sidste år er der i samfundsdebatten, g inden fr kajakmiljøet, blevet et større g større fkus g diskussin mkring sikkerhed i kajaksejlas.
Læs mereMig og min ADHD -profil:
Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med
Læs mereDette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).
27. januar 2015 Afhændelse/nedrivning af almene bliger Lv m almene bliger mv. (almenbliglven) mfatter flere frmer fr afhændelse af almene bliger. Blandt andet 75 a-m, der mhandler salg af almene bliger
Læs merePersonalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning
Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af
Læs mereKravspecifikation for den pædagogiske læreplan
Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret
Læs mereInklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt
Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret
Læs mereIshøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn
Ishøj Kmmune Analyse af støtten til de mindste børn 1. maj 2013 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser 1. Baggrund g metde Familiecentret i Ishøj Kmmune henvendte sig i nvember 2012 til
Læs mereDin læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune
Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken
Læs mereProduktinformation. Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khora Care indeholder. Jonas Winther Kvist
Prduktinfrmatin Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khra Care indehlder Jnas Winther Kvist 15-11-2018 Khra Care vil med sine services være med til at frbedre livskvaliteten fr ældre g demente.
Læs mereDATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim
DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner
Læs mereJ.nr. 2010 1937 28. februar 2011
J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været
Læs mereFOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked
1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til
Læs mereHÅNDBOG TIL HVERDAGSTOLKE
HÅNDBOG TIL HVERDAGSTOLKE Indhldsfrtegnelse VELKOMMEN SOM HVERDAGSTOLK I FRIVILLIGNET... 3 HVAD VIL DET SIGE AT TOLKE... 3 HVAD ER HVERDAGSTOLKE OG HVORNÅR KAN DE TILKALDES?... 3 HVAD ER KOORDINATORGRUPPEN
Læs mereMorsø Kommune Frit valg på ældreområdet Godkendelse af leverandører August 2010
Mrsø Kmmune Frit valg på ældremrådet Gdkendelse af leverandører August 2010 Side 1 af 9 1. 1 Indledning 1.1. Baggrund Flketinget har den 29. maj 2002 indført frit leverandørvalg på ældremrådet. Hermed
Læs mereFaggruppelandsmøde
Faggruppelandsmøde Dat: 19. - 20. maj 2015 Dagsrden: 1. Velkmst g præsentatin 2. Valg af mødeleder g referent 3. Gdkendelse af dagsrden 4. Arbejdsfællesskaber: Smatik, Det nære sundhedsvæsen, Psykiatrien
Læs mere3. Navnerunde Espen, Gunvor, Frederik, Uffe, Eva, Andreas, Fie, Kasper, Malte, Birgitte og Christina.
Referat 2.04.14 kl. 14:30 Lk. 423, etage 4. byg. 1463. Referat 2.04.14 kl. 14:30 Lk. 423, etage 4. byg. 1463. Espen 1. Valg af rdstyrer Gunvr 2. Valg af referent 3. Navnerunde Espen, Gunvr, Frederik, Uffe,
Læs mereElever, der ikke magter fysisk fremmøde fuld tid, har brug for alternative veje til læring...
Elever, der ikke magter fysisk fremmøde fuld tid, har brug fr alternative veje til læring... Virtuel undervisning fr elever med sklefravær Elever, der ikke magter fysisk fremmøde fuld tid, har brug fr
Læs mereVisions og rammepapir
Visins g rammepapir Indsatsen fr børn g unge i familier med rusmiddelprblemer i Københavns Kmmune Indhld 1. INDLEDNING/INDHOLD... 2 2. VISION OG MÅL FOR INDSATSEN... 3 3. PRINCIPPER FOR INDSATSEN I KØBENHAVNS
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7
Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2
Læs merePædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune
Pædaggisk Assistent Uddannelse Til institutiner med elever ansat på den pædaggiske assistentuddannelse i Haderslev Kmmune Infrmatinspjece til praktiksteder 3. udgave 2012 Pædaggisk Assistent Uddannelse
Læs mere1 Baggrund og sammenfatning
Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning
Læs mereMålet er på samme tid at forbinde den unge med tagdækkervirksomheder, der mangler arbejdskraft, både nu og i de kommende år.
1 Indhld 1. Hvrfr dette nye kncept?.... Hvem er målgruppen?... 3. Hvad er udbyttet fr den unge?... 3 4. Hvem skal du vælge?... 3 5. Hvem står bag prjektet?... 4 6. Hvem står fr undervisningen?... 4 7.
Læs merePR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG
PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der
Læs mereIndhold Hvad er Klubben?... 2
Egtved Skle 2016 Indhld Hvad er Klubben?... 2 Fkus på idræt, leg, bevægelse g sundhed... 2 Hvrfr Klubben?... 2 Hvem er tilbuddet til?... 3 Klubben er fr alle!... 3 Samarbejde med Egtveds idrætsfrening...
Læs mereKikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret
Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3
Læs mereYEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM
YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 13/2-2014 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Teri & Design... 3 Målgruppe... 4 Kmmunikatinsmdellen...
Læs mereTRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE
TRAFIKPLAN FOR Vibrg KOMMUNE Vibrg Kmmune Visiner g servicemål fr Vibrg Kmmune Målet på langt sigt må være gøre den kllektive trafik bedre, så det lette valg fr brgerne bliver bussen g tget frem fr privbilen.
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen
Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr
Læs mereOfte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220
Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik g Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Ofte stillede spørgsmål Her vil Slagelse Kmmuneløbende svare på de spørgsmål der kmmer
Læs mereNotat vedr. Brandskolen - RESC
Ntat vedr. Brandsklen - RESC Resume Brandsklen i Krsør (RESC) er i dag en del af Slagelses kmmune. Brandsklen uddanner brandmænd i kmmunes beredskab. Derudver har Brandsklen en str kursusvirksmhed, hvr
Læs mereTEMA: GODT I GANG MED SPECIALET
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: GODT I GANG MED SPECIALET Udviklet af Hanne Balsby Thinghlm, CUDiM Takeaway Teaching: Specialefrberedelse SPECIALEFORBEREDELSE
Læs mereMUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium
MUS Et samlet kncept fr Bjerringbr gymnasium Udarbejdet fr samarbejdsudvalget af CC, CI, CK, La, RC, AJ, PF, LN, PS g DG Indhldsfrtegnelse Medarbejderudviklingssamtalen MUS... 2 Specielt fr lærere... 2
Læs mereReferat:
Faggruppen fr Sygehjælpere Faggruppelandsmøde Dat: 11.-12. maj 2016 Dagsrden: 1. Velkmst g præsentatin 2. Valg af mødeleder g referent 3. Gdkendelse af dagsrden 4. Fællesplæg fr alle faggrupper i plenum
Læs mereBilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden
Til Til Kpi til Styringsudvalget Inspiratin g drøftelse 17. nvember 2015 Side 1 af 11 Bilag 2. Knkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metden Baggrund: Det blanke papirs princip
Læs mereBølgeplan - Vejledning
Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan
Læs mereKvalitetsrapport fra børneinstitution for 2011
Børn g ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapprt fra børneinstitutin fr 2011 Distrikt, Institutin, Enhedsinstitutin Slsikken Leder, mail, tlf. Ziska Seirup zise@hlb.dk 6377 Antal børnehuse 1
Læs mereBILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen
BILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen MÅL FOR ELEVERNES ARBEJDE Fælles fkusmråder mht. udviklingen af elevernes faglige kmpetencer herunder særligt den skriftlige! Overrdnet
Læs mereDen Selvejende Institution Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve
Den Selvejende Institutin Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve Indhld Velkmst / åbningstider / lukkedage Persnalet på stuerne / kntaktpersn Frældresamtaler Det pædaggiske værdigrundlag Dagsprgram
Læs mereVores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden
Vres antimbbestrategi Flere lærer mere Østbirk Skle bygger fremtiden På Østbirk skle arbejder vi med: Frmål at skabe stærke sciale g faglige læringser at understøtte alle elevers generelle trivsel at gøre
Læs mereFørskoletilbud og rullende skolestart
Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter
Læs mereKvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget
Læs mereVirker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.
Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel
Læs mereReferat fra Byggeforeningen af 1933`s generalforsamling
Referat fra Byggefreningen af 1933`s generalfrsamling Afhldt tirsdag den 15. maj 2018 på Vandrehjemmet Ahlgade 1B, 4300 Hlbæk. Deltagere/tilmeldte: 79 Organisatinsbestyrelsen: Knud Nielsen, Helle Hjrt,
Læs mereFredagsnyt d. 27. september, Kære alle
Fredagsnyt d. 27. september, 2019 Kære alle Fr ca. 3 år siden fin vi sat en Hjertestarter p af Trygfnden. Med hjertestarteren fulgte ngle hjertestarterkurser, sm elever g naber fra skle skulle deltage
Læs mereÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2011/2012
ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2011/2012 Marbæksklen i Skibby, nvember 2012 Sklebestyrelsens sammensætning i skleåret 2011/2012 efter nyvalg april 2010: Frældrerepræsentanter: Bjarne Rasmussen Frmand Jette Christensen
Læs mereHjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej
Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...
Læs mereArbejdsopgaver i Miljøafdelingen
Arbejdspgaver i Miljøafdelingen Udarbejdet af: Olav Bjesen Dat: 13. august 2015 Arbejdspgaver i Miljøafdelingen August 2015 Indledning Miljøafdelingens pgaver har rødder tilbage til de tidligere sundhedskmmissiner.
Læs mereVores klub. - Hammel GF Fodbold - Hammel GF Fodbold undersøger sit DNA. På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fodbold.
Vres klub - Hammel GF Fdbld - På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fdbld Hammel GF Fdbld undersøger sit DNA Udarbejdet af: AFSNIT: 1. Overrdnet m undersøgelsen 2. Sammenfatning 3. Diagrammer;
Læs mereMediestrategi i Dagplejen
Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup
Læs mereForløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab:
Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til dig sm lærer, der genre vil lave tilsvarende frløb, men ikke har mulighed fr at indgå i et samarbejde med et museum. Du kan tage frløbet g bruge det, sm det
Læs mereSygefravær som indsatsområde i
Hanne Sørensen Juni 2014 Sygefravær sm indsatsmråde i 2014-2016 Indledning Hved MED-udvalget besluttede i januar 2014, at sygefravær skal være et særligt indsatsmråde i 2014-16. Baggrunden herfr er, at
Læs mereDeltagere: Brian Errebo-Jensen (formand), Alik Weintraube, Jeanette Præstegaard, Annemarie Svenningsen, Hanne Munch
Referat Referat af møde i: Dat fr møde: Etisk udvalg 13. ktber 2012 Fr referat: Dat fr udarbejdelse: Karen Langvad 30. ktber 2011 Deltagere: Brian Erreb-Jensen (frmand), Alik Weintraube, Jeanette Præstegaard,
Læs mereKvalitetsudvikling af e-læring
Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Kvalitetsudvikling af e-læring Et system til kvalitetsmåling af e-læring samt anvisning i kvalitetsudvikling af e-læring på Videregående Vksen Uddannelse
Læs mere