Energiforbrug. Håndbog i Evaluering af Energispareaktiviteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiforbrug. Håndbog i Evaluering af Energispareaktiviteter"

Transkript

1 Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf.: Fax: e-post: CVR-NR: Energiforbrug Håndbog i Evaluering af Energispareaktiviteter Udarbejdet for Energistyrelsen, Elfor, Elsparefonden, Naturgasselskaberne og Fjernvarmeværkerne Af SRC international, AKF og Elkraft system Januar 2003

2 HÅ NDB OG I E V A L UE R ING A F E NE R G IS P A R E A K T IV IT E T E R UDAR B E J DE T AF: S R C INT E R NAT IONAL AK F E L K R AF T S Y S T E M F OR : E NE R G IS T Y R E L S E N E L F OR E L S P AR E F ONDE N G AS S E L S K AB E R NE F J E R NV AR ME V Æ R K E R NE HÅNDB OG E N K AN B E S T ILLE S HOS : E NE R G IS T Y R E L S E N ISBN trykte udgave ISBN elektroniske udgave DE C E MB E R 2002

3 FORORD Denne håndbog er resultatet af Metodeprojekt om evaluering af energispareaktiviteter, som blev gennemført i Projektet blev finansieret af Energistyrelsen, Elfor, Elsparefonden, gasselskaberne, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker og Danske Fjernvarmeværkers Forening. Udførende konsulent på opgaven var SRC International A/S i samarbejde med AKF og Elkraft System. Energispareaktiviteter er i stadig højere grad underlagt offentlig bevågenhed og krav om effektivitet. Der er lovkrav om, at der skal udføres samfundsøkonomisk rentable energispareaktiviteter, men hvilke, der er mest givtige, er ikke så lige til at blive enige om dels fordi nogle aktiviteter kan være svære at sammenligne, dels fordi de påvirker hinanden. Projektets hovedformål har været at skabe en praktisk håndbog i evaluering af energispareaktiviteter, som henvender sig til både bestillere og udførere af evalueringsopgaver. Det er hensigten med håndbogen at give fælles retningslinier på tværs af forsyningsarter for evaluering af energispareaktiviteter, således at kvaliteten af evalueringerne øges og de bliver mere indbyrdes konsistente. Derved forventes sammenligneligheden af resultaterne af de gennemførte evalueringer også at blive forbedret. Håndbogen skal således medvirke til, at de samfundsmæssige ressourcer, der anvendes til fremme af energibesparelser, fører til størst mulige energibesparelser. Håndbogen er skrevet af Kirsten Dyhr-Mikkelsen (SRCI), Preben Birr-Pedersen (SRCI), Mikael Togeby (Elkraft System), Olaf Rieper (AKF), Thorkild Kristensen (SRCI), Evert Vedung (Uppsala Universitet) og Anders Larsen (AKF). De to sidstnævnte har også forestået kvalitetssikringen. Projektets ledelsesgruppe bestod af: Peter Bach, Energistyrelsen Johanne Boelskov, Elsparefonden Erik Gudbjerg, Lokalenergi A/S Mette Hansen, Danske Fjernvarmeværkers Forening Bent Karll, Dansk Gasteknisk Center Richard Schalburg, Elfor Göran Wilke, Elsparefonden. Projektet har benyttet sig af en testgruppe med repræsentanter for de fremtidige brugere af håndbogen: Erik Funck, Hovedstadsregionens Naturgas I/S Marianne Greve, Energi Rådgivning Fyn A/S Hans Haarmark, KE Forsyning, Gas & varme Thomas Lykke Pedersen, Elfor Geert Schmidt, Naturgas Midt-Nord Gitte Wad Thybo, Energimidt A/S. Testgruppens kommentarer har i høj grad været med til at forme det endelige resultat. Både konsulenten og ledelsesgruppen vil derfor gerne give et stort tak til testgruppens medlemmer for deres indsats.

4 Arbejdsprocessen har løbende kunnet følges på hjemmesiden hvor det også er muligt at downloade en elektronisk udgave af håndbogen indtil december Håndbogen er tænkt som et levende dokument, hvilket vil sige, at det forventes, at håndbogen gradvist vil blive justeret og udbygget med flere eksempler, efterhånden som erfaring opbygges. Endelig bør det nævnes, at eksemplerne i eksempelsamlingen i håndbogen er virkelighedstro men konstruerede energispareaktiviteter, og at evalueringsresultaterne i eksemplerne derfor ikke er resultater fra faktiske evalueringer.

5 INDHOLD 1. INTRODUKTION... 5 BEHOVET FOR STØTTE I EVALUERING AF ENERGISPAREAKTIVITETER... 7 HÅNDBOGENS OPBYGNING... 8 AMBITIONSNIVEAU FOR EVALUERINGSARBEJDET KOM GODT I GANG 9 GODE RÅD INDLEDNING RÅD 1: START VED FORSTÅELSEN AF ENERGISPARE-AKTIVITETENS VIRKEMÅDE RÅD 2: TILRETTELÆG EVALUERINGEN AF EN AKTIVITET SAMTIDIG MED AT AKTIVITETEN TILRETTELÆGGES RÅD 3: PLANLÆG EVALUERINGEN GRUNDIGT RÅD 4: UNDERSØG BÅDE VIRKNING OG VIRKEMÅDE RÅD 5: TAG BEVIDST STILLING TIL VALG AF METODER RÅD 6: CHECK, OM ÆREN ER AKTIVITETENS ALENE RÅD 7: HUSK, AT HANDLING ER TÆTTERE PÅ EN ENERGIBESPARELSE END BLOT VIDEN RÅD 8: GØR DET SIMPELT, HVIS DET ER MULIGT RÅD 9: ANVEND EN UDENFORSTÅENDE SPARRINGSPARTNER PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN DE 8 ARBEJDSTRIN TRIN 1 HVORFOR EVALUERE EN ENERGISPAREAKTIVITET? TRIN 2 HVEM EVALUERER? TRIN 3 VALG AF EVALUERINGSSPØRGSMÅL TRIN 4 VALG AF EVALUERINGSDESIGN TRIN 5 VALG AF DATAINDSAMLINGSMETODE TRIN 6 VALG AF ANALYSEMETODE TRIN 7 FASTLÆGGELSE AF EVALUERINGSBUDGET TRIN 8 SAMLET VURDERING OG DOKUMENTATION AF HELE EVALUERINGSPLANEN EKSEMPELSAMLING ANVENDELSE AF EKSEMPLER STRUKTUR FOR EKSEMPLER ENERGISPARERUDER INTERNET-VÆRKTØJ TIL FORBRUGSRÅDGIVNING ENERGISK SKOLEDAG A-SKABS-KAMPAGNE ENERGIRÅDGIVNING AF VIRKSOMHEDER... 90

6 5. VÆRKTØJSKASSEN KENDETEGN VED TYPISKE ENERGISPAREAKTIVITETER TIDSPUNKT FOR EVALUERING ORIENTERING AF EVALUERINGEN EVALUERINGSDESIGN AMBITIONSNIVEAU FOR EVALUERINGEN EVALUERING AF MARKEDSFØRINGEN AF EN AKTIVITET EVALUERING AF SAMARBEJDE MED INTERESSENTER GENERELT OM DATAINDSAMLINGSMETODER SPØRGEMETODER TIL DATAINDSAMLING OBSERVATIONSMETODER TIL DATAINDSAMLING DOKUMENTARMETODER TIL DATAINDSAMLING KOMBINATIONER AF DATAINDSAMLINGSMETODER STIKPRØVER GENERELT OM ANALYSE KVANTITATIV ANALYSE BEREGNING AF AKTIVITETSOMKOSTNINGER KVALITATIV ANALYSE ORDLISTE LITTERATURLISTE WEBLISTE

7 1. INTRODUKTION

8

9 Introduktion BEHOVET FOR STØTTE I EVALUERING AF ENERGISPAREAKTIVITETER En gennemgang af den nuværende evalueringspraksis og foreliggende evalueringsrapporter tyder på, at der især er brug for støtte til besvarelse af følgende spørgsmål: Hvordan afstemmes evalueringsbehov, evalueringsressourcer og type af energispareaktivitet bedst muligt? Hvordan bestemmes den selvstændige virkning, som en given energispareaktivitet har haft? Hvordan gøres evalueringsresultater sammenlignelige? Det er håbet, at denne håndbog kan bidrage med noget af den nødvendige støtte. Der eksisterer megen evalueringslitteratur; noget lettere tilgængeligt end andet. Denne håndbog er ikke tænkt som endnu en teoribog, men i stedet som en praktisk anvendelig vejledning, der giver en introduktion til basale evalueringstekniske begreber og beskriver hvorledes disse anvendes i forbindelse med konkrete energispareaktiviteter. Håndbogen søger således at formidle det centrale i evaluering af energispareaktiviteter og ikke at give en udtømmende beskrivelse af teoretiske begreber indenfor evaluering. Som noget unikt introducerer håndbogen en tredeling af ambitionsniveauet for evaluering (A, B, C), for dermed bedre at kunne håndtere kravet om sammenlignelighed og omkostningsminimering. Se mere herom i afsnittet Ambitionsniveau for evalueringen. Håndbogen er rettet mod både bestillere af evalueringer og dem, der udfører evalueringerne (evaluatorerne). Bestiller og evaluator kan være af een og samme organisation eller gruppe af organisationer f.eks. en gruppe af energiselskaber, der har været ansvarlige for en fælles elvarmekonverteringskampagne og nu ønsker at evaluere resultatet. Bestiller og evaluator kan også være to separate enheder f.eks. kunne Elsparefonden tænkes at bestille en evaluering af A-klub-ordningen for offentlige institutioner, som så udføres af en uafhængig, ekstern konsulent. Der kan endvidere indgå flere evaluatorer i en og samme evaluering, idet bestiller kan vælge at opdele evalueringsopgaven i mindre dele, som fordeles mellem flere evaluatorer, eller evaluator kan vælge at uddelegere delområder af en evaluering til specialister (efter aftale med bestiller). Den arbejdsmæssige grænse mellem bestiller og evaluator ligger ikke fast. Bestiller kan f.eks. vælge blot at udstikke de overordnede rammer for en evalueringsopgave i form af en formålsdefinition, en tidsramme og en budgetramme, mens den resterende del lægges ud til evaluator. Bestiller kan også vælge at forestå den indledende planlægning af evalueringen og så kun delegere selve dataindsamlingen og dataanalysen ud til en evaluator. Uanset arbejdsfordelingen kan det være en fordel, at begge parter har indsigt i, hvordan en evaluering sammenstykkes. En vurdering af planlægningen og prioriteringen af energispareaktiviteter kan indgå som del af en procesevaluering, men den udgør også en del af planlægningsarbejdet for energispareaktiviteter. Emnet er derfor kort behandlet i denne håndbog for fuldstændighedens skyld, men en mere detaljeret gennemgang af emnet skønnes at høre hjemme i en håndbog for planlægning af energispareaktiviteter. Evalueringshåndbogen indeholder således kun en liste af spørgsmål til brug i bedømmelsen af planlægningen og prioriteringen af energispareaktiviteter. Checklisten kan findes i afsnittet Orientering af evalueringen i Værktøjskassen. Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 7

10 Introduktion HÅNDBOGENS OPBYGNING Håndbogen er struktureret således, at der er tre mulige indgange til emnet evaluering, nemlig følgende: Kom godt i gang 9 gode råd Her kan bestiller og evaluator få et hurtigt overblik over, hvordan man undgår typiske faldgruber i evalueringsarbejdet. Planlægning af evalueringen Omhyggelig planlægning er grundstenen i enhver evaluering. Her præsenteres en metodisk tilgang til evalueringsarbejdet bestående af checklister og anbefalinger. Dette kapitel er specielt relevant for bestillere af en evaluering. Eksempelsamling Her er fiktive, men virkelighedsnære energispareaktiviteter evalueret, og det er hensigten, at fremgangsmåderne skal fungere som inspiration til evaluering af lignende aktiviteter. Det er således ikke påkrævet, at brugerne af håndbogen læser håndbogen fra ende til anden for at få et brugbart udbytte. Brugerne kan nøjes med at læse de dele, der har særlig relevans for deres aktuelle evalueringssituation. De vigtigste fagudtryk findes forklaret i Værktøjskassen, hvor der også anvises fremgangsmåder ( værktøjer ) for de enkelte aspekter af evaluering. Værktøjskassen indeholder desuden henvisninger til dyberegående faglitteratur. De enkelte afsnit i værktøjskassen kan læses uafhængigt og f.eks. tages ud af sammenhængen og vedlægges udbudsmateriale. Principskitse for brug af evalueringshåndbogen Bestiller Evaluator Kom godt i gang 9 gode råd Behov for information Planlægning af evalueringen Værktøjskasse Evaluering Eksempelsamling I tillæg til Værktøjskassen indeholder håndbogen en ordliste, hvor de anvendte hovedbegreber er kort forklaret og sammenholdt med den gængse terminologi indenfor evalueringsteori. Ordlisten fungerer også som stikordsregister, idet den indeholder sidehenvisninger til afsnit, hvor begreberne behandles. Dertil kommer en litteraturliste og en webliste. Håndbogen er tænkt som et levende dokument, som gradvist vil blive justeret og udbygget med flere eksempler, efterhånden som erfaring opbygges. 8 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter

11 Introduktion AMBITIONSNIVEAU FOR EVALUERINGSARBEJDET Først en kort præsentation af genstanden for evalueringsarbejdet. Et konstateret problem fører til en målsætning om en ændring, baseret på hvilken en energispareaktivitet iværksættes. Der anvendes ressourcer, som resulterer i en præstation, der fører til en reaktion i målgruppen og eventuelt den øvrige omverden. Reaktionen forventes at resultere i en spare-effekt (målt i energienheder eller CO 2 ), som forventes at have en samfundsmæssig nytte. Processen fra erkendelsen af problemet erkendes og til at nytten af en given energispareaktivitet indtræder er søgt vist i figuren nedenunder. Genstanden for evalueringen i stiliseret form Problem Formål Vurdering af planlægning og prioritering af aktiviteten Aktivitet Ressourceforbrug Præstation Forklarende proces-evaluering Reaktion Virkningsevaluering Spare-effekt Nytte En evaluering kan, som vist på figuren, være rettet mod en afdækning af virkningen af en given energispareaktivitet eller processen der førte til virkningen (eller begge dele). Den forklarende procesevaluering Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 9

12 Introduktion kan omfatte en vurdering af planlægningen og prioriteringen af en aktivitet, men vurderingen er indtegnet separat på figuren. Dette er gjort for at understrege, at en samlet vurderingen af planlægningen og prioriteringen af en aktivitet ikke behandles særligt udførligt i denne håndbog. De stiplede linier i figuren indikerer ligeledes emner, som ikke behandles i denne håndbog, da de anses at ligge udenfor målet med evaluering af energispareaktiviteter. En mere detaljeret gennemgang af orienteringen af evalueringen kan findes i afsnittet Orientering af evalueringen i Værktøjskassen. Rammerne for en evaluering af en energispareaktivitet defineres primært af to ting: Bestillers behov for information (dvs. formålet med evalueringen inklusive krav om sikkerhed i resultatet). Type og størrelse af den energispareaktivitet, der skal evalueres. Tilsammen bestemmer disse to forhold omfanget af evalueringen. Behovet for sikkerhed i resultatet bestemmer ambitionsniveauet. Sikkerhed skal her forstås som den præcision og troværdighed, der udtrykkes i evalueringens konklusion. Skal evalueringsresultatet f.eks. bruges til at tage en beslutning om, hvorvidt en lokal energispareaktivitet skal gennemføres på nationalt plan, må evalueringen omfatte en afdækning af hvilke forhold der er kritiske for succes, hvor stor en energibesparelse aktiviteten afstedkommer til hvilken pris og det med en relativ høj grad af sikkerhed. Som nævnt tidligere, foreslår håndbogen en tre-deling af ambitionsniveauet for evalueringer et minimalt niveau C, et moderat niveau B og et ambitiøst niveau A. Skal evalueringsresultatet anvendes til en sammenligning af seneste præstation med forrige præstation indenfor samme energispareaktivitet (f.eks. hvor meget kostede energirådgivningen pr. rådgivet kunde i forhold til sidste år), så kan der evalueres på niveau C. Skal evalueringsresultatet anvendes til en indledende sammenligning af aktiviteten med lignende energispareaktiviteter (f.eks. hvad er forskellen mellem to ens aktiviteter udført af to forskellige aktører udtrykt i virkning i forhold til ressourceforbrug), så skal der evalueres på niveau B. Skal evalueringsresultatet anvendes til en sammenligning af vilkårlige energispareaktiviteter (f.eks. med henblik på prioritering mellem energispareaktiviteter, hvilke aktiviteter der bør gentages og hvilke bør udgå af den lovpligtige DSM-plan), så skal der evalueres på niveau A. Det vil desuden typisk være relevant at foretage en evaluering på niveau A af: Landsdækkende og omkostningstunge energispareaktiviteter og Forholdsvis uafprøvede energispareaktiviteter og pilotprojekter. Bemærk, at niveauerne A, B og C ikke nødvendigvis er ensbetydende med et vist omkostningsniveau for evalueringen. Omkostningsniveauet vil bl.a. afhænge af kompleksiteten af aktiviteten, hvilken adfærd aktiviteten er rettet imod, hvor ensartet målgruppen er mht. det undersøgte problem, og antallet af parametre der skal undersøges (se eventuelt afsnittet om stikprøver i Værktøjskassen). Valget af ambitionsniveau i relation til virkningsevaluering og forklarende procesevaluering er illustreret i nedenstående tabel. Det er antaget, at virkningsevalueringen typisk benytter sig af eksperiment design og at procesevalueringen benytter sig af casestudie design. Se mere herom i afsnit i Værktøjskassen. 10 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter

13 Introduktion Niveaudeling af evalueringer ud fra grad af sikkerhed/præcision (eksempler) Niveau Virkningsevaluering Forklarende procesevaluering C B A Dokumentation af præstationen og ressourceforbruget. Eventuel undersøgelse af målgruppens reaktion på aktiviteten, det vil sige den formodede ændring i målgruppens adfærd. Den formodede ændring findes f.eks. ved at undersøge adfærden efter aktiviteten og sammenligne den med den formodede adfærd uden aktiviteten. Dokumentation af præstationen og ressourceforbruget. Dokumentation af den reelle ændring i omverdenens og specielt målgruppens adfærd (bruttoændring). Den reelle ændring kan bestemmes vha. en måling af målgruppens adfærd før og efter aktiviteten. Alternativt kan den bestemmes vha. en måling af adfærden i målgruppen og en sammenligningsgruppe efter aktiviteten. Eventuel undersøgelse af spare-effekten. Besparelsen skal udtrykkes i energienheder, men der kan gøres flere antagelser end ved niveau A. F.eks. kan man gøre en del antagelser om, hvor stor en spare-effekt en given adfærdsændring svarer til. Dokumentation af ressourceforbruget. Dokumentation af den reelle ændring i omverdenens og specielt målgruppens adfærd som direkte følge af energispareaktiviteten (nettoændring). Så vidt muligt undersøges både målgruppens og en sammenligningsgruppes adfærd før og efter aktiviteten. Dokumentation af netto spare-effekten, så det er muligt at sammenligne den samfundsøkonomiske effektivitet med andre energispareaktiviteter. Påpegning af eksempler på barrierer og motivatorer (kritiske elementer). Gennemførelsen af energispareaktiviteten beskrives og dens stærke og svage sider diskuteres på grundlag af generelt kendskab til aktivitetstypen (simpel skrivebordsforståelse ). Indikation af vigtige barrierer og motivatorer for virkning. Kan baseres på de udførendes erfaring og forståelse af energispareaktiviteten og dens virkemåde. Det accepteres, at nogle vigtige barrierer/motivatorer kan være overset. Dokumentation af barrierer og motivatorer for virkning og deres relative betydning. Der ønskes en høj grad af sikkerhed for at de vigtigste barrierer/motivatorer er identificeret, hvilket opnås vha. en detaljeret beskrivelse og test af hvilke mekanismer, der er i spil (efterprøvning af forståelsen af energispareaktivitetens virkemåde). Der opstilles derfor en teoribaseret model over aktivitetens forventede virkemåde. Alternativer til de anvendte aktivitetselementer diskuteres. En sammenligningsgruppe er en gruppe, som på væsentlige parametre svarer til målgruppen, men som ikke har været udsat for energispareaktiviteten. Barrierer er faktorer, der hæmmer den ønskede virkning af en energispareaktivitet, mens motivatorer er faktorer, der fremmer den ønskede virkning. Begreberne barrierer og motivatorer skal opfattes meget bredt og kan bl.a. findes hos målgruppen for energisparetiltaget, hos den aktivitetsansvarlige og omverdenen i øvrigt. Forskellen mellem de tre niveauer af virkningsevaluering består først og fremmest i måden hvorpå referenceudviklingen håndteres. Referenceudviklingen er udviklingen i adfærd og energiforbrug uden påvirkning fra den pågældende energispareaktivitet. Forskellen betyder en forskel i de metoder, der er bedst egnede til dataindsamling og data-analyse for hvert niveau. Forklarende procesevaluering handler i høj grad om efterprøvning og/eller udvidelse af den eksisterende indsatsforståelse. Det vil sige en beskrivelse af de forhold og mekanismer, der påvirker udfaldet af Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 11

14 Introduktion energispareaktiviteten. Fuldstændigheden af indsatsforståelsen stiger med stigende ambitionsniveau i procesevalueringen. For eksempel vil den relative betydning af de forskellige faktorer skulle kortlægges på niveau A (f.eks. om den opfølgende kontakt med kunden betyder mere for spare-effekten end valget af medie til reklamematerialet). Niveaudelingen for den forklarende procesevaluering har derfor først og fremmest betydning for omfanget af den nødvendige dataindsamling og data-analyse og i hvor høj grad begrebsmodeller anvendes. Niveaudelingen af forklarende procesevaluering illustreres bedst vha. et kort eksempel: Udgangspunktet er en spinkel indsatsforståelse. Man har en fornemmelse af, at den økonomiske fordel ved at konvertere fra elvarme til anden opvarmningsform er af betydning for kundernes accept af konverteringstilbud. En forklarende procesevaluering på niveau C undersøger kunderådgivernes indtryk af kundernes interesse og motivation vha. en rundspørge blandt kunderådgiverne. Evaluator konkluderer, at det ikke er økonomi alene, der påvirker kundernes beslutning men også samspillet med den lokale varmemester og om kunden alligevel er i gang med at renovere huset. En B evaluering tager udgangspunkt i denne indsatsforståelse og undersøger den nærmere. Der udføres 3 casestudier i 2 forskellige regioner (i alt 6 casestudier), hvor der tages kontakt til målgruppen, kunderådgiverne og den lokale varmemester. Undersøgelsen viser bl.a., at en elvarmekunde er mere tilbøjelig til at tage imod tilbuddet om konvertering, hvis kunden kender nogen, der har konverteret. På niveau A gør man et forsøg på at få et fuldstændigt billede af de forhold, som afgør om energispareaktiviteten er en succes eller ej hos de forskellige kundetyper. Blandt andet tages hele historien fra introduktionen af elvarme frem til den nuværende konverteringskampagne med i betragtning og der opstilles en model for de forventede årsags-virkningsmekanismer. For energispareaktiviteter af begrænset omfang vil det ofte være urimeligt dyrt at gennemføre en evaluering på højt ambitionsniveau. Hvis flere organisationer gennemfører ens energispareaktiviteter, kan det være en god ide at gennemføre evalueringen i fællesskab. Man kan således forestille sig, at evalueringer på lavt niveau vil blive gennemført af lokale energispare-organisationer alene, mens evalueringer på højt niveau vil ske i et regionalt eller landsdækkende samarbejde, eventuelt på tværs af energiarter. Håndbogen viser fremgangsmåden for både simple og mere komplicerede evalueringer, idet brugerne af håndbogen forventes at spænde fra organisationer med begrænset erfaring i evaluering eller begrænset ambitionsniveau til organisationer med stor erfaring i evaluering eller stort ambitionsniveau. 12 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter

15 2. KOM GODT I GANG 9 GODE RÅD

16

17 Kom godt i gang 9 gode råd INDLEDNING Evalueringer giver vigtig viden. Ud over at kunne belyse, om man har nået sine mål og om man har opnået en energispare-effekt, kan evalueringer bl.a. også give indblik i, hvad man gør rigtig godt, hvordan man målretter markedsføringen bedre mod målgruppen, og hvem man med fordel kan inddrage i energispareaktiviteten. De gode råd her har til formål at medvirke til, at bestillerne af evalueringer får mest mulig nytte af evalueringerne for de anvendte midler og at evalueringerne bliver stadigt bedre. At bruge penge på en dårlig evaluering er spild af penge! Rådene er således møntet både på bestillere og evaluatorer. Rådene lyder: Råd 1: Start ved forståelsen af energispareaktivitetens virkemåde Bestiller og evaluator Råd 2: Tilrettelæg evalueringen af en aktivitet samtidig med at aktiviteten tilrettelægges Bestiller og evaluator Råd 3: Planlæg evalueringen grundigt Bestiller og evaluator Råd 4: Undersøg både virkning og virkemåde Bestiller Råd 5: Tag bevidst stilling til valg af metoder Evaluator (og bestiller) Råd 6: Check, om æren er aktivitetens alene Evaluator (og bestiller) Råd 7: Husk, at handling er tættere på en energibesparelse end blot viden Evaluator Råd 8: Gør det simpelt, hvis det er muligt Evaluator (og bestiller) Råd 9: Anvend en udenforstående sparringspartner Evaluator (og bestiller) Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 15

18 Kom godt i gang 9 gode råd RÅD 1: START VED FORSTÅELSEN AF ENERGISPARE- AKTIVITETENS VIRKEMÅDE Udgangspunktet for en undersøgelse er normalt en tese, som efterprøves i en eller anden grad. Lad på samme måde evalueringen af en energispareaktivitet tage udgangspunkt i en forståelse af energispareaktiviteten. Det vil sige en grundlæggende forståelse af, hvad det er, man har villet opnå med aktiviteten (=indsatsen) og hvordan aktiviteten formodes at påvirke målgruppen og dermed energieffektiviteten. Indsatsforståelsen udtrykker nemlig bl.a. de antagelser, der gøres af planlæggeren af aktiviteten, og evalueringen kan levere feedback om, hvorvidt disse antagelser er rigtige. Indsatsforståelsen indikerer, hvilke parametre, det kan være interessant at undersøge nærmere med henblik på at bestemme virkningen af en energispareaktivitet. En evaluering kan fremskaffe viden, som gør, at man kan forbedre indsatsforståelsen på afgørende punkter. Den grundlæggende indsatsforståelse (og målet) for en given energispareaktivitet er måske skrevet ned i forbindelse med planlægningen af energispareaktiviteten. Hvis det ikke er tilfældet, så skal den formuleres som noget af det første i evalueringsarbejdet. Indsatsforståelsen er således det fundament, man bygger evalueringen på. 16 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter

19 Kom godt i gang 9 gode råd RÅD 2: TILRETTELÆG EVALUERINGEN AF EN AKTIVITET SAMTIDIG MED AT AKTIVITETEN TILRETTELÆGGES Evalueringsbudgettet kan begrænses og nytten af evalueringsresultaterne øges, hvis evalueringen planlægges samtidig med planlægningen af den energispareaktivitet, der senere bliver genstand for evalueringen. Dette kræver naturligvis, at bestiller allerede på det tidspunkt er sig sit behov for evaluering klart og at dialog med den aktivitetsansvarlige er mulig. Der er fire fordele ved at tilrettelægge evaluering og aktivitet samtidigt, hvoraf de tre gavner udbyttet af evalueringen og den fjerde udbyttet af aktiviteten. I planlægningsfasen af selve energispareaktiviteten gør planlæggerne sig nogle overvejelser om, hvordan aktiviteten tænkes at påvirke målgruppen (indsatsforståelse) og hvilke besparelser man forventer at opnå (mål). På dette tidspunkt træder usikkerhederne og de kritiske elementer for aktivitetens succes tydeligst frem. Senere i forløbet står usikkerheder og antagelser ofte mindre klart, da de sjældent noteres ned og derfor delvist glemmes. Denne viden er vigtig for formulering af en evaluering, der rækker ud over en registrering af aktivitetens ressourceforbrug og hvori aktiviteten bestod (præstationen). F.eks. gør man antagelser i forbindelse med definitionen af målgruppen for en aktivitet, såsom at de udvalgte har et uacceptabelt merforbrug, at de udvalgte er specielt modtagelige for påvirkninger, at de udvalgte tilegner sig information et bestemt sted, osv. Man gør sig også nogle overvejelser mht. den besparelse, der kan forventes, og dens holdbarhed, ofte baseret på gennemsnitstal for populationen. Og meget mere. Disse overvejelser og antagelser indikerer nogle områder, som en evaluering skal undersøge, hvis man ønsker at påvise en virkning på troværdig vis, at udbygge forståelsen af aktivitetens virkemåde eller at få inspiration til forbedringsmuligheder. Den anden fordel er, at samtidig planlægning kan give adgang til vigtig information om situationen før gennemførelsen af en aktivitet (førdata). Den rutinemæssige dataindsamling i forbindelse med energispareaktiviteten (monitoreringen) kan f.eks. være en god og vigtig kilde til at indsamle førdata. Ved at indsamle oplysninger før lanceringen af energispareaktiviteten opnås et mere neutralt billede af f.eks. målgruppens viden og adfærd, end hvis målgruppen spørges efter at energispareaktiviteten er gennemført. Fordel nummer tre er, at dataindsamlingen til evalueringen kan gøres billigere. I nogle tilfælde kan monitoreringen tilpasses, så dataene kan anvendes som input for evalueringen. En stor fordel ved at udnytte monitoreringen i evalueringsøjemed kan for eksempel være, at der i forbindelse med den rutinemæssige dataindsamling opnås kontakt med alle dem, som tager imod energispareaktiviteten (f.eks. ved energirådgivning). Det kan være helt simple ting, som skal tilføjes monitoreringen, for at oplysningerne kan anvendes i en evaluering. Det kan f.eks. i forbindelse med rådgivning via telefon, internet, stande eller i butikker være centralt at kunne komme i kontakt med de rådgivne personer på et senere tidspunkt og man kan med henblik på dette indlægger en rutine, hvor navn, telefonnummer eller lignende noteres ned. Dette koster meget lidt. Alternativet ville måske være at prøve at finde frem til nogle af de rådgivne via telefonrundspørger, hvilket oftest er meget dyrere og mindre præcist. Den fjerde fordel er, at når evalueringen planlægges tidligt, kan evalueringsplanlægningen hjælpe til, at energispareaktivitetens mål og succes-indikatorer bliver tydeligere formuleret til gavn for energispareaktiviteten. Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 17

20 Kom godt i gang 9 gode råd RÅD 3: PLANLÆG EVALUERINGEN GRUNDIGT Grundig planlægning hjælper til at bevare overblikket og skabe balance i evalueringen. Det er let at miste overblikket bare et stykke inde i evalueringen. Jo mere kompleks en evaluering er, jo mere grundigt bør den planlægges for at få fuldt udbytte. Planlægning medvirker til at gøre arbejdsgangen overskuelig og skabe en rød tråd igennem arbejdet. Hvis man, inden man går i gang, danner sig et klart overblik over, hvad man vil, hvorfor, hvornår og hvordan, kan man undgå at drukne i data, som måske alligevel ikke fører til et bedre resultat. Den grundige planlægning består af en systematisk gennemgang af evalueringsprocessen inden start. Der skal tages stilling til følgende: 1. Hvilken information skal evalueringen tilvejebringe (formål)? 2. Hvem skal forestå evalueringen (udenforstående eller interne)? 3. Hvilke delspørgsmål skal evalueringen svare på? 4. Hvilket evalueringsdesign egner sig bedst? 5. Hvilke data skal indsamles og hvilke metoder er bedst til dette formål? 6. Hvilke metoder egner sig bedst til at analysere de indsamlede data? 7. Hvornår skal evalueringsresultatet anvendes og hvor mange penge er der til rådighed? Dertil kommer, at der ved større evalueringer ofte også er behov for at udforme en strategi og en plan for formidlingen af evalueringsresultatet. Punkt 1, 2 og 7 defineres af bestilleren af evalueringen, da udgangspunktet for en evaluering er dennes behov for information (se nedenstående figur). De resterende punkter kan fastlægges enten af bestiller eller af bestiller og evaluator i samarbejde eller også af evaluator alene. Overlades punkterne 3-6 til evaluator, er det ekstra vigtigt at bestiller og evaluator aftaler evalueringsplanen, inden selve evalueringsarbejdet påbegyndes. 18 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter

HÅNDBOG I EVALUERING AF ENERGISPAREAKTIVITETER DECEMBER 2002 SRC INTERNATIONAL, AKF & ELKRAFT SYSTEM

HÅNDBOG I EVALUERING AF ENERGISPAREAKTIVITETER DECEMBER 2002 SRC INTERNATIONAL, AKF & ELKRAFT SYSTEM HÅNDBOG I EVALUERING AF ENERGISPAREAKTIVITETER DECEMBER 2002 SRC INTERNATIONAL, AKF & ELKRAFT SYSTEM HÅNDBOG I EVALUERING AF ENERGISPAREAKTIVITETER UDARBEJDET AF: SRC INTERNATIONAL AKF ELKRAFT SYSTEM

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

HÅ NDB OG I S R C INT E R NAT IONAL AK F E L F OR. ISBN 87-7844-275-3 trykte udgave. ISBN 87-7844-274-5 elektroniske udgave UDAR B E J DE T AF: F OR :

HÅ NDB OG I S R C INT E R NAT IONAL AK F E L F OR. ISBN 87-7844-275-3 trykte udgave. ISBN 87-7844-274-5 elektroniske udgave UDAR B E J DE T AF: F OR : HÅ NDB OG I E V A L UE R ING A F E NE R G IS P A R E A K T IV IT E T E R UDAR B E J DE T AF: S R C INT E R NAT IONAL AK F E L K R AF T S Y S T E M F OR : E NE R G IS T Y R E L S E N E L F OR E L S P AR

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4 1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi? Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret

Læs mere

Økonomistyrelsens kundetilfreds- og effektmåling 2010. Generelle resultater

Økonomistyrelsens kundetilfreds- og effektmåling 2010. Generelle resultater Økonomistyrelsens kundetilfreds- og effektmåling 2010 Generelle resultater Februar 2011 DATAINDSAMLING & AFRAPPORTERING 2 GENERELT OM METODE OG DATAINDSAMLING Økonomistyrelsens kundetilfredsheds- og effektmåling

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

VTV for forflytning med en medarbejder

VTV for forflytning med en medarbejder Teknologi Borgerperspektiver Manual til gennemførelse af Velfærds Teknologi Vurdering 1 Denne manual beskriver spørgsmål, som stilles og besvares når der arbejdes velfærds teknologi vurdering (VTV). VTV

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere