Energiforbrug. Håndbog i Evaluering af Energispareaktiviteter
|
|
- Johanne Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf.: Fax: e-post: ens@ens.dk CVR-NR: Energiforbrug Håndbog i Evaluering af Energispareaktiviteter Udarbejdet for Energistyrelsen, Elfor, Elsparefonden, Naturgasselskaberne og Fjernvarmeværkerne Af SRC international, AKF og Elkraft system Januar 2003
2 HÅ NDB OG I E V A L UE R ING A F E NE R G IS P A R E A K T IV IT E T E R UDAR B E J DE T AF: S R C INT E R NAT IONAL AK F E L K R AF T S Y S T E M F OR : E NE R G IS T Y R E L S E N E L F OR E L S P AR E F ONDE N G AS S E L S K AB E R NE F J E R NV AR ME V Æ R K E R NE HÅNDB OG E N K AN B E S T ILLE S HOS : E NE R G IS T Y R E L S E N ISBN trykte udgave ISBN elektroniske udgave DE C E MB E R 2002
3 FORORD Denne håndbog er resultatet af Metodeprojekt om evaluering af energispareaktiviteter, som blev gennemført i Projektet blev finansieret af Energistyrelsen, Elfor, Elsparefonden, gasselskaberne, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker og Danske Fjernvarmeværkers Forening. Udførende konsulent på opgaven var SRC International A/S i samarbejde med AKF og Elkraft System. Energispareaktiviteter er i stadig højere grad underlagt offentlig bevågenhed og krav om effektivitet. Der er lovkrav om, at der skal udføres samfundsøkonomisk rentable energispareaktiviteter, men hvilke, der er mest givtige, er ikke så lige til at blive enige om dels fordi nogle aktiviteter kan være svære at sammenligne, dels fordi de påvirker hinanden. Projektets hovedformål har været at skabe en praktisk håndbog i evaluering af energispareaktiviteter, som henvender sig til både bestillere og udførere af evalueringsopgaver. Det er hensigten med håndbogen at give fælles retningslinier på tværs af forsyningsarter for evaluering af energispareaktiviteter, således at kvaliteten af evalueringerne øges og de bliver mere indbyrdes konsistente. Derved forventes sammenligneligheden af resultaterne af de gennemførte evalueringer også at blive forbedret. Håndbogen skal således medvirke til, at de samfundsmæssige ressourcer, der anvendes til fremme af energibesparelser, fører til størst mulige energibesparelser. Håndbogen er skrevet af Kirsten Dyhr-Mikkelsen (SRCI), Preben Birr-Pedersen (SRCI), Mikael Togeby (Elkraft System), Olaf Rieper (AKF), Thorkild Kristensen (SRCI), Evert Vedung (Uppsala Universitet) og Anders Larsen (AKF). De to sidstnævnte har også forestået kvalitetssikringen. Projektets ledelsesgruppe bestod af: Peter Bach, Energistyrelsen Johanne Boelskov, Elsparefonden Erik Gudbjerg, Lokalenergi A/S Mette Hansen, Danske Fjernvarmeværkers Forening Bent Karll, Dansk Gasteknisk Center Richard Schalburg, Elfor Göran Wilke, Elsparefonden. Projektet har benyttet sig af en testgruppe med repræsentanter for de fremtidige brugere af håndbogen: Erik Funck, Hovedstadsregionens Naturgas I/S Marianne Greve, Energi Rådgivning Fyn A/S Hans Haarmark, KE Forsyning, Gas & varme Thomas Lykke Pedersen, Elfor Geert Schmidt, Naturgas Midt-Nord Gitte Wad Thybo, Energimidt A/S. Testgruppens kommentarer har i høj grad været med til at forme det endelige resultat. Både konsulenten og ledelsesgruppen vil derfor gerne give et stort tak til testgruppens medlemmer for deres indsats.
4 Arbejdsprocessen har løbende kunnet følges på hjemmesiden hvor det også er muligt at downloade en elektronisk udgave af håndbogen indtil december Håndbogen er tænkt som et levende dokument, hvilket vil sige, at det forventes, at håndbogen gradvist vil blive justeret og udbygget med flere eksempler, efterhånden som erfaring opbygges. Endelig bør det nævnes, at eksemplerne i eksempelsamlingen i håndbogen er virkelighedstro men konstruerede energispareaktiviteter, og at evalueringsresultaterne i eksemplerne derfor ikke er resultater fra faktiske evalueringer.
5 INDHOLD 1. INTRODUKTION... 5 BEHOVET FOR STØTTE I EVALUERING AF ENERGISPAREAKTIVITETER... 7 HÅNDBOGENS OPBYGNING... 8 AMBITIONSNIVEAU FOR EVALUERINGSARBEJDET KOM GODT I GANG 9 GODE RÅD INDLEDNING RÅD 1: START VED FORSTÅELSEN AF ENERGISPARE-AKTIVITETENS VIRKEMÅDE RÅD 2: TILRETTELÆG EVALUERINGEN AF EN AKTIVITET SAMTIDIG MED AT AKTIVITETEN TILRETTELÆGGES RÅD 3: PLANLÆG EVALUERINGEN GRUNDIGT RÅD 4: UNDERSØG BÅDE VIRKNING OG VIRKEMÅDE RÅD 5: TAG BEVIDST STILLING TIL VALG AF METODER RÅD 6: CHECK, OM ÆREN ER AKTIVITETENS ALENE RÅD 7: HUSK, AT HANDLING ER TÆTTERE PÅ EN ENERGIBESPARELSE END BLOT VIDEN RÅD 8: GØR DET SIMPELT, HVIS DET ER MULIGT RÅD 9: ANVEND EN UDENFORSTÅENDE SPARRINGSPARTNER PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN DE 8 ARBEJDSTRIN TRIN 1 HVORFOR EVALUERE EN ENERGISPAREAKTIVITET? TRIN 2 HVEM EVALUERER? TRIN 3 VALG AF EVALUERINGSSPØRGSMÅL TRIN 4 VALG AF EVALUERINGSDESIGN TRIN 5 VALG AF DATAINDSAMLINGSMETODE TRIN 6 VALG AF ANALYSEMETODE TRIN 7 FASTLÆGGELSE AF EVALUERINGSBUDGET TRIN 8 SAMLET VURDERING OG DOKUMENTATION AF HELE EVALUERINGSPLANEN EKSEMPELSAMLING ANVENDELSE AF EKSEMPLER STRUKTUR FOR EKSEMPLER ENERGISPARERUDER INTERNET-VÆRKTØJ TIL FORBRUGSRÅDGIVNING ENERGISK SKOLEDAG A-SKABS-KAMPAGNE ENERGIRÅDGIVNING AF VIRKSOMHEDER... 90
6 5. VÆRKTØJSKASSEN KENDETEGN VED TYPISKE ENERGISPAREAKTIVITETER TIDSPUNKT FOR EVALUERING ORIENTERING AF EVALUERINGEN EVALUERINGSDESIGN AMBITIONSNIVEAU FOR EVALUERINGEN EVALUERING AF MARKEDSFØRINGEN AF EN AKTIVITET EVALUERING AF SAMARBEJDE MED INTERESSENTER GENERELT OM DATAINDSAMLINGSMETODER SPØRGEMETODER TIL DATAINDSAMLING OBSERVATIONSMETODER TIL DATAINDSAMLING DOKUMENTARMETODER TIL DATAINDSAMLING KOMBINATIONER AF DATAINDSAMLINGSMETODER STIKPRØVER GENERELT OM ANALYSE KVANTITATIV ANALYSE BEREGNING AF AKTIVITETSOMKOSTNINGER KVALITATIV ANALYSE ORDLISTE LITTERATURLISTE WEBLISTE
7 1. INTRODUKTION
8
9 Introduktion BEHOVET FOR STØTTE I EVALUERING AF ENERGISPAREAKTIVITETER En gennemgang af den nuværende evalueringspraksis og foreliggende evalueringsrapporter tyder på, at der især er brug for støtte til besvarelse af følgende spørgsmål: Hvordan afstemmes evalueringsbehov, evalueringsressourcer og type af energispareaktivitet bedst muligt? Hvordan bestemmes den selvstændige virkning, som en given energispareaktivitet har haft? Hvordan gøres evalueringsresultater sammenlignelige? Det er håbet, at denne håndbog kan bidrage med noget af den nødvendige støtte. Der eksisterer megen evalueringslitteratur; noget lettere tilgængeligt end andet. Denne håndbog er ikke tænkt som endnu en teoribog, men i stedet som en praktisk anvendelig vejledning, der giver en introduktion til basale evalueringstekniske begreber og beskriver hvorledes disse anvendes i forbindelse med konkrete energispareaktiviteter. Håndbogen søger således at formidle det centrale i evaluering af energispareaktiviteter og ikke at give en udtømmende beskrivelse af teoretiske begreber indenfor evaluering. Som noget unikt introducerer håndbogen en tredeling af ambitionsniveauet for evaluering (A, B, C), for dermed bedre at kunne håndtere kravet om sammenlignelighed og omkostningsminimering. Se mere herom i afsnittet Ambitionsniveau for evalueringen. Håndbogen er rettet mod både bestillere af evalueringer og dem, der udfører evalueringerne (evaluatorerne). Bestiller og evaluator kan være af een og samme organisation eller gruppe af organisationer f.eks. en gruppe af energiselskaber, der har været ansvarlige for en fælles elvarmekonverteringskampagne og nu ønsker at evaluere resultatet. Bestiller og evaluator kan også være to separate enheder f.eks. kunne Elsparefonden tænkes at bestille en evaluering af A-klub-ordningen for offentlige institutioner, som så udføres af en uafhængig, ekstern konsulent. Der kan endvidere indgå flere evaluatorer i en og samme evaluering, idet bestiller kan vælge at opdele evalueringsopgaven i mindre dele, som fordeles mellem flere evaluatorer, eller evaluator kan vælge at uddelegere delområder af en evaluering til specialister (efter aftale med bestiller). Den arbejdsmæssige grænse mellem bestiller og evaluator ligger ikke fast. Bestiller kan f.eks. vælge blot at udstikke de overordnede rammer for en evalueringsopgave i form af en formålsdefinition, en tidsramme og en budgetramme, mens den resterende del lægges ud til evaluator. Bestiller kan også vælge at forestå den indledende planlægning af evalueringen og så kun delegere selve dataindsamlingen og dataanalysen ud til en evaluator. Uanset arbejdsfordelingen kan det være en fordel, at begge parter har indsigt i, hvordan en evaluering sammenstykkes. En vurdering af planlægningen og prioriteringen af energispareaktiviteter kan indgå som del af en procesevaluering, men den udgør også en del af planlægningsarbejdet for energispareaktiviteter. Emnet er derfor kort behandlet i denne håndbog for fuldstændighedens skyld, men en mere detaljeret gennemgang af emnet skønnes at høre hjemme i en håndbog for planlægning af energispareaktiviteter. Evalueringshåndbogen indeholder således kun en liste af spørgsmål til brug i bedømmelsen af planlægningen og prioriteringen af energispareaktiviteter. Checklisten kan findes i afsnittet Orientering af evalueringen i Værktøjskassen. Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 7
10 Introduktion HÅNDBOGENS OPBYGNING Håndbogen er struktureret således, at der er tre mulige indgange til emnet evaluering, nemlig følgende: Kom godt i gang 9 gode råd Her kan bestiller og evaluator få et hurtigt overblik over, hvordan man undgår typiske faldgruber i evalueringsarbejdet. Planlægning af evalueringen Omhyggelig planlægning er grundstenen i enhver evaluering. Her præsenteres en metodisk tilgang til evalueringsarbejdet bestående af checklister og anbefalinger. Dette kapitel er specielt relevant for bestillere af en evaluering. Eksempelsamling Her er fiktive, men virkelighedsnære energispareaktiviteter evalueret, og det er hensigten, at fremgangsmåderne skal fungere som inspiration til evaluering af lignende aktiviteter. Det er således ikke påkrævet, at brugerne af håndbogen læser håndbogen fra ende til anden for at få et brugbart udbytte. Brugerne kan nøjes med at læse de dele, der har særlig relevans for deres aktuelle evalueringssituation. De vigtigste fagudtryk findes forklaret i Værktøjskassen, hvor der også anvises fremgangsmåder ( værktøjer ) for de enkelte aspekter af evaluering. Værktøjskassen indeholder desuden henvisninger til dyberegående faglitteratur. De enkelte afsnit i værktøjskassen kan læses uafhængigt og f.eks. tages ud af sammenhængen og vedlægges udbudsmateriale. Principskitse for brug af evalueringshåndbogen Bestiller Evaluator Kom godt i gang 9 gode råd Behov for information Planlægning af evalueringen Værktøjskasse Evaluering Eksempelsamling I tillæg til Værktøjskassen indeholder håndbogen en ordliste, hvor de anvendte hovedbegreber er kort forklaret og sammenholdt med den gængse terminologi indenfor evalueringsteori. Ordlisten fungerer også som stikordsregister, idet den indeholder sidehenvisninger til afsnit, hvor begreberne behandles. Dertil kommer en litteraturliste og en webliste. Håndbogen er tænkt som et levende dokument, som gradvist vil blive justeret og udbygget med flere eksempler, efterhånden som erfaring opbygges. 8 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter
11 Introduktion AMBITIONSNIVEAU FOR EVALUERINGSARBEJDET Først en kort præsentation af genstanden for evalueringsarbejdet. Et konstateret problem fører til en målsætning om en ændring, baseret på hvilken en energispareaktivitet iværksættes. Der anvendes ressourcer, som resulterer i en præstation, der fører til en reaktion i målgruppen og eventuelt den øvrige omverden. Reaktionen forventes at resultere i en spare-effekt (målt i energienheder eller CO 2 ), som forventes at have en samfundsmæssig nytte. Processen fra erkendelsen af problemet erkendes og til at nytten af en given energispareaktivitet indtræder er søgt vist i figuren nedenunder. Genstanden for evalueringen i stiliseret form Problem Formål Vurdering af planlægning og prioritering af aktiviteten Aktivitet Ressourceforbrug Præstation Forklarende proces-evaluering Reaktion Virkningsevaluering Spare-effekt Nytte En evaluering kan, som vist på figuren, være rettet mod en afdækning af virkningen af en given energispareaktivitet eller processen der førte til virkningen (eller begge dele). Den forklarende procesevaluering Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 9
12 Introduktion kan omfatte en vurdering af planlægningen og prioriteringen af en aktivitet, men vurderingen er indtegnet separat på figuren. Dette er gjort for at understrege, at en samlet vurderingen af planlægningen og prioriteringen af en aktivitet ikke behandles særligt udførligt i denne håndbog. De stiplede linier i figuren indikerer ligeledes emner, som ikke behandles i denne håndbog, da de anses at ligge udenfor målet med evaluering af energispareaktiviteter. En mere detaljeret gennemgang af orienteringen af evalueringen kan findes i afsnittet Orientering af evalueringen i Værktøjskassen. Rammerne for en evaluering af en energispareaktivitet defineres primært af to ting: Bestillers behov for information (dvs. formålet med evalueringen inklusive krav om sikkerhed i resultatet). Type og størrelse af den energispareaktivitet, der skal evalueres. Tilsammen bestemmer disse to forhold omfanget af evalueringen. Behovet for sikkerhed i resultatet bestemmer ambitionsniveauet. Sikkerhed skal her forstås som den præcision og troværdighed, der udtrykkes i evalueringens konklusion. Skal evalueringsresultatet f.eks. bruges til at tage en beslutning om, hvorvidt en lokal energispareaktivitet skal gennemføres på nationalt plan, må evalueringen omfatte en afdækning af hvilke forhold der er kritiske for succes, hvor stor en energibesparelse aktiviteten afstedkommer til hvilken pris og det med en relativ høj grad af sikkerhed. Som nævnt tidligere, foreslår håndbogen en tre-deling af ambitionsniveauet for evalueringer et minimalt niveau C, et moderat niveau B og et ambitiøst niveau A. Skal evalueringsresultatet anvendes til en sammenligning af seneste præstation med forrige præstation indenfor samme energispareaktivitet (f.eks. hvor meget kostede energirådgivningen pr. rådgivet kunde i forhold til sidste år), så kan der evalueres på niveau C. Skal evalueringsresultatet anvendes til en indledende sammenligning af aktiviteten med lignende energispareaktiviteter (f.eks. hvad er forskellen mellem to ens aktiviteter udført af to forskellige aktører udtrykt i virkning i forhold til ressourceforbrug), så skal der evalueres på niveau B. Skal evalueringsresultatet anvendes til en sammenligning af vilkårlige energispareaktiviteter (f.eks. med henblik på prioritering mellem energispareaktiviteter, hvilke aktiviteter der bør gentages og hvilke bør udgå af den lovpligtige DSM-plan), så skal der evalueres på niveau A. Det vil desuden typisk være relevant at foretage en evaluering på niveau A af: Landsdækkende og omkostningstunge energispareaktiviteter og Forholdsvis uafprøvede energispareaktiviteter og pilotprojekter. Bemærk, at niveauerne A, B og C ikke nødvendigvis er ensbetydende med et vist omkostningsniveau for evalueringen. Omkostningsniveauet vil bl.a. afhænge af kompleksiteten af aktiviteten, hvilken adfærd aktiviteten er rettet imod, hvor ensartet målgruppen er mht. det undersøgte problem, og antallet af parametre der skal undersøges (se eventuelt afsnittet om stikprøver i Værktøjskassen). Valget af ambitionsniveau i relation til virkningsevaluering og forklarende procesevaluering er illustreret i nedenstående tabel. Det er antaget, at virkningsevalueringen typisk benytter sig af eksperiment design og at procesevalueringen benytter sig af casestudie design. Se mere herom i afsnit i Værktøjskassen. 10 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter
13 Introduktion Niveaudeling af evalueringer ud fra grad af sikkerhed/præcision (eksempler) Niveau Virkningsevaluering Forklarende procesevaluering C B A Dokumentation af præstationen og ressourceforbruget. Eventuel undersøgelse af målgruppens reaktion på aktiviteten, det vil sige den formodede ændring i målgruppens adfærd. Den formodede ændring findes f.eks. ved at undersøge adfærden efter aktiviteten og sammenligne den med den formodede adfærd uden aktiviteten. Dokumentation af præstationen og ressourceforbruget. Dokumentation af den reelle ændring i omverdenens og specielt målgruppens adfærd (bruttoændring). Den reelle ændring kan bestemmes vha. en måling af målgruppens adfærd før og efter aktiviteten. Alternativt kan den bestemmes vha. en måling af adfærden i målgruppen og en sammenligningsgruppe efter aktiviteten. Eventuel undersøgelse af spare-effekten. Besparelsen skal udtrykkes i energienheder, men der kan gøres flere antagelser end ved niveau A. F.eks. kan man gøre en del antagelser om, hvor stor en spare-effekt en given adfærdsændring svarer til. Dokumentation af ressourceforbruget. Dokumentation af den reelle ændring i omverdenens og specielt målgruppens adfærd som direkte følge af energispareaktiviteten (nettoændring). Så vidt muligt undersøges både målgruppens og en sammenligningsgruppes adfærd før og efter aktiviteten. Dokumentation af netto spare-effekten, så det er muligt at sammenligne den samfundsøkonomiske effektivitet med andre energispareaktiviteter. Påpegning af eksempler på barrierer og motivatorer (kritiske elementer). Gennemførelsen af energispareaktiviteten beskrives og dens stærke og svage sider diskuteres på grundlag af generelt kendskab til aktivitetstypen (simpel skrivebordsforståelse ). Indikation af vigtige barrierer og motivatorer for virkning. Kan baseres på de udførendes erfaring og forståelse af energispareaktiviteten og dens virkemåde. Det accepteres, at nogle vigtige barrierer/motivatorer kan være overset. Dokumentation af barrierer og motivatorer for virkning og deres relative betydning. Der ønskes en høj grad af sikkerhed for at de vigtigste barrierer/motivatorer er identificeret, hvilket opnås vha. en detaljeret beskrivelse og test af hvilke mekanismer, der er i spil (efterprøvning af forståelsen af energispareaktivitetens virkemåde). Der opstilles derfor en teoribaseret model over aktivitetens forventede virkemåde. Alternativer til de anvendte aktivitetselementer diskuteres. En sammenligningsgruppe er en gruppe, som på væsentlige parametre svarer til målgruppen, men som ikke har været udsat for energispareaktiviteten. Barrierer er faktorer, der hæmmer den ønskede virkning af en energispareaktivitet, mens motivatorer er faktorer, der fremmer den ønskede virkning. Begreberne barrierer og motivatorer skal opfattes meget bredt og kan bl.a. findes hos målgruppen for energisparetiltaget, hos den aktivitetsansvarlige og omverdenen i øvrigt. Forskellen mellem de tre niveauer af virkningsevaluering består først og fremmest i måden hvorpå referenceudviklingen håndteres. Referenceudviklingen er udviklingen i adfærd og energiforbrug uden påvirkning fra den pågældende energispareaktivitet. Forskellen betyder en forskel i de metoder, der er bedst egnede til dataindsamling og data-analyse for hvert niveau. Forklarende procesevaluering handler i høj grad om efterprøvning og/eller udvidelse af den eksisterende indsatsforståelse. Det vil sige en beskrivelse af de forhold og mekanismer, der påvirker udfaldet af Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 11
14 Introduktion energispareaktiviteten. Fuldstændigheden af indsatsforståelsen stiger med stigende ambitionsniveau i procesevalueringen. For eksempel vil den relative betydning af de forskellige faktorer skulle kortlægges på niveau A (f.eks. om den opfølgende kontakt med kunden betyder mere for spare-effekten end valget af medie til reklamematerialet). Niveaudelingen for den forklarende procesevaluering har derfor først og fremmest betydning for omfanget af den nødvendige dataindsamling og data-analyse og i hvor høj grad begrebsmodeller anvendes. Niveaudelingen af forklarende procesevaluering illustreres bedst vha. et kort eksempel: Udgangspunktet er en spinkel indsatsforståelse. Man har en fornemmelse af, at den økonomiske fordel ved at konvertere fra elvarme til anden opvarmningsform er af betydning for kundernes accept af konverteringstilbud. En forklarende procesevaluering på niveau C undersøger kunderådgivernes indtryk af kundernes interesse og motivation vha. en rundspørge blandt kunderådgiverne. Evaluator konkluderer, at det ikke er økonomi alene, der påvirker kundernes beslutning men også samspillet med den lokale varmemester og om kunden alligevel er i gang med at renovere huset. En B evaluering tager udgangspunkt i denne indsatsforståelse og undersøger den nærmere. Der udføres 3 casestudier i 2 forskellige regioner (i alt 6 casestudier), hvor der tages kontakt til målgruppen, kunderådgiverne og den lokale varmemester. Undersøgelsen viser bl.a., at en elvarmekunde er mere tilbøjelig til at tage imod tilbuddet om konvertering, hvis kunden kender nogen, der har konverteret. På niveau A gør man et forsøg på at få et fuldstændigt billede af de forhold, som afgør om energispareaktiviteten er en succes eller ej hos de forskellige kundetyper. Blandt andet tages hele historien fra introduktionen af elvarme frem til den nuværende konverteringskampagne med i betragtning og der opstilles en model for de forventede årsags-virkningsmekanismer. For energispareaktiviteter af begrænset omfang vil det ofte være urimeligt dyrt at gennemføre en evaluering på højt ambitionsniveau. Hvis flere organisationer gennemfører ens energispareaktiviteter, kan det være en god ide at gennemføre evalueringen i fællesskab. Man kan således forestille sig, at evalueringer på lavt niveau vil blive gennemført af lokale energispare-organisationer alene, mens evalueringer på højt niveau vil ske i et regionalt eller landsdækkende samarbejde, eventuelt på tværs af energiarter. Håndbogen viser fremgangsmåden for både simple og mere komplicerede evalueringer, idet brugerne af håndbogen forventes at spænde fra organisationer med begrænset erfaring i evaluering eller begrænset ambitionsniveau til organisationer med stor erfaring i evaluering eller stort ambitionsniveau. 12 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter
15 2. KOM GODT I GANG 9 GODE RÅD
16
17 Kom godt i gang 9 gode råd INDLEDNING Evalueringer giver vigtig viden. Ud over at kunne belyse, om man har nået sine mål og om man har opnået en energispare-effekt, kan evalueringer bl.a. også give indblik i, hvad man gør rigtig godt, hvordan man målretter markedsføringen bedre mod målgruppen, og hvem man med fordel kan inddrage i energispareaktiviteten. De gode råd her har til formål at medvirke til, at bestillerne af evalueringer får mest mulig nytte af evalueringerne for de anvendte midler og at evalueringerne bliver stadigt bedre. At bruge penge på en dårlig evaluering er spild af penge! Rådene er således møntet både på bestillere og evaluatorer. Rådene lyder: Råd 1: Start ved forståelsen af energispareaktivitetens virkemåde Bestiller og evaluator Råd 2: Tilrettelæg evalueringen af en aktivitet samtidig med at aktiviteten tilrettelægges Bestiller og evaluator Råd 3: Planlæg evalueringen grundigt Bestiller og evaluator Råd 4: Undersøg både virkning og virkemåde Bestiller Råd 5: Tag bevidst stilling til valg af metoder Evaluator (og bestiller) Råd 6: Check, om æren er aktivitetens alene Evaluator (og bestiller) Råd 7: Husk, at handling er tættere på en energibesparelse end blot viden Evaluator Råd 8: Gør det simpelt, hvis det er muligt Evaluator (og bestiller) Råd 9: Anvend en udenforstående sparringspartner Evaluator (og bestiller) Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 15
18 Kom godt i gang 9 gode råd RÅD 1: START VED FORSTÅELSEN AF ENERGISPARE- AKTIVITETENS VIRKEMÅDE Udgangspunktet for en undersøgelse er normalt en tese, som efterprøves i en eller anden grad. Lad på samme måde evalueringen af en energispareaktivitet tage udgangspunkt i en forståelse af energispareaktiviteten. Det vil sige en grundlæggende forståelse af, hvad det er, man har villet opnå med aktiviteten (=indsatsen) og hvordan aktiviteten formodes at påvirke målgruppen og dermed energieffektiviteten. Indsatsforståelsen udtrykker nemlig bl.a. de antagelser, der gøres af planlæggeren af aktiviteten, og evalueringen kan levere feedback om, hvorvidt disse antagelser er rigtige. Indsatsforståelsen indikerer, hvilke parametre, det kan være interessant at undersøge nærmere med henblik på at bestemme virkningen af en energispareaktivitet. En evaluering kan fremskaffe viden, som gør, at man kan forbedre indsatsforståelsen på afgørende punkter. Den grundlæggende indsatsforståelse (og målet) for en given energispareaktivitet er måske skrevet ned i forbindelse med planlægningen af energispareaktiviteten. Hvis det ikke er tilfældet, så skal den formuleres som noget af det første i evalueringsarbejdet. Indsatsforståelsen er således det fundament, man bygger evalueringen på. 16 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter
19 Kom godt i gang 9 gode råd RÅD 2: TILRETTELÆG EVALUERINGEN AF EN AKTIVITET SAMTIDIG MED AT AKTIVITETEN TILRETTELÆGGES Evalueringsbudgettet kan begrænses og nytten af evalueringsresultaterne øges, hvis evalueringen planlægges samtidig med planlægningen af den energispareaktivitet, der senere bliver genstand for evalueringen. Dette kræver naturligvis, at bestiller allerede på det tidspunkt er sig sit behov for evaluering klart og at dialog med den aktivitetsansvarlige er mulig. Der er fire fordele ved at tilrettelægge evaluering og aktivitet samtidigt, hvoraf de tre gavner udbyttet af evalueringen og den fjerde udbyttet af aktiviteten. I planlægningsfasen af selve energispareaktiviteten gør planlæggerne sig nogle overvejelser om, hvordan aktiviteten tænkes at påvirke målgruppen (indsatsforståelse) og hvilke besparelser man forventer at opnå (mål). På dette tidspunkt træder usikkerhederne og de kritiske elementer for aktivitetens succes tydeligst frem. Senere i forløbet står usikkerheder og antagelser ofte mindre klart, da de sjældent noteres ned og derfor delvist glemmes. Denne viden er vigtig for formulering af en evaluering, der rækker ud over en registrering af aktivitetens ressourceforbrug og hvori aktiviteten bestod (præstationen). F.eks. gør man antagelser i forbindelse med definitionen af målgruppen for en aktivitet, såsom at de udvalgte har et uacceptabelt merforbrug, at de udvalgte er specielt modtagelige for påvirkninger, at de udvalgte tilegner sig information et bestemt sted, osv. Man gør sig også nogle overvejelser mht. den besparelse, der kan forventes, og dens holdbarhed, ofte baseret på gennemsnitstal for populationen. Og meget mere. Disse overvejelser og antagelser indikerer nogle områder, som en evaluering skal undersøge, hvis man ønsker at påvise en virkning på troværdig vis, at udbygge forståelsen af aktivitetens virkemåde eller at få inspiration til forbedringsmuligheder. Den anden fordel er, at samtidig planlægning kan give adgang til vigtig information om situationen før gennemførelsen af en aktivitet (førdata). Den rutinemæssige dataindsamling i forbindelse med energispareaktiviteten (monitoreringen) kan f.eks. være en god og vigtig kilde til at indsamle førdata. Ved at indsamle oplysninger før lanceringen af energispareaktiviteten opnås et mere neutralt billede af f.eks. målgruppens viden og adfærd, end hvis målgruppen spørges efter at energispareaktiviteten er gennemført. Fordel nummer tre er, at dataindsamlingen til evalueringen kan gøres billigere. I nogle tilfælde kan monitoreringen tilpasses, så dataene kan anvendes som input for evalueringen. En stor fordel ved at udnytte monitoreringen i evalueringsøjemed kan for eksempel være, at der i forbindelse med den rutinemæssige dataindsamling opnås kontakt med alle dem, som tager imod energispareaktiviteten (f.eks. ved energirådgivning). Det kan være helt simple ting, som skal tilføjes monitoreringen, for at oplysningerne kan anvendes i en evaluering. Det kan f.eks. i forbindelse med rådgivning via telefon, internet, stande eller i butikker være centralt at kunne komme i kontakt med de rådgivne personer på et senere tidspunkt og man kan med henblik på dette indlægger en rutine, hvor navn, telefonnummer eller lignende noteres ned. Dette koster meget lidt. Alternativet ville måske være at prøve at finde frem til nogle af de rådgivne via telefonrundspørger, hvilket oftest er meget dyrere og mindre præcist. Den fjerde fordel er, at når evalueringen planlægges tidligt, kan evalueringsplanlægningen hjælpe til, at energispareaktivitetens mål og succes-indikatorer bliver tydeligere formuleret til gavn for energispareaktiviteten. Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 17
20 Kom godt i gang 9 gode råd RÅD 3: PLANLÆG EVALUERINGEN GRUNDIGT Grundig planlægning hjælper til at bevare overblikket og skabe balance i evalueringen. Det er let at miste overblikket bare et stykke inde i evalueringen. Jo mere kompleks en evaluering er, jo mere grundigt bør den planlægges for at få fuldt udbytte. Planlægning medvirker til at gøre arbejdsgangen overskuelig og skabe en rød tråd igennem arbejdet. Hvis man, inden man går i gang, danner sig et klart overblik over, hvad man vil, hvorfor, hvornår og hvordan, kan man undgå at drukne i data, som måske alligevel ikke fører til et bedre resultat. Den grundige planlægning består af en systematisk gennemgang af evalueringsprocessen inden start. Der skal tages stilling til følgende: 1. Hvilken information skal evalueringen tilvejebringe (formål)? 2. Hvem skal forestå evalueringen (udenforstående eller interne)? 3. Hvilke delspørgsmål skal evalueringen svare på? 4. Hvilket evalueringsdesign egner sig bedst? 5. Hvilke data skal indsamles og hvilke metoder er bedst til dette formål? 6. Hvilke metoder egner sig bedst til at analysere de indsamlede data? 7. Hvornår skal evalueringsresultatet anvendes og hvor mange penge er der til rådighed? Dertil kommer, at der ved større evalueringer ofte også er behov for at udforme en strategi og en plan for formidlingen af evalueringsresultatet. Punkt 1, 2 og 7 defineres af bestilleren af evalueringen, da udgangspunktet for en evaluering er dennes behov for information (se nedenstående figur). De resterende punkter kan fastlægges enten af bestiller eller af bestiller og evaluator i samarbejde eller også af evaluator alene. Overlades punkterne 3-6 til evaluator, er det ekstra vigtigt at bestiller og evaluator aftaler evalueringsplanen, inden selve evalueringsarbejdet påbegyndes. 18 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter
HÅNDBOG I EVALUERING AF ENERGISPAREAKTIVITETER DECEMBER 2002 SRC INTERNATIONAL, AKF & ELKRAFT SYSTEM
HÅNDBOG I EVALUERING AF ENERGISPAREAKTIVITETER DECEMBER 2002 SRC INTERNATIONAL, AKF & ELKRAFT SYSTEM HÅNDBOG I EVALUERING AF ENERGISPAREAKTIVITETER UDARBEJDET AF: SRC INTERNATIONAL AKF ELKRAFT SYSTEM
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereSlutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs merePlanlæg din kommunikation
Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3
Læs mereEvalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006
Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Indhold 1. Introduktion og formål 3 2. Faserne i en evaluering af borgerinddragelsen 4
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereHvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?
Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? AM:2016, Workshop 101, Mandag 7 november 2016 Per Lunde Jensen, Arbejdstilsynet, Per Tybjerg Aldrich, COWI og Flemming
Læs mereNOTAT 3 INTERVIEW MARTIN EGGERT HANSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT, MED EVALUATOR AF MÅL 2-PROGRAMMET
NOTAT 3 INTERVIEW MED MARTIN EGGERT HANSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT, EVALUATOR AF MÅL 2-PROGRAMMET Mikkel Toudal, December 2006 Indledning Interviewet blev gennemført af Mikkel Toudal (MT) som telefoninterview
Læs mereKvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs mereNotat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd
Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereOmfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)
Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereMetaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007
Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks
Læs mereHvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret
Læs mereBilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012
Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereEvaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse
Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereBEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?
BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor
Læs mere1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4
1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...
Læs mereEvalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:
Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015
Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater
Læs mereGuide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter
Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereVejledning til formidling af ledelsesinformation
Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereHÅ NDB OG I S R C INT E R NAT IONAL AK F E L F OR. ISBN 87-7844-275-3 trykte udgave. ISBN 87-7844-274-5 elektroniske udgave UDAR B E J DE T AF: F OR :
HÅ NDB OG I E V A L UE R ING A F E NE R G IS P A R E A K T IV IT E T E R UDAR B E J DE T AF: S R C INT E R NAT IONAL AK F E L K R AF T S Y S T E M F OR : E NE R G IS T Y R E L S E N E L F OR E L S P AR
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereKan evaluator være en del af indsatsen?
Kan evaluator være en del af indsatsen? DES Årskonference 16. September 2017 Indhold i oplægget 1. Hvorfor skal evaluator være en del af indsatsen? 2. Hvordan kan det gøres i praksis? 3. Udfordringer for
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereMetoder til evaluering og dokumentation
Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereEffektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?
Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,
Læs mereEvalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge
Evalueringsdesign Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign af Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med
Læs mereØkonomistyrelsens kundetilfreds- og effektmåling 2010. Generelle resultater
Økonomistyrelsens kundetilfreds- og effektmåling 2010 Generelle resultater Februar 2011 DATAINDSAMLING & AFRAPPORTERING 2 GENERELT OM METODE OG DATAINDSAMLING Økonomistyrelsens kundetilfredsheds- og effektmåling
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereEVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009
EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009 Opgave Indgik i energipolitisk forlig fra 2005 Udbudt i foråret 2008 Gennemført fra 12. maj til 12. december
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereNyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015
Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereGØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage
GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED To metoder To personer To dage DET KAN I FÅ SVAR PÅ HVOR GODT IMØDEKOMMER UDSTILLINGERNE VORES MÅL? HVAD GØR INDTRYK PÅ
Læs mereMiljøtilsynskampagner. Virksomhedsmiljø
Miljøtilsynskampagner Virksomhedsmiljø Tilsynskampagner - Hvad skal vi? Gennemføre to tilsynskampagner om året. Opstille mål for indsatsen og vurdere effekten af kampagnen. Offentliggør digitalt en gang
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereFRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart
FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereGenerel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.
Læs mereOMKOSTNINGER TIL ENERGISYN
JUNI 2018 ENERGISTYRELSEN OMKOSTNINGER TIL ENERGISYN - for virksomheder med et lille energiforbrug i Danmark ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereKENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer
KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs merePh.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereLedelseskommunikationens
MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner
Læs mereByg bro mellem aktiviteter og resultater
Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater
Læs mereSygehusskabelon - Testrapport
Sygehusskabelon - Testrapport Psykometrisk verificeret. Hospital X Yngre 1 Læge 04-02-2011 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Overordnet resultat... 5 Resultater på kompetenceniveau... 6 Udvalgte kompetencer...
Læs mereBilag 1: Overblik over interviews og surveys
Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereAnneks 1 Terms of Reference
Anneks 1 Terms of Reference 1. Baggrund Udenrigsministeriet afsætter hvert år midler til oplysning om forholdene i udviklingslandene og om den danske deltagelse i udviklingssamarbejdet. Midlerne anvendes
Læs mere