Energiforbrug. Håndbog i Evaluering af Energispareaktiviteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiforbrug. Håndbog i Evaluering af Energispareaktiviteter"

Transkript

1 Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf.: Fax: e-post: CVR-NR: Energiforbrug Håndbog i Evaluering af Energispareaktiviteter Udarbejdet for Energistyrelsen, Elfor, Elsparefonden, Naturgasselskaberne og Fjernvarmeværkerne Af SRC international, AKF og Elkraft system Januar 2003

2 HÅ NDB OG I E V A L UE R ING A F E NE R G IS P A R E A K T IV IT E T E R UDAR B E J DE T AF: S R C INT E R NAT IONAL AK F E L K R AF T S Y S T E M F OR : E NE R G IS T Y R E L S E N E L F OR E L S P AR E F ONDE N G AS S E L S K AB E R NE F J E R NV AR ME V Æ R K E R NE HÅNDB OG E N K AN B E S T ILLE S HOS : E NE R G IS T Y R E L S E N ISBN trykte udgave ISBN elektroniske udgave DE C E MB E R 2002

3 FORORD Denne håndbog er resultatet af Metodeprojekt om evaluering af energispareaktiviteter, som blev gennemført i Projektet blev finansieret af Energistyrelsen, Elfor, Elsparefonden, gasselskaberne, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker og Danske Fjernvarmeværkers Forening. Udførende konsulent på opgaven var SRC International A/S i samarbejde med AKF og Elkraft System. Energispareaktiviteter er i stadig højere grad underlagt offentlig bevågenhed og krav om effektivitet. Der er lovkrav om, at der skal udføres samfundsøkonomisk rentable energispareaktiviteter, men hvilke, der er mest givtige, er ikke så lige til at blive enige om dels fordi nogle aktiviteter kan være svære at sammenligne, dels fordi de påvirker hinanden. Projektets hovedformål har været at skabe en praktisk håndbog i evaluering af energispareaktiviteter, som henvender sig til både bestillere og udførere af evalueringsopgaver. Det er hensigten med håndbogen at give fælles retningslinier på tværs af forsyningsarter for evaluering af energispareaktiviteter, således at kvaliteten af evalueringerne øges og de bliver mere indbyrdes konsistente. Derved forventes sammenligneligheden af resultaterne af de gennemførte evalueringer også at blive forbedret. Håndbogen skal således medvirke til, at de samfundsmæssige ressourcer, der anvendes til fremme af energibesparelser, fører til størst mulige energibesparelser. Håndbogen er skrevet af Kirsten Dyhr-Mikkelsen (SRCI), Preben Birr-Pedersen (SRCI), Mikael Togeby (Elkraft System), Olaf Rieper (AKF), Thorkild Kristensen (SRCI), Evert Vedung (Uppsala Universitet) og Anders Larsen (AKF). De to sidstnævnte har også forestået kvalitetssikringen. Projektets ledelsesgruppe bestod af: Peter Bach, Energistyrelsen Johanne Boelskov, Elsparefonden Erik Gudbjerg, Lokalenergi A/S Mette Hansen, Danske Fjernvarmeværkers Forening Bent Karll, Dansk Gasteknisk Center Richard Schalburg, Elfor Göran Wilke, Elsparefonden. Projektet har benyttet sig af en testgruppe med repræsentanter for de fremtidige brugere af håndbogen: Erik Funck, Hovedstadsregionens Naturgas I/S Marianne Greve, Energi Rådgivning Fyn A/S Hans Haarmark, KE Forsyning, Gas & varme Thomas Lykke Pedersen, Elfor Geert Schmidt, Naturgas Midt-Nord Gitte Wad Thybo, Energimidt A/S. Testgruppens kommentarer har i høj grad været med til at forme det endelige resultat. Både konsulenten og ledelsesgruppen vil derfor gerne give et stort tak til testgruppens medlemmer for deres indsats.

4 Arbejdsprocessen har løbende kunnet følges på hjemmesiden hvor det også er muligt at downloade en elektronisk udgave af håndbogen indtil december Håndbogen er tænkt som et levende dokument, hvilket vil sige, at det forventes, at håndbogen gradvist vil blive justeret og udbygget med flere eksempler, efterhånden som erfaring opbygges. Endelig bør det nævnes, at eksemplerne i eksempelsamlingen i håndbogen er virkelighedstro men konstruerede energispareaktiviteter, og at evalueringsresultaterne i eksemplerne derfor ikke er resultater fra faktiske evalueringer.

5 INDHOLD 1. INTRODUKTION... 5 BEHOVET FOR STØTTE I EVALUERING AF ENERGISPAREAKTIVITETER... 7 HÅNDBOGENS OPBYGNING... 8 AMBITIONSNIVEAU FOR EVALUERINGSARBEJDET KOM GODT I GANG 9 GODE RÅD INDLEDNING RÅD 1: START VED FORSTÅELSEN AF ENERGISPARE-AKTIVITETENS VIRKEMÅDE RÅD 2: TILRETTELÆG EVALUERINGEN AF EN AKTIVITET SAMTIDIG MED AT AKTIVITETEN TILRETTELÆGGES RÅD 3: PLANLÆG EVALUERINGEN GRUNDIGT RÅD 4: UNDERSØG BÅDE VIRKNING OG VIRKEMÅDE RÅD 5: TAG BEVIDST STILLING TIL VALG AF METODER RÅD 6: CHECK, OM ÆREN ER AKTIVITETENS ALENE RÅD 7: HUSK, AT HANDLING ER TÆTTERE PÅ EN ENERGIBESPARELSE END BLOT VIDEN RÅD 8: GØR DET SIMPELT, HVIS DET ER MULIGT RÅD 9: ANVEND EN UDENFORSTÅENDE SPARRINGSPARTNER PLANLÆGNING AF EVALUERINGEN DE 8 ARBEJDSTRIN TRIN 1 HVORFOR EVALUERE EN ENERGISPAREAKTIVITET? TRIN 2 HVEM EVALUERER? TRIN 3 VALG AF EVALUERINGSSPØRGSMÅL TRIN 4 VALG AF EVALUERINGSDESIGN TRIN 5 VALG AF DATAINDSAMLINGSMETODE TRIN 6 VALG AF ANALYSEMETODE TRIN 7 FASTLÆGGELSE AF EVALUERINGSBUDGET TRIN 8 SAMLET VURDERING OG DOKUMENTATION AF HELE EVALUERINGSPLANEN EKSEMPELSAMLING ANVENDELSE AF EKSEMPLER STRUKTUR FOR EKSEMPLER ENERGISPARERUDER INTERNET-VÆRKTØJ TIL FORBRUGSRÅDGIVNING ENERGISK SKOLEDAG A-SKABS-KAMPAGNE ENERGIRÅDGIVNING AF VIRKSOMHEDER... 90

6 5. VÆRKTØJSKASSEN KENDETEGN VED TYPISKE ENERGISPAREAKTIVITETER TIDSPUNKT FOR EVALUERING ORIENTERING AF EVALUERINGEN EVALUERINGSDESIGN AMBITIONSNIVEAU FOR EVALUERINGEN EVALUERING AF MARKEDSFØRINGEN AF EN AKTIVITET EVALUERING AF SAMARBEJDE MED INTERESSENTER GENERELT OM DATAINDSAMLINGSMETODER SPØRGEMETODER TIL DATAINDSAMLING OBSERVATIONSMETODER TIL DATAINDSAMLING DOKUMENTARMETODER TIL DATAINDSAMLING KOMBINATIONER AF DATAINDSAMLINGSMETODER STIKPRØVER GENERELT OM ANALYSE KVANTITATIV ANALYSE BEREGNING AF AKTIVITETSOMKOSTNINGER KVALITATIV ANALYSE ORDLISTE LITTERATURLISTE WEBLISTE

7 1. INTRODUKTION

8

9 Introduktion BEHOVET FOR STØTTE I EVALUERING AF ENERGISPAREAKTIVITETER En gennemgang af den nuværende evalueringspraksis og foreliggende evalueringsrapporter tyder på, at der især er brug for støtte til besvarelse af følgende spørgsmål: Hvordan afstemmes evalueringsbehov, evalueringsressourcer og type af energispareaktivitet bedst muligt? Hvordan bestemmes den selvstændige virkning, som en given energispareaktivitet har haft? Hvordan gøres evalueringsresultater sammenlignelige? Det er håbet, at denne håndbog kan bidrage med noget af den nødvendige støtte. Der eksisterer megen evalueringslitteratur; noget lettere tilgængeligt end andet. Denne håndbog er ikke tænkt som endnu en teoribog, men i stedet som en praktisk anvendelig vejledning, der giver en introduktion til basale evalueringstekniske begreber og beskriver hvorledes disse anvendes i forbindelse med konkrete energispareaktiviteter. Håndbogen søger således at formidle det centrale i evaluering af energispareaktiviteter og ikke at give en udtømmende beskrivelse af teoretiske begreber indenfor evaluering. Som noget unikt introducerer håndbogen en tredeling af ambitionsniveauet for evaluering (A, B, C), for dermed bedre at kunne håndtere kravet om sammenlignelighed og omkostningsminimering. Se mere herom i afsnittet Ambitionsniveau for evalueringen. Håndbogen er rettet mod både bestillere af evalueringer og dem, der udfører evalueringerne (evaluatorerne). Bestiller og evaluator kan være af een og samme organisation eller gruppe af organisationer f.eks. en gruppe af energiselskaber, der har været ansvarlige for en fælles elvarmekonverteringskampagne og nu ønsker at evaluere resultatet. Bestiller og evaluator kan også være to separate enheder f.eks. kunne Elsparefonden tænkes at bestille en evaluering af A-klub-ordningen for offentlige institutioner, som så udføres af en uafhængig, ekstern konsulent. Der kan endvidere indgå flere evaluatorer i en og samme evaluering, idet bestiller kan vælge at opdele evalueringsopgaven i mindre dele, som fordeles mellem flere evaluatorer, eller evaluator kan vælge at uddelegere delområder af en evaluering til specialister (efter aftale med bestiller). Den arbejdsmæssige grænse mellem bestiller og evaluator ligger ikke fast. Bestiller kan f.eks. vælge blot at udstikke de overordnede rammer for en evalueringsopgave i form af en formålsdefinition, en tidsramme og en budgetramme, mens den resterende del lægges ud til evaluator. Bestiller kan også vælge at forestå den indledende planlægning af evalueringen og så kun delegere selve dataindsamlingen og dataanalysen ud til en evaluator. Uanset arbejdsfordelingen kan det være en fordel, at begge parter har indsigt i, hvordan en evaluering sammenstykkes. En vurdering af planlægningen og prioriteringen af energispareaktiviteter kan indgå som del af en procesevaluering, men den udgør også en del af planlægningsarbejdet for energispareaktiviteter. Emnet er derfor kort behandlet i denne håndbog for fuldstændighedens skyld, men en mere detaljeret gennemgang af emnet skønnes at høre hjemme i en håndbog for planlægning af energispareaktiviteter. Evalueringshåndbogen indeholder således kun en liste af spørgsmål til brug i bedømmelsen af planlægningen og prioriteringen af energispareaktiviteter. Checklisten kan findes i afsnittet Orientering af evalueringen i Værktøjskassen. Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 7

10 Introduktion HÅNDBOGENS OPBYGNING Håndbogen er struktureret således, at der er tre mulige indgange til emnet evaluering, nemlig følgende: Kom godt i gang 9 gode råd Her kan bestiller og evaluator få et hurtigt overblik over, hvordan man undgår typiske faldgruber i evalueringsarbejdet. Planlægning af evalueringen Omhyggelig planlægning er grundstenen i enhver evaluering. Her præsenteres en metodisk tilgang til evalueringsarbejdet bestående af checklister og anbefalinger. Dette kapitel er specielt relevant for bestillere af en evaluering. Eksempelsamling Her er fiktive, men virkelighedsnære energispareaktiviteter evalueret, og det er hensigten, at fremgangsmåderne skal fungere som inspiration til evaluering af lignende aktiviteter. Det er således ikke påkrævet, at brugerne af håndbogen læser håndbogen fra ende til anden for at få et brugbart udbytte. Brugerne kan nøjes med at læse de dele, der har særlig relevans for deres aktuelle evalueringssituation. De vigtigste fagudtryk findes forklaret i Værktøjskassen, hvor der også anvises fremgangsmåder ( værktøjer ) for de enkelte aspekter af evaluering. Værktøjskassen indeholder desuden henvisninger til dyberegående faglitteratur. De enkelte afsnit i værktøjskassen kan læses uafhængigt og f.eks. tages ud af sammenhængen og vedlægges udbudsmateriale. Principskitse for brug af evalueringshåndbogen Bestiller Evaluator Kom godt i gang 9 gode råd Behov for information Planlægning af evalueringen Værktøjskasse Evaluering Eksempelsamling I tillæg til Værktøjskassen indeholder håndbogen en ordliste, hvor de anvendte hovedbegreber er kort forklaret og sammenholdt med den gængse terminologi indenfor evalueringsteori. Ordlisten fungerer også som stikordsregister, idet den indeholder sidehenvisninger til afsnit, hvor begreberne behandles. Dertil kommer en litteraturliste og en webliste. Håndbogen er tænkt som et levende dokument, som gradvist vil blive justeret og udbygget med flere eksempler, efterhånden som erfaring opbygges. 8 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter

11 Introduktion AMBITIONSNIVEAU FOR EVALUERINGSARBEJDET Først en kort præsentation af genstanden for evalueringsarbejdet. Et konstateret problem fører til en målsætning om en ændring, baseret på hvilken en energispareaktivitet iværksættes. Der anvendes ressourcer, som resulterer i en præstation, der fører til en reaktion i målgruppen og eventuelt den øvrige omverden. Reaktionen forventes at resultere i en spare-effekt (målt i energienheder eller CO 2 ), som forventes at have en samfundsmæssig nytte. Processen fra erkendelsen af problemet erkendes og til at nytten af en given energispareaktivitet indtræder er søgt vist i figuren nedenunder. Genstanden for evalueringen i stiliseret form Problem Formål Vurdering af planlægning og prioritering af aktiviteten Aktivitet Ressourceforbrug Præstation Forklarende proces-evaluering Reaktion Virkningsevaluering Spare-effekt Nytte En evaluering kan, som vist på figuren, være rettet mod en afdækning af virkningen af en given energispareaktivitet eller processen der førte til virkningen (eller begge dele). Den forklarende procesevaluering Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 9

12 Introduktion kan omfatte en vurdering af planlægningen og prioriteringen af en aktivitet, men vurderingen er indtegnet separat på figuren. Dette er gjort for at understrege, at en samlet vurderingen af planlægningen og prioriteringen af en aktivitet ikke behandles særligt udførligt i denne håndbog. De stiplede linier i figuren indikerer ligeledes emner, som ikke behandles i denne håndbog, da de anses at ligge udenfor målet med evaluering af energispareaktiviteter. En mere detaljeret gennemgang af orienteringen af evalueringen kan findes i afsnittet Orientering af evalueringen i Værktøjskassen. Rammerne for en evaluering af en energispareaktivitet defineres primært af to ting: Bestillers behov for information (dvs. formålet med evalueringen inklusive krav om sikkerhed i resultatet). Type og størrelse af den energispareaktivitet, der skal evalueres. Tilsammen bestemmer disse to forhold omfanget af evalueringen. Behovet for sikkerhed i resultatet bestemmer ambitionsniveauet. Sikkerhed skal her forstås som den præcision og troværdighed, der udtrykkes i evalueringens konklusion. Skal evalueringsresultatet f.eks. bruges til at tage en beslutning om, hvorvidt en lokal energispareaktivitet skal gennemføres på nationalt plan, må evalueringen omfatte en afdækning af hvilke forhold der er kritiske for succes, hvor stor en energibesparelse aktiviteten afstedkommer til hvilken pris og det med en relativ høj grad af sikkerhed. Som nævnt tidligere, foreslår håndbogen en tre-deling af ambitionsniveauet for evalueringer et minimalt niveau C, et moderat niveau B og et ambitiøst niveau A. Skal evalueringsresultatet anvendes til en sammenligning af seneste præstation med forrige præstation indenfor samme energispareaktivitet (f.eks. hvor meget kostede energirådgivningen pr. rådgivet kunde i forhold til sidste år), så kan der evalueres på niveau C. Skal evalueringsresultatet anvendes til en indledende sammenligning af aktiviteten med lignende energispareaktiviteter (f.eks. hvad er forskellen mellem to ens aktiviteter udført af to forskellige aktører udtrykt i virkning i forhold til ressourceforbrug), så skal der evalueres på niveau B. Skal evalueringsresultatet anvendes til en sammenligning af vilkårlige energispareaktiviteter (f.eks. med henblik på prioritering mellem energispareaktiviteter, hvilke aktiviteter der bør gentages og hvilke bør udgå af den lovpligtige DSM-plan), så skal der evalueres på niveau A. Det vil desuden typisk være relevant at foretage en evaluering på niveau A af: Landsdækkende og omkostningstunge energispareaktiviteter og Forholdsvis uafprøvede energispareaktiviteter og pilotprojekter. Bemærk, at niveauerne A, B og C ikke nødvendigvis er ensbetydende med et vist omkostningsniveau for evalueringen. Omkostningsniveauet vil bl.a. afhænge af kompleksiteten af aktiviteten, hvilken adfærd aktiviteten er rettet imod, hvor ensartet målgruppen er mht. det undersøgte problem, og antallet af parametre der skal undersøges (se eventuelt afsnittet om stikprøver i Værktøjskassen). Valget af ambitionsniveau i relation til virkningsevaluering og forklarende procesevaluering er illustreret i nedenstående tabel. Det er antaget, at virkningsevalueringen typisk benytter sig af eksperiment design og at procesevalueringen benytter sig af casestudie design. Se mere herom i afsnit i Værktøjskassen. 10 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter

13 Introduktion Niveaudeling af evalueringer ud fra grad af sikkerhed/præcision (eksempler) Niveau Virkningsevaluering Forklarende procesevaluering C B A Dokumentation af præstationen og ressourceforbruget. Eventuel undersøgelse af målgruppens reaktion på aktiviteten, det vil sige den formodede ændring i målgruppens adfærd. Den formodede ændring findes f.eks. ved at undersøge adfærden efter aktiviteten og sammenligne den med den formodede adfærd uden aktiviteten. Dokumentation af præstationen og ressourceforbruget. Dokumentation af den reelle ændring i omverdenens og specielt målgruppens adfærd (bruttoændring). Den reelle ændring kan bestemmes vha. en måling af målgruppens adfærd før og efter aktiviteten. Alternativt kan den bestemmes vha. en måling af adfærden i målgruppen og en sammenligningsgruppe efter aktiviteten. Eventuel undersøgelse af spare-effekten. Besparelsen skal udtrykkes i energienheder, men der kan gøres flere antagelser end ved niveau A. F.eks. kan man gøre en del antagelser om, hvor stor en spare-effekt en given adfærdsændring svarer til. Dokumentation af ressourceforbruget. Dokumentation af den reelle ændring i omverdenens og specielt målgruppens adfærd som direkte følge af energispareaktiviteten (nettoændring). Så vidt muligt undersøges både målgruppens og en sammenligningsgruppes adfærd før og efter aktiviteten. Dokumentation af netto spare-effekten, så det er muligt at sammenligne den samfundsøkonomiske effektivitet med andre energispareaktiviteter. Påpegning af eksempler på barrierer og motivatorer (kritiske elementer). Gennemførelsen af energispareaktiviteten beskrives og dens stærke og svage sider diskuteres på grundlag af generelt kendskab til aktivitetstypen (simpel skrivebordsforståelse ). Indikation af vigtige barrierer og motivatorer for virkning. Kan baseres på de udførendes erfaring og forståelse af energispareaktiviteten og dens virkemåde. Det accepteres, at nogle vigtige barrierer/motivatorer kan være overset. Dokumentation af barrierer og motivatorer for virkning og deres relative betydning. Der ønskes en høj grad af sikkerhed for at de vigtigste barrierer/motivatorer er identificeret, hvilket opnås vha. en detaljeret beskrivelse og test af hvilke mekanismer, der er i spil (efterprøvning af forståelsen af energispareaktivitetens virkemåde). Der opstilles derfor en teoribaseret model over aktivitetens forventede virkemåde. Alternativer til de anvendte aktivitetselementer diskuteres. En sammenligningsgruppe er en gruppe, som på væsentlige parametre svarer til målgruppen, men som ikke har været udsat for energispareaktiviteten. Barrierer er faktorer, der hæmmer den ønskede virkning af en energispareaktivitet, mens motivatorer er faktorer, der fremmer den ønskede virkning. Begreberne barrierer og motivatorer skal opfattes meget bredt og kan bl.a. findes hos målgruppen for energisparetiltaget, hos den aktivitetsansvarlige og omverdenen i øvrigt. Forskellen mellem de tre niveauer af virkningsevaluering består først og fremmest i måden hvorpå referenceudviklingen håndteres. Referenceudviklingen er udviklingen i adfærd og energiforbrug uden påvirkning fra den pågældende energispareaktivitet. Forskellen betyder en forskel i de metoder, der er bedst egnede til dataindsamling og data-analyse for hvert niveau. Forklarende procesevaluering handler i høj grad om efterprøvning og/eller udvidelse af den eksisterende indsatsforståelse. Det vil sige en beskrivelse af de forhold og mekanismer, der påvirker udfaldet af Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 11

14 Introduktion energispareaktiviteten. Fuldstændigheden af indsatsforståelsen stiger med stigende ambitionsniveau i procesevalueringen. For eksempel vil den relative betydning af de forskellige faktorer skulle kortlægges på niveau A (f.eks. om den opfølgende kontakt med kunden betyder mere for spare-effekten end valget af medie til reklamematerialet). Niveaudelingen for den forklarende procesevaluering har derfor først og fremmest betydning for omfanget af den nødvendige dataindsamling og data-analyse og i hvor høj grad begrebsmodeller anvendes. Niveaudelingen af forklarende procesevaluering illustreres bedst vha. et kort eksempel: Udgangspunktet er en spinkel indsatsforståelse. Man har en fornemmelse af, at den økonomiske fordel ved at konvertere fra elvarme til anden opvarmningsform er af betydning for kundernes accept af konverteringstilbud. En forklarende procesevaluering på niveau C undersøger kunderådgivernes indtryk af kundernes interesse og motivation vha. en rundspørge blandt kunderådgiverne. Evaluator konkluderer, at det ikke er økonomi alene, der påvirker kundernes beslutning men også samspillet med den lokale varmemester og om kunden alligevel er i gang med at renovere huset. En B evaluering tager udgangspunkt i denne indsatsforståelse og undersøger den nærmere. Der udføres 3 casestudier i 2 forskellige regioner (i alt 6 casestudier), hvor der tages kontakt til målgruppen, kunderådgiverne og den lokale varmemester. Undersøgelsen viser bl.a., at en elvarmekunde er mere tilbøjelig til at tage imod tilbuddet om konvertering, hvis kunden kender nogen, der har konverteret. På niveau A gør man et forsøg på at få et fuldstændigt billede af de forhold, som afgør om energispareaktiviteten er en succes eller ej hos de forskellige kundetyper. Blandt andet tages hele historien fra introduktionen af elvarme frem til den nuværende konverteringskampagne med i betragtning og der opstilles en model for de forventede årsags-virkningsmekanismer. For energispareaktiviteter af begrænset omfang vil det ofte være urimeligt dyrt at gennemføre en evaluering på højt ambitionsniveau. Hvis flere organisationer gennemfører ens energispareaktiviteter, kan det være en god ide at gennemføre evalueringen i fællesskab. Man kan således forestille sig, at evalueringer på lavt niveau vil blive gennemført af lokale energispare-organisationer alene, mens evalueringer på højt niveau vil ske i et regionalt eller landsdækkende samarbejde, eventuelt på tværs af energiarter. Håndbogen viser fremgangsmåden for både simple og mere komplicerede evalueringer, idet brugerne af håndbogen forventes at spænde fra organisationer med begrænset erfaring i evaluering eller begrænset ambitionsniveau til organisationer med stor erfaring i evaluering eller stort ambitionsniveau. 12 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter

15 2. KOM GODT I GANG 9 GODE RÅD

16

17 Kom godt i gang 9 gode råd INDLEDNING Evalueringer giver vigtig viden. Ud over at kunne belyse, om man har nået sine mål og om man har opnået en energispare-effekt, kan evalueringer bl.a. også give indblik i, hvad man gør rigtig godt, hvordan man målretter markedsføringen bedre mod målgruppen, og hvem man med fordel kan inddrage i energispareaktiviteten. De gode råd her har til formål at medvirke til, at bestillerne af evalueringer får mest mulig nytte af evalueringerne for de anvendte midler og at evalueringerne bliver stadigt bedre. At bruge penge på en dårlig evaluering er spild af penge! Rådene er således møntet både på bestillere og evaluatorer. Rådene lyder: Råd 1: Start ved forståelsen af energispareaktivitetens virkemåde Bestiller og evaluator Råd 2: Tilrettelæg evalueringen af en aktivitet samtidig med at aktiviteten tilrettelægges Bestiller og evaluator Råd 3: Planlæg evalueringen grundigt Bestiller og evaluator Råd 4: Undersøg både virkning og virkemåde Bestiller Råd 5: Tag bevidst stilling til valg af metoder Evaluator (og bestiller) Råd 6: Check, om æren er aktivitetens alene Evaluator (og bestiller) Råd 7: Husk, at handling er tættere på en energibesparelse end blot viden Evaluator Råd 8: Gør det simpelt, hvis det er muligt Evaluator (og bestiller) Råd 9: Anvend en udenforstående sparringspartner Evaluator (og bestiller) Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 15

18 Kom godt i gang 9 gode råd RÅD 1: START VED FORSTÅELSEN AF ENERGISPARE- AKTIVITETENS VIRKEMÅDE Udgangspunktet for en undersøgelse er normalt en tese, som efterprøves i en eller anden grad. Lad på samme måde evalueringen af en energispareaktivitet tage udgangspunkt i en forståelse af energispareaktiviteten. Det vil sige en grundlæggende forståelse af, hvad det er, man har villet opnå med aktiviteten (=indsatsen) og hvordan aktiviteten formodes at påvirke målgruppen og dermed energieffektiviteten. Indsatsforståelsen udtrykker nemlig bl.a. de antagelser, der gøres af planlæggeren af aktiviteten, og evalueringen kan levere feedback om, hvorvidt disse antagelser er rigtige. Indsatsforståelsen indikerer, hvilke parametre, det kan være interessant at undersøge nærmere med henblik på at bestemme virkningen af en energispareaktivitet. En evaluering kan fremskaffe viden, som gør, at man kan forbedre indsatsforståelsen på afgørende punkter. Den grundlæggende indsatsforståelse (og målet) for en given energispareaktivitet er måske skrevet ned i forbindelse med planlægningen af energispareaktiviteten. Hvis det ikke er tilfældet, så skal den formuleres som noget af det første i evalueringsarbejdet. Indsatsforståelsen er således det fundament, man bygger evalueringen på. 16 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter

19 Kom godt i gang 9 gode råd RÅD 2: TILRETTELÆG EVALUERINGEN AF EN AKTIVITET SAMTIDIG MED AT AKTIVITETEN TILRETTELÆGGES Evalueringsbudgettet kan begrænses og nytten af evalueringsresultaterne øges, hvis evalueringen planlægges samtidig med planlægningen af den energispareaktivitet, der senere bliver genstand for evalueringen. Dette kræver naturligvis, at bestiller allerede på det tidspunkt er sig sit behov for evaluering klart og at dialog med den aktivitetsansvarlige er mulig. Der er fire fordele ved at tilrettelægge evaluering og aktivitet samtidigt, hvoraf de tre gavner udbyttet af evalueringen og den fjerde udbyttet af aktiviteten. I planlægningsfasen af selve energispareaktiviteten gør planlæggerne sig nogle overvejelser om, hvordan aktiviteten tænkes at påvirke målgruppen (indsatsforståelse) og hvilke besparelser man forventer at opnå (mål). På dette tidspunkt træder usikkerhederne og de kritiske elementer for aktivitetens succes tydeligst frem. Senere i forløbet står usikkerheder og antagelser ofte mindre klart, da de sjældent noteres ned og derfor delvist glemmes. Denne viden er vigtig for formulering af en evaluering, der rækker ud over en registrering af aktivitetens ressourceforbrug og hvori aktiviteten bestod (præstationen). F.eks. gør man antagelser i forbindelse med definitionen af målgruppen for en aktivitet, såsom at de udvalgte har et uacceptabelt merforbrug, at de udvalgte er specielt modtagelige for påvirkninger, at de udvalgte tilegner sig information et bestemt sted, osv. Man gør sig også nogle overvejelser mht. den besparelse, der kan forventes, og dens holdbarhed, ofte baseret på gennemsnitstal for populationen. Og meget mere. Disse overvejelser og antagelser indikerer nogle områder, som en evaluering skal undersøge, hvis man ønsker at påvise en virkning på troværdig vis, at udbygge forståelsen af aktivitetens virkemåde eller at få inspiration til forbedringsmuligheder. Den anden fordel er, at samtidig planlægning kan give adgang til vigtig information om situationen før gennemførelsen af en aktivitet (førdata). Den rutinemæssige dataindsamling i forbindelse med energispareaktiviteten (monitoreringen) kan f.eks. være en god og vigtig kilde til at indsamle førdata. Ved at indsamle oplysninger før lanceringen af energispareaktiviteten opnås et mere neutralt billede af f.eks. målgruppens viden og adfærd, end hvis målgruppen spørges efter at energispareaktiviteten er gennemført. Fordel nummer tre er, at dataindsamlingen til evalueringen kan gøres billigere. I nogle tilfælde kan monitoreringen tilpasses, så dataene kan anvendes som input for evalueringen. En stor fordel ved at udnytte monitoreringen i evalueringsøjemed kan for eksempel være, at der i forbindelse med den rutinemæssige dataindsamling opnås kontakt med alle dem, som tager imod energispareaktiviteten (f.eks. ved energirådgivning). Det kan være helt simple ting, som skal tilføjes monitoreringen, for at oplysningerne kan anvendes i en evaluering. Det kan f.eks. i forbindelse med rådgivning via telefon, internet, stande eller i butikker være centralt at kunne komme i kontakt med de rådgivne personer på et senere tidspunkt og man kan med henblik på dette indlægger en rutine, hvor navn, telefonnummer eller lignende noteres ned. Dette koster meget lidt. Alternativet ville måske være at prøve at finde frem til nogle af de rådgivne via telefonrundspørger, hvilket oftest er meget dyrere og mindre præcist. Den fjerde fordel er, at når evalueringen planlægges tidligt, kan evalueringsplanlægningen hjælpe til, at energispareaktivitetens mål og succes-indikatorer bliver tydeligere formuleret til gavn for energispareaktiviteten. Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter 17

20 Kom godt i gang 9 gode råd RÅD 3: PLANLÆG EVALUERINGEN GRUNDIGT Grundig planlægning hjælper til at bevare overblikket og skabe balance i evalueringen. Det er let at miste overblikket bare et stykke inde i evalueringen. Jo mere kompleks en evaluering er, jo mere grundigt bør den planlægges for at få fuldt udbytte. Planlægning medvirker til at gøre arbejdsgangen overskuelig og skabe en rød tråd igennem arbejdet. Hvis man, inden man går i gang, danner sig et klart overblik over, hvad man vil, hvorfor, hvornår og hvordan, kan man undgå at drukne i data, som måske alligevel ikke fører til et bedre resultat. Den grundige planlægning består af en systematisk gennemgang af evalueringsprocessen inden start. Der skal tages stilling til følgende: 1. Hvilken information skal evalueringen tilvejebringe (formål)? 2. Hvem skal forestå evalueringen (udenforstående eller interne)? 3. Hvilke delspørgsmål skal evalueringen svare på? 4. Hvilket evalueringsdesign egner sig bedst? 5. Hvilke data skal indsamles og hvilke metoder er bedst til dette formål? 6. Hvilke metoder egner sig bedst til at analysere de indsamlede data? 7. Hvornår skal evalueringsresultatet anvendes og hvor mange penge er der til rådighed? Dertil kommer, at der ved større evalueringer ofte også er behov for at udforme en strategi og en plan for formidlingen af evalueringsresultatet. Punkt 1, 2 og 7 defineres af bestilleren af evalueringen, da udgangspunktet for en evaluering er dennes behov for information (se nedenstående figur). De resterende punkter kan fastlægges enten af bestiller eller af bestiller og evaluator i samarbejde eller også af evaluator alene. Overlades punkterne 3-6 til evaluator, er det ekstra vigtigt at bestiller og evaluator aftaler evalueringsplanen, inden selve evalueringsarbejdet påbegyndes. 18 Håndbog i evaluering af energispareaktiviteter

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter

Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter 2 0 0 7 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter Manuskript: Andreas Christensen, Line-by-Line Redaktion: Mette Lolk Hanak, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål...

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål... Køb og salg af rengørings- og servicevirksomhed Dansk Servicekonsulent er landsdækkende og har igennem 33 år opbygget et indgående kendskab til branchen og derigennem et omfattende netværk som efterspørger

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 104 105 KAPITEL 6 Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 106 Involvér hele virksomheden i TripAdvisor-indsatsen Jo mere du inddrager dine medarbejdere og gør projektet omkring TripAdvisor

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere