ET DEBATOPLÆG MARTS 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET DEBATOPLÆG MARTS 2011"

Transkript

1 PERSPEKTIVER PÅ BYGGERIETS FASESKIFT ET DEBATOPLÆG MARTS 2011

2 FASESKIFT ER BYGGEPROCESSENS AKILLESHÆL Byggeriets parter peger på byggeprocessens faseskift som en akilleshæl, hvor megen viden og værdi går tabt. Faseskiftene er forløb i byggeprocessen, hvor mange betydelige parametre ændrer karakter; aktørgrupper, arbejdsopgaver osv. Derfor er det netop i faseskiftene essentielt at sikre, at viden og værdi ikke mistes men videreføres og forstærkes. Da der er en tendens til ikke at betragte faseskift, er det begrænset, hvad der i dag findes af eksplicit viden om, hvad der egentlig foregår i byggeprocessens faseskift. Denne publikation er udfærdiget for at skabe et fælles vidensgrundlag for de fire projektgrupper, der i regi af Værdiskabende Byggeproces arbejder med faseskiftproblematikken, og for at skabe opmærksomhed i branchen omkring netop denne del af byggeprocessen. Vi ønsker med denne publikation at lægge op til debat omkring faseskift, deres indhold og rolle i processen, egenskaber m.m. - både i Værdiskabende Byggeproces projekter, i branchen, på uddannelsessteder osv. Vi opstiller ikke løsninger på faseskiftproblematikken men forsøger at udfolde løsningsrummet og anspore til nye måder at betragte faseskift på. Med ønsket om en god proces Værdiskabende Byggeproces Værdiskabende Byggeproces er et samarbejde mellem: 1

3 PERSPEKTIVER PÅ FASESKIFT - ET DEBATOPLÆG Denne publikation er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdiskabende Byggeproces med støtte fra Realdania. Publikationen kan findes på Udarbejdelsen er fulgt af følgende videngruppe: Anne Beim (Kunstakademiets Arkitektskole/CinArk) Sten Bonke (DTU Management) Kristian Kreiner (CBS) Lennie Clausen (Realdania) Christian Koch (HiH) Henrik Bang (Bygherreforeningen) Per Anker Jensen (CFM) Mikkel Thomassen (Smith Innovation) Kim Haugbølle (SBi). Desuden er der foretaget en række interviews med følgende praktikere: Graves Simonsen (SBS) Gunnar Friborg (bips) Ib Steen Olsen (DTU Management) Sven Bertelsen (Strategisk Rådgivning) Knud Erik Busk (Kuben Byg) Lars Fuhr Pedersen (MT Højgaard) Niels Christian Toppenberg (Bascon) Pia Wiberg (Witraz). Pennefører: Nina Koch (Værdibyg) Ansvaret for publikationens formuleringer og påstande ligger udelukkende hos Værdiskabende Byggeproces. Layout Larsendesign.dk Illustrationer: Morten FC Tryk: Paperprint. København,

4 INDLEDNING...5 BYGGEPROCESSENS HISTORISKE UDVIKLING...6 OM FASEMODELLEN OG FASESKIFT...8 TIDLIGERE TANKER OM FASESKIFT...10 PERSPEKTIVER PÅ FASESKIFT...12 OPLÆG TIL DEBAT LITTERATURLISTE

5 »Den primære problematik ved faseskift er koordineringen af mange aktørersamspil mellem fag medfører en stor informationsmængde, hvilket kan give anledning til de bedste løsninger, men kan også være svært at koordinerefaseskift indeholder så meget viden, at det ikke kan klares i ét hug. De største problemer er kommunikation og overførsel af viden«der bør i alle udbud anvendes samme karakterskala siger, at ved det bedømmelse vil hjælpe meget, af opfyldelsen hvis bare byg-»mange herren af kan de kvalitative skrive et ordentligt underkriterier byggeprogram. ved om-menregning ved af jo prisforskelle ikke, hvad han til karakter vil have, for før pris. han ser bygherren det«der bør for det enkelte underkriterium være en beskrivelse af, hvad der skal til for at»al den opnå viden, enkelte som de karakterer, folk, der har især bearbejdet hvad der projektet skal i et til halvt for at år, ramme har, kan topkarakteren. ikke komme med i et byggeprogram på blot 100 sideri dag styrer man ikke efter viden, men efter produktetproblemet med faseskift er, at man ikke tager dem alvorligt nok«eksempler på faseskiftproblematikker. Citaterne stammer fra indledende interviews og workshops. 4

6 INDLEDNING Denne publikation er blevet til på grundlag af et litteraturstudie, interviews med praktikere og deltagere i tidligere udviklingsinitiativer samt en serie workshops med en videngruppe bestående af forskere og andre ressourcepersoner, der har en særlig indsigt i faseskift og relaterede problemstillinger (se kolofon). På basis af det indledende arbejde blev det efterhånden klart, at der hverken i forskningen eller i praksis arbejdes med særskilt fokus på faseskift. I stedet for en analytisk redegørelse af faseskifts almene indhold og håndtering vurderedes det, at der er et behov for at skabe fokus på faseskiftene og inspirere byggebranchen til at betragte disse ud fra nye vinkler. Faseskift er en vigtig del af den værdiskabende byggeproces og rummer langt mere end blot en adskillelse af forskellige faser. Målet med denne publikation er at lægge op til debat omkring faseskift, deres indhold og håndtering. Internt i Værdiskabende Byggeproces er publikationen allerede blevet anvendt med det formål at bidrage til, at deltagerne i de igangværende projekter med fokus på faseskift begynder at tænke»ud af boksen«, når vejledninger og værktøjer til forbedring af faseskiftene skal udvikles. Men vi håber også, at denne publikation kan anvendes i hele branchen til at skabe opmærksomhed på faseskiftenes udfordringer. LÆSEVEJLEDNING Publikationen er opbygget således, at der trinvist zoomes ind fra fasemodellen over faserne til faseskiftene. Indledningsvist er fasemodellens historiske udvikling og oprindelse beskrevet med fokus på, hvorfor byggeprocessen har udviklet sig, som den har, og hvilke byggemæssige udfordringer, der har medført indførelsen af den fasemodel, vi kender i dag. Efterfølgende beskrives fasemodellen og hvilke elementer, de enkelte faser indeholder, inden faseskiftene og deres indhold introduceres. I praksis er der en tendens til at håndtere faseskift på forskellige måder, men der mangler generelt en forståelse af, hvorfor man gør, som man gør. Vi har opstillet fem perspektiver, der på forskellig vis beskriver måder til håndtering af faseskift. Tanken er, at disse perspektiver vil kunne lægge op til en diskussion af fordele og ulemper blandt praktikere og være med til at sætte tanker i gang om, hvordan proceduren omkring faseskiftene kan forbedres. De indledende workshops og interviews resulterede bl.a. i en række citater, der beskriver, hvordan faseskift opfattes i praksis, hvilke problemer man generelt ser i forbindelse med dem, og hvordan man tænker dem løst. Et udvalg af disse citater er indsat i publikationen. 5

7 BYGGEPROCESSENS HISTORISKE UDVIKLING Hvordan er fasemodellen opstået, og hvorfor ser den ud, som den gør? Fasemodellens måde at organisere byggeprocessen er et produkt af branchens udvikling gennem tiden. Teknologi, industrialisering, specialisering og meget mere har haft indvirkning på, hvordan byggeprocessen har udviklet sig gennem de sidste mange år. Den følgende beskrivelse skal ses som en løs skitse af byggeprocessens historiske udvikling, hvor der er taget udgangspunkt i processens mange aktører og den rækkefølge, de introduceres i i historien. Formålet er at skabe en forståelse for de påvirkninger og udfordringer i form af nye krav og muligheder, der har været med til at udvikle byggeriets fasemodel. BYGHERREN I sin første form består byggeprocessen af en enkelt aktør, hvor bygherren selv forestår både planlægning og udførelse af byggeriet. I og med han ikke nødvendigvis har erfaring med at bygge, bliver huset udført med simple løsninger og kendte materialer. OG BYGMESTEREN Med tiden udvikles et marked, og der sker en professionalisering, der betyder, at bygherren hyrer en bygmester til at stå for opførelsen af sit byggeri. Herved udnyttes det, at bygmesteren har stor erfaring med at bygge, og bygherren kan således få opført mere komplicerede løsninger. Formgivningen af huset varetages af bygherren i samarbejde med bygmesteren, og designet præges derfor af kendte, traditionelle løsninger. De eksisterende samarbejdsformer er opstået i en tid med mere enkle bygninger, færre materialer og færre fag på byggepladsen. OG ARKITEKTEN Med introduktionen af arkitekten får byggeriet nu en kunstnerisk tilgang, der giver mulighed for nye, innovative løsninger. Bygherren træder et skridt tilbage og optræder nu i højere grad som bestiller/betaler, og sammen med en rådgiver (arkitekten) og en udførende (bygmesteren) gennemføres processen for design, planlægning og udførelse sekventielt, og pro-blemerne løses i takt med de opstår. OG INGENIØREN (Byggepolitisk Task Force, 2000, s. 107) Behovet for større og mere komplicerede byggerier samt en øget industrialisering (bl.a. i form af betonelementbyggeriets udbredelse) øger behovet for en ingeniørs tekniske kundskaber. Arkitekten og ingeniøren udgør nu et rådgiver-team, der planlægger byggeriet, inden det opføres, og hermed opstår den første faseopdeling af byggeprocessen mellem planlægning/ projektering og udførelse. 6

8 OG ENTREPRENØREN Projekternes omfang, den stigende kompleksitet i produktets sammensætning og de nye måder at tænke bygningsdesign, som arkitekten og ingeniøren fremsætter, stiller stadigt større krav til de udførende virksomheders størrelse, kompetencer og specialisering. Der er flere fag og virksomheder involveret i udførelsen, hvilket øger behovet for organisering og koordinering og afføder, at entreprenørvirksomheder får en øget styringsopgave. OG LEVERANDØREN Med flere facetter i moderne byggerier opstår et behov for integrerede virksomheder, der både fungerer som specialiserede rådgivere og leverandører. Det er ikke længere muligt for de generelle rådgivere og entreprenører at opretholde det nødvendige overblik og videnniveau over alle materialer og bygningskomponenter. De nye specialister kan ikke bare udføre men også projektere, hvorved en del af projekteringsopgaverne nu deles mellem rådgivere og leverandører. OG DRIFTEN Det komplekse byggeri og en stigende opmærksomhed på energibesparelse, bæredygtighed, totaløkonomi m.m. medfører, at det bliver mere udfordrende at vedligeholde og drive bygningen. Derfor kommer der i højere grad fokus på, at byggeprocessen også skal lægge op til en driftsfase, og facilities management introduceres som fagområde. OG BRUGERNE Man oplever i stadig højere grad, at brugerne involveres i byggeprocessen, hvorved bygherren i højere grad også bestrider en rolle, der selv har en kunde (brugerne). Fokus på at inddrage brugerne og levere værdi målrettet disse betyder, at de øvrige aktører i byggeprocessen efterspørger en mere aktiv bygherre især i de indledende faser. FASEMODELLENS INDFØRELSE Fasemodellen indføres ikke fra den ene dag til den anden, men tager løbende form i takt med byggeriets (og samfundets) udvikling. Det tyder på, at en egentlig faseopdeling, og med denne også faseskift, introduceres, idet der opstår behov for rådgiverteams til at varetage projekteringen af byggeriet. Byggeriets kompleksitet er på dette tidspunkt nået et niveau, hvor det er nødvendigt at udføre beregninger og detaljerede tegninger, inden selve udførelsen kan påbegyndes. Med en sådan arbejdsdeling og specialisering kommer også et behov for mere entydige kontrakter som en hjælp til at styre, at de enkelte aktørers kompetencer aktiveres i den rette rækkefølge og med den rette afgrænsning. 7

9 OM FASEMODELLEN OG FASESKIFT Hvordan ser fasemodellen ud i dag, hvad indebærer den, og hvilke egenskaber kendetegner skiftene mellem faserne? Den gængse opfattelse af en byggeproces fasemodel kan genfindes i ydelsesbeskrivelserne (FRI, PLR & DANSKE ARK, 2009), der opdeler processen i fire overordnede faser; programmering, projektering, udførelse og drift: PROGRAM- MERING PROJEKTE- RING UDFØRELSE DRIFT De fire faser er her afbilledet som successive, men ofte oplever man, at de overlapper hinanden. Nogen vil mene, at modellen bør være cirkulær, da driftsfasen som regel bliver efterfulgt af en ny programfase i forbindelse med en senere omeller udbygning, eller fordi erfaringer fra én bygnings driftsfase kan danne grundlag for indholdet i et nyt byggeris programfase. Desuden påpeges det, at fasemodellen vil variere i udformning alt efter det enkelte byggeprojekts karakter, omfang, entrepriseform osv. Fasemodellen er altså på ingen måde entydig og almengyldig, men overordnet set tager byggebranchen udgangspunkt i ydelsesbeskrivelsernes model. Fasemodellen kan siges at fungere som mentalt landkort blandt branchens praktikere, og danner baggrund for en fælles forståelse af, hvornår hvem gør hvad i processen. I den historiske skitse af byggeprocessens udvikling blev det beskrevet, hvordan udviklingen (bl.a. gennem øget industrialisering af byggeriet) i stigende grad betyder, at store dele af projekteringsarbejdet overlades til underrådgivere, underentreprenører og leverandører. Herved tilføres processen flere underliggende faser og grænseflader, der yderligere komplicerer billedet af fasemodellen. Tilsvarende sker der brancheglidninger og strukturelle skift i flere andre faser, og en diskussion af fasemodellens udfordringer vil uden tvivl kunne fylde et selvstændigt debat-hæfte. Der er mange forskellige hensyn, der skal tages i forbindelse med fasemodellen; kompetencestyring, kontraktstyring, projekt/tidsstyring og processtyring. 8

10 FORDELE OG ULEMPER VED FASEMODELLEN Opdelingen i de nævnte faser kan være med til at lette og forbedre byggeprocessen på flere punkter. Man kan se fasemodellen som en måde at organisere processen på, så de relevante aktører aktiveres i den rigtige rækkefølge. Byggeriet er en branche, hvor man i høj grad benytter sig af specialisering og arbejdsdeling, og fasemodellen kan således være en måde at strukturere grænsefladerne mellem de mange involverede aktører. Dette kan også have den fordel, at det er nemmere og mere simpelt at udfærdige kontrakter med aktørerne. Fasemodellen muliggør også, at man kan strukturere byggeprocessens tidsforløb, idet der indføres en række markante milepæle både internt i faserne og især ved faseskiftene. De mange kvaliteter, som fasemodellen tilbyder, har naturligvis også nogle konsekvenser. Aktørskift, usikkerhed og vanskelighed ved at gå tilbage til tidligere faser medfører store krav til håndtering af bl.a. videndeling, forventningsafstemning, projektmaterialet, samarbejde, koordinering og organisering i faseskiftene for at reducere risikoen for værditab. Som nævnt er den simple fasemodel ofte i uoverensstemmelse med oplevet praksis, og der er ofte brug for en mere nuanceret forståelse af faserne. Vi vil dog ikke åbne diskussionen af fasemodellen yderligere her, men i resten af hæftet fokusere på processens faseskift. FASESKIFTENE Mange af de ovennævnte konsekvenser kommer særligt til syne i skiftene mellem faserne, da det er her, der sker en række nødvendige opdelinger i processen. Præcis hvad, der sker i et faseskift, er svært at slå fast. Det kan både afhænge af, hvilket faseskift man betragter, i hvilket projekt, med hvilken organisering osv. For at opridse nogle gennemgående karakteristika for faseskift kan det nævnes, at de generelt markerer steder i processen, hvor byggeprojektet skifter form : Fra at være tanker, ønsker og idéer i programfasen, over at være tegnet og beskrevet i projekteringsfasen, til at være et fysisk produkt i udførelsesfasen. Ofte skiftes der tilsvarende aktørgruppe i hver fase, da de forskellige faser har forskellige arbejdsopgaver og altså kræver forskellige kompetencer. På den måde opstår der også en fagopdeling i forlængelse af fasemodellen, hvor hver fase har bestemte faggrupper tilknyttet. Når et system går fra en fase til en anden, vil der generelt være et hop eller knæk, hvor den frie energi er ikke-analytisk. Dette benævnes en faseovergang, faseskift. Almindelige kendte faseovergange er smeltning (fast til flydende) og fortætning (kondensation, gas til flydende). Grundet denne ikke-analytiske tilstand, vil den frie energi på begge sider af faseskiftet være 2 forskellige analytiske funktioner, så en eller flere termodynamiske egenskaber vil opføre sig meget anderledes efter faseskiftet. Den fysikvidenskabelige definition på faseskift (Kilde: Wikipedia) 9

11 TIDLIGERE TANKER OM FASESKIFT Hvordan har andre arbejdet med faseskift? Hvilke initiativer er der tidligere blevet foreslået? Selvom det er sparsomt med tidligere diskussioner af byggeprocessens faseskift, er der dog flere initiativer, der direkte eller indirekte har identificeret dele af problematikken og forsøgt at iværksætte ny praksis for at imødekomme udfordringerne ved videntab, koordinering m.v. I det følgende vil vi opridse nogle af de vigtigste nyere tendenser i byggeriet, der har arbejdet med at tænke byggeproces på en måde, der har udfordret fasemodellen og påvirket faseskiftene. PROCES- OG PRODUKTUDVIKLING I BYGGERIET (PPB)»Proces- og Produktudvikling i Byggeriet«var et stort udviklingsprogram, hvor fire konsortier med forskellige strategier skulle styrke samarbejdet mellem byggeriets parter og forbedre byggeriets produktivitet (Thomassen, 1999). PPB-konsortierne havde indirekte fokus på fasemodellen ved at foreslå en række metoder til forbedring af byggeprocessen: Tidlig inddragelse af entreprenører med fokus på kommunikation og samarbejde Tæt samarbejde med systemleverandører og øget samspil med bygherren bl.a. gennem workshops og ved anvendelse af visualisering. Udvikling af industrielt producerede byggeelementer for at reducere mange af de indledende arbejdsprocesser. Integration af planlægning, projektering og produktion ved indførelse af fælles tegnestuer og sætte fokus på kommunikation, informationsog beslutningsstrukturer. Faseskift blev generelt håndteret gennem integration, dvs. ved at udviske grænsefladerne mellem faserne. Etableringen af faste konsortier gav desuden mulighed for at gentage processer, og på den måde skabe en standardiseret måde at håndtere faseskift på. PROJEKT HUS I 1998 opstartede By- og Boligministeriet et større udviklingsprogram, der havde til formål at skabe»dobbelt værdi til halv pris«(projekt Hus, 2000). Der var ti temagrupper tilknyttet, der skulle afdække problemområder og udviklingsbehov for dansk byggeri og efterfølgende udvikle værktøjer og vejledninger. Projekt Hus blev stoppet i utide, men grupperne nåede dog vidt omkring og bearbejdede temaer indenfor både produkt- og procesudvikling. Temagruppe 4, der arbejdede med industrielle processer, kritiserede byggeriets opsplitning i fag i stedet for i bygningsdele, og de foreslog derfor en ny procesmodel med flere faser og flere delprocesser. Temagruppe 8 foreslog derimod en ny fasemodel med færre faser. Deres kritik af den eksisterende fasemodel gik på, at de mange friktionsflader mellem aktører gav dårlige forhold for at optimere bl.a. indkøb og leverancer. LEAN CONSTRUCTION I den udvikling af byggeprocessen, der har haft overskriften Lean Construction/Trimmet Byggeri, er der udviklet forskellige metoder, der hovedsageligt har fokuseret på at håndtere overleveringerne mellem de udførende fag på byggepladsen. Fokus har ikke været på det egentlige faseskift, men metoderne med ugentlig koordinering og fælles planlægning af arbejdet har betydet, at de forskellige aktørers arbejde har hængt bedre sammen med en forbedret proces og højere produktivitet til følge. Lean Construction arbejder bl.a. med procesplanlægning for de udførende fag for derved at tage 10

12 hånd om den problematik, at projektet ved overdragelsen ikke er beskrevet godt nok. Faseskiftet fra programmering til projektering er adresseret i særlige værdiworkshops, der bringer brugere og bygherre sammen med projekterende og udførende i et forløb, der fokuserer på at afstemme forventningerne til projektet med de muligheder, der er. (NY) INDUSTRIALISERING Den første industrialiseringsbølge i byggeriet fandt sted i 60 erne og 70 erne med fokus på at øge produktiviteten og få bygget en masse boliger på kort tid. Iveren for at fremstille industrialiseret byggeri faldt sidenhen, men blev bragt til live i en ny bølge (ny industrialisering) i starten af det nye årtusinde som et af svarene på brancheudfordringer som lav produktivitet og dårlig kvalitet i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001). Nogle af tankerne er, at man gennem standardisering af komponenter og bygningsdele i højere grad kan fabriks- eller værkstedsfremstille store dele af byggeriet, hvilket betyder, at man kan få mere optimerede produktionsprocesser og bedre mulighed for kvalitetssikring af det endelige produkt. Disse rationelle fremstillingsmetoder forenes under begrebet»mass costumization«med individuelle og situationsbestemte behov, hvor brugeren kan designe sin løsning ud fra få, forudbestemte valgmuligheder (Lund & Nielsen, 2006). Industrialiseringstankegangen udfordrer den traditionelle byggeproces og sætter producenterne i en central rolle med hensyn til produktudvikling og projektering og leverandørerne i forhold til logistik og systemleverancer. Faseskiftene bliver mindre komplicerede, da der bruges standardiserede løsninger, hvor forventninger, bygbarhed og kvalitetsniveau allerede er afstemt. DIGITALISERING Digitaliseringen af byggeriet har udviklet sig gennem mange år, men efter det statslige initiativ»det Digitale Byggeri«blev indført i 2003 har tingene taget fart. Det Digitale Byggeri stiller krav til brugen af bl.a. 3D modeller, fælles projektweb og digital aflevering ved offentlige byggerier, og introducerer syv informationsniveauer, der beskriver en successiv konkretisering af de forskellige fagmodellers indhold (bips, 2006). De syv niveauer svarer nogenlunde til den traditionelle faseopdeling af byggeriet, men indeholder en mere detaljeret kravspecifikation. Faseskiftenes indhold er således nøje beskrevet for at sikre, at den ene fase danner et tilstrækkeligt grundlag for den næste. Den teknologiske udvikling er sammen med den stigende digitalisering med til at højne informationsniveauet i byggeriet. Muligheden for at lagre informationer i eksempelvis BIM modeller eller dokumentstyringssystemer har stor betydning for videndelingen i byggeprocessens faseskift. Ved at kunne arbejde i den samme model eller system har alle pludselig adgang til alle informationer. Dette giver dog fare for et informationsoverflow, hvor udfordringen bliver at kunne finde de rigtige informationer. Desuden kan digitalisering give pres henimod en mere traditionel opdeling mellem rådgivere og udførende, hvor entreprenører kræver et komplet grundlag for at beregne priser. 11

13 PERSPEKTIVER PÅ FASESKIFT Hvordan kan man håndtere faseskift? De fleste praktikere er bekendte med, at en byggeproces indeholder en række faseskift. Men alligevel er der en overvejende mangel på forståelse af, hvad der foregår i et faseskift. Den manglende indsigt i og fokus på faseskiftproblematikken udgør en af de største barrierer for at kunne forbedre byggeprocessen gennem styrkede faseskift. I det følgende er beskrevet fem perspektiver, som hver især tilbyder en bestemt måde at se faseskift. De fem perspektiver stammer fra forskellige steder; nogle er rent teoretiske, andre hentet fra andre brancher, og nogle er baseret på observationer fra byggeriet. Perspektiverne er grovskitser af, hvordan man kan betragte og håndtere et faseskift, og er således tænkt som inspiration til debat omkring forbedring af faseskift. Vi anbefaler ikke ét pespektiv frem for et andet, og da perspektiverne er karikerede, kan de måske slet ikke bruges i deres rene form. Til gengæld kan ideerne bag perspektiverne forhåbentligt bruges til at inspirere til ny praksis ved at stille nogle kritiske spørgsmål omkring omfang, anvendelse, realisme osv. som alle, der arbejder med faseskift, bør tage stilling til. PASSAGEN Aktørgruppen opløses Projektmaterialet bærer al viden Nemt at organisere Et nødvendigt onde? FILMPRODUKTION Nye aktører giver nye input Åbenhed for forskellige kompetencer Kreativitet og fleksibilitet Tid og budget? AFVIGELSEN Forventningsafstemning Bevidstgørelse om valg Krav til kommunikation Konsensus og fælles forståelse Laveste fællesnævner? PERSPEKTIVER PÅ FASESKIFT PORTEN Beslutninger Faste procedurer Kvalitetskontrol Fleksibilitet og kreativitet? STAFETLØBET Bærer projektet videre Udnytter forskellige kompetencer Fokus på overleveringen Dialog Tidsrøver? 12

14 PASSAGEN Et faseskift kan betragtes som en passage mellem to midlertidige faser og er altså en tilstand i processen, hvor projektet skal passere. En passage anses som noget ustabilt, der skal overkommes for at komme til en ny og bedre situation (Jensen, 2009). Tænk eksempelvis på historien om De tre Bukke Bruse, hvor broen med trolden udgør en usikker overgang, som skal passeres, for at bukkene kan nå over til marken og blive store og tykke. På samme måde udgør faseskiftet en usikker situation, hvor vigtige informationer kan videregives forkert, hensigter kan misforstås, og værdi kan gå tabt. Passage-perspektivet tager udgangspunkt i, at enhver fase har tilknyttet sin egen aktørgruppe, som opløses ved fasens ophør, dvs. ved faseskiftet. Der er altså ingen gennemgående aktører til at bringe projektet fra den ene fase til den næste. Derfor er det essentielt, at projektet i sig selv gøres passabelt inden faseskiftet, dvs. projektmaterialet skal udfærdiges så robust og entydigt, at den efterfølgende fases aktørgruppe kan opnå den nødvendige viden uden at have kontakt med den tidligere fases aktørgruppe. derfor med fordel betragtes som passager mellem adskilte faser. Men kan et stort og kompliceret projekt videregives fra en fase til den næste alene gennem projektmaterialet, uden at der er overhængende fare for misforståelser, fejlfortolkninger og værditab undervejs? Og er passage-perspektivet således kun relevant ved store, ikke-komplicerede projekter? Hvordan ved man, at projektet er robust nok til at passere? Og hvad gør den nye fases aktørgruppe, hvis de er usikre på noget i projektmaterialet, når den gamle aktørgruppe er opløst? Med passage-perspektivet betragtes faseskiftet som et nødvendigt onde, der skal overstås hurtigt og smertefrit, så man kan komme videre i processen. Det er i den afsluttende del af en fase, at projektet bearbejdes til overlevering, mens selve faseskiftet ikke bliver betragtet som en selvstændig proces, men blot som en overlevering af projektmateriale mellem to fasers aktørgrupper. Det taler for perspektivet, at det opstiller en klar adskillelse mellem faserne og deres aktørgrupper, hvilket gør det nemt at organisere, koordinere og kontrahere inden for faserne. I større projekter med mange involverede aktører kan faseskiftene 13

15 AFVIGELSEN»Gap-tilgangen«(Winch, 2010) siger, at et byggeris succes afhænger af afvigelsen mellem de forskellige aktørers opfattelse af projektet. Dvs. at hvis alle opfatter projektet ens, og denne opfattelse stemmer overens med det endelige byggeri, så er projektet en succes. Jo bedre en løsning eksempelvis stemmer overens med bygherrens forventninger, jo mere tilfreds bliver bygherren i sidste ende. Faseskiftene er oplagte steder i processen for de involverede aktører til at afstemme deres opfattelser af projektet, så der er sikkerhed for, at alle er på det rene med indhold og omfang, inden processen fortsætter ind i den næste fase. Faseskiftene handler altså ifølge afvigelses-perspektivet om at sikre konsensus og fælles forståelse mellem den forrige og den næste fases aktørgrupper. Vil en bygherre være villig til at tage de risici for bla. tids- og budgetoverskridelser, perspektivet indebærer? Bør man udelukkende betragte den usikkerhed, der kan opstå ved faseskift, som noget negativt, som skal elimineres ved at sikre, at alle er enige? Hvorfor ikke lade de aktører, der er bedst egnede, udnytte deres kompetencer og tage de nødvendige beslutninger? Er der ved konsensus den fare, at man ender med laveste fællesnævner? Taler parterne overhovedet det samme sprog? Og vil de nogensinde blive enige? Faseskiftene bør derfor indebære forskellige kommunikative tiltag så som projektgranskning, dialog og videndeling, og så må organiseringen, beslutningsprocessen, tidsplanen m.m. tilpasses, således at konsensus kan opnås. Det er dog ofte et problem at overholde tidsplanen og budgettet, når mange forskellige aktører, der ikke har arbejdet sammen tidligere, skal mødes i faseskiftet for at nå til enighed. There are plenty of opportunities for things to go wrong between the customer deciding to place the order, and the completion of service delivery, as all of us who have spent a disappointing evening in an expensive restaurant will testify. (Which, 2010, s. 182) 14

16 PORTEN I produktindustrien baseres fasemodellen for produktudviklingsprocessen ofte på den såkaldte Stage-Gate metode (Cooper, 2001), hvor hver fase (»Stage«) afsluttes med en port (»Gate«), som projektet skal være i stand til at gå gennem for at komme videre til næste fase. Ved faseskiftsportene skal der gennemføres en række faste procedurer for at vurdere, om projektet er godt nok til at gå videre med (»Go«), om projektet bør stoppes helt (»Kill«), om man bør vente med at gå videre med projektet, f.eks. indtil markedssituationen er ændret, (»Hold«), eller om man skal gå skridt tilbage i processen og genoverveje tidligere beslutninger (»Recycle«). Men er der stadig plads til fleksibilitet og kreativitet i faseskiftene? Er det realistisk, at fastsætte et byggeprojekts forløb indhold så skematisk på forhånd, når fasernes indhold først bliver kendt hen ad vejen? Kan man forestille sig, at man i et byggeprojekt går tilbage og tager en tidligere fase om? Eller vil der altid være et tidsmæssigt og økonomisk pres for at bevæge sig fremad i processen? Den usikkerhed, der kan opstå ved faseskift pga. skift i aktørgrupper, håndteres her gennem indførelsen af helt faste rutiner, som systematiserer og skemalægger beslutningsprocessen. Der er ingen tvivl om udformningen af organisering, koordinering, tidsplan osv., fordi det hele er tydeligt beskrevet på forhånd i helt fastlagte mønstre. Port-perspektivet har nogle klare fordele, fordi det meget tydeligt beskrives, hvad der skal foregå i et faseskift. Intet er overladt til tilfældighederne, hvilket kan skabe tryghed i en situation præget af usikkerhed. 15

17 STAFETLØBET Stafetløb-perspektivet tager udgangspunkt i en fases aktørgruppe, der som en stafetløber bærer projektet videre i processen for at aflevere det til den næste. Stafet-metaforen fokuserer ikke på det, der foregår i selve fasen, altså mens stafetten hastigt bliver bragt videre. Det vigtige i denne del af processen er fremdriften, altså at løberen/ aktørgruppen yder en indsats, så projektet kan bevæge sig fremad i sin udvikling. Et stafetløb udnytter en løbers kræfter til de slipper op, hvorefter en ny løber står klar til at overtage. I forhold til byggeprocessen beskriver metaforen, hvorledes projektet drager nytte af en aktørgruppes kompetencer, indtil disse ikke kan tilføje projektet mere værdi, hvorved der skiftes fase, og et nyt hold aktører kommer til og bidrager med deres særlige kompetencer. Dette perspektiv har i høj grad fokus på overleveringen af projektet. En vigtig pointe er her, at skiftet mellem aktører ikke sker på et øjeblik, men over en kortere eller længere periode, hvor de to løbere er side om side med tid til udveksling af få, men velvalgte råd. Stafetløb-perspektivet lægger altså vægt på, at et projektmateriale ikke kan bære al viden fra den ene fase til den anden, men at der er behov for, at de to fasers aktørgrupper mødes og kommunikerer med hinanden om projektet. Stafetløb-perspektivet lader det være op til projektgruppen selv at vurdere, i hvilket tempo faseskiftet skal foregå. Nogle gange er det et krav, at skiftet foregår i fuld spurt, men herved risikerer man også at tabe stafetten. På den anden side kan man risikere at bruge så lang tid på at sikre sig, at den næste aktørgruppe har godt nok fast i projektet, så både tidsplan og budget skrider. Hvem skal vurdere, hvilket tempo der er det rigtige? Sparer man penge ved at sætte tempoet i faseskiftet op? Er der risiko for, at deltagerne bliver stressede, ufokuserede og ineffektive, når der ligger en form for tidsmæssigt pres på hele processen? Og hvem er de rigtige aktører, der skal mødes i faseskiftet, og hvordan kan man være sikker på, at det er det rigtige, der bliver talt om? Det er ikke altid, at den med mest viden om en løsningsmodel er til stede, når et problem drøftes. Traditionelt inddrages en række af de udførende først efter, at en række beslutninger om byggeriet er taget. (Byggeriets Fremtid, s.108) 16

18 FILMPRODUKTION I byggeriet er der en tendens til at forsøge at reducere usikkerheden i projektet ved at stræbe efter, at alt er fastlagt i den ene fase, inden man går videre til den næste. Eksempelvis efterspørges det ofte fra de udførende, at projektmaterialet er helt færdigt, inden de skal starte på projektet. Konsekvensen af denne fastlåsen af projektet er, at uforudsete begivenheder kan føre til konflikter og diskussioner om placering af ansvar. I modsætning hertil kan man betragte den måde, man håndterer faseskift i filmprojekter (Schlamovitz, 2010). Her baserer man sig på et interessefællesskab forankret i produktionsholdet, hvor man i højere grad synes at være i stand til at udnytte det kreative potentiale i det uforudsete. Som eksempel kan nævnes, at den kendte scene, hvor Indiana Jones skyder en sværdbevæbnet fjende på en fyldt markedsplads 1, var improviseret»on set«og foreslået af Harrison Ford med bemærkningen»let s just shoot the sucker!«. Ifølge det oprindelige manuskript skulle han have afvæbnet fjenden med sin pisk, hvilket må have virket betydeligt mere besværligt. ikke bare et sted, hvor man overleverer til næste fase, men et sted i projektet, hvor man åbner projektet for nye input og muligheder. Er et byggeprojekt for kompliceret til at kunne håndteres så ustruktureret? Vil man ende med alt for mange løse ender, hvor ingen egentlig ved, hvad der skal bygges, hvornår og til hvilken pris? Hvordan skriver man kontrakter, når der skal være plads til uforudsigelige begivenheder og impulsive løsninger? Bliver man nogensinde færdig? Har byggefolk bare en anden mentalitet og kultur end filmfolk, og er der overhovedet behov for at gøre byggeriet mere kreativt? Ved at håndtere faseskift efter film-perspektivet opstår der en mulighed for at tilføre projektet ny værdi netop ved faseskiftene. Det er her, at nye aktører involveres i projektet, og disse medbringer ny viden, der kan være med til at berige projektet. Men dette kræver jo netop, at man ikke har lukket alle beslutninger, men er åben for muligheden for, at nye kompetencer kan bidrage til projektet. I stedet for at se nye input som forstyrrende, erkendes det, at man ikke kan overskue og planlægge alt fra starten. I denne forståelse bliver faseskiftet 1 Fra filmen»indiana Jones og Jagten på den forsvundne skat«,

19 OPLÆG TIL DEBAT Hvert af de fem perspektiver tilbyder en måde at anskue faseskiftene på. Der er muligheder men samtidig også begrænsninger i hvert perspektiv. Nogle tilbyder orden og systematik, men tilgodeser ikke byggeriets unika-produktion. Andre giver mulighed for dialog og åbner for nye ideer, men muligvis på bekostning af styring af tid og budget. Med denne publikation har vi forsøgt at beskrive og problematisere faseskift, og vi har introduceret nye og anderledes perspektiver på, hvordan man kan håndtere faseskift. Alle problematikker er stadig ikke afdækket, og løsningsrummet står ikke lysende klart, men vi håber at have sat nogle tanker i gang, der forhåbentlig på sigt kan bidrage til en forbedret byggeproces. En væsentlig udfordring er, at byggeriets praktikere på nuværende tidspunkt ikke har fokus på faseskiftene som centrale for forbedring af den samlede byggeproces. Der mangler nye måder at se fasemodellen på for at få en debat om, hvordan virksomhederne i praksis kan adressere faseskiftene og få en bedre byggeproces. Vores mål er at lægge op til en diskussion af faseskiftet, hvor byggeriets parter, ved at give deres bud på udfordringer og muligheder, kan være med til at vise vejen til udvikling af nye metoder og værktøjer til en bedre og mere værdiskabende byggeproces. HVAD ER SVARENE? Hvilke beslutninger skal tages af hvem og hvornår? Hvordan sikres, at den rette viden er hos de rette personer eller aktører? Kan vi alene ved at kridte rammerne op for aktiviteterne i faseskiftet opnå forbedringer? Hvordan åbner faseskiftet for nye aktørers ideer og kompetencer uden unødigt omarbejde, og uden at tidsplan og budget overskrides? Er faseskift et punkt, hvor parterne mødes, eller er det en proces, hvor viden overføres? Hvad skal der foregå i faseskiftet, og hvem skal være med? Skal faseskiftet systematisere og eliminere usikkerhed og reducere forskelle i opfattelser og forventninger? Hvad er det rette niveau af detaljering og hvordan tilpasses den information som overbringes til modtageren? Er faseskiftet en mulighed for at bruge pausen mellem faserne til at revurdere projektet og tilføje nye værdiskabende elementer? Skal faser og fasemodel tænkes på en ny måde? 18

20 LITTERATURLISTE Atkin, B., Borgbrandt, J. & Josephson, P.-E. (2003): Construction Process Improvement. Oxford: Blackwell Science. ATV (1999): Byggeriet i det 21. århundrede - Industriel reorganisering af byggeprocessen. Lyngby: Akademiet for de tekniske Videnskaber. Beim, A. & Jensen, K., V. (2007): Kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces. København: CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole. Bertelsen, S., Davidsen, H. & Pedersen K. F. (2002): Bygherren som forandringsagent - på vej mod en ny byggekultur. Ballerup: Byggecentrum. bips (2006): 3D arbejdsmetode. Det Digitale Byggeri. bips. By- og Boligministeriet (2001): Ny industrialisering et bedre produktmarked. Debathæfte 3 fra Projekt Hus. By- og Boligministeriet. Byggepolitisk Task Force (2000). Byggeriets Fremtid - fra tradition til innovation. By- og Boligministeriet, Erhvervsfremme Styrelsen. Lund, L., D. & Nielsen, J., V. (2006). Industriel arkitektur - Brugerinddragelse. København: CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole. Cooper, R. G. (2001). Winning at New Products (3. udg). Cambridge, Massachusetts: Perseus Publishing. FRI, PLR & DANSKE ARK: Ydelsesbeskrivelser, Byggeri og Planlægning. December, Jensen, A. F. (2009). Projektsamfundet. Aarhus Universitetsforlag. Jensen, P. A. (2002): Byggeri. Fra vision til ny virkelighed. København: Forlaget Tegl. Jørgensen, T., R. (2007): Arkitektur & Mass Costumization. København: CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole. Koch, N. P. (2010): Værditab i faseskift. Kandidatspeciale fra DTU Management. Lean Construction - DK (2009): Bedre byggeprocesser. Lean Construction - DK. Naldal, T. (2006): Byggeriets faser og organisering. København: Nyt Teknisk Forlag. Projekt Hus (2000): Dobbelt værdi til halv pris på vej mod målet. Resumé af temagruppernes slutrapporter og temaprodukter. By- og Boligministeriet. Schlamovitz, J. (2010): Håndtering af usikkerhed i film- og byggeprojekter. Copenhagen Business School, Ph.d. serie Thomassen, M. A. (1999): Integration i byggeriets leverancesystem: PPB til debat. Erhvervsfremme Styrelsen. Vind, B. & Thomassen M., A., (2009): Innovation af byggeriet i teori og praksis. København: Byggeriets Innovation. Winch, G. M. (2010). Managing Construction Projects: an information processing approach (2. udg.). Chichester: Wiley-Blackwell. 19

21 VÆRDISKABENDE BYGGEPROCES ER ET SAMARBEJ- DE MELLEM SYV AF BYGGERIETS TONEANGIVENDE ORGANISATIONER. VÆRDISKABENDE BYGGEPROCES UDVIKLER EN NY FÆLLES PRAKSIS FOR BYGGEPRO- CESSEN PÅ TVÆRS AF BYGGERIETS AKTØRER. DETTE DEBATOPLÆG TAGER FAT I DISKUSSIONEN OM FASESKIFT, SOM BYGGERIETS PARTER IDENTIFI- CERER SOM BYGGEPROCESSENS AKILLESHÆL. DE- BATOPLÆGGET PRÆSENTERER FEM PERSPEKTIVER PÅ, HVORDAN FASESKIFT KAN HÅNDTERES. NOGLE TILBYDER ORDEN OG SYSTEMATIK, MEN TILGODE- SER IKKE BYGGERIETS UNIKA-PRODUKTION. ANDRE GIVER MULIGHED FOR DIALOG OG ÅBNER FOR NYE IDEER, MEN MULIGVIS PÅ BEKOSTNING AF STYRING AF TID OG BUDGET.

ET DEBATOPLÆG MARTS 2011

ET DEBATOPLÆG MARTS 2011 PERSPEKTIVER PÅ BYGGERIETS FASESKIFT ET DEBATOPLÆG MARTS 2011 FASESKIFT ER BYGGEPROCESSENS AKILLESHÆL Byggeriets parter peger på byggeprocessens faseskift som en akilleshæl, hvor megen viden og værdi

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

Værdiskabelse og Trimmet Projektering. Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge

Værdiskabelse og Trimmet Projektering. Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge Værdiskabelse og Trimmet Projektering Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge Medlemsmøde Lean Construction-DK 25.-26. november 2008 Rolf Simonsen rs@vaerdibyg.dk Projektet Slidesne er fra et konsulentforløb

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Rapport 3 semester. Kan man skabe tillid i byggeriet ved at bygge efter Trimmet byggeri.

Rapport 3 semester. Kan man skabe tillid i byggeriet ved at bygge efter Trimmet byggeri. Kan man forbedre tilliden i byggeriet ved at bruge ledelsesformen trimmet byggeri og hvordan er det muligt. Kan det overhovedet lade sig gør? Rapport 3 semester Kan man skabe tillid i byggeriet ved at

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

Læs mere

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Dansk Byggeri, 11. april 2013 Program Den kvantitative undersøgelse - Forhold der har særlig betydning - Store og små byggesager - Entrepriseformerne Den kvalitative

Læs mere

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

Niels Ole Karstoft Stig Brinck BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 1

Bygherrekompetencer - MODUL 1 Bygherrekompetencer - MODUL 1 Byggecentrum i Middelfart d. 3. 5. oktober 2016 DAG 1 3. oktober 2016 Bygherren midt i byggeriet + Organisering + Bygherreeksempler Kl. 08.30 Registrering kaffe/te og morgenmad

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: CINARK SÆTTER FOKUS

INDHOLDSFORTEGNELSE: CINARK SÆTTER FOKUS INDHOLDSFORTEGNELSE: CINARK SÆTTER FOKUS Denne publikation gengiver de oplæg og den debat, der udspandt sig på en række seminarer afholdt af CINARK i foråret 2005. En sammenfattende artikel trækker indledningsvist

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 1

Bygherrekompetencer - MODUL 1 Bygherrekompetencer - MODUL 1 Byggecentrum i Middelfart d. 16. 18. november 2015 DAG 1 16. november 2015 Bygherren midt i byggeriet + Organisering Kl. 08.30 Registrering kaffe/te og morgenmad Kl. 09.30

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Projekt Nye Samarbejdsformer

Projekt Nye Samarbejdsformer Projekt Nye Samarbejdsformer arbejdspapir om brug af workshops ved partnering INFORMATION Erhvervs- og Boligstyrelsen Oktober 2001 1 Indhold 3 Forord 4 Nye samarbejdsformer - partnering 5 Workshops Hvorfor

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Sammen om fremtidens byggeri

Sammen om fremtidens byggeri Jakob Orbesen, konsulent i DI Byg jaor@di.dk, 2132 0321 APRIL 2018 Sammen om fremtidens byggeri På tværs af værdikæden i byggeriet tegner der sig en vilje til - og ikke mindst et ønske om - at styrke samarbejdet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen. Midtvejsseminar 3. maj 2010

Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen. Midtvejsseminar 3. maj 2010 Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen Midtvejsseminar 3. maj 2010 Dagens program 13.00 Velkomst med kort introduktion til Værdiskabende Byggeproces og projektet 13.15 Gennemgang af udkast til vejledning

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Værdiskabende Byggeproces

Værdiskabende Byggeproces Værdiskabende Byggeproces BABELs generalforsamling 8. december 2011 Christian Lerche Fælles indsats Tager fat i problemer alle kæmper med, og hvor hele byggesektoren har del i både problemer og løsninger

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Michael Jepsen Projektdirektør Sweco Danmark T&M Roads Project Management

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser. Digital Konvergens 1 BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser. Indlæg på Bips konferencen 2012 Den 10. september 2012 ved Thomas Hejnfelt, Grontmij Digital Konvergens 2

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRENØR Nærværende ydelsesbeskrivelse indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen.

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

tværgående arrangement d. 22. november 2011 Program og deltagerliste

tværgående arrangement d. 22. november 2011 Program og deltagerliste tværgående arrangement d. 22. november 2011 Program og deltagerliste Velkommen til Værdiskabende Byggeproces Formålet med Værdibyg er at udvikle en ny fælles praksis for byggeprocessen for at opnå bedre

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Noter fra temamøde om nye ydelsesbeskrivelser for bygherrerådgivning 19. januar 2011

Noter fra temamøde om nye ydelsesbeskrivelser for bygherrerådgivning 19. januar 2011 Noter fra temamøde om nye ydelsesbeskrivelser for bygherrerådgivning 19. januar 2011 På temamødet blev formuleringen af medlemmernes ønsker til nye ydelsesbeskrivelser for bygherrerådgivning skudt i gang.

Læs mere

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK Lean Construction DTU Diplom 29. oktober 2015 Jakob Lemming Lean Construction - DK lcdk@leanconstruction.dk Lean hos Toyota Mål for Lean Production Maksimér værdien Fastlæg værdier ud fra kundens definition

Læs mere

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen?

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? AlmenNet projekt Industrialisering ved fsb Tirsdag den 8. maj 2012 Domea Frederikssund Indlæg ved Niels Haldor Bertelsen,

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT KONFERENCE 2 0. S E P T E M B E R 2 0 1 6 ÅRHUS Konferencen er udviklet i samarbejde med VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT BYGGERIETS NYE VÆRDIKÆDE BYGGEBRANCHEN VERSION 2.0 * Branchens bud på hvordan man

Læs mere

Projektoptimering. Lean Construction-DK 25. april 2013 Rolf Simonsen,

Projektoptimering. Lean Construction-DK 25. april 2013 Rolf Simonsen, Projektoptimering Lean Construction-DK 25. april 2013 Rolf Simonsen, rs@vaerdibyg.dk 1 Værdibyg Der er udfordringer i byggeprocessen som den enkelte part ikke kan løse alene Byggeriets parter løfter i

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

Bedre byggeprocesser og resultater med Lean Construction, digitalisering og ny teknologi

Bedre byggeprocesser og resultater med Lean Construction, digitalisering og ny teknologi Bedre byggeprocesser og resultater med Lean Construction, digitalisering og ny teknologi Op mod 70 deltog og overværede de spændende oplæg, bud og bud på innovative teknologier i byggeriet ved Lean Constructions

Læs mere

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01.

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01. Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 VALGFAGSKATALOG Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK Revision 20.01.2014 VALGFAGSPLAN Valgfrie emner er studieaktiviteter, som

Læs mere

HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER

HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER En bog til håndværkeren der er klar til at tage det digitale skridt og dermed optimere sin dagligdag. Koster det at skippe digitaliseringen? Flere og flere virksomheder

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper

Læs mere

Analyse af byggeriets købeveje

Analyse af byggeriets købeveje Emma Kirkeby, Business Analyst emki@di.dk, 3377 4712 SEPTEMBER 2019 Analyse af byggeriets købeveje Interviews med DI Bygs medlemmer tegner et billede af, at entreprenørerne i stigende grad har beslutningskraften,

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Foreslået af regeringen i task force redegørelsen december 2000 Stiftet af F.R.I., PAR, Danske Entreprenører, BYG, BAT-kartellet kartellet, Byggematerialeindustrien, Fonden

Læs mere

EN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER

EN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER COWI, Danmarks Tekniske Universitet, Frederikshavn Boligforening, Henning Larsen, Himmerland Boligforening, NCC, Saint Gobain, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet/SBi VIDENDELING OG SAMARBEJDE PÅ

Læs mere

Projekterende/rådgiverens pligter

Projekterende/rådgiverens pligter Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 3

Bygherrekompetencer - MODUL 3 Bygherrekompetencer - MODUL 3 6. - 8. november 2017 i HUSET i Middelfart DAG 1 6. november 2017 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web www.molio.dk CVR nr. DK 63 03 50

Læs mere

Den værdiskabende byggeproces

Den værdiskabende byggeproces Den værdiskabende byggeproces Bygherreforeningen 14. november 2012 Værdibyg Værdibyg Der er udfordringer i byggeprocessen som den enkelte part ikke kan løse alene Byggeriets parter løfter i flok En ny

Læs mere

Strategisk Partnerskab - Lean Construction DK

Strategisk Partnerskab - Lean Construction DK Strategisk Partnerskab - Lean Construction DK / Nina Skjøt, projektleder Byggeri København 8. december 2016 BYGGERI KØBENHAVN Københavns Kommunes bygherreenhed Ca. 75 medarbejdere Årlig omsætning på gennemsnitlig

Læs mere

Menneskerne bag maskinerne

Menneskerne bag maskinerne Menneskerne bag maskinerne - Om optimering af produktivitet i byggebranchen Nye ledelsesmetoder vinder frem over alt, og en branche, som er særligt i fokus er byggeriet, da optimering af produktivitet

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart IKT - når vi bygger og når vi forvalter Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart Hvad skal vi med IKT? IKT er Informations- og kommunikations teknologi. IKT bekendtgørelsen er fra april 2013

Læs mere

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI 32 SAMARBEJDSFORMER Kan øget bevidsthed om værdisæt og arbejdsprocesser tænkes at forbedre det arkitektoniske resultat, spørger forfatteren, der er forskningsassistent på CINARK. STRATEGISK PARTNERING

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 1

Bygherrekompetencer - MODUL 1 Bygherrekompetencer - MODUL 1 Byggecentrum i Middelfart d. 21. 23. august 2017 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web www.molio.dk CVR nr. DK 63 03 50 17 DAG 1 21. august

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Digitale muligheder, effektive arbejdsgange og lovkrav - der er mange grunde til, at arkitekter og ingeniører ændrer arbejdsmetoder. Hvad betyder det

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Studieordningens del 3

Studieordningens del 3 Studieordningens del 3 Studieordningens del 3 er et supplement til institutionsdelen af studieordningen 2016 på byggekoordinatoruddannelsen. 1. Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag Studieordningens

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 3

Bygherrekompetencer - MODUL 3 Bygherrekompetencer - MODUL 3 17. 19. september 2018 i HUSET i Middelfart DAG 1 17. september 2018 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web www.molio.dk CVR nr. DK 63 03

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Kontakt DBI Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut Anders Dragsted and@dbi-net.dk Tlf. 51 80 01

Læs mere

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR Knud Erik Busk, Formand for Bygherreforeningen i Danmark Indhold: INDLEDNING...2 BYGHERREFORENINGEN I DANMARK...2 IKKE KUN EN KØBENHAVNER-KLUB...2

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL september 2019 i HUSET i Middelfart

Bygherrekompetencer - MODUL september 2019 i HUSET i Middelfart Bygherrekompetencer - MODUL 3 2. 4. september 2019 i HUSET i Middelfart Dag 1 på modul 3 Dag 7 på uddannelsen 2. september 2019 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 1

Bygherrekompetencer - MODUL 1 Bygherrekompetencer - MODUL 1 HUSET i Middelfart d. 21. 23. august 2017 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web www.molio.dk CVR nr. DK 63 03 50 17 DAG 1 21. august 2017

Læs mere

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Styrker ved det nuværende aftalesystem Der er lang tradition for, at parterne i byggeriet selv udvikler de særlige

Læs mere

En ny form for konkurrencepræget dialog daog

En ny form for konkurrencepræget dialog daog En ny form for konkurrencepræget dialog daog 1 Michael C Hartmann - født 1943 - arkitekt MAA 1972 - Byggeøkonom 1987 - chartered surveyor FRICS 1991 - arkitekt MAK 2008 2 1 Ansættelser - lærer på 1970-71

Læs mere