På tværs af fag Om formålet med det faglige samspil. Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet

Transkript

1 På tværs af fag Om formålet med det faglige samspil Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet

2 Årsager og grunde Hvorfor fagligt samspil? kan forstås på to måder: 1) Årsager (samfundsudviklingen; institutionsudvikling; eksterne krav) 2) Grunde (hvad der nærmere kan retfærdiggøre samspillet; hvad det virkelig gør godt for) Fokus på 2). Men grundene hænger sammen med samfundsudviklingen ( forskningen i samfundet ) 2

3 Former for fagligt samspil A. Brug af hjælpediscipliner (et fag bidrager til at løse et andet fags problem) B. Flerfaglighed (parallelle forløb under en fælles tematisk paraply) C. Fællesfaglighed (flere fag arbejder sammen for at belyse eller besvare en fælles problemstilling; erkendelsesmæssig merværdi) D. Fagoverskridende samarbejde (grænserne mellem fag nedbrydes; de fagspecifikke metoder og kriterier opgives eller revideres) 3

4 Former for fagligt samspil Mere komplekst end som så! De samarbejdende discipliner lades sjældent uberørte (A og B leder ofte til C og endog D). Udvikling i tid: Fagoverskridende samspil fører til dannelsen af nye discipliner (fra D til A eller fra D til enkeltfaglig forskning) (eks. matematisk fysik; biokemi). Typisk åbent spørgsmål: Arbejder man på tværs af discipliner eller i en ny disciplin? OBS: Fagligt samspil kan foregå individuelt. Ikke sammenfald med kollektiv eller kollaborativ forskning 4

5 Hvorfor fagligt samspil? 1) Sag snarere end fag Virkeligheden følger ikke disciplinstrukturen Mange disciplingrænser er vilkårlige Disciplinerne flytter deres egne grænser (udvider eller ændrer deres genstandsområde (jf. biologi, psykologi, religionsvidenskab)) Mange væsentlige problemer befinder sig i overgange eller huller mellem fag OBS: Ikke blot problemer af praktisk interesse. Problemer af forskningsmæssig interesse (eks. biokemi; geofysik; hum. sundhedsforskning etc.) 5

6 Hvorfor fagligt samspil? 2) Modvirke ulemper ved enkeltfaglig forskning fremme kreativitet Selvforstærkende konservatisme (kreativitetsdrab) Faldende marginal nytte (overdreven specialisering) Buying low and selling high (Sternberg & Lubart): Lettere at give markante bidrag der gør en forskel ved at sammensætte ideer som ikke tidligere har været forbundet (en idé kan virke bedre og mere original i en ny kontekst). Konstruktive misforståelser: Man kan vide for meget. Ofte en betingelse for at kunne anvende og udvikle en teori at man ikke kender den alt for godt (Jf. Elgin 1988; Frensch and Sternberg 1989) 6

7 Hvorfor fagligt samspil? 3) Rekombination og tværbefrugtning (crossfertilization) som kilde til videnskabelig kreativitet (Koestler (1964): Forbindelse af hidtil uforbundne matricer ) Forskellige former (jf. samspillets forskellige former): Fra integration over gensidig tilpasning til inspiration - fx.: Matrix algebra kvantemekanik Euler beta-funktion strengteori Malthus Darwin Darwin Mendel (neodarwin. syntese) Darwin statistik og kinetisk gasteori (Pearson; Fisher) Kontinuum-mekanik elektromagnetiske felt (Maxwell) (Nersessian 2008) Sprogvidsk. strukturalisme antropologi, litteratur, samfundsvidsk. Talehandlingsteori kulturanalyse ( performativitet ) 7

8 Hvorfor fagligt samspil? 4) Professionalisering og arbejdsdeling Forskning er altid allerede tværdisciplinær. Enkeltfaglige projekter omfatter viden og arbejdsmåder fra andre fag. Udnytte videnskabelig arbejdsdeling (bruge relevant ekspertise i stedet for dilettanteri) Både positivt og negativt: At få hjælp til at løse opgaver bedre men også at lære hvorvidt ens problemforståelse og tilgang ikke er hensigtsmæssig (Fagligt samspil som katalysator for selvkritiske metodeovervejelser) (eks. psykologi økonomi; antropologi filosofi; psykiatri psykologi sociologi kulturforskning) 8

9 Hindringer for fagligt samspil Forskellige videnskabsformer/ epistemologier? Problemet er overdrevet! Almindelig enighed om at det gælder om at kaste lys over (forstå og om muligt forklare) en sag, så vidt muligt så resultaterne kan generaliseres, men med respekt for mere eller mindre enestående træk (Klausen 2005) Forskelle på andre niveauer ( tænkestil, genrekonventioner, professionsidentitet gensidige fordomme) 9

10 Hindringer for fagligt samspil Mangel på forbillede/autoritet (tværfaglige ph.d.-projekter mellem flere vejledere!) Mindre meriterende? Færre etablerede publikationskanaler Tidskrævende (mere læsning; længere eksplorativ fase; ved kollektive projekter nedbrydning af fordomme og overdrevne forventninger) Risikabelt (endnu mere risikabelt end enkeltfaglig forskning) 10

11 Referencer Klausen, Søren Harnow (red.). På tværs af fag. Kbh.: Akademisk

12 Referencer Elgin, Catherine Z. (1988). The Epistemic Efficacy of Stupidity, Synthese 74, Frensch, P. A. & Sternberg, R. J. (1989). Expertise and Intelligent thinking: When is it Worse to Know Better?, in Sternberg, R. J. (ed.): Advances in the Psychology of Human Intelligence, Hillsdale, NJ: Erlbaum, vol. 5, Koestler, A. (1964). The Act of Creation. London: Penguin Klausen, S. H. (2005). Hvad er videnskabsteori. Kbh.: Akademisk Lattuca, Lisa R. (2001). Creating Interdisciplinarity. Nashville: Vanderbilt University Press. Nersessian, N. (2008). Creating Scientific Concepts. Cambridge, MA: MIT Press 12