Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
|
|
- Ellen Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fejl og mangler ved det faglige grundlag for indsatsen i vandområdeplanerne Der er beskrevet et kvælstofindsatsbehov i udkastet til vandområdeplaner , der kom i høring i december Indsatsbehovet er beregnet på baggrund af statistiske og mekanistiske modeller. Der er store usikkerheder forbundet med opgørelsen af indsatbehovet, mangel på data og fejl i metodetilgangen. Derudover er der væsentlige problemer i vandområdeplanerne med manglende inddragelse af forandret klima, brugen af ålegræssets dybdegrænse i forhold til direktivets tekst og karakteriseringen af stærkt modificerede områder. Her gives et overblik over de væsentligste problemer ved: 1. Modelgrundlaget 2. Brug af sigtdybde som mål for kvælstof påvirkning 3. Ålegræs benyttes ikke i overensstemmelse med direktivteksten 4. Mangel på viden 5. Klima i referenceperioden og nu 6. Stærkt modificerede vandområder og slusefjorde 1. Modelgrundlaget Indsatsbehovet er vurderet ved hjælp af modeller udviklet af Aarhus universitet og DHI. Modeller og metode er beskrevet i tre rapporter, der er tilgængelige på Naturstyrelsens hjemmeside i. Her følger de væsentligste kritikpunkter i forhold i til modellerne. Væsentlige påvirkninger af miljøtilstanden overses I forbindelse med vurdering af indsatsbehov er næringsstoffer den eneste presfaktor, som man har valgt at inddrage i beregningerne. På trods af at der i udkast til vandområdeplaner er listet en række andre påvirkninger, der vurderes at være medvirkende til, at vandområder ikke kan opfylde målsætningen om god miljøtilstand ii. Formålet med vandrammedirektivet er at opnå god miljøtilstand målt ved tilstanden for dyr og planter. Direktivet har ikke en specifik målsætning for kvælstof. Miljøtilstanden påvirkes af mange forskellige faktorer. Når der udelukkende fokuseres på en enkelt presfaktor, som skal løfte hele miljøudfordringen er der stor risiko for at overvurdere den nødvendige indsats med hensyn til denne ene påvirkning. Faktorer der påvirker miljøtilstanden i kystvandene: Stigende vandtemperatur grundet klimaforandringer Ændrede bundforhold såsom slamlag kvælstof fra andre geografiske steder end dansk land, hvilket der ikke er taget højde for i de statistiske modeller, der også dækker en del åbne områder, hvor det er særdeles relevant Fiskeri påvirker både bundmiljøet og skaber biologisk ubalance Spildevandsudledninger fra overløbshændelser Manglende sten og hård bund i kystnære områder Sejladsrelaterede aktiviteter, råstofindvinding, slusedrift, stærkt modificerede fjorde, miljøfarlige forurenende stoffer, invasive arter mm. Nogle af påvirkningerne lader sig ikke umiddelbart ændre. Her bør der benyttes undtagelser eller i tilfældet med temperaturen bør målsætningen revurderes. Det er nødvendigt, for at opnå god tilstand, at se på alle de væsentligste påvirkninger af miljøtilstanden. Det nuværende ensidige fokus på kvælstof fører ikke til målopfyldelse, hvilket betyder at direktiv forpligtigelserne ikke overholdes. Indsatsbehovet over for kvælstof overvurderes Når indsatsbehovet opgøres, og der ikke tages højde for de andre presfaktorer, forårsager det, at indsatsbehovet over for kvælstof overvurderes. Problemet er eksemplificeret ved miljøindikatoren klorofyl på nedenstående figur.
2 Klorofylkoncentrationen, der er et mål for mængden af fytoplankton, i et vandområde skyldes ofte flere forskellige påvirkningsfaktorer: Fiskeri kan skabe biologisk ubalance, fordi kaskadeeffekter giver fytoplankton få fjender. Fænomenet er meget kendt fra søer. Næringsstoffer fra havbunden og udefra forøger væksten af fytoplankton. Manglende ålegræs betyder, at der ikke er konkurrence om næringsstoffer og derved større mængder tilgængeligt til fytoplankton. Stærkt modificerede vandområder ændrer hydrologien og kan påvirke vækstbetingelserne for fytoplankton. Når kvælstofindsatsen i vandområdeplanerne skal vurderes ses der på, hvor vi er, og hvor langt der er til mål. Det gab løses i vandområdeplanernes beregninger alene ved kvælstofreduktioner. Betydningen er, at kvælstofudledningen, der er tilstrækkelig til at opnå god tilstand for de biologiske kvalitetselementer, overvurderes. Manglen på inddragelse af andre påvirkninger kompenseres/substitueres med yderligere kvælstofreduktioner. De forskellige andre påvirkningsfaktorers andel eller et estimat/skøn af den skal trækkes fra, så kvælstofindsatsen ikke overvurderes. Indsatsbehovet bør revurderes med inddragelse af alle påvirkninger, for at få et retvisende resultat. Ekstrem stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af indsatsbehovet Usikkerheden ved opgørelsen er helt essentiel, fordi konsekvenserne ved at indfri behovet potentielt er meget alvorlige for landbrugserhvervet og for samfundet. Hvor der er beregnet store indsatsbehov, og derved er store omkostninger, bør der benyttes undtagelser, for at undgå at en unødvendig stor indsats sættes i værk. Her følger et oprids af de væsentligste årsager til usikkerhed: Modellerne, som indsatsbehovet er beregnet på baggrund af, er bygget af data fra en relativ kort tidsperiode, hvor der ikke er sket de store ændringer i miljøtilstanden. På det grundlag forventes de at forudsige en tilstand, der i nogle tilfælde ligger langt væk fra det datasæt, de er baseret på, hvilket gør resultatet meget usikkert. De statistiske modelresultater er gennemsnittet af resultaterne af flere enkeltmodeller. Metoden er beskrevet i model delrapport 2 iii af DCE Aarhus universitet. Delmodellerne for indikatorerne for N-begrænsning og for K d, som er en af de bærende indikatorer, regner sig frem til reduktionsbehov på mange 100 %. Resultaterne er naturligvis helt forkerte, da der ikke kan fjernes mere, end der tilføres. Derfor nedskaleres resultatet af DCE før de videre beregninger, så det ser mere rigtigt ud og ikke medfører dybt urealistiske indsatsbehov på flere 100 % (se fx ligning 3 på side 17 i modeller for danske fjorde og kystnære havområder del 3 ). For N- begrænsningsindikatoren ses justeringen kun i de bagvedliggende excelark. Andre af delmodellerne fx
3 klorofylmodellen resulterer i indsatsbehov på lidt over 100 %, men det vurderes af DCE, at være inden for almindelig usikkerhed og indgår i de videre beregninger. At resultaterne er så forkerte, at man er nødt til at justere dem, understreger den usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen, og samtidig er det fagligt utroværdigt. En analyse udarbejdet af DTU Compute gennemgår de statistiske usikkerheder ved opgørelsen af indsatsbehovet over for kvælstof. Hovedpointerne i analysen er: Usikkerhederne ved opgørelsen af indsatsbehovet er så store, at det ikke med sikkerhed kan siges, at der rent faktisk er et indsatsbehov. Usikkerheden ved modellerne ikke er kvantificeret i tilfredsstillende omfang. Det medfører at, det er meget vanskeligt at forholde sig til værdien af de præsenterede resultater, når de omtalte usikkerheder ikke er kvantificeret. Derudover findes der fejl og mangler i den anvendte metode, hvilket betyder at den opgjorte usikkerhed er langt større end de 4 %, der er beskrevet i rapporterne. Resultaterne er meget usikre, og der er tvivl om, hvorvidt der er et indsatsbehov. Det vil på den baggrund være uansvarligt at iværksætte omkostningsfulde indsatser, og der bør benyttes undtagelser. 2. Problemer med brug af sigtdybde som mål for kvælstof påvirkning Miljøtilstanden for kvalitetselementet ålegræs måles på sigtdybden, da ålegræsset selv kun reagerer langsomt på ændringer i sigtdybden. Sigtdybden eller lyssvækkelses-koefficienten (K d) er bestemt af flere forskellige fraktioner, der spreder og absorberer lyset, hvoraf de vigtigste er pigmenter i fytoplankton, partikler og farvet opløst organisk stof. K d målinger repræsenterer den samlede betydning af de elementer mf. Fytoplankton er den eneste af dem, der påvirkes af kvælstofudledningen, og K d reagerer derfor ikke entydigt på reduktioner i kvælstofudledning. En ændring af klorofylkoncentrationen grundet ændret kvælstofudledning, kan således skjules af ændringer i niveauer af de andre elementer, og dermed ikke måles via K d. Det er ligeledes forklaringen på, at klorofylindholdet i fjorde og kystnære områder er faldet signifikant fra 1989 til 2013, mens der i samme områder ikke er nogen udvikling i sigtdybden. Kvælstofudledningen faldt med over 50 % i samme periode. Da der i forvejen måles på klorofylkoncentrationen, der jo netop beskriver den andel af sigtdybden, der kan påvirkes af kvælstof, er det desuden helt overflødigt at beregne kvælstofindsats på baggrund af sigtdybden, der samtidig er et dårligere mål for behovet. Da der ikke er en klar og entydig sammenhæng mellem kvælstof og K d, bør der ikke beregnes kvælstofreduktioner baseret på sigtdybden. 3. Ålegræs benyttes ikke i overensstemmelse med direktivteksten I vandrammedirektivet står der, at miljøtilstanden for blomsterplanter i kystvande skal måles ved sammensætning og tæthed. I forbindelse med fitness check af vandrammedirektivet kan det være, at det kan præciseres, hvorledes miljøtilstanden måles, hvor mange kvalitetselementer der skal måles, hvordan interkalibreringen håndteres, hvis der ikke er andre medlemslande, der måler kvalitetselementet, eller hvis de kommer til efter interkalibreringen er afsluttet. I den danske implementering benyttes ålegræssets dybdegrænse, hvilket ikke er relateret til tætheden og ikke tager hensyn til andre blomsterplanter. Brug af dybdegrænsen betyder, at der er et ensidigt fokus på sigtdybden som det eneste, der har betydning for ålegræssets miljøtilstand. Ålegræsset påvirkes dog af en lang række andre forhold såsom fysisk forstyrrelse, varmere temperaturer, få frø og dårlige sediment forhold 1. Brug af ålegræs alene betyder, at bevoksning med andre blomsterplanter ikke registreres eller tæller når tilstanden skal vurderes. 1 Vand og Jord, Ålegræs Tema nummer, 20. årgang, februar 2013
4 Et eksempel på problemer ved brug af ålegræssets dybdegrænse er Ringkøbing Fjord. Der er et beregnet indsatsbehov på 75 % baseret på ålegræs. I fjorden vokser der dog andre blomsterplanter i stedet for ålegræs, hvilket ifølge direktivets definition svarer til målopfyldelse for det kvalitetselement. Der bør derfor ikke være et indsatsbehov. Ålegræssets dybdegrænse bør derfor udgå som indikator for miljøtilstanden. I stedet bør man benytte blomsterplanters tæthed, som direktivet foreskriver. 4. Mangel på viden For at vurdere, hvad der skal til for at opnå god tilstand, er det nødvendigt at vide, hvad og om der er noget i vejen. Med ambitionen om målrettet indsats bliver viden om det enkelte område endnu vigtigere. Hvor der ikke er tilstrækkelig viden, bør der benyttes undtagelser, til der er sikkerhed for den nødvendige indsats. I mange fjorde har det ikke været muligt at opsætte en specifik model bl.a. grundet mangel på data. Her har man valgt at benytte en metamodel, der bygger på gennemsnitsbetragtninger fra lignende fjorde, hvilket giver store problemer, da de danske fjorde er meget forskellige. Det er slående, at 78 % af fjordene med meget højt indsatsbehov (over 40 %) er beregnet med metamodeller, hvilket betyder, at det er fjorde, hvor der mangler data. Fx har Stege Nor et indsatsbehov beregnet med metamodeller på 77 %, selvom det i Naturstyrelsens Natura2000 basisanalyse beskrives som værende i god tilstand (se eksempel nedenfor). Mariager Fjord, der er et naturligt iltsvindsområde, har ifølge metamodellerne et indsatsbehov på 55 %, uden at der er taget højde for de helt specielle forhold her. Eksemplet Stege Nor Har et indsatsbehov på 77 % beregnet med metaanalyse, som er baseret på data fra andre vandområder. Reduktionen vil have meget store omkostninger for landbrug i området. Beskrivelsen af noret i Natura 2000 basisanalysen Langt størstedelen af noret er lavvandet og har en udbredt bundvegetation domineret af havgræs og vandaks. I den centrale og dybe del af noret er der bede med ålegræs. Små bede med flotte store kransnålalger ses hist og her. På Maglegrund, som har stenrevs karakter, er der tætte forekomster af blæretang på de mange sten. De lavvandede områder har et veludviklet dyreliv, som muslinger, snegle og børsteorme, der udgør fødegrundlaget for rastende vandfugle. 2 Kransnålalger er en art, der forekommer i rent vand 3. Bede med flotte store kransnålalger betyder derfor, at vandet er rent. Beskrivelsen af noret viser ydermere, at der bør være målopfyldelse for ålegræs, da der findes bede i den dybeste del af noret. Ud fra beskrivelsen er det helt uforståeligt, at der kræves en reduktion på 77 %. Vandet er rent nok til, at der vokser forureningsfølsomme arter, der kommer lys til selv de dybeste steder og der er bede med ålegræs. I eksemplet med Stege Fjord bør man se på usikkerheden ved statusvurderingen og vurdere, om der kan være taget fejl her. Derefter bør det vurderes, om det er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at lægge landbruget i et opland ned for at forbedre noget der allerede er godt, eller om der her bør benyttes undtagelser. En målrettet indsats kræver kendskab til tilstanden i det enkelte vandområde og de forhold, der påvirker miljøtilstanden. Før den viden er på plads, bør der ikke iværksættes indsatser i et vandområde. 5. Klima i referenceperioden og nu Referencetilstanden for både klorofyl og ålegræs er fundet ved at se på tilstanden omkring år
5 Siden 1870 er temperaturen i Danmark steget med cirka 1,5 C., i starten af 1900-tallet var der et mere blæsende klima og den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er tiltaget med cirka 100 mm, hvilket har betydning for kvælstofudledningen 4. Det er alle faktorer der påvirker miljøet i negativ retning. Ydermere fastslår rapport fra DCE, at klimaforandringerne allerede nu påvirker de økologiske kvalitetselementer 5. Der er ikke taget højde for det ændrede klima ved fastsættelse af referencetilstanden, hvilket bevirker at miljømålsætningen bliver meget svær at nå. I guidence document 5 fra Europa Kommissionen står der: However, it is unrealistic to base reference conditions upon historic landscapes that no longer exist in modern Europe og endvidere Reference conditions are not permanent. Climate, land cover and marine ecosystems vary naturally over many periods relevant to the WFD. Every six years from 2013, Member States must review the characterisation of water bodies, including the type-specific reference conditions, so as to reflect greater understanding and knowledge of the systems and natural variability including climate change. 6, hvilket klart betyder, at der bør tages højde for klimaforandringer ved fastsættelse af mål og referencetilstand. Der er nødvendigt, at revurdere referencetilstand grundet klimaforandringer, så målsætningen bliver realistisk. Ved fitness check af direktivet bør klimaforandringer være på dagsordenen, så det er helt klart, hvordan de håndteres. 6. Stærkt modificerede vandområder og slusefjorde Der foreligger et helt utilstrækkeligt arbejde med at karakterisere de marine vandområder. Det betyder, at områder, som er modificeret af menneskelig aktivitet, ikke er vurderet korrekt i vandplaner. Det drejer sig typisk om vandområder, som grundet menneskelige påvirkninger, har fået minimeret deres naturlige vandudskiftning såsom Roskilde Fjord, Holckenhavn Fjord, Kerteminde Fjord og Stege Nor. Eksemplet Norsminde fjord Kystvande karakteriseres som definerede typer. En type hedder slusefjord. Norsminde Fjord er eneste fjord, hvor vandstanden reguleres af en sluse, som ikke er karakteriseret som slusefjord, hvilket der savnes en begrundelse for. Derudover er næsten halvdelen af fjorden er inddæmmet. Norsminde fjord har et indsatsbehov på 60 %, hvilket har stor betydning for landbrugserhvervet i oplandet, og det er derfor særdeles vigtigt, at grundlaget er korrekt. I forbindelse med arbejdet med vandområdeplanerne er der blevet lavet en analyse af Virksundslusen i Hjarbæk Fjord. Den viser at der potentielt kan ske en reduktion af klorofylkoncentrationen på % grundet øget saltindhold, der gør det muligt for muslinger at leve i fjorden. Analysen viser således, at sluser potentielt har en væsentlig betydning for miljøtilstanden. Resultater fra analyser af en fjord kan ikke uden videre overføres til andre fjorde, da alle fjordene er meget forskellige. En analyse af om Norsminde Fjord er stærkt modificeret bør derfor tage udgangspunkt i data fra Norsminde Fjord. Norsminde bør som andre fjorde med sluser karakteriseres som slusefjord, og derudover bør det undersøges, om fjorden også er stærkt modificeret. Der bør for hvert vandområde vurderes om modificeringer betyder, at ændringer i vandudskiftningsforholdene påvirker miljøtilstanden, hvilket bør medføre en karakterisering som stærkt modificeret og en revurdering af målsætningen tilpasset de modificerede forhold. i ii og %20characterisation%20of%20coastal%20waters%20-%20COAST%20(WG%202.4).pdf
6 iii
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereKvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden
Bilag 7.2 Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden På trods af en betydelig indsats for at forbedre grundlaget for
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereModo finem justificat?
Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereNye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.
Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereReferencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereInternational Evaluering af vandplansmodeller
International Evaluering af vandplansmodeller Hvad er essensen set med briller Karen Timmermann Aarhus Universitet MANGE ENIGHEDER F.EKS Der er behov for flere indikatorer Behov for metoder som muliggør
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereFejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar
Fejl og mangler ved vandområdeplanerne - inspiration til høringssvar Disposition Lidt om kvælstof Fejl og mangler Kortmateriale og baggrundsinfo Forkert identifikation Forkert udpegning (karakterisering)
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord
22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereDTU-Compute har ved en bedre metode beregnet en usikkerhed på godt 13 procentpoint under antagelse af, at vandområderne er uafhængige.
Der har i den senere tid været fremført en række påstande om det faglige grundlag for vandplanerne, som DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udarbejdet i samarbejde med blandt
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereBilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt AARHUS DECEMBER 2015 MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann UNI VERSITET ET GODT HAVMILJØ HVAD
Læs mereVidereudvikling af marine modeller Anders Erichsen, DHI Danmark Karen Timmermann, Aarhus Universitet
Videreudvikling af marine modeller Anders Erichsen, DHI Danmark Karen Timmermann, Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET Videreudvikling af marine modeller og/eller opfølgning på den internationale evaluering
Læs mereMarint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen
Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Agenda Baggrund Modeller Metode til beregning af indsats, statistiske
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereSidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereVandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer
Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, nf plus og repræsenterer 322 medlemmer direkte bosat i Hovedvandopland 1.3 Mariager
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereEffekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder Notat fra DCE og DHI Dato: Forfattere: Karen
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereRapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereUdvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder
Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereKvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden
Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden Anders Chr. Erichsen & Jesper Dannisøe Department of Environment and Ecology, DHI Denmark Projektbeskrivelse Formål:
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereKommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder
Bilag 7.1 Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Jan Kloppenborg Møller og Lasse Engbo Christiansen DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet 17. juni 2015 1 Formål Formålet
Læs mereNaturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag. Folketinget opfordres til at gribe ind!
Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag Folketinget opfordres til at gribe ind! Af Gårdejer Carsten Søborg Andersen 9440 Aabybro, carstensoeborg@live.dk, og Gårdejer, cand. agro. Kristian
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne
Østjydsk Familielandbrug Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.6 - Djursland Vandområderne Ebeltoft Vig samt åbne vandområder, der afvander til Kattegat Naturstyrelsen har sendt
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereModelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande
Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger
Læs mereVandområdeplaner Landbrug & Fødevarers kritik
Side 1 af 8 23. juni 2015 Vandområdeplaner 2015-2021 Landbrug & Fødevarers kritik Landbrug & Fødevarer har foretaget en grundig og kritisk gennemgang af udkast til vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser
Læs mereUmulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet
Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet Foretræde for Miljø- og fødevareudvalget, den 27. sept. 2017 Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg
Læs mereBiologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til
Læs mereVandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken
Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereMålet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse
Læs mereØkonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser
Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereAxelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereHøringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Læs mereEr miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?
Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU Vandmiljøplanerne I, II og III Reduktionsmål i vandmiljøplanerne Kilder Kvælstof (tons) Fosfor (tons) Baseline
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mere