Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt"

Transkript

1 Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fejl og mangler ved det faglige grundlag for indsatsen i vandområdeplanerne Der er beskrevet et kvælstofindsatsbehov i udkastet til vandområdeplaner , der kom i høring i december Indsatsbehovet er beregnet på baggrund af statistiske og mekanistiske modeller. Der er store usikkerheder forbundet med opgørelsen af indsatbehovet, mangel på data og fejl i metodetilgangen. Derudover er der væsentlige problemer i vandområdeplanerne med manglende inddragelse af forandret klima, brugen af ålegræssets dybdegrænse i forhold til direktivets tekst og karakteriseringen af stærkt modificerede områder. Her gives et overblik over de væsentligste problemer ved: 1. Modelgrundlaget 2. Brug af sigtdybde som mål for kvælstof påvirkning 3. Ålegræs benyttes ikke i overensstemmelse med direktivteksten 4. Mangel på viden 5. Klima i referenceperioden og nu 6. Stærkt modificerede vandområder og slusefjorde 1. Modelgrundlaget Indsatsbehovet er vurderet ved hjælp af modeller udviklet af Aarhus universitet og DHI. Modeller og metode er beskrevet i tre rapporter, der er tilgængelige på Naturstyrelsens hjemmeside i. Her følger de væsentligste kritikpunkter i forhold i til modellerne. Væsentlige påvirkninger af miljøtilstanden overses I forbindelse med vurdering af indsatsbehov er næringsstoffer den eneste presfaktor, som man har valgt at inddrage i beregningerne. På trods af at der i udkast til vandområdeplaner er listet en række andre påvirkninger, der vurderes at være medvirkende til, at vandområder ikke kan opfylde målsætningen om god miljøtilstand ii. Formålet med vandrammedirektivet er at opnå god miljøtilstand målt ved tilstanden for dyr og planter. Direktivet har ikke en specifik målsætning for kvælstof. Miljøtilstanden påvirkes af mange forskellige faktorer. Når der udelukkende fokuseres på en enkelt presfaktor, som skal løfte hele miljøudfordringen er der stor risiko for at overvurdere den nødvendige indsats med hensyn til denne ene påvirkning. Faktorer der påvirker miljøtilstanden i kystvandene: Stigende vandtemperatur grundet klimaforandringer Ændrede bundforhold såsom slamlag kvælstof fra andre geografiske steder end dansk land, hvilket der ikke er taget højde for i de statistiske modeller, der også dækker en del åbne områder, hvor det er særdeles relevant Fiskeri påvirker både bundmiljøet og skaber biologisk ubalance Spildevandsudledninger fra overløbshændelser Manglende sten og hård bund i kystnære områder Sejladsrelaterede aktiviteter, råstofindvinding, slusedrift, stærkt modificerede fjorde, miljøfarlige forurenende stoffer, invasive arter mm. Nogle af påvirkningerne lader sig ikke umiddelbart ændre. Her bør der benyttes undtagelser eller i tilfældet med temperaturen bør målsætningen revurderes. Det er nødvendigt, for at opnå god tilstand, at se på alle de væsentligste påvirkninger af miljøtilstanden. Det nuværende ensidige fokus på kvælstof fører ikke til målopfyldelse, hvilket betyder at direktiv forpligtigelserne ikke overholdes. Indsatsbehovet over for kvælstof overvurderes Når indsatsbehovet opgøres, og der ikke tages højde for de andre presfaktorer, forårsager det, at indsatsbehovet over for kvælstof overvurderes. Problemet er eksemplificeret ved miljøindikatoren klorofyl på nedenstående figur.

2 Klorofylkoncentrationen, der er et mål for mængden af fytoplankton, i et vandområde skyldes ofte flere forskellige påvirkningsfaktorer: Fiskeri kan skabe biologisk ubalance, fordi kaskadeeffekter giver fytoplankton få fjender. Fænomenet er meget kendt fra søer. Næringsstoffer fra havbunden og udefra forøger væksten af fytoplankton. Manglende ålegræs betyder, at der ikke er konkurrence om næringsstoffer og derved større mængder tilgængeligt til fytoplankton. Stærkt modificerede vandområder ændrer hydrologien og kan påvirke vækstbetingelserne for fytoplankton. Når kvælstofindsatsen i vandområdeplanerne skal vurderes ses der på, hvor vi er, og hvor langt der er til mål. Det gab løses i vandområdeplanernes beregninger alene ved kvælstofreduktioner. Betydningen er, at kvælstofudledningen, der er tilstrækkelig til at opnå god tilstand for de biologiske kvalitetselementer, overvurderes. Manglen på inddragelse af andre påvirkninger kompenseres/substitueres med yderligere kvælstofreduktioner. De forskellige andre påvirkningsfaktorers andel eller et estimat/skøn af den skal trækkes fra, så kvælstofindsatsen ikke overvurderes. Indsatsbehovet bør revurderes med inddragelse af alle påvirkninger, for at få et retvisende resultat. Ekstrem stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af indsatsbehovet Usikkerheden ved opgørelsen er helt essentiel, fordi konsekvenserne ved at indfri behovet potentielt er meget alvorlige for landbrugserhvervet og for samfundet. Hvor der er beregnet store indsatsbehov, og derved er store omkostninger, bør der benyttes undtagelser, for at undgå at en unødvendig stor indsats sættes i værk. Her følger et oprids af de væsentligste årsager til usikkerhed: Modellerne, som indsatsbehovet er beregnet på baggrund af, er bygget af data fra en relativ kort tidsperiode, hvor der ikke er sket de store ændringer i miljøtilstanden. På det grundlag forventes de at forudsige en tilstand, der i nogle tilfælde ligger langt væk fra det datasæt, de er baseret på, hvilket gør resultatet meget usikkert. De statistiske modelresultater er gennemsnittet af resultaterne af flere enkeltmodeller. Metoden er beskrevet i model delrapport 2 iii af DCE Aarhus universitet. Delmodellerne for indikatorerne for N-begrænsning og for K d, som er en af de bærende indikatorer, regner sig frem til reduktionsbehov på mange 100 %. Resultaterne er naturligvis helt forkerte, da der ikke kan fjernes mere, end der tilføres. Derfor nedskaleres resultatet af DCE før de videre beregninger, så det ser mere rigtigt ud og ikke medfører dybt urealistiske indsatsbehov på flere 100 % (se fx ligning 3 på side 17 i modeller for danske fjorde og kystnære havområder del 3 ). For N- begrænsningsindikatoren ses justeringen kun i de bagvedliggende excelark. Andre af delmodellerne fx

3 klorofylmodellen resulterer i indsatsbehov på lidt over 100 %, men det vurderes af DCE, at være inden for almindelig usikkerhed og indgår i de videre beregninger. At resultaterne er så forkerte, at man er nødt til at justere dem, understreger den usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen, og samtidig er det fagligt utroværdigt. En analyse udarbejdet af DTU Compute gennemgår de statistiske usikkerheder ved opgørelsen af indsatsbehovet over for kvælstof. Hovedpointerne i analysen er: Usikkerhederne ved opgørelsen af indsatsbehovet er så store, at det ikke med sikkerhed kan siges, at der rent faktisk er et indsatsbehov. Usikkerheden ved modellerne ikke er kvantificeret i tilfredsstillende omfang. Det medfører at, det er meget vanskeligt at forholde sig til værdien af de præsenterede resultater, når de omtalte usikkerheder ikke er kvantificeret. Derudover findes der fejl og mangler i den anvendte metode, hvilket betyder at den opgjorte usikkerhed er langt større end de 4 %, der er beskrevet i rapporterne. Resultaterne er meget usikre, og der er tvivl om, hvorvidt der er et indsatsbehov. Det vil på den baggrund være uansvarligt at iværksætte omkostningsfulde indsatser, og der bør benyttes undtagelser. 2. Problemer med brug af sigtdybde som mål for kvælstof påvirkning Miljøtilstanden for kvalitetselementet ålegræs måles på sigtdybden, da ålegræsset selv kun reagerer langsomt på ændringer i sigtdybden. Sigtdybden eller lyssvækkelses-koefficienten (K d) er bestemt af flere forskellige fraktioner, der spreder og absorberer lyset, hvoraf de vigtigste er pigmenter i fytoplankton, partikler og farvet opløst organisk stof. K d målinger repræsenterer den samlede betydning af de elementer mf. Fytoplankton er den eneste af dem, der påvirkes af kvælstofudledningen, og K d reagerer derfor ikke entydigt på reduktioner i kvælstofudledning. En ændring af klorofylkoncentrationen grundet ændret kvælstofudledning, kan således skjules af ændringer i niveauer af de andre elementer, og dermed ikke måles via K d. Det er ligeledes forklaringen på, at klorofylindholdet i fjorde og kystnære områder er faldet signifikant fra 1989 til 2013, mens der i samme områder ikke er nogen udvikling i sigtdybden. Kvælstofudledningen faldt med over 50 % i samme periode. Da der i forvejen måles på klorofylkoncentrationen, der jo netop beskriver den andel af sigtdybden, der kan påvirkes af kvælstof, er det desuden helt overflødigt at beregne kvælstofindsats på baggrund af sigtdybden, der samtidig er et dårligere mål for behovet. Da der ikke er en klar og entydig sammenhæng mellem kvælstof og K d, bør der ikke beregnes kvælstofreduktioner baseret på sigtdybden. 3. Ålegræs benyttes ikke i overensstemmelse med direktivteksten I vandrammedirektivet står der, at miljøtilstanden for blomsterplanter i kystvande skal måles ved sammensætning og tæthed. I forbindelse med fitness check af vandrammedirektivet kan det være, at det kan præciseres, hvorledes miljøtilstanden måles, hvor mange kvalitetselementer der skal måles, hvordan interkalibreringen håndteres, hvis der ikke er andre medlemslande, der måler kvalitetselementet, eller hvis de kommer til efter interkalibreringen er afsluttet. I den danske implementering benyttes ålegræssets dybdegrænse, hvilket ikke er relateret til tætheden og ikke tager hensyn til andre blomsterplanter. Brug af dybdegrænsen betyder, at der er et ensidigt fokus på sigtdybden som det eneste, der har betydning for ålegræssets miljøtilstand. Ålegræsset påvirkes dog af en lang række andre forhold såsom fysisk forstyrrelse, varmere temperaturer, få frø og dårlige sediment forhold 1. Brug af ålegræs alene betyder, at bevoksning med andre blomsterplanter ikke registreres eller tæller når tilstanden skal vurderes. 1 Vand og Jord, Ålegræs Tema nummer, 20. årgang, februar 2013

4 Et eksempel på problemer ved brug af ålegræssets dybdegrænse er Ringkøbing Fjord. Der er et beregnet indsatsbehov på 75 % baseret på ålegræs. I fjorden vokser der dog andre blomsterplanter i stedet for ålegræs, hvilket ifølge direktivets definition svarer til målopfyldelse for det kvalitetselement. Der bør derfor ikke være et indsatsbehov. Ålegræssets dybdegrænse bør derfor udgå som indikator for miljøtilstanden. I stedet bør man benytte blomsterplanters tæthed, som direktivet foreskriver. 4. Mangel på viden For at vurdere, hvad der skal til for at opnå god tilstand, er det nødvendigt at vide, hvad og om der er noget i vejen. Med ambitionen om målrettet indsats bliver viden om det enkelte område endnu vigtigere. Hvor der ikke er tilstrækkelig viden, bør der benyttes undtagelser, til der er sikkerhed for den nødvendige indsats. I mange fjorde har det ikke været muligt at opsætte en specifik model bl.a. grundet mangel på data. Her har man valgt at benytte en metamodel, der bygger på gennemsnitsbetragtninger fra lignende fjorde, hvilket giver store problemer, da de danske fjorde er meget forskellige. Det er slående, at 78 % af fjordene med meget højt indsatsbehov (over 40 %) er beregnet med metamodeller, hvilket betyder, at det er fjorde, hvor der mangler data. Fx har Stege Nor et indsatsbehov beregnet med metamodeller på 77 %, selvom det i Naturstyrelsens Natura2000 basisanalyse beskrives som værende i god tilstand (se eksempel nedenfor). Mariager Fjord, der er et naturligt iltsvindsområde, har ifølge metamodellerne et indsatsbehov på 55 %, uden at der er taget højde for de helt specielle forhold her. Eksemplet Stege Nor Har et indsatsbehov på 77 % beregnet med metaanalyse, som er baseret på data fra andre vandområder. Reduktionen vil have meget store omkostninger for landbrug i området. Beskrivelsen af noret i Natura 2000 basisanalysen Langt størstedelen af noret er lavvandet og har en udbredt bundvegetation domineret af havgræs og vandaks. I den centrale og dybe del af noret er der bede med ålegræs. Små bede med flotte store kransnålalger ses hist og her. På Maglegrund, som har stenrevs karakter, er der tætte forekomster af blæretang på de mange sten. De lavvandede områder har et veludviklet dyreliv, som muslinger, snegle og børsteorme, der udgør fødegrundlaget for rastende vandfugle. 2 Kransnålalger er en art, der forekommer i rent vand 3. Bede med flotte store kransnålalger betyder derfor, at vandet er rent. Beskrivelsen af noret viser ydermere, at der bør være målopfyldelse for ålegræs, da der findes bede i den dybeste del af noret. Ud fra beskrivelsen er det helt uforståeligt, at der kræves en reduktion på 77 %. Vandet er rent nok til, at der vokser forureningsfølsomme arter, der kommer lys til selv de dybeste steder og der er bede med ålegræs. I eksemplet med Stege Fjord bør man se på usikkerheden ved statusvurderingen og vurdere, om der kan være taget fejl her. Derefter bør det vurderes, om det er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at lægge landbruget i et opland ned for at forbedre noget der allerede er godt, eller om der her bør benyttes undtagelser. En målrettet indsats kræver kendskab til tilstanden i det enkelte vandområde og de forhold, der påvirker miljøtilstanden. Før den viden er på plads, bør der ikke iværksættes indsatser i et vandområde. 5. Klima i referenceperioden og nu Referencetilstanden for både klorofyl og ålegræs er fundet ved at se på tilstanden omkring år

5 Siden 1870 er temperaturen i Danmark steget med cirka 1,5 C., i starten af 1900-tallet var der et mere blæsende klima og den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er tiltaget med cirka 100 mm, hvilket har betydning for kvælstofudledningen 4. Det er alle faktorer der påvirker miljøet i negativ retning. Ydermere fastslår rapport fra DCE, at klimaforandringerne allerede nu påvirker de økologiske kvalitetselementer 5. Der er ikke taget højde for det ændrede klima ved fastsættelse af referencetilstanden, hvilket bevirker at miljømålsætningen bliver meget svær at nå. I guidence document 5 fra Europa Kommissionen står der: However, it is unrealistic to base reference conditions upon historic landscapes that no longer exist in modern Europe og endvidere Reference conditions are not permanent. Climate, land cover and marine ecosystems vary naturally over many periods relevant to the WFD. Every six years from 2013, Member States must review the characterisation of water bodies, including the type-specific reference conditions, so as to reflect greater understanding and knowledge of the systems and natural variability including climate change. 6, hvilket klart betyder, at der bør tages højde for klimaforandringer ved fastsættelse af mål og referencetilstand. Der er nødvendigt, at revurdere referencetilstand grundet klimaforandringer, så målsætningen bliver realistisk. Ved fitness check af direktivet bør klimaforandringer være på dagsordenen, så det er helt klart, hvordan de håndteres. 6. Stærkt modificerede vandområder og slusefjorde Der foreligger et helt utilstrækkeligt arbejde med at karakterisere de marine vandområder. Det betyder, at områder, som er modificeret af menneskelig aktivitet, ikke er vurderet korrekt i vandplaner. Det drejer sig typisk om vandområder, som grundet menneskelige påvirkninger, har fået minimeret deres naturlige vandudskiftning såsom Roskilde Fjord, Holckenhavn Fjord, Kerteminde Fjord og Stege Nor. Eksemplet Norsminde fjord Kystvande karakteriseres som definerede typer. En type hedder slusefjord. Norsminde Fjord er eneste fjord, hvor vandstanden reguleres af en sluse, som ikke er karakteriseret som slusefjord, hvilket der savnes en begrundelse for. Derudover er næsten halvdelen af fjorden er inddæmmet. Norsminde fjord har et indsatsbehov på 60 %, hvilket har stor betydning for landbrugserhvervet i oplandet, og det er derfor særdeles vigtigt, at grundlaget er korrekt. I forbindelse med arbejdet med vandområdeplanerne er der blevet lavet en analyse af Virksundslusen i Hjarbæk Fjord. Den viser at der potentielt kan ske en reduktion af klorofylkoncentrationen på % grundet øget saltindhold, der gør det muligt for muslinger at leve i fjorden. Analysen viser således, at sluser potentielt har en væsentlig betydning for miljøtilstanden. Resultater fra analyser af en fjord kan ikke uden videre overføres til andre fjorde, da alle fjordene er meget forskellige. En analyse af om Norsminde Fjord er stærkt modificeret bør derfor tage udgangspunkt i data fra Norsminde Fjord. Norsminde bør som andre fjorde med sluser karakteriseres som slusefjord, og derudover bør det undersøges, om fjorden også er stærkt modificeret. Der bør for hvert vandområde vurderes om modificeringer betyder, at ændringer i vandudskiftningsforholdene påvirker miljøtilstanden, hvilket bør medføre en karakterisering som stærkt modificeret og en revurdering af målsætningen tilpasset de modificerede forhold. i ii og %20characterisation%20of%20coastal%20waters%20-%20COAST%20(WG%202.4).pdf

6 iii

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden

Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden Bilag 7.2 Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden På trods af en betydelig indsats for at forbedre grundlaget for

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar Fejl og mangler ved vandområdeplanerne - inspiration til høringssvar Disposition Lidt om kvælstof Fejl og mangler Kortmateriale og baggrundsinfo Forkert identifikation Forkert udpegning (karakterisering)

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

DTU-Compute har ved en bedre metode beregnet en usikkerhed på godt 13 procentpoint under antagelse af, at vandområderne er uafhængige.

DTU-Compute har ved en bedre metode beregnet en usikkerhed på godt 13 procentpoint under antagelse af, at vandområderne er uafhængige. Der har i den senere tid været fremført en række påstande om det faglige grundlag for vandplanerne, som DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udarbejdet i samarbejde med blandt

Læs mere

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Agenda Baggrund Modeller Metode til beregning af indsats, statistiske

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, nf plus og repræsenterer 322 medlemmer direkte bosat i Hovedvandopland 1.3 Mariager

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer

Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande...

Læs mere

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet

Implementering af Vandrammedirektivet Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag. Folketinget opfordres til at gribe ind!

Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag. Folketinget opfordres til at gribe ind! Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag Folketinget opfordres til at gribe ind! Af Gårdejer Carsten Søborg Andersen 9440 Aabybro, carstensoeborg@live.dk, og Gårdejer, cand. agro. Kristian

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Bilag 7.1 Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Jan Kloppenborg Møller og Lasse Engbo Christiansen DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet 17. juni 2015 1 Formål Formålet

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Vandområdeplaner Landbrug & Fødevarers kritik

Vandområdeplaner Landbrug & Fødevarers kritik Side 1 af 8 23. juni 2015 Vandområdeplaner 2015-2021 Landbrug & Fødevarers kritik Landbrug & Fødevarer har foretaget en grundig og kritisk gennemgang af udkast til vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser

Læs mere

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Høringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021

Høringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Fax 9931 2009 www.limfjordsraadet.dk limfjordsraadet@aalborg.dk

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016 Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner

Læs mere

Opsummering af det 1. møde i Den Faglige Referencegruppe 2. september 2013, kl

Opsummering af det 1. møde i Den Faglige Referencegruppe 2. september 2013, kl Vandplaner og Havmiljø J.nr. NST-4209-0279 Ref. kfh Den 13. december 2013 Opsummering af det 1. møde i Den Faglige Referencegruppe 2. september 2013, kl. 13-16 Deltagerne fremgår af bilag 1. Alle de viste

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Nissum Fjord Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2009-2015 Øresund Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

GRUNDNOTAT til FMPU og FEU

GRUNDNOTAT til FMPU og FEU Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 533 Offentligt GRUNDNOTAT til FMPU og FEU Kommissionens forslag til beslutning, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF,

Læs mere

Vandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser.

Vandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser. Side 1 af 7 Notat Vandområdeplanerne overordnet gennemgang og vurdering Vandområdeplanerne for perioden 2015-2021 blev offentliggjort den 27. juni. Forud for offentliggørelsen var gået en offentlig høring

Læs mere

Ålegræsværktøjet i vandplanerne. Arbejdspapir fra Miljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om ålegræsværktøjet

Ålegræsværktøjet i vandplanerne. Arbejdspapir fra Miljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om ålegræsværktøjet Ålegræsværktøjet i vandplanerne Arbejdspapir fra Miljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om ålegræsværktøjet Maj 2011 Ålegræsværktøjet i vandplanerne Arbejdspapir fra Miljøministeriets

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere