ANTI-TAX AVOIDANCE DIREKTIVET ER NU EN REALITET NYE VÆRNSREGLER OG FLERE TVISTER I VENTE I EU

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANTI-TAX AVOIDANCE DIREKTIVET ER NU EN REALITET NYE VÆRNSREGLER OG FLERE TVISTER I VENTE I EU"

Transkript

1 ANTI-TAX AVOIDANCE DIREKTIVET ER NU EN REALITET NYE VÆRNSREGLER OG FLERE TVISTER I VENTE I EU Af Jakob Bundgaard, CORIT Advisory P/S og Aarhus Universitet, og Peter Koerver Schmidt, CORIT Advisory P/S og Copenhagen Business I SR-SKAT 3/2016 behandlede vi Kommissionens forslag af 28. januar 2016 til et Anti-tax avoidance direktiv. Rådet har nu vedtaget direktivet i en modificeret form, der på en række væsentlige punkter adskiller sig fra det oprindelige forslag. Denne artikel indeholder en kortfattet præsentation af det endelige direktiv, hvor vægten er lagt på at fremhæve forskellene mellem forslaget og den endelige version. Det må fortsat konkluderes, at direktivet vil få stor betydning for udformningen af værnsregler i EU, og at direktivet samtidig kan føre til fornyet risiko for tvister og dobbeltbeskatning. 1. Indledning Da Kommissionen den 28. januar 2016 offentliggjorde sit forslag til et nyt Anti-tax avoidance direktiv, 1 blev det meldt ud, at ambitionen var at vedtage forslaget inden udløbet af det nederlandske formandskab. Selvom det ikke blev uden sværdslag, lykkedes det at indfri ambitionen, idet et revideret direktivforslag blev endeligt vedtaget på mødet i Rådet for Økonomi og Finans den 12. juli Forhandlingerne forud for vedtagelsen af Anti-tax avoidance direktivet (herefter benævnt ATA-direktivet) var vanskelige, og udformningen af det endelige ATA-direktiv bærer da også præg af at være et kompromis. 3 Størst uenighed herskede der om den såkaldte switch-over-klausul i direktivforslagets art. 6 samt CFC-reglerne i direktivforslagets art. 8 og 9. Kort fortalt blev resultatet, at switch-over-klausulen blev taget helt ud af ATA-direktivet, mens forslaget til CFC-regler undergik en række væsentlige ændringer. 4 Herudover blev også de øvrige fire værnsregler justeret i større eller mindre grad. ATA-direktivet kan ses som et forsøg på en koordineret implementering af anbefalingerne i OECD s BEPS-projekt, og hovedformålet er fortsat at imødegå visse typer af aggressiv skatteplanlægning og skatteundgåelse, der negativt påvirker det indre marked, med henblik på at sikre, at selskaber kommer til at betale skat dér, hvor indkomsten genereres. Endvidere er også det endelige ATAdirektiv udtryk for minimumsregulering, idet direktivet ikke skal forhindre anvendelsen af nationale eller aftalebaserede regler, der har til hensigt at sikre en højere grad af beskyttelse af de nationale skattebaser, jf. art. 3. Direktivet finder anvendelse på alle skattesubjekter, som er selskabsskattepligtige i en eller flere medlemsstater, herunder faste driftssteder i en eller flere medlemsstater for enheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland, jf. art I det følgende behandles de fem vedtagne værnsregler kortfattet i særskilte afsnit. Vægten er lagt på at fremhæve forskellene mellem direktivforslaget og den endelige version af ATA-direktivet, samt på at identificere de forhold, som må forventes at få størst betydning for den fremtidige udformning af de (tilsvarende) danske værnsregler. Artiklen afsluttes med en kort omtale af de tidsmæssige aspekter vedrørende ATA-direktivets implementering, og en overordnet vurdering af ATA-direktivets formodede betydning Rentefradragsbegrænsning ATA-direktivet indeholder også i den endelige udformning en bestemmelse vedrørende rentefradragsbegrænsning, jf. art. 4, som i store træk har overlevet forhandlingsprocessen. I medfør ANTI-TAX AVOIDANCE DIREKTIV 383

2 heraf indføres der rentefradragsbegrænsning i henhold til en EBITDA-regel. Reglen gælder generelt, og sondrer således ikke mellem nationale og grænseoverskridende låneforhold og ej heller mellem koncernintern og koncernekstern finansiering. Art. 4, stk. 1, foreskriver, at overskydende låneomkostninger 7 i påløbsåret maksimalt kan være fradragsberettigede op til 30% af skatteyderens EBITDA (earnings before interest, tax, depreciation and amortisation). 8 Bestemmelsen minder ganske meget om den tyske Zinsschränke-lovgivning. Direktivet åbner samtidig mulighed for, at medlemsstaterne alternativt kan anvende en EBIT-baseret regel, men uden nærmere at angive hvorledes denne skal udformes. I den endelige version er der indsat to begrænsninger, således at skatteyder har ret: a. til fradrag af overstigende låneomkostninger op til EUR (opgjort for hele koncernen) b. til fuldt fradrag for overstigende låneomkostninger, hvis skattesubjektet er en selvstændig enhed, som ikke indgår i en koncern. Medlemsstaterne kan også behandle følgende som et skattesubjekt: a. en enhed, der har tilladelse eller er forpligtet til at anvende reglerne på vegne af en koncern som defineret i henhold til national skatteret b. en enhed i en koncern som defineret i henhold til national skatteret, som ikke skattemæssigt konsoliderer sine medlemmers resultater. Under sådanne omstændigheder kan overstigende låneomkostninger og EBITDA beregnes på koncernplan, og de omfatter resultaterne for alle dens medlemmer. Der findes i det endelige direktiv en grandfathering clause, hvorefter medlemsstaterne kan undtage overstigende låneomkostninger fra anvendelsesområdet for stk. 1 i forbindelse med: a. lån, som er optaget inden den 17. juni 2016, men undtagelsen omfatter ikke efterfølgende ændringer af sådanne lån b. lån, som anvendes til finansiering af et langsigtet offentligt infrastrukturprojekt, hvor den projektansvarlige, låneomkostningerne, aktiverne og indtægterne alle befinder sig i EU. Endvidere gælder en escape clause, som kan udformes valgfrit som en af to varianter, der samtidig indeholder nogle tekniske detaljer, som dog udelades her. Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte regler om følgende: a. fremførsel, uden tidsbegrænsning, af overstigende låneomkostninger, som ikke kan fradrages i den indeværende skatteperiode b. fremførsel, uden tidsbegrænsning, og tilbageførsel, i højst tre år, af overstigende låneomkostninger, som ikke kan fradrages i den indeværende skatteperiode, eller c. fremførsel, uden tidsbegrænsning, af overstigende låneomkostninger og, i højst fem år, af uudnyttet rentefradragskapacitet, som ikke kan fradrages i den indeværende skatteperiode. Medlemsstaterne kan undtage finansielle selskaber fra anvendelsesområdet, herunder hvis sådanne finansielle selskaber i regnskabsmæssig henseende er en del af en koncern. Dette betyder dog ikke, at den finansielle sektor i Kommissionens optik skal friholdes fra begrænsninger og ej heller, at sådanne virksomheder ikke kan være involveret i skatteundgåelse mv. Dog er det ganske komplekst at finde den rette løsning, hvorfor dette arbejde først fremlægges senere, når der findes tilstrækkelige analyser til at underbygge en politisk løsning. EBITDA-reglen svarer ikke fuldstændig til noget eksisterende system i EU. Derfor skal det nøje vurderes fra land til land, om de eksisterende rentefradragsbegrænsninger er tilstrækkeligt restriktive til at kunne udgøre en implementering af ATA-direktivets art. 4. I en dansk kontekst har vi godt nok flere forskellige værnsregler på området, men det synes ikke muligt generelt at vurdere, om ændringer er påkrævet. I nogle tilfælde kan EBITDA-reglen være mere lempelig og i andre mere restriktiv, idet direktivet godt nok tillader fradrag for en lavere procentdel, men på baggrund af et højere tal end den danske EBIT-regel, som tillader 80% fradrag af EBIT, men dog af et lavere tal. ATA-direktivet kan måske løbe ind i nogle forfatningsretlige udfordringer i enkelte medlemsstater. Der er således afsagt en dom i Tyskland fra Bundesverfassungshof den 10. februar 2016, som konkluderer, at den tyske Zinsschranke (der som nævnt minder ganske meget om ATAdirektivets artikel 4), anvendt i nationale forhold kan være i strid med nettoprincippet, således som dette kan udledes af den tyske forfatning. 9 Sagen er anket, men hvis udfaldet bliver fastholdt, kan ATA-direktivet således i Tyskland alene anvendes i grænseoverskridende forhold, hvilket 384 SR-SKAT 6/2016

3 på sin side kan medføre nogle EU-retlige udfordringer Exit-beskatning I bestemmelsen om exit-beskatning, jf. art. 5 i ATAdirektivet, er der kun foretaget mindre justeringer set i forhold til det oprindelige forslag. Udgangspunktet er således fortsat, at skattesubjektet i en række situationer skal undergives beskatning af et beløb svarende til markedsværdien af de overførte aktiver på overførselstidspunktet fratrukket aktivernes skattemæssige værdi. Markedsværdien skal anses for at svare til det beløb, som et aktiv kan handles for eller som gensidige fordringer mellem villige, ikke-forbundne købere og sælgere kan opgøres til i en direkte transaktion. 11 Exit-beskatningen omfatter de situationer, hvor et skattesubjekt overfører aktiver/virksomhed mellem et hovedkontor og et fast driftssted (eller mellem faste driftssteder), eller hvor et skattesubjekt flytter sit skattemæssige hjemsted. 12 For så vidt angår overførsler inden for EU/EØS er det muligt at opnå henstand med selve betalingen af exitskatten ved i stedet at betale denne i rater over fem år. I det endelige direktiv er det blevet tilføjet, at det er en forudsætning for henstand ved overførsler til tredjelande, som er EØS-lande, at det pågældende land har indgået en aftale om gensidig bistand ved inddrivelse af skattekrav. Ved henstand kan der pålægges en rente i overensstemmelse med reglerne i det pågældende medlemsland. Forefindes en påviselig og reel risiko for manglende inddrivelse, kan skattesubjektet pålægges en pligt til at stille sikkerhed som betingelse for henstanden. 13 En række forhold og dispositioner kan medføre, at henstanden med betalingen af exit-skatten øjeblikkeligt ophører. Det gælder, hvis de overførte aktiver eller det faste driftssteds virksomhed afstås, de overførte aktiver efterfølgende overføres til et tredjeland, skattesubjektets skattemæssige hjemsted eller det faste driftssteds virksomhed efterfølgende overføres til et tredjeland, eller skattesubjektet går konkurs eller afvikles. I den endelige version er det tilføjet, at henstanden tillige ophører, hvis skattesubjektet ikke opfylder sine afdragsforpligtelser, og dette ikke er bragt i orden inden et tidsrum, der ikke må overstige 12 måneder. Den endelige bestemmelse om exit-beskatning i ATA-direktivet har væsentlige lighedspunkter med de gældende danske regler herom, jf. SEL 5, stk. 7 og 8, og SEL 8, stk. 4. Også henstandsmuligheden har lighedspunkter med den danske ordning, jf. reglerne i SEL 26 og 27. Dog skal det bemærkes, at ATA-direktivet angiver en kortere afdragsperiode end de syv år, som er udgangspunktet efter de danske regler. 4. Generel værnsregel Med henblik på at etablere så finmasket et net som muligt til hindring af skatteundgåelse indeholder ATA-direktivet tillige en generel værnsregel, dvs. en såkaldt GAAR (General Anti Abuse Rule), jf. art. 6. Bestemmelsen skal supplere de øvrige specifikke bestemmelser, og skal finde anvendelse, hvor de specifikke regler ikke finder anvendelse. Indførelsen af sådanne bestemmelser er tidstypisk og synes derved ikke så overraskende. BEPS action 6 indeholder således også et forslag til en særlig GAAR rettet mod misbrug af og med dobbeltbeskatningsoverenskomster i form af den såkaldte Principal Purpose Test (PPT). 14 ATA-direktivets art. 6 er ganske kort. Konsekvensen, hvis bestemmelsen finder anvendelse, er, at et arrangement (herunder en transaktion) i det hele tilsidesættes og ignoreres i selskabsskattemæssig henseende. I stedet afgør national ret i anvendelsesstaten, hvorledes arrangementet skal behandles. Betingelserne for, at bestemmelsen finder anvendelse, er, at et arrangement eller en serie af arrangementer, er: tilrettelagt med det hovedformål eller som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med gældende skatteret, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som værende ikke reelle i det omfang, de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Bevisbyrden påhviler som udgangspunkt skattemyndigheden. Disse betingelser er vanskelige at anvende i praksis, og der findes ikke mange fortolkningsbidrag. Det angives i præamblen, at bestemmelsen er udformet med henblik på at reflektere EU-domstolens "artificiality test", når den skal anvendes inden for EU. Det er ikke muligt at vurdere, om dette er korrekt, men i vores ANTI-TAX AVOIDANCE DIREKTIVET 385

4 øjne er det en vovet forudsætning, al den stund der fortsat hersker betydelig uklarhed om, hvad EU-domstolen måtte mene om forskellige konkrete situationer, som ligger ud over de få meget generelle udtalelser, der er fremkommet. Derfor kan der fremadrettet fremkomme praksis fra EUdomstolen, som således må kunne indfortolkes i GAAR-klausulen. Som en del af ændringerne i forhandlingsperioden blev der sikret parallelitet til moder-/datterselskabsdirektivets GAAR og OECD s PPT. Dette er i sig selv prisværdigt, og må antages at føre til, at der kan søges inspiration i de hertil hørende fortolkningsbidrag. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at ATA-direktivets art. 6 er tiltænkt et generelt anvendelsesområde, som gælder for alle arrangementer (som ikke kun relaterer sig til udbytter og dobbeltbeskatningsoverenskomster), og til at gælde såvel nationalt som internationalt. Dermed er det forventeligt, at GAAR-klausulen i art. 6 kan få stor betydning i EU, og der skal i dansk ret indføres en GAAR på selskabsskatteområdet. 5. CFC-regler ATA-direktivets art. 7 og 8 indeholder regler om beskatning af controlled foreign companies (CFCregler). Udformningen af disse regler var genstand for stor diskussion i direktivets tilblivelsesfase, og resultatet blev et noget uskønt kompromis, der indeholder to forskellige modeller for selve medregningen af indkomst fra CFC-selskabet. 15 Nedenfor skitseres disse to modeller ganske overordnet. Forinden, skal det bemærkes, at CFCreglerne kun finder anvendelse, hvis følgende to betingelser opfyldes (og det uanset hvilken model der anvendes til medregning): 1. Skattesubjektet har, hvis der er tale om en enhed, selv eller sammen med sine tilknyttede selskaber en direkte eller indirekte interesse på mere end 50% af stemmerettighederne, kapitalen eller overskuddet. 2, Den reelle selskabsskat, som enheden eller det faste driftssted har betalt af sit overskud, er lavere end forskellen mellem den selskabsskat, der ville være blevet pålagt enheden eller det faste driftssted i henhold til det gældende selskabsskattesystem i skattesubjektets medlemsstat, og den reelle selskabsskat, som enheden eller det faste driftssted har betalt af sit overskud. 16 Opfyldes disse to betingelser, skal moderselskabet/hovedkontoret medregne indkomst efter enten model a) eller b). Model a) svarer nogenlunde til Kommissionens direktivforslag med enkelte ændringer og indebærer, at følgende typer af ikkeudloddet indkomst skal medregnes: renter eller anden indkomst fra finansielle aktiver, royalties eller anden indkomst fra immaterielle aktiver, udbytte og indkomst fra afståelse af aktier, indkomst fra finansiel leasing, indkomst fra forsikrings-, bankvirksomhed og finansiel virksomhed, samt endelig indkomst fra faktureringsselskaber, der opnår indkomst fra salg af varer og tjenesteydelser, der købes af og sælges til tilknyttede selskaber, og som bidrager med ingen eller ringe værdi. Anvendes model a), kan medlemsstaten vælge at undlade at behandle enheden eller det faste driftssted som et CFC-selskab, hvis en tredjedel eller mindre af indkomsten udgøres af de ovenfor nævnte indkomsttyper. 17 Endvidere undtages indkomst fra CFC-beskatning, hvis enheden eller det faste driftssted udøver en væsentlig økonomisk aktivitet, der understøttes af personale, udstyr, aktiver og lokaler. Medlemsstaterne kan vælge kun at lade denne undtagelse gælde for enheder og faste driftssteder i EU/EØS. Anvendes i stedet model b), skal der kun medregnes ikke-udloddet indkomst, som hidrører fra ikke-reelle arrangementer, der udelukkende er oprettet med det hovedformål at opnå en skattefordel. Et arrangement eller en serie af arrangementer anses som ikke-reelle i det omfang, enheden eller det faste driftssted ikke ville eje aktiverne eller ikke ville have påtaget sig den risiko, der genererer alle eller dele af dens indkomst, hvis den ikke havde været kontrolleret af et selskab, hvor de ledelsesopgaver, som vedrører disse aktiver og risici, varetages og er medvirkende til skabelsen af den kontrollerede enheds indkomst. To de minimis-undtagelser finder anvendelse i relation til model b). 18 ATA-direktivets art. 8 indeholder nærmere regler om retsvirkningerne af CFC-beskatningen. Bl.a. fastslås det, at indkomsten til medregning efter model a) skal opgøres efter reglerne i det land, hvor skattesubjektet er hjemmehørende. 19 Anvendes i stedet model b), begrænses den indkomst, der skal medregnes, til de beløb, der genereres gennem aktiver og risici, som knytter sig til de ledelsesopgaver, der varetages af det kontrollerende selskab. 20 I begge tilfælde skal andelen til medregning fastsættes i overensstemmelse med 386 SR-SKAT 6/2016

5 størrelsen af skattesubjektets interesse i CFCselskabet (stemmer, kapital eller ret til overskud). For at modvirke dobbeltbeskatning indeholder bestemmelsen afslutningsvis regler om reduktion af beskatningen ved udlodninger fra CFC-selskabet og ved afståelse af aktier i CFC-selskabet. Modsat direktivforslaget foreskriver ATA-direktivet endvidere eksplicit, at skattesubjektet har mulighed for at opnå lempelse for den skat, som enheden eller det faste driftssted har betalt. Kompromisset med to forskellige modeller for CFC-beskatning indebærer i sagens natur, at CFCreglerne i medlemslandene bliver mindre ensartede, end der først var lagt op til. Under forhandlingerne arbejdede bl.a. den danske regering for, at der alene skulle være én model for CFC-beskatning, idet model b) efter regeringens opfattelse ikke er robust nok i forhold til skatteundgåelse. 21 De gældende danske CFC-regler har da også mest til fælles med model a), om end der er nogle forskelle, som vil nødvendiggøre ændringer af de danske CFC-regler. Bl.a. synes ATA-direktivet at operere med en bredere kontrolbestemmelse, idet kontrol også kan være baseret på andel af kapital og ret til at modtage overskud. Endvidere rummer ATA-direktivets definition af "CFC-indkomst" indkomst, som ikke ville udgøre CFC-indkomst efter den udtømmende opregning i de gældende danske CFC-regler, jf. SEL 32, stk. 5. Dette gælder bl.a. indkomst fra faktureringsselskaber. Endvidere er koncerneksterne royaltyindtægter, der relaterer sig til datterselskabets egne forsknings- og udviklingsaktiviteter, ikke undtaget efter ATA-direktivet. Henset til, at ATA-direktivet er et minimumsdirektiv, vil selve direktivet formentlig ikke stå i vejen for, at Danmark fortsat kan benytte en model, hvor CFC-reglerne ud fra et EU-retligt hensyn også (principielt) finder anvendelse i forhold til danske datterselskaber, når blot det sikres, at de danske CFC-regler (også) rammer de situationer, som ATA-direktivet foreskriver. 6. Hybride mismatch ATA-direktivet indeholder helt forventeligt også en særlig bestemmelse til modvirkning af hybride mismatches, jf. art. 9. Den valgte løsning i det endeligt vedtagne direktiv afviger fra løsningen i forslaget. Mens forslaget lagde kildestatens skattemæssige behandling af en enhed eller et instrument til grund i modtagerstaten, indeholder art. 9 i det endelige direktiv en anden løsning. Bestemmelsen er fortsat todelt, men omhandler nu i stk. 1 de situationer af hybride mismatch, som resulterer i "double deduction", mens stk. 2 omhandler de hybride mismatch-situationer, der resulterer i "deduction without inclusion". Denne bestemmelse må forventes at få stor betydning i en EU-kontekst, idet mange medlemsstater fortsat ikke har introduceret linking-regler. 22 Endvidere synes direktivets anvendelsesområde at være bredt, idet der alene fokuseres på virkningen af, at der eksisterer et hybridt mismatch. ATAdirektivet forudsætter således ikke nødvendigvis, at der skal foreligge en såkaldt debt/equity hybrid, som i praksis er den mest udbredte type af hybride instrumenter. ATA-direktivet vil også kunne finde anvendelse på andre finansielle konstruktioner og instrumenter, herunder REPO er, koncerntilskud etc. Selvom hybride mismatches ikke er direkte defineret i direktivet indeholdes dog i præamblen en karakteristik heraf, jf. betragtning nr. 13: Hybride mismatch skyldes forskelle i den retlige kvalificering af betalinger (finansielle instrumenter) eller enheder, og disse forskelle bliver synlige i samspillet mellem retssystemerne i to jurisdiktioner. Sådanne mismatch fører ofte til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives et fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i skattegrundlaget i den anden. For at ophæve virkningerne af hybride mismatch- arrangementer er det nødvendigt at fastsætte regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i et mismatch bør nægte fradrag for en betaling, der fører til sådan et resultat." Derimod synes direktivet ikke direkte at have taget stilling til situationer vedrørende periodisering, hvor en betaling kommer til beskatning på et senere tidspunkt, eller til mismatches vedrørende lempelse (såkaldt "tax credit arbitrage"). Den begrænsning, der lå i det tidligere udkast, til alene at finde anvendelse inden for EU, synes nu ikke direkte at fremgå af bestemmelsen. Dog må det antages, at denne fortsat er tiltænkt. Der er således væsentlig begrænsning i direktivets anvendelsesområde, idet dette alene finder anvendelse mellem medlemsstater og således ikke i forhold til tredjelande. I ATA-direktivets præambel er det således også angivet, at situationen vedrørende hybride mismatches og tredjelande skal undersøges yderligere, jf. pkt. (13). Tilsvarende finder ATA-direktivet ikke anvendelse ved mismatches gennem flere led i en ANTI-TAX AVOIDANCE DIREKTIVET 387

6 struktur, hvilket tillige udgør en begrænsning af den praktiske betydning. I en dansk kontekst finder SEL 2 B dog tillige anvendelse ved mismatches i underliggende led i en koncern. Selvom Danmark har været "first mover" på området for linking-regler, synes ATA-direktivet at medføre, at der i dansk ret skal foretages nogle justeringer vedrørende behandlingen af hybride enheder. Således skal der i Danmark indføres en særlig bestemmelse svarende til art. 9 mellem medlemsstater, idet SEL 2 A og SEL 2 C netop nægter fradrag i Danmark som kildestat, mens direktivet foreskriver, at fradraget kun gives i kildelandet. Skatteministeriet har udtalt vedrørende udkastet til direktivet, at ATA-direktivet ikke vil kunne modvirke disse hybridsituationer, og at de eksisterende regler derfor vil skulle opretholdes med henblik på at håndtere mismatch situationer i forhold til lande uden for EU. 23 SEL 2 B synes ikke at skulle ændres. 7. Afrunding Medlemsstaterne har ind til den 31. december 2018 til at implementere direktivets bestemmelser i national ret, og reglerne skal derefter finde anvendelse senest fra den 1. januar 2019, jf. art. 11, stk. 1. Fristerne angående bestemmelsen om exit-beskatning i art. 5 er dog udskudt med et år, således at denne senest skal være vedtaget med udgangen af 2019 og finde anvendelse fra 1. januar Generelt må vedtagelsen af ATA-direktivet forventes at få ganske stor betydning på området for selskabsbeskatning i EU. Betydningen vil naturligvis være størst i forhold til lovgivningen i de medlemslande, som pt. ikke har værnsregler i stil med ATA-direktivets. Som anført har Danmark allerede værnsregler på de fleste af områderne, og fra et dansk synspunkt må nye/strammere værnsregler i flere af de øvrige EU-lande alt andet lige formodes at medføre, at incitamentet til at placere indkomst/ aktivitet i andre EU-lande reduceres. Regeringen forventer umiddelbart, at ATA-direktivet primært skaber behov for at foretage mindre justeringer af de gældende danske værnsregler. 25 Hvorvidt denne betragtning er korrekt, må de kommende års lovgivningsarbejde vise, men det kan næppe udelukkes, at mere grundige studier af detaljerne i ATA-direktivet vil vise, at der bliver behov for mere omfattende ændringer af de danske værnsregler, end regeringen umiddelbart har lagt op til. Samtidig medfører valget af et minimumsdirektiv risiko for, at vi får op til 28(27) forskellige implementeringer. Det er åbenbart, at dette fører til en betydelig risiko for tvister og dobbeltbeskatning i fraværet af effektive tvistløsningsmekanismer. NOTER 1 Jf. forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktionsmåde, COM(2016) 26 final. For yderligere om direktivforslaget se Jakob Bundgaard og Peter Koerver Schmidt, SR-Skat, 2016, p , Ana Paula Dourado, Intertax, 2015, p , Oliver R. Hoor et al., European Taxation, 2016, p samt Aitor Navarro et al., EC Tax Review, 2016, p Jf. Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion. 3 Oprindelig var det intentionen at ATA-direktivet allerede skulle være vedtaget på mødet i Rådet for Økonomi og Finans den 25. maj 2016, men trods langvarige forhandlinger lykkedes det ikke at opnå enighed (se pressemeddelelse af 25. maj 2016, 9342/16). Politisk enighed blev opnået på et møde den 17. juni 2016, hvorefter en stiltiende samtykkeprocedure udløb uden indvendinger ved midnat den 20. juni 2016 (se pressemeddelelse af 21. juni 2016, 370/16). Den formelle vedtagelse kunne herefter finde sted på et møde den 12. juli 2016 (se pressemeddelelse af 12. juli 2016, 424/16). 4 For en kritisk analyse af switch-over-klausulen i direktivforslaget se Isabella de Groot, EC Tax Review, 2016, p ATA-direktivets art. 2 indeholder en række definitioner af udtryk, som benyttes i direktivets øvrige bestemmelser. 6 For en vurdering af direktivets mere formelle aspekter se Arnaud de Graff og Klaas-Jan Visser, EC Tax Review, 2016, Defineret i art. 2 som: det beløb, med hvilket et skattesubjekts fradragsberettigede låneomkostninger overstiger de skattepligtige renteindtægter og anden økonomisk tilsvarende skattepligtig indkomst, som skattesubjektet modtager i henhold til national ret. 8 EBITDA beregnes ved at lægge beløbene justeret for skat for overstigende låneomkostninger samt beløbene justeret for skat for af- og nedskrivninger til den selskabsskattepligtige indkomst i skattesubjektets medlemsstat. Indkomst, der er fritaget for skat, udelukkes fra et skattesubjekts EBITDA. 9 Jf. eksempelvis herom Steffen Lampert et al., European Taxation, 2016, p SR-SKAT 6/2016

7 10 For en generel analyse af mulige EU-retlige problemer forbundet med ATA-direktivets EBITDA-regel se Pieter van Os, EC Tax Review, 2016, p Bestemmelsen fastslår, at modtagerlandet, ved overførsler fra en anden medlemsstat, som indgangsværdi skal acceptere den værdi, som den anden medlemsstat har fastsat i forbindelse med exit-beskatningen, medmindre denne ikke svarer til markedsværdien. 12 Exit-beskatning udløses ikke i relation til en række nærmere opregnede midlertidige overførsler, forudsat at aktiverne inden for en periode på 12 måneder skal føres tilbage til den overførende enheds medlemsstat. 13 Dette gælder dog ikke, hvis medlemsstatens lovgivning giver mulighed for at opkræve exitskatten via et andet skattesubjekt, der indgår i samme koncern og er skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat. 14 Se f.eks. herom Bundgaard i Den Evige Udfordring omgåelse og misbrug i skatteretten, (Bundgaard m.fl. (red.), 2015, p. 239 ff. 15 For en analyse af CFC-bestemmelsen i direktivforslaget se Peter Koerver Schmidt, Nordic Tax Journal, 2016 ("ahead of print", June 2016). 16 Betingelse nr. 2 synes blot at indebære, at enheden eller det faste driftssted skal anses for omfattet, hvis de lokalt undergives en effektiv beskatning, der er lavere end 50% af den effektive beskatning i moderselskabets/hovedkontorets hjemland. 17 Endvidere kan medlemsstaten vælge ikke at behandle finansielle selskaber som CFC-selskaber, hvis en tredjedel eller mindre af enhedens indkomst fra ovennævnte indkomstkategorier hidrører fra transaktioner med skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber. 18 Medlemsstaterne kan således undtage en enhed eller et fast driftssted, hvis det regnskabsmæssige overskud højst er på EUR og ikke-driftsmæssige indtægter højst er på EUR, eller det regnskabsmæssige overskud højst udgør 10% af enhedens eller det faste driftssteds driftsomkostninger for den pågældende periode. 19 Underskud i CFC-selskabet skal ikke medregnes, men kan fremføres til senere modregning. 20 Indkomsten skal opgøres i overensstemmelse med armslængdeprincippet. 21 Jf. SAU Alm. del 2015/16, bilag 215: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni Jf. Study on Structure of Aggressive Tax Planning and Indicators, Final Report, Working paper N , p Jf. Skatteudvalget , SAU Alm. del Bilag 128, p ATA-direktivet trådte i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, jf. art. 12. Offentliggørelsen fandt sted den 19. juli Se Den Europæiske Unions Tidende, vol. 59, L 193/ Jf. SAU Alm. del 2015/2016, bilag 215: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni ANTI-TAX AVOIDANCE DIREKTIVET 389

Direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse. Præsentation ved Jesper Leth Vestergaard

Direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse. Præsentation ved Jesper Leth Vestergaard Direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse Præsentation ved Jesper Leth Vestergaard Kompromisforslag Formandsskabets generelle indstilling: Formandsskabets kompromisforslag i forbindelse med ECOFIN, 25.

Læs mere

ATAD II DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST. Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18.

ATAD II DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST. Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18. DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18. Maj 2017 BAGGRUND OG STATUS PÅ side 2 BAGGRUND Politisk agenda BEPS (Action 2)

Læs mere

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 7. marts 2016 Høring om forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. juli 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0011 (CNS) 10539/16 FISC 110 ECOFIN 648 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen 1.6.2016 A8-0189/101 101 Betragtning 7 a (ny) (7a) Skatteordninger forbundet med intellektuel ejendomsret, patenter og forskning og udvikling anvendes i vidt omfang i hele Unionen. Indtil flere undersøgelser

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0011 (CNS) 10039/16 FISC 100 ECOFIN 585 NOTE fra: til: formandskabet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9520/16

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0011 (CNS) 10426/16 FISC 104 ECOFIN 628 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 17. juni 2016 til: Generalsekretariatet

Læs mere

6333/17 la/la/bh 1 DG G 2B

6333/17 la/la/bh 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0339 (CNS) 6333/17 FISC 46 ECOFIN 95 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Rådet Tidl. dok.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. maj 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0011 (CNS) 8766/16 LIMITE PUBLIC FISC 72 ECOFIN 382 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: formandskabet

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

KOMMISSIONENS FORSLAG TIL ET ANTI-TAX AVOIDANCE DIRECTIVE

KOMMISSIONENS FORSLAG TIL ET ANTI-TAX AVOIDANCE DIRECTIVE KOMMISSIONENS FORSLAG TIL ET Af Jakob Bundgaard, CORIT Advisory P/S og Aarhus Universitet, og Peter Koerver Schmidt, CORIT Advisory P/S og Copenhagen Business School Artiklen omhandler Europa-Kommissionens

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juni 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juni 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0138 (CNS) 10582/17 ADD 1 FISC 149 ECOFIN 572 IA 115 FORSLAG fra: modtaget: 22. juni 2017 til: Jordi AYET

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 113 Offentligt Notat 2. februar 2017 J.nr. 16-0107998 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Selskab, Aktionær og Erhverv JWS, JLV EU-Kommissionens

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0026 Bilag 1 Offentligt Notat Klik og vælg dato J.nr. 16-0107998 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Selskab, Aktionær og Erhverv JLV Europa-Kommissionens

Læs mere

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Af ph.d. Peter Koerver Schmidt, adjunkt, Copenhagen Business School, Technical Advisor, CORIT Advisory P/S I artiklen analyseres spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

10340/16 gng/jb/bh 1 DG G 2B

10340/16 gng/jb/bh 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0011 (CNS) 10340/16 FISC 103 ECOFIN 624 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Rådet Tidl. dok.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Regeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for.

Regeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for. Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt 27. maj 2016 J.nr. 16-0661132 Selskab, Aktionær og Erhverv MAK Samrådsspørgsmål Y - Tale til besvarelse af spørgsmål Y den 2.

Læs mere

EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber

EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber 12. September 2013 EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber Den 18. juli 2013 afsagde EU-Domstolen dom i sagen Kommissionen mod Danmark, C-261/11 ( Afgørelsen ). Sagen

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3468 - økofin Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3468 - økofin Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3468 - økofin Bilag 1 Offentligt 10. maj 2016 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016 1) Direktiv om skatteundgåelse mv. - Rådskonklusioner mv. KOM(2016)

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

OECD og EU tvistløsning mv CORIT

OECD og EU tvistløsning mv CORIT OECD og EU tvistløsning mv. Agenda - OECD multilateralt instrument - BEPS - opfølgning - Offentliggjort den 24. november 2016 - EU direktivforslag om bindende voldgift - Offentliggjort den 25. oktober

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen

Læs mere

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 21. maj 2008 Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Vintereksamen 2007/2008 1. spørgsmål Hvorledes

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 0337/2011 2016/2010(CNS) 12.4.2017 UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslaget til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag

Læs mere

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER INTERNATIONALE ASPEKTER 2012 CORIT

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER INTERNATIONALE ASPEKTER 2012 CORIT FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER INTERNATIONALE ASPEKTER AGENDA Generelt om skattearbitrage, neutralitet og mismatch Internationale aspekter - kvalifikation Kildeskat DBO er Direktiver Kvalifikation

Læs mere

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 22. november 2013 Ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) H213-13

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 1. december forud for ECOFIN 6. december 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 1. december forud for ECOFIN 6. december 2016 Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 1. december forud for ECOFIN 6. december 2016 1. december 2016 F5 På dagsordenen for ECOFIN 6.

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Anbefalinger: implementering af ny EU-regulering

Anbefalinger: implementering af ny EU-regulering Anbefalinger: implementering af ny EU-regulering vedtaget på møde i Implementeringsrådet den 14. marts 2017 Ministerium Titel på retsakt Vedtaget Impleme nteringsfr ist Bemærkninger 1 Skatteministeriet

Læs mere

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2016/0011(CNS) 1.3.2016 * UDKAST TIL BETÆNKNING om udkast til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende - 1 Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i februar 2015 nye regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af erhvervsdrivende,

Læs mere

Bekæmpelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning

Bekæmpelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning Mandag d. 30. maj 2016 Bekæmpelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning Forslag til Rådets Direktiv 2016/0011 (CNS) Advokat Søren Lehmann Nielsen 1 Baggrund og formål med direktivet Baggrund

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG

ÆNDRINGSFORSLAG Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2016/0011(CNS) 18.4.2016 ÆNDRINGSFORSLAG 40-237 Udkast til betænkning Hugues Bayet (PE578.569v01-00) Regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse,

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 10 Offentligt Notat 30. juni 2015 J.nr. 15-0247969 Proces og Administration ABL GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 1 af 5 10-02-2014 09:49 Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 af Michael Tell, ph.d., adjunkt ved Juridisk Institut, CBS, og Senior Associate hos CORIT Advisory P/S

Læs mere

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering Skatteministeriet J. nr. 15-1342223 Bekendtgørelse om land for land-rapportering I medfør af 3 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 87 Offentligt Notat J.nr. 2011-241-0029 12. december 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Skatteretlige kandidatafhandlinger

Skatteretlige kandidatafhandlinger Skatteretlige kandidatafhandlinger Jakob Bundgaard, Lektor, Ph.D., partner, Deloitte Copenhagen Research Group on International Taxation (CORIT) Først lidt om juridisk forskning på CBS. Fokus på erhvervslivets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 198 Offentligt En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) 27. april 2011 Hovedelementerne i forslaget Fælles: Et fælles regelsæt(skattebase)

Læs mere

Grænseoverskridende fusioner

Grænseoverskridende fusioner Dansk Skattevidenskabelig Forening Grænseoverskridende fusioner v/senior Manager Vicki From Jørgensen 21. november 2011 Præsentation 1. Indledning 2. Den historiske udvikling 3. Skattepligtige og skattefrie

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april /Ivar Nordland

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april /Ivar Nordland Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 213 Offentligt J.nr. 2008-418-0046 Dato: 30. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april

Læs mere

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt 3. november 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2015 1) Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion - Rådskonklusioner

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) 7949/16 ADD 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 12. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DRS 6 COMPET 156 ECOFIN 289 FISC 53 CODEC 461

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. marts 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. marts 2017 (OR. en) 7677/17 EF 61 ECOFIN 233 DELACT 62 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 24. marts 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,

Læs mere

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A Slide 1 Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A 1. November 2011 Introduktion Slide 2 Take away: Skat er vigtigt i enhver transaktion. Inddragelse af skattechef tidligst muligt. Kan spare tid og penge.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0406 (CNS) 7118/17 LIMITE PUBLIC FISC 61 ECOFIN 187 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 396 Offentligt J.nr. 2009-411-0023 Dato: 2. september 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.19-22 af 25. oktober

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 271 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 8. juli 2013 Proces og Administration Mhh GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag

Læs mere

Common Consolidated Corporate Tax Base Introduktion til direktivforslag

Common Consolidated Corporate Tax Base Introduktion til direktivforslag 10. februar 2017 Common Consolidated Corporate Tax Base Introduktion til direktivforslag Dansk forening for EU-skatteret Peter Koerver Schmidt, ph.d. Lektor, Copenhagen Business School Technical Advisor,

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016 Sag 176/2013 A (advokat Torben Bagge) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) Appellanten, A, har under forberedelsen

Læs mere

International beskatning 2013

International beskatning 2013 International beskatning 2013 Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Kvalifikation af udenlandske enheder Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Nettoprincippet LL 33 F: Ved beregning

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 518 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016 9. juni 2016 F5 På dagsordenen for ECOFIN 17. juni er der

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.11.2013 COM(2013) 814 final 2013/0400 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 5.9.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

OECD's BEPS-projekt EU som medeller

OECD's BEPS-projekt EU som medeller 21. april 2015 OECD's BEPS-projekt EU som medeller modspiller? Peter Koerver Schmidt, ph.d. Adjunkt, Juridisk Institut, CBS Technical Advisor, CORIT Advisory P/S EU som medspiller EU støtter OECD s BEPS-projekt

Læs mere

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær"

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende én aktionær Finanstilsynet 20. februar 2014 BØRS J.nr. 6373-0033 /mbd Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær" Efter indstilling fra Finanstilsynet har Det Finansielle Råd den 19. februar

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse - 1 Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog før sommerferien et lovforslag, der bl.a. var rettet mod beskatningen af multinationale

Læs mere

14950/14 jn/js/ikn 1 DG G 2B

14950/14 jn/js/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0400 (CNS) 14950/14 FISC 182 ECOFIN 1002 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14532/14

Læs mere

Tax Matters. Indhold. Udgave nr. 3, maj 2015. Selvangivelsessæsonen er skudt i gang! Øget krav til oplysninger om kontrollerede transaktioner

Tax Matters. Indhold. Udgave nr. 3, maj 2015. Selvangivelsessæsonen er skudt i gang! Øget krav til oplysninger om kontrollerede transaktioner Tax Matters Udgave nr. 3, maj 2015 Selvangivelsessæsonen er skudt i gang! Selskabernes selvangivelsessæson er i fuld gang, og det er nu muligt at indberette selskabsselvangivelsen for indkomståret 2014

Læs mere

Skattelovforslags-katalog fra regeringen. Retssikkerhedspakke I og II (oktober I og februar II) Ændring og senere ophævelse NOx-afgiften (nov II)

Skattelovforslags-katalog fra regeringen. Retssikkerhedspakke I og II (oktober I og februar II) Ændring og senere ophævelse NOx-afgiften (nov II) Skattelovforslags-katalog fra regeringen Regeringen offentliggjorde i går sit lovprogram for det kommende folketingsår. Skatteministeren leverede 24 lovforslag til lovprogrammet. Fokus er ifølge skatteministeren

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Lovafdelingen Dato: 17. april 2007 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Jakob Kamby Sagsnr.: 2006-748/21-0259 Dok.: JKA40459 Høringssvar fra den danske

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Spørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004 om samrådsspørgsmål A.

Spørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004 om samrådsspørgsmål A. 27. oktober 2004 Besvarelse af spørgsmål 61, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 20. oktober 2004 Spørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004

Læs mere

Voldgiftsdirektivet - forslag Dansk Forening for EU skatteret

Voldgiftsdirektivet - forslag Dansk Forening for EU skatteret Voldgiftsdirektivet - forslag Dansk Forening for EU skatteret København, 12. juni 2017 Direktivforslaget - indledning Fremsat af Kommissionen i oktober 2016 (COM (2016) 686 Final) Rådsformandskabets kompromistekst

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 736 final 2014/0352 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Rumænien til at anvende foranstaltninger, der fraviger artikel

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET

PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET Niclas Holst Sonne, partner og leder af skatteafdelingen 21. maj 2015 BAGGRUNDEN FOR LOVÆNDRINGEN side

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

VESTAS WIND SYSTEMS A/S

VESTAS WIND SYSTEMS A/S Vestre Landsrets dom af 1. April 2016 VESTAS WIND SYSTEMS A/S Generelt Sagens emne: Fortolkning af LL 33 F, stk. 1 og stk. 2: Beregning af Vestas lempelse i dansk skat i anledningen af, at Vestas udenlandske

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 207 Offentligt J.nr. 2007-418-0415 Dato: 1. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. (Alm.

Læs mere