Rygning. Rygning som risikofaktor for sygdom og død

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygning. Rygning som risikofaktor for sygdom og død"

Transkript

1 Rygning 18 n Rygning er en af de vigtigste risikofaktorer for folkesundheden. n Omkring 23 % af alle hjerte-kar-sygdomme, 85 % af alle lungekræfttilfælde og 85 % af alle tilfælde af kroniske lungesygdomme er forårsaget af rygning. n Hvert år dør knap 14. som følge af rygning. Det skønnes, at 2. dør af passiv rygning. n Blandt mænd er andelen af rygere faldet jævnt siden 197, hvor 68 % var rygere, til 3 % i 26. n Blandt kvinder er andelen af rygere ligeledes faldet jævnt fra 47 % i 197 til 26 % i 26. n Andelen af storrygere er steget jævnt frem til begyndelsen 199 erne og har siden været svagt faldende. I 25 var der 16 % storrygere blandt mænd og 1 % blandt kvinder. n Der er klare sociale gradienter i rygeadfærden: Der er mere end dobbelt så mange dagligrygere og tre gange så mange storrygere blandt de kortest uddannede som blandt de længst uddannede. n Fire ud af fem rygere startede med at ryge i teenageårene. n Øget beskatning er den mest effektive metode til at reducere tobaksforbruget. 221 n Gruppebaseret og individuel rådgivning vedrørende rygestop kombineret med nikotinsubstitutionsmidler eller bupropion er særdeles omkostningseffektive interventionsmetoder med henblik på rygestop. Rygning som risikofaktor for sygdom og død Forskningen i rygningens skadelige virkninger tog for alvor fat i 195 erne, hvor flere store studier påviste sammenhæng mellem rygning og lungekræft. Siden da er rygningens skadelige virkninger også påvist i forhold til en lang række andre sygdomme. Rygning hører i dag til blandt de forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst betydning for folkesundheden. Rygning har været den væsentligste årsag til den relativt dårlige udvikling i middellevetiden i Danmark frem til i dag en udvikling der først og fremmest har været præget af en stor tobaksrelateret overdødelighed blandt de midaldrende. I 2 var 14. af de i alt knap 6. dødsfald relateret til rygning svarende til 26 % af alle dødsfald blandt mænd og 21 % blandt kvinder. Set i forhold til middellevetiden betyder dødsfaldene et tab på 3,5 år i mænds middellevetid og 3 år i kvinders. Storrygere dør i gennemsnit 8-1 år for tidligt (1). Rygning betyder ikke blot direkte tab af leveår men også forringet helbredssituation, mens man lever. Dvs. at rygere ikke blot har kortere levetid men også kan forvente flere år med sygdom end ikke-rygere. Figur 18.1 viser, at en 25-årig mand, der aldrig begynder at ryge, kan forvente at leve 8,6 år længere end en 25-årig mand, der resten af sit liv er storryger. Restlevetiden for en 25-årig mand, der aldrig begynder at ryge, kan opdeles i 41,9 år uden langvarig belastende sygdom og 11,6 år med langvarig belastende sygdom. For storrygere er tallene 31,5 år og 13,4 år. Tilsvarende forskelle ses hos kvinder. Restlevetiden for en 25-årig kvinde, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

2 Rygning Kapitel 18 Figur Forventet restlevetid for 25-årige opdelt på rygerkategori ,5 51,2 48,5 44, ,4 56, 52,2 47, 4 4 Antal år 3 Antal år Aldrigryger Eksryger Småryger Storryger Aldrigryger Eksryger Småryger Storryger Kilde: Juel et al, der aldrig begynder at ryge består af 4,2 år uden langvarig belastende sygdom, og 17,2 år med langvarig belastende sygdom. For en storryger er de tilsvarende tal 29,7 og 17,3 år. Rygningens helbredsskadelige virkninger Rygere har øget risiko for at pådrage sig mange forskellige sygdomme både dødelige og ikke-dødelige. Rygning kan både være den direkte årsag til en lang række sygdomme, og det kan resultere i forværring af allerede eksisterende sygdomme eller tilstande. Uanset hvor meget man ryger, er det forbundet med øget sygdomsrisiko (2). Rygning er en af de vigtigste årsagsfaktorer til hjerte-karsygdomme, kræft samt lunge- og luftvejssygdomme. Det skønnes, at i Danmark er 23 % af alle hjerte-kar-sygdomme, 85% af alle lungekræfttilfælde og 85 % af alle tilfælde af kroniske lungesygdomme (rygerlunger) forårsaget af rygning (2). Desuden kan rygning betyde, at sygdomme eller tilstande forværres. Eksempelvis risikerer diabetespatienter, der ryger, at få flere komplikationer end ikke-rygere (se kapitel 11 om diabetes). Rygning øger risikoen for afkalkning af knoglerne og dermed for udvikling af knogleskørhed (se kapitel 7 om osteoporose). Endvidere har rygere betydelig forøget risiko for komplikationer i forbindelse med operation, dels i form af infektioner dels i form af dårlig sårheling (2). Rygning nedsætter fertiliteten hos både mænd og kvinder., der ryger under graviditeten, har større risiko for at føde for tidligt og får oftere børn med en fødselsvægt under 2.5 gram. Kvindelige rygere har større risiko for at få graviditetskomplikationer, ligesom der er større risiko for visse medfødte misdannelser hos børn født af rygere (3). Rygning i graviditeten fordobler risikoen for, at barnet dør under og lige efter fødslen. Ca. en tredjedel af alle tilfælde af vuggedød kunne undgås, hvis kvinder ikke røg under/efter graviditeten. Definitioner En ryger er defineret som en person, der angiver at have røget i går. En ryger kan være: dagligryger, dvs. ryge dagligt småryger, dvs. ryge færre end 15 cigaretter om dagen, være piberyger eller cerutryger storryger, dvs. ryge 15 eller flere cigaretter om dagen lejlighedsvisryger, dvs. kun ryge af og til. Betegnes også som festryger. En ikke-ryger kan være: exryger, dvs. en person der tidligere har røget aldrigryger, dvs. en person, der aldrig har røget. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 18 Rygning Selvvurderet helbred Rygere vurderer eget helbred som værende dårligere end aldrig rygere; det gælder også for de helt unge rygere. Tidligere rygere vurderer eget helbred som værende bedre end rygere men dårligere end aldrigrygere (4). Dødelighed Såvel dødeligheden som hospitalsindlæggelsesfrekvensen af de enkelte sygdomme er belyst i sygdomsafsnittene. Her belyses den tobaksrelaterede dødelighed under ét. Størrelsen af den tobaksrelaterede dødelighed kan beregnes på flere forskellige måder. Her anvendes Peto og Lopez indirekte metode (5). I perioden var der i Danmark gennemsnitlig årlige dødsfald som følge af rygning blandt mænd og blandt kvinder. Udviklingen i antallet af tobaksrelaterede dødsfald har været forskellig for mænd og kvinder (figur 18.2). For mænd ses en stigning frem til omkring 1985 og dernæst et mindre fald. For kvinder ses en jævn stigning i hele perioden. I 1943 udgjorde de tobaksrelaterede dødsfald blandt mænd 4 % af alle dødsfald, steg til 29 % midt i 198 erne og faldt dernæst til godt 26 % i 21. For kvinders vedkommende steg andelen af tobaksrelaterede dødsfald jævnt, fra under 1 % i 194 erne til godt 21 % i 21. Rygningens markante betydning for folkesundheden er illustreret i figur Det fremgår med al tydelighed, at rygning er den risikofaktor, der koster flest menneskeliv. Figur Antal tobaksrelaterede dødsfald blandt mænd og kvinder i Danmark Passiv rygning Man taler om passiv rygning, når en person ved vejrtrækningen indånder røgen fra tobaksrygning. En ryger er også passiv ryger, når han trækker vejret i røgen (6). 223 Antal I tidligere opgørelser er der anvendt en 5 % reduktion af den beregnede overdødelighed for visse dødsårsagsgrupper for at tage højde for umålt konfounding. I denne opgørelse er anvendt en reduktion på 3 %. 2 Passiv rygning medfører ofte gener som f.eks. irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine samt lugtgener. Men passiv rygning øger også risikoen for kroniske sygdomme som lungekræft, hjerte-kar-sygdomme samt luftvejslidelser (7). Hvert år dør næsten 2. danskere på grund af passiv rygning det svarer til godt 3 % af alle dødsfald. Det skønnes, at en fjerdedel er ikkeryger (8). Personer, der dør af passiv rygning mister års levetid (1). I 25 angav 33 % af danskerne, at der dagligt blev røget indendørs i deres hjem, og 25 % at der blev røget ind imellem, men ikke dagligt. Blandt erhvervsaktive angav 22 % dagligt og 11 % af og til at være udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads (4). Kilde: Dødsårsagsregistret. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

4 Rygning Kapitel 18 Figur Dødsfald i Danmark relateret til forskellige risikofaktorer. Årligt antal dødsfald blandt mænd og kvinder. Rygning Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Alkohol Forhøjet blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt Arbejdsbetingede lidelser Passiv rygning Hjemme- og fritidsulykker Træffer sjældent familie Psykisk arbejdsbelastning Overvægt Stofmisbrug Ingen hjælp fra andre Trafikulykker Usikker sex Arbejdsulykker 224 Kilde: Juel et al, Antal dødsfald Forekomst, status og udvikling Status og udvikling i Danmark Andelen af rygere er faldet jævnt i de seneste årtier (figur 18.4). Faldet er mest markant for mænd, hvor det er faldet fra 68 % i 197 til 31 % i 26. Blandt kvinder er andelen faldet fra 47 % til 25 %. Der er således sket en betydelig tilnærmelse af andelen af rygere blandt mænd og kvinder. Andelen af storrygere ( 15 cigaretter pr. dag) steg jævnt fra 197 erne og nåede i starten af 199 erne et højdepunkt med lidt mere end 2 % blandt mænd og lidt mere end 15 % blandt kvinder (figur 18.5). Siden er der sket et svagt fald til 16 % for mænd og 11 % for kvinder i 26. I hele perioden har andelen af storrygere været højere blandt mænd end blandt kvinder. Figur Andel (%) rygere blandt mænd og kvinder Andel (%) Kilde: Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 18 Rygning Monitorering af udviklingen i danskernes rygevaner Figur Andel (%) storrygere blandt mænd og kvinder til 1993 Gallup A/S s undersøgelser for tobaksindustrien. Telefoninterviews med personer på 15 år eller derover. Alle fik stillet spørgsmålet Røg De i går og kunne kun svare ja eller nej. Dvs. at der ikke kan skelnes mellem dagligryger og lejlighedsvisryger Samarbejde mellem Tobaksskaderådet (til 2), Sundhedsstyrelsen (fra 21), Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening (fra 1998). Gennemførtes fra af Gallup A/S og siden af PLS Rambøll Management. Telefoninterviews med (nu 4.5) repræsentativt udvalgte danskere på 13 år eller derover. Alle får stillet spørgsmålet: Ryger De?. Svarkategorierne giver mulighed for at skelne mellem dagligrygere og lejlighedsvisrygere. Andel (%) Kilde: SUSY-undersøgelserne. Personligt interview gennemført i 1987, 1994, 2, 25 med repræsentative udsnit af voksne danskere på 16 år eller derover. I 1987 og 1994 indgår knap 5. svarpersoner, i 2 og 25 ca.15.. I undersøgelserne fik alle stillet spørgsmålet: Ryger De?, i 25 lød spørgsmålet Ryger De dagligt?. Supplerende spørgsmål og svarkategorier gør de fire undersøgelser sammenlignelige. Der kan skelnes mellem dagligrygere, storrygere, lejlighedsvisrygere, tidligere rygere og aldrigrygere. De tre datakilder er ikke umiddelbart sammenlignelige. For alle undersøgelser gælder det, at deltagelsesprocenten har været faldende, hvilket formentlig betyder underrapportering af andel rygere og storrygere. Storrygerne udgør en stadig stigende andel af samtlige rygere. I 197 udgjorde storrygende mænd 15 % af alle mandlige rygere, mens det i 25 var steget til lidt over 5 %. For kvinders vedkommende er andelen af storrygere steget fra 14 % til 4 % af samtlige kvindelige rygere. Tabel Andel (%) dagligrygere og storrygere af cigaretter blandt mænd og kvinder i perioden Dagligryger Storryger Dagligryger Storryger Kilde: 225 Tabel 1 viser en detaljeret opgørelse af forekomsten af dagligrygere og storrygere blandt mænd og kvinder. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

6 Rygning Kapitel 18 Et andet mål for udviklingen i danskernes rygevaner er det årlige afgiftsberigtigede forbrug pr. indbygger (figur 18.6). Forbruget af alle former for tobaksvarer (cigaretter, røgtobak og cigarvarer) steg frem mod begyndelsen af 197 erne dog med et markant fald under Anden Verdenskrig. Dernæst faldt forbruget mest udtalt for røgtobak og cigarvarer. I slutningen af perioden ses en svag stigning i cigaretforbruget. Mulige forklaringer herpå er nedgang i brugen af hjemmerullede cigaretter, færre toldfri cigaretter og færre cigaretter købt i udlandet. Afgiftsfaldet på cigaretter i 23 har også medført et tydeligt større afgiftsberigtiget salg. Tabel Udvikling i rygemønster blandt 16-2 årige, Procent. Drenge Dagligrygere Lejlighedsvis rygere Rygere i alt Storrygere Figur Tobaksforbrug (gram pr. indbygger) i Danmark Gram tobak pr. indbygger Cigaretter Øvrige tobaksvarer Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. Cigarer Udvikling i rygevaner blandt unge Tobaksforbrug i alt Lige store andele af 16-2 årige piger og drenge er dagligrygere. Der er flere storrygere blandt drenge end blandt piger men flere lejlighedvisrygere blandt piger end blandt drenge (9) (tabel 18.2). Der er sket et svagt fald i andelen af rygere i perioden 2 til 24, mens andelen af storrygere er uændret. Desuden ses et fald i andelen af rygere blandt de årige (1) (se også kapitel 3). Piger Rygere er her defineret som personer, der angiver at ryge dagligt, mindst én gang om ugen eller sjældnere. Gruppen opdeles yderligere i dagligrygere og lejlighedsvisrygere. Kilde: Nielsen et al, 26. Sociale forskelle i rygemønstret Udviklingen i rygning beskrives ofte som en epidemi med forskellige stadier (11). I første fase er rygning relativt sjældent forekommende, mest udbredt blandt mænd og især knyttet til de højere socioøkonomiske grupper. I anden fase bliver rygning mere og mere udbredt og er blandt mænd lige hyppigt forekommende i forskellige socioøkonomiske grupper dog med tendens til højere forekomst i de bedst stillede grupper. Mønstret blandt kvinder følger mændenes dog med 1-2 års forsinkelse, dvs. at det især er kvinder i de højere socioøkonomiske grupper, der begynder at ryge. I tredje fase falder rygehyppigheden blandt mænd, og det er især de bedst uddannede, der ophører med at ryge. Rygehyppigheden blandt mænd og kvinder nærmer sig således hinanden. I den fjerde og sidste fase falder rygehyppigheden både blandt mænd og kvinder. Det er fortsat de bedst stillede grupper, der ophører med at ryge og dermed bliver rygning også mest udbredt i de dårligst stillede grupper. Alt i alt er der således sket et skift fra størst andel rygere blandt de velstillede til størst andel rygere blandt de dårligst stillede. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 18 Rygning Figur Udviklingen i forekomsten (%) af dagligrygere i forskellige socioøkonomiske grupper Procent. Procent Højere funktionærer Lavere funktionærer Faglærte arbejdere Ufaglærte arbejdere Procent Højere funktionærer Lavere funktionærer Faglærte arbejdere Ufaglærte arbejdere I undersøgelsen fra 1995 er der ikke sondret mellem faglærte og ufaglærte arbejdere. Kilde: I Danmark befinder vi os i fase fire. Dette illustreres af danske tal fra perioden 197 til 25 (figur 18.7). Med få undtagelser er der i alle socioøkonomiske grupper færre rygere blandt kvinder end blandt mænd, faldet i andelen af rygere er større blandt funktionærer end blandt arbejdere og faldet i andelen af kvindelige rygere i arbejdergrupperne sætter ind på et senere tidspunkt end for mændenes vedkommende. Figur Køns- og alderskorrigeret forekomst (%) af dagligrygere og storrygere i forskellige uddannelsesniveauer. 25. Procent Dagligryger Storryger <1 år 1 år år år 15 år Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 25. Antal års uddannelse Der er fortsat markante sociale forskelle i danskernes rygevaner. Figur 18.8 viser den klare uddannelsesmæssige gradient blandt såvel dagligrygere som storrygere. Jo flere års kombineret skole- og erhvervsuddannelse desto mindre er andelen af dagligrygere og storrygere. Alt i alt er der kun mindre geografiske variationer i befolkningens rygemønster. I 25 var der relativt flest dagligrygere i Region Sjælland og færrest i Region Midtjylland. I alle regioner er der sket et klart fald i andelen af dagligrygere mest udtalt i Hovedstaden. Udviklingen i forekomsten af storrygere viser klare fald i Region Hovedstanden, Region Sjælland og Region Nordjylland men stagnation i Region Syddanmark (figur 18.9) (12). Udvikling i internationalt perspektiv Udviklingen i rygemønstret blandt mænd og kvinder i forskellige lande fremgår af figur Der ses et fald i alle lande. Blandt mænd er faldet i rygerandelen mest udtalt i Danmark, mens udviklingen i Finland og England stort set er stagneret. For kvinder ses ligeledes det mest udtalte fald for Danmarks vedkommende, mens udviklingen er stagneret blandt finske og svenske kvinder. Med undtagelse af Sverige er der fortsat en højere rygerandel blandt mænd end blandt kvinder. Til gengæld bruger mange svenske mænd snus. 227 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

8 Rygning Kapitel 18 Figur Udviklingen i forekomsten (%) af storrygere i regionerne og i hele landet, Køns- og alderskorrigeret Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Kilde: Ekholm et al Figur Udviklingen i andel (%) rygere blandt mænd og kvinder i forskellige lande Procent Danmark Finland Holland Norge Sverige Storbritannien Procent Danmark Finland Holland Norge Sverige Storbritannien Kilde: WHO, European Health for All Database. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 18 Rygning Adfærdsmæssige perspektiver Rygningens adfærdsmæssige perspektiver beskrives i forhold til rygestart, regelmæssig rygning og rygeophør. Rygestart De fleste rygere begynder at ryge i teenageårene. Således angav 85 % af rygere og tidligere rygere, at de var 19 år eller yngre, da de begyndte at ryge. I alt 41 % var startet i 14- års alderen eller tidligere (4). I begyndelsen er der tale om lejlighedsvis rygning, men denne mere eksperimenterende form ændrer sig gradvis til daglig, vanedannende rygning. Rygningen har i startfasen høj symbolværdi, idet den får de unge til at føle sig voksne, modne, smarte osv. Rygningen opleves som identitets- og imageskabende. Det er tidligere vist, at det sociale miljø har stor betydning for udviklingen af unges rygevaner (13). Disse resultater bekræftes af nye analyser fra Monitoreringen af unges livsstil og dagligdag (MULD), der viser, at både forældre og venner har stor betydning for de unges rygeadfærd. Ryger forældre øges sandsynligheden for, at den unge ryger med en oddsratio på 1,5 i forhold til ikke-rygende forældre. Ryger bedste ven eller venner øges sandsynligheden med en odds-ratio på 5. Betydningen af bedste ven eller venner for de unges rygemønster er dog stærkt aldersafhængig og klart mere markant blandt de 16-årige end blandt de 17-2 årige (14). I en undersøgelse blandt gymnasie- og HF-elever samt elever på faglige uddannelser fandt man stor variation i andelen af rygere i de enkelte klasser fra ca. 1 % til op imod 9 % rygere. Det blev endvidere vist, at klassen havde en selvstændig effekt på de unges rygevaner, en effekt som ikke kunne forklares ved underliggende forskelle i de mest betydende individrelaterede faktorer, så som sociodemografiske baggrundsfaktorer og integrationen med kammeraterne. Dvs. at der i den enkelte klasse er gruppe- og normative processer i spil, som er med til at styre de unges adfærd (15). Regelmæssig rygning Den psykiske afhængighed opstår i et tæt samspil med den fysiske afhængighed, fordi nikotinen påvirker særlige centre og processer i hjerne og centralnervesystem. Som følge af afhængigheden bliver rygningen et middel til at opnå velbefindende, nydelse og afslapning, den bliver en hjælp til at skærpe koncentration og præstationsevne, og den bliver et middel til kontrol af egne følelser og sindsstemninger. Rygningen bruges også til at dæmpe ubehagelige sindsstemninger så som anspændthed, stress og angst. Flere analyser peger på rygernes oplevelse af, at rygning er med til at give hverdagen struktur, fordi den kan fungere som markør for specifikke tidspunkter og specifikke aktiviteter, f.eks. pauser, telefonsamtaler eller overgang fra en situation til en anden (16). Socialt signalerer rygning tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Rygeophør Op mod halvdelen af dagligrygere angiver, at de ønsker at holde op med at ryge (17). Motivationen er det første skridt i et rygeophør. Selv om dokumentationen for den sundhedsskadelige effekt af rygning er særdeles massiv, er dette aspekt ikke i sig selv tilstrækkeligt til at motivere til rygeophør. Den væsentligste barriere for rygeophør er formentlig afhængigheden. En anden væsentlig barriere er rygernes tilbøjelighed til at undervurdere risikoen af de helbredsskadelige virkninger af rygning (optimistic bias) (18,19). Næste skridt er at omsætte ønsket om rygeophør til handling. I 2 angav 46 % af dagligrygere, at de indenfor de seneste fem år havde forsøgt at holde op med at ryge (2). Sædvanligvis skal en ryger igennem flere forsøg før end det lykkes. Tobaksforbrug og uddannelsesniveau er vigtige prædiktorer for rygeophør. Sandsynligheden for at holde op med at ryge er større blandt smårygere (<15 cigaretter om dagen, piberyger, cerutryger) end blandt storrygere og stigende med stigende antal års uddannelse (21). Endelig skal rygestoppet vedligeholdes. Rygeophør bør ikke blot ses som en individuel proces men også som en social proces, hvor omgivelsernes holdning og medvirken har stor betydning for succesraten. I alt 25 % af voksne danskere, svarende til ca. 1,1 mio. personer, angiver at være tidligere rygere (4). 229 Efterhånden som rygningen bliver mere regelmæssig udvikles såvel nikotinafhængighed som psykisk og social afhængighed. Nikotinafhængigheden spiller en central rolle i vedligeholdelsen af rygningen. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

10 Rygning Kapitel Hvad forklarer udviklingen? En væsentlig faktor for udviklingen i Danmark er påvirkningen fra andre lande, herunder internationale organisationer og forskningsinstitutioner. Videnskabelige artikler og rapporter fra f.eks. Surgeon General (USA s Sundhedsstyrelse) og International Agency on Reseach on Cancer (IARC) har således spillet en afgørende rolle for den entydige informationsformidling om tobakkens sundhedsmæssige konsekvenser i Danmark. EU og WHO har også haft central betydning via de konkrete initiativer, der er iværksat. EU har således bidraget til, at Danmark indførte et forbud mod tobaksreklamer i 21 og fik meget synlige advarselstekster på cigaretpakkerne fra 23. Ligeledes førte det målrettede arbejde i WHO op igennem 198 erne og 199 erne til den første internationale rammekonvention på sundhedsområdet, Framework Convention on Tobacco Control (23), som Danmark har tiltrådt, og som direkte medførte et forbud mod salg af tobak til børn under 16 år. Endvidere har de lovgivningsmæssige tiltag om røgfri miljøer i USA, Irland, Norge og Sverige i perioden 2 26 spillet en væsentlig rolle for udviklingen i lovgivningsarbejdet i Danmark. Frem til Tobaksskaderådets etablering i 1988 var det først og fremmest private sygdomsbekæmpende foreninger (Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen), der arbejdede aktivt med forebyggelse af tobaksrygning. Nu blev der også fra offentlig side sat fokus på rygningen og dens skadevirkninger. I starten af 199 erne dokumenterede Middellevetidsudvalgets arbejde rygningens helbredsskadelige virkninger bl.a. i form af den påviste rygerelaterede overdødelighed blandt især årige. Op gennem 199 erne er det igen og igen blevet dokumenteret, at rygning er farligt, og at det er den livsstilsfaktor, der har størst betydning for danskernes middellevetid. STOP-kampagnen blev etableret i 1995 som et fælles initiativ mellem Tobaksskaderådet, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Nationalt Center for Rygestop blev etableret i 21 som en midlertidig konstruktion, der skulle bidrage til opbygning af effektive rygestoptilbud til befolkningen. Centeret, der var baseret på en forebyggelsesaftale mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune, fungerede indtil september 25. Den lovgivningsmæssige indsats har koncentreret sig om etablering af røgfri miljøer, indsats over for tobaksreklamer, forbud mod salg til mindreårige under 16 år og senest lovgivning vedr. passiv rygning. Den første lov til sikring af røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende blev gennemført i I 2 blev loven udvidet til at omfatte et egentligt rygeforbud over for elever på folkeskoler, ungdomsskoler, skolefritidsordninger mv. For andre end børn må rygning på skoler og i fritidsordninger kun finde sted i lokaler, hvor andre ikke udsættes for passiv rygning, og hvor børnene ikke kommer. I 21 vedtoges lov om forbud mod tobaksreklamer og på baggrund af et EU-direktiv blev der i 22 vedtaget en lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer. Loven fastsætter grænseværdier for indholdsstofferne i cigaretter, mærkning med indholdsoplysninger samt advarsler mv. WHO vedtog i maj 23 en konvention, der forpligtiger medlemslandene til bl.a. at lave særlige regler for tobaksreklamer og at lovgive om røgfrit miljø. I 27 iværksættes lovgivning vedr. ufrivillig udsættelse for passiv rygning, der omfatter arbejdspladser og det offentlige rum, herunder transportmidler og serveringssteder. Hovedreglen er, at der ikke må ryges indendørs. Undtaget herfra er dog enkeltmandskontorer, dertil indrettede rygerum eller rygebokse samt serveringsteder på under 4 m 2, hvor der kun serverer drikkevarer. Øgede cigaretpriser (afgifter) betragtes sædvanligvis som et incitament til rygeophør og til at formindske antallet af rygestartere. WHO vurderer, at for hver 1 % forøgelse af cigaretprisen sker der et fald i tobaksforbruget på 4-6 %, og at øget tobaksbeskatning både er den mest effektive metode og den metode, hvor man får størst udbytte af indsatsen (cost-effectiveness) (22). I Danmark er cigaretafgiften dog siden 1986 blevet udhulet af inflationen og i 23 blev afgiften reelt sat ned i forbindelse med ændring af toldreglerne. Hvis prisen på cigaretter skulle have fulgt den almindelige forbrugerprisudvikling, skulle prisen på en pakke cigaretter i 26 ikke have været 31 kr. men 5 kr. (23). Siden midten af 199 erne har der været meget medieomtale af rygning og dens skadelige virkninger, hvilket utvivlsomt har været af betydning for det konstaterede fald i andelen af dagligrygere. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

11 Kapitel 18 Rygning Også forebyggelsesmæssigt har der været lagt vægt på indsatsen over for rygning. Indsatsen har været tredelt og fokuseret på: - at forebygge rygestart hos børn og unge jævnfør f.eks. projekt Røgfri Årgang, - at støtte rygere, der ønsker at stoppe jævnfør f.eks. STOP-kampagnen, STOP-linien (individuel rådgivning og rådgivning over internettet), rygestopkurser, udvikling af farmakologiske midler (f.eks. nikotinsubstitution) og - at sikre røgfri miljøer jævnfør lovgivning, etablering af rygepolitikker på arbejdspladser mv. I 25 oplyste 71 % af de beskæftigede, at der er indført faste regler for rygning på deres arbejdsplads (12). I alt 41 % af virksomhederne har formelle, nedskrevne rygeregler, 42 % har uskrevne regler, og 17 % har ingen regler, overhovedet. Hyppigst indebærer rygereglerne, at det kun er tilladt at ryge i visse lokaler (f.eks. eget kontor), at rygning kun er tilladt i specielt indrettede rygerum (36 %), eller at rygning er forbudt inden døre men ikke udendørs (24 %). I alt 21 % af virksomhederne har tilbud eller ordninger, der kan hjælpe rygere, som ønsker at stoppe (24). Netværk af forebyggende sygehuse blev etableret i 1999, og et af de første projekter omhandlede etablering af røgfri sygehuse og rygeafvænningsindsats over for indlagte patienter. Med dette initiativ blev der også sat fokus på sygehuspersonalets indsats i forhold til rygeophør. En undersøgelse af sundhedspersonalets rådgivning om sundhedsadfærd viser for samtlige faggrupper et klart fald i rygerandelen i forhold til 1996 og for alle faggrupper, på nær social- og sundhedsassistenter, en lavere rygerandel end i befolkningen som helhed. Undersøgelsen kan imidlertid ikke bekræfte tidligere både danske og udenlandske undersøgelsers dokumentation af, at sygehuspersonale, der ryger, i mindre omfang rådgiver om rygeophør end ikke-rygende sundhedspersonale (25). Interventionsmuligheder Der er en række forskellige interventionsmuligheder over for rygning såvel lovgivning som individuelle interventioner og interventioner rettet mod specifikke miljøer eller mod lokalsamfundet. Tobaksrelateret sygelighed og dødelighed er et resultat af mange års rygevaner i befolkningen, og uanset hvor effektiv en intervention der foretages, vil der kun ske en gradvis reduktion af sygeligheden og dødeligheden (26). Lovgivning Lovgivning i form af forbud mod rygning på offentlige steder og arbejdspladser eller i form af prisregulering er den mest effektive intervention over for både aktiv og passiv rygning (27). Resultater fra lande, der har indført forbud mod rygning, viser både markante fald i omsætningen af cigaretter og stigning i andelen af rygere, der ønsker at holde op med at ryge. Set i et internationalt perspektiv halter Danmark bagefter mht. lovgivning vedr. rygning. Tabel 18.3 viser en sammenligning af en række europæiske landes indsats på rygeområdet. Sammenligningen er udarbejdet på grundlag af spørgeskemaer og indhentning af prisoplysninger. Oplysningerne blev efterfølgende scoret af et internationalt ekspertpanel. Det maksimale antal points, der kunne tildeles hvert indsatsområde, er angivet i parentes i tabellen (28). Danmark er placeret lidt under midten. Individuelle interventioner Sundhedsstyrelsen og Nationalt Center for Rygestop gjorde i 23 status over individuelle interventionsmetoder til rygeafvænning (29). Følgende metoder blev vurderet som effektive: Kortvarig rådgivning fra praktiserende læge med opfordring til at forsøge at holde op med at ryge. Individuel vejledning givet af uddannet rygestopinstruktør til rygere, der har besluttet sig for at holde op med at ryge. Grupperådgivning. Brug af nikotinsubstitution. Behandling, der kombinerer nikotinplaster og andre former for nikotinsubstitution er mere effektive end plasteret alene. Brug af bupropion. Hver for sig er rådgivning og brug af nikotinsubstitutionsmidler eller bupropion effektive metoder, men effekten øges markant ved brug af begge metoder. Rådgivning og brug af nikotinsubstitution er samtidigt særdeles omkostningseffektive interventionsmuligheder. Det anslås, at rådgivning koster SEK. pr. reddet leveår, og at anvendelse af nikotinsubstitutionsmiddel koster SEK. Begge metoder er betydeligt billigere end f.eks. behandling af forhøjet blodtryk, der skønnes at koste SEK pr. reddet leveår for en midaldrende person (3). 231 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

12 Rygning Kapitel 18 Tabel Indsatsen mod rygning i en række europæiske lande. Cigaretpris januar 25 (3) Røgfri offentlige steder og arbejdspladser pr. 1. juli 25 (22) Offentlige udgifter til informationskampagner i 24 (15) Forbud mod reklamer pr. 1. juli 25 (13) Mærkning på cigaretpakker pr. 1. juli 25 (1) Behandling (1) Irland England Norge Island Sverige Finland Holland Danmark Portugal Grækenland Tyskland Spanien I alt (1) 232 Tallet i parentes angiver det maksimale antal points i hver gruppe. Kilde: Joossens and Raw, Tob Control 26. Interventioner i specifikke arenaer Almen praksis: enhver lejlighed til at spørge til og registrere rygestatus bør udnyttes. Der bør gives kort information om fordele ved rygestop og hjælp skal tilbydes. Bør følges op (29). Sygehuse: bør være røgfri. Der skal tilbydes kort rådgivning om rygeafvænning, og såvel ambulante som indlagte patienter skal tilbydes vejledning fra rygestopinstruktør (29). Skolen: der er kun begrænset evidens for effekten af skolebaserede programmer (31). Skolebaserede indsatser kan være effektive, hvis de omfatter et røgfrit skolemiljø, inde- holder aldersdifferentierede læreplaner, udvikler social og psykologisk forståelse samt færdigheder i at tackle gruppepres, inddrager rygeafvænningsaktiviteter og involverer forældre (32). Skoleprogrammer synes at have bedst effekt, hvis de kombineres med bredere, samfundsmæssige indsatser. Programmer, der alene baserer sig på informationsformidling, har ingen eller meget begrænset effekt. Arbejdspladser: rådgivning fra sundhedsprofessionelle individuelt eller i grupper og nikotinsubstitution er effektive på arbejdspladsen så vel som andre steder. Indførelse af totalt røgfri arbejdspladser betyder både reduktion i andelen af rygere og i cigaretforbruget i løbet af arbejdsdagen blandt de, der fortsat ryger (27,33). Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

13 Kapitel 18 Rygning Litteraturliste 1. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, Lopez AD, Collishaw N, and Phia T. A descriptive model of the cigarette epidemic in developed countries. Tobacco Control 1994; Prescott E. Tobaksrygning og rygestop: Konsekvenser for sundheden. København: Viden- og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen, Wisborg K, Henriksen TB. Tobak og graviditet. Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder? Sundhedsstyrelsen, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 25 (SUSY- 25). København: Statens Institut for Folkesundhed, Peto R, Lopez AD, Boreham J, Thun M, Heath C, Jr. Mortality from tobacco in developed countries: indirect estimation from national vital statistics. Lancet 1992;339: Clemmensen IH, Bentzen J, Brink AL, Goldstein H, Juel K, Sonne T (red.). Passiv rygning. Hvidbog om passiv rygning udgivet af 16 sundhedsfaglige organisationer. København: Brink AL. Internationale konklusioner om helbredseffekter ved passiv rygning. I: Clemmensen IH, Bentzen J, Brink AL, Goldstein H, Juel K, Sonne T (red.). Passiv rygning. Hvidbog om passiv rygning udgivet af 16 sundhedsfaglige organisationer. København: The Smoke Free Partnership (red.). Lifting the smokescreen. 1 reasons for a smoke free Europe. Cancer Research UK, European Respiratory Society, Institut National du Cancer, the European Heart Network, Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 25 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Holstein BE, Ito H, Due P. Rygevaner blandt årige i Undersøgelse af rygevaner og deres sammenhæng med sociale baggrundsfaktorer, helbred, trivsel og socialt netværk. Ugeskrift for Læger 199; 152: Wohllebe L. Forældre og venners betydning for unges rygeadfærd. En undersøgelse af sociale relationers betydning for rygning blandt 16-2 årige danske unge. Masterafhandling. Købehavn: MPH-uddannelsen ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Nielsen NS. Sundhed og livsstil hos elever på ungdomsuddannelserne i Frederiksborg Amt. DIKE, Frederiksborg Amt og Embedslægeinstitutionen i Frederiksborg Amt, Tulinus C. Hvorfor bliver de ved? I: Medicinsk Årbog 21. København: Munksgaard Danmark, Larsen FB. Hvordan har du det? Rygevaner og rygeophør. 2 udg. Sundhedsfremmeenheden, Afdeling for folkesundhed, Århus Amt, Arnett JJ. Optimistic bias in adolescent and adult smokers and nonsmokers. Addict Behav 2;25 (4): Nielsen GA, Jensen JP, Ringgaard LW, Nissen SB, Møller TP, Sindballe A-M, et al. Unges livsstil og dagligdag tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen åriges livsstil og sundhedsvaner 24 - og udviklingen siden København: Sundhedsstyrelsen, Slovic P. The risk game. J Hazard Mater 21;86 (1-3): Kjøller M, Rasmussen NK (red.). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, 22. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

14 Rygning Kapitel Zimmermann E, Ekholm O, Juel K, Curtis T. Prædiktorer for rygeophør i en national repræsentativ stikprøve af voksne danskere. Ugeskrift for Læger 26; 168: WHO. The World Health Report 22. Reducing Risks, Promoting Healthy Life. Geneva: World Health Organization, Søgaard J. Hæv priserne på cigaretter til 5 kr. Altinget 25; Sundhedsstyrelsen. Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser 25 - med fokus på mad, motion, rygning, alkohol og psykisk arbejdsmiljø/stress. København: Sundhedsstyrelsen, Nielsen AG, Hansen MB, Hansen J, Madsen MH, Willemann M. Sundhedspersonales rådgivning om sundhedsadfærd. En kortlægning og analyse. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen 26. DSI rapport Brønnum-Hansen H. Forventet effekt på tobaksrelateret dødelighed af nedsat cigaretforbrug. Ugeskr Læger 2;162 (43): Joossens L, Raw M. The Tobacco Control Scale: a new scale to measure country activity. Tob Control 26 Jun ;15 (3): Hilding-Nørkjær H, Koefoed BG, Falk J, Tværmose P. Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger. København: Sundhedsstyrelsen og Nationalt Center for Rygestop, Cohen D, Elasson M, Eriksson C, Giljam H, Hedin A, Hellènius M-L, et al. Metoder för rökavvänjning. Stockholm: Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU), Thomas R, Perera R. School-based programmes for preventing smoking. Cochrane Database Syst Rev 26 Jul 26;3: 32. Department of Health and Human Services U.S.Public Health Service Center for Disease and Control and Prevention. Reducing Tobacco Use: A report of the Surgeon General. Atlanta, Georgia Fichtenberg CM, Glantz SA. Effect of smoke-free workplaces on smoking behaviour: systematic review. BMJ 22 Jul 27;325 (7357): Commission of the European Communities. Green paper. Towards Europe free from tobacco smoke: policy options at EU level. The Commission of the European Communities, 27. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Seniorforsker Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadebat Røgfrihed på arbejdspladsen Århus 28.04.2005 Risikovurdering Udsættelse

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 88 2,8 191 6,1 456 14,6 567 18,1 534 17,1

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Jørgen Falk, chefkonsulent Høring om lov om røgfri miljøer, 11. oktober 2010 Disposition Status på udviklingen i de sidste 10 15 år EU-landenes lovgivning

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder Er du...? Mand 2172 48,0% Kvinde 2351 52,0% Alder 15-19 år 351 7,8% 20-29 år 631 14,0% 30-39 år 760 16,8% 40-49 år 816 18,0% 50-59 år 725 16,0% 60-69 år 782 17,3% 70+ 458 10,1% Region Hovedstaden 1343

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Indsatsen mod tobak i Danmark

Indsatsen mod tobak i Danmark Indsatsen mod tobak i Danmark Ulla Skovgaard Danielsen Danskerne var i en længere årrække i 1990 erne kendt som et af de mest rygende folk i verden. Cirka 43 procent af den voksne befolkning røg og andelen

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere