Rygning på arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygning på arbejdspladsen"

Transkript

1 Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005

2 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 686 ledere på offentlige og private arbejdspladser. Hvor det tidligere var op til den enkelte, om han eller hun ville ryge i bedste fald med vis grad af hensyntagen til ikke-rygerne er der i dag enten begrænsninger i form af rygeregler eller totalt rygeforbud på langt de fleste arbejdspladser. Det gælder både i den offentlige og private sektor. På 64 procent af alle arbejdspladser er der i dag regler for, hvor og/eller hvornår man må ryge, mens 19 procent af virksomhederne kan kalde sig totalt røgfri. Det er værd at bemærke, at et stort flertal af de virksomheder, der har indført regulering af rygning, har gjort det inden for de seneste 3-4 år. Der er altså tale om en markant kursændring i holdningen til tobak på danske arbejdspladser. Bevæggrundene for at indføre rygeregler kan være mange. Blandt de væsentligste fremhæves ofte de store helbredsmæssige risici ved rygning og passiv rygning, og dermed konsekvenserne for sygefraværet. Undersøgelsen viser, at der med indførelse af rygeregler er et betydeligt potentiale for at nedbringe sygefraværet på virksomhederne. Virksomheder med rygeforbud har således i gennemsnit et sygefravær, der er 12 procent lavere end virksomheder helt uden rygeregler. Det er næppe overraskende, at ikke-rygerne alt i alt har været mere positive end rygerne for indførelse af rygeregler, men selv blandt rygerne har et flertal været positive overfor indførelse af rygeregler. På virksomheder, der har indført totalt rygeforbud, har 90 procent af ikkerygerne været positive, mens 10 procent har været negative. Ikke-rygernes positive modtagelse er vel næppe den store overraskelse. Hvad der derimod er lidt af en overraskelse er, at også rygerne har været positive på 57 procent af virksomhederne. Selv den mest vidtrækkende rygeregel det totale rygestop bliver altså positivt modtaget af rygerne på et flertal af virksomhederne. Undersøgelsen viser, at der ikke er enighed blandt lederne om, om man overhovedet og i så fald hvordan man bedst når frem til rygeregler på virksomheden. Svarene kunne dog tyde på, at en farbar vej er, hvis ledelsen udstikker de overordnede mål for virksomhedens rygepolitik, hvorefter medarbejderne inddrages i den mere konkrete udformning af reglerne. Under alle omstændigheder er det kun godt hver fjerde leder, som ønsker et lovindgreb på området. Omfanget af rygeregler Virksomheder i Danmark er i stort omfang begyndt at regulere rygningen. Enten i form af egentlige rygeforbud eller mere almindeligt med regler for, hvor og hvornår der må ryges. Figur 1 viser udbredelsen af rygereglerne. Samlet set er det kun omkring hver sjette arbejdsplads (17 procent), hvor der ikke er aftalt regler for rygning. På 64 procent af alle arbejdspladser er der regler for, hvor og/eller hvornår man må ryge, mens 19 procent af virksomhederne kan kalde sig totalt røgfri. Den offentlige sektor er en anelse mere reguleret end private virksomheder på dette område, men også i den private sektor er rygeregler meget udbredte. 2

3 Figur 1: Omfanget af rygeregler på danske arbejdspladser fordelt efter sektor 100 Procent Offentlig sektor Privat sektor I alt Har rygeforbud Har rygeregler Ingen rygeregler 17 Der er en klar tendens til, at de helt små virksomheder har færre rygeregler end de store, men så snart antallet af ansatte bevæger sig over de 50, er regler for rygning næsten lige så udbredt som på de helt store virksomheder. På virksomheder med mellem 10 og 50 er der 23 procent, som ikke har aftalt rygeregler, mens det kun er hver anden af de helt små virksomheder, der har aftalt faste retningslinier for rygning. Årsagen til dette mønster er formentlig, at det er lettere at aftale tingene uformelt på de små virksomheder afhængig af den enkelte problemstilling uden at bruge tid på at formulere det i egentlige retningslinier. Generelt er der slet ikke samme tradition for nedskrevne personalepolitikker på de små virksomheder. Figur 2: Omfanget af rygeregler på danske arbejdspladser fordelt efter antal ansatte Procent Under Over 500 Har rygeregler Ingen rygeregler Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvilke rygeregler der er aftalt for deres virksomhed. Resultaterne er vist i tabel 1 nedenfor. På 83 procent af arbejdspladserne kan de ansatte holde møder uden at blive generet af tobaksrøg. Det er dermed den mest udbredte regel 3

4 omkring rygning. Herefter følger forbud mod rygning i storrumskontorer og fællesrum. Nederst på forbudslisten finder man muligheden for at ryge på enkeltmandskontorer. 46 procent af virksomhederne tillader ikke rygning på eget kontor. Som det fremgår af tabellen, er der på mange virksomheder stadig mulighed for at ryge på dertil indrettede områder. Det gælder for eksempel i særlige rygerum (64 procent) eller rygerkantine (24 procent). Tabel 1: Specielle rygeregler Ja Nej Ved ikke/ ikke relevant I alt Rygning er forbudt til møder 83% 8% 9% 100% Rygning er forbudt i storrumskontorer 76% 9% 15% 100% Rygning er forbudt i fællesrum 68% 21% 11% 100% Rygning er kun tilladt i særlige rygerum 64% 27% 9% 100% Rygning er forbudt på lager- og produktionsområder 57% 24% 19% 100% Rygning er forbudt i hele kantinen 53% 35% 12% 100% Rygning er forbudt i enmandskontorer 46% 41% 13% 100% Rygning er tilladt i særlig rygerkantine 24% 48% 28% 100% Det er tilladt at ryge i storrumskontorer, hvis alle kan acceptere det 22% 58% 20% 100% Der er som tidligere nævnt sket et markant skift i holdningen til rygning på arbejdspladserne. Det fremgår med al tydelighed af figur 3, der viser, hvornår rygereglerne er indført. Størsteparten er aftalt indenfor de seneste 3-4 år, hvor godt 70 procent af virksomhedernes rygeregler er blevet formuleret. Figur 3: Hvornår blev rygereglerne indført Procent Tidligere Ved ikke Konsekvenser af rygereglerne Spørgsmålet er, om et så markant skifte i rygepolitikken rundt omkring på arbejdspladserne har haft personalemæssige konsekvenser. Lederne i undersøgelsen er blevet spurgt om deres vurdering af medarbejdernes modtagelse af eventuelle rygeregler eller rygeforbud. Svarene er vist i tabel 2. 4

5 Det er næppe overraskende, at ikke-rygerne alt i alt har været mere positive end rygerne, men selv blandt rygerne har et flertal været positive overfor indførelse af rygeregler. På virksomheder, der har indført total rygeforbud, har 90 procent af ikke-rygerne været positive, mens 10 procent har været negative. Ikke-rygernes positive modtagelse er vel næppe den store overraskelse. Hvad der derimod er lidt af en overraskelse er, at også rygerne har været positive på 57 procent af virksomhederne. Selv den mest vidtrækkende rygeregel det totale rygestop bliver altså positivt modtaget af rygerne på et flertal af virksomhederne. Tabel 2: Medarbejdernes modtagelse af rygereglerne Virksomheder med Virksomheder med rygeforbud andre rygeregler Rygerne Ikke-rygerne Rygerne Ikke-rygerne Meget positiv 16% 60% 11% 44% Positiv 41% 30% 53% 47% Negativ 43% 10% 36% 9% I alt 100% 100% 100% 100% En direkte konsekvens af indførelse af rygeregler eller et decideret rygeforbud kunne være, at rygerne vælger at sige op for at finde en anden arbejdsplads med mindre restriktive rygeregler. Tabel 3 viser, at der ikke er virksomheder i undersøgelsen, som har oplevet massiv medarbejderflugt efter indførelsen af rygeregler. På de virksomheder, som har indført total rygeforbud er der 5 procent, som har oplevet, at enkelte medarbejdere har sagt op på grund af forbudet. På de øvrige virksomheder har det ikke haft umiddelbare personalemæssige konsekvenser. Det gælder også virksomheder, hvor der er indført andre rygeregler. Tabel 3: Er der rygere, der har sagt op på grund af rygereglerne? Virksomheder der har indført totalt rygeforbud Virksomheder der har indført andre rygeregler Alle virksomheder med rygeregler Ja, en del 0% 0% 0% Ja, enkelte 5% 1% 2% Nej 90% 92% 92% Ved ikke 5% 7% 6% I alt 100% 100% 100% Der kan altså konstateres risiko for mindre personalemæssige konsekvenser, hvis virksomheden indfører rygeforbud. Svarene i undersøgelsen viser dog, at det må betegnes som i småtingsafdelingen. Til gengæld tæller en række forhold på positivsiden. Der kan for eksempel nævnes større medarbejdertilfredshed hos ikke-rygerne (og muligvis også en del af rygerne), og bedre image for virksomheden i forhold til både kunder og potentielle ansøgere til ledige stillinger samt den øvrige omverden. Dertil kommer spørgsmålet om sygefravær. Der er efterhånden fremlagt meget håndfaste beviser for, at passiv rygning er sundhedsskadeligt. Arbejdsmiljøinstituttet 1 skønner, at 47 mennesker hvert år dør på grund af passiv rygning på deres arbejdsplads, mens 1100 indlægges på hospitalet af samme årsag. Dertil kommer de mange ekstra sygedage, som rygning medfører. Både blandt rygerne, men også blandt de ikke-rygende kolleger, der dagligt færdes i et røgfyldt miljø. I tabel 4 er vist det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder opdelt efter virksomhedernes rygepolitik. Virksomheder helt uden rygeregler har det højeste sygefravær med et gennemsnit på 7,6 dag om året pr. medarbejder. I den anden ende af skalaen finder man virksomheder med rygeforbud, hvor 1 Passiv rygning et problem indenfor restaurationsbranchen, helbredsvirkninger, riskovurdering, intervention. Vilhelm Borg, AMI,

6 fraværet ligger på 6,8 dage om året pr. medarbejder. Umiddelbart lyder forskellen måske ikke af så meget, men det svarer faktisk til et sygefravær, der er 12 procent lavere end virksomheder uden rygeregler. Det kan være vanskeligt at finde den nøjagtige effekt på sygefraværet ved at indføre forskellige begrænsninger i medarbejdernes muligheder for at ryge på arbejdspladserne. Det skyldes, at rygepolitikken ofte gennemføres i sammenhæng med andre tiltag/tilbud, der har til hensigt at forbedre medarbejdernes sundhed, men under alle omstændigheder viser resultaterne, at der med indførelse af rygeregler er et betydeligt potentiale for at nedbringe sygefraværet på virksomhederne. Tabel 4: Sammenhæng mellem sygefravær og rygeregler Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. ansat om året Virksomheder der har indført totalt rygeforbud 6,8 Virksomheder der har indført mindre restriktive rygeregler 7,0 Virksomheder uden rygeregler 7,6 Alle 7,0 Et andet interessant aspekt af rygeregler ikke mindst set med rygernes øjne er, om det påvirker de fremtidige karrieremuligheder, at de ryger. Lederne i undersøgelsen er blevet spurgt, om de i løbet af de seneste tre år har undladt at ansætte en ellers kvalificeret, fordi vedkommende var ryger. 1 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at rygningen var den væsentligste årsag til afslag, mens yderligere 6 procent angiver, at det var en medvirkende årsag. På trods af at langt de fleste ansættelser foregår uden hensyntagen til, om ansøgeren er ryger eller ej, så kan det også konstateres, at i takt med indførelse af rygeregler på flere og flere virksomheder kan rygerne risikere at stå svagere end ikke-rygerne i ansøgerfeltet. Tabel 5: Betyder rygning noget for jobmulighed Har du inden for de seneste tre år undladt at ansætte en ansøger, fordi han var ryger? Ja, det var den væsentligste årsag til afslag 1% Ja, det var en medvirkende årsag til afslag 6% Nej 93% I alt 100% Vedtagelse og udformning af rygeregler Gennemførelse af rygeregler kan være et kontroversielt emne. Skal det foregå i en demokratisk proces, hvor alle parter inddrages i beslutningsprocessen, eller er den eneste realistiske vej, at ledelsen udstikker retningslinier for rygning på virksomheden? Der er intet entydigt svar på det spørgsmål, og den enkelte virksomhed må finde sin egen vej, der ofte befinder sig et sted i mellem den demokratiske og den diktatoriske. Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvem der på deres virksomhed havde indflydelse på udformning af rygereglerne. Svarene er vist i tabel 6. 6

7 Samarbejdsudvalget er en central aktør i udformningen af rygeregler. På 60 procent af virksomhederne har det haft stor indflydelse. Tilsvarende stor indflydelse har direktøren haft. Lavest placeret på listen er fagforeningerne, som kun har haft meget begrænset indflydelse. Tabel 6: Hvem havde indflydelse på udformning af rygereglerne Stor indflydelse Mindre indflydelse Lille indflydelse Ingen indflydelse I alt Samarbejdsudvalg 60% 23% 6% 11% 100% Direktøren 57% 27% 10% 6% 100% Øvrige ledelse 50% 35% 10% 5% 100% Ledelsen i 45% 21% 9% 25% 100% moderselskabet Medarbejderne 44% 32% 12% 11% 100% Fagforening 4% 11% 16% 69% 100% Som det fremgår af tabel 6, har 45 procent af virksomhederne i betydeligt omfang været underlagt den linie for rygning, der er blevet lagt i et eventuelt moderselskab. For virksomheder, der er en del af en større koncern, bliver der altså i knap cirka halvdelen af tilfældene vedtaget en samlet rygepolitik. I den forbindelse hører man ofte, at udenlandske selskaber har en restriktiv rygepolitik, der også ønskes fulgt af danske datterselskaber/afdelinger. Som det fremgår af figur 4, er der kun en mindre forskel på omfanget af rygeregler på danske og udenlandskejede virksomheder. Der er en lille tendens til, at udenlandskejede virksomheder oftere har rygeforbud, men der er som nævnt kun tale om mindre forskelle. Figur 4: Omfanget af rygeregler på danske arbejdspladser fordelt efter ejerskab 100 Procent Danske virksomheder Udenlandske virksomheder Har rygeforbud Har rygeregler Ingen rygeregler Konklusionen på tabel 6 var, at medarbejderne og i særdeleshed samarbejdsudvalget var en vigtig brik, når virksomhederne ønsker at lave regler for rygning. Det oplagte spørgsmål er, hvordan det fungerer med en demokratisk proces, når det gælder udformning af regler på et område som rygning, hvor de fleste har stærke meninger enten for eller imod. For eksempel har man hørt eksempler på, at ikke-rygere lader sig overtale til, at der må ryges på arbejdspladsen for ikke at skabe spild med deres rygende kolleger. Af tabel 7 kan man se, at langt de fleste ledere er helt eller delvis enige i, at det skaber mange konflikter, hvis der ikke er klare retningslinier for, hvor der må ryges. Det er altså tilsynela- 7

8 dende ikke nogen god ide at overlade det til rygerne at vise hensyn, idet der let kan være meget delte meninger om, hvor og hvornår der må ryges. Uanset om man ønsker at gennemføre en regel om, at rygning er tilladt på hele virksomheden eller omvendt ønsker at gennemføre et totalt rygeforbud, er det fornuftigt at skrive det ned og sørge for, at alle er klar over det, så virksomhedens ansatte ved, hvad de har at holde sig til. Med hensyn til det fornuftige i at gennemføre rygeregler i en demokratisk proces, hvor alle personalegrupper inddrages, er der tilsyneladende delte meninger. På den ene side er 47 procent enige i, at medarbejderne har indflydelse på, hvor der må ryges, mens der på den anden side er 48 procent, som mener, at rygepolitik er et så kontroversielt emne, at det er nødvendigt, at ledelsen træffer beslutning om virksomhedens rygepolitik. Uenigheden kan imidlertid tolkes som, at rygning er et så ømtåleligt emne, at lederne i undersøgelsen mener, at ledelsen bør udstikke de overordnede mål for virksomhedens rygepolitik, hvorefter medarbejderne kan inddrages i den konkrete udformning af reglerne. Tabel 7: Rygeregler som konfliktstarter Helt enig Det skaber mange konflikter, hvis der ikke er klare retningslinier for, hvor der må ryges Det er vigtigt, at medarbejderne har indflydelse på, hvor der må ryges Rygepolitik er et så kontroversielt emne, at det er nødvendigt, at ledelsen træffer beslutning om virksomhedens rygepolitik Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Total 55% 34% 6% 4% 1% 100% 47% 34% 9% 9% 1% 100% 48% 31% 10% 11% 1% 100% I forbindelse med indførelse af rygeregler er der en del virksomheder, der tilbyder rygestopkurser til rygende medarbejdere, hvis de ønsker at holde op med at ryge. Som det ses af tabel 8 har 45 procent af virksomheder med rygeforbud tilbud om rygestopkurser, og yderligere 11 procent overvejer at tilbyde det. I den anden ende af skalaen er der kun 7 procent af virksomhederne uden rygeregler, som har tilbudet til deres medarbejdere. Tabel 8: Tilbyder virksomheden rygestopkurser? Virksomheder der har indført totalt rygeforbud Virksomheder der har indført mindre restriktive rygeregler Virksomheder uden rygeregler Ja 45% 34% 7% Nej, men overvejer at gøre det 11% 13% 16% Nej 30% 36% 59% Ved ikke 14% 17% 18% I alt 100% 100% 100% Lederens rolle Det vil ofte være lederens rolle at løse de problemer, der kan opstå i forbindelse med rygning. Der kan være tale om mægling mellem stridende parter, forklaring af regler og i sidste ende at drage de nødvendige konsekvenser overfor medarbejdere, som ikke overholder virksomhedens rygeregler. Som det fremgår af tabel 9, er det hver femte leder, som mener, der kan opstå svære/meget svære problemer i forbindelse med rygning. 8

9 Tabel 9: Er det en svær ledelsesopgave at håndtere de problemer, der kan opstå i forbindelse med rygning? Virksomheder med rygeregler Virksomheder uden rygeregler Alle virksomheder Meget svær 2% 7% 3% Svær 14% 26% 16% Lidt svær 33% 22% 31% Ikke svær 51% 45% 50% I alt 100% 100% 100% Lederne i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvorvidt de synes, de er klædt godt nok på til at klare de problemer, der kan opstå i forbindelse med rygning på arbejdspladsen. Svarene er vist i figur 5. De fleste ledere føler sig helt eller delvis rustet til at klare opgaven, men det gør ikke overraskende konfliktniveauet lavere og ledelsesopgaven lettere, hvis der er klare linier for rygning på virksomheden. Figur 5: Er lederne klædt på til at håndtere de problemer, der kan opstå i forbindelse med rygning 100 Procent Virksomheder med rygeregler Virksomheder uden rygeregler Ja, fuldstændig Ja, delvis Nej, slet ikke Ledernes holdning til rygning Som afslutning på undersøgelsen er lederne blevet spurgt om deres egen holdning til rygning på arbejdspladsen. Et stort flertal mener, at alle har krav på et røgfrit miljø på deres arbejdsplads, men der er samtidigt et tydeligt signal til lovgiverne om, at man ønsker at finde sine egne løsninger på virksomhederne uden lovmæssig indgriben. Kun 28 procent mener, at der er behov for et lovindgreb, der sikrer et røgfrit miljø på arbejdspladsen. 9

10 Tabel 10: Ledernes holdning til rygning Alle har krav på et røgfrit miljø på arbejdspladsen Er der behov for et lovindgreb, der sikrer et røgfrit miljø på arbejdspladsen Ja 87% 28% Nej 10% 67% Ved ikke 3% 5% I alt 100% 100% Om undersøgelsen Ledernes Hovedorganisation har et fast panel af ledere, som er bredt sammensat med hensyn til brancher, ledelsesniveau og virksomhedens placering i landet. Der er 1160 deltagere i Lederpanelet. I denne undersøgelse er der kommet 686 svar, hvilket giver en svarprocent på

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

Rygeregler på efterskoler

Rygeregler på efterskoler Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø. Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3 Sammenhæng mellem

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 BILAG TIL RAPPORT Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Bilagsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

DDA-18887 --------- Datamateriale ------------- Rygning på arbejdspladsen, 2005 ------- -- --------------- ---- Ledernes Hovedorganisation

DDA-18887 --------- Datamateriale ------------- Rygning på arbejdspladsen, 2005 ------- -- --------------- ---- Ledernes Hovedorganisation DDA-18887 --------- Datamateriale ------------- Rygning på arbejdspladsen, 2005 ------- -- --------------- ---- Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Ledernes Hovedorganisation PUBLIKATIONSBETINGELSER

Læs mere

SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer

SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer Sundhedsstyrelsen Center for

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune

Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Røgfri arbejdsplads - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Kræftens Bekæmpelse Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Projekt Forskning og Forebyggelse Oktober 06 Røgfri arbejdsplads viden og erfaringer

Læs mere

Sygefravær. En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen

Sygefravær. En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen Sygefravær En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Oktober 2002 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3 Holdning til medarbejdernes

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v.

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v. RYGEPOLITIK GODKENDT Bestemmelser om røgfri miljø på Norddjurs kommunens arbejdspladser I medfør af Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer 5, stk. 1, og den af kommunalbestyrelsen i møde den 6.

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over-

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over- TEMA Må jeg ryge en (e-)cigaret? KATJA BRUNBJERG MUFF ADVOKAT NINA HAFF JØRGENSEN ADVOKATFULDMÆGTIG Elektroniske cigaretter eller e-cigaretter bliver mere og mere populære herhjemme. I 2012 anvendte 3

Læs mere

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR.

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR. Ændring af Lov om røgfrie miljøer Kondition Som et led i regeringens indsat for at bekæmpe rygning blandt unge og dermed beskytte børn og unge mod de sundhedsskadelige konsekvenser rygning og passiv rygning

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Trivsel på arbejdspladsen. Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og mobning på danske virksomheder - anno 2012

Trivsel på arbejdspladsen. Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og mobning på danske virksomheder - anno 2012 Trivsel på arbejdspladsen Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og mobning på danske virksomheder - anno 2012 Lederne September 2012 Indledning Fokus på vigtigheden og værdien af det psykiske arbejdsmiljø har

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Din kollega er syg! Er du fraværende?

Din kollega er syg! Er du fraværende? Din kollega er syg! Er du fraværende? Rapport December 2005 / februar 2006 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Frederiks Allé 112 B 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Fax: 70 237 228 Seniorprojektleder Allan Falch

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

FAMAGASINET TEMA: ARBEJDSMILJØ JYSKE FORSKELLE PÅ ARBEJDSMILJØET FRA STORRUM TIL STORRUM SUNDHEDSFREMME UDBREDT I FINANSSEKTOREN

FAMAGASINET TEMA: ARBEJDSMILJØ JYSKE FORSKELLE PÅ ARBEJDSMILJØET FRA STORRUM TIL STORRUM SUNDHEDSFREMME UDBREDT I FINANSSEKTOREN APRIL 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING TEMA: ARBEJDSMILJØ JYSKE FORSKELLE PÅ ARBEJDSMILJØET side 4 Jyske Bank er ikke længere en typisk finansiel arbejdsplads. Og de nye tider stiller

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 9. december 2010 i faglig voldgiftssag FV 2010.173: 3F Privat Service, Hotel og Restauration Metal Søfart 3F Sømændenes Forbund 3F Transportgruppen (faglig sekretær Bent

Læs mere

E-mail og internet. En undersøgelse af hvordan danske virksomheder takler medarbejderes brug af e-mail og internet

E-mail og internet. En undersøgelse af hvordan danske virksomheder takler medarbejderes brug af e-mail og internet E-mail og internet En undersøgelse af hvordan danske virksomheder takler medarbejderes brug af e-mail og internet Ledernes Hovedorganisation August 2002 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse

Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvordan virksomheder

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

MØLLER. Malerfirma Skriver Møller. Ndr. Strandvej 4. 8400 Ebeltoft. Telefon 86 34 13 44. Telefax 86 34 18 44. SE nr. 10026784. info@skrivermoller.

MØLLER. Malerfirma Skriver Møller. Ndr. Strandvej 4. 8400 Ebeltoft. Telefon 86 34 13 44. Telefax 86 34 18 44. SE nr. 10026784. info@skrivermoller. 1 PERSONALEPOLITIK FOR MALERFIRMA SKRIVER Malerfirma Skriver Møller Ndr. Strandvej 4 8400 Ebeltoft Telefon 86 34 13 44 Telefax 86 34 18 44 SE nr. 10026784 info@skrivermoller.dk www.skrivermoller.dk FIRMAETS

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Sygefravær Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Sygefravær 2006 Gode Råd om Sygefravær Det betaler sig at stille skarpt på medarbejderens sygefravær.

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Lov om røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008

Læs mere

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Analysenotat Virksomhedernes likviditetssituation En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Resumé af undersøgelsens resultater - Knap

Læs mere

2 Fakta om personalehåndbogen

2 Fakta om personalehåndbogen 2 Fakta om personalehåndbogen FORORD Denne lille guide om personalehåndbogen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

SURVEY. Fokus på ejerskifte MARTS 2014. www.fsr.dk

SURVEY. Fokus på ejerskifte MARTS 2014. www.fsr.dk Fokus på ejerskifte SURVEY www.fsr.dk MARTS 2014 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager 1 revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Ja, der er meget, der ændrer sig efter et rygestopkursus...

Ja, der er meget, der ændrer sig efter et rygestopkursus... Ja, der er meget, der ændrer sig efter et rygestopkursus... Allen Carr s Easyway v/ Mette Fønss ApS Asger Rygsgade 16, 1. th. 1727 København Tel: 7026 7711 www.easyway.dk info@easyway.dk Easyway-metoden

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere